Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Fred.

For længe siden, inden vores prægtige by blev grundlagt, –

– var det ord uden betydning.

Et ideal så flygtigt som en drøm.

Her 200 år senere er vi alle lyslevende beviser for, –

– at fred rent faktisk er mulig.

Det skyldes naturligvis Faktionssystemet.

Intelligentsia, Skytsenglene, Pacifisterne, –

– Sanddru og Puritanerne.

Ved at gruppere os efter personlighed og evner –

– skabte vi et samfund, hvor alle bidrager til at bevare ro og orden.

Men nu trues harmonien –

– af en lille, men særdeles farlig gruppe individer.

Vi kalder dem divergenter.

De er indbegrebet af menneskets værste egenskaber.

Opsætsige, trodsige og uregerlige.

For fem dage siden foretog en flok forklædte divergenter –

– et brutalt anslag mod Puritanerne.

Et skamløst forsøg på at lamme Faktionssystemet.

Divergenterne foragter systemet og kan aldrig blive en del af det.

Rygterne om, at jeg skulle stå bag angrebet på Puritanerne, –

– er ikke andet end divergentpropaganda.

Jeg sætter alt ind på at stille gerningsmændene for retten.

I min egenskab af Rådets leder har jeg erklæret undtagelsestilstand, –

– indtil enhver trussel mod vores sikkerhed er elimineret.

Sig til Jeanine, at vi har fundet den.

Vi er alt, hvad der er tilbage af menneskeheden.

Det vidtstrakte hegn, der omslutter byen, –

– beskytter os mod de giftige omgivelser, –

– men vi må selv nedkæmpe dem, der vil forgive os indefra.

Når man er civilisationens sidste håb, –

– er fred ikke blot et ideal. Det er en forpligtelse.

Vi må stå sammen mod fredens eneste sande fjende:

Divergenterne.

Pacifisterne.

Vi må sikre os, at kysten er klar.

Tris!

Hjælp os. Vil I ikke nok hjælpe os?

– I er nødt til at hjælpe os. – Beklager.

Vær venlig at gå. Du hører ikke til her.

Det hele er hendes skyld.

Du dræbte Will.

Mor.

– Du dræbte os alle sammen. – Will!

Og tre!

Højere!

– Højere! – Højere endnu?

Så begynder undervisningen igen!

Jeg trængte til at prøve noget anderledes.

Det er i hvert fald anderledes.

– Kan du ikke lide det? – Jo, jeg kan rigtig godt lide det.

Det kom bare bag på mig.

– Hvad er der i vejen, Tris? – Ikke noget. Det er bare ...

Har du stadig mareridt?

Nej.

Vi har det godt.

Vi to. Om ikke andet, så har vi det godt.

Godmorgen. Hav en velsignet dag.

Vi må til arbejdet.

– Hvor længe skal vi blive her? – Indtil vi trygt kan tage af sted.

Min dreng ...

Du kan ikke blive ved med at ignorere mig.

Du lægger planer, men der er ting, du ikke ved.

Marcus, lad os være i fred.

Din mor havde ikke kun for øje at redde dig.

Hun ville skjule noget for Jeanine, som var i Puritanernes besiddelse.

Klap i, Marcus. Du får ikke noget ud af os.

Det er ikke mig, der er fjenden.

I fandt den.

Den befandt sig, som du sagde, i Natalie og Andrew Priors hjem.

Får man at vide, hvad den indeholder?

Et budskab fra byens fædre, der skal sikre folkets fremtid.

Divergenterne vil udslette vores samfund ...

... hvis ikke vi udsletter dem.

Det kan vi nu.

Men kun en divergent kan åbne kassen.

Find dem. Hver og en af dem.

Gå med glæde. Gå med glæde.

– Gå med glæde. – Tak.

Gå med glæde.

Gå med glæde.

Jeg holder snart ikke til mere fred og kærlighed.

Det er Pacifisternes levevis. Prøv at tilpasse dig.

Jeg prøver, men det fungerer ikke.

Må jeg lige smutte forbi?

Se, en regnbue. Den er smuk.

Hjernedød venlighed og total pacifisme? Jeg elsker det.

Tak. Gå med glæde.

Ups, undskyld.

Jeg er vild med din nye frisure. Er det klippet grimt med vilje?

– Tag din mad og sæt dig. – Ellers så hvad?

Vi bør holde sammen, når nu vi officielt er på flugt.

– Hvad skal det betyde? – Har I ikke fortalt Caleb det?

Jeanine påstår, at angrebet på Puritanerne –

– blev udført af divergenter og deres sympatisører.

– Giver de os skylden? – Ja.

Jeanine skulle bruge en undskyldning for at erklære undtagelsestilstand.

At blive her er stadig vores bedste mulighed.

Når vi finder ud af, hvor de andre skytsengle er, kan vi gøre noget.

Vi må dræbe Jeanine.

Det ved jeg. Men det er vi ikke klar til endnu.

