Original subtitles

- Skal du ud, unge Torr? - Ja, jeg er snart tilbage.

- Vær ikke væk for længe. - Nej.

Hvor blev den af?

Undskyld, men det er min bold. Den blev væk for mig.

Må jeg få den tilbage?

Det er i orden, behold den bare.

Din.

- Tag den. - Behold den bare.

Tag den.

Okay.

Det er en fin bold, du har. Flot farve.

Rød.

Ved du, hvad farven rød står for?

Energi, krig, styrke.

Magt, fare.

- Og? - Kærlighed?

Gæt en gang til.

Hvis du gætter rigtigt, får du bolden tilbage.

- Men det er jo min. - Du tabte den, så nu er det min.

Må jeg få den tilbage?

Sig mig, Torr...

- Har du været en sød dreng i julen? - Hvordan ved du, hvad jeg hedder?

Du er jo et barn af kongeligt blod. Alle ved, hvem du er, Torr.

Nå, har du været sød eller uartig?

- Sød...? - Men du står på den uartige liste.

Jeg er ikke uartig. Giv mig bolde.

Du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål.

Jo, jeg har. Jeg er sød. Giv mig bolden!

Hvad står farven rød for?

- Jeg siger det til mor og far. - Svar, Torr.

- Jeg ved det ikke! - Tag bolden.

Tag den.

Det rigtige svar er døden.

Farven rød betyder døden.

Året er 812, Sussex, England

Sussex' vikinger er på mystisk vis forsvundet fra skovene.

Nogle hævder at have set et vilddyr med smag for menneskekød.

Det flår sit uheldige offer i stykker.

Nogle mener, at det er en dæmon fra dødsriget, andre tror, dæmonen findes.

Dæmonen vågner hver juledag for at tage et liv -

- mens familierne fejrer julen og mindst venter det.

Kong Ulf og hans familie har boet på Sussex Castle de seneste ti år.

Vikingerne har forsøgt at erobre borgen, jorden og alt, der hører til den.

Hver gang er det mislykkedes.

Efter kong Ulfs død har hans søn Rollo overtaget tronen.

Alt har forandret sig.

Vikingerne har nu en chance for at herske, som de altid har ønsket.

Tre dage før juledagen, december år 812

Vikinger, i dag vinder vi en ny sejr!

Med gudernes hjælp tager vi det, der tilhører os.

Vi tager ingen fanger. Vi er vikinger og frygter intet.

- Guderne er med os. - Far, jeg har nyheder fra spejderne.

Sakserne forøger deres forsvar og flytter folket inden for borgens mure.

De vil dukke sig eller flygte. Overraskelsestaktikken er nyttesløs.

- Har vi ikke holdt os skjult? - Vi har gemt os godt.

Vi ville have bemærket det, hvis vi blev overvåget.

- Hvor er Aiden? - Mor, han har været væk siden midnat.

Han har forrådt os.

- Det er snart daggry. - Jeg vidste det. Det skal han bøde for.

Når jeg får fat i ham, vil han aldrig tale igen.

- Far, vi skal angribe nu. - Vi vil angribe, og vi vil sejre.

Ved guderne, på denne juledag skal borgen blive vores.

Vi skal væk nu!

- Aiden, hvad nyt har du? - Vi skal væk nu.

Vikingerne ved, at vi ikke kan forsvare os. De vil indtage borgen.

- Åh, mor! Hvad skal vi gøre? - Avery, vi må planlægge og være parate.

- Vi når ikke at planlægge. De er på vej. - Vi må gøre modstand.

- Vi forlader borgen. - Far?

Kong Rollo, du har ret. Vi skal af sted nu.

Vi samler vores ting sammen og tager af sted.

År med kiv har sået splid blandt vores folk.

Vi er for få tilbage til at kunne forsvare os mod noget som dette.

Vi må flygte ind i skoven.

Finde ly og slikke vores sår.

Og så vende tilbage, når vi er stærkere, og genvinde, hvad der tilhører os.

- Og herske igen. - Det her er vores hjem, vores borg.

Giver vi op, kan vi ikke vende tilbage. Indbyggerne vil betragte os som svage.

Ingen vil lade os herske igen.

Overgive os? Vi overgiver os ikke.

