Original subtitles

Da jeg var barn, lærte min far mig at skrive mine mareridt ned -

- så de ikke kom igen og igen.

Jeg flygtede ligesom andre nordpå fra uretfærdigheden og døden.

Og mens vi begyndte at bygge et nyt hjemland i eksil -

- gennemlevede salafi-jihadismen sin guldalder i det land, vi forlod.

Krigen såede frø af had mellem naboer og brødre -

- og salafi-jihadismen høstede alle frugterne.

Jeg tog afsked med min kone og søn.

Jeg skjulte min store frygt for dem -

- og tog til landet, hvor mændene længes efter krig.

Det nordlige Syrien, Idlib-provinsen -

- der kontrolleres af al-Qaedas gren, al-Nusra-fronten.

Jeg præsenterede mig som krigsfotograf -

- og hævdede at have sympati for jihad og jihadisterne -

- så jeg ikke blev kidnappet eller likvideret.

Stemmen lød:

"Guds mission, jihad, kalifatet. Kalifatet, jihad, Guds mission."

Hvordan går det, Osama?

- Hvad hedder drengene? - Det er Ibrahim, Muhammad.

Det er Sa'ad, Muhammad, Abdullah.

Qusai, Muhammad-Omar, og det er Ishaq.

- Og han? - Det er Osama.

Da tårnene i USA blev angrebet -

- bad jeg Gud om at give mig et barn på den dato.

Muhammad her blev født den 11. september 2007.

Osama er næsten 12 år. Er det ikke rigtigt?

- Hvorfor kaldte du ham Osama? - Fordi jeg elsker Osama bin Laden.

Og jeg opkaldte Ayman efter dr. Ayman al-Zawahiri.

ISLAMISTENS SØNNER

- Hvad er det? - En fugl.

- Hvorfra? - Vi fangede den i værelset.

I vores værelse. Vi leder efter dens bror.

Du klemmer den. Det gør ondt på den.

Nej, jeg vil bare finde et sted til den.

Vis mig den.

- Den hakker. - Du kan ikke beholde den.

Jeg er bange for, at den hakker mig.

- Klem den ikke. - Det gør jeg ikke.

Se, den kan bevæge sig.

Lader du den flyve?

- Jeg vil sætte den i bur. - Den kan ikke leve i et bur.

Jeg giver den til Khattab, så kan han træffe beslutningen.

Far, jeg slagtede fuglen.

- Hvorfor slagtede han den? - Jeg bad Osama om at slagte den.

Det er bedre, end at den dør af, at børnene leger med den.

- Med en kniv? - Ja, med en kniv.

- Jeg slagtede den. - Slagtede Khattab den?

Khattab holdt en kniv mod dens bryst, og så begyndte den at pippe.

Vi skar hovedet af den. Ligesom du gjorde det ved manden, far.

Gud er stor.

Han fortæller, hvordan vi gjorde.

Jeg slagtede den, fordi den hakkede Khattab her og fik ham til at græde.

Var du ikke ked af det, da jeg sad i fængsel?

Så sæt ikke fugle eller andre væsener i bur.

Hvis du ser en fugl i et bur, så slip den fri. Forstået?

Må man ikke dræbe fugle?

Det er tilladt. Den ophøjede Gud har tilladt det.

- Skabte Gud dem til at dræbe? - Gud skabte dem til at spise.

Abu Duhurs helte, lad halshugningerne begynde.

Landet er fuldstændig ødelagt.

Begynd halshugningerne, forbered jer på at dø, I elendige.

- Hvem har det checkpoint foran os? - Ahrar al-Sham.

De kontrollerer området her.

Området er delt mellem Ahrar al-Sham og al-Nusra-fronten.

- Far, hvordan befriede I området? - Gud hjalp os, min søn.

Gå ikke derop. Her er fuldt af miner.

Den by hedder al-Ma'arra. Kan I se den? Se derovre.

Vi kom fra de bygninger der.

Vi gik over vejen mod Wadi Deif og så mod byen al-Hamidiyya.

Far, hvordan blev dine kammerater martyrer?

Nogle blev martyrer ved checkpoints, nogle på vejen og andre i kamp.

- Der ligger et af fjendens svin. - Begravet?

Lad os gå. Jeg vil vise jer noget.

- Hvem har lagt miner her? - Det har regimets hær.

Vi har en plan for at befri området helt.

Vi opretter en bufferzone. Vi forventer ikke at få hjælp.

