Original subtitles

Frihed, dit forrevne banner flyver

Flyver som tordenstormen mod vinden

Mod vinden

Serien bygger på ægte begivenheder, men visse navne er opdigtede.

Et spørgsmål om skyld

Sydneybugt, maj 1797

Det er ikke ligefrem skatten for enden af regnbuen, hvad?

Nej, det overrasker mig, de tør kalde det en by, det er mere en militærlejr.

Man kan dårlig forvente andet, når hele kolonien er et fængsel.

Men det bliver dejligt at komme på land, her stinker af eddike.

Ja, det er ubehageligt, men jeg fortrækker den for stanken af fangerne.

Polly?

- Polly! -Hvad er der?

Jeg blev bekymret for dig.

Underligt, hele vejen fra Irland-

-holdt mig jeg oppe ved tanken om, at vi kom væk herfra.

Nu kan jeg dårligt løfte en finger.

Jeg ved det, jeg tør heller ikke tænke på, hvad der venter os.

Men jeg siger til mig selv, det må være bedre end det her.

Pas lige på, du gør alt vådt!

Det ville jeg være bekymret for, stump, du sover snart i en andens seng.

- Men du skal nok skrubbes først. -Sydneyfolk er vist ikke kræsne.

De har vist...

Det har været en svær rejse, for os alle sammen.

Det gør mig ondt at se Dem sådan.

Det chokerer mig, at dr. Beyer så skammeligt har forsømt sin pligter.

Den her elendighed er forårsaget af ham-

-og af Deres egne oprørske landsmænd.

Det håber jeg, De forstår.

Barkasse på vej, varsko kaptajnen.

- Thomas Dennett, "Britannias" kaptajn. -William Balmain, cheflæge.

Men har ledelsen her?

Jeg...

- Hvor længe har De været syge? -Jeg ved det ikke.

Deres hår...hvad er der sket med det?

Kaptajn Dennet klippede det af.

- Hvornår var De sidst på dæk? -Jeg kan ikke huske det.

De andre fanger har fortalt om behandlingen efter mytteriforsøget.

- Har De klager? -"Klagen“"?

- Har dyr ret til at klage? -De har ret til at indberette overgreb.

Det er faktisk Deres pligt, så de ansvarlige kan blive straffet.

Kønne ord, det vil jeg tro, når jeg ser det.

De må forstå, jeg prøver at hjælpe dem.

Noget kan ikke ændres, som at James Brannon og de andre døde.

Men vi kan gøre vores til, at det ikke gentager sig-

-hvis De samarbejder og stoler på mig.

De virker som en god mand, men hvordan kan De forvente tillid?

Hvordan ved vi, De er ikke som Kaptajnen eller ham "lægen"?

- Har De nogen klagemål over Beyei? -Vi kunne rådne op for hans skyld.

- Jeg blev ikke konsulteret om straffen. -De var til stede og talte slagene.

Jeg blev ikke spurgt, om de kunne tåle straffen, det var styrmandens pligt.

- Jeg har et brev fra Kaptajnen... -Som De stjal!

Mine herrer, jeg er en travl mand, og her er meget at opklare.

Guvernøren giver os måske lejlighed til at undersøge sagen formelt.

Lige nu, vil jeg have fangerne væk og om nødvendigt på hospitalet.

Vi burde have spurgt officeren, om det med mændene.

Det tager vi, når det kommer, vi må først væk herfra.

Jeg hører, cheflægen har aflagt besøg, og udspurgt jer om rejsen,

I vil sikkert aflægge farverige beretninger om jeres vanskæbne.

Sig, hvad jeres samvittighed dikterer, men lad mig advare jer.

Når I forlader skibet, har Kaptajnen og lægen ingen indflydelse over jer-

-de sejler snart tilbage.

Men New South Wales Korpset menige og officerer bliver her med jer.

Så hvis I fristes til ondsindede anklager mod nogen af os-

-så husk, at jeres udtalelser har ringe effekt.

Mens vores udtalelser om jer får stor indvirkning på jeres chancer her,

I de næste mange år.

Mr. Greville!

Hvis De ikke har noget at frygte, hvorfor kom De så?

- Blot for at tilbyde mit råd. -Så takker vi for den venlige omtanke.