At overgive os ligger ikke i vores blod.

Tvivl ikke på, hvem der vil sejre.

Men vi være tålmodige.

Han har ret. Aiden har ret.

Vi er nødt til at flygte. Det er vores eneste chance.

- Jeg er bange. Jeg vil ikke! - Vores blod vil ikke blive spildt.

Adlyd din fars ord, så klarer vi det.

Gå ned. Skynd dig!

Min elskede, er du parat til at møde det, der er uden for disse mure?

Sæt nu vi ikke er stærke nok. Sæt nu vi ikke overlever natten.

Frygt ikke.

Så længe jeg trækker vejret, sker der dig intet ondt.

Her. Tag den.

Hvert øjeblik vi bliver her, fører os nærmere døden.

Vi skal væk herfra. Nu.

Så går vi. Nu!

Når vi har forladt disse mure, så standser vi ikke.

Vi vender ikke om, og vi ser os ikke tilbage.

Selv om en af os falder, skal vi fortsætte fremad.

Følger vi stien mod øst, finder vi et fristed blandt vores brødre og søstre.

Min konge, jeg bliver her og opholder dem.

- Nej, Sigguard. Følg med. - I klarer jer bedre, hvis jeg bliver her.

- Du er en god mand. Vær forsigtig. - I lige måde.

Vi er nødt til at fortsætte.

Fortsæt, jeg tager mig af det. Gå!

Hvad er der? Hørte du noget?

Der er noget i skoven.

Vi er nødt til... Vi er nødt til at gå.

Vent. Vent.

Kom.

Vær hilset... konge.

Dig? Du er ikke velkommen her. Dit udyr!

Far! De er her!

Aiden, hvorfor? Hvorfor gjorde du det?

Troede du ikke, at vi ville indhente jer?

En viking forråder ikke sine egne.

- Du ved, hvad straffen er. - Du har ingen magt her.

Forsvind! Gå din vej!

Selv din fægtning er elendig.

Overgiv dig. Overgiv dig nu, så lader jeg dig leve...

- som min slave. - Aldrig!

Hvis du ikke overgiver dig, dræber jeg hele din familie og hele dit folk.

Jeg vil tvinge dig til at se på, inden jeg skærer halsen over på dig.

Tror du, at du kan besejre en viking?

Stop nu denne galskab!

Accepter det. Du har tabt.

Alt, du ejer, er nu mit.

Din borg er min, din jord er min.

Selv din æt.

Alt, du ejer, er mit.

Rejs ham op.

Alt, du har, er mit.

Din datter er min.

Jeg vil tage hende i din seng.

Jeg vil få hende til at synes om det.

Jeg vil få hende til at elske mig.

Hun skal føde mine børn.

Hun skal føde mine børn.

Børn fra min sæd.

Far!

Nu har du ingenting.

Snart er du ingenting.

Selv dit navn vil blive glemt.

- Kan du se det? - Ja.

En frygtelig forbrydelse er blevet begået.

Sov nu, lille ven.

Hvil i fred.

Constance, det her er ikke en almindelig mand.

Det er kongen af Sussex. Tronen er i fare, vores land...

Jeg kan mærke hans puls.

De har ikke langt igen, men der er tid.

Tid til at vågne igen.

Hvordan går det med ham?

Han har knap nok noget liv i sig, men han kan overleve.

- Og dronningen? - Åndedrættet er regelmæssigt.

Brug det her på de åbne sår.

Vi begynder.

Til himlene foroven, til rødderne i jorden

Vi kommer med liv og sundhed til dem som har behov.

Vi kommer med håb, rigdom og liv til disse liv.

Må vores bønner strømme gennem deres blod og styrke deres liv.

- Giv dem liv, giv dem liv. - Giv dem liv.

Det er godt, at vi er flyttet ind, min hustru.

Jeg har ventet længe på, at borgen skulle blive vores.

Nu skal vi sole os i magt, rigdom og ære.

Lad os feste i aften igen, feste og more os.

De gjorde ikke stor modstand, vel, far?

Vi havde besejret jer, selv om I havde været dobbelt så stærke.

Sakserne er nogle svæklinge.

Mine smukke vikingekrigere...

Min mand, min søn.

