Original subtitles

Hej, jeg hedder Marko.

Jeg er 30 år og fik min eksamen fra filmskolen for fire år siden.

Jeg vil lave min første spillefilm. Tro mig, det er ikke let.

Jeg boede hjemme indtil for nylig, men nu bor jeg alene.

Jeg kan ikke påstå, at jeg savner mine forældres frokoster.

Frokostinvitationerne fra mine eks–forældre.

Min mor arbejder ikke, kun min far. Min søster er en lykkejæger.

Min far har et firma, der sælger aircondition–systemer.

Han ville aldrig skyde penge i min film.

Men en gang præsenterede han mig for en gammel ven, der er producer.

Det er en god idé, men den kræver mange penge. Det kan ikke betale sig.

Skræk og fantasy er ikke profitabelt.

Jeg tror på den. Alle vil se en film om serbisk mytologi.

Folk elsker sagaer. Vi kan sælge den i udlandet.

Verden længes efter noget anderledes.

Jeg var et fjols. Jeg tilbød et pænt indpakket produkt.

Og jeg troede, at jeg kunne få penge for det.

Men de var kun interesserede i–

–kendte skuespillere, der sagde sjove ting.

På samme tid havde jeg påbegyndt en videodagbog.

En dokumentar om en ung filmskabers kamp for at lave sin film.

Sluk for det, så vi kan spise.

–Hvordan gik mødet? –Ikke specielt godt.

–Han vil ikke skyde penge i den. –Jeg forstår ikke jer kunstnere.

I fnyser af penge. I er ligeglade.

I filmen om min familie passede min daværende kæreste ind perfekt.

Vi var sammen i seks år. Et stenkast fra at blive gift.

–Hvad laver du med kameraet? –Filmer os.

–Hvad skal vi lave? –Bolle.

–Det tror jeg ikke. Sluk for det. –Hvorfor?

Hold op med at være så barnlig. Hvornår bliver du voksen?

Jeg ved ikke, hvorfor hun var sammen med mig, eller omvendt.

Så længe jeg gav hende penge, klagede hun ikke.

Hun havde en mærkelig drøm om at blive skuespiller en dag.

Begynd at filme, før vingerne falder af!

Det er dig, der vil lave en reklamefilm.

Du gør det med vilje, din nar.

I den periode lavede jeg nogle reklamefilm.

Jeg behøvede ikke at gøre det, for min far gav mig penge–

–men jeg ville gerne ind i branchen.

Og jeg har sadomasochistiske tilbøjeligheder.

Jeg hader markedsføring. Den ødelægger kun ting.

Markovs skolefilm: "Når grisen skriger".

THE LIFE AND DEATH OF A PORNO GANG

Mit liv tog en vending da jeg mødte Cane, pornoinstruktør og tv–stjerne.

Jeg mødte ham på en pub.

Det største problem med porno er, at skuespillerne ikke tager det alvorligt.

De kommer for sent, de er uoplagte. De gør ikke en indsats.

Det er kun mig, der gør det.

Jeg kan styre hele den serbiske pornoindustri alene.

Vi havde lige mødt hinanden. Han sagde, han stolede 100% på mig.

Han prøvede at overtale mig til at arbejde for ham.

–Tilbyder du mig et job? –Jo, men du skal vide...

Det handler ikke om kunst. Det er et håndværk. Hør på mig...

...selvom du er uddannet. Hvad siger du?

Det ville være dumt at sige nej til hans tilbud.

Det var en måde at udvikle min dokumentar på.

Du bøjer dig ned og siger: "Jeg kan ikke se noget, der lækker, frue."

Så siger du: "Det er her, der lækker fra."

Du tager hans hånd og lægger den på dåsen.

Så tager du din... – Nej, du tager hans pik ud og slikker den.

Du bliver ved med at slikke. Vi finder på resten undervejs.

Dragan, ud af scenen... Hvad er der med dig, fjols?

–Værsgo. –Alt ser fint ud, frue.

–Jeg kan ikke finde et læk. –Det er her, det lækker.

–Det må vi ordne. –Må jeg se dit værktøj?

–Pera! Pera! –Hvem er det?

Ham der skal tage mig bagfra.

Pera, stop. Vent.

Er du dum? Du opfører dig som en elefant til et kaffeslabberas.

Du går for hårdt til pikken. Vil du have, han skal komme?

Jeg fortsatte ikke med dokumentaren før det næste år.

Jeg var ikke så tændt på idéen længere.

Jeg blev ligeglad med, at jeg arbejdede for Cane.

"Til helvede med det", sagde jeg, og flyttede til Borca.

