All language subtitles for Snoevsen.1992.DANiSH.1080p.WEB.h264-EKOLLON.dan

Når Snøvsen er alene,
er den hjælpeløs.

Den er lille og genert og ret nervøs.

Men sammen med sin bedsteven, Eigil,
er den parat til at møde hele verden.

Snøvsen, Snøvsen

den har hverken far eller mor.

Men Snøvsen, Snøvsen

den kan bare klare meget mere,
end man tror.

Snøvsen, Snøvsen

den får altid det sidste ord.

Ja, Snøvsen, Snøvsen

selvom man er lille,
ka' man godt være stor.

Verden er et stort og farligt sted

men Snøvsen har sine venner med.

Og sammen med Katten og Eigil
er den parat til at møde hele verden.

Snøvsen, Snøvsen

den har hverken far eller mor.

Men Snøvsen, Snøvsen

den kan bare klare meget mere,
end man tror.

Snøvsen, Snøvsen

den får altid det sidste ord.

Ja, Snøvsen, Snøvsen

selvom man er lille,
ka' man godt være stor.

— Hej, Eigil.
— Hej, Marianne.

— Altså, Eigil, nu igen?
— Undskyld.

— Hej, Eigil.
— Hej, far.

Spise!

Nå. Lad os hellere gå ind.

— Hvor smager det skønt.
— Giv mig skeen.

— Vil selv.
— Så skal du gøre det rigtigt.

Så tager du og puster på den.
Prøv så engang.

— Skal jeg skære den over for dig?
— Vil selv.

— Det er helt fantastisk.
— Det siger du hver dag.

Det smager altså også fantastisk.
Hver eneste dag.

Av. Det er alt for varmt.

Varm mad skal være varm.

Av for... Ej! Av!

Marianne, lille skat,
du kom vel ikke noget til?

— Jeg fik skoldet mit ene øje.
— Så er det vel heller ikke værre.

— Tænk, hvis jeg havde gjort det.
— Din lillesøster er kun tre år.

Du er en stor dreng på syv år.

— Gør det meget ondt?
— Ja. Det gør det faktisk.

Men måske kan øjet reddes,
hvis jeg får en portion til.

Onkel Otto!

I bil?

Vil I se min nye bil?

— Jeg synes, du sagde "nye bil".
— Den har kun gået 180.000.

— Har du drukket?
— Nej. Jeg har en frygtelig hikke.

— Hvad har du givet for den?
— Jeg har ikke skrevet under endnu.

Nu skal du passe på,
at du ikke køber katten i sækken.

Sludder.
Du har ikke forstand på biler.

— Det var ikke sådan ment.
— Det her er alletiders.

Se bare, hvor det går.

— Hvad gik der dog af ham?
— Jeg sagde "katten i sækken".

— Så gik han helt fra snøvsen.
— Hvad for en kat?

Det er, når man køber noget,
man ikke ved, hvad er.

— Og snøvsen?
— Det er, når man taber hovedet.

— Taber hovedet?
— Går ud af sit gode skind.

Er helt rundt på gulvet.
Nu skal du ikke også gå fra snøvsen.

Hvordan ser en Snøvs egentlig ud?

Jeg har aldrig mødt en.
Men den kan ikke være stor.

Hvis jeg bliver venner med en Snøvs,
vil jeg aldrig gå fra den.

Ikke ret længe ad gangen. Jeg vil
altid komme tilbage og kigge til den.

— Av!
— Undskyld.

— Jeg ville ikke jokke på dine tæer.
— Du jokkede mig ikke over tæerne.

Det var min tå.
Jeg har kun én tå i alt.

— Hvordan kan du så gå?
— Det kan jeg heller ikke.

— Alle andre kan gå.
— Er du så ikke en Snøvs?

Du ved ikke, hvordan en Snøvs ser ud.

Du er vist en Snøvs.

Hvorfor vil du ikke indrømme,
at du er en Snøvs?

Jeg er bange for,
at du skal gå fra mig som alle andre.

— Hvorfor følger du ikke efter dem?
— Prøv at se.

Sådan går det,
når man prøver at gå på sin ene tå.

Nu skal jeg bære dig.

— Har du set Katten i sækken?
— Katten i sækken?

Jeg så en mand og en dame i går.
Manden havde en sæk på ryggen.

Han sagde: "Vi lægger den hos
politiet. De tager sig af dyrene."

Lad os køre ind til byen.

Ja! Jubi!

Det kilder dejligt i maven.

Hvor er politistationen?

Du kan måske ikke finde hjem?
Er du blevet væk?

Du kan da se, at jeg ikke er væk.
Jeg er her.

Du skal ikke lave grin med mig.
Jeg passer mit arbejde.

Når vi spørger om vej, så hold mund.
Ellers får du en på Snøvsen.

Jeg skal nok være artig.

Jeg trænger til at tale med nogen.
Jeg stod i skoven så længe.

Hvor ligger politistationen?

Oppe på torvet. Det er den vej.

Tak skal De have.

Du lovede lige at tie stille.