Sir.

- Jeg burde ikke have sagt noget. -Du har ret, heller ikke jeg.

- Men jeg har det bedre nu. -Bare jeg havde det.

- Jeg må være gal, siden jeg sagde det. -Lad ikke den påfugl skræmme dig.

Hvem ved, måske ser vi ham aldrig mere?

Måske ikke, men jeg er bange.

Jeg er næsten bange for at forlade skibet.

Jeg ved, hvad du mener.

Jeg prøver at forestille mig, hvordan der er derude.

Så stort og fremmedartet efter så lang tid her.

Ind med dig, du bliverjo syg.

Jeg har brug for øjne i nakken med jer.

Tre dage herinde og så vil du ud og more dig i byen.

Du kommer tids nok ud, lad ikke havregrøden blive kold.

Du skal fedes lidt op. Lidt huld vil forbedre dit udseende.

Hvilken herre vil vælge dig, når du ser sådan ud?

Passer det? Går vi til dem, som vælger os? Kan vi ikke sige fra?

Nej... Men det er jeres chance.

I kan jo ende med en officer.

I piger kan få det godt, hvis I spiller jeres kort rigtigt.

Hvis ingen vil have jer, ender I med at se efter-

-en hytte fuld af fanger med dårligt nok et stegespid.

- Godmorgen, mrs. Purdy. -Godmorgen, doktor!

Det må jeg sige, tre dage har gjort en stor forskel i den her stue.

Måske kan vi lade nogle af dem stå op i dag og lade dem sy.

Deres aflagte tøj er brændt, De får nyt, det sørger mrs. Purdy for.

Når hun får tid til det.

I de næste dage, vil jeg afhøre Dem om rejsens forløb.

Guvernør Hunter vil have forholdene på Britannia undersøgt.

De af Dem som vidner, forbliver her til undersøgelsen er tilendebragt.

Og hvad så?

- Så skal De i tjeneste. -Hvem beskytter os så?

Greville! Jeg vidste ikke, De var indkaldt som vidne?

Det er jeg ikke, sir, jeg er bare interesseret.

Og så er det en mulighed for at komme væk fra Paramatta. Hvordan går det?

Balmain er en ballademager, men anklageren Hopkins har styr på det.

Dennett og Beyer fortjener et huk, men balladen ødelægger hele systemet.

- Ja, sir. -Men det falder da ikke tilbage på os.

- Korpset. -Det glæder mig at høre.

Gentlemen, vi fortsætter.

Kaptajn Dennett har bedt om ordet.

- Så uden yderligere... -Sir, vi har flere vidneudsagn.

- Flere...straffefanger, doktor? -Ja, sir.

Retten har fundet sig i rigeligt smudskastning fra fanger.

Jeg finder, det er på tide at give kaptajn den taletid, han har begæret.

Kaptajn har indkaldt et stod antal vidner.

Vi undersøger en rejse, hvor 16 fanger døde. 6 af dem blev pisket til døde.

For at få et nuanceret syn på begivenhederne om bord bør vi...

Doktor! Jeg værdsætter Deres omhu-

-men jeg tror, vi har hørt fakta. Kaptajn.

Mine herrer, jeg skal ikke bebyrde Dem med en Iangtrukken gennemgang-

-men jeg finder det nødvendigt at nævne visse omstændigheder.

Jeg mener, at hårdhed i enkeltsager giver plads for mildhed generelt.

Jeg har aldrig ønsket at straffe overhovedet.

Min behandling af fangerne både før og efter oprøret vil overbevise Dem-

-da kun ganske få er straffet og det endda let.

Da jeg var overbevist om mytteriplanen, var det min pligt at straffe dem,

Men det var aldrig min hensigt at tage Deres liv.

Jeg overgiver mig fortrøstningsfuldt til Dem-

-og frygter ikke, De vil laste mig for forbrydelser...

- Det er sent, de indkalder os ikke. -Jeg har fået nok af domstole.

Tænk på det, som vores held, du troede vel ikke, de ville lytte?

Det ville De vel ikke, og tanken om at stå der igen, tyngede mig.

Ja, lad os lægge det bag os.

