All language subtitles for Sune Vs Sune (2018) SWEDiSH WEBDL-Rip danish

– De er ret mange.
– Er du fej, Sune?

Overhovedet ikke.
Ser det da sådan ud?

– Hvad er det?
– Et lasersværd.

– Det fandtes ikke i riddertiden.
– Jo, for millioner af år siden.

– I en galakse langt væk.
– Og hvad så?

– Ikke noget, for jeg har den her.
– Det virker lidt overdrevet.

– Hvis du må have det, så må jeg ...
– Hold op med at skændes!

Hørte I det?

Det er løgn.

Han virker flink.

– Hvad siger den?
– Den snakker om at spise.

Den vil smadre vores verden!
Hør ikke på den! Bliv her!

– Vi nakker ham!
– Nej, Håkan!

Hallo? Hvad laver I? I skulle være
hjemme for en halv time siden.

– Vi leger bare.
– Derfor kan man godt passe tiden.

– Fik jeg en mobil, kunne jeg ringe.
– Et ur fungerer lige så godt.

– Alle mine venner har en mobil.
– Den hopper jeg ikke på, Sune.

Det behøver man ikke.
Sophie har ingen ...

– Hvornår har du fået den?
– Den har jeg altid haft.

– Hvem kommer først hjem?
– Sune, jeg kører i bil.

I må ikke cykle om kap i trafikken.
Det er livsfarligt!

Jeres perifere syn er ikke udviklet
endnu. Åh gud! Satans også!

Okay ... Okay.

– Det gik hurtigt.
– Det er, fordi jeg har gear.

– Jeg mener sommerferien.
– Nå ja. Nej, den har ingen gear.

– Nej. Ja ... Vi ses i morgen.
– Ja, fjerde klasse.

– Sygt. Stort.
– Sygt stort.

– Hej. Skød I genvej? Det er snyd.
– Så du ikke, at vejen drejede?

Bare rolig. Jeg parerede.
Jeg har reflekser som en kobra.

I behøver ikke lægge tingene,
hvor man skal gå. De koster penge.

– Det er Håkans. Det gør jeg aldrig.
– Det er godt. Jeg snakker med Håkan.

– Nå, men hej.
– Hej.

der er noget
jeg vil sige til dig

Hvorfor synger hun?

det er mørkt nu
og du er gået i seng

Det er vores sang, og nu skal jeg
synge med. Jeg synger ret godt ...

og jeg ligger lige her
og ønsker at du ser

håber du kan læse mine tanker

... af en, der er tonedøv at være.

– Nå, men hej igen.
– Hej.

Jeg ved, hvad I tænker.
Jeg burde have sagt noget.

Men jeg tager det roligt.
Jeg har nemlig en plan.

Jeg vil give hende den bedste gave.
Et Woryagi–kort.

Pendor. 530 i battle og 70 i power.

Jeg har ikke sagt, jeg har samlet
hele året. Det skal hun have.

OPSUMMERING AF WORKFLOW
OG PROCESSER I SKATTEVÆSNET

– Ræk mig smørret.
– Ikke vippe på stolen.

– Ræk mig smørret.
– Med tankens kraft.

– Det er min kraft sammen med ild.
– Hvad kunne jeg så?

– Du kunne blæse is.
– Is er bedre end ild.

– Ilden smelter isen.
– Isen fryser ilden.

– Jeg tjekker det.
– Dit life er snart på nul.

– Nej, nej, nej. Den rører vi ikke.
– Hvad er det for noget?

Det er et register. Når man skriver
et navn, dukker der oplysninger op.

– Hvor man bor, og hvad man tjener.
– Ligesom internettet.

– Hvem er ved at printe noget?
– Det er mig, skat.

– Er du færdig med rapporten?
– Ja, det tog fem uger.

– Lige så længe som vores ferie.
– Ja, sådan gik det.

Jeg skal vise Lennart den i dag,
og hvis han kan lide den ...

Jeg elsker dig,
selvom du ikke bliver chef.

– Jeg elsker også dig.
– Ja. Jeg er jo allerede chef.

Hvad er det? "Sune i Glimmerdagg".
Har du printet det?

