Original subtitles

Livet har gjort mig til den, jeg er.

Ligesom døden.

De mirakler, jeg har set i denne verden... og den anden...

har formet mine kreative beslutninger.

Og jeg har skabt noget...

utænkeligt.

- Nej, lad mig være i fred! - Nej, jeg vil spise dig!

Nej, lad være!

Okay. Når du beder så pænt om det.

- Hvad? Nej, du skal ikke stoppe. - Beklager, skat.

- Ikke mere teater, nu skal du sove. - Det ved jeg godt.

Pandekager til morgenmad?

- Helt sikkert. - Yes!

- Godnat, min skat. - Godnat, far.

Velkommen til cirklen

Det ser ud som et bjørneangreb. Sky, han skal hen til bilen. Rebecca, hjælp pigen!

Det her er som... en drøm.

Ja.

- Hej. - Halløj.

Godmorgen.

- Hvem er I? - Jeg er Lotussky.

- Og jeg Sky. - Hvor er min datter?

- Samantha? Til bobletime. - Hvad?

Du ved nok.

Bobletime.

- Nå ja... Må jeg møde hende? - Selvfølgelig.

Men først tager vi et billede til helingsvæggen.

Sådan. Smil.

Fint.

Vil du have et? Til din helingsvæg?

Ja da.

Og en, to, tre.

- Hvor er Samantha henne? - Ovre ved børnenes hus.

Far!

Hej, Sam.

- Tag den af, så jeg ved, at du er okay. - Nej.

- Har du vist din far, hvad vi har lavet? - Ja, det er ikke til at overse.

- Fin, ikke? - Jo... Det er den.

Det er et smilende ansigt, som symboliserer lykke.

- Jeg hedder Rebecca. - Greg. Mange tak.

- For alt? Jeg ved det godt. - Det varmer vores sjæle.

- Det er livets cyklus. - Livets cyklus.

- Livets cyklus. - Livets cyklus.

- Livets cyklus. - Apropos. Du skal møde Matthew.

Kom.

Der er han.

- Kærlighed og velsignelse. - Og kærlighed.

Og velsignelse.

- Hej, jeg er Greg. - Ja.

Kom. Sid ned.

Tak.

Velkommen til cirklen. Jeg tilbyder dig ophold.

- Mad. - Jeg er helt med.

Jeg tror bare ikke, at jeg kan spise nu. Jeg har det ikke så godt.

Udmærket.

Så er det bouillon.

- Se nu der. - Cirklen forsyner.

- Du godeste, det er lækkert. - Det kan du fandeme tro.

Det er okay, vi har bandet foran hende hele dagen.

- Så? - Så...

Ja, så?

Så... hvordan føles det at være en helt?

- Laver du sjov med mig? - Du reddede din datters liv.

Du reddede hende fra bjørneangrebet.

Nej, at være tæt på at blive dræbt er ikke det samme som at være en helt.

Sludder, du er en helt. Nyd det.

- Hvad er det her for et sted? - Du hentyder sikkert til cirklen.

- Nej, ikke den her, men hele stedet. - Dette sted er cirklen.

Ja, så hentyder jeg til den.

Cirklen er mere end kun et sted. Det er en vej.

En cirkulær vej.

Den leder en til en selv. Det, du er, vil du finde.

- Min ven leder til kærlighed. - Og min til salighed.

Og min til oplysning.

Og din?

Ann Arbor, Michigan.

Jeg lavede sjov.

Men helt ærligt. Hvor blev min datter af?

Giver din vækstproces dig adgang til lignende sandheder som disse piger?

For fanden da! Undskyld.

- Se. Kan du se cirklen? - Den er flot, skat.

- Kan du ikke tage masken af? - Jeg vil ikke.

Jeg synes om den.

Den gamle foto på væggen har vist fanget din opmærksomhed.

Ja... Hvem er det der?

Det... er Percy Stevens.

Grundlæggeren af cirklen.

Betagende, ikke sandt?

- Hej, kærlighed og velsignelse, broder. - Kærlighed og velsignelse.

- Michael. - Greg, hyggeligt at møde dig.

Jeg vil se, om jeg kan fange fisk til frokost.

Jeg tager med.

Nej, forlad ikke gæsten. Og vi kan ikke lade Greg være alene med skønhederne.

Sludder. Jeg tager gerne med ud at fiske.

Okay, fint.

Far? Jeg elsker at være her. Kan vi blive her?