– Det mener du ikke alvorligt. – Det er mit ramme alvor.

– Jeg helmer ikke, før hun er død. – Du kan ikke bare myrde folk.

Din søster har ret.

Jeg synes, du skal tage ud og dræbe Jeanine på egen hånd.

Så får du ikke også Caleb slået ihjel.

– Hvabehar? – Du ved, hvad jeg mener.

Ligesom du fik dine forældre slået ihjel.

Hvad foretager I jer?

Ind på mit kontor, nu.

Vend tilbage til jeres mad, venner.

Hids dig nu ned.

En af betingelserne for jeres asyl her var ingen voldshandlinger.

Jeg garanterer, at det ikke kommer til at gentage sig.

Det er meget muligt, men I kan ikke blive her.

I er et forstyrrende element.

Det var aldrig jeres mening at give os permanent asyl, vel?

I tør jo ikke sige fra over for Jeanine.

– Du forstår os slet ikke. – Jeg forstår jer udmærket.

I tror, I kan undgå indblanding, men det kan I ikke.

En dag vil Jeanine komme og tage al selvbestemmelse fra jer.

Johanna, vi har brug for lidt mere tid.

Når vi finder de andre skytsengle, tager vi af sted.

For at indlede et angreb på Intelligentsia?

– Jeg nægter at medvirke til vold. – Vi beder bare om et par dage mere.

Én.

Én hvad?

Én chance til.

At være pacifist er at tilgive.

Andre såvel som sig selv.

Du lider, Tris.

Og jeg føler med dig.

Jeg ved, hvordan det er at se hjælpeløst til –

– og miste dem, man elsker.

Men at dræbe Jeanine vækker ikke din mor til live.

Jeg ved, du er vred, men du lader vreden fortære dig.

Hvad nu?

Bliv her, og vær stille.

D'herrer.

Velkommen hos Pacifisterne. Hvad skylder vi æren?

– Det er ikke en høflighedsvisit. – Vi leder efter divergenter.

Javel ja. Vi bistår jer naturligvis gerne.

Du skal lade din faktion teste.

Det er en ny teknologi.

Nu da Jeanine er Rådsleder, godkendes den slags lynhurtigt.

– I overskrider jeres beføjelser. – Rolig, Johanna.

Hvad blev der af høfligheden?

Gør det nemt eller besværligt. Du bestemmer selv.

Udmærket. Men det bliver under protest.

Okay, vi går i gang!

Alle pacifister skal samles under kuplen og testes.

Begiv jer venligst til kuplen og lad jer teste.

Indenfor med jer!

Afgang!

Ved du hvad?

Du lader til at være groet fast i den døråbning.

Eric er her. Vi må se at komme væk.

Hvad er der deroppe?

Bare mit kontor.

Af sted.

To vagter med geværer.

Flygter vi ud ad vinduet?

Vi må dele os.

Okay, udmærket.

– Hver mand må klare sig selv. – Godt nok.

De er heroppe!

Eric, heroppe! De stikker af!

Er du klar?

– Hvor? – Ud ad vinduet.

Tre mand løber mod kuplen.

– Divergent. – Jeg har fundet en!

– Tre mand løber mod kuplen! – Derovre!

Jeg kræver amnesti! Jeg er Puritanernes leder!

– Arrestér ham! – Afgang.

Løb til!

– Hør! – Et tog!

Løb videre!

Jeg er løbet tør!

Caleb!

I forstår sgu at gøre en entré.

– Faktionsløse. – Pacifist.

Du har holdning som en skytsengel.

Ham der kan jeg ikke placere.

– Vi skal bare ind til byen. – Det her tog er optaget.

Og I har beskadiget vores last.

Det er stofruller til Puritanerne, og I er faktionsløse, ikke?

Jeg har selv været puritaner. Vi lavede tøj til jer af det stof.

Påstår du, at vi stjæler fra dig?

Nej da. Jeg er ikke puritaner mere, så ret beset stjæler I ikke fra mig.

I stjæler overhovedet ikke. Jeg mener ...

Det kan diskuteres, om det er tyveri eller velgørenhed, men ...

– Nu kan det være nok! – Rolig nu. Vi skal nok stå af toget.

Tag nu lige og slap af. Skal vi ikke sætte os ned?

– Jeg ville jo bare hjælpe. – Det her skal nok blive sjovt.

Nu hidser vi os ned.

Er du okay?

– Tobias Eaton. – Sig det igen.

Tobias Eaton.

Kender du ham?

Jeg er ham.

Vi har ledt efter dig.

Hvad mener de, Four?

Four?

Kom med mig.

Tris, jeg ville gerne have hjulpet dig ...

Four ...

Hvorfor leder de efter dig? Hvorfra kender de dit navn?

Er vi hos de faktionsløse?

Hvor er det vildt.

Tobias.

Mor.

Jeg troede, hun var død.

Det gjorde jeg også.