– Jeg ville vide mere om mig selv.
– Du skulle ikke røre mine ting.

Mine forældre hedder Rudolf og Karin.
Godt, hvis man skulle glemme det.

– Fryser du mig stadigvæk?
– Du er totalt færdig!

– Klarer du den? Det ser sådan ud.
– Gulvet kan have taget skade.

Kan du skynde dig lidt?

Ved du godt, hvor vigtig
første dag i mellemtrinnet er?

– Efter et sekund er alt afgjort.
– Hvad mener du?

– Kom til tiden.
– Hvorfor skulle jeg ikke det?

– Jeg hader den her bil!
– Man kan ikke hade en bil, Sune.

Man skal ikke hade nogen,
og alle biler er lige gode.

Lidt kærlighed ...

Sune, hvor skal du ...
Hvor skulle han hen?

VELKOMMEN 4.B

Fjerde klasse. Her kommer jeg.

Så tager vi ... Hej.

Velkommen. Sæt dig ned.

Så må jeg hellere gentage. Jeg hedder
Mia Morén og er klassens teamleder.

– Hvad hedder du?
– Sune.

– Hedder du også Sune?
– Også?

Hej, Sune.

Hej ... Sune.

– Hvad skal vi kalde dig, Sune?
– Han kan vel hedde ...

– Jeg mener den forrige Sune.
– Hvem? Mig?

– Den første Sune.
– Altså mig.

– Hvad hedder I til efternavn?
– Andersson.

– Andén.
– Så I hedder begge to Sune A.

Det går ikke. Sune, der sidder
bag ved Sune, du hedder Sune 2.

– Hedder jeg så Sune 1?
– Sune 2? Hvad er det for et navn?

Hvor meget af reparationen
dækker forsikringen?

Hvad? Så kommer det til
at koste mere, end bilen er værd.

Mener du, at det ville være bedre,
hvis bilen var helt smadret?

Vent lige lidt.

Så vil jeg gerne anmelde,
at min bil er helt smadret.

Er ekstraforsikringen ikke betalt?
Får jeg så slet ikke noget udbetalt?

Lige et øjeblik. For helvede!

– Hej.
– Hej.

– Sikke en sommer.
– Sommer?

– Sol og strand.
– Jeg har mest arbejdet på den her.

– Har du hørt, Lennart er stoppet?
– Hvad?

– Vi har fået en ny chef.
– Nej, det går ikke.

– Jeg skal jo aflevere den her.
– Der kommer opsigelser.

– Jeg skulle aflevere rapporten.
– Nogen af os ældre må holde op.

– Os ældre? Jeg er lidt yngre ...
– Her er han.

"Tænk uden for boksen.
Er du kreativ eller død?"

Så er jeg død, for det her er
meget inden for boksen.

Det er en boks inden i boksen.
Som en russisk boksdukke.

Snakker vi om bokse her?

– Hej. Du må være Rudolf.
– Rudolf.

– Hej. Dan.
– Rudolf. Du sagde Rudolf.

Lennart sagde,
du skulle aflevere en rapport.

– Sagde han det?
– Er den færdig?

Nej, ikke rigtigt. Det har taget
lidt længere tid, end jeg troede.

Jeg skulle have arbejdet på den hele
sommeren, men der kom noget i vejen.

– Sol og strand.
– Du sagde det modsatte lige før.

Så strand og sol.

Og hvad er det?

Det er ikke noget vigtigt.
Jeg bærer på ingenting.

Det er intern post.
Den skal væk. Vil du tage den?

– Får jeg rapporten sidst på ugen?
– Ja, det kan du regne med.

Han er 12 år.

– Det skal stå der.
– Ja.

– Sophie, jeg har noget til dig.
– Hvad er det?

– Det er en overraskelse.
– Okay.

Tjek mit kort. Det har 30 i power.

Vent lige.
Hvad er det for nogen minions?

Hvor er min klasse?

– Hvad sker der?
– Sune fortæller om at bo i USA.

– Han er 11 år.
– Hvorfor går han i fjerde klasse?

Han er gået en klasse om,
fordi han har rejst så meget.