Jeg har aldrig fået støtte.

Jeg har købt udstyr fremfor mad til mine børn -

- af trofasthed over for Guds vej og de krigere, der befrier dette land.

For hvert barn, der bliver martyr, vil tusind blive født.

For hver helt, der dør, kommer der tusind.

Med Guds hjælp kæmper vi, til vi har befriet hele Syrien -

- og oprettet et islamisk kalifat, der er retfærdigt for alle.

Retfærdigt? I vil oprette et retfærdigt, islamisk kalifat.

Et islamisk, retfærdigt kalifat baseret på Profetens metoder.

Mere ønsker vi ikke. Men hvad angår svinene i oppositionen i udlandet ...

Hvem anerkender dem?

Ayman, hvad giver x gange x?

X gange x? Hmm, det giver n.

- B. - Hvad?

- B. - Rigtigt, b.

Hvis jeg ikke havde fortalt dig det, ville du ikke have vidst det.

Godt, hør her ...

- Hvad? - Kom nu.

Et æble og to æbler ...

To æbler.

Fire æbler delt med ti.

- Delt med ti? - Fem.

Jeg ved det. Vi skærer æblerne over og deler dem.

Fem. Fem.

- Og du? - Jeg siger fem.

Rigtigt.

Det er lærerens bus.

Pokker tage dem!

- Ja, pokker tage dem. - Pokker tage dem.

- Kender du Abbudys bus? - Den var stor og orange.

Skoleinspektøren er en slyngel.

Engang slog inspektøren min bror. Det gav problemer mellem ham og Abbudy.

Far sagde, vi skulle holde op med at gå i skole. Vi sagde: "Som du vil."

Gud er stor!

Af vejen!

Forsvind herfra.

- Hold op. - "Hold op."

- Tag den! - "Hold op."

Vi henter styrken fra Gud.

Din drøm om sejr i Yabroud er en illusion, Hizbollah.

Guds hjælpere vil knuse jer, uanset hvor længe det tager.

Vi ydmyger jer i Yabroud. I, beskyttere af Israel.

Guds følgere vil knuse jer, uanset hvor længe det tager.

Vi ydmyger jer i Yabroud. I, beskyttere af Israel.

Grav din grav, grav din grav, grav din grav i Yabroud.

Vi udgyder rigeligt blod, for vi henter styrken fra Gud.

Din drøm om sejr i Yabroud er en illusion, Hizbollah.

Gå om bag stenene.

- Er der sprængt miner her? - Her er miner.

- En er sprængt, måske er der flere. - Jeg så nøje efter, men fandt ingen.

- Det var granater. - Pas på.

Bare rolig. Desarmering af miner er mit speciale.

Vis mig minerne, så fjerner jeg dem. Jeg har gjort det herude før.

Vis mig, hvor de er.

Jeg kan fjerne dem. Jeg er ekspert.

Der er en mine, der er dækket af en sten.

- Grøn? - Af plastic.

Plastic? Ingen problemer. Jeg sprænger den.

De dækker minerne med store sten.

Vis mig den. Jeg fjerner den.

Den er på stien, men jeg ved ikke nøjagtig hvor.

Det bliver en lang krig. Ja, min bror, en lang krig.

Vil al-Nusra ikke tage din søn, hvis han sværger troskab til dem?

Det er for tidligt. Al-Nusra sender ham ikke i kamp, før han er voksen.

Al-Nusra sender ham ikke i kamp ... før han bliver voksen, om Gud vil.

Men når han er gammel nok, sender jeg ham selv i kamp, hvis de ikke gør.

- Hvor stor var han, da du blev taget? - Han var fire år.

- Hvordan var adskillelsen? - Den var svær.

Jeg vil fortælle dig en historie.

Da vi blev overflyttet til Damaskus, havde jeg bind for øjnene.

Motorvejen går midt igennem vores landsby.

En stor motorvej.

Da vi nærmede os mit hus -

- kunne jeg dufte Osama blandt alle de andre.

Jeg løftede hovedet, men vagten slog mig og sagde: "Ned med hovedet."

Jeg tænkte: "Kommer jeg til at holde ham igen?"

Jeg kender folk, der er forsvundet i fængslet. De har siddet der i årevis.

Hvordan kunne du dufte Osama?

Den duft kom fra hjertet. Den var ikke falsk, men en ægte følelse.