Jeg blev pornoinstruktør.

Det fyldte mig med positive følelser.

Jeg sked på, at jeg ikke lavede film.

Bombeangrebet på Belgrad. April, 1999.

Kanon! Fortsæt.

Kom!

Men snart opstod der problemer med Cane.

Han havde ingen anelse om, hvilken film jeg lavede med hans penge.

SREMS GLEMTE GRÆS En sociopolitisk pornoskækfilm

Filmen handlede om en fattig bonde, der begyndte at dyrke sojabønner.

Han optog et lån og købte genmanipulerede frø i Bulgarien.

De er forbudt i Serbien.

På grund af de dårlige frø bliver høsten dårlig.

Fra et hul fyldt med bondens sperm og vrede–

–voksede en mærkelig plante op.

En dag standsede en fyr for at tisse i nærheden.

Han så marken med bondens plante.

Den mindede ham om marihuana.

Han prøvede at ryge den med sine venner.

Hallucinationerne var utrolige.

Snart blev han byens mest populære pusher.

Han blev rig. Folk blev vilde med at ryge det.

Problemerne begyndte, når kunderne holdt op.

Abstinenserne forårsagede fysiske mutationer og ukontrolleret vrede.

Pusheren måtte kæmpe for sit liv.

Det var min film.

Desværre forstod Cane ikke mine kunstneriske ambitioner.

Jeg skal bare bruge et klip på et kvarter – som din tissescene.

Dem der gokker af vil have noget enkelt. Noget serbisk.

Kan vi ikke distancere os fra serbisk porno...

...for at forbedre æstetikken?

Du kan blive den første producer der introducerer serbisk porno i Europa.

Laver du grin med mig?

At spekulere med Canes penge var noget af en chance.

Særligt fordi hans bror var strømer.

Kunstnere skal holdes i skindet.

En hel del kunstnere deltog i demonstrationerne vi slog ned i '97.

Tirsdag, 3. oktober, 2000

Den er her.

Kommer den ikke? Jeg har brugt Canes grunker på en sexbus.

Jeg skulle have pengene jeg skulle bruge til at filme...

Ja, jeg har filmet noget andet.

Har du kvajet dig igen? Dit fjols.

Cane finder dig aldrig her.

–Det er okay indtil videre. –Er det din vens sted?

Ja, han er kunstner. Han underviser unge.

Torsdag, 5. oktober, 2000

Det var sådan jeg gik glip af Milosevics fald. Jeg er ligeglad.

Jeg skulle bare skaffe nogle penge, så jeg kunne betale Cane tilbage.

Mandag, 9. oktober, 2000

Onsdag, 11. oktober, 2000

Under en af mine gåture, gik jeg ind på et teater.

Mor, du har taget dig af mig... Også du, min bror.

Ingen har noget at sige til mig.

Undtagen denne smukke pige, som jeg netop har mødt.

Her er noget vand, min tapre soldat. Fred være med dig.

–Her kommer Una... –Hvordan var jeg? Fantastisk?

Fantastisk. Vi må snakke senere. Det her er Marko. Marko...Una.

–Jeg er Marko. –Hvad handler filmen om?

Jeg ved det ikke endnu, men det vil jeg snart gøre.

–Du burde male noget, mens du er her. –Se her.

Fænomenal.

Da jeg så hende slog det mig–

–at det ville være fedt med et pornoteater i Beograd.

Ren pornografi i stykker om aktuelle sociale og politiske problemer.

Hun elskede idéen.

–Værsgo. –Jeg hedder Una Safic.

Jeg er 31 år. Jeg er født i Beograd.

Jeg elsker Beograd. Jeg har en eksamen i drama.

Jeg er en mislykket skuespiller. Jeg har småroller i dårlige stykker.

Jeg har givet mit cv til statistformidlingen.

Jeg vil gøre noget radikalt med mit liv.

Jeg ved ikke præcis hvad...

Sådan fandt vi sammen. Næste dag begyndte vi arbejdet med pornoteatret.

Jeg vidste ikke, hvad det ville føre til.

Det var for flippet, selv for Serbien.

Det var sådan min historie begyndte.

FORSAMLINGEN

Søndag, 11. marts, 2001

Du er skør.

Se...

–Flot. –Jeg foretrækker at se på.

Hvorfor er du så med i pornofilm?

Jeg fandt ud af det for sent.

Jeg gør alt for dig, brormand. Er det dig, der styrer nu?

–Eller er det Cane, den satan? –Nej, jeg bestemmer nu.

Få nogle actionscener med, så jeg kan vise hvor godt jeg kan kæmpe.

