Original subtitles

Det var en af de ting, min mor og far sk�ndtes om.

Hun ville have, at han br�d kontakten med mig.

Men det ville han ikke. Det g�r man ikke mod sine b�rn, sagde han.

N�r jeg lytter til Sara, sl�r det mig, hvad hun ikke siger.

Hun taler ikke om �rene med misbrug -

- som fik for�ldrene til at bryde med hende.

Er det, fordi Marianne ikke ville betale for Saras destruktive adf�rd -

- at Sara s� hurtigt kaster mistanke p� sin mor?

Uopklarede sager region syd, det er Nina.

Jeg s� dokumentaren om ham, der forsvandt.

Man skulle ringe, hvis man vidste noget.

Ja, det er rigtigt. Et �jeblik, tak.

Dj�velen har aldrig st�et p� sandhedens side -

- for sandheden findes ikke i ham.

- Hej. - Hej, makker.

- Hvordan har du det? - Jeg har aldrig haft det bedre.

- Helt �rligt, hvordan g�r det? - Skal du ikke sp�rge om Van Voorst?

Fangede I ham? Maja sagde, at I var p� sporet af ham.

Ja, vi fangede ham.

- Men ...? - Vi har fors�gt at afh�re ham.

Men han siger, at han kun vil tale med dig.

Du m� gerne sige nej. Det ville jeg faktisk foretr�kke.

- Jeg vil tale med ham. - Han g�r det ikke for at v�re flink.

- Jeg skal nok v�re forsigtig. - Vi arbejder p� at f� ham udleveret.

Det er nok bedre at holde forh�rene p� hjemmebane.

Godt, men ...

- Jeg er n�dt til at forts�tte her. - Pas godt p� dig selv.

- Jeg ringer, n�r jeg ved mere. - Farvel.

Tak, Fernanda.

Hvad fandt du ud af?

Politiet fandt noget ved B�kes�en, men vil ikke sige, hvad det er.

Det er politiet.

Det er nok bedst, at de ikke ser dig. Vi b�r ikke forvirre tingene.

Men hvis dukken er en slags besked, s� er det ikke s�rlig tydeligt.

Det er det m�ske for den, der h�ngte den der.

- Blev Thorbj�rn mon h�ngt dengang? - Ja, hvis han er d�d.

Jeg forst�r det ikke. Hvad skal det betyde?

- Genkender du den? - Ja.

Thorbj�rn fandt dem p� et marked i Tokyo, da b�rnene var sm�.

- "Dem"? Er der flere? - Fire.

B�rnene fik en hver, og s� fik jeg en.

- Er alle fire ens? - Det tror jeg.

Jeg har ikke gransket dem s� n�je. Hvad drejer det sig om?

Har du stadig den, du fik af Thorbj�rn?

Den plejer altid at st� her.

Jamen ...

S� skulle det da v�re Fernanda, der har flyttet den.

Og Fernanda, hvor er hun nu?

Hvad ville de?

- Fire dukker. - Vi m� tale med s�skendeflokken.

Hvis de stadig har deres, ved vi, hvilken der endte ved s�en.

Genkender du den her?

Den ligner de dukker, min far k�bte i Tokyo.

Ved du, hvor din er?

Nej. Jeg har n�sten intet tilbage fra min barndom.

Har du ikke flyttet den?

Hvorfor skulle jeg rode i en kasse med dit gamle leget�j?

- M�ske har du smidt den ud. - Ja, klart. Jeg har smidt den ud.

Jeg gennemgik lige den kasse, fandt dukken og smed kun den ud.

Den burde v�re her, men jeg kan ikke finde den.

Der er �n dukke tilbage. Hvad er oddsene for, at den ogs� er v�k?

David. Du har bes�g.

- Hej. - Hej. I er tilbage.

Ja. Kan du huske en dukke, din far k�bte p� en tur til Tokyo?

Mener du den her?

Har du mange gamle legesager i restauranten?

Nej. Da jeg var lille, fik jeg altid biler i gave.

