Original subtitles

Gudsblink: Små tilfældigheder, der ikke sker tilfældigt -

- men er af guddommelig oprindelse. Gudsblink er altid tegn på håb.

Uden bemyndigelse -

- vil jeg hermed tildele en sygeplejerskeeksamen -

- til min geniale datter, Joy Fickett.

Hun dimitterede tidligt og frarøvede mig en rigtig ceremoni.

Du slipper for undervisningsgebyret.

- Genialt og praktisk. - Det var så lidt, far.

- Huset ser fantastisk ud. - Tak.

- Jeg fik lidt hjælp. - Lidt?

Jeg måtte hænge lys op til klokken tre forleden nat.

Nu slipper du, for Joy er tilbage.

Du skal hjælpe mig med at bage i morgen.

Vi skal byde en ny familie velkommen.

Jeg har en jobsamtale i morgen.

- Du er lige kommet. - Den er med Nursing International.

Men det er klokken 12, så jeg kan bage bagefter.

Jeg vil vise dig det nye hus, mit firma har købt.

Jobsamtale klokken 12, husbesøg klokken 15 og her klokken 17 -

- så vi kan bage. Jeg tager den, så vi kan slappe af og spise.

Selv en familie på 12 kunne ikke spise al den mad.

Vi kan prøve.

Okay. Jeg forstår.

Tak for din tid. Glædelig jul.

- Ingen ledige stillinger? - Ikke for en nyuddannet.

Journalistik var en dum idé.

Din underviser sagde, at du havde talent for at skrive.

Ja, på pastoralseminariet.

Efter han sagde, at jeg ikke egner mig som præst.

- Du var på årbogsredaktionen. - I highschool.

Og skoleavisen og freelanceartiklerne.

Jeg ved det. Jeg troede bare, at præstegerningen var mit kald.

Jeg kan hjælpe dig, indtil jeg finder på noget.

Ja, men hvis du ikke er på udkig efter det rette -

- ender du med det næstbedste.

Men en ting, du kan lave, er at køre ind til byen og købe nye pærer.

- Nogle af dem er sprunget. - I vil bare holde mig beskæftiget.

Vi vil have, at du er lykkelig.

Og jeg kunne godt bruge en Cozy Bean-pebermyntelatte.

- Det er ved isenkræmmeren. - Jeg køber to.

Tak skal I have.

Det her sted er utroligt. Jeg glæder mig til at se, hvad du gør med det.

Det gode er, at det har stået urørt siden 1924, men det dårlige er ...

- At det har stået urørt siden 1924? - Du kender mig godt.

Spørgsmålet er bare, hvem der skal bo i det.

Du får flere købere, end du kan klare.

Det kan være det, vi talte om. Når du blev færdig.

Ja, men jeg synes, at vi skal lede sammen.

Naturligvis. Der kommer et par på markedet.

Jeg kan vise dig boligannoncerne, og så kan vi se på dem sammen.

Okay. Godt.

Den jobsamtale om et job i udlandet kom bag på mig.

Det har vi jo talt om. Min mor gjorde det samme.

Jeg ved, at du vil gå i hendes fodspor.

Men ikke at du har arbejdet for det.

Det er bare det første møde.

Hvis jeg får det, begynder jeg først efter nytår.

Vi har hele julen sammen.

Det er en unik mulighed, der kombinerer mentorskab -

- på specifikke områder og frivilligt arbejde.

Community Cares har et netværk af frivillige -

- som coacher vores deltagere.

Som deltagere vil I også hjælpe familier i nød.

I vil arbejde hårdt, gøre en forskel og være hjemme til jul.

Tak. Jeg er her, hvis I har spørgsmål.

- Hvad synes du? - Det lyder fantastisk.

Men jeg bør nok fokusere på min jobsøgning.

- Hvad laver du? - Jeg skriver nyhedsartikler.

Vi har en fantastisk mentor i Oshkosh.

- Jeg hedder Angelo. - Eric.

Alumner siger, at programmet hjalp dem med at få arbejde.

Det gav dem en retning. Tag en ansøgning.

Alt kan ske, hvis man er åben for noget nyt.

Ja. Tak.

- Tak, fordi I ville se mig. - Tak, fordi du kom.

Vi har et par jobsamtaler til.

- Vi tales ved efter ferien. - Hav en god dag.

- Farvel. - Farvel.

Det er et kritisk tidspunkt i jeres liv. I står over for store valg.

Men nogle gange er den bedste måde at komme videre på -

- at træde et skridt tilbage og hjælpe andre.

Tag en ansøgning her, eller udfyld den på nettet. Tak, fordi I kom.

Blandt alumnerne er der nogle gode forfattere.

Hvis du tror, det kan hjælpe, håber jeg, du bliver optaget.

Har mor det på samme måde?

Ingen ønsker mere for dig end hende.

Hun bliver måske skuffet, men hun forstår det. Og du er hjemme før jul.

Jeg bekymrer mig nok uden grund. Jeg har næsten ingen erfaring.

De har sikkert allerede udfyldt deltagerlisten.

Sådan skal det lyde.

Perfekt!

Måske skal jeg alligevel tage den snak med mor.

Al den optimisme gav pote. Tillykke. Og held og lykke med din mor.

- Du behøver ikke forlade byen. - Det er en fantastisk mulighed.

Og den bedste måde at finde ud af, hvad man vil, er ved at hjælpe andre.

Hvad man vil. Handler det om Danny?

De sidste to år har vi kun set hinanden om sommeren -

- og i ferierne, og jeg er lige dimitteret.

Jeg ved ikke, hvor eller hvornår jeg finder et job.

Måske bliver jeg sygeplejerske i udlandet som min mor.

- Hvad nu, hvis jeg ikke har et svar? - Så er det et svar.

Uanset hvor meget jeg hader ikke at have dig her -

- er det måske det rette at komme lidt væk.

Tag dig tid til at tænke over, hvad du føler.

Så længe du er tilbage til jul, ellers finder jeg dig.

- Det ved jeg, du gør. - Det ved du godt.

Tak, far.

Tak.

- Det er vist min bil. - Det er vist min bil.

- Hedder en af jer Eric? - Det gør jeg. Det gør du måske også.

Det er en lignende model, men en anden nummerplade. Undskyld.

Hvad er adressen på din telefon?

Vi skal vist samme sted hen.

- Advent i Oshkosh? - Advent i Oshkosh?

Vi skal vist være sammen i to uger.

- Ja. - Jeg hedder Eric.

Det hørte jeg. Joy Fickett.

Joy Fickett. Skal vi dele en bil?

Ja, lad os det. Tak.

Så er det nu.

- Efter dig. - Tak.

- Hold da op. - Her er smukt.

Velkommen. I må være Joy og Eric.

- Godt gættet. - Jeg hedder Katie.

De andre to kom for en halv time siden, men bare rolig.

De spiste ikke alle peberkagerne.

Stil jeres ting der. Lad mig præsentere jer.

- Tak. - Okay.

Sadie og Adam, det er Joy og Eric.

- Hej. - Hej. Vi skal vist dele kontor.

Jeg arbejder på hjemmesiden, mens du skriver nyhedsbrevet.