Gør det igen... Vi må se.

–Pornofyr, hvor er filmen? –Jeg vil kneppe jeres mødre!

Jeg arbejder som manicurist.

Sagde du ikke, at du ville gå på slankekur?

Slankekure er for sure. Den mere fyldige kvinde er på vej tilbage.

–Hvor har du hørt det? –Jeg har læst det i modebladene.

Verden er træt af tynde tøser. Bøsserne styrer moden.

–Hvorfor gør du det? –Fordi jeg elsker kameraet.

–Hvad giver det? –I begyndelsen giver det ingen penge.

–Hvor er Rade? –Han er derinde. – Rade! Rade!

Igor og Jelena! Gå ud og leg.

–Jeg er med, brormand. –Kanon.

–Må jeg spørge om en ting? –Værsgo.

Kan du låne os 50 mark? Vi er helt flade.

Tager I stadig heroin?

–En lille smule. –Okay, jeg giver jer et lån.

Du hørte ikke efter, vel? Jeg har AIDS. Jeg er færdig i branchen.

Jo, jeg hørte det godt. Maks har også AIDS. Du skal arbejde med ham.

–Vil du lave pornoteater? –Hvad siger Dzoni?

Dzoni, din pik er helt unik. Den er vores trumfkort.

Vil du gøre comeback? En sidste rejse?

Hørte du det? Jeg vil ride dig.

PORNOTEATER

Hvad er pornografi? Forfald har altid fascineret mig.

Menneskets åndelige og fysiske forfald.

Pornografien vi laver er hård og barsk. Vi forskønner den ikke.

Det er en kamp mellem Eros og Thanatos. Thanatos vinder.

Thanatos gør grin med Eros.

Velkommen til Porno–kabareten. Balkans første pornoteater.

Sammen med os er I med til at åbne dørene.

Vi tager jer med til et sted, hvor I aldrig har været.

Vi vil gøre jeres vildeste drømme til virkelighed.

Det er 2010. Vi er i Serbien.

Serberne har problemer med deres naboer, der er gået over grænsen.

Mændene dør. På gaderne kan man se, at kvinderne bliver smukkere.

Alt bliver mere fyldigere på dem, særligt brysterne.

I den kollektive bevidstheds dyb. Det er sådan, man forsvarer sig.

Hvor skal du hen, min pige?

Vi er kvinder fra planeten Eroticon. Hvor kvinderne bestemmer.

Vi er kommet til Serbien for at starte et kvindevælde.

Det er vores kosmiske mission.

Hør her, serbere! Patriarkatet er forbi.

Ognjen, er det dig? Jeg bollede dig næsten.

–Jeg vidste, at du var bøsse. –Bøsse? Er det din nye stil?

Hør her. Vi er på røven. Jeg må fortælle dig noget.

–Se på dem. Deltag. –Du lukker pis ud. Hør nu efter.

Vores planet er blevet invaderet af en kvinderace, der vil have et matriarkat.

Er det derfor du ser ud, som du gør?

Jeg er klædt sådan her, så jeg ikke bliver tvangsforflyttet.

Du er handikappet, du klarer dig.

I denne forklædning kan jeg deltage i deres møde.

Kvinderne har taget magten. Der bliver flere bøsser. De gemmer sig ikke mere.

Kom så, I perverse svin. Det er slut nu. Ud med jer!

Hvad glor I på? Ud!

Sæt dig ned.

–Du skylder mig nogle penge, ikke? –Jeg betaler, når vi får nogle penge.

Det var ikke min skyld. Du får pengene om en uge.

–Du er lidt forsinket med betalingen. –Jeg betaler gerne renter.

Nej, nej, det stoler jeg ikke på.

Jeg vil have en mere konkret aftale, okay?

Sådan en her, for eksempel.

Hvad så, pikslikker? Jeg vil give dig en røvfuld.

Virkelig? Prøv du bare på det, pusser.

Du snød mine skuespillere. Jeg puler din mor, hvis du ikke kommer tilbage.

Jeg puler din mor, hvis det her går ud over forretningen.

Grin bare, din satan! Jeg vil høre dig grine!

Serbisk turné

Søndag, 22. april, 2001

Vi har forladt Beograd. Vi vil ikke optræde der igen indtil videre.

Cane og hans strømerbror er psykopater.

De vil gøre hvad som helst for at gøre det surt for os.

–Stop. Er det hans redigering? –Ja.

Vi vil turnere i serbiske landsbyer.

Det bliver interessant at se, hvordan de reagerer på vores sexprovokationer.

Vi vil sexundervise serberne. Udvide deres horisont.