Må jeg få at vide, hvad det er, der foregår?

Tobias' far var meget voldelig.

Den eneste måde, hvorpå jeg kunne blive helt fri af ham, –

– var at forsvinde sporløst.

Puritanerne arrangerede en falsk død. Alt for at beskytte Marcus' image.

– Men du efterlod ham hos Marcus? – Jeg var meget ung.

Jeg tog kontakt til ham for et års tid siden.

Jeg mente, at tiden var moden. Jeg er stadig din mor.

Nej, min mor er død. Jeg var til hendes begravelse som seksårig.

Og hun var kun ude på at udnytte mig, ligesom nu.

– Hvordan det? – Hun vil skabe en hær.

– En hær? – En alliance.

– Du vil have hævn. – Det handler ikke om mig.

Det handler om at knuse et system, der gør forskel på mennesker.

Byen omkranses af et hegn, men den bør ikke være et fængsel.

Nu overdriver du. Systemet er ikke perfekt, men det er ikke et fængsel.

Du skulle vel aldrig være intelligentsianer?

Det har jeg været.

– Er du villig til at dræbe Jeanine? – Fuldstændig.

Jeg har kendt hende indgående, og hun kan finde på hvad som helst.

– Men det ved du vist godt. – Vi kan ikke stole på hende.

Vi er på samme side, Tris.

Jeg er faktionsløs, fordi jeg ikke passer ind i en faktion, –

– og du er divergent, fordi du tilhører for mange.

Men vi er begge to en trussel mod Jeanine. Mit folk er klar til krig.

Og bagefter?

– Så afsætter vi magthaverne. – Og når det er gjort?

Når I har dræbt Jeanine, hvem har så magten?

Den del af planen udelader hun belejligt nok altid.

Bild mig ikke ind, det ikke handler om dig. Det handler jo kun om dig.

Jeg ved, hvor de resterende skytsengle skjuler sig.

De har søgt tilflugt hos Sanddru og er der formentlig stadig.

Tænk engang, hvis skytsengle og faktionsløse stod sammen.

– Så ville vi være uovervindelige. – Det kommer ikke til at ske.

Tak for gæstfriheden, men vi tager af sted i morgen.

– Måske er det her ... – Tobias, tænk dig om.

Det skal du ikke kalde mig.

Mit navn er Four.

Vil du putte ham, eller skal jeg?

Maden ser lækker ud.

Tak.

Det gør mig ondt.

Jeg burde have fortalt dig om hende.

Ikke flere hemmeligheder.

Okay?

Undskyld. Det var ikke min mening at vække dig.

Jeg elskede at se på ham, mens han sov.

Jeg går ud fra, I begiver jer mod Sanddru i morgen tidlig.

Jeg vil jo kun hans bedste.

Du kender ham dårligt nok.

Det vil du gerne tro, ikke?

Men jeg tror, du er bange for, at jeg kender ham alt for godt.

– Jeg er ikke bange. – Jo, du er.

Du er bange for, han skal opdage, hvad du egentlig er.

Dødbringende.

Tror du ikke på mig?

Så spørg ham.

– Er du okay? – Ja.

– Er du sikker? – Ja.

Jeg tager ikke med jer.

Til Sanddru. Jeg tager ikke med.

– Hvad snakker du om? – Hvad er jeres plan?

Når I finder Skytsenglene, hvad så? Vil I angribe Intelligentsia, –

– likvidere Jeanine og udløse en borgerkrig?

Beklager, men det er bare ikke mig.

Jeg er ikke som jer.

Jeg tager tilbage til Puritanerne.

Undersøger, hvad der er tilbage efter mor og far.

Der er intet tilbage af Puritanerne.

– Er du okay? – Jeg vil bare gerne nå frem.

Tris ...

Du mener, Caleb var dit ansvar, men han traf sit eget valg.

Du kan ikke beskytte alle.

– Jeg kan slet ikke beskytte nogen. – Det er der ingen, der kan.

At han skred, er ikke din skyld. Intet af det her er din skyld.

Johanna havde ret. Du må tilgive dig selv.

Tak.

Vi må videre.

Jeg gentager. Det befales alle faktioner –

– at overholde spærretiden, indtil andet oplyses.

Vi har fundet dem.

Four!

Kæft, hvor er det godt at se jer. Nu har jeg det pludselig bedre.

– Tris! – Christina!

– Hvor er det godt at se dig. – I lige måde. Noget nyt om Will?

– Nej. – Ingenting?

Nej.

Der må være sket ham noget. Ellers ville han have fundet mig.

Hvordan har du det?

– Hvor mange skytsengle er her? – 175 i alt.

De øvrige fulgte Max. Vi er slet ikke nok.

Stands! Slip jeres våben!

– De er sammen med os. – Sidste advarsel.

Slip jeres våben.

Rolig nu.

– Jeg er Jack Kang, faktionens leder. – Vi er ingen trussel mod Sanddru.