Sadie er lige blevet færdig som cand. mag.

Adam er kok og laver julemenuen for madprogrammet.

- Fantastisk. - Jeg håber, I er sultne.

- I er mine forsøgskaniner i to uger. - Jeg hjælper til på klinikken.

Lad hende ikke narre jer. Hun styrer stedet her.

- Louis Graber. En småkage? - Nej tak.

Udover at være min dejlige mand -

- foretager Louis gratis lægetjek to gange om ugen.

- Og han er byens bedste kirurg. - Den anden er nok uenig, men okay.

Du er Joy, sygeplejersken.

Ja, når jeg har fået min autorisation.

Det er præcis, hvad jeg ønskede mig på klinikken.

Er det ikke et gudsblink?

Et gudsblink?

Min kones ord for uforklarlige mirakler.

Jeg er mere videnskabelig.

Så jeg holder mig til "en lykkeligt tilfældighed".

Jeg skal nok få ham til at tro.

Jeg kommer vist for sent til festen. Hvem af jer er Fellman?

- Det kommer an på anklagen. - Først og fremmest gode tekster.

Jeg læste dem i din ansøgning. Ikke dårligt.

Glenn Adams, kommunikationschef. Du arbejder med mig.

Undskyld, jeg blev optaget af noget arbejde.

Velkommen til Advent i Oshkosh.

Alle Community Cares-afdelinger byder et hold velkommen -

- til vores program, og i morgen starter I.

Morgenerne er reserveret til arbejde på jeres område.

Om eftermiddagen arbejder vi på vores projekthus.

Men vi starter med en særlig adventstradition.

Selv om advent varer en måned, og vi kun har to uger -

- tænder vi lys som en påmindelse om, hvorfor vi er her.

Lad os starte med håbets lys.

Vi ønsker at I, ud over at bringe håb og styrke med jer -

- til den familie, vi hjælper, også lærer at se jer selv i et nyt lys.

Ikke gennem jeres karriere -

- eller jeres planer, men gennem jeres kærlighed til andre -

- og formår at gøre gengæld. Velkommen.

De næste to uger vil ændre jeres liv.

- Lad mig hjælpe dig. - Tak, jeg skylder dig en tjeneste.

- To. Jeg reddede dig i lufthavnen. - Jaså?

Ellers havde du måske stadig stået og ventet på din bil.

Så jeg skal gøre gengæld?

- Nej, jeg ... Kringle. - Prosit?

Nej, jeg så en café, der serverer Wisconsins berømte julekringler.

- Jeg er stadig ikke med. - Er du ikke fra Midtvesten?

Jo, fra Ohio.

Adam, en stor donutformet ting med fyld og overhældt med glasur?

- Kringle. - Præcis.

- Okay, jeg er med. - Var det glasuren?

Nej. Jeg holdt op med at lytte, da du sagde "donutformet".

Det er det bedste ved julen.

- At gå i kulden med fremmede? - Ja.

Nej, at gå forbi butikkerne og se alle gøre klar til jul.

Forventningen er nogle gange bedre end selve dagen.

- Ja. - I lyder som min mor.

For hende begynder julen lige efter thanksgiving.

Hun er ikke glad for, jeg er her. Også din mor?

Min far. Han begynder at planlægge efter memorial day.

Så puster han julemanden op.

Pokkers.

Min mentor er lige kommet med køkkenudstyret.

- Det er en lang liste. Jeg hjælper. - Vi kan også hjælpe.

Nej. Bare tag en kringle med.

Som kok har jeg brug for smagsprøver af alt.

Smagsprøver. Klogt træk.

Goddag. Jeg beklager, vi har travlt. Hvad vil I have?

Denne dame har aldrig smagt en julekringle.

- Vi er her for at ændre det. - Så er I kommet til det rette sted.

Kanel, tranebær eller tranebær og æble?

- Overrask os. - Hvad med tranebær?

Det føles mest julet, ikke?

Og to varme cider og en julekringle til at tage med.

Ja tak.

- Kan du ikke lide overraskelser? - Helt ærligt? Nej.

- Jeg giver mit studie skylden. - Som barn ville jeg være læge.

Men jeg har intet talent inden for videnskab.

Det handler ikke kun om talent.

Mor sagde: "Patienter er ligeglade med, hvad du kan -

- så længe du er medfølende."

- Er hun også sygeplejerske? - Ja, det var hun.

- Så hun ... - Døde for fem år siden.

- Det gør mig ondt. - Hun ville have været glad.

Hun var operationssygeplejerske og frivillig på den lokale klinik.

- Hun lyder vidunderlig. - Det var hun.

Før hun mødte far, arbejdede hun i udlandet.

- Det vil jeg også gerne en dag. - Du har vist regnet det hele ud.

Det vil jeg nu ikke sige.

En kringle og to cider. Og en til at tage med.

Det var ikke for sjov. Den ser fantastisk ud.

Du hader jo overraskelser.

Så jeg må hellere smage først for en sikkerheds skyld.

Eller du kan bestille din egen. Jeg bestilte en med tranebær.

- Jeg giver dig et stykke. - Tak. Joy, det er din sang.

100 over 60. Det kunne ikke være mere perfekt.

- Arret heler også fint. - Men hun virker træt.

Hun tager ikke medicinen, som hun skal.

- Jeg kan ikke lide at sluge piller. - Lad os se.

Kig op. Vi skal bruge en ny recept til dig.

Joy, vil du skrive den?

En burger dagligt med ketchup og pomfritter og chokolade hver aften.

- Sådan! - Kom tilbage om to uger.

- Værsgo. - Okay. Tak.

- Er du sikker, doktor Graber? - Joy?

Riley mangler jern efter operationen, og hvis hun ikke kan tage piller -

- er der jern i chokolade og burgere.

Medmindre hun spiser spinat resten af ugen.

Vi holder os til burgere. Tak til jer begge. Kom så.

Jeg har kigget på jeres hjemmeside, og den er god.

Vi skal bare øge brugeroplevelsen via interfacet.

Hvad betyder det?

Indholdet er godt, men vi gør det lettere at finde.

Det siger vi næste gang.

- Var du med i Golfkrigen? - Som freelancejournalist.

Konfliktreportage. At skrive kan gøre en forskel, ikke?

Mange historier kan gøre en forskel.

Selv dem, der ikke kræver hjelm. Begynd her.

- Der er ikke meget tilbage. - Det var slemt.

Tony og Emily Romero og deres søn Charlie.

Ilden tog alt, hvad de havde.

Skriv en artikel om, hvad vi gør for at hjælpe dem.

- Hvad gør vi? - Vi har bygget et nyt hus til dem.

Håndværkerne og de sidste deltagere har gjort det meste.

I skal gøre det sidste. Adressen er i mappen.

De venter på jer. 300 ord på mit skrivebord i morgen.

- Hvordan går det med Glenn? - Godt.

Jeg har fået min første opgave. Mr. Romero.

Kald mig Tony. I må være det nye hold.

Ja, det er Joy, Sadie og Adam, og jeg hedder Eric.

- Goddag. - Er dørene klar til at blive malet?

Ja. Værktøjet ligger ved kasserne med resterne fra det gamle hus.