- Her er dejligt, men vi skal hjem. - Men kan du køre?

Skal vi ikke gå ind på dit værelse, så du kan lægge dig ned?

Du kan køre, når du får det bedre.

Jeg er lidt urolig. Hun kan være i chok og vil...

Det bedste for hende er at være blandt andre børn. Du skulle have set hende.

Hun var aktiv og social. Hun sov endda i sin egen seng i børnenes hytte.

Gå ind og hvile dig. Jeg tager mig af Samantha.

- Er det okay, at jeg hviler mig, skat? - Ja, far.

- Godt. - Vær forsigtig. Stille og roligt.

- Sådan. - Godt.

Sov godt.

Flot arbejde, damer.

Sam? Samantha?

Sam?

Væk ikke børnene.

De har taget min telefon.

- Kærlighed og velsignelse, Greg. - Kærlighed og velsignelse.

- Hvordan har du sovet? - Har du fået det bedre?

Rebecca laver lækre pandekager, dem skal du smage.

Ja, det skal jeg. Sky? Har du set min telefon?

Vi har ikke din telefon.

- Kærlighed og velsignelse. - Og kærlighed! Og velsignelse.

Og kærlighed, ja...

Kom her, alle sammen. Spis sammen med os.

- Absolut. - Absolut.

Folkens, det her er Tina. Jeg hentede hende ved vejbroen.

Hun spiser morgenmad og bliver her i nat eller længere, hvis hun vil.

- Kom! Slut dig til cirklen. - Jeg elsker cirkler.

- Vil du have pandekager? - Ja tak. Jeg er meget sulten.

- Han er betagende, ikke sandt? - Jo, eller hvem mener du?

- Percy. - På fotoet?

Ja.

- Jeg vil gerne møde Percy. - Nej, Sam. Det går ikke.

- Far, hvorfor ikke? - Jeg tror ikke, at han lever længere.

- Jo, det er ham. - Hvabehar?

Ja, han bor i det skjulte skab i cirklens midte. Du burde kunne mærke hans aura.

- Hvordan er han? - Aner det ikke. Jeg har ikke mødt ham.

- Det har ingen af os. - Hvorfor ikke?

- Han kan ikke møde. - Hvad?

At møde Percy Stevens er at være Percy Stevens.

- Og at være Percy Stevens er... - At møde Percy Stevens er...

At være Percy Stevens.

Er at møde Percy Stevens.

Apropos det, se, hvad jeg fandt...

da jeg vandrede gennem kosmos i morges.

Meningen.

- Meningen fra Percy. - Meningen?

- Meningen er budskabet. - Og budskabet er meningen.

- Så hvad er budskabet? - Det er selve spørgsmålet.

- Hvad? - Vi må finder ud af, hvad det er.

- Hvad, budskabet? - Meningen.

Så du må finde ud af meningen...

- med meningen? - Nemlig.

- Av, far! - Greg? Er alt i orden?

Ja da. Jeg trænger... bare til frisk luft.

Kom, vi går en tur, Sam.

Stadig svimmel.

Kom, Sam.

- Rolig! Hvor skal vi hen? - Herhen.

- Jeg vil ikke! - Rolig, vi skal bare hente noget.

Jeg vil være sammen med...

Kom!

Ind med dig! Hurtigt!

- Det gjorde ondt, jeg hader dig! - Det er okay.

- Jg vil tilbage til Rebecca! - Sam, vær nu stille!

- Jeg vil ikke køre. - Sam!

Nej, Sam!

Sam!

Samantha!

Samantha!

Samantha!

Sam...

Velkommen til cirklen. Jeg hedder Percy Stevens.

Nej... du er Michael. Men du er jo død.

Livets cirkel ophører ikke, bare fordi man ikke er troende, Greg.

Der er ingen ende på en cirkel. Den kører bare rundt i cykler.

Men når man først er i cirklen, får man evigt liv og evig død. Det er det samme.

Det vil du forstå.

Velkommen til cirklen. Jeg hedder Percy Stevens.

Hvad er det, der sker?

Har du en foretrukken religion, Greg?

Nej...

Hvis du ikke taler med mig, dør du, og så har dit liv været meningsløst.

Men hvis du fører en samtale med mig, kan noget interessant ske.

Og du får en chance.

En chance?

Netop.

Nej...

Er det her en hallucination?

- Bedøvede du mig? - Hallucinationer findes ikke.

Alt, der opfattes, findes af en årsag. Ellers ville vi ikke opfatte det.