Det synspunkt deler jeg ikke nødvendigvis.

Jeg ved bare, at I er eftersøgt for oprørsanstiftelse –

– og planlægningen af angrebet på Puritanerne.

– Begge dele er løgn. – Var du Sanddru, ville jeg tro dig.

Men da det ikke er tilfældet, er det min pligt at udlevere jer til Rådet.

Så kan du lige så godt dræbe os. Jeanine vil ikke lade os leve.

Hun vil aldrig gå bag om ryggen på Rådet.

Er du sikker? Hvem skulle stoppe hende? Dig?

Loven må håndhæves.

Må jeg spørge om en ting?

Må jeg spørge om en ting?

Intelligentsia er bedst egnet til at regere, fordi de er de klogeste.

Er Sanddru ikke bedst egnet til at dømme, fordi I er så ærlige?

Jo, det tror jeg på.

Er det så ikke mere retfærdigt med en rettergang her frem for hos dem?

Svaret er jo.

En rettergang afholdt af Sanddru vil sikre størst mulig retfærdighed.

Skal jeg bede Rådet om at give Sanddru den dømmende magt?

Ved indvielser benytter I jer af et sandhedsserum, ikke sandt?

– Den slags drøfter vi ikke. – Du svarer undvigende.

– Men ikke uærligt. – Heller ikke ligefrem sandfærdigt.

Jo, vi har et sådant serum.

Så brug det på os. Er vi skyldige, overgiver vi os til Rådet.

Hvis ikke, har du reddet to liv og fået loyale forbundsfæller.

Udmærket. Men serummet kan være ganske voldsomt.

Det er beregnet på aspiranter, der er grundlæggende ærlige.

Ikke alle har nemt ved at afsløre deres hemmeligheder.

– Jeg bryder mig ikke om det her. – Vi er nødt til det.

Vi har ingen hemmeligheder, det er værd at dø for.

Må sandheden gøre dig fri.

Tobias Eaton.

Du står anklaget for at have planlagt angrebet på Puritanerne.

Er det sandt?

Ikke planlægningen.

Men jeg deltog i angrebet.

Jeg og andre skytsengle var i en simulation styret af Jeanine.

Tris fandt mig.

Det lykkedes hende at få mig ud af simulationen ...

... og sammen kæmpede vi os vej væk.

Du hævder altså, at Jeanine iværksatte angrebet?

Ja.

En sidste ting.

Hvis du mistænkte Jeanine for at korrumpere Skytsenglene, –

– hvorfor forlod du dem så ikke?

Hvorfor blev du der?

Jeg ville gerne forlade dem.

Men jeg forelskede mig i Tris Prior.

Jeg kunne ikke lade hende i stikken.

Tak for din ærlighed.

Tak for din ærlighed.

Tobias Eaton, retten er hævet, –

– og du tilgives din medvirken ved angrebet på Puritanerne.

Værsgo, frøken Prior.

Må sandheden gøre dig fri.

Tris Prior.

Du befriede Tobias Eaton af simulationen.

Ja.

Du deltog altså ikke selv i simulationen?

Nej.

Hvordan kan det være?

Fordi jeg er divergent.

Javel ja.

Du gjorde altså hverken skytsengle eller puritanere fortræd?

Jo, det gjorde jeg.

Dem begge.

Hvem?

Min mor.

Jeg så hende dø først ...

... og derefter min far. De omkom, da de ville redde mig.

Jo mere du stritter imod, jo mere smertefuldt bliver det.

Min ven ...

Jeg dræbte min ven.

Han ville skyde mig, men ...

... jeg skød ham først.

Hvad var hans navn?

Hvad var hans navn?

Will.

Jeg dræbte Will.

Sådan går det ...

... enhver, der kommer for tæt på mig.

De bliver slået ihjel.

Og det kan jeg ikke tilgive mig selv for.

Tak for din ærlighed.

Tak for din ærlighed.

Tris ...

Tilgiv mig.

Jeg sagde jo, jeg ikke brød mig om det.

Gå din vej.

Gå.

Puritaner–simulation afsluttet.

Skytsengel–simulation påbegyndt.

Divergentens livstegn svækkes. Hun må snart ud af simulationen.

Du stopper først, når jeg siger til.

Hun gør det.

Hun klarer simulationen.

Skytsengel–simulation afbrudt.

Forsøgsperson nr. 6 er ikke længere tilgængelig.

Afslut det.

Vi spilder vores tid.

Jeg gik ud fra, at alle divergenter var ens.

Men nogle er langt stærkere end andre.

Indsæt alt tilgængeligt personale i divergent–aktionen.

Vi må være grundigere. Vi skal finde den udvalgte.

Hvor er ham din skræmmende fyr?

Formentlig ude og gøre, hvad skræmmende fyre gør.

Må jeg gøre dig selskab?

Jeg elsker højder.

Heroppefra ser alting så meget mindre ud.