Det er vores guerilla–opgave.

"Den første serbiske porno–kabaret opløst. De slap mindreårige ind."

"De advarede ikke om, at det var et pornografisk show..." Bla, bla, bla.

–Du så, hvor mange der gik. –De forstår ikke en skid. Fuck Beograd.

Glem dem.

Velkommen til den omrejsende porno– kabaret. Balkans første pornoteater.

Sammen med os kan I åbne dørene.

Vi tager jer med til steder, hvor I aldrig har været.

Satans jord!

Frigide luder. Du gav ingen høst i år.

Frigide luder!

Har du været utro med en luder igen?

–Jeg forbløder! –Jeg venter på at blive kneppet.

Hvor har du glemt din pik?

–Til kabareten. –Skål!

–Får jeg en tallerken? –Tag den her.

Hvorfor begav du dig ud på denne rejse?

Jeg ville forandre mit liv radikalt, præcis som du sagde.

Hvad med dig? Er det ikke bedre at posere i aviserne–

–end at blive slæbt rundt i den serbiske muld?

Tro mig, mulden er bedre.

Jeg vil lave det her et stykke tid.

Jeg håber, at Markos' plan fungerer, så jeg kan slutte karrieren på toppen.

Det er ikke noget for mig.

Jeg vil have hus, kone og børn, som min far.

Må han hvile i fred.

Hvad skal jeg sige til min udvalgte om, hvad jeg laver?

Pigerne forlader os. De siger, at vi er ulækre.

Nej, du er virkelig sød.

–Hej, jeg er Ceca. Forstyrrer jeg? –Overhovedet ikke.

Jeg ville bare sige, at jeg så jer i aftes.

Jeres show var fantastisk. Fortsæt med det.

–Ceca, er du trans? –Ja, men jeg vil ikke kaldes det.

Om natten er jeg Ceca. Om dagen er jeg Mirko. Jeg er fra byen.

Er du lige så smuk om dagen som om natten?

–Dzoni, vi går i seng. –Det er ikke sent.

Du bliver fuld, og så kan du ikke noget i morgen...

–Skal jeg gå i seng? Jeg går. –Gå, din bøsse.

Marko, hvem er det?

–Hej. –Godaften.

Jeg hedder Frantz. Jeg så jeres show. Det var virkelig godt.

Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg er fra Berlin.

Jeg har rejst til Balkan med mellemrum fra '91.

Det er et utroligt sted. En blanding af grusomhed og kreativitet.

Det er det, I forsøger at vise i jeres forestillinger, ikke?

I er meget vovede, men I kan gå skridtet videre.

–Det er min ambition. –Så er der noget, jeg vil tale om.

Jeg bor i nærheden. Kom og tag en drink med mig.

–Nu? –Ja, jeg er i bil.

Jeg kom her som krigskorrespondent for "Die Welt".

Jeg talte sproget, hvilket var en fordel.

Jeg voksede op i Jugoslavien. Mine forældre arbejdede på ambassaden.

Jeg besøgte alle krigszonerne, til sidst i Kosovo i frontlinjen.

–Kan du lide ekstreme situationer? –Ja.

Det kan jeg også, ellers havde jeg ikke syntes om stykket.

Vi er ens. I er også i frontlinjen, rent kunstnerisk forstås.

Det hele begyndte i '93 i Bosnien. Jeg fulgte Mujahedin.

Jeg fulgte dem i kamp. Jeg sendte artiklerne til Berlin.

Så blev jeg kontaktet af en person i New York.

Han bad mig dokumentere mine eventyr på film.

Snart blev jeg opmærksom på det sorte marked for krigs– og terrorfilm.

Der var rige, der købte dem til ekstremt høje priser.

Der var masser af penge at tjene. Det var en brutal krig.

–Hvad lever du af i dag? –Der er endnu penge at tjene.

Men alt var nemmere dengang. Man kunne gøre hvad man ville under krigen.

Vi finder stadig materiale.

Balkan er stadig et frugtbart område for disse ting.

Hele regionen er lovløs.

Jeg blev forelsket i Balkan, men det giver ikke mad på bordet.

Jeg er producer inden for en særlig filmgenre.

Det man kalder snuff–film.

Hvad siger du til, at jeg kunne blive jeres producer?

I kan lave snuff–shows, som vi kan filme.

Pornografien er der stadig, men iblandet vold.

Politiske intriger – alting fungerer. Du er jo god til den slags...

Forventer du, at jeg skal slå folk ihjel foran kameraet?

Du tænker sikkert, hvordan du skal finde skuespillere?

Er det ikke nemmere at lade dem komme til dig?