Mine herrer, efter moden overvejelse, af begge siders bevisførsel-

-hersker der enighed om, at kaptajn Dennets afstrafning af fangerne var-

-uklog og uovervejet-

-og idet her tilfælde grænsende til overdreven hårdhed.

Men vi er finder også, at lægen, mr. Beyer-

-var utilgivelig forsømmelig i udførelsen af sin pligt.

Og derfor for en stor del-

-er medskyldig i de overgreb, han klager over.

Det er vores mening.

Jeg erklærer høringen afsluttet.

Gud bevare kongen.

Det lader til, vi er fri til at gå hver til sit og ikke synde mere.

Det glæder mig, at i New South Wales mildnes retfærdighed med nåde.

Afhængig af hvem der dømmes.

En skam, kaldte dr. Balmain det. I skulle have set ham, da han kom.

Han var rasende. De er så godt som mordere og slap uden straf,

Husk, mrs. Purdy, det var kun irere, de dræbte.

Irer, englænder, skotte eller waliser er et fedt.

Herude er I straffefanger, og det er det.

I gør, som der bliver sagt. De gør, som de vil.

Så lyt til et godt råd fra en, som kom med det første skib.

Gør som der bliver sagt, stik ikke en kæp i hjulet-

-og hold øje med mulighederne.

I må hellere smuksere jer til i morgen.

Hvad mener De?

Det må I undskylde, al den ballade fik mig til at glemme det.

I morgen er jeres store dag. I får tildelt arbejde.

Jeg har set bedre ud, men bedre end det her bliver det ikke i dag.

Knib dig i kinderne, du ser lidt bleg ud,

Jeg er ligeglad.

Nogle ting kan man ændre, andre ikke, så man må få det bedste ud af det.

Misforstå mig ikke, jeg bøjer mig ikke.

Men den her fordeling finder sted, og sådan som jeg ser det-

-vil jeg ikke sidde her som et stykke kød og vente på at blive spist.

Jeg vælger selv, vent og se.

Og med Guds hjælp vælgerjeg rigtigt, en jeg kan styre.

Så når jeg går ud ad den dør med... hvem den end er-

-bliver tingene som jeg vil have dem, før eller senere.

Det kan betyde farvel.

Det formoder jeg, det er.

Det er en ting, vi ikke kan ændre.

Mange tak.

Jeg er så nervøs, min hænder ryster som espeløv.

Det her er en prøvelse, men det kan en verdensmand, som De næppe forstå.

Åh nej... jeg forstår det til fulde.

De må undskylde mig, jeg er ikke vant til at tale med fremmede herrer.

Naturligvis...

- Jeg hedder Polly McNamara. -Wilberforce Price...V\ñII.

Det glæder mig at møde Dem, mr. Price.

- Hvad er Deres erhverv, mr. Price. -Jeg er krovært.

Åh, jeg arbejdede på en kro hjemme i Dublin.

- Kunne du lide arbejdet? -Ja, helt bestemt.

Min arbejdsgiver var...yderst tilfreds. Jeg har gode minder fra den tid.

Så...ville du gerne arbejde i en kro igen, Polly?

Det ville jeg bestemt.

- I min kro? -Naturligvis, mr. Price.

Så talerjeg med lægen.

Nå, ønsk mig held og lykke.

- Betyder det farvel? -Jeg samler mine ting.

Jeg håber, du finder en rar...

Det er vilkårene. Tingene får hurtigt ende.

Det gør ondt, hvis man klamrer sig til dem.

- Åh, Polly! -Farvel og held og lykke.

Syvtusind velsignelser.

De skal med mig.

Mary. Du har fået plads hos kaptajn Wiltshire.

Jeg tror, det er en god plads for dig.

Kaptajnens tjener her, bringer Dem til hans gård udenfor Parramatta.

Tak, sir.

Farvel, min ven og held og lykke.

En sød lille pige, tror De, hun klarer sig?

Jeg ved det ikke, mrs. Purdy. Vi har gjort, hvad vi kan.

- Dit navn? -Hva'?

- Vi blev ikke præsenteret. -Jonathan Garrett.

Mary Mulvane.

Den officer jeg skal tjene hos, hvordan er han?

Han er god nok, i betragtning af at han er en af dem.