- Jeg kan hjælpe med lamperne. - Ja.

Hej. Er det alt, hvad der er tilbage af familien Romeros gamle hus?

Der må da være mere.

Glenn sagde, at branden ødelagde alt.

Jeg forstod ikke, hvor slemt det var.

Giv mig et øjeblik.

Min far står for bygge- og anlægsarbejde i Minnesota.

Jeg arbejdede for ham, da jeg studerede.

Hvis Tony og Emily starter fra bunden -

- så må vi gøre det til noget særligt.

Hov! Har din mor ikke lært dig ikke at gøre det?

Nej. Hver gang et værelse skulle renoveres -

- skrev hun på væggene og dørene -

- før hun malede det over. Hun kaldte det "skjulte velsignelser".

Jeg er vild med det.

Vi ved ikke, hvad der stod, men huset var altid fyldt med ønsker.

- Fantastisk. Må jeg få en? - Ja.

- Her, tag en. - Tak.

Må jeg stille dig et par spørgsmål?

Community Cares vil have en artikel i nyhedsbrevet.

Ja, hvis du henter pærerne.

- Ja. - De er på stilladset.

Lad os gøre det rigtigt.

Nu er der fest.

Hvad skrev du?

"Der er noget i dig, der er større end alle hindringer."

"Kærligheden bor i disse vægge og dette hus."

- Det er smukt. - Hvad med dig?

"Hjemmet er udgangspunktet for kærlighed, håb og drømme."

- Smukt. - Det kan jeg lide.

- Værsgo. - Tak.

Hvad savner du mest ved det gamle hus?

- Jeg prøver ikke at tænke på det. - Det er jeg ked af.

Jeg indsamler oplysninger til artiklen.

Jeg er med. Jeg vil bare være færdig, så familien kan flytte ind til jul.

- Tænder du lige på kontakten? - Ja.

- Flot. - Pause.

- Hej. - Jeg kommer med lidt godter til jer.

- Velkommen. - Og pas på.

Når hun siger lidt, er der nok til en hel hær.

- Sagde nogen slik? - Ja, pebermyntechokolade.

- Snebolde og småkager. - Tak.

Det er min kone Emily og vores søn Charlie.

- Hej. - Jeg er nødt til at sidde ned.

- Tag det roligt. - Tak.

- Vi har jo talt om det. - Jeg er gravid, ikke invalid.

Jeg hedder Joy og er sygeplejerske. Er du okay?

Med en baby herinde er der mindre plads til organerne.

Nogle gange er det svært at få vejret.

Lægen siger, det er normalt. Og det er jul.

- Skal jeg bare lægge fødderne op? - Vi sætter pris på alt det, I laver.

Vi kompenserer for manglende evner med entusiasme.

Vi er taknemlige. Vi har boet hos min mor i fire måneder -

- og det er ved at blive lidt trangt.

Hej, min ven. Vil du se dit nye værelse?

- Jeg flytter ikke hertil. - Charlie.

- I kan ikke tvinge mig. - Jeg tager mig af det.

Jeg ville ikke gøre ham ked af det.

Charlie er ked af, at vi ikke kan flytte tilbage.

Udlejeren genopbygger ikke lige med det samme.

Vi er så taknemlige for, at vi får dette sted.

Men alle Charlies venner er der.

- Vi var en del af nabolaget. - Ja.

Det er hårdt at forlade det eneste hjem, Charlie har haft.

Hej. Jeg skal hente en tærte til Angelo.

- Giv mig fem minutter. - Fint.

- Hej. - Hej.

Hvordan går det med at skrive? Åh nej. Går det trægt?

Tony ville ikke tale om deres gamle hus.

Efter Emily forklarede, hvordan de har haft det -

- har jeg haft svært ved at finde de rette ord.

Det er et stort ansvar med blot 300 ord.

Ja, og jeg skriver ikke professionelt endnu.

Vi er her jo for at få erfaring.

Du er allerede sygeplejerske, og Adam er kok.

- Har du aldrig skrevet før? - På en måde.

- Jeg skulle faktisk være præst. - Hvad? Nej. Okay. Hvad skete der?

Jeg dumpede to gange.

- Okay. Det er helt sikkert et tegn. - Ja.

- Hvad med skriveriet? - Jeg skrev gode prædikener.

Så min underviser sagde, at jeg burde satse på det.

- Men prædikener og det her ... - Det har meget til fælles.

Du fortæller om andres oplevelser for at få folk til at tænke større.

Sådan har jeg aldrig tænkt på det.

Du kan gøre en forskel. Det hele handler om historien.

Når jeg møder en ny patient, beder jeg om deres.

Så kan jeg give den bedste pleje.

Det, din mor sagde om, at de vil vide, at man har medfølelse.

- Bare fortæl historien. - For at forene folk.

300 ord. Det er ikke meget.

Du har faktisk inspireret mig.

- Vi ses senere, okay? - Okay.

- Hvorfor spiser jeg altid for meget? - Kald det research.

- Lad os gå i seng. - Vent.

Eric sagde, at folk forenes af deres historier.

Og Community Cares hjælper folk med at skrive en ny.

- En historie om håb. - Hvad har du i tankerne?

Tony var ked af det, de havde mistet.

Ikke mure eller maling, men stedet hvor sønnen voksede op -

- og hvor de fejrede deres højtider.

De mistede ikke kun et hus. De mistede et hjem.

Det er ikke nok at give dem et nyt hus.

Vi skal fylde det med alt det, der gør et hus til et hjem.

"Operation hjem til jul."

- Det er genialt. - Ja. Jeg ved, hvad vi gør.

- Vi mødes her i morgen klokken ni. - Okay.

- Godnat. - Godnat.

- Skal du ikke i seng? - Ikke endnu.

Nu kan jeg skrive artiklen, og det er takket være dig.

- Jeg må i gang. Vi ses i morgen. - Okay. Godnat.

ET HJEM TIL JUL AF ERIC FELLMAN

HEJ GLENN. ARTIKLEN ER VEDHÆFTET

De er med proteinpulver og yoghurtovertræk.

Det kunne være gode til børnenes morgenmad.

Jeg tror ikke, at de vil brokke sig.

- Heller ikke jeg. Hvor er Eric? - Måske hviler han sit talent.

Jeg burde nok ikke vise det, men læs det. Det her er min yndlingsdel.

"Familiens tab er en del af deres historie, men de ser ikke tilbage -

- og de ved, at mirakler ikke bare dukker op."

"Det kræver hårdt arbejde, tro og hjælp -

- at skabe et hjem til julen i år og fremover."

- Den var kun tiltænkt dig. - Jeg var nødt til at dele den.

Den er fantastisk, og den beskriver, hvorfor vi er her.

"Operation hjem til jul."

Her er informationer om familien Romero -

- og deres ansøgningsinterview.

Er der informationer og et interview?

Jeg deler jer op i hold. Joy og Eric, Sadie og Adam.

I får penge til hele familien, men ikke meget, så vær kreative.

Jeg sætter jer af i centrum.

Hvor skal vi begynde?

Tony er anlægs- og bygningsarbejder, men vi vil ikke købe værktøj.