- Jeg ved ikke, hvad det betyder. - Nej, selvfølgelig.

For det har ingen mening. Det har ingenting.

Når man har forstået det, har man indset meningen med livet.

Okay, okay...

Okay... Og den chance? Har jeg ikke den længere?

Du er vist ivrig efter at dø. Lad os løse det.

Nej, jeg skal leve. Det er nødvendigt, at jeg lever.

I så fald elsker du døden. Intet får en til at føle sig mere levende end at dø.

Hør, Michael, Percy eller hvem du end er. Jeg har en datter derovre...

hvor jeg var, inden jeg havnede her, og hun er...

Jeg skal...

- Jeg kan bare ikke dø, okay? - Det kan du da.

Jeg er død mange gange, og se mig nu. Døden får cirklen til at køre rundt.

Jeg husker den første gang. Det hjemsøger mig stadig i mine drømme.

Der er ingen fornemmelse som at føle, at livet suges ud af en.

Man stirrer ind i sin egen sjæl, mens det hele udspiller sig.

At iagttage sin egen død i al dens sandhed.

Det er det højeste niveau af oplysning, et menneske kan opnå.

Er du en fisk, Greg?

Hvad?

For fanden da! Hvad i...

- Yes! - Træk ham ind, Rebecca.

Det her... er til meget store fisk.

- Jeg fik ham! - Godt skudt, Sky.

Ja... Godt skudt, Sky.

Og cirklens børn skal herske over fisken i skoven.

- Sky, vil du have lov? - Er det sandt? Selvfølgelig.

Få nye venner, men behold de gamle En i sølv, de andre i guld

En cirkel er rund og har ingen ende Så længe vil jeg være din ven

En cirkel er rund og har ingen ende Så længe...

Samantha!

Far?

Far?

Er du derinde?

Far?

Far? Er du her?

Dyp, dyp og drej. Dyp, dyp og drej. Dyp, dyp og drej.

Dyp, dyp og drej. Dyp, dyp og drej. Dyp, dyp og drej.

Dyp, dyp og drej. Dyp, dyp og drej.

Samantha!

- Sky, fang hende! - Jeg gør det.

Hej, børn. Har... nogen af jer set Samantha?

Jeg... skal finde hende.

Hun er nemlig blevet syg.

Og hun... skal have sin medicin.

Nej? Så ingen af jer har set hende?

Har du set Samantha?

Er du sikker?

I små løgnhalse!

Rebecca... Jeg vil så gerne se hende.

Hvis bare jeg kunne tale med hende, så ville hun komme hjem. Det ved jeg.

Det er meget usandsynligt. Det har jeg allerede sagt.

Når vi har hentet hende, skal hun afprogrammeres.

Og hun følger ikke med frivilligt.

Og det har jeg taget højde for.

Taget højde for hvad?

Hvad? Den her? Mener du det alvorligt?

Grady, at skyde hende modvirker målet om at redde hende, ikke?

Tag det roligt. Det er en bedøvelsespistol.

Jeg laver mine egne pile. Det er kun en sidste mulighed, hvis hun gør modstand.

- Hvilket hun vil gøre, så... - Klap lige hesten, Rambo.

Du aner ikke, hvor meget løgn, de har fyldt hendes hoved med.

Hun ved måske slet ikke, hvem du er længere.

Hun har været i cirklen i over to år. Længere, så kunne I have droppet hende.

Hun er næsten umulig at bjærge nu.

- Bjærge? Er hun et skibsvrag? - Lidt i den stil.

Du taler om min kone.

- Hun var sikkert et godt menneske. - Var?

- Var?! - Er afprogrammeringen sædvanligvis...

en langvarig proces?

Der er intet sædvanligt for de mennesker, kun usædvanligt.

- Det har jeg også forberedt mig på. - Forberedt dig på det usædvanlige?

Hvad betyder det egentlig? Du lyder som en skæv robot.

Når man har tilbragt så meget tid som jeg med hjernevaskede droner

smitter skæv robotadfærd af.

- Det kan jeg forestille mig. - Og cirklen...

De er i en kategori for sig selv.

Deres leder, denne Percy Stevens...

Det ville kræve et helt leksikon at forstå ham.

- Et sindssygt geni, fantastisk. - Ti stille, James.

Jeg vil høre mere om ham.

Fortsæt, Grady.

Ja... Percy.