-"Dem"? -New South Wales Korpset.

De tror, de er gud den almægtige. som om hele landet-

-alt og alle i det kun er her for deres skyld.

Kaptajnen er ikke så slem. Der er mange, der er værre.

Men du vil se mest til mrs. VWtshire.

Jeg vidste ikke...mrs. Wiltshire? Hvordan er hun?

Jeg ser hende ikke meget, jeg mener... hun behandler dig sikkert pænt.

Hvorfor ikke?

- Hvordan går det, Polly? -Åh, fint, mr. Price helt fint.

Jeg kunne ride sådan her hele dagen.

Det er godt, for vi skal helst være hjemme, før mørket falder på.

Før skumring? Ja...

Måske skulle vi skåne hesten lidt. Jeg kan jo også gå lidt.

Det er venligt, ikke, Ben?

Ned med dig.

Sådan.

Kom, min ven.

Du klarer det godt af en fra byen.

- Dublin, sagde du? -Ja.

- Hvor er De fra, mr. Price? -Sydengland.

- God bygjord. -Er De interesseret ijordbrug?

Nej, i at brygge, det var jeg da derhjemme-

-og bliver igen, når tiden er inde og med Guds hjælp.

Tingene sker, når tiden er inde, man kan ikke fremskynde dem.

Det lærer man herude, vent, og grib chancen, når den viser sig,

Præcist som jeg ser det, mr. Price.

Hvad laver du på gården, når du ikke er kusk?

Jeg er staldknægt.

Det er ikke så slemt. Straffefanger, kan ikke vælge og vrage.

- Er du traffefange? -Ja, selvfølgelig.

- Må De godt rejse rundt alene? -Man skal have et pas til turen.

- Prøver du ikke at flygte? -Flygte? Hvorhen?

Se dig omkring, det her er det hele. Det fortsætter i det uendelige.

Det er derfor, de bragte os hertil. Man kan ikke flygte.

Undskyld, man glemmer, hvordan det er, når man lige er kommet.

Tro mig, det værste er overstået, det bliver bedre fra nu af.

- Hold ud, Polly, vi er der snart. -Tak, mr. Price.

- Kan vi snart få øje med byen? -Hvilken by?

- Byen hvor kroen ligger. -Gud velsigne dig.

Min kro er en landevejskro, der er ingen mennesker i miles omkreds.

Det handler om konkurrence, i Sydney og Parramatta er der kroer overalt.

Som jeg ser det, kræver det fantasi at bygge herude.

- Mr. Garrett? -Ingen kalder mig "mr. Garrett".

Det du sagde om mrs. VWtshire... Du kan vist ikke lide hende.

Jeg skal ikke bedømme hende.

Men det gør du, ikke?

Hvorfor?

Som jeg sagde, så kenderjeg hende ikke særlig godt, vent og se.

- Holdt! -Ikke på en bakke med tung last.

- Du er straffefange, ikke? -Læg noget bag hjulet.

- Ud med sproget! -Ja.

- Ja, hvad? -Ja, jeg er straffefange

-"Sir"! -Sir.

To alen af et stykke, to beskidte fanger med høje tanker om sig selv-

-og meget at lære.

- Hvad har du i kærren? -Forsyninger.

- Hvilken slags forsyninger? -Se selv efter.

Det gør jeg, når du har losset dem af.

Tøm kærren.

Vent!

Har du en passérseddel fra din herre?

- Er pigen tildelt kaptajn Wiltshire? -Ja.

Må jeg se den.

Kan du læse?

Kom så.

Nå min tøs, der er den. "Fuglen i bygmarken".

Hvad synes De? Et skønt syn, ikke?

- Jo, det er det. -Kom så, min ven.

Ben skal fodres, før vi gør noget andet.

Du har vel ikke noget imod at gå ind ad bagdøren? Jeg boltede fordøren.

Folk heromkring er ikke uhæderlige, men det betaler sig at være forsigtig.

Sådan...

Det her er kælderen, til jeg får gravet en rigtig en ud.

Og her har vi køkkenet.

Der er en brønd bag ved med dejligt vand-

-og ingen mangel på brænde.

Indtil nu har jeg lavet maden, det ses sikken-

-men folk har ikke klaget.