- Kunne du mærke ham? - Ja, præcis.

- Fik du lov at se ham senere? - Nej. Det var forbudt.

Indtil jeg blev løsladt ...

Herre. Gud er stor. Gud er stor.

Han faldt af motorcyklen. Gud er stor! Gud er stor!

Led os ad den lige vej!

Vejen, der følges af dem, som du viser nåde -

- ikke den, der følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne.

- Amen. - Amen.

Mine tjenere, som tror, frygt jeres Herre ...

TIDENS SIDSTE DAGE.

ANALYSE AF PROFETENS BERETNINGER OM FRISTELSE OG KAMP

Hvor mange sufier var der i denne landsby?

De fleste var sufier.

- Her i landsbyen? - Hele landsbyen var sufier.

På nær nogle få.

- Og nu? - Nu er der ikke flere sufier.

Takket være Gud. Balancen er lige omvendt.

Jeg plejede at sidde for mig selv og spørge Gud:

"Vil der ske en forandring i min levetid?

En blivende forandring?

Kommer jeg til at se islam i sin fulde pragt?"

Minerne er lagt tilfældigt ned.

- Gå tilbage. - Gå ikke den vej.

- Der er fuldt af miner. - Gå tilbage, gå tilbage ...

Hvordan føles det at se sit land blive ødelagt?

Det er et mareridt. Det er et mareridt.

Hvad skal vi gøre? Men vi fortvivler ikke.

- Kom her, Osama. - Tror du, du er stærkere?

- Rejs dig, kom så. - Jeg vil ikke.

- Rejs dig. - Nej.

- Giv op. - Aldrig.

Han slog dig ...

Gå hjem.

Væk herfra, alle sammen.

Skynd dig. Kom her.

- Jeg sagde, du ikke skulle slås. - Jeg rørte ham ikke. Han startede.

Hvorfor slår du ikke ham?

- Fordi du er den ældste. - Men han slog mig først.

Forsvind.

Hvorfor græder du? Der er ingen grund til at græde.

Det får man, når man slås med sin bror.

Hold hovedet nede. Ned med hovedet.

Ned med hovedet.

Ned med hovedet. Kom her.

Ned på knæ. Om bagved. Gå derover.

Du er en af regimets soldater. Stil dig der.

Hvorfor meldte du dig til hæren?

- På grund af lønnen. - Lønnen?

- Dræber du kvinder og børn for penge? - Jeg er hoppet af.

- Sig ikke, at du er hoppet af. - Jeg overgav mig til oprørerne.

I Guds navn, den nådige ...

Han styrkede sine soldater og slog alle fjender tilbage.

Før ham var der intet, og efter ham er der intet.

Vågn op, sunnimuslimer. Lad ikke jeres sønner melde sig til hæren.

Vågn op og adlyd den ophøjede Gud -

- før dette bliver enden på jeres sønner eller på jer.

Gud, som sendte os Bogen, som slår modstandere ud -

- hjælp de hellige krigere med at slå Bashar og hans soldater. Amen.

Herrens fred og velsignelse være med profeten Muhammed og hans fæller.

- Pris Gud! - Gud er stor!

Slip den, slip den ...

Den letter.

Jeg håber ikke, den smelter posen.

Den er højt oppe.

Jeg fangede dig.

- Hvad er dit navn? - Khattab.

- Og mellemnavn? - Hussein.

- Sov. - Lad os sove.

Du skal sove.

- Luk øjnene. - De er lukkede.

- Åbn øjnene. - De er åbne.

Sov.

Åbn øjnene.

Åbn øjnene.

Luk øjnene. Hold dem lukkede.

Åbn øjnene.

Far, tager du af sted i dag? Jeg vil med.

- Må jeg komme med? - Nej.

I Guds navn ...

Jeg går den vej hen til træerne, og så kommer jeg tilbage.

Gå hen til træerne. Skal jeg gå med dig?

Nej, min bror. Men hvis du gør, så træd præcist i mine fodspor.

Træd lidt tilbage.

- Hvad laver du, Abdullah? - En bombe.

Jeg putter citronsyre i flasken -

- så der sker en kemisk reaktion mellem stofferne.

- Hvad tilsætter du mere? - Støv. Rødt støv.

Og derefter vand.

Ryst den og gem den. Træder nogen på den, eksploderer den.

Vi lader, som om vi leder efter den med minesøgeren.

Hold for dit andet øje.