Han har trænet kampelefanter i Malaysia, var en verdensberømt

grotteforsker som 14-årig og new zealandsk skakmester tre år i træk.

Han var berømt teaterinstruktør i Østrig, dukkeskuespiller, bugtaler, hypnotisør,

spiritualist, og det var længe før han blev rekrutteret som angrebsdykker

til US Navy i 1950.

Derfra gik det...

Hvad skete der?

Et dyb dykning gik galt...

i Det Sydkinesiske Hav.

En time inde i dykningen begyndte han at opføre sig mærkeligt.

Detaljerne er usikre, men han kom åbenbart aldrig op til overfladen igen.

Han iscenesatte sin egen død, hvis du spørger mig.

Men det lykkedes ham at smutte væk.

For han er... her nu.

Det der er fascinerende og lyder som en omgang vås, men ærligt talt

er jeg ligeglad med, hvilke bedrifter han påstår at have udført.

Jeg ved, at han har min kone, og jeg vil have hende tilbage.

Han kan gå ad...

Hvis du vil se din kone igen, skal du hold kæft og åbne dine sanser.

Det her er flerdimensionel Kung Fu vi har at gøre med, min dreng.

- Hvor har hun været? - Hun stod her bare.

- Er det Sam? Hvad er der med hende? - Hun siger ikke noget.

- Hun er vist... i chok. - Hun spiller komedie, det ved jeg.

- Jeg så hende! - Hvad laver du, Sky?

- Hun er en af os. - Hun er uden for cirklen. Du så det selv.

- Hun løb væk! - Du ved vel, at Greg er hendes far?

Det er irrelevant. Jeg synes også om Greg, men cirklen er ligeglad.

Okay, piger. Fald nu ned. I forskrækkede hende nok bare i går.

Se på hende. Det der... er ikke skuespil.

- Samantha? Er du hos os? - Hun så måske Percy.

- Hvad? - Se på hende. Hun er på et andet niveau.

- En højere cirkel. - Sludder.

Ingen må møde Percy.

Tja, ikke nogen.

Fandens også! Jeg sagde bare fandens.

- Hvor længe skal vi vente? - Til tiden er inde, som planlagt.

Er du rastløs, kan du stikke tommelen op i røven. Det gør underværker.

- Lærte du det i gruppen? - James.

Hvad? Det er ingen hemmelighed, hvor Terry mødte ham. Han er ustabil.

- Det er en kendsgerning. - Lad ham nu udføre sit arbejde.

Vi skal gøre det rigtigt. Og han ved, hvad han gør.

Ikke sandt, Grady?

Jeg kender Percy Stevens, hvis det er det, I mener.

Jeg har studeret ham. Han har knald i låget.

De fleste bluff-guruer forsøger at skabe en facade med en forståelig tro

men ikke Percy. Hans dogmer holder ikke.

Der er hverken logik eller mening bag dem.

Han finder på ting undervejs. Det er hans trossystem.

Er hans trossystem, at hans trossystem er noget gylle?

Netop. Og hans marionet-følgere sluger alt, hvad han siger.

- Han er så ærlig, at det er afvæbnende. - Kalder du min kone en marionet?

- Nej, James. - Jo, det gør jeg.

Og du er heldig, at hun er det, for ellers ville hun måske ikke være i live.

Tvivlere og ikke-troende plejer at forsvinde og aldrig komme tilbage.

- Har du hørt om takt? - Det er kidnapning, ikke en Bat mitzvah.

Det forstår jeg, men vil du være lidt mindre reptilagtig?

Firecat.

Stop! Vær tydeligere.

Er hun...

- Ti stille og svar på spørgsmålet. - Hvad er der?

- Hvem er Firecat? - Er hun parat? Hvorfor ringer du så?

Du kan afsløre alt. Ring tilbage, når du har sikret pakken.

Til helvede med pakken! Opgaven afbrudt.

Grady, de gør mannequinerne levende. Eller også er jeg ved at blive tosset.

- Slap nu af, Firecat. - Det er sandt.

De gør ikke noget levende, og du er ikke ved at blive tosset.

- Gøre hvad levende? - Hør nu, hvad jeg siger.

Firecat?

- Tina? - Grady, hvad sker der?

- Har hun Rebecca eller ej? - Hun lagde på.

Ring tilbage!

Er du virkelig så dum?

- Er det dig derinde, Tina? - Ja.

Vi blev urolige. Er alt i orden?

Ja, jeg har det fint.