Og jeg hadede biler. Jeg ville hellere lege med Saras dukker.

Det var jo mindre okay dengang.

Men p� den rejse fandt jeg dukken her og viste den til min far.

Han fandt p�, at hvis alle fik en, s� kunne jeg f� en.

Det er vel derfor, jeg har den her. Jeg vil minde mig selv om -

- at min far accepterede mig og elskede mig for den, jeg var.

Jeg tager et billede af den. Vil du s�tte den der?

- De er ens. - De er sikkert masseproduceret.

Noget billigt lort, de s�lger til turisterne.

David er vist den eneste, der har en f�lelsesm�ssig forbindelse til den.

- Nogen har l�kket til medierne! - Om hvad?

Dukken. De ved, at vi har fundet den. Jeg hader at tale med journalister.

Hvad skal jeg sige?

Du skal bare sige: "Vi kommenterer ikke en igangv�rende efterforskning."

- Men de bliver jo s� vrede. - Bl�s p� det.

Sig, at I er kommet nogen vegne med, hvem der h�ngte den op.

Der er fire identiske, og tre af dem mangler.

Det bliver bare bedre og bedre.

Der er faktisk kommet et nyt tip, som virker lovende.

Hvad er det for et tip?

Jeg kendte datteren i familien. Sara.

Vi var ikke gode venner, men vi havde f�lles interesser.

- Narkotika? - Ja.

Men det er l�nge siden. For mit vedkommende i hvert fald.

Den dag, Saras far forsvandt, var jeg til en fest.

Nogle uger senere blev vi, der var til festen, kontaktet af politiet.

Sara havde sagt, at hun var til den samme fest.

Vi sagde, at hun havde v�ret der hele aftenen, men det var hun ikke.

I l�j alts� for politiet?

Politiet hadede os, og det var gensidigt.

- S� nu, hvor der er en dus�r ... - Jeg er ikke ude efter pengene.

Den eneste bel�nning, der betyder noget, er den, man f�r i himlen.

Er der andet, du kan fort�lle om Sara?

Ja, jeg har altid syntes, at det var lidt m�rkeligt med den vinter.

Hun opf�rte sig s� underligt.

- Hvordan? - Hun virkede n�sten glad.

Hun var ude hver aften og havde mange penge et stykke tid.

- Hvor havde hun dem fra? - Man spurgte ikke om den slags.

Det er bedre ikke at vide det.

- Kendte du ogs� Jonathan Nilsson? - Ja, selvf�lgelig.

Det er s� frygteligt, det der skete med ham.

Vi troede jo, at han var taget til Amsterdam eller Hamborg.

Sara var naturligvis helt knust.

- Hvorfor var hun det? - De var jo sammen.

Vidste I ikke det?

Jeg har aldrig set nogen s� forelsket, som Sara var i Jonathan.

Vi forts�tter samme tid i morgen.

Sara? Vi forts�tter i morgen, hvor vi slap.

I morgen er det �rsdagen for fars forsvinden.

- Ved du, hvad mor plejer at g�re? - Vent.

Nej, du beh�ver ikke optage det.

Hvorfor ikke? Hvis det ikke er vigtigt, kan vi slette det bagefter.

S�dan. Fort�l.

Hvad plejer mor at lave p� �rsdagen for Thorbj�rns forsvinden?

Hun holder fest.

Hun siger, det er en mindestund, men det er en fest.

Med en femretters middag, sprut og vin.

Det er mere, som om hun fejrer det, end at hun s�rger.

- Og du skal derhen i morgen? - Nej.

- Hvorfor ikke? - Jeg har aldrig v�ret med.

- Hvorfor ikke? - Jeg vil ikke.

Sara, det kunne blive et godt kapitel.

Du skal bare tage telefonen, optage det og give mig det.

- Nej, det kan jeg ikke. - Sara.

- Jeg siger nej! - Jo!

Kom ind!

- Hej. - Hej.

Vi vil gerne tale med dig.

Jeg har aldrig haft penge. Jeg har ikke f�et en �re af nogen.