Jeg ved, det lyder skørt, –

– men nogle gange synes jeg, jeg aner lys uden for muren.

De siger godt nok, det er én stor ødemark, men ...

... vi kan da vel ikke være de eneste, der er tilbage.

– Hvor er der våben? – I stueetagen.

Etagen er ryddet.

Mor? Mor?

Har de gjort min mor fortræd?

Jeg har også en.

Se, de gør ikke noget. De får bare en til at falde i søvn.

Du må gøre mig en tjeneste. Gå hele vejen op ad trappen, –

– og kom ikke ned, før din mor henter dig.

Kan du gøre det?

Vær tapper, okay?

Af sted.

Hvorfor er vi de eneste, der er vågne?

Fordi vi er divergenter.

Kom, vi må åbne den her. Uriah, jeg har brug for hjælp.

Se lige, hvem der har bestemt sig for at dukke op.

Hvor er det hyggeligt at se dig.

Bare rolig, folkens. Der er ikke noget at være nervøs for.

Det er en rutineinspektion, og den er snart overstået.

Hej med dig.

Divergent, 10 %.

Hold da kæft ...

Du er jo næsten normal. Hvor kedeligt.

– Det er ikke en del af opgaven. – Og hvad så?

I mine øjne er de alle sammen lovløse.

Lad os få det overstået. De andre vågner snart.

Hej, lille ven.

– Divergent, 40 %. – Det er heller ikke dig.

Damen sagde ...

Damen sagde, at jeg ikke måtte komme ned.

Du skulle have hørt efter.

Stop. Hun skal testes.

Eric! Jeanine sagde, vi skulle teste dem alle sammen.

Divergent, 100 %.

Det var satans. Hun er den, vi leder efter.

Ikke en skid.

Divergent, 100 %.

Anbring hende i en vogn. Jeg giver Jeanine besked.

Hvis du tror, du er heldig, så tager du fejl.

Du vil komme til at ønske, jeg havde dræbt dig.

Rør jer ikke! Slip jeres våben!

Tak.

Det er et held, du har den pistol, Four.

Du er jo ikke meget værd uden.

Tror du, hun kan vide sig tryg nu? Du tager fejl.

Jeanine stopper aldrig med at lede efter dig.

Hvorfor? Hvad er det, hun vil med hende? Sig det.

Hun er det, Jeanine har brug for. Den perfekte forsøgskanin.

Skal det gøre mig bange?

Du er skyld i drab på hundredvis af mennesker. Du kender straffen.

Hør her.

Jeg har lært at leve med blod på hænderne. Kan du det?

Hvorfor kan vi ikke få dem ud?

Den startede en søvn–simulation, og da jeg vågnede, var alting kaos.

I ved, hvad det her betyder.

Tak, fordi I hjælper os.

Jeg ville ønske, jeg kunne gøre mere.

Jeg anede ikke, at Jeanine kunne finde på det her.

– Vi må tage kampen op. – Vi er ikke nok.

Det bliver vi ...

... når vi slutter os til de faktionsløse.

Jeanine stopper aldrig jagten på dig. Det her er vores eneste chance.

Tris Prior.

Naturligvis. Det måtte være hende.

– Er hun stadig under jorden? – Ja, men jeg har en løsning.

– Peter, ikke sandt? – Jo.

Og tillad mig at sige, at det er en stor ære endelig at møde dig.

Tillykke, mor. Du har fået din krig.

Jeg ved, du ville ønske, der var en anden mulighed.

Men det er der ikke.

Jeg er måske det mindste af to onder?

Det håber jeg.

Ud med det. Hvorfor overgav du dig til Intelligentsia?

Hvad er det, du vil?

Jeg vil gerne have en stilling i dit regime.

Gerne en stilling med muligheder for avancement.

Nok er jeg skytsengel, men jeg er ikke noget kødhoved.

Tag det ikke personligt, Max.

Bevis dit værd.

Så kan vi drøfte dine ambitioner.

Fint. Hvornår begynder jeg?

Lad os tale om din veninde Tris Prior.

Hvordan får jeg hende ud af busken?

Pigen er dybt blødhjertet og født puritaner.

Det er hendes svage punkt. Man skal bare trykke på det.

Skynd jer! Christina!

Se, oppe på afsatsen!

Forræderen Tris Prior skal udleveres til Intelligentsia.

Ellers vil flere dø hver eneste dag.

Udlevér Tris Prior, ellers vil flere dø hver eneste dag.

Udlevér Tris Prior, ellers vil flere dø hver eneste dag.

– Kom ned derfra! – Hector!

Christina!

Christina!

Tris, hjælp!

Tag det roligt.

Vi fandt denne her i liget.

Marlene. Hun hed Marlene.

Undskyld, Marlene.

Det er en avanceret simserum–ampul udstyret med en radiobølgesender.

– Hvordan får vi dem ud? – Aner det ikke.

Teknologien forsvarer sig.

Slyngtråden her vikler sig om nærmeste pulsåre.