Og de skal have et barn, men et puslebord føles heller ikke rigtigt.

Det, der gør et hus til et hjem, er ikke tingene.

Det er alle de oplevelser, man har der.

- Men vi kan ikke købe minder. - Det nye hus mangler minder!

Hvordan skal vi give dem minder?

Det kan vi ikke, men vi kan hjælpe dem med at skabe nye minder.

- Ja. - Ja.

Lad os gå. Kom.

- Den der og den her. - Hvad skal vi bruge dem til?

Jeg siger det, når jeg ved, at det virker.

Sparkedragter, bleer og sutter. De har brug for det hele.

- Men hvor skaber man babyminder? - Joy.

- Den er perfekt. - Ja.

Hvad kan otteårige drenge lide at lege med?

- Puslespil, biler, actionfigurer. - Sadie, han er gamer.

Følg mig.

Vi har mange fine ting, men det er stadig bare ting.

Ja. Hør.

Var der noget, der hjalp, da du mistede din mor?

Ikke i lang tid. Hun var min ledestjerne.

- Fordi I havde meget til fælles? - Vi havde intet til fælles.

Vi havde ikke samme smag i hverken film, musik eller mad.

Men jeg tror, vi så på verden på samme måde.

Ja.

Der er ikke mange, der spørger til hende længere.

De tror nok, jeg bliver ked af det, eller også kendte de hende ikke.

Men hun er stadig en stor del af den, du er, selv om hun er væk.

Hvorfor spurgte du om hende?

Jeg tænkte bare på de minder, folk holder fast i.

Da jeg var lille, flyttede vi meget på grund af fars arbejde.

Uanset hvor vi kom hen, følte jeg, at jeg også mistede noget.

Var der noget, der gjorde det lettere?

Vores traditioner. Uanset hvilket hus vi havnede i -

- fokuserede vi på det, der førte os sammen.

- Hvordan gør vi det for familien? - Det ved jeg ikke.

I interviewet nævner Tony, hvordan han og Emily planlagde ...

Julen. Selvfølgelig. Det er der, alle skaber deres største minder.

- Hjemmet skal ... - Det skal fyldes med jul.

- Vi skal i en butik til. - Lad os gøre det.

- Har vi julepynt nok? - Aldrig i livet.

- Vi har et træ tilbage. - Vi må tænde lysene.

Efter at have arbejdet med far -

- kan jeg alt inden for mekanik og elektricitet.

Du er fuld af overraskelser.

- Det kommer an på. - På hvad?

Du sagde, at du ikke kunne lide overraskelser.

Tager du den?

Ja. Undskyld.

- Hej. - Der er hun. Hvordan går det?

Godt. Ja, godt.

- Vi fik knap talt sammen. - Det skete så hurtigt.

Jeg har vist fundet vores sted.

- Vores ... - Vores hus. Jeg sms'er annoncen.

Det har potentiale. Du bad mig sende nogle.

Godt. Ja, okay.

Der er en anden, der vil have det, men jeg kan få det.

Jeg har bare så travlt lige nu.

Kig på det, og ring til mig.

- Jeg elsker dig. Farvel. - Ja.

Kom med ind. Vi skal i gang med hylderne.

Tag en dyb indånding.

- Godt. - Jeg blev bare lidt forpustet.

Ingen mavesmerter eller blødninger? Bevæger den sig stadig?

Hun er som en olympisk svømmer.

Tony bad mig tage herhen. Han er overbeskyttende.

Han gjorde det rigtige. Han passer bare på dig.

Nej, det er, fordi jeg aborterede efter Charlie.

- Det gør mig ondt. - Jeg ved, det er ret almindeligt.

Men huset, graviditeten, og at vi bor hos mor ...

- Tony har været en helt. - Ja, det er meget.

Hvad angår stakåndetheden, skal du sørge for at rette dig op.

Giv lungerne lidt plads.

- Tak, Joy. - Ingen årsag.

Lad Tony være lidt overbeskyttende.

Han har brug for det. Støt dig til ham.

Jeg har støttet mig til ham, siden vi mødtes første gang.

- Vi blev gift efter tre måneder. - Tre måneder?

Hvorfor vente, hvis det er den rette?

Jeg skal hente Charlie fra skole. Kan jeg gå?

- Ja, helt sikkert. - Tak.

Katie!

Emily, du bliver smukkere for hver dag. Hils dine drenge fra mig.

Det skal jeg nok.

- Farvel. - Farvel.

Sikke en vidunderlig familie. Ved du, hvordan de mødtes?

Tony tog til den forkerte fest. Han tog fejl af adressen.

Tre måneder senere var de gift. De kunne ikke vente.

- Har jeg sagt noget forkert? - Nej, det er ingenting.

- Lad os få noget frisk luft. - Okay.

Vi begyndte at date i starten af vores sidste skoleår.

Lige før mor blev syg.

Danny var min klippe.

Danny lyder som en skøn fyr.

Det er han. Han var min første seriøse ...

Alt. Han har alt det, man leder efter i en -

- man skal tilbringe resten af livet med.

Men?

Hver gang han taler om fremtiden, stivner jeg.

Du kan sige det, Joy.

Jeg har fået følelser for Eric. Men det er skørt.

Vi har lige mødt hinanden. Vi bor for langt fra hinanden.

Jeg burde ikke have det sådan.

- Men det gør du. - Hvad skal jeg gøre?

Forlade Danny efter så lang tid?

Ingen beder dig om at ændre dit liv.

Men der er en grund til, at du og Eric endte i samme program.

- Og jeres møde i lufthavnen. - Vil du kalde det gudsblink?

Hvis bare min mand kunne forstå det.

Du er sygeplejerske, Joy. Kroppen fortæller en ting.

Og hvis du stivner, når fremtiden bliver nævnt -

- så bør du spørge dig selv hvorfor.

Hold dine smukke øjne åbne, så du kan se tegnene.

Tak.

Fellman!

Næste måneds nyhedsbrev er lige kommet fra hovedkvarteret.

De elsker din artikel om familien Romero.

- Den er på forsiden. - Hvad?

- Hold da op, det er ... - Begynderheld.

- Det er fantastisk. - Hør her.

Næste artikel skal handle om jeres oplevelse her.

Fokuser på det personlige, brug din gruppe, og tilføj billeder.

- Jeg går straks i gang. - Efter dagens projekt.

Tag varevognen. Nogle skabsdøre blev sendt til Tony ved en fejl.

- Nogen skal hente dem før middag. - Okay.

Ved du, hvad vi har brug for?

- Et sidste stykke ... - Græskartærte?

- Jeg kan dele med dig. - Okay.

Bliver din artikel udgivet nationalt? Tag resten af tærten.

- Det kan jeg ikke. - Tag den.

Den er ikke så god som den i Columbus.

Er du fra Columbus?

Ja, de laver en fantastisk tærte med saltkaramel.

Stedet på Oak Street? Ved St. Angelas?

Hvordan ved du det?

Vi boede i Columbus, da jeg var seks. Vi flyttede jo meget.

Sankt Angelas var vores kirke og i julen tog vi derhen ...

Og fik græskartærte!

St. Angelas er vores kirke. Jeg har gået der hele livet.