- Hvem betaler for det her? - Adrian.

S� har du jo f�et penge af nogen.

Fordi han holder af mig til forskel fra mor.

Hvis vi g�r tilbage til ugerne efter Thorbj�rns forsvinden ...

Ja, jeg festede. Det var min m�de at h�ndtere det p�.

Og nej, jeg havde ingen penge. Den, der siger det, lyver.

Er det ogs� l�gn, at du var sammen med Jonathan Nilsson?

Da vi talte med dig sidst, sagde du, at han bare var en i m�ngden.

Vi var ikke sammen. Ikke p� den m�de. Han var for langt ude.

Men du var forelsket i ham?

Jeg holdt af ham.

Hvor var du den dag, din far forsvandt?

Jeg festede med venner i Malm�. Det har jeg allerede fortalt.

En, der var med til festen h�vder, at du ikke var der.

S� er det den persons ord mod mit, for jeg var der.

De tror, at det var mig, der dr�bte far.

- Hvad? Hvorfor tror de det? - Jeg ved ikke, hvorfor de ...

Jeg har brug for ... Du m� give mig dem nu.

Du skal give mig dem nu!

Du skal med til mindestunden.

Nej. Jeg skal ikke med til nogen mindestund.

Okay, men s� f�ler jeg mig m�ske ikke s� gener�s i dag.

Jeg tager med til mindestunden, hvis jeg f�r dem nu.

Hvis jeg giver dig dem nu, skal du bevise, at du tager med.

- Jeg siger jo, at jeg tager med. - Sig det til din familie.

Ring til dem.

- Hej, Sara. Er der sket noget? - Nej.

- Holder mor mindestund i morgen? - Det g�r hun vel. Hvorfor?

Jeg t�nkte, at jeg m�ske skulle tage med.

Terapeuten her mener, at det vil gavne mig.

Det er et godt skridt i behandlingen, s� jeg tager med.

- Eller er det ikke en god id�? - Jo, selvf�lgelig skal du komme.

Jeg bliver bare s� overrasket. Du har jo ikke villet ...

Men selvf�lgelig skal du ... Jeg kan hente dig, hvis du vil.

- Okay, vi ses i morgen. - Ja, det g�r vi. Farvel.

Hej.

- Hvad laver du her? - Hvad tror du?

Hvad mener du?

Vi rejser ikke. Det vidste du vel allerede.

- Undskyld? - Du h�rte, hvad jeg sagde.

- Hvor kunne du? - Hvad snakker du om?

Jeg talte bare med farmor om, at Fernanda rejser.

Hold op med at lyve! Du vidste, hvad du gjorde, da du fortalte hende det.

- Du ville jo ikke rejse. - Hun har taget vores pas.

Din psykopat af en farmor har taget vores pas, s� vi kan ikke rejse.

Hun skal v�re glad for, at mor ikke vil anmelde det.

For hvis det var op til mig, havde vi gjort det.

Du er ligesom hende og skider p� alle, s� l�nge du f�r din vilje.

Jeg vidste ikke, at hun ville ... Undskyld.

Du skal ikke undskylde. Rend mig!

... festdeltagere, der bekr�ftede Saras alibi for ti �r siden.

- Hej. - Hej.

Indtil videre er de fleste enten d�de eller uden fast adresse.

Ved vi, hvorfor Sara ville dr�be sin far?

Hun var misbruger, og for�ldrene gav hende ikke l�ngere penge.

Kan hun ogs� have haft noget med Jonathans d�d at g�re?

Vi efterforsker jo ikke den sag.

Nej, men I lader til at g�re det alligevel, uanset hvad jeg siger.

Vi skal have mere p� hende, hvis vi skal kunne presse hende yderligere.

Jeg er her ikke i morgen, men forts�t med at tjekke hendes alibi.

Finder vi en til, der siger, at det er falsk, s� henter vi hende ind.

- Hvor skal du hen i morgen? - P� kursus i lederskab i G�teborg.

- Men det er kun en dag. - Et endagskursus?