Det skal være dem, der hader livet og ikke vil leve mere.

Med pengene vil I blive tilfredse, og det samme vil jeres ofre.

De kan forsørge deres familier.

Nej, Frantz. Det vil jeg ikke være med til.

Jeg insisterer. Pengene forpligtiger ikke til noget. Overvej det.

Ægte kunstnere udforsker det, ingen andre vover.

Siger du ja, bliver du den første kunstner, der laver snuff–film.

"Frigide luder. Du gav ingen høst..."

–Hej. –Vi kommer fra kommunen.

–Vi vil gerne tale med jer. –Ja?

–Vi kan ikke byde jer velkomne her. –Hvorfor ikke?

Det er en ærbar by. Vi ønsker ikke, at vores børn skal se dette snavs.

–Hvem er du? –Mig?

Jeg er Milan Radulovic, kommunalfuldmægtig.

Pak jeres ting og tag af sted.

–Hvad ville de? –De lukkede lort ud.

–Hvad sker der? –Skal jeg banke kommunistsvinet?

Hvad laver du her?

–Hvem har slået dig? –Far.

–Hvornår skal I spille igen? –Vi skal videre. Tager du med?

–Det kommer lidt pludseligt. –Vil du ikke spille skuespil?

Hvad holder dig her?

Rada...jeg skal af sted.

Min far slår dig ihjel når han indser, jeg er taget af sted.

Vær ikke bange. Vi vil ses igen.

–Vi skal af sted. –Hvor fanden er han?

Der er han.

–Hvem er det, han har med? –Skynd jer!

Søndag, 6. maj, 2001

Vi skal af sted i morgen. Det er ikke et godt sted for os her.

Det gik ikke som vi troede.

–Snak for dig selv. Jeg klager ikke. –Vi har ikke penge nok til mad.

Det fungerer ikke. Dzoni og jeg skal også have medicin.

–Forretningen går ikke så godt. –Hvilken forretning?

Havde vi det bedre hos Cane?

Vi havde ikke penge til smøger. Han behandlede os som lort.

Jeg har ikke lovet noget. Jeg sagde, at vi skulle give det en chance.

Hvis nogen ikke kan lide det, kan de tage tilbage til Beograd.

Min livshistorie: Jeg voksede op i en by i bjergene.

Man kan ikke forlade den om vinteren. Og ikke kun om vinteren.

Min første sexoplevelse var med et får.

Jeg kaldte hende Blondie, efter min yndlingssanger.

Kom til morfar, du kan få mit æsel.

Tag bukserne af. Hans pik har fået en prop.

Blondie blev slagtet. Jeg hadede min far for det. Jeg stortudede.

Selvom det er længe siden, har jeg stadig mareridt om det.

Luder!

Tirsdag, 15. maj, 2001

Vi har spurgt os omkring.

Du skabte også problemer i Beograd.

Og nu skider du foran vores dør.

Du er ung. Du burde lave noget kreativt i stedet for det her.

Skide beogradluder.

–Har du tisset, butte? –Ja.

Har du en fyr, tykke?

Jeg hedder Sofija. Jeg har ikke en kæreste.

Hvorfor har en budding som dig ikke en kæreste?

Hvad siger du? Har du aldrig fået en rigtig pik?

Den er for lille. Jeg rører ikke ved små pikke.

Hvad er det? Laver du grin med os?

I svin. Skrid med jer!

Okay, jeg lader jer gå. Men I skal forlade mit område. Forstået?

Ja.

Stop!

Hvad sker der?

Stop! Lig ned!

Kom så!

Stjal de pengene?

Alle sammen. Jeg smadrer dem.

Vi vil sulte ihjel. Hvor skal vi skaffe mad fra?

–Jeg kan ikke klare mere. –Hold op med at beklage dig.

Vi må jage noget.

–Det er ikke det bedste sted. –Hvordan fandt du os?

Jeg kan finde alt. Har du overvejet mit tilbud?

–Ja. –Og?

Hvordan kunne du være sikker på, at jeg ikke ville melde dig?

Jeg ville finde dig. Jeg ville jage dig.

Så hvad siger du til mit forslag?

Jeg er med. Men jeg må spørge de andre.

–Jeg er glad for, at vi kan samarbejde. –Ja, hvis de er med på idéen.

Det er en afskyelig idé.

Jeg kan heller ikke lide den. Skal vi gøre det?

Det er gode penge. Flere end vi behøver.

–Hvad med jer? –Vi bliver.

–Jeg bliver. –Også mig.

–Jeg vil ikke slå dyr ihjel. –Hvis vi gør det her...