Prøver man at fjerne dem, dræber de værtsorganismen.

– Hvad gør vi så? – Vi må neutralisere ampullerne.

Eller vi kan gøre det logiske. Vi udleverer hende.

Ingen kender til vores alliance. Den fordel må vi værne om.

Hvis vi udleverer Tris nu, kan det købe os tid.

– Jeg synes, det er en god ide. – Nemlig.

– Men det bliver over mit lig. – Og mit.

Det er ikke mig, der har en tidsindstillet bombe i armen.

Jeg ved, hvad du har i tankerne.

Men jeg lader dig ikke gøre det.

– Jeg vil ikke være skyld i mere død. – Det bliver du heller ikke.

Tori skal nok finde ud af at uskadeliggøre ampullerne.

Og hvis det ikke lykkes, –

– så finder vi ud af det. Sammen.

Jeg er bare ét menneske.

– Jeg er ikke det værd. – Du er det værd.

Du er det værd for mig.

Jeg elsker dig.

Den harmoni, vi har opnået, er under angreb.

Nok er byen omkranset af et stort hegn, men tag ikke fejl.

Hegnet alene er ikke nok til at beskytte os.

Vi er alle sammen nødt til at være årvågne –

– og udpege enhver potentiel trussel mod vores stabilitet.

Der er individer iblandt os, der må og skal pågribes.

Lad mig kommentere de øvrige faktionslederes indvendinger.

Jeg ved, man har fremsat kritik af den uundgåelige razzia i Sanddru.

Lad mig slå én ting fast.

At nogen faktion holder hånden over divergenter, kan ikke accepteres.

Jeg vil snart præsentere intet mindre end –

– en bemyndigelse fra selveste byens fædre.

Den vil utvivlsomt blåstemple mine fredsbevarende foranstaltninger –

– og vise os, hvordan vi kan nedkæmpe divergent–truslen –

– én gang for alle.

Hvor skal du hen?

Tris er taget af sted.

Hvad? Hvornår?

– I nattens løb. – Vent.

Tobias, folk betragter dig som deres leder. Du kan ikke svigte dem.

Tobias!

Jeg må indrømme, jeg er imponeret.

Jeg vidste, du var dum, –

– men jeg troede ikke, du var dum nok til at komme og overgive dig.

Drabene må holde op.

Man kan fjerne en pige fra Puritanerne, –

– men aldrig fjerne det puritanske fra en pige.

Én gang stivert, altid stivert, hvad?

– Hvad er det her? – Den eneste grund til, du er i live.

Jeg elsker at vide ting, du ikke ved.

Du skal åbne kassen.

Det kan kun gøres ved at bestå alle fem faktions–simulationer.

Men alle dem, der har prøvet, er døde.

Det måtte jeg vist ikke fortælle dig. Nå, pyt.

Ingen stress.

Ubegribeligt.

Chancen for, at det skulle være dig af alle mennesker, –

– strider mod al sandsynlighed.

Lige så ubegribeligt som antallet af mennesker, du har myrdet.

Dystre tider kræver drastiske foranstaltninger.

Du vil næppe tro det, men jeg handler i almenvellets tjeneste.

Træd op på pladen.

Træd op på pladen.

Stands selvmordene, eller jeg skyder ham.

Dræb du ham bare. Vi har masser af vagter.

Du skal vel bruge mig levende, hvis det her skal virke. Ikke?

Ikke?!

Beatrice.

Caleb?

Ikke tage kontakt til forsøgspersonen.

Omstændighederne er i forvejen langtfra optimale.

Hvis jeg gør det her, stopper selvmordene så?

Nej. Selvmordene fortsætter, –

– indtil det lykkes dig at bestå alle fem simulationer.

Det burde kunne anspore dig.

Held og lykke.

Værsgo at begynde.

Skytsengel–simulation påbegyndt.

Mor.

Tris, hjælp!

Mor!

Hjertefrekvensen stiger.

Bare fortsæt.

– Tris! – Jeg kommer!

Mor!

Jeg kommer!

Tris, hjælp!

Hold fast!

Tris.

Skytsengel–simulation gennemført.

– Jeg savner dig så meget. – Det ved jeg, du gør.

Men jeg er stadig hos dig.

Nu må du være stærk. Lov mig, du vil være stærk.

– Jeg prøver. – Du kan godt. Det ved jeg.

Du er modig. Modigere end nogen anden.

Jeg er ikke modig, mor.

Jeg lader bare som om.

Jeg bilder folk det ind, men jeg er ikke modig.

Jeg er rigtig bange for ...

... at det er os, der gør verden så forkert.

Os divergenter.

Jeg ønskede ikke, det skulle gå sådan her.

Med dig, far, Caleb og Four.

Jeg kan ikke undgå at tænke på, at hvis jeg var normal ...

... så ville vi stadig have hinanden.

Jeg vil ikke være divergent mere.

Jeg vil bare gerne føle mig tryg igen.