Vi kunne have mødt hinanden som børn.

Jeg må gå. Det er næsten middag.

- Hej, Tony. - Hej.

- Jeg skal hente skabsdørene. - Tak.

- De står der. Lad mig hjælpe dig. - Tak.

- Hvad er der med sneploven? - Den gamle jas her?

For mange kilometer og en lunefuld startmotor.

Jeg er god til motorer, hvis jeg kan hjælpe.

Nej tak. Men kender du en chauffør, mangler jeg en mand.

Jeg kan afløse et par dage, når programmet er slut.

- Mener du det? - Jeg har ikke noget job.

Og jeg kom her for at hjælpe.

Det ville være fedt. Jeg hjælper dig med kasserne.

Du sagde, du kom hjem til jul. Det er om et par uger.

Det gør jeg. Jeg hjælper bare en klient i knibe.

Vi kan fejre jul, når du kommer tilbage.

- Gør, hvad du skal. - Men arbejd ikke for hårdt.

Julen er glædens tid.

Mor, jeg tror aldrig, jeg har været mere enig med dig.

- Jeg elsker jer begge. - Vi elsker dig.

- Hvad mon han mente med det? - Hvor skal du hen?

Adam afprøver opskrifter.

Pynter han småkager? Bedste dag nogensinde.

- Sig det. - Bedste dag nogensinde.

Jordnøddesmør, sukker, havregryn, sirup og kanel.

- Ja. - Fantastisk.

Se her.

Flot! Ja.

- Eric. - Hvad?

Det er smagsprøvedag, og jeg smager.

Godt gået, Adam og alle sammen.

Det er svært at tro, men den første uge er gået.

Lad os tænde det andet adventslys.

- Var det ikke sjovt? - Det var så sjovt.

Det andet lys symboliserer fred. I os selv og dem, der omgiver os.

Vi gør det godt igen, genoptager kontakten med en bekendt -

- eller tager den svære samtale.

Det er kun, når vi fortæller andre sandheden -

- og os selv, at vi finder sand fred.

Tak. Vi må hellere tjekke cysten.

- Hej. - Hej, jeg vil ikke forstyrre.

Men så du salgsannoncen, jeg sendte?

- Undskyld. - Hvis du ikke er interesseret ...

Jeg har bare haft travlt. Jeg ser på den i aften, det lover jeg.

Lad os vente, så leder vi sammen, når du kommer tilbage.

Undskyld. Det er nok bedre at gøre det, når jeg er der.

Fortsæt med det, du gør. Det lyder vigtigt.

Vi tales ved. Farvel, Joy.

Farvel, Danny.

- Emily. - Jeg sneg mig ind.

- Er I sikkerhedsvagter her? - Nej, vi har bare haft en lang dag.

De andre gik, men jeg blev for at gøre børneværelset færdigt.

Er det derfor, du er her? For at se børneværelset?

- Ja. Sig det ikke til nogen. - Det lover jeg.

I har gjort det fantastisk.

Men ... De var ikke gemt. De var på computeren, der blev ødelagt.

Intet forsvinder nogensinde helt.

Ikke når man har en computernørd, der kan redde data.

Sadie gjorde det. Det var hendes idé.

Charlie købte den til babyen med sine fødselsdagspenge.

Han mistede sin i branden. Han ville have, at hans søster fik en.

Det er derfor, jeg kom.

Der er ni dage til jul. Jeg har knap nok haft tid til at købe gaver.

Huset og graviditeten har taget så lang tid.

Jeg er bange for, at der ikke ligger noget under træet -

- og at Charlie ikke får noget af det legetøj -

- eller den elektronik, han har ønsket sig.

Emily? Er du okay? Du ryster.

Du er også rød. Lad os tage på hospitalet.

- Nej, jeg har det fint. - Nej, vi skal af sted nu.

Okay.

Feberen og listeriainfektionen er under kontrol.

Men sørg for at tage den medicin, der er ordineret, så skal det nok gå.

- Vi er så taknemlige, Joy. - Laver du sjov?

Jeg er glad for, at jeg var det rette sted på det rette tidspunkt.

- Stille og roligt. - Tag det roligt, okay?

- Og hør efter denne gang. - Hørte du det?

Ikke mere shopping, bagning og absolut ingen ...

Juleting? Hvem skal så gøre det? Dig?

Du har så meget arbejde. Vi har ikke købt Charlies gaver.

Charlie må nøjes med lidt mindre i år.

- Tak igen, Joy. - Ingen årsag.

- Hej. - Hvordan har Emily det?

Hun og barnet skal nok klare sig. Men vi har en anden opgave.

Eller to. Familien Romero kan ikke give Charlie den jul, de ønsker.

Men jeg har en plan for, hvordan Adam og Sadie kan ordne det.

Og vi giver Tony og Emily den jul, de tror, de har mistet.

- Okay. Lad os blive færdige her. - Ja. Vi har mere at gøre.

Hej, jeg hedder Joy.

Vi holder velkomstfest for jeres nye naboer og deres baby -

- som kommer når som helst. Jeg håber, vi ses.

- Det kan aldrig blive højt nok. - Tænd for musikken.

Løb bare forbi, men ikke så hurtigt, for I tager livet af mig.

Alle gamere har brug for lys.

- Giv mig den røde. - Værsgo.

"Operation hjem til jul" er kommet i gang.

- Lige en ting til. - God idé.

Tænk, at vi skal vise det for familien Romero i morgen.

- Og at vores to uger snart er gået. - De er fløjet af sted.

Jeg føler, at jeg er vokset, som om der er gået to år.

- Også dig? - Ja.

At skrive om familien Romero inspirerede mig til at blive ved.

Det var mindre, men også større, end jeg troede.

Men du hjalp med at redde en baby, så du vinder.

Jeg vidste ikke, at én person kunne gøre sådan et indtryk på en anden.

- Og gøre ... - En forskel i en andens liv.

Jeg har ikke sovet i 40 timer.

- I morgen viser vi det. - Vi må hellere gå tilbage.

To uger, der ændrer ens liv og en om Emily, Joy og barnet.

Jeg burde ikke foreslå historier -

- men vi kan skrive om holdlederne eller at adventstemaet afspejler -

- Community Cares arbejde. I skriver måske ikke om -

- hvordan det går familierne, men jeg vil gerne interviewe dem.

Undskyld, men når jeg kommer i gang ...

Vælg det, du helst vil starte med.

- Hej. - Velkommen hjem.

- Hold da op. - Hvor skal jeg starte?

Start med at gå ind i jeres nye hus.

Værsgo.

Hej, Charlie. Ved du hvad?

Da jeg var lille, flyttede vi tit til nye byer.

Mine forældre sagde, at alt nok skulle gå.

Men jeg ville have mine gamle ting og venner.

Jeg havde en fast ven i mit liv: Benny, min alligatorbamse.

Han kom med mig til hvert nyt sted. Du fik ikke din bamse med ud.

Så jeg tænkte, at du måske ville have en ny ven.

Den er større end din søsters -

- nu hvor du skal være storebror. Læg den på din nye seng -

- og se nogle af de andre fine ting.

Er du klar? Kom.