Jeg holder desværre aldrig,
hvad jeg lover.

Hvis du ikke tier stille inde
på politistationen, går jeg fra dig.

Lov mig aldrig mere at sige,
at du vil gå fra mig.

Undskyld, Snøvs.

Værsgo, frue.

Hej.

— Jeg vil gerne have en blomme.
— Her skal du se. Her er en fin en.

Tak.

Kom ind.

Pst.

Nå? Hvad vil du?

— Du er måske blevet væk?
— Det er anden gang, nogen spørger!

Nå, nå. Undskyld.
Hvad er der så i vejen?

Der er en kat, der er blevet væk.

En kat?

Det ved jeg søreme ikke.

Overbetjent, er der
blevet indleveret en kat?

Hvad? En kat?

Nej.

— Drengene kaster nok med sten.
— Det er nok terrorister.

— Du bliver her. Vi kommer tilbage.
— Hvis vi ikke bliver skudt.

Er det dig, Kat?

Lad mig være. Jeg sov lige så godt.

Vågn op!

Av for katten. Hvorfor råber I sådan?

— Vi er kommet for at få dig ud.
— Hvorfra?

— Jeg kan ikke se, hvor jeg er.
— Nu kommer de tilbage.

Ud gennem vinduet.

Miav!

Var det ikke ham den lille fyr,
der kom ind lige før?

— Hvad med sækken?
— Det var kattens.

— Har vi fået rystet dem af os?
— Foreløbig.

Nej, se dog.

Jamen se dog.

Hold op med
at sige "se dog" hele tiden.

Kør forsigtigt.
Ellers bliver jeg køresyg.

— Nej, se dog.
— Vi har altså selv øjne i hovedet.

Hele livet har jeg ligget i sækken.

Først nu kan jeg se ting,
jeg ellers kun har hørt om.

Se dem der. Det må da være mennesker.

Nej, det er køer. Jeg er et menneske.

Nej, se dog. Ser mennesker sådan ud?

Se nu på mig.
Gæt, hvad jeg er for en.

— Du skulle vel aldrig være en mus?
— Nej! Aldeles ikke.

— Så ved du ikke, hvordan mus ser ud.
— Jeg har aldrig set en mus.

Men katte kan lide mus,
og jeg kan lide dig.

— Jeg hader dig.
— Hvorfor hader den mig?

Lad den hellere være i fred.

— Jeg vil være ven med musen.
— Nej, Snøvs.

— Nu kalder den mig Snøvs.
— Det er mig, der er en Snøvs.

Altså Snøvs, er det noget,
man skiftes til at være?

Nej. Den er faktisk en Snøvs.

Tænk dog. Hej, Snøvs.

Tænk, engang var jeg
ikke større end du.

Jeg var en killing,
da jeg blev lagt i sækken.

Jeg skulle druknes.
De smed mig ud i vandet.

— Druknede du så?
— Nej. Nogen reddede mig.

Hvordan havnede du hos politiet?

— Jeg blev afleveret i sækken.
— Kunne du ikke miave eller noget?

Jeg var bange for at blive druknet.
Jeg lå kattestille.

— Det hedder altså musestille.
— Okay, lille mus.

Ikke mus, men Snøvs. Snøvs!

— Jeg lå altså snøvsestille.
— Jeg holder det ikke ud.

— Så er du vel glad nu?
— Jeg er katteglad og kattesulten.

— Det hedder altså hundesulten.
— Okay, lille mus.

— Eller er du en hund?
— Nej, Snøvs! Snøvs, Snøvs, Snøvs!

— Godt. Jeg er snøvsesulten.
— Jeg opgiver.

— Jeg er også blevet sulten.
— Jeg er mest sulten.

Det er tre år siden,
jeg sidst fik mad.

Hvordan har du klaret dig
uden mad i tre år?

Det er da også derfor,
jeg er så lille. Hvad er det?

Jeg kan lugte noget. Lækkert.

Et brød eller kage. Stå lige stille.

Jeg kan også lugte det.
Snøvselækkert.

Eigil, prøv at gå i den retning,
min næse peger på.

Nu kan jeg også lugte noget.

Nå, så du tror,
du er stærkere end mig, hvad?

Jeg skal vise dig. Du får
så mange bank, der kan ligge på dig.

Nå, der blev du bange, hvad?
Kom an, hvis du tør.

Jeg kan klare ti af din slags.
Feje usling!

Jeg skal give dig, skal jeg.

— Vil du have en kringle?
— Hov! Det er mine kringler.

— Du kan ikke forære min kringle væk.
— Pjat. Det er min, den halve.

— Det er min, den halve.
— Det er min, den hele.

Her er en halv kringle og en anden
halv. De halve kringler er mine.

— De hele er min mands.
— Jeg vil have min halvdel.

Du kan få så mange halve, du vil.
Jeg brækker bare de hele midt over.

Nej! Jeg skal nok være sød.
Tror du ikke, vi trænger til kaffe?

Jo.

— Mere kaffe?
— Ja tak, mor.