- Hvor mange fingre ser du? - Tre.

Og nu med det andet øje?

- Og nu? - Jeg kan ikke se noget.

Hvad er der galt, far?

Hvad er der sket med dig, far?

Luk døren op.

Flyt dig, Osama.

Træd til side. Vær ikke bange.

Luk døren op. Døren!

Hold op med at græde. Gå ud.

Åh, Osama.

Osama, kom nærmere.

Du skal ikke være ked af det, min dreng.

Vær ikke ked af det, min dreng.

Det er Guds vilje. Vær ikke ked af det.

Så bliver jeg trist.

- Giv mig en pude. - Under dit ben?

Vær ikke ked af det, Osama. Sig til mor, at hun skal dæmpe sig -

- før jeg river huset ned over hende.

Størrelse fem, kom ...

Kom.

Se på mig.

Lad os gå.

Abu Muhammad gik skødesløst rundt. Mærkeligt, at han ikke gik på en mine.

Abu Muhammad, du ledte ved det træ -

- jeg var ved det træ.

Du har ret, vi gik derhen. Vi gennemgik hele området.

- Vi fortalte Abu Osama, hvad vi så. - Han sagde, der var mange miner.

Jeg sagde, han ikke skulle sjuske, så han ville komme hjem med ét ben.

Fem minutter før eksplosionen, sagde han:

"Pas på. Jeg vil ikke have, du kommer hjem med ét ben, men med to."

Han brød min koncentration.

Jeg bevægede søgeren sådan, dernæst lå jeg på jorden.

Mine øjne var fulde af støv. Jeg kunne ikke åbne dem.

Jeg kravlede ud i vejkanten, så hjalp han mig ind i bilen.

Jeg bad til Gud om, at jeg ville miste min venstre fod og ikke min højre -

- så jeg stadig kan køre bil.

Jeg mistede venstre fod, som jeg bad om.

Da de amerikanske styrker gik ind i Afghanistan -

- sagde mullah Omar, at Bush havde lovet os nederlag -

- men den almægtige Gud lovede os sejr.

Det var Guds løfte, der blev til virkelighed i Afghanistan.

Amerikanerne trak sig ydmygede ud, takket være de retfærdige krigere.

Gennem profeten Muhammed, fred være med ham, har Gud lovet os -

- at kalifatet uden tvivl kommer.

Jeg beder til, at vi og I må være -

- blandt soldaterne i det kalifat, Muhammed bragte os bud om.

Gud er stor!

- Hvis du hjælper Gud ... - ... hjælper han jer.

Han hjælper jer med at stå fast og holde stand mod de vantro.

Spred jer. Hurtigt.

Saml jer. På jeres pladser. Hurtigt.

Hver på sin plads. Skynd jer.

Stå ret. Ret!

Spred benene. Ret dig op. Vær ikke bange.

Vær ikke bange.

Set ud fra sharia er det vores pligt at følge al-Qaeda -

- for det er den ældste gruppe, den hviler på et religiøst grundlag -

- og den er stærkest.

- Hvem forsvarer os i Afghanistan? - Al-Qaeda.

- Og i Tjetjenien? - Al-Qaeda.

- Og i Burma og Indien? - Al-Qaeda.

- Hvem kæmper i Syrien? - Al-Qaeda.

Så hvad er vores forpligtelse over for al-Qaeda?

Det er at følge, hjælpe og støtte dem i at gøre det, som Gud ønsker. Ikke?

Jeg så dem falde.

Det er et russisk fly.

Se. Der, der ...

Den flyver ud sådan.

Vil du se?

Pas på, pas på ...

Bare rolig. Den er desarmeret, om Gud vil.

Her er flere ton sprængstof.

Et ton koster 27.000 dollars.

Hvor mange detonatorer skal du bruge ... til bomberne?

- Det ved jeg ikke. - Han sagde mellem 10 og 15, ikke?

Sådan en her kan dræbe en kamel.

Det er detonatorer til miner.

De er store.

De vil lave ti bomber. Du skal gå langt væk.

De har sprængstykker, der kan rive din hånd af.

Hvis den går af i hånden på dig, mister du hånden.

Mange har mistet hænderne på den måde.

Gud, dette bliver blodhævn for børnene i Homs.

REGNING: MATERIALER TIL BOMBER. I ALT 8.550 DOLLARS

Operation Befrielse af Svømmepøl. Gud er stor.

Ayman, flyt dig. Jeg hopper som en frø.