Hvor er her smukt.

Det er takket være vores hold. De gjorde det ekstra godt i år.

Der mangler noget, men jeg kan ikke sætte fingeren på det.

Gaverne. Hvem har glemt at lægge gaverne under træet?

- Mig? Jeg troede, det var Sadie. - Jeg åbner.

- Har du inviteret nogen? - Nej.

Joe Duffy, to døre væk. Velkommen til kvarteret.

- Tak. - Og glædelig jul.

- Tillykke med det nye hjem. - Godt at se jer.

Tillykke med det nye hjem, Emily. I vil elske det her.

Det gør jeg vist allerede.

- Tony? Hej. - Kom ind.

- Jo flere, desto bedre. - Her er flot.

Kom ind.

- Fantastisk, ikke? - Må jeg se mit nye værelse nu?

- Tiden er inde. - Ja. Følg med os.

Kom.

Vi hørte at du var en dygtig gamer -

- så vi har opgraderet dit værelse.

- Er du klar? - Ja.

Okay.

- Er det mit? - Det står der på døren.

- Fedt. Må vi spille? - Ja, tag en controller.

- Vi klarede det. - Ja.

- Hvor sejt er det lige? - Gid jeg havde det her som barn.

- Også mig. - Mange tak.

- Ingen årsag. - Okay, hvem vælger spil?

- Jeg har et godt et. - Jeg vælger det næste.

- Okay, her er det. - Det er perfekt.

Der er masser af opbevaringsplads og endnu mere i skabet.

- Hvad er det? - En af Joys skjulte velsignelser.

Huset vrimler med dem.

Den her var for smuk til at blive malet over, så jeg indrammede den.

"Et nyfødt barn oplyser huset -

- varmer hjertet og gør sjælen glad."

"For rigdom er familie og familie er rigdom."

Jeg ved ikke, hvad jeg kan sige udover at sige tak.

Kom her.

Min mor sagde: "At arbejde i udlandet ændrer ens liv."

Før hun døde, sagde jeg, at jeg også ville gøre det.

Og det glædede hende.

Jeg har også arbejdet i udlandet. Sådan mødte jeg Katie.

Hun koordinerede lægerne herfra. Hun har viet hele sit liv til det.

Hun er god til at skabe forbindelser. Og du er god til at pleje folk.

Ikke kun deres kroppe, men også resten af dem.

Din mor ændrede sit liv med sit job.

Det var nok det eneste, hun ønskede for dig.

- Ja. - Må jeg få jeres opmærksomhed?

Kom herhen.

En stor tak til vores Advent i Oshkosh-holdet.

Joy og Sadie, Eric og Adam. Tænk, at vi fik et hold superhelte.

Der er ingen bedre måde at indvie huset på -

- end ved at tænde det næste lys i vores adventskrans. Glædens lys.

Angelo, må jeg sige et par ord?

Helt sikkert.

Vi blev lovet, at hvis vi brugte lidt tid og hårdt arbejde -

- ville vi få et nyt hjem. Det er en gave, vi aldrig kan gengælde.

At blive budt velkommen og ikke bare have et hus -

- men et hjem at fejre jul i, er en sand glæde.

Jeg kan ikke takke jer nok. Fra mig og min familie.

Må jeres hjerter fyldes med lys, og jeres hjem fyldes med glæde.

For evigt.

Glædelig jul.

Jeg syntes nok, jeg så dig snige dig ud.

- Jeg tænker bare. - På hvad?

At jeg var tæt på ikke at komme.

Jeg hørte om det i sidste øjeblik.

Tænk, at jeg var tæt på at glip af det.

Jeg har altid troet, at jeg skulle være sygeplejerske i udlandet.

Ligesom mor. Men de fleste af de programmer -

- handler om at uddanne lokalt sundhedspersonale -

- og ikke om at behandle patienter. Det er det eneste, jeg vil.

Efter denne uge er der intet, jeg hellere vil.

Eller et andet sted, jeg hellere vil være end lige her.

Ja. Hør.

Jeg troede, jeg skulle vie mit liv til at tjene andre.

Og jeg vidste ikke før nu, at man kan gøre det på forskellige måder.

Og at man kan gøre en forskel hvor som helst.

Jeg kan gøre det her.

Og der er ingen jeg hellere vil være sammen med -

- nu eller i fremtiden, end dig.

Vent.

- Eric, jeg er virkelig ked af det. - Nej, jeg ...

Jeg har en kæreste.

Jeg ved ikke, om han er den, jeg vil have.

Alt mellem os har været så godt.

Hvad det end er, I har sammen, må du selv finde ud af det.

Jeg kan ikke være med.

Fellman!

Min sidste artikel, ja. Jeg gør den færdig nu.

Til dig.

Jeg huskede, hvor meget du elsker pebermyntechokolade.

Sidste dag. Er det ikke utroligt?

- Adam, vi vil savne dine godter. - Det har været en fornøjelse.

Jeg har savnet dem, mens han har været her.

- Der er mindre end en uge til jul. - Glædelig jul til mig.

Jeg ved, at Eric bliver et par dage.

Men jeg vil overtale dig til at blive, Joy.

Jeg skal til konference i Madison.

Vi har brug for dig på klinikken. Vores patienter er glade for dig.

Det ville jeg gerne, men hvis jeg er væk et øjeblik mere -

- kommer min far og slæber mig hjem til Columbus.

- Du har altid et hjem her i Oshkosh. - Det gælder jer alle.

Bortset fra det midterste lys, som vi først tænder til jul -

- har vi et lys tilbage på adventskransen. Kærlighedens lys.

Må den kærlighed, I har givet os de sidste to uger -

- følge jer hjem og lede jer resten af livet.

Nej. Jeg vil ikke lade det blive til en tudefest.

Vi har alt for meget at fejre.

Rejs dig op. Vi har ikke danset kinddans i årevis.

- Glenn, sæt dig ved klaveret. - Javel.

I andre, flyt jer. Lad os danse.

Vil du danse med mig?

Jeg er ked af i aftes.

Jeg skulle have fortalt dig om Danny.

Du skal ikke undskylde. Du fortjener en, der gør dig glad.

Ja.

Jeg vil bare sige, at det har været så dejligt at møde dig, og ...

... jeg håber, du finder det rigtige job i fremtiden.

Og at vores veje krydses igen en dag.

Det var altså det.

Undskyld mig.

Sæt dig ned, Joy.

- Jeg så jer danse. Hvad skete der? - Jeg blev revet med.

Det er min skyld. Jeg skulle have stoppet det fra starten.

Dine følelser? Og sandheden om, hvad der foregår?

- Ja. - Hvad med gudsblink, Joy?

Måske er det bare tilfældigheder. Måske er intet forudbestemt.

Det mener du ikke. Du har selv set tegnene.

- Hvad skal jeg gøre? - Det eneste, du kan gøre.

Fortæl sandheden til Danny, Eric og dig selv.

Selv hvis der ikke sker noget -

- vil du altid fortryde, at du ikke sagde, hvad du følte.

Kom her.

Det bliver godt i Chicago. Jeg vil interviewe dig -

- når du erobrer techverdenen.