...skal skuespillerne være frivillige. Dem der har bestemt sig for at dø.

Hvis vi siger ja, sender Frantz den første.

Der er intet at være bange for. I afgør det.

Dem, der ikke bliver, tager tilbage til Beograd.

I får penge af mig. Frantz har givet mig et forskud.

Der hele virker så uvirkeligt og forfærdeligt. Tænk hvis folk siger ja.

Vi valgte at leve livet fuldt ud før vi mødtes.

Vi ville se rædslens ansigt.

Vi laver nogle film, tager pengene... Jeg vil kræve mange penge for dem.

Bagefter kan vi vende tilbage til Beograd og gøre det rette.

–Hvor kommer du fra? –En by i nærheden.

Jeg vil se, hvordan det foregår. Jeg elsker film.

Du forstår godt, at du skal gå linen ud til sidst, ikke?

Det vil gøre ondt.

Frantz sagde, at din familie får pengene.

Jeg har kun en mor. Den satan skal ikke have noget.

Værsgo.

Ingen stoppede det.

Det var svært i begyndelsen. Vi talte ikke med hinanden.

Da chokket havde fortaget sig, begyndte vi igen.

Kabareten var stadig vores hovedting.

Vi lavede ikke mange snuff–film, og der var langt mellem dem.

Da jeg begyndte at lave denne film–

–vidste jeg ikke, hvordan den skulle slutte.

Hvad koster det?

Rohypnol 25 mark. 10 for et halvt gram og 15 for et helt gram heroin.

150 for coke, men den er helt ren.

Ecstasy, 5 mark stykket.

–Det er dyrt, er det ikke? –Klager du?

–Du har penge nu. –Okay, giv mig dem.

Rade, tag ikke stoffer nær skuespillerne.

De bliver bedre med de her.

Dem her gør en høj.

–Det ville aldrig fungere... –Hvorfor?

Jeg er syg.

Jeg vil ikke leve for evigt.

–Hvad laver du i skoven? –Plukker svampe.

–Er det, hvad man kalder det? –Du skal skide på, hvad vi laver.

–Hvad har du optaget? –Naturbilleder...

Skide hermafrodit!

Bøssesvin. Jeg banker dig!

Luder!

Ceca, hold op!

Smag en muffin. De er fantastisk med svampe.

Det er fantastiske svampe.

Jeg blev deprimeret, da vi ikke talte med hinanden.

Også mig.

Jeg går ud fra, at du stoler på mig nu.

Vi skal aldrig skilles igen. Ikke engang et sekund.

Nej.

–Se hvor søde de er. –Ja.

–Jeg vil have børn. Hvad med dig? –Nej.

Det ved du ikke en skid om.

Jeg kommer hjem i aften.

Jeg hedder Stevan Safic.

Jeg er født i 1968 i Kragujevac.

Da jeg var tre, flyttede vi til Frankrig.

Serbere i Frankrig kunne se serbiske nyheder.

De påvirkede mig til at rejse hjem–

–og kæmpe i krigen i Kroatien.

Da jeg kom hjem, blev jeg uddannet til snigskytte.

Efter min uddannelse fik jeg øgenavnet Terrier...

...fordi jeg kunne ligge stille i 48 timer og vente på en fjende.

Jeg pissede og sked i bukserne.

Jeg kan huske en ting fra begyndelsen af krigen.

Vi gik ind på en gård.

En pige var blevet korsfæstet på en jernseng.

Hun var blevet korsfæstet.

Hendes hoved var blevet hugget af–

–og lagt på en tallerken ved siden af sengen.

Da krigen var slut... bosatte jeg mig her i byen.

Jeg bor her med min kone og mine to børn, Ivana og Sanja.

Jeg er døende af leverkræft. Det er en bivirkning af AIDS.

Jeg blev smittet af en kanyle ved fronten.

Du spurgte mig, om jeg fortryder noget?

Jeg slog civile ihjel...

Jeg slog soldater ihjel...

Jeg slog kvinder og børn ihjel...

Ja, det fortryder jeg.

Pengene fra filmen skal hjælpe mine børn ud af fattigdommen.

Det vil være den eneste gode ting, deres far har gjort for dem.

Værsgo.

Hej, soldat. Du er alene.

–Hej, smukke. –Hvordan går det?

Jeg er langt hjemmefra. Jeg har ikke set min kone og børn i tre år.

Jeg kan hjælpe dig med at glemme dem. Jeg er god til at hele soldater.

Kan du hjælpe mig med at glemme krigen?

Selvfølgelig. Jeg er nattens elskerinde og jeg hersker om natten.