Er du sød at åbne døren?

Ja da. Et øjeblik.

Jeg skal lige...

skylle ud.

Det lyder usandsynligt, Tina. Dels fordi ingen gør det

og dels fordi jeg hørte dig tale.

Hvad?

- Ja, jeg talte. Det plejer jeg at gøre. - Tina, åbn døren nu.

- Nu. - Ja.

Ingen problemer.

- Kom. - Skal vi vente på, at hun ringer igen?

Nej, vi kører nu.

Og planen? Jeg troede, at Firecat skulle hente Rebecca?

Planerne er ændret. Det har jeg også taget højde for.

Hør her. Vi er bare tre venner på vej til nogle varme kilder.

Det her føles forkert.

- Vata. - Hvad?

Ikke noget.

- Dette sted er forladt. - Det er en facade.

- Hvad? - Ikke noget.

I to bliver her. Hvis I ser noget...

- skal I råbe så højt, I kan. - Hvor fanden er Rebecca?

Hvis jeg ser hende, skal jeg nok spørge.

Det her er ikke spor uhyggeligt...

- Jeg skal finde et toilet omgående. - Grady bad os blive her.

- Ja, jeg hørte ham. - Vil du efterlade mig her?

- Du må da gerne gå med. - Fuck dig, James.

Nej, det har du allerede forsøgt. Det gik jo ikke så godt.

Nej, det var dig, der bagte på mig. Jeg var fuld!

Og du fortalte hende det, så nu står vi her!

Hallo, er her nogen?

I små dukker.

For pokker! Undskyld.

Vent, hvad?

Fandt du nogen?

- Røgede spejle. - Hvad?

- Ikke noget. Hvor er idioten? - Han kunne ikke holde sig.

- Hvor er de? Gemmer de sig? - Nej, de gemmer sig ikke.

- Percy gemmer dem. - Som en tryllekunstner?

- Det gamle forsvundne sekt-trick? - Nej, det er ikke tryllekunst.

- Du sagde jo røgede spejle. - Lige hvad det er, en metafor.

Alt er en metafor. Cirklen er en metafor.

Det er jo ulogisk.

Jeg forventer ikke, at du skal finde det logisk.

Man skal have været her en tid for at forstå det, og selv da er det ulogisk.

Hvad var det, du sagde? Skal man have været her en tid?

Har du været her før?

- Ja. - Hvornår? Hvorfor sagde du ikke noget?

- I spurgte jo ikke. - Rend mig! Hvornår?

Jeg blev født her.

I skuret derovre.

Hvorfor har du ikke fortalt os det?

Ja, lad os tale om, hvordan det var gået.

Jeg fortæller, at jeg voksede op i den samme skøre lejr og blev en

der ikke kunne skelne mine mareridt fra mit rigtige liv.

Og at min mor forsøgte at få mig til at 'forsvinde', da jeg var ni

fordi jeg syntes, at der var noget underligt ved dette sted.

Hvad havde du svaret, hvis jeg havde fortalt dig det?

Du godeste...

Grady, det gør mig meget ondt.

- Hvad laver du? - Jeg forsøger at føle medlidenhed.

Det er for sent. Den del af mig er væk.

Han stjal den.

James...

James? Er du okay derinde?

James!

Hvorfor gør du det der?

Hvad?

- Er det et trick? - Snarere et ekko.

Blev du født her?

Fandens! Kom ikke herind!

- Nej! Du vil ikke gå igennem døren. - Hvilken dør?

Der er ingen dør. Hvad skete der med døren?

- Se ikke i spejlene. - Hvorfor ikke?

- Det er ikke spejle. - Men du kaldte dem da spejle.

- Det er ikke almindelige spejle. - Hvad er det så?

Snarere... cirkler.

Tilbagekoblingssløjfe.

Hør... Skræm mig ikke på den måde.

Hvad pokker laver du?

- Ingenting. - Vi er nødt til at gøre noget!

- Hvad? - Ingenting.

Men ikke at gøre noget er at ikke gøre noget som helst.

Jo, i en tilbagekoblingssløjfe.

- Hvad taler du om? - Gives intet, er der ingen tilbagekobling

- Hvad? - Det, vi skal gøre, er ingenting.

Men at gøre ingenting er ikke at gøre noget.

- Jo, i en tilbagekoblingssløjfe. - Hvad taler du om?

Gives intet, er der ingen tilbagekobling.

Det er Percy.