- Ja. Pas på dig selv. - Begynd nu ikke. Jeg vil savne dig.

- Og din morgenmad. - Du elsker mig kun for det.

Nej. Jeg elsker dig for dine snacks og småkager.

Kom her. Hav en god tur.

Tak. Pas på dig selv.

- Lad mig hjælpe dig. - Nej. Vent.

Der er noget, jeg må sige.

- Det, jeg ville sige i går, var ... - Nej.

Jeg opførte mig dårligt i går, og jeg vil gerne undskylde.

- Nej. - Jeg skulle have sagt sandheden.

Det har været de bedste to uger i mit liv.

Vi har skabt minder for livet.

Men lejren er slut, og vi er ikke børn længere.

Vi må videre med vores liv. Vores rigtige liv.

- Okay. - Men ...

Jeg har en gave til dig, hvis det er okay.

Selvfølgelig.

Tak.

- Et kompas? - Hvis du vil ændre retning.

Farvel, Joy.

Vi skal af sted, hvis alle skal nå deres fly.

- Sig farvel, Eric. - Ja. Okay.

- Farvel, Eric. - Vi ses snart igen.

- Farvel, Eric. - Farvel.

Fellman!

Vi skifter ikke olie her.

Har du overvejet at blive klummeskribent?

Jeg ... Nej, jeg ...

Du har skrevet med så meget ...

... hjerte.

Er du okay?

- Du taler aldrig sådan her. - Nej, men hør her.

Jeg vil sende dine artikler til en forlægger i New York -

- som leder efter en ny skribent. Er du okay med det?

- Selvfølgelig. Ja. Tak. - Jeg kan ikke love noget.

Skriv et resumé af programmet.

- Jeg kan betale lidt. - Ja.

- Mange tak. - Ja. 300 ord.

Det er en god idé.

Vi kan finde noget her, som din far ikke har.

Jeg vil overraske ham.

Vi spiser julemiddag med din far -

- ser den nye julefilm og går tidligt i seng -

- så vi kan ses julemorgen.

- Okay. - Du vil elske min gave.

Og jeg har reserveret bord til nytårsaften.

- På tagterrasse med fyrværkeri. - Du har planlagt det hele.

Jeg har planlagt de næste 50 år.

Det er nogle flotte kranse. Din far vil elske dem.

- Vil du have hjælp? - Gerne.

- Hvad er det? - Du skulle ikke have set det endnu.

Jeg fandt billedet af din mor, da jeg tog julepynten frem.

Det blev taget, lige før vi blev gift.

Jeg ville give dig det til jul, så glædelig jul.

Hun var så smuk. Historien om, hvordan I mødtes, var ...

Den lykkeligste ulykke.

Du bad en anden kvinde om hendes nummer. Hun gav dig det forkerte.

Da jeg ringede, tog din mor telefonen.

Jeg har en ven i Oshkosh. Hun kalder det gudsblink.

Det er tilfældigheder, der ikke er tilfældigheder -

- men hjælper en mod det liv, man bør leve.

- Joy? - Alt er så usikkert lige nu.

Hvad skal jeg lave og hvor? Hvad ville mor have ønsket?

Hun ville have ønsket, at du var lykkelig.

Uanset om det betyder at tage til udlandet eller noget andet.

Joy, hvad sker der med Danny?

Du har ikke set ham, siden du kom tilbage fra Oshkosh.

Du har ikke været dig selv. Sig det.

Danny og jeg begyndte at date, før mor blev syg, og han var -

- en tryghed i mit liv, da det faldt fra hinanden.

Og nu?

Nu er der gået fem år, og vi er blevet voksne.

Og måske vokset fra hinanden.

Jeg mødte en i Oshkosh.

Eric. Og alt ved ham er bare ...

Men Danny har været en vigtig del af mit liv i så lang tid.

- Og? - Han føles som min fortid.

Måske er Eric min fremtid. Han passer til den, jeg er nu.

Men hvordan skal jeg sige det til Danny? Og burde jeg sige det?

Jeg ved ikke engang, om der er noget mellem os.

Men hvis Gud blinker til dig -

- og du kæmper så hårdt, burde du så ikke finde ud af det?

- Hej. - Hej.

Du sagde, at du ville tale. Er alt i orden?

Det her er nok et bedre sted end dit kontor.

Hvad er der, Joy?

Jeg tager tilbage til Oshkosh i et par dage.

Hvorfor?

- Hvordan skal jeg sige det? - Det behøver du ikke.

Men det er sandheden.

De sidste fem år har været fantastiske, og du er fantastisk.

Men du fortjener en, der vil det samme som dig.

Det gør du jo. Eller det gjorde du.

Hvordan kan du pludselig ændre mening?

Det er ikke pludseligt. Vi har ikke været rigtig sammen længe.

Vi følger en plan, der er flere år gammel.

Tænk, hvis det ikke længere er den rette plan?

- Det er vanvittigt. - Det ved jeg.

Du kan ikke se det nu, og det forventer jeg heller ikke.

Men det her er rigtigt.

Jeg er ked af det, Danny.

Okay, jeg forstår. Vi fortjener begge at være lykkelige. Farvel, Joy.

Farvel. Farvel.

Hej, skat. Hvordan går konferencen?

Godt. Jeg må hellere køre nu. Der er vist meget trafik.

- Ja, og snestormen er på vej. - Jeg kan ikke nå endnu et seminar.

Jeg dobbelttjekker vejret og holder dig underrettet.

- Okay. Jeg elsker dig. - Jeg elsker også dig.

Du arbejder meget hårdt.

Min sidste artikel. Så skal jeg salte gader, før sneen kommer.

Det kan blive snart.

Jeg savner at se Joy sammen med dig. I var et sødt par.

- Hendes kæreste mente noget andet. - Kæreste?

En så fantastisk som hende? Det burde jeg have vidst.

Jeg er ked af, det ikke gik. Sig til, hvis du mangler noget.

Det skal jeg nok.

Hej. Markie og jeg talte lige om dig.

Så ringede jeg på det rette tidspunkt.

- Jeg har et spørgsmål til dig. - Spørg løs.

- Kan du hente mig senere i aften? - Hvor?

- Mit fly lander om et par timer. - I Wisconsin? Her i aften?

- Du laver ikke sjov, vel? - Nej.

Hvad med ...

- Hvad med Danny? - Vi taler om det senere.

Måske over en tranebærkringle?

- Joy, sig det. - Det skal jeg nok. Når jeg er der.

Jeg sms'er dig flyinformationen.

Vi ses. Jeg har så meget at fortælle dig. Farvel.

Ja. Ja! Joy er på vej tilbage. Jeg må salte vejene, før hun kommer.

Alle vejene. Jeg betaler senere, det lover jeg.

Joy kommer tilbage.

Nej. Nej, ikke nu.

Kom så.

Startmotoren. Hjælp mig.

Kom nu.

Ring til alarmcentralen!

- Graber. - Doktor Graber, det er Chloe.

Vi har en akutpatient.

En 27-årig mand med flere skader, inklusive åbent knoglebrud.

- Indre skader? - Livstruende.

Scanningen viser en alvorlig leverskade.