Det er godt med en kop kaffe.
Det var en god idé, du fik.

— Tak for kringle.
— Kan du spise mere?

Nej tak. Jeg må se at komme hjem.
Hvad for en vej er bedst herfra?

— Der er en lang og en kort vej.
— Men I skal nok tage den lange.

Det er det sikreste.
Alle går den vej nu.

Det lyder mærkeligt.

— Det er farligt at gå den korte vej.
— Det lyder spændende.

Er der søslanger og vilde elefanter?

— Ah, vi kan godt tage den korte.
— Nej!

Bøhmanden tager jer.

Lad os hellere tage den anden.

Jeg tror ikke på bøhmanden,
men han tror måske på mig.

Hvordan smager en bøhmand?

Selvfølgelig eksisterer der
ingen bøhmænd.

Men alle, der er gået den korte vej,
har hørt nogen råbe "bøh".

Mig må man gerne prøve at skræmme.
Jeg elsker at lege leopard.

Jeg er ikke spor bange for bøhmænd.
Så vidt jeg ved.

Hvis bare de er flinke og høflige.

Jeg tror ikke på bøhmanden.

Bøhmanden tror ikke på Snøvsen.

Bøh!

Jeg tror ikke på bøhmanden.

Kun en lillebitte smule.
Jeg tror kun på hans storetå.

Bøh!

— Jeg tror mere og mere på bøhmanden.
— Bøh!

— Kom. Nu har vi ham.
— Nu tror jeg på bøhmanden.

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Bøh!

Sikke et bøh.

Hvad ser mit øje? Eigil, kan du
ikke kende din onkel Otto?

Onkel Otto?
Du har da altid været så sød og rar.

— Hvorfor er du blevet en bøhmand?
— Først må jeg lige takke jer. Tak.

Tak for hvad? Mennesker er underlige.

Man kan overfalde dem,
og så siger de pludselig tak.

— Hvordan går det med din hikke?
— Intet hjalp.

Så tog jeg herud i skoven.

Hikken kan gå over,
hvis man bliver meget forskrækket.

Der er ekko, så jeg tænkte,
at hvis jeg råbte "bøh" i tragten...

Bøh!

Bøh!

— Blev I forskrækket?
— Ikke sådan.

Intet kan skræmme en leopard.

— Jeg blev en smule forskrækket.
— Jeg blev ikke forskrækket.

— Du er holdt op med at hikke.
— Fordi I forskrækkede mig.

Hurra! Bøhmanden findes ikke.
Onkel har ikke mere hikke.

Så. Når jeg ville råbe "bøh",
kom jeg til at råbe "hik" i stedet.

Så nu har ekkoet fået hikke.

Hovsa.

Kom. Lad os råbe "bøh", alle sammen.

En, to, tre, bøh!

— Hurra!
— Hurra!

Min bedstefar var sømand

min oldefar var frømand

og jeg er ikke længere nogen bøhmand.

Eigil, hvor har du været hele dagen?
Vi har været så bekymrede.

Jeg ville ikke gå fra Snøvsen.
Vi fandt også Katten i sækken.

Det var dig, der tog sækken
inden på stationen, ikke sandt?

— Og jeg lå i sækken.
— En bortført kat.

— Eller en bortført leopard.
— En leopard?

Hvis De krummer et hår
på drengens hoved —

— hr. overpoliti—kriminalkommisær—
inspektør...

Jamen hvorfor
skulle vi dog begynde...

... at krumme hår på...

Har De været ude for
en rigtig leopard? Sådan rigtigt?

Bøh.

Kan De forklare det hele?

Jeg er onkel til drengen
og forhenværende bøhmand.

De tre kære væsener
har kureret mig for min hikke.

Kald stationen og sig,
at vi indstiller eftersøgningen.

Ja, så... vil jeg overlade resten
til Dem. Farvel.

Farvel.

Må Snøvsen og Katten godt bo hos os?

— Ja, naturligvis.
— Hvis de har lyst.

Jeg ved ikke rigtig.
Hvad hvis Katten vil æde mig?

— Bare rolig. Jeg vil passe på dig.
— Passe på mig?

Hvis nogen siger ét ondt ord til dig,
kommer leoparden op i mig.

Men dog.

Nå, men jeg må jo hellere se
at komme hjem i seng og sove.

Det har trods alt været en lang dag.

Dikke, dikke, dikke.
Hikke har jeg ikke.

— Farvel, onkel Otto.
— Farvel.

Den klarer vi.
Vi råber bare "bøh", alle sammen.

En, to, tre, bøh!

Godnat, Kat.

Godnat, Snøvs.

Altså, Eigil, i morgen
må du lære mig at hoppe.

Jeg vil ikke køre på cykel
resten af livet.

— Det er da meget nemt.
— Åh, rend og hop.

Jeg skal nok lære dig det...
i morgen.

— Nå. Har dine venner sovet godt?
— De er ikke færdige.

Så starter jeg knallerten,
når jeg er et stykke væk.