I to har giver et hjem til mig og mit folk.

I aften skal vi feste, som de gør i Valhal.

- Søster, jeg går ud og samler mad. - Vær forsigtig.

Min konge! Min konge, vær rolig.

Du er i sikkerhed under Suckas beskyttelse.

Constance! Søster! Kom, kongen er vågen!

- Vil hun vågne igen? - Det tror jeg.

I var i en frygtelig tilstand. Vi må give det tid.

Min sjæl kunne ikke hvile. Jeg var så fuld af vrede.

Min konge, hvad skete der?

I behøver ikke kalde mig konge. Jeg hersker ikke længere over Sussex.

Rollo - det er mit navn.

- Millicent. - Constance.

Jeg takker jer begge to for jeres venlige sjæle.

Fordi I plejede mig og gav mig styrken tilbage.

Da vi fandt dig, inden vi forstod, hvem I var...

vidste vi, at vi var nødt til at hjælpe jer.

Jeg står i evig gæld til jer.

Rollo, må vi spørge, hvad der skete? Hvordan opstod dine livstruende skader?

Vikingerne...

De indtog Sussex og efterlod os til at dø.

Vikingerne?

Jeg troede, at kampene med dem sluttede sammen med din far.

Det troede vi også. Men vi havde en mand blandt dem...

en mand, som fortalte om deres sande planer.

De ventede, til min far døde -

- og angreb, da vi var svagest.

Et angreb, vi ikke kunne forudse.

Da vi fandt dig, kunne vi ikke se resten af din familie.

De er måske stadig i live.

Min datter...

Min datter Avery blev slæbt ind i skoven.

Jeg tror, at de alle er døde nu.

Alle slået ihjel af disse monstre!

Du kan ikke lade dem herske. Du må tage tronen tilbage.

Vores land er i stor fare, så længe du holder dig væk.

En konge er intet uden sit folk.

Og jeg er alene.

En sønderslået mand i et sønderslået land.

Når mit folk vender tilbage, er det måske for sent.

- Vi kunne måske... - Nej, søster! Sig ikke den slags ord.

Hvad mener du?

Ingenting. Det er ord af håb, ikke virkelighed.

Del dine tanker med mig.

- Jeg har knap nok noget håb tilbage. - Nej, søster!

Vi kunne finde hjælp.

Vi kan tilkalde hjælp, som lader dig regere igen.

Tilkalde? Hvad er det, du mener?

Hvad er I for kvinder?

Er I kvinder fra skoven?

Kvinderne, som mænd taler om i sagn og myter.

Vi er kvinderne i de myter. Kvinder, man taler om, men aldrig ser.

Nej, sig ikke mere!

- Og burde jeg frygte jer? - Nej! Frygt aldrig vores tilstedeværelse.

Og hvem ville I tilkalde?

I morgen er det juledag.

Vi kan tilkalde monsteret, som viser sig på denne dag.

Monster? Hvem er dette monster?

En forbandelse, kan vi kalde det, som kastes over alle på borgen.

For at sikre din plads på tronen.

For at sikre, at du igen har en borg, som tilhører dig.

Hvem ville I tilkalde?

Krampus.

Krampus?

Julemonsteret.

Et monster, som antager menneskeform en gang om året - juledag.

Han kan tilkaldes, og så foretages en besværgelse.

Han kan løse alle dine problemer og indfri dine ønsker.

Han kan vise sig i morgen og give dig tronen tilbage.

Men viser han sig kun juledag, en eneste dag?

Ja, kun den dag.

Hvordan tilkalder vi ham?

Søster!

- Der vil blive udgydt blod. - Jeg lader det ske.

Nej, nej, nej! Jeg kan ikke miste dig.

Rollo!

Kom og dan en trekant med os.

Inden vi tilkalder juledjævelen, er der en ting til...

- Hvad bekymrer dig? - Når han kommer, skal vi betale en pris.

- Sådan en gæld har altid en pris. - Hvad slags pris?

Det er ikke til at forudsige. Vi kan ikke love eller sige noget.

Krampus forlanger en pris, som modsvarer hans gave.

Han tager noget fra dig, som er lige så værdifuldt som det, han giver.

Han giver dig borgen. Han tager noget fra dig.