Ja, det er jo nok til at blive en god chef ...

Iris. Vent.

Jeg ville bare h�re, om du har planer for i aften.

- Eller m�ske har du en date? - Nej, ingen date i aften.

Nej, men g�r det godt med ham ...?

- Du havde et sp�rgsm�l. - Ja.

Jeg skal jo til G�teborg.

Og min hundelufter har lige ringet. Hun har f�et corona.

- S� ... - Jens.

Ja, jeg ved, at du ikke er s� vild med hunde.

Men jeg er virkelig desperat, og det er superenkelt.

Jeg overlader dem til dig, s� henter min mor dem i morgen tidlig. �n nat.

Hvad?

Kom s�.

N� ...

Se, hvad jeg g�r for jer.

- Det er Iris. - Hej.

- Ringede du til mig? - Ja.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg ringede. - M�ske fordi du savnede mig?

- S� l�gger jeg p� nu. - Nej, nej, nej ...

Jeg ville ogs� ringe til dig.

For jeg g�r snart fra arbejde og ville h�re, om du ville m�des.

- Det kan jeg ikke. Jeg har planer. - Hvad? Hvor skal du hen?

Jeg har mange vigtige ting at g�re. Lige nu samler jeg hundelort op.

- Har du en hund? - To, faktisk.

- Hvorfor? - Det kan blive et problem.

- Kan du ikke lide hunde? - Nej.

Nej, det med, at de slikker sig i r�ven s� meget -

- og s� stikker b�tungen op i mit ansigt ...

- Det er jeg ikke vild med. - S� er vi enige.

Hvad? Du har jo hund.

Hvad? Jeg troede, at alle nordm�nd elskede langrend.

Det er derfor, de har smidt mig ud.

Jeg har bare en Facebookgruppe: "Nordm�nd, der hader vintersport".

Mor blev n�sten som en anden person, da vi flyttede til Sk�ne.

- Hvordan? - Hun sagde op og begyndte at bage.

Det er jo godt. De siger jo, at alle b�rn er kristendemokrater.

M�ske n�r man er fem. Ikke n�r man er 12.

Ved du, hvad "haletudse" hedder p� norsk?

- Nej. Hvad hedder det? - "Rumpetroll".

- Nej, det hedder det ikke. - Rumpetroll!

- Igen! - Rumpetroll!

- Det er Iris. - Godmorgen, Iris. Det er Pia.

Jeg sidder her med dukken. Vi har vist fundet noget.

Det var p� undersiden, jeg fandt tre fingeraftryk.

- Tydelige? - S�dan da. Langfingeren er bedst.

Hvor sikre er de p�, at de er fra den, der placerede den?

De er mudrede, s� de er sandsynligvis lavet p� stedet.

Hej. Hvordan g�r det?

Jeg er n�sten f�rdig med sammenligningsmark�rerne.

Jeg mangler bare noget at sammenligne med.

Jeg har e-mailet dig 11 fra dem, der figurerer i efterforskningen.

Iris Broman har jeg der, ja.

Er der nogen bestemt, jeg skal begynde med?

- Nej. - S� tager vi Marianne Jacobsson.

- Du skal d�kke op til ni personer. - Hvem er den niende?

Sara kommer ogs�.

- Er det nu ogs� en god id�? - Det er en str�lende id�.

Det er p� tide, at hun kommer.

Du har jo s� mange fine ting. Hvorfor har du aldrig den her p�?

- Jeg tager ikke p�nt t�j p� for dem. - Nej.

Har du t�nkt dig at komme i f�ngselst�j?

Det ville g�re et godt indtryk. Den her er p�n. Tag den p�.

Okay. Vi har brug for mere af alles indtryk af Thorbj�rn.

Det mangler, ikke? Jeg har en id�.

Du beder alle om at dele et minde om Thorbj�rn.

Det kunne blive helt fantastisk.

Vend dig om. Smukt. Du er s� smuk.

Prikken over i'et.

- Jeg kan ikke. Det er ikke mig. - Det er det, der er meningen.