Sanddru–simulation gennemført.

Four. Du er her.

– Ja, det er jeg. – Du er her.

– Er du okay? – Ja.

Bevogt gangen!

Lad os komme væk herfra.

Klarer du den?

– Stop. Lad ham slippe. – Vil du ikke skyde mig?

Én gang stivert, altid stivert.

Nu!

Hvordan slap du forbi vagterne?

Det er sådan noget, skræmmende fyre kan.

Hvad er der galt?

Du var der ikke. Du hørte det ikke.

Tris, vi må væk herfra.

Undskyld, Four.

Undskyld, jeg ikke fortalte dig, at jeg ville tage af sted.

Jeg ville have sagt farvel, men jeg kunne ikke få mig selv til det.

Hvad snakker du om?

Når jeg nu ikke fik det sagt i virkeligheden, –

– kan jeg i det mindste sige det nu, selvom det kun er en simulation.

Vi er ikke i en simulation. Tror du ikke, jeg ville vide det?

Du er ikke i en simulation.

Du er simulationen.

Intelligentsia–simulation gennemført.

– Nu mangler vi kun Pacifisterne. – Hun har ikke bestået Puritanerne.

Jo. Det gjorde hun, da hun skånede dit liv.

Hun er enestående.

Hun er kendt egnet til fire faktioner på én dag.

Ingen andre er kommet så langt.

Vi har et problem.

Hun bryder sammen. Vi må lade hende hvile.

Lader du dig ikke forlede af dine familiefølelser?

Se selv efter.

Udmærket. Kobl forsøgspersonen fra.

Flot indsats, folkens. Vi fortsætter i morgen.

Det var aldrig din hensigt at tage tilbage til Puritanerne.

Jeg gjorde det, jeg mente, var rigtigt.

Mor og far ville have skammet sig over dig.

Det er ikke sikkert.

Jeg er jo villig til at ofre dig, –

– min eneste familie og den eneste, jeg elsker, –

– af hensyn til flertallets ve og vel.

Hvad kan være mere uselvisk?

Hvad tror Jeanine, kassen indeholder?

Et budskab fra byens fædre, men kassen må kun åbnes, –

– hvis faktionssystemet er brudt sammen.

Det er derfor, der skal en som dig til at åbne den.

Du er bevis for, at problemet med divergenter er løbet løbsk.

Har du lige hørt dig selv?

I kan ikke gøre for, I er født sådan.

– Jeanine myrdede en hel faktion. – Den var ikke længere pålidelig.

– Hun dræbte vores forældre. – Det var de selv ude om.

Kassen befandt sig i deres hus. Det var dem, der holdt den skjult.

Vi kendte ikke vores forældre så godt, som vi troede.

Så er genforeningen forbi. Vi skal i gang.

Jeg har en lille overraskelse til dig, Tris.

Four?

Tris! Tris!

Din bror har formentlig fortalt dig, hvor vigtig din indsats er for byen.

Vær sød at lade Four slippe.

Hvis han betyder så meget for dig, så koncentrer dig om dit arbejde.

Forstår du ironi?

Du er kendt egnet til Intelligentsia, så du må have begavelsen til det.

Ironi?

Lige nu er du optændt af had, men du skal bestå pacifist–simulationen.

Det er også virkelig ironisk, –

– at din elskede mor, som du så tappert reddede i simulationen, –

– bærer skylden for, at du er havnet her.

Men det allermest ironiske er, –

– at Natalie Prior døde for at beskytte oplysninger, –

– der nu er i min besiddelse.

Oplysninger, hun holdt hemmelige.

Men det er hendes egen datter, hendes elskede, divergente Tris, –

– der ender med at give mig adgang til dem.

Derfor vil din mors død, –

– ligesom din kærestes død, –

– have været helt og aldeles meningsløs.

Ikke hive hende ud. Ikke endnu.

Nej ... Nej!

Væk hende til live.

Væk hende til live!

Nu! Væk hende til live! Kom nu!

Kom nu!

Forsøgsperson nr. 7 er ikke længere tilgængelig.

Jeg troede virkelig, det var dig.

Vi må bare ...

Vi må bare genoptage eftersøgningen.

Lad faktionen være dig en trøst, Caleb. Vi er din familie nu.

Jeanine bad mig vise dig det.

Four, gør det der, du kan.

Var det ikke ret godt gået?

Jeg stjal noget bedøvelsesmiddel og gav hende en indsprøjtning.

Jeg sagde jo, jeg var kvik. De burde have hørt efter.

Du er virkelig.

Ja, det er jeg.

Hvad laver du her?

Dør du, dør jeg.

Okay, kom så, venner. Det der må vente til senere.

– Er du okay? – Ja.

– Tak, Peter. – Nu er vi kvit.

Kom, inden det går op for Jeanine, at du stadig er i live.

– Vi må have fat i kassen. – Der er ikke tid til souvenirjagt.