Slå mig, din fede ko!

Slå mig.

Sofija?

Sofija?

Sofija, hvor er du?

–Hvad er der sket? –Sofija er væk.

Hun skulle bare ud at tisse.

Sofija! Hvor er du?

Sofija, hvad sker der?

–Vi har ledt efter dig i timevis. –Jeg gik bare en lille tur.

Det er en smuk morgen.

Strahinja Pantic, fra kriminal– og sædelighedspolitiet.

Vi regnede med at høre fra jer.

Vi fandt ham i morges. Han tilhører sikkert en sekt.

Det er ikke en sekt. Det er en bande af perverse.

Vi tager hjem. Vi har sparet nok op.

Vi tager hjem mens vi lever. Dzoni, tag med os.

Marko, vi tager hjem.

Skat, det er mor. Går det godt?

Far og jeg kommer snart hjem. Det lover vi.

Det gør vi, skat. Græd ikke, skat.

–Jeg blev født her. –Vil du hilse og sige "hej"?

Nej.

Jeg er meget tilfreds. Jeg elsker bekendelsen før døden. God idé.

Den kan vi bruge igen.

–Hvordan reagerede de andre? –Helt okay.

Jeg er så glad. Jeg har fået en fantastisk idé.

En del kunder i Europa og Amerika vil se jeres snuff–shows live.

Vi finder et sted og tidspunkt, og så bringer jeg dem.

Fem eller seks, ikke flere. Det bliver et astronomisk beløb.

Lad mig glemme al død omkring os.

Gud er med jer. Her kommer morfar med nogle forfriskninger.

Dragan? er det dig, Dragan?

Ja, det er mig, morfar.

–Hvad laver du her? –Så du os ikke i aftes?

Jeg så jer godt... Jeg mente også, at stemmen tilhørte vores Dragan.

Milojko er den eneste seje fyr fra byen.

Komnenko chikanerer hele byen.

Alle er bange for ham.

Han har siddet inde fire gange.

To gange for voldtægt og to gange for mord.

Men de løslod ham pga. manglende beviser.

Folk undgår ham.

Når han er fuld, chikanerer han alle.

For nogle dage siden forsøgte han at voldtage Milankos datter.

Der er han.

En gang til? Jeg kan give dig stofferne billigere. Okay, Marko?

Glem det.

Værsgo.

Faldende træ!

Stop!

Hvor fedt!

Et nærbillede af hovedet.

Det er politiet. Smid jeres våben og læg jer på jorden.

Strahinja, for fanden.

Kyllingen er fantastisk.

Du må spise noget. Du kan ikke fortsætte sådan.

–Er du troende? –Det ved jeg ikke.

–Jeg tror det ikke. –Ikke?

Når jeg prøver at definere, hvad jeg tror på–

–får jeg følelsen af, at det er mit eget spejlbillede–

–men at det er forvrænget på en måde.

St. Nicolas beskytter de rejsende.

–Tak. –Pas på dig selv, min søn.

Og husk...du er aldrig alene.

Jeg bliver her.

Hvorfor?

En drøm.

Hvad mener du?

Hvad drømte du?

–Ingen actionkarriere? –Nej. Det er din skyld.

Held og lykke, min ven.

I lige måde.

Marko... Op med dig.

Onsdag, 28. november, 2001

Den vil ikke starte. Jeg ved ikke, hvad der er galt.

Vi må finde en mekaniker.

–I morgen skal du til lægen. –Det er risikabelt. De beholder os.

Du må til lægen, sådan som du ser ud.

–Hvordan ser jeg ud? –Elendig.

Det vil helt sikkert hjælpe dig. Vær ikke bange.

Giv mig din hånd. Jeg finder en åre.

Tak.

Jeg hedder Krsta Novakovic, jeg er en bonde fra byen.

Det her er min familie. Milan, min søn, min kone og min svigerdatter.

Det her er mit barnebarn, Slafica.

Lægerne siger, hun ikke vil leve meget længere. Hun er døv og næsten blind.

Vi har prøvet alt for at gøre hende rask.

Urter og medicinkvinder...

Jeg opsøgte klostret i Ostrog. Intet hjalp.

De siger, at det skyldes bomberne.

De smed uran ned her.

Jorden forgiftede floden, hvor hun legede.

Det er det samme med de radioaktive køer.

Det her er min favoritkalv, Belka. Hun døde for en måned siden.

Den blev født sådan her. Jeg ville ikke slå hende ihjel.

Jeg elskede Belka.

Pengene vi får fra filmen skal gå til at finde et lægemiddel til Slafica.