Om ti år fra denne dag vender han tilbage for at inddrive sin gæld.

- Og hvis jeg ikke har noget at give? - Der er altid noget, du kan ofre.

Det er op til dig, om vi skal fortsætte.

Vi kan ikke fortælle dig, hvad du skal betale med.

Det skal ske på din risiko.

Men jeg vil få min borg tilbage, og livet bliver som før?

Ja, det stemmer.

Gør det. Tilkald Krampus.

Vi skal holde hinanden i hånden og trække vejret sammen.

Samtidigt.

Samme energi.

Rolig.

Lad ham komme til os.

Jeg tilkalder dig.

Jeg beder dig stige op -

- fra dybet og mørket.

Vi kalder på ukendte steder -

- som intet menneskeligt øje har set.

Vi tilkalder dig, Krampus! Vi beder dig stige op!

Vi beder dig være til stede...

- i dette øjeblik, på dette sted. - En gang til.

Vi tilkalder dig, Krampus. Vi tilkalder dig denne juledag.

Vis ingen frygt.

Samme åndedrag, samme energi.

Ingen fare.

Der er ingen fare. Vend jer ikke om, ret blikket fremad.

Stop! Stilhed. Ingen fare...

I tilkaldte mig.

Hvorfor?

Vi tilkaldte dig, Krampus.

Vi tilkalder dig for at bringe os i gæld.

Hvad slags gæld?

Vi tilkalder dig for at hævne den mand, som står her.

Det er ham, der skal stå i gæld til dig.

Ønsker du at stå i gæld til mig?

Fortæl. Sig, hvad det er, du vil.

Jeg ønsker, at du besejrer de mennesker, der bor inden for borgens mure.

- Og give mig tronen tilbage. - Jeg kan gøre dette...

mod en betaling.

Om ti år vil jeg vende tilbage -

- for at inddrive min gæld fra dig.

- Går du med til det? - Ja.

Millicent! Jeg forstår det ikke. Hvorfor kniven?

Det skal ske et offer, for at han skal stige op.

- Jeg vil ikke lade dig gøre det. - Nej!

Jeg fører dem til fangehullet! Rør jer ikke ud af stedet.

Avery, er dine forældre stadig i live?

- Mine forældre vil redde os. - Kongen og dronningen...

Jeg tror, de er døde, borte. De indånder ikke længere samme luft som os.

- Det ved du ikke. De blev efterladt... - Jeg så dem begge to.

De blev slået ihjel af Ubbe. Begge blev stukket ihjel.

Vi må forsvare arven efter min familie, vi må beskytte vores jord.

Vi kan ikke lade vikingerne herske.

De vil ødelægge alt det, mine forældre har opbygget.

De vil dræbe alt og alle.

Vi må lægge en plan, gøre noget.

Men hvad? Du må udnytte Ubbes begær.

Hvad vil han have, som han ikke allerede har?

Dig. Jeg så, hvordan han kiggede på dig i går.

Han vil have dig som kæreste.

Aldrig! Hvordan kan du foreslå den slags?

Du skal ikke elske ham, men føre ham bag lyset.

Finde en flugtvej.

Kom!

Alt skal blive, som var før, min kære.

- Min søster har fået sin sidste hvile nu. - Det gør mig meget ondt.

Jeg er ked af dette offer.

Jeg ved, at det var nødvendigt.

For at forbandelsen fandt sted.

Jeg ønsker bare, at det var mig, og ikke min søster.

Jeg var villig til at ofre mig.

Du og din søster er modige og ædle kvinder.

Jeg har aldrig mødt jeres lige.

I har gjort meget for min familie, for riget og dets indbyggere.

Jeg ønsker kun, at jeres offer ikke var forgæves.

Og at lov og orden igen råder i landet.

Det vil ske.

Jeg ved, hvad Constance gjorde.

Og jeg ved, at det var nødvendigt.

Det er mig - Rollo.

Her er hun, far.

- Du ville tale med mig. - Ja, herre.

Lad mig gøre det mere bekvemt for dig og løsne kæderne.

Er du ikke bange for, at jeg flygter?

Tja, med tanke på hvor let det var -

- at fange og lænke dig i går -

- bliver det nok ikke svært at gøre det igen.