Den indeholder ikke det, Jeanine tror. Så havde min mor ødelagt den.

Vi må have fat i den.

Er der en anden vej ind i laboratoriet?

Så må jeg ind i kontrolrummet og låse dørene op.

Fint, så gør det.

– Lige nu? – Ja. Du er på vores side nu.

Hvis du vil overleve, så hold os i live.

Af sted.

Pis.

Ingen våben. De vil vække opsigt.

– Hejsa. – Lige et øjeblik.

Afvist.

– Godkendt. – Kom så.

Er det den? Tag den, så smutter vi.

Hvad foregår der?

– Hvad foregår der? – Det er sim–lokalet.

Vis mig, hvad der sker derinde.

– Kameraerne er døde. – Jeg sender vagter derned.

Vis mig fængselscellerne.

Vis hende den.

– Det lykkedes at få dem ud. – Hvor mange af dem?

Dem alle sammen.

Så er det nu.

Tris ... Kom nu, vi må af sted.

Vi må af sted.

Jeg kan ikke. Min mor døde for at beskytte kassens indhold.

– Jeg er nødt til at åbne den. – Så slipper vi aldrig væk.

Jeg er nødt til at gøre det her. Du må bare stole på mig.

Og betro dig mit liv, åbenbart.

Gør det.

Til højre!

Rør dig ikke!

Pacifist–simulation påbegyndes.

Er du kommet tilbage? Du er et endnu større fjols end din mor.

Du kan sige, hvad du vil, Jeanine. Jeg vil ikke kæmpe mod dig.

– Hvor pacifistisk af dig. – Jeg mener det.

Jeg vil ikke kæmpe mod dig.

Selvfølgelig ikke.

Du skal kæmpe mod hende.

Hende, du hader allermest.

Hvad er du?

Jeg er dig, Tris.

Jeg er dit sande jeg.

Jeg vil ikke kæmpe mod dig.

– Jeg tvinger dig til det! – Du er ikke mig.

Jo, jeg er. Jeg er det, folk ser, når de betragter dig.

Du dræbte Will og dine forældre. Du er dødbringende.

Ingen vil elske dig, Tris. De vil ikke engang savne dig.

Verden bliver et bedre sted uden dig. En divergent, der ødelægger alting.

Og ingen vil nogensinde tilgive dig det, du har gjort.

Du tager fejl.

For jeg tilgiver mig.

Pacifist–simulation gennemført.

Nej, stop!

Afvikler budskab.

Goddag. Jeg kommer fra et sted uden for hegnet, –

– hvor vi er lige ved at have udryddet hinanden.

Vi anlagde jeres by som et eksperiment.

Formålet med den er at genskabe den menneskelighed, vi har mistet.

Vi dannede faktionerne for at sikre freden, –

– men vi forventer, at nogle af jer vil bryde faktionernes rammer.

De vil være divergenterne.

De er eksperimentets sande formål –

– og altafgørende for menneskehedens overlevelse.

Hvis I ser dette, vil mindst én af jer –

– være bevis for, at vores eksperiment har båret frugt.

I skal nu gøre en ende på jeres isolation –

– og slutte jer til os.

Vi har ladet jer tro, at I var de sidste overlevende, –

– men det er I ikke.

Menneskeheden venter på jer –

– med håb, hinsides hegnet.

– Er du okay? – Ja.

Du tog fejl af os.

Vi var ikke problemet.

Vi er løsningen.

Begrav kassen.

Ingen må nogensinde se den.

Dræb dem begge to.

Slip jeres våben!

Rør jer ikke!

Læg jeres våben fra jer!

Bliv der!

Rør dig ikke.

Hej, Jeanine.

Evelyn?

Imponerende. Jeg tror, vi vil falde godt til her.

Tror du, de andre faktioner vil finde sig i det her?

Du er måske så folkekær?

Før hende væk.

Slipper det budskab ud, vil alt ramle sammen.

Hvad for et budskab?

Vent og se. Jeg vil afspille det på hver eneste skærm i byen.

Vi holdt jer adskilt fra os andre ...

... og dannede faktionerne for at sikre freden.

I skal nu gøre en ende på jeres isolation og slutte jer til os.

Vi har ladet jer tro, at I var de sidste overlevende, –

– men det er I ikke.

Hvis I ser dette, vil mindst én af jer –

– være bevis for, at vores eksperiment har båret frugt.

Menneskeheden venter på jer –

– med håb, hinsides hegnet.

De vil være divergenterne.

De er eksperimentets sande formål –

– og altafgørende for menneskehedens overlevelse.

Du gjorde det.

Alle stirrer på mig.

Du har forandret alt.

Hvad så nu?

Det må vi jo finde ud af.

Er du klar?

Der er gået mere end 200 år.

Hvem ved, hvad der venter derude?

Det finder du aldrig ud af.

Oversættelse: Henrik Thøgersen Scandinavian Text Service 2015

Dansk terminologi: John Lysmand