Onkel Otto har glemt den her.
Vil du smutte over med den?

— Skal det være nu?
— Ja. Hvad hvis han hikker igen?

Okay.

Godmorgen, Snøvs.

Se nu på mig.
Først samler du fødderne.

Samler fødderne?
Jeg har jo kun én fod.

Undskyld, Snøvs. Så saml foden.
Bøj ned i knæ, sæt af og hop op.

Se. Det er overhovedet ikke
spor svært.

Nu har jeg lovet at hoppe over til
onkel Otto med den her. På genhop.

Ja, ja. Så lad mig da prøve.

Hop.

Og et til. Hop.

Og så det lange. Hop.

Nej, hvor flot.
Nu er jeg snart danmarksmester.

Godmorgen, hr. hest.

Undskyld. Det er måske fru hest?

Fru pruhest.

Marianne?

Kom, skat.

Nu skal vi i børnehave.

— Av.
— Det skal jeg nok ordne senere.

Hopse.

Topse.

Kropse.

Bobse.

Kropse.

Bobse.

Flopse.

Hopse.

Hr. hund, tager De fejl af mig
og en anden?

Stop! Jeg vil af!

Stop! Hjælp!

Jeg er ikke noget kødben.

Hov, stop. Stop!

Hej, Snøvs.

Man skulle ikke tro,
én hund kunne savle så meget.

Ind med den!

Hov. Se. Når de prøver at få mål,
står der en og sparker bolden ud.

— Han ødelægger det hele.
— Det er målmanden. Han hører med.

Han behøver ikke at stå i vejen.
Sæt dig ned, mand!

Han skal passe på,
at de ikke får mål.

— Jeg troede, de skulle lave mål.
— Der er to hold.

To hold? De kunne få dobbelt så mange
mål, hvis ikke han stod i vejen.

Ud med målmanden!
Jeg må hellere forklare dem det.

Og det er for dårligt
med kun én bold.

De skulle have hver sin bold.

Af banen! Her kommer
verdens bedste fodboldspiller.

Nu skal jeg lære jer
at spille rigtig fodbold.

Hent den, Tamieed! Skyd!

Goddag. Dejligt vejr i dag.

De må undskylde,
at jeg sådan kommer dumpende.

Nå. De sover vist.

Det var måske en god idé
med en lille lur.

— Har du set Snøvsen?
— Hvem er det?

— Det er sådan en lille fyr.
— Nej. Det har jeg ikke.

— Hvad hedder du?!
— Eigil!

Jeg skal nok kigge efter ham Snøvsen!

Goddag.

Jeg vil gerne have
et bund gulerødder.

— Gulerødder. Ja tak.
— Et blomkål.

Et bundt persille.

Ja.

— Tre pastinakker.
— Pastinakker.

— Tusind tak. Det skal skrives.
— Udmærket.

— Værsgo.
— Herligt. Tak, lille Blomme.

Åh, dejlige gulerødder.
Og blomkål, hvad?

Og pastinakker. Lige hvad jeg skal
bruge til min dejlige sommersuppe.

— Jeg går ind og kigger i avisen.
— Ja, gør du det, lille Blomme.

Åh ja.

Det var da en mærkelig pastinak.

Lidt højere oppe.

Ja. Bliv ved. Du er så god til
at gnubbe mig på ryggen.

Var det dig,
der sagde noget, lille Blomme?

— Jeg har ikke sagt et ord.
— Næ...

— Jeg kunne ikke kende din stemme.
— Det var mig.

Først siger du, det ikke var dig,
og så siger du, det var dig.

Ikke al den snak.
Kom og klø mig på ryggen.

Ja, det har jeg
ellers dårligt tid til.

Hvorfor klør du mig på ryggen?
Har du ikke travlt med at lave mad?

Det var dog en besynderlig pastinak
med en lille... næse.

— Den skærer jeg altså af først.
— Lad være.

Hvad ville du sige,
hvis nogen skar din næse af?

Pas dog på!
Sådan en kniv er ikke legetøj!

Den er en kniv! Meget skarp endda.

Hjælp!

— Hvad går der af dig?
— Der er en pastinak i køkkenet.

— Naturligvis. Jeg har lige købt tre.
— Ja! Men den ene pastinak kan tale.

Nå. Nå, hvad snakker I så om?

— Du tror, at jeg finder på det.
— Pastinakker kan ikke tale.

— Nå, ikke? Så kom.
— Nej...

Sig noget, lille pastinak. Min mand
tror ikke på, at du kan tale.

— Jeg råder dig til at sige noget!
— En kniv er ikke legetøj.

— Begynder du nu også?
— Den pastinak kan ikke sige et kvæk.

Bare sig "goddag" eller "kukkuk".
Du må selv bestemme.

Du skal ikke bruge den.
Jeg får den byttet.

Jeg kan ikke byttes. Der findes
nemlig ikke magen til mig.

Jeg er ikke nogen pastinak.

Og jeg kan godt sige et kvæk.

Kvæk, kvæk, kvæk, kvæk!