Du er svag. Smuk, men svag.

Jeg er ikke urolig for dig, Avery.

- En selvsikker mand. - Ja.

Hvorfor ville du tale med mig?

Den måde, du så på mig i går. Jeg kunne se begæret i dine øjne.

Du ville have mig.

Ja, jeg vil have dig.

Du vil også have mig, ikke sandt?

Jeg slagtede hele din familie -

- og alligevel vil du have mig, fordi du har bevidnet min styrke.

De er ikke min familie. De er fortabt, de er svage.

De tabte, du vandt.

Hvad er det, dit hjerte ønsker, hvis det ikke er at sørge?

Jeg vil tage pladsen som din hustru. Hun har hverken styrke eller ynde.

Jeg er yngre, stærkere, sundere.

Du fortjener at få mig som præmie.

Og bagefter?

Du skiller dig af med hende.

Og erstatter hende med dig?

I dine vildeste drømme. Jeg kan aldrig elske et monster.

Du skal bøde for det her, modbydelige mand!

- Hvorfor kom du hertil? - Du skal bøde for din udåd.

Din barbariske vildmand!

Det der er du ikke vant til, vel? Men du nød det.

Ingen har været hårdhændet ved dig i hele dit liv, vel?

Men du nyder det, ikke sandt?

Jeg kan lugte, at du nyder det.

Eirik!

Læg hende i lænker og før hende væk.

Du tror vist, at du er smart, lille pige.

Du kan glemme dit såkaldt kongelige blod og opføre dig ordentligt.

Dit kongelige ophav betyder intet for mig!

Ved du hvad?

Det er vist på tide, at jeg tager, hvad der tilhører mig.

Se dig omkring. Alt dette er vores, endelig.

Dette er vores hjem nu, min dronning.

Det er mit hjem, og jeg vil ikke lade noget eller noget true det.

- Naturligvis, min kære. - Jeg mener det.

Tro ikke, at jeg er så naiv, Ubbe. Tro ikke, at jeg let at erstatte.

- Hvad taler du om? - Vores søn sagde, du talte med pigen.

Jeg er ikke nogen tåbe, Ubbe.

Jeg behøver vist ikke bekymre mig om hende længere.

Se, er det ikke din muse?

Eirik! Ned med dig, nu!

Tak. Tak, fordi du hjælper os og redder os.

- Selv tak, min dronning. - Titlerne er ikke nødvendige.

Vi er ligesom dig. Men vi må rette op på tingene.

Vi må sørge for fred, inden vikingerne...

Vent... Rollo, vores familie?

Vores barn. Avery.

Hvor er hun?

Sig det. Sig det nu.

- Hvor er Avery? - Vi tror, at hun er død.

Vi...

Vi må kræve hævn.

Vi vil få hævn, min elskede.

- Hvorfor løber vi? - Et monster, far! Monsteret kommer.

Et monster? Er du tosset, dreng?

Vågn op! Hvad foregår der?

- Du lod pigen slippe væk. - Du så ikke, hvad jeg så.

Monster? Hvilket monster? Der er ingen!

Det kommer. Vi må flygte!

- Hvad taler han om? - Aner det ikke.

Vi burde følge efter ham.

- Har du mistet forstanden, dreng? - Jeg skal tilbage. Jeg har intet sværd.

Er borgen vores eller ej? Vil du forlade den nu?

Hvad har du gjort ved min frygtløse vikingemand?

Der er ingenting her!

Hvad er det for et udyr, far?

Det er Krampus - julebæstet!

Freya, angrib!

Far!

Hjælp!

Hvis de stadig er i borgen, må vi hente dem.

Vores familie, vores datter.

Tænk dig om, min elskede.

Vi kan ikke gå derind ubevæbnede.

Stille! Hvad var det?

Hvad hørte du?

Der kommer noget... Det kommer denne vej.

Noget større end dig, mig... alle.

Hør på mig.

Kom ud! Vis dig!

Vis dig...

Kom ud!

Min datter, lever hun stadig?

Svar.

Ja, hun er i live.

Hun var i live i borgen, men hun er der ikke længere.

- Hvor er hun? - Hun og de andre stak af.

Forræderen, vagten...

De tre flygtede lige inden...

Lige inden...