Tricket er ikke at engagere sig. Gør man det... er det slut. Han lokker en ind.

Man kan ikke føre en logisk diskussion, for han skaber cirkelræsonnementer

og selv om man tror, at man kan bryde cirklen, så...

ændrer han bare reglerne, og trækkes ind igen.

Ingenting?

Velkommen til cirklen. Jeg hedder Percy Stevens.

- Hvad er det her? - Cirklen.

Et sted, hvor man heles, genfødes og bliver oplyst.

Ikke sandt, Steve?

Jeg laver sjov. Jeg ved, at det er dukker, men mine følgere tror, de er i live.

Det er svært at finde loyale følgere i dag.

- Derfor mannequinerne. - Er det her himlen? Er jeg død?

Forstår du, James. Tror du længe nok, at noget er rigtigt, så bliver det det.

Matthew, Sky og hende med 'skyen' har fået at vide så længe

at alle mannequinerne er ægte mennesker, at de ikke længere kan skelne.

Så jeg er i helvede? Jeg er i helvede!

Alt handler om sproget, den retoriske indpakning.

Folk hungrer efter de åndelige og metaforiske ting.

Det er et narkotikum.

Forleden sendte jeg en af mine meddelelser fra et højere niveau.

Noget om sjælens fest eller om at dele byttet eller sådan noget.

Og de begynder at tyde indholdet. Det er sjovt for dem.

De fortolker metaforerne bogstaveligt, som om de ikke kan skelne mellem allegori...

- og virkelighed. - Okay, okay!

Jeg angrer! Jeg dummede mig og snød alle!

Jeg er en stor idiot! Men se! Jeg gjorde kirketingen.

Se!

James, nyd det. Du er i cirklen. Nu er det din tur.

Hvilken dybsindig og positiv meddelelse skal jeg give flokken i dag?

Du skal ikke skrive noget.

Har du dykket med flasker, James?

Du skal ikke se. Jeg sagde det jo.

Det her er galskab, okay?

Velkommen til min barndom.

- Jeg ved ikke, om jeg klarer det her. - Tag dig sammen, min pige.

Det her sker for ikke-troende. De nedbrydes, til de kapitulerer.

Fandens...

- Det er måske bedst bare at ofre sig. - Vent.

Slug ikke maddingen.

Noget vil ske. Noget ægte finder altid vej.

- Hvad sagde jeg til dig? - Nej, det er ikke spejlet.

Derovre.

- Du godeste! Dræb det! - Det er ikke en 'det'.

- Hun ser virkelig ud. - Det er hun.

- Hvem er du? - Jeg hedder Gabriella.

Jeg talte ikke til dig. Hvem er du?

- Jeg er en alumn i cirklen. - En hvad?

Jeg gik i skolen her... engang.

Ved du, hvordan man kommer væk herfra?

- Følg med mig. - Tak. Gudskelov!

- Hun kan ikke komme med. - Det ved jeg.

- Hvad... Selvfølgelig kommer jeg med. - Du kommer ikke ud denne vej.

Hvem er den lille... stride pige, som siger, at jeg ikke kan gå herfra?

- Det kan du ikke. - Hvorfor ikke?

Du er ikke som os.

- I efterlader mig ikke her. - Så kom med. Men du dør.

Gabriella, det er ikke en mulighed. Du overlever ikke.

Du er ikke så påvirket som os. Din underbevidsthed bliver kvalt.

Er du skør?! Min urørte underbevidsthed bliver kvalt herinde!

Hvis du går igennem døren nu, ville være som...

Det ville være som at stirre ind i et sort hul.

- Men i to retninger samtidigt. - Netop.

Her, tag den.

Virkelig? En bedøvelsespistol?

Godt.

Tag også det her.

Det er ikke en bedøvelsespistol.

- Kom, vi går. - Ja.

- Sikring på, sikring fra. - Det ved jeg godt.

Bare forlad mig. Slap af, jeg har mange vigtige ting at bekymre mig om.

Jeg går ikke fra dig, jeg løser ting.

Vi ses på bagsiden.

Og husk det nu. Ingenting, okay?

Ja. Ingenting.

Ingenting...

Ingenting.

- Hvad? - Ingenting.

Nemlig.

- Kom nu, op med dig. - Jeg kan ikke få vejret.

Jo, men det er sværere her. Du vænner dig til det.

- Hvor er vi? - Imellem.

- Imellem hvad? - Det der... og det der.

Se.

Fandens også.