En læge fra Rusland siger, at han kan kurere hende. Vi vil prøve.

Hvis Gud vil...

–Elsker du mig ikke længere? –Gør det nogen forskel?

Jeg har ikke lyst til sex.

Du må ikke slå bonden ihjel.

Hvorfor? Vi behøver pengene. Det gør han også.

Giv ham penge, men slå ham ikke ihjel.

Ikke ham. Han er anderledes. Han har ikke gjort andre noget.

Er du Gud? Er det dig der afgør, hvem der er skyldig?

–Hvad skal jeg sige til Frantz? –Skid på ham.

Han er farlig. Han kan gøre os fortræd.

Vi må også tænke på fremtidige job.

Indser du ikke, hvad der sker med os?

Kan du ikke se, hvor det fører hen? Vi må stoppe nu.

Una, hvad er problemet? Sex og død er en fantastisk kombination.

De hører sammen, som du og jeg.

Du er et impotent fjols.

–Følg med os. I er anholdt. –Det er det værste, jeg været med til.

–Kan vi ikke stoppe det? –Ikke hvis du vil gå fri.

Okay. Lad os gå.

Hvad foregår der? Hvorfor stopper I det ikke?

Stille, gamle mand. Det er jeres heldige dag i dag.

Marko, vi vil sige noget.

Vi forlader gruppen og tager tilbage til Beograd.

Hvorfor?

Det her er ikke noget for os længere.

Vi begyndte denne rejse for at få mulighed for at bolle–

–ikke for at slå folk ihjel.

Okay, vi sover på hotellet.

–Una har forladt os. –Hvor kunne hun?

–Den dumme so. –Kald hende ikke det.

–Okay, kunne I ikke enes? –Vi ses.

Jeg håber ikke, at du vil ødelægge noget.

–Er det en trussel? –Nej, blot et spørgsmål.

Det ville ikke være så smart. Jeg har folk overalt.

Selv hvor du mindst forventer det.

–Du gør mig så glad. –Vær smart. Det tror jeg, at du er.

TILBAGEKOMSTEN

"POLITIET ER PÅ SPORET AF PORNOBANDEN"

Vanja...

Okay, vi ses om en time.

Sofija er kørt galt. Hun var fuld og de kørte ned af en skråning.

De døde på stedet.

Jeg skulle have været med, men jeg blev syg.

–Hvornår er begravelsen? –I morgen.

–Det er kun os to nu. –Hvad med Una?

Hun er ikke med længere.

Hej, Vanja. Hvad så? Det er Marko.

Nej, jeg har ikke fundet hende.

Jeg får snart penge af Frantz. Jeg tager dem med til dig.

Det var ikke derfor, jeg ringede.

Jeg har hørt, at du arbejder for Cane igen.

Ja... Jeg har pengene jeg skylder ham. Jeg vil betale dem tilbage.

Så slipper jeg måske af med hans bror.

Sig ikke, at jeg kommer. Jeg vil ikke skændes med ham.

–Hvad så, min ven? –Marko...

–Inviterer du mig ind? –Kom ind...

Hej, kommissær.

Jeg skar halsen over på ham.

–Jeg er ked af det, Vanja. –Det er ligegyldigt.

Jeg har endelig slået nogen ihjel.

–Hvad er det her for noget pis? –Må jeg holde en pause?

Du er ikke en stjerne. Du kan ikke opføre dig sådan her.

Du er god. Er det hovedrollen?

–Lad os komme af sted. –Det er derfor, jeg er her.

–Hvor skal vi hen? –Vi tager tilbage.

DEN SIDSTE SNUFF–FILM

Mine turtelduer er sammen igen.

Kalven med seks ben fascinerede mig. Jeg har en ny idé.

Vi filmer misfostre i Serbien. Mennesker og dyr.

Der er folk, der river den af til den slags også.

Vi kan lave det parallelt. Lad os tale forretning.

Jeg har fundet skuespillerne. Vi skal have et sted, hvor ingen finder os.

–Hvor er pengene? –De er her.

–Er du nervøs? –Lidt.

Indkald dine folk. Vi begynder i næste uge.

Vi vil holde op.

Vi sender pengene til Darinkas og Rades børn.

Nu vil jeg tage dig med til et romantisk sted.

–På bryllupsrejse? –Noget lignende.

For længe siden var det en romersk fæstning.

Jeg vil indspille en film her.

Jeg har en følelse af, at jeg har spildt mit liv.

Jeg ville ønske, at jeg kunne blive født på ny.

Jeg fryser.

Du og jeg er evige rejsende.

Tekstadministration. www.primetext.tv PrimeText International AB