Sig nu frem.

Tal.

Tal, sagde jeg!

Udyret! De flygtede lige før udyret!

Hvad taler du om? Et udyr?

Et dyr? Et vildt dyr? Hvad mener du?

Værre. Det er et menneskelignende væsen.

En dæmon. En slags dæmon.

Angreb en dæmon dig?

En kødædende dæmon med stemme som et menneske.

Halvt menneske, halvt udyr.

Min datter, er hun i live?

Ja, det er hun.

Hun er derude et sted.

Hun er derude.

Vi må finde hende. Vi må finde hende, inden udyret gør det.

Avery!

Lad hende gå. Hun har ikke en chance.

Du står på min liste.

Uartig eller sød?

Du står med på min liste, Thea.

Du og resten af vikingerne, som indtog borgen.

Ingen undslipper, ingen går fri.

Jeg vil jage jer, en efter en.

Kom an, din djævel! Jeg er ikke bange for dig.

Jeg har dræbt mange mænd, jeg har vundet mange krige.

Jeg er hverken bange for mænd eller monstre.

Undervurder ikke Theas kræfter!

Hvem der?

Svar, hvem er det?

- Rør dig ikke! - Bare prøv, så dør du, viking.

Forstår I det ikke? Vi må flygte hurtigst muligt.

- Vi skal væk herfra nu. - Hvad er du bange for, viking?

Så I det ikke? Flygtede I ikke fra det samme udyr?

I borgen! Et monster var sluppet løs. Det dræbte flere af mine mænd.

Hvilket monster?

Der er et monster, en dæmon!

Vi skal væk herfra nu!

- Hvad var det? - En dæmon, sagde du?

Vi er nødt til at gå. Nu!

Kom.

Jeg kan give jer alle de dødelige gaver, I ønsker jer.

Blodsgaver.

Følg med mig.

Du!

Kom, Avery!

Det lød, som om de var her. Lige her.

Vi må finde hende. Det skal vi.

- Hvad har vi gjort? - Du ved præcis, hvad vi har gjort.

Nej, det ved jeg ikke!

Du sagde, at den opfyldte ens ønsker, men det her er et mareridt!

- Er det her prisen, jeg skal betale? - Du ville have borgen tilbage!

Ligesom før. Han er en dæmon fra dødsriget.

Han tager deres liv, han dræber alle på borgen.

Alle i borgen er fordømt.

Også min datter? En uskyldig - fordømt?

Det gør mig ondt.

Hvis hun befandt sig i borgen, når forbandelsen blev sagt...

- så er hun nok også fordømt. - Hvordan stopper vi det?

Forbandelsen kan ikke hæves.

Men den råder kun én dag.

Når juledagen er forbi, ophæves forbandelsen.

Vi finder hende og beskytter hende, indtil forbandelsen ophæves i nat.

Ja, nemlig!

Avery!

Ubbe! Bæstet er her i skoven. Vi må flygte.

- Hvor er min søn? - Han lever...

- Og min hustru Thea? - Hun var stadig inde i borgen.

Ubbe? Slip mig.

- Ubbe, slip mig! - Hvorfor? Hvorfor er du her? Hvad vil du?

Jeg er ked af det.

- Hvorfor er du her? Tag borgen. - Slip mig!

Tag hende, ikke mig!

Mor? Mor!

- Kom, Avery! - Du lever, mor!

Min skat!

Jeg er så glad for at se dit ansigt.

- Spiller mine øjne mig et puds? - Nej, mor. Jeg er lige her.

Far!

Jeg troede... Jeg troede ikke, at jeg fik dig at se igen.

Jeg ville aldrig lade det ske. Aldrig!

Mor og far, der er et bæst i skoven. Vi er ikke i sikkerhed.

Far, hvad er der?

Rollo, hvad er der?

- Hvad er det, du skjuler for os? - Tal, far.

- Vi tilkaldte det monster, I taler om. - Hvad mener du med "tilkalde"?

For at beskytte jer.

For at beskytte os alle, og genvinde borgen.

Vi gjorde det eneste, vi kunne. Vi tilkaldte monsteret.

Vi er for udsatte her. Vi må søge ly i skoven.

Vi er for synlige. Kom!