- Han har kraftige indre blødninger. - Leverskade? Det er løgn.

Vi ved ikke, om vi kan gøre så meget.

Gør klar til operation. Jeg er 15 minutter væk.

Ja, doktor.

Eric? Hallo?

Joy. Joy, hvad ... Er du her?

Eric skulle hente mig. Jeg har ringet.

Der er sket en ulykke. Eric er på hospitalet.

- Er han okay? - Nej, min kære. Lad os tage min bil.

Hvor længe har han været der?

Fire timer. Vi hører nok snart noget.

Jeg har ringet til hans forældre. De er på vej.

Det er min skyld. Han havde travlt, fordi jeg ringede.

Så var det her ikke sket.

Nej, det er min skyld. Jeg vidste, at den startmotor voldte problemer.

Hvordan kunne du vide, at nødbremsen ville svigte?

Det er ingens skyld.

Vi har standset blødningen, men det næste døgn er kritisk.

Vi gør alt, hvad vi kan, Joy. Det lover jeg.

- Okay. - Så gør vi alt, hvad vi kan.

Vi bliver her og beder for et mirakel.

- En anden kom jer i forkøbet. - Hvad mener du?

Jeg var til konference og overvejede at køre inden snestormen -

- da noget sagde mig, at jeg skulle tage til et sidste seminar.

"Nye kirurgiske teknikker til at reparere leverskader."

Ellers ville Eric være død af sådan en skade.

Men det nye indgreb, jeg faldt over, kan have reddet hans liv.

Jeg tror, det er det, du kalder et gudsblink.

Det var på tide.

- Må jeg se ham? - Lige om lidt.

I mellemtiden synes jeg, at Katies bønneidé er god.

Han har brug for det.

- Hold ud. - Okay.

Så du kan finde tilbage til mig.

Nogen forandring?

Iltmætningen er forbedret, og pulsen er stabil.

Måske er det bare ønsketænkning.

Nej, du har ret. Hans livstegn er stærkere. Det er godt.

Jeg venter udenfor. Sig til, hvis noget ændrer sig.

- Eric! - Det er okay.

Har sygeplejersken opdateret dig?

Han er stabil, men endnu ikke uden for fare. Jeg hedder Joy.

- Vi er hans forældre. - Eric og jeg var kolleger.

Tak, fordi du blev, til vi kom.

Okay. Jeg kan blive.

Det sætter vi pris på, men han har brug for sin familie.

Endnu engang tak.

Åh, skat. Min søde dreng.

Du klarer den.

Skat, vi er her.

Eric har brug for at hele. Og han har brug for sin familie.

Hvis du ikke blinkede til mig ...

Hvis jeg bare så det, jeg ville se ...

... kan jeg gå min vej.

Jeg overlader Eric i sine forældres varetægt.

Så længe du lover mig -

- at han har det godt og er uden for fare.

Jeg elsker ham nemlig.

Og jeg vil have, at han kommer sig.

De næste 24 til 48 timer er kritiske. Først tjekker vi for komplikationer -

- som en uventet infektion.

Farvel, Eric. Vær stærk, okay?

Vi tjekker hans værdier hyppigt i løbet af natten.

Vi forventer blødninger, men vi vil holde øje med dem.

- Hjerterytmen falder. - Hvorfor?

Jeg var her med hans kæreste, og han var stabil.

- Hun sagde "kollega". - Vi lod hende ikke sige mere.

Hent Katie. Bed hende finde Joy.

- Ja, doktor. - Du klarer den, Eric.

- Joy? Joy. Hvad laver du? - Jeg skulle ikke være kommet.

At du er her i aften, kan være det mirakel, vi alle har bedt om.

Hvad snakker du om? Det er min skyld, Eric er her.

Det passer ikke. Men han overlever måske ikke, hvis du bliver herude.

Hvad mener du?

Da du var der, var han stabil. Da du gik, begyndte det at blive værre.

Gå. Han har brug for dig, Joy. Af sted.

- Kære Gud. - Få fat i Erics blodprøver.

Joy, jeg beder dig.

Hej. Jeg er her. Jeg er lige her her.

Jeg lover ikke at gå. Bare kom tilbage til os.

- Jeg beder dig. - Kom nu. Kom nu, Eric.

Sådan.

Okay. De stiger. De stiger.

Vi holder øje med ham, men vi går ud og lader ham hvile sig.

Undtagen dig. Han har brug for dig, Joy.

Tak. Tak.

Eric? Eric, kan du høre mig?

- Joy? - Ja, jeg er her. Jeg er lige her.

Hej. Eric er vågen!

- Hej. - Hej.

Du klarer den. Du klarer den.

- Skat. Klarer han den? - Ja.

Velkommen tilbage, unge mand.

Undgå at ligge under sneplove et stykke tid.

- Du fandt tilbage til mig. - Jeg har savnet dig.

Joy.

Og forsigtigt ned. Tak.

Det gjorde lidt mere ondt end at blive kørt over af sneploven.

Væn dig til det. Du skal op i stolen tre gange om dagen.

Er det sådan med en sygeplejerske? Så vil jeg måske genoverveje det.

Beklager, du har intet valg.

- Hej. - Hej, Glenn.

- Forstyrrer jeg? - Nej, slet ikke. Kom ind.

- Hvordan har du det? - Bedre end nogensinde.

Jeg har en nyhed. Husker du forlæggeren i New York?

Han var vild med dine tekster og vil tilbyde dig et job.

Laver du sjov? Det er fantastisk.

Det bliver en månedlig klumme, mest om mennesker.

Den slags følelsesladede ting, du skriver.

Fantastisk, men jeg kan ikke flytte til New York.

Nej, han vil ikke have dig der. Han kan lide de historier, du finder her.

- Velkommen til Oshkosh. - Hold da op.

- Tak. - Du har fortjent det.

- Jeg er stolt af dig, Eric. - Vent lidt.

- Sagde du lige mit fornavn? - Er det officielt?

Helt sikkert.

- Så nej. Glædelig jul. - Glædelig jul.

Ros fra Glenn. Det er et julemirakel.

Tænk, at det allerede er julemorgen.

Det ved jeg. Jeg har en juleoverraskelse til.

Jaså?

- Hadede du ikke overraskelser? - Det plejede jeg at gøre.

- Overraskelse! - Glædelig jul!

Glædelig jul!

Du er så smuk.

Glædelig jul. Eric, det er min far. Det er Jim.

- Rart at møde dig, Eric. - Jeg rejser mig op.

Jeg har glædet mig til at møde dig, dog ikke sådan her.

Jeg kunne ikke gå glip af julemorgen med min datter.

Og jeg har hørt så meget om denne utrolige gruppe og dig.

- Jeg måtte komme. - Rart at møde dig.

I lige måde.

- Vil I have æren? - Helt sikkert. Ja.

Det er din sang.

- Glædelig jul, Joy. - Glædelig jul, Eric.

Virkelighedens Joy og Eric Fellman fortalte deres kærlighedshistorie -

- til deres tre sønners familier -

- og er fortalere for, at alle oplever gudsblink.

Doktor Louis og Katie Graber troede af hjertet på gudsblink -

- resten af deres liv.

Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno-SDI Group