Og hvis jeg havde været en pastinak —

— ville jeg ikke være en dum
pastinak, men en klog pastinak.

Der kan du selv høre.

Så er det ikke en pastinak.
Pastinakker kan ikke tale.

Jeg er ikke en pastinak.

— Hvad er du så?
— Jeg er Snøvsen.

— Snøvsen? Det er jo bare et ord.
— Er jeg et ord?

Nej. Et ord består af bogstaver,
der står ved siden af hinanden.

— Og sådan ser du slet ikke ud.
— Hvad mener du?

Ingen ord eller levende væsener
ser ud som du.

— Jeg er enestående.
— Nej. Du eksisterer slet ikke.

Hvad betyder eski... teski...

Kom med ind i mit arbejdsværelse.

Ja... Lad os se.

Er Snøvsen...

... et levende væsen?

Stille.

Jeg tænker.

Jeg svarer om et øjeblik.

Spild ikke min tid
med fjollede spørgsmål.

Svaret er: nej, negativt, nul.

Du er slet ikke til.

Så er jeg mere klog end dig
og den maskine.

Umuligt.

Jeg ved, at jeg er til.
Det ved I bare ikke.

Det er en meget dyr og fin computer.

Kan den hoppe?

Hoppe? Det tror jeg nu ikke.

Se her.

Hvad gjorde jeg?

Ja, du hoppede.

Rigtigt. Hør nu.

Hurra! Hvad råbte jeg?

Ja, det lød som "hurra".

Nej, meget højere. Hurra! Kom.

Hurra!

Hvorfor sidder du der
og råber "hurra", lille Blomme?

Fordi jeg glæder mig til
den dejlige sommersuppe.

— Du så mig hoppe, ikke?
— Jo, men...

Hvordan kan jeg hoppe,
hvis jeg ikke er til?

Lad mig lige tænke.

Hvordan kan jeg få dig til at råbe
hurra, hvis jeg ikke eskisterer?

Jeg forstår det ikke.

Det må være en fejltagelse.

Jeg vil hjem til Eigil.

Eigil!

Eigil!

Snøvsen er væk.

Måske er den flyttet hen
til en ny ven eller en veninde.

En veninde?

— Jeg hedder Pernille. Hvem er du?
— Jeg er en cykelpumpe.

Vel er du ej.

Så siger vi, at jeg er en kaffekande.
Eller en gammel støvle.

Du skal bare ikke tro,
at jeg er en Snøvs.

Du er en skæg fyr, men du er ikke
en kaffekande eller en gammel støvle.

Jeg tror, du er...
Jeg tror, du er en Snøvs.

Hvordan kunne du gætte det?
De voksne kunne ikke finde ud af det.

— Mine forældre er smadderdumme.
— Ja, ikke også?

I øjeblikket er de dumme,
for i år skal vi ikke på sommerferie.

Hvorfor dog ikke?
Der er så meget sommer alle vegne.

Pernille! Kom ind og spis.
Der er dejlig sommersuppe.

Øv. Sommersuppe hver dag
er ikke til at holde ud.

Hvad er det, du mumler, Pernille?
Kom herind, så vi kan høre dig.

Nu skal vi drille de gamle.
Måske kommer vi på ferie.

Sig ikke et eneste ord,
lige meget hvad der sker.

Så. Det skal gøre godt
med lidt sommersuppe.

— Tak.
— Pernille!

Ej, du er da en gris, lille Blomme.
Jeg har lige fået renset den kjole.

Hvad er det for noget?

Det er jo den talende pastinak.

Pernille, hvad står der
ved siden af din tallerken?

Jeg kan ikke se noget.

Nej, du kan vel ikke se noget,
der ikke eksisterer.

Jamen... Pernille...

Er det sandt, at du ikke kan se
den talende pastinak?

Talende pastinak? Mor dog.

Jamen jeg ser den lige så tydeligt.

Der må være noget i vejen med jer.

Er I ikke temmelig overanstrengte?
Talende pastinakker...

Jeg har måske også lavet
vel meget sommersuppe.

Jeg havde aldrig troet,
det ville gå så galt.

Det har tæret på kræfterne
at skrive min bog om tusindben.

— Det er på tide at holde en pause.
— Skal vi så på sommerferie?

Det finder vi ud af i morgen.
Jeg kan ikke finde ud af noget.

— Jeg kan ikke finde mine briller.
— De ligger nede i suppen, far.

Nå ja.

Åh ja.

Åh nej. Nu kan jeg
overhovedet ikke se noget.

— Hjælp mig ind i seng.
— Ja.

Jeg skulle nok alligevel ikke
have skrevet det sidste kapitel...

Godt, Snøvs.

Snøvs! Hvor er du?!

Snøvs! Hvor er du?!

— Stadig ingen Snøvs?
— Næ. Hvad skal vi gøre?

Vi kunne jo...
efterlyse den hos politiet.

Politiet tror ikke på Snøvsen.

Vi kunne lave en plakat
ligesom i cowboyfilm.

"Snøvsen efterlyses
død eller levende."