Ja, og herovre-

-har vi skænkestuen.

- Det er ikke det, du forventede. vel? -Nej, mr. Price, det er det ikke.

Du frygtede sikkert, det var en af de larmende kroer, man finder i Sydney.

Det glæder mig virkelig. det ikke er sådan.

Men...

- Hvilken slags gæster har De her? -Rejsende af alle slags.

- Kommer de alle sammen? -Hver eneste en.

Der er ikke andre. En herre udtrykte forbavselse over en så velforsynet kro.

- Jeg er overrasket over, her er noget. -Ja, det er de fleste.

Folk sagde, jeg var skør, da jeg byggede her, men det er jeg ikke.

De får dem til at æde deres ord i sig, hvis de ikke har gjort det allerede.

Hvis jeg rejste ad den vej og gik ind, ville det føles som hjemme.

Jeg ved, det ikke er et palads, men jeg har gjort mit bedste.

Det forekommer mig, at en kvindehånd vil gøre en forskel.

Det håber jeg, den gør.

Her...hesten skal have vand.

Det er dejligt at se dig, Morris. en god overraskelse.

Jeg har tit ønsket at gøre brug af Deres invitation, mrs. Wilshire.

- Men Deres mand holder mig beskæftiget. -Så må jeg skælde ham ud.

Der er så få i kolonien, som kan konversere.

Det er altfor venligt af Dem, men De har helt ret.

Jeg drømte ikke om at finde en dame af Deres ynde i New South \/\lales.

Var jeg en ung pige, ville Deres komplimenter slå mig omkuld.

Jeg håber på en sådan effekt, De er jo midt i ungdommens blomst.

Hvor er De uartig. Men alvorlig talt, bliver De til te?

- Tak, men jeg har kun få minutter, -Åh, jeg håbede, De blev til middag.

Kaptajnen kommer snart hjem fra Sydney med vores seneste erhvervelse.

- Kvæg? -Næsten, Morris.

En stuepige, en af pigerne fra "Britannia".

- De overrasker mig. -Hvordan?

- Som De ved, kom jeg på "Britannia". -Ja?

Jeg vil nødigt chokere Dem, men jeg føler mig forpligtet til at sige-

-at de kvindelige fanger på Britannia opførte sig yderst umoralsk.

Uden undtagelse opførte de sig under rejsen på en modbydelig facon.

Tilgiv, at jeg foruroliger Dem, men min samvittighed bød mig det.

Morris, De skal ikke undskylde, jeg ved, De vil vores bedste.

Det er sandt, ma'am.

Når jeg tænker på, at en sådan kvinde skal bo her, kan jeg ikke tie.

- Kunne du lide det? -Ja, jeg kan ikke huske noget bedre.

- Så meget kød. -I dag er jo en særlig dag.

- Hvor længe har De boet i kolonien? -Ni år.

- Så længe? -Jeg kom med den første flåde.

- Det var modigt af Dem. -Hvordan?

Jeg havde jo ikke noget valg. Jeg var straffefange.

Selvfølgelig...

Jeg prøvede ikke at snyde dig, Polly. Jeg skammer mig ikke over det.

De fleste her er straffefanger, eller burde være det.

Det er der ingen skam i. Ikke her.

De har ikke spurgt mig, hvorfor jeg blev sendt hertil.

Nej. Det spiller jo ingen rolle, vel?

Jeg kan se, hvad slags menneske du er.

Jeg fik syv år for at stjæle et fasannet.

Det var det eneste, de kunne bevise.

Faktisk havde jeg en gruppe drenge, som gik på krybskytteri for mig.

Fasaner, vagtler...jeg solgte dem til min brors kro.

Det gik fint, til de fik nys om det.

"Tyveri af fasannet". Det var flovt.

Jeg tilstod næsten det hele.

Jeg fik syv år for at stjæle en stump brød til fire shilling.

Men det var ikke det værste.

Jeg stjal også to lommetørklæder, de kostede to shilling.

- Jeg slog et par betjente. -Næh...

Jo!

Jeg tog dem kun for at få penge til mine børn,

Jeg er enke, forstår De.

Så, nu ved De det. Der er en ting til...