Du skal vise alle, at du har forandret dig.

Ellers vil de ikke stole p� dig.

Nu siger Jossan, at hun ikke vil med.

- Hvorfor ikke? - Det ved jeg ikke. Tal med hende.

Jeg vil ikke tvinge hende.

- Jossan. Kl�d om. Vi skal af sted. - Jeg har det ikke godt.

- Har du feber? - Nej. Jeg har det ikke godt psykisk.

Jeg vil meget gerne have, at du tager med. Okay?

Du ved, hvor vigtigt det er for farmor.

Er mit mentale helbred ikke vigtigt?

Det er ogs� vigtigt.

Alle kommer i �r. David og ... Selv Sara kommer.

- Kommer Sara? - Ja. Vi henter hende p� vejen.

- Okay. - Okay. Kom s�.

S� st�r vi op. Kom s�.

Er det ikke Sara?

- Vidste du, at hun kom? - Nej.

- Hej. - Hej, Sara.

- Vi har ikke set hinanden l�nge. - Nej.

Sara. Hvor er jeg glad for at se dig.

Og du ser frisk ud.

- Jossan ... - Hej, farmor.

Lille skat.

- Hej, mor. - Hej.

Alice og Julia, hvor er de?

De er hos Josefs mor i aften. Det er bedst s�dan.

Jas�. Ja.

Du kan fjerne to kuverter. Tvillingerne kommer ikke.

- Hej. - Hej, Fernanda.

- Hej, min ven. - Hej. Tak.

- Hej. - Lille skat! S�de ...

Der er alkoholfri cider til dig, hvis du vil have det.

- Dejligt, at alle er her. - Ja, det er dejligt.

- Er du okay, mor? - Jeg har det fint.

Tak.

- Mor, kan vi tale om noget? - Det tager vi senere.

- Hvordan g�r det? - Jeg kan ikke.

- Hvor er du? - Jeg er p� badev�relset.

- Men du er p� Jacobsholm, ikke? - Jo.

Sara, hold op med at skabe dig.

Bare g�r, hvad du skal. Det skal nok g� godt.

Hallo?

Sara?

- Sara? - Jeg er p� toilettet.

- Er du okay? - Ja, ja.

- Nej, jeg har ikke taget noget. - Nej. Du virker bare s� ...

S�dan er jeg jo, n�r jeg ikke har taget noget.

Fatter du ikke, hvordan det er at v�re her igen?

Jo, selvf�lgelig forst�r jeg det.

Jeg stoler selvf�lgelig p� dig.

- Skal vi ...? - Ja.

Iris Broman. Jeg vil tale med dig.

Vi har et match p� fingeraftrykkene.

Hvem?

- Ja, undskyld, hvis vi forstyrrer. - Det g�r I.

Det er �rsdagen for min mands forsvinden.

Det er meget upassende, at I kommer lige nu.

Det forst�r jeg, men det her kan desv�rre ikke vente.

Vi vil tale med Rodrigo.

- Og hvorfor det, om jeg m� sp�rge? - Er han her?

Han er i stalden.

- Hvorfor har de taget Rodrigo? - Det er sikkert en misforst�else.

Kom, s� g�r vi ind til de andre.

Jeg t�nkte, at det kunne v�re fint, hvis alle siger noget om far.

Det lyder som en god id�.

- Ja ... - M�ske vil du starte, Sara?

Det er underligt at v�re her uden ham.

Jeg t�nker stadig, at han bare er g�et ud i stalden.

Og at han kommer tilbage. Jeg ville �nske, at det var s�dan.

- Ja, vil du ...? - Hvad skal jeg sige?

Far l�rte mig meget.

M�ske mest at v�re sig selv, finde sin vej og bare f�lge den.

Skal vi virkelig sidde her og bare lade som om?

M�ske beh�ver du ikke �del�gge dette �jeblik for os andre?

Adrian, m�ske vil du sige noget ... et par ord?

- Adrian? - Ja.

Far ...