— Død?! Hvad mener du med det?
— Nå nej.

Det var ikke sådan ment.
Selvfølgelig er Snøvsen ikke død.

Nu skal du se her.

Tror du ikke,
den her kunne bruges til plakat?

— Deres mand skal have helt ro.
— Selvfølgelig. Tak, fordi De kom.

Sommerferie,
sommerferie, sommerferie.

— Hvorfor råber du?
— Vores plan lykkedes.

Doktor Holm blev bekymret
for far og mor.

Han sagde,
de trængte til sommerferie omgående.

Fy! Du ved da,
hvad doktor Holm sagde.

Ingen insektologi i sommerferien.

Jeg har glemt din seng.
Jeg smutter op efter den.

Skynd dig. Ellers når vi det ikke.

Sommerferien er måske lukket.

"Snøvsen. Dusør udloves..." Dusør?

Pernille? Hvor bliver du af?
Lad os komme af sted.

— Tænker du det samme som jeg?
— Hvad for noget?

— Vi skal lave et mægtigt kup.
— Kup?

Hjælp dog damen.

Hjælp! Pernille!

— Hvor er Snøvsen?
— Hvad for noget?

— Den talende pastinak.
— Ikke mere om talende grøntsager.

Din far har haft en meget slem nat.

Vi klarede det, Edvin.

Må jeg så sove?
Jeg er ved at dø af mangel på søvn.

Hvis jeg ikke får søvn,
bliver jeg højst et par dage ældre.

Nå. Det kan jeg godt se.
Så kun ti minutter.

Og lad være med at snorke.

Ad.

Kig lige herover.
Ja, kig lige herover.

Av!

— Hvad hedder du?
— Det kunne du lide at vide, hvad?

— Ja, det er derfor, jeg spørger.
— Nå ja. Okay.

Navnet er Frede. Men der er nogen,
der kalder mig fra skrappe Frede.

Nogen kalder mig fede Frede
og lede Frede.

Og nogen kalder mig
knivstikker Frede.

Der er også dem, der kalder mig...
revolver Frede.

Men du kan bare kalde mig Frede.

Du er dum. Har du noget imod,
at jeg kalder dig dumme Frede?

Ja! Det har jeg meget imod!

Meget kan man sige om mig,
men dum... det er jeg ikke.

— Bevis det.
— Hvad?

At du ikke er dum.

Godt.
Så skal jeg fortælle dig min plan.

Vi holder dig her som gidsel.

Hvad er gidsel?
En slags ukrudt ligesom tidsel?

Nej. Et gidsel er en, man holder som
fange, indtil man kan få en løsesum.

— Hvad er en løsesum?
— Nu er det vist dig, der er dum.

En løsesum er en masse penge,
som vi får, når vi slipper dig løs.

Det lyder spændende.
Hvor mange penge sådan cirka?

Tja. Det kommer an på,
hvor meget gidslet er værd.

— Hvor meget synes du, jeg er værd?
— Tja. Det er svært at sige.

Det ved jeg ikke.
Sådan 500 kr... Nej, 1000 kr.

Nej, 2000 kr.

2000 kr?! Du er ikke bare dum.
Du må være skrupskør, mand.

Jeg er mindst 10 mia. kr. værd.
Og 50 øre.

Det må jeg nok sige. Edvin?
Hørte du det, din sovetryne?

Edvin?

10 mia. kr.
Hør, det er da mange penge.

Nu kan jeg ikke finde ud af det.
Hvad skal vi forlange i løsesum?

Jeg mente, den var 2000 kr. værd,
men Snøvsen selv siger 10 mia.

Og 50 øre.

Jeg tror ikke engang, der findes
så mange penge i hele landet.

Jamen så må vi jo nøjes med mindre.
Hvad med...

Skal vi sige... 5000 kr.?

— Ja, ja. Må jeg så sove videre?
— Nej, du må ikke!

Her. Skriv. Skriv.

Til Snøvsens familie.

Hvis I vil have Snøvsen tilbage
i levende live —

— så læg 5000 kr...

... og 50 øre i en konvolut
under en sten uden for jeres hus —

— i morgen tidlig kl. 8.

Kl. 8?!
Så tidligt kan jeg ikke komme op.

Så skriv:
Seneste klokken kvart over otte.

Jeg er slet ikke begyndt endnu.
Hvordan staver man til "hvis"?

Nu er spidsen på blyanten knækket.

Du er og bliver umulig. Så må jeg.

Alting må man gøre selv. Ikke sandt?
Man må gøre alting selv.

50 øre...

Kvart over otte.

Undskyld, at jeg blander mig.
Hvad hvis de ikke vil betale pengene?

Hvis ikke de betaler
5000 kr. og 50 øre —

— inden i morgen tidlig
klokken kvart over otte...

... så skærer jeg næsen af dig
og sender med posten.

Nu passer du godt på Snøvsen,
mens jeg er væk.

For ellers skærer jeg
også næsen af dig.

— Nu kan jeg slet ikke falde i søvn.
— Godt!