Han kaldes Krampus - julens djævel.

Når man tilkalder ham, kastes en forbandelse over ens fjender.

Krampus jager dine fjender og dræber dem.

Kastede I en forbandelse over mig og min familie?

Ja, det gjorde vi.

For at tage tilbage, hvad der tilhører mig.

Men vi vidste ikke, at du og andre stadig var inde i borgen.

Var det derfor, udyret ville dræbe os?

Det dræbte Aidan. Fordi forbandelsen hviler over os?

- Jeg er ked af det... - Sig ikke undskyld. Du vidste det ikke.

Jeg vil gøre alt for at beskytte jer. Det hele er min skyld.

- Hvornår slutter forbandelsen? - Når solen går ned i aften, er det slut.

Så vender Krampus tilbage til dødsriget, og kommer først...

når han bliver tilkaldt igen.

- Så når natten kommer, er vi sikre? - Ja, og der er ikke lang tid til det.

Så venter vi.

Hvor vi end går, hvad vi end gør, kan han ikke stoppet eller myrdes.

Han er ustoppelig, indtil forbandelsen bliver hævet.

Kan han kun stoppes, hvis han tager vores liv?

Jeg lader der ikke ske dig noget. Intet!

Vi skal væk herfra. Nu!

Forbandelsen bliver snart hævet. Natten nærmer sig.

Løb! Monsteret! Løb!

Monsteret! Løb!

Du!

Det her er på grund af dig.

Du ville lade mig dø. Du ville lade min hustru dø.

Du tog min datter, min familie, mit hjem!

- Jeg dræbte dig jo! - Jeg sagde jo, at jeg ville hævne mig.

Hvordan er det muligt? Hvad er det for heksekunster?

Jeg tog mit liv tilbage, og nu vil jeg tage mit hjem tilbage.

Vi ønsker ikke, at nogen dør!

Vi ville ikke have, hvad du skabte.

Eirik!

Forsvar din far.

Du har ingen moral. Du fortjener, hvad du får.

Du har ingen kærlighed i dit hjerte, ikke engang til din familie.

- Du nærer ingen kærlighed til mig. - Kærlighed?

Vover du at stå der og tvivle på min kærlighed?

Jeg tvivler ikke på den! Det er tydeligt for enhver!

Du forråder altså din egen far.

Det skal du bøde for.

- Du begår en stor fejl, Eirik. - Jaså, far?

Forbandelsen hæves snart. Natten nærmer sig.

Gå! Alt det her er min skyld. Nu vil jeg afslutte det.

Vi kan ikke gå fra dig.

Kom, min konge! Vi skal lytte.

- Nej, far. Du skal komme med. - Nej, der er ingen anden måde.

- Få dem væk herfra. - Kom, lyt til ham.

Jeg vil altid elske dig.

Vi startede det her, os begge to.

I havde begge den frækhed at kalde mig hertil.

Du har udført din opgave, og nu skal du gå.

Jeg kan stadig gennemføre forbandelsen.

Jeg skal tage de sjæle, der flygtede ind i skoven.

Lad forbandelsen blive hævet nu. Natten nærmer sig, og julen er forbi.

Jeg beder dig forlade os.

Jeg vender tilbage på denne dag om ti år...

for at hente min belønning.

Vi venter.

Forsvind, dæmon! Gå! Gå nu!

Det er sket!

Ti år senere på juledag

- Du skal herske her en dag. - Sammen med din søster.

Må jeg lege nu?

God jul, min søn. Mor dig godt, og ingen numre.

- Skal du ud, unge Torr? - Ja. Jeg er snart tilbage.

- Vær ikke væk for længe. - Nej.

Vær hilset.

Må jeg få den tilbage?

- Millicent? - Det er i orden, behold den bare.

Jeg ville komme denne juledag og tilbringe den sammen med jer.

For at vente og se, hvad forbandelsen vil kræve.

Du er et barn med kongeligt blod, ikke?

Tag bolden.

Torr!

- Silvia, hvor er Torr? - Han...

Torr!

Slip mig!

Nej...

Han har taget mit barn. Mit barn...

- Det var prisen, du skulle betale. - Han har taget mit barn. Mit barn!

Tekster: Torben Christensen www.ordiovision.com