- Duk dig. - Der sker ikke noget. De kan ikke se os.

Facaden.

Det er her.

- Hvad er en facade? - Det er som en...

Som en falsk repræsentation, som en...

Som en falsk forside, der skjuler noget bagved.

- Som en maske. - Som...

- min maske? - Ja, men for hele stedet.

Det er ikke rigtig falsk.

- Hvad mener du? - Det er som... falsk falsk.

Det er ægte for dem i cirklen.

For de piger i den cirkel og de falske mennesker i den cirkel

så er det ægte.

- Og dette sted, som er imellem? - Jeg er nødt til at vise dig det.

Det her er en cirkel. Den er falsk.

Og det her er den falske cirkel, så det er... falsk falsk.

- Er du med? - Lidt.

Og nu er vi her, imellem.

- Hvordan opdagede du alt det her? - Jeg er snarrådig.

Det sagde far også.

Han havde ret.

- Hvad hedder du? - Sam.

Grady.

Hvor er din far, Sam?

Vis mig det.

Det der er far. De dræbte ham, men ham der er falsk.

Så derfor er den falsk falsk, er du med?

- Og din mor? - Jeg har ingen mor.

Det er okay at være ked af det. Du behøver ikke lade som om.

Jeg lader ikke som om. Jeg er ked af det. Jeg kan bare ikke føle det.

Den del af mig er nok forsvundet. I stedet er jeg vred.

Ja... også jeg.

Så kan vi jo være ved sammen.

Vi kan kalde os 'Vrederne'.

Okay.

De er ikke døde. De gemmer sig bare.

Er det der din mor?

Ja...

det er min mor.

Kom. Vi bliver ikke hos hende.

Du burde ikke se på ham.

Det er Percy Stevens, ikke sandt?

Jo, som gammel.

- Ved du, hvor den nye er? - Mener du den, som ikke er falsk falsk?

Ja.

Han er i den gemte hytte, tror jeg. Det var der, far tog hen.

Falsk falske far.

Ja. Kan du føre mig dertil?

- Jeg vil ikke gå derind. - Nej, det behøver du ikke.

Men du kan vise mig, hvor det er. Vil du det?

Okay.

Det er en mærkelig vej dertil.

Lad os gøre det.

- Du burde ikke gå derind. - Jeg har heller ikke lyst.

Men nogle gange er man nødt til at gøre ting, man ikke vil.

- Er det logisk? - Ja.

- Kan du liste tilbage til Gabriella? - Ja.

- Uden at blive opdaget? - Jeg er god til det nu.

Find Gabriella. Og så går I til camperen og kører væk.

Giv hende dem her.

- Hvis du da ikke kan køre. - Jeg kan ikke lide hende.

- Jeg stoler ikke på de skøre piger. - Hun er ikke som de andre.

Men du har ret i, at de andre er skøre. Hold dig væk fra dem.

Godt.

Godt så.

Vær snarrådig, Sam.

Gå nu.

En uventet gæst. Velkommen til cirklen, jeg er Percy...

Vent nu lidt.

Har vi mødt hinanden før?

Ja, den lille flugtkonge.

Du er blevet voksen.

Jeg glemmer aldrig en facade. Stedet har forandret sig, ikke?

Ikke som før i tiden. Kan du huske, hvor mange her var dengang?

Nu er der flere mannequiner end mennesker. Utroligt, ikke?

- Falskhed tiltrækker vel falskhed. - Er du ekspert i emnet, seje fyr?

Fortæl mig, hvad der er mindre falsk. En mannequin med maske

eller et menneske med maske?

Er det den, som er mindre falsk, og derfor mere ægte?

Ægte?

Ja...

Hvad blev der af den ægte Percy Stevens?

Den legendariske Percy Stevens.

Han tog til et højere niveau for flere år siden.

Men listen lever videre her på Jorden.

Jeg er en selvforeviget kosmisk spøg.

Hvad skete der i Det Sydkinesiske Hav?

Det var der, jeg sluttede cirklen og indledte min rejse.

- Men det ville du ikke kunne forstå. - Prøv.

Jeg vil i det mindste kende kilden til mine mareridt.

En tigerhaj...

listede ind bag os og dræbte min ven med et enkelt bid i halsen.

Men ikke mig. Han dræbte mig ikke, men hakkede på mig...

og rev små stykker af mit ansigt, min facade...

en bid ad gangen.

Jeg har stadig mareridt om det.