Sådan skal det være.

Jeg tør ikke
at lægge mig til at sove.

Du, lad os stikke af sammen.

Jeg ville gerne.
Jeg kan ikke lide Frede mere.

— Nu har vi chancen.
— Sandt nok.

— Men vi glemmer en vigtig ting.
— Hvad er det?

At jeg må... have noget søvn nu.

— Det er en god idé, ikke?
— Næ. Det er en dum idé.

Hallo. Hvem der?

Jeg er heroppe på køkkenbordet.

— Er du til at spise?
— Nej, bestemt ikke.

— Hvad hedder du?
— Snøvsen. Jeg er en Snøvs.

Jeg hedder Alf, men jeg er en rotte.

— Hyggeligt at træffe dig, Snøvs.
— Vent lidt.

Alf? Kan du lide tyggegummi?

Tyggegummi?
Tyggegummi—gummi—gummi—gummi!

Hvor er det? Fortæl, fortæl.

Du får det,
hvis du bider snoren over.

Kom så med det tyggegummi—gummi.

Jeg står på det.

Det kilder.
Pas på, at Edvin ikke vågner.

Nej, hold op. Nej, bliv ved.

Mystisk person nærmer sig.

Tror du,
han har noget at gøre med Snøvsen?

Jeg tror det.
Jeg har næse for den slags.

"Til Snøvsens familie. Hvis I
vil have Snøvsen tilbage i live —

— så læg 5000 kr. og 50 øre..."
Hvad er det her?

Det kan jeg forklare dig senere.

Vi skal nok få kløerne i ham.
Så sandt som jeg er en leopard.

Det var en himmerigsmundfuld.
Har du mere tyggegummi?

Masser, hvis du hjælper mig væk.

Ja, ja. Jeg skal nok passe på, Frede.

Pyha. Det var tæt på.
Lad os komme af sted.

Øjeblik. Jeg må lige have lidt
at skylle efter med.

Nu er det bare ud.

Hjælp!

Træk mig op!

Jeg får hikke.

Jeg drak nok for hurtigt.

— Hjælp!
— Jeg skal nok få dig ned.

— Hjælp mig ned!
— Snøvsen! Har du bortført den?

Nej. Men jeg ved, hvem det er.
Vi må skynde os.

Du skulle passe på,
at der ikke skete noget!

— Er du dum?
— Ja.

Har jeg ret? Få den finger ned!

Hej, Eigil.
Er det den Snøvs, du ledte efter?

— Har du en stige?
— Næ, men jeg har en fiskestang.

Hvad med en faldskærm?

Du holder.
Giv mig lige en hammer. Sådan der.

— Du holder imod.
— Ja, ja. Pas nu på.

— Hold fast.
— Jeg holder.

Længere ned, din idiot.
Jeg kan ikke nå den.

Edvin! Edvin!

— Længere ned.
— Ja, ja. Store læs.

Længere ned.

— Grabberne væk, knægt!
— Tag den nu.

— Lige ved.
— Ja.

Edvin!

Edvin! Edvin!

Åh nej. Vågn op, Edvin!

"Hvis I vil have Snøvsen tilbage
i levende live..."

— Det vil vi da.
— Hvad skal vi gøre?

— Vise brevet til politiet.
— Vi kører med det samme.

Edvin!

— Edvin!
— Godt klaret, Tamieed.

— Hold fast, Snøvs.
— Skynd dig.

— Skynd dig!
— Juhu.

Edvin!

Så træk mig dog op! Edvin!

Edvin! Hiv mig op! Edvin!

— Åh, Pernille.
— Edvin, hiv mig så op!

— Hej, Snøvs.
— Åh, Eigil.

Edvin! Edvin! Edvin!

Edvin! Edvin, hiv mig så...

Edvin, din idiot!

Åh nej.

Nej, nej.

— Frede, hvordan går det?
— Det går ikke!

— Ej, prøv lige at se.
— Så hjælp mig dog!

Av.

Hiv. Av, av, av.

Hey, kom nu op.
Forbandede møgunger!

— I kan bare vente!
— Gider vi at vente?

Kan I hygge jer? Bye bye.

De må ikke slippe fra os.
Efter dem. Stop! Stop!

Efter dem! Efter dem! Kom nu!

Mere fart på!

Fremad! Fremad!

Fart på! Edvin, skynd dig!

Du stopper! Stop!

Stop!

Du stopper der, din...

Hej.

— Jamen Eigil dog.
— Vi vil tale med dig.

Stop!

Ja, kom!

— Hey!
— Forsvind, din åndssvage kat!

— Leopard.
— Tag nu bare og skub.

Hjælp!

Må vi Deres kørekort, hr.?

Vi tager ham med på stationen.

Han er heller ikke
helt appelsinfri, hvad?

— Skal vi ikke fejre det?
— Jo. Vi holder fest for Snøvsen.

— Må jeg tage min mor og far med?
— Alletiders idé.

— Godt, Pernille.
— Eigil, skal jeg hjælpe dig?