Sødeste pige, hvad har de gjort ved dig?

- Der har vi det...Westbury. -Det er som en lille by.

Gården vokser hele tiden. Han fik 150 tønder land, 150 tønder.

Aller arbejderne er straffefanger, det er som en hel landsby derhjemme.

Hør her...

Før...

Jeg er ked jeg opførte mig sådan.

Undskyld.

Det gjorde ikke noget.

Du var venlig mod mig.

Vi må hellere få fart på, det bliver snart mørkt.

Du skal ikke være nervøs, det er ikke noget dårligt liv.

- Det her er Mary... -Mulvane.

- Det her er mrs... -Tak, Jonathan! Gå tilbage til stalden.

Af sted med dig.

Vi ses i morgen.

Læg bylten på gulvet derhenne.

Her, du kan sidde her.

Fortæl fruen, hun er kommet.

Du skal ikke trække tiden ud.

Hun kommer om et øjeblik.

- Man kan ikke se det på hende. -Smør med mælk på næsen.

Du er desværre ikke den slags tjener, vi har brug for, du kan ikke blive.

Når du har spist, giver kokkepigen dig en seng, du skal tilbage til Sydney.

Lukket og slukket, det bliver en kold nat.

- Vi kan få frost i morgen. -Ja, man kan fornemme det i luften.

Det er underligt, frost ijuni.

- Sner det het? -Nej, men jeg talte med en sømand.

Han havde med sin kikkert set sne i de blå bjerge mod vest.

Og med vestenvinden om vinteren tror jeg ham, der drøner om skorstenen.

Men her har vi det varmt og godt med masse af tæpper og possumpels.

- Mr. Price? -Ja, Polly?

- Hvor skal jeg sove? -Sengen er deroppe, opad stigen.

- Må jeg kigge? -Selvfølgelig.

- Hvor er der hyggeligt. -Ja, varmen fra ovnen når derop.

Åh, det bliver dejligt.

Hvor sover De, mr. Price?

Jeg sover normalt deroppe.

Og nu har De givet mig pladsen, De er en meget venlig mand.

- Hvor skal De så sove? -Ja, vi har jo gæstestuen.

Foran, væg til væg med skænkestuen, jeg sover der indtil...

Til jeg får styr på tingene, Vi må bare håbe, vi ikke får gæster.

Ja...det har været en lang dag.

Hvis De vil undskylde mig, vil jeg gå i seng. Godnat, mr. Price.

Godnat, Polly.

Hvis jeg har glemt noget deroppe, så bare smid det ned, ikke?

Godnat.

Louisa, min kære. Det er dejligt at være tilbage.

- Var der rart i Sidney? -Som der plejer.

De sædvanlige mennesker, den sædvanlige sladder.

- Jeg formoder, pigen er nået frem. -Ja, Charles.

- Og hvad synes du om hende? -Hun er desværre utilfredsstillende.

Vi kan ikke have et upassende væsen som hende boende, husk på børnene.

Jeg må tilstå, jeg er overrasket. hvad har hun gjort?

Det handler ikke om, hvad hun har gjort, men hvad hun er.

En pige med en dårlig moral. En hore.

- Hvad bygger du den opfattelse på? -Morris var her i eftermiddags.

Han fortalte, at samtlige kvinder på "Britannia" var ryggesløse.

Det er skammeligt, at man finder på at sende hende.

- Det tror jeg ikke, man har. -Hvad mener du?

Pigen blev udvalgt af cheflæge Balmain som værende god og intelligent.

Han ville sikre, at hun blev sendt til et godt hjem.

Hun har åbenbart indyndet sig hos cheflæge Balmain.

- Men skal vi ignorere Morris? -Slet ikke.

Men pigen må have en chance til at vise, hvad hun kan.

- Jeg har allerede sagt, hun skal rejse, -Så må vi sige, vi har ændret mening.

Og at hun vil få en retfærdig bedømmelse.

- Vi får se. -Bestemt.

Louisa, min kære, du taler vel med hende, ikke?

Når du nu insisterer...

Men ikke nu. Det kan vente til i morgen.

Det vil ikke skade hende at tilbringe natten med at tænke på fremtiden.

Oversættelse: Noble Text