Et halvt år er gået.

Børnenes resultater i militærlejren er begyndt at forme deres fremtid.

Osama er en af de bedste.

Han fortsætter med sharia-studier og militærtræning.

Ayman er ikke parat til at fortsætte træningen -

- fordi han er dårligt egnet og ufokuseret.

Det er min far. Han vil lære mig at skyde.

- Den blev ikke fyret af. - Det kommer den til.

Far, lad mig skyde.

Du fjerner fingeren fra aftrækkeren, afsikrer, sigter og skyder.

For højt.

Så. Skyd.

- På stenen? - Ja.

Hold godt fast.

- Hvad har du for? - Jeg skal forberede en tekst.

Vis mig den, så kan jeg læse den.

"Salim forlod hjemmet, trist over sin fars sygdom -

- som var uhelbredelig.

Han kom frem til skoven, da solen var ved at gå ned.

Pludselig landede et mærkeligt rumskib foran ham.

To mærkeligt udseende væsener kom ud.

Salim rystede af skræk, men sagde modigt:

"Jeg hedder Salim, jeg er ni år. Men hvem er I?"

Det mærkelige væsen svarede: "Jeg hedder T8, og det er T9.

Vi er kommet fra geniernes planet med dette rumskib.

Men hvorfor er du bange, Salim?"

Salim sagde: "Min far er syg, kan I hjælpe ham?"

T9 sagde: "Det kan vi helt sikkert, men på én betingelse:

Du skal lære os kærlighed og glæde, for det er vigtigt i livet -

- og vi kender kun tallenes sprog. ""

- Hvornår skal du i sharia-lejr? - På fredag, om Gud vil.

Det begynder på fredag. Hvorfor tager du ikke med mig?

Jeg vil hellere gøre skolen færdig.

- Hvornår følger du efter mig? - Hvornår kommer du tilbage?

Jeg kommer ikke snart. Måske tager det tre år.

Jeg har en gåde til dig.

- Hvis du løser den, får du 100 pund. - Okay.

Det er en ting.

En fingerring ... med sådan nogle prikker, som piger kan lide ...

Hvis du sætter ædelstene på den ...

- Hvad? - Jeg har glemt den.

Hej, drenge.

Lad os tage af sted.

Fint. Hvem kan et digt udenad?

"Rumskib, rumskib.

Det flyver gennem luften og skærer gennem skyerne.

Det omfavner himlen og bliver i rummet.

Det vender med lethed, omringet af stjerner."

Hvem vil løse regnestykket?

Kom, Ayman.

Tre minus syv, det går ikke.

Tre minus syv? Det går ikke.

- Vi låner én af naboen. - Vi låner én af naboen ...

- Hvad bliver tre så til? - Det bliver 13.

13 minus syv.

- Det er? - Seks.

- Rigtigt. Hvad er svaret? - Seks.

Så 33 minus 27 giver ...?

- Seks. - Seks, flot. Godt klaret.

Dæk ham.

Dæk for din kammerat.

Vi har en fange. Kom så.

Væk fra ham. Hold afstand. Hold dig væk.

- Er det krigsfanger, I har taget? - Ja.

- Pris Gud! - Gud er stor!

Se ligeud allesammen! Se ligeud! Ligeud!

- Leve, leve, leve jihad! - Leve, leve, leve jihad!

Leve jihad!

- Pris Gud! - Gud er stor!

Om Gud vil, er vi færdige med det lette.

Nu kommer det svære.

I dag forbereder vi os, i morgen dræber og kæmper vi under Guds flag.

I går var vi svage.

I dag er vi blevet stærke af at forberede os på kampen mod fjenden.

"Krigen vil vare længe."

Den sætning har jeg hørt jihadisterne sige igen og igen.

De mener, det kommer til at tage lang tid, før jihadismen -

- når frem til størstedelen af dem, der bor i de krigshærgede områder.

I dag er Ayman blevet teenager.

Han går stadig i skole og tager sig af sine små søskende.

Osama er blevet ført ned ad dødens vej.

Ingen vej kan føre os sammen igen.

Og jeg, for min del, vender bladet, og dette mareridt får en ende.

Jeg vender tilbage til min familie i Berlin -

- med mindet om et hjemland, så frygteligt forandret.

Et hjemland, der slet ikke ligner det, jeg engang kendte.

Danske tekster: Anne Kirstine Sørensen - Subline