Far var jo ...

Da jeg var lille ...

- Hvad er det? - Giv mig den.

- Optager du? - Selvf�lgelig ikke.

- Jo, hun optager os. - Nej.

- Sara! - Jeg m� have ramt en knap.

Du har gemt den under servietten!

Hvad skal du med den optagelse? Penge?

Nu tager vi det roligt.

Vil du s�lge den for penge til stoffer?

- Mor! - Jeg troede, du var i bedring.

Men du er den samme gamle, beskidte junkie, du altid har v�ret.

Mor, nu er det nok!

Ved du, hvor meget du s�rede din far?

S� l�nge han levede, udnyttede hun ham.

- Sara! - Adrian! S�t dig ned.

S�t dig ned. Kom og s�t dig.

Lad os spise f�rdig.

For helvede!

Sara!

- Hvad syntes du om Thorbj�rn? - Ikke noget s�rligt.

- Du voksede op p� Jacobsholm. - Ja, men jeg var jo kun et barn.

Du var 15, da han forsvandt.

Gammel nok til at g�re b�de det ene og det andet.

Hvad?

- Er det derfor, jeg er her? - Hvor var du den 7. februar 2015?

I Malm� med mor hele dagen. Sp�rg hende, hvis I ikke tror mig.

- Genkender du denne dukke? - Nej.

Hvad laver dine fingeraftryk s� p� den?

Du tog dukken fra Mariannes kontor og h�ngte den i en l�kke i et tr�.

- Det var bare for sjov. - Meget morsomt.

Jeg var bare s� vred. Jeg ville bare drille.

- Hvorfor er du vred p� Marianne? - Hun er en m�gk�lling.

Ved du, hvor mange �r mor har arbejdet for den familie?

De udnytter hende d�gnet rundt og behandler hende som skidt.

Og s� skulle vi tro, at Marianne havde myrdet Thorbj�rn?

Alle ved allerede, at det var hende. I anholdt hende jo.

- Og s� lod vi hende g�. - Fordi I ikke havde nogen beviser.

Men det betyder ikke, at hun er uskyldig.

Kan vi tale sammen nu?

Jeg vil gerne tale med dig om et tilbud.

Der er et enormt v�kstpotentiale i vegansk og vegetarisk madlavning.

- Antallet af flexitarer er steget. - Hvad handler det her om?

Jeg vil tilbyde dig at investere i restauranten.

Hvis du vil have et l�n, s� bed om et.

Men lad ikke, som om du g�r mig en tjeneste.

- Jeg vil gerne bede om et l�n. - Nej.

Din s�kaldte restaurant er et jordfaldshul.

Og jeg har ingen interesse i at smide mine penge derned.

Du ved intet om, hvordan man driver en forretning.

Alt, hvad du r�rer ved, bliver til lort.

- Jeg m� bare v�k herfra nu. - David? David?

- David. Er der sket noget? - Det rager ikke dig.

- Hvad talte du og mor om? - Bland dig udenom!

- David, stop. - Hun er syg i hovedet!

Det er kun dig, der ikke fatter det.

- Det er heller ikke let for hende. - Hvad?

Hun mente ikke det, hun sagde om Sara.

Hun mener altid det, hun siger!

- Hvad laver du? - Hvorfor forsvarer du hende altid?

- David, tag det roligt. - V�r ikke s�dan et dydsm�nster.

- David! - Adrian!

Hvad laver I?

David, er du okay? M� jeg se p� dig? Er du kommet til skade?

Jeg ringer efter en taxa, og s� tager vi hjem.

- Hej. - Kommer du herhen?

Min s�n!

Det hele er min skyld.

Jeg skulle aldrig have ladet dig vokse op med de mennesker.

S� hold dog op!

- Hej. - Hej.

- Hvad ...? - Ja.

Hvad sker der s� nu?

- Skat, hvor l�nge bliver du ved? - Indtil veerne starter. Okay?

Martin!

- Martin! - Hvad er der?

Tekster: Helle Cathrine �stergaard Iyuno