— Er du der, Blomme?
— Ja, ja, ja.

— Hvad skete der?
— Er du der, fru Blomme?

Hjælp mig lige op her.

Åha.

Så.

Nej, der er onkel Otto.

Hej, alle sammen! Lad os fejre,
at jeg blev befriet for min hikke!

Jeg har vin og sodavand
og slik og kager.

Vi fejrer, at Snøvsen er befriet.

Fest!

Så.

— Hvad hedder højen her?
— Vi kan jo spørge Eigils mor.

Den...

Ja, vi kalder den bare Højen.

Hvorfor kalder vi den
så ikke Snøvsehøj?

Jeg synes, det er
et meget, meget smukt navn. Tak.

Ja, udmærket navn,
når det nu har vist sig —

— at Snøvsen virkelig eski...

— Eksisterer.
— Netop, kære Snøvs.

Se, hvem der kommer der.

Det er jo Edvin. Hvad mon han vil?

Goddag, Snøvs.
Jeg hørte, I var taget hertil —

— så jeg er kommet for
at sige undskyld.

Det er lidt sent at sige,
men jeg vil hellere være ven med dig.

Så er vi venner.
Og mine venner er dine venner.

Værsgo.

— Jamen så skål da.
— Skål.

Værsgo.

Bare de nu ikke giver sig til at...

Hallo?

Vil De ikke have en kringle?
Mærk, hvor pragtfuldt de dufter.

Gudskelov siger de ikke et muk.

Nej tak. Det, jeg trænger mest til
lige nu, det er...

— Snøvsen længe leve.
— Skål.

— Skål.
— Skål.

— Skål.
— Åh, hvor har jeg det dejligt.

— Jeg får helt lyst til at synge.
— Come on, Snøvs.

Hvis I absolut synes.
Men så må I synge med på omkvædet.

— Hvad for en tager du?
— En, jeg selv har lavet lige nu.

Onkel Otto blev helbredt
for sin hikke

så han gav os
vin og sodavand at drikke.

Og her har vi fru Blomme
og hr. Blomme.

Jeg si'r tusind tak,
fordi I ville komme.

— Men hvem mon I allerbedst ka' li'?
— Snøvsen!

Nemlig!
Og det er, fordi Snøvsen er så

sød og smuk og skæg
og stærk og klog som få.

Den er så sjov, når den hopper rundt
på sin ene lilletå.

Og hvis I lover,
at vi aldrig skilles ad

så bli'r Snøvsen
oven i købet snøvseglad.

Jeg vil synge om hende her Pernille.

Hun er både sød
og meget skæg at drille.

Jeg har prøvet at finde rim på Eigil

og det bedste, jeg ku' finde,
det var spegesild.

— Men hvem mon I allerbedst ka' li'?
— Snøvsen!

Nemlig!
Og det er, fordi Snøvsen er så

sød og smuk og skæg
og stærk og klog som få.

Den er så sjov, når den hopper rundt
på sin ene lilletå.

Og hvis I lover,
at vi aldrig skilles ad

så bli'r Snøvsen
oven i købet snøvseglad.

Jeg vil synge om lille Marianne.

Hun ska' få et smækkys
på sin smukke pande.

Og så elsker jeg Eigils mor og fader.

Når jeg ser jer,
bli'r jeg gladere og glader'.

— Men hvem mon I allerbedst ka' li'?
— Snøvsen!

Nemlig!
Og det er, fordi Snøvsen er så

sød og smuk og skæg
og stærk og klog som få.

Den er så sjov, når den hopper rundt
på sin ene lilletå.

Og hvis I lover,
at vi aldrig skilles ad

så bli'r Snøvsen
oven i købet snøvseglad.

Jeg vil sjunge om en helt,
der hedder Katten.

Den er kun tre år,
men ligner en på 18.

Og Tamieed er en af dem,
der tog sig af mig.

Jeg tror aldrig nogensinde,
han går fra mig.

— Hvem mon han allerbedst ka' li'?
— Snøvsen!

Nemlig!
Og det er, fordi Snøvsen er så

sød og smuk og skæg
og stærk og klog som få.

Den er så sjov, når den hopper rundt
på sin ene lilletå.

Og hvis I lover,
at vi aldrig skilles ad

så bli'r Snøvsen
oven i købet snøvseglad.

Og så er der en skurk,
der hedder Frede

men desværre
ku' han ikke vær' til stede.

Men hans makker er ham der,
der hedder Edvin.

Han har bare
drukket lidt for meget hedvin.

Vågn op, Edvin.
Sig, hvem du kan lide.

— Snøvsen.
— Nemlig. Og det er, fordi...

Snøvsen er så sød og smuk
og skæg og stærk og klog som få.

Den er så sjov, når den hopper rundt
på sin ene lilletå.

Og hvis I lover,
at vi aldrig skilles ad

så bli'r Snøvsen
oven i købet snøvseglad.

Kom så med det tyggegummi—gummi.

Tekster: Karla Engelbrecht
Dansk Video Tekst