Tigerhajen er et grimt væsen.

Især på nært hold, ansigt mod ansigt.

Den er så frygtelig grim... at den er smuk.

Jeg kan ikke glemme synet af forfærdelige tænder

som hugger mod mit ansigt.

Jeg var tæt på at give op over for hajen, da det skete.

Jeg reddede mig selv, bogstaveligt.

Jeg kom svømmende mod mig som en engel.

Du kom svømmende mod dig...

Ja.

Det var mit liv, der kom for at lede mig til min død.

At stige op fra dybet. Med en harpun skød jeg hajen gennem gællerne.

Og så svømmede jeg mod mig... og stirrede dybt ind i mine øjne.

Og selv om mit ansigt var blevet ædt helt... var jeg smuk.

Jeg strålede.

Og jeg rakte ud mod mig selv... og lukkede for ilten...

og trak mig ned.

Helt ned.

Og en legende var født.

Det gjorde mig til det største væsen, der har eksisteret i universet.

Men nok om mig.

Her er et billede af dig som barn.

Nej...

Er du virkelig?

Nej! Nej...

Nej...

Hej, hallo? Hallo?

For pokker!

Du er en dygtig, lille pige.

Nej!

Hvad betyder døden for dig?

Ingenting, ingenting... Ingenting.

Korrekt. Den er ingenting og alting.

Døden er den korteste vej til det fjerneste sted, og det er mig,

det fjerneste sted. Derfor tilbeder de mig.

De længes efter at forstå mig, at kunne røre og nå mig, men det kan de ikke.

Og de elsker, at de ikke kan, for hvis de kunne, ville alt være slut.

Jeg er den uopnåelige enhed, som med sikkerhed er uden for deres rækkevidde.

Jeg er det evige.

Jeg er alt. Tænk over det et øjeblik.

Hvor stort alt er. Alt. Hver eneste ting. Alt, der findes.

Alt! Det er, hvad jeg er!

Nej... Du er ingenting.

Sandt. Også det.

Jeg er alt og intet, til forskel fra dig.

Du er kun ingenting.

Husker du sidste gang, vi mødtes?

Du rørte det evige den dag.

Og det gjorde dig skrækslagen.

Og det får mig til at spekulere over, hvorfor i alverden du kom tilbage.

For at få svar? Hævn? For at finde dig selv?

Måske en undskyldning?

Nuvel. Jeg undskylder, at jeg stjal din barndom.

Kom ind.

Se, det er din barndom.

Han ser ud til at være vred på dig.

Hallo?

- Okay, kan vi dræbe ham nu? - Nej!

- Han skal svømme. - Hun har ret, Sky.

- Han dykker med flasker. - Ja, men vi dræber ham alligevel?

Det er, hvad der sker, så hvorfor skal vi igennem alt det fis?

Det her er ikke fis.

- Det her er meningen. - Det er meningen med budskabet.

Virkelig? Det her?

Pokkers...

- Vi glemte spejlet. - Det burde være okay.

Hvad? At han ikke ser sin egen død? Er det pludselig okay?

- Er det i orden, Matthew? - Mange dør jo sådan, ikke?

Godt, det er tid. Lotus... vil du?

Selvfølgelig.

Rebecca, hvad laver du?

- James... - James hvem, Rebecca?

Du kender ingen James, husker du vel?

Rebecca! For helvede!

Nej!

Så meget død og så mange sjæle. Det hele skifter så hurtigt.

Alt, alt for hurtigt.

Vær hilset, fremmede. Velkommen til cirklen.

Rebecca? Forlad disse forbandede monstre og følg med mig.

Nej... vi er ikke forbandede monstre.

Kom, slut dig til os.

Et harpungevær? Virkelig?

Du ved vel, at her er en rigtig pistol? Med kugler?

- Ned! - Nej, jeg lægger våbenet.

Rebecca, tag våbenet.

Hvad?

- Hvad er det her? - Nej, nej, nej...

Der kan kun være en ad gangen.

- Er det en maske? - Rør mig ikke! Jeg er urørlig!

- Vent, til det er din tur! - Det er ikke en maske.

Rør mig ikke!

Grady!

Sam, flygt!

Nej, kom nu! Op med dig!

Sam, løb!

Løb!

Jeg kan se dig, Rebecca.

Du! Du dræbte far!

Sam, nej!

Glem det!

Skøre kælling...

Percy Stevens liv og eventyr

Tekster: Torben Christensen Ordiovision