En anden gang var jeg i Los Angeles.
Vi skulle spise, –

– og jeg skulle høre,
hvad de havde på menuen ...

Eller ligesom i Woryagi,
når han holder vagt med skjoldet.

Nogen prikker ham på ryggen,
og han vender sig om og siger:

"En T–rex. Er du her?"
Og så siger han bare: "Ah!"

– Ved I ikke, hvad Woryagi er?
– Det er lidt en anakronisme.

– Hvad sagde du?
– Med dinosaurer i middelalderen.

Det var en drage.
Dragontail, 510 i power.

– Ikke, Albin?
– Min lillesøster har fået mine kort.

– Jeg kan bedre lide dokumentarer.
– Jeg elsker dokumentarer.

Jeg så en film om en, som byggede
et rækkehus. Det var vildt spændende.

– Ja, han gjorde det i virkeligheden.
– Nemlig.

Det er Tobbe. Han skal være
jeres musiklærer i mellemtrinnet.

To–bo–be–be–be–be–be–be.
To–bo–be–be–be–be–be–be.

Det er min indre rytme.
Alle har deres egen indre rytme.

Kan I gætte, hvad det er?
Nemlig, hjerteslaget.

Hvis I lukker øjnene og hører efter,
kan I høre jeres egen indre rytme.

Jeres musik. For uden den dør man.
Det kalder man hjertestop.

Alle herinde kan få hjertestop, og så
er det godt at have en hjertestarter.

Okay, Tobbe. Vi skulle snakke lidt
om forældremødet.

Ja, det er rigtigt.

Hvad var det nu?

På næste fredag
er der forældremøde, –

– hvor forældrene kan snakke sammen,
og I skal optræde lidt.

Nemlig. Og de optræden ...

– Optrædener.
– Optrædenerner.

Det kan være hvad som helst.
Et digt, en sang eller en dans.

Det kan være graffiti eller en rytme.

Hvordan lyder jeres indre rytmer?
Må jeg høre?

– Må jeg høre din?
– Sophie–so–phie–phie.

Det er godt. Bliv ved.

To–bo–be–be–be–be. Kan I høre det?
Vores rytmer snakker med hinanden.

– Hvem vil du give din rytme til?
– Sune.

– Okay, Sune. Må jeg høre?
– Sune, Sune, Sune, Sune.

– Der er en til, der vil være med.
– Hun mente Sune.

– For den gamle Sune hedder Sune 2.
– Var det ham, du mente?

Hun må mene den nye Sune.

– Ja.
– Så lad mig høre jer to sammen.

– Sune, Sune, Sune, Sune.
– Sophie–so–phie–phie.

– Sune, Sune, Sune, Sune.
– Sophie–so–phie–phie.

Det er hjertets sprog.

Hvorfor virker den ikke?
Jeg tager den her i stedet for.

– Modent.
– Godt, du kom.

– Vi må storme moderskibet!
– Jeg har ikke lyst til at lege.

Og en laserpistol og en almindelig
pistol er en anomanakolisme.

Hvad snakker du om?
Vi mister ham. Gør noget!

– Du må få dem.
– Åh nej!

Sune er blevet vildt kedelig!

Hvad er der?

– Sune vil ikke lege med mig.
– Du kan lege med mig.

– Jeg er rigtig god til at lege.
– Du er død, far. Du er levende død.

Men det er okay.

Hej, skat.
Hvordan gik det med chefen?

Godt. Han virkede faktisk yngre.
Udhvilet, frisk.

– Hvordan gik det med rapporten?
– Godt. Nu skal han læse den.

– Vi må håbe, jeg beholder arbejdet.
– Hvad sagde du?

Vi må håbe, det går godt
med arbejdet. At han kan lide den.

– Så kan vi måske købe en ny bil.
– Ja ... Nej, Karin.

Han vil forskønne
himlens ansigt sådan ...

"Hej, far. Dejligt, du er hjemme."

Giv mig min Romeo. Og når jeg dør,
så del ham op i stjerner.

– Hvorfor sidder du her?
– Hvorfor snakker du så mærkeligt?

Shakespeares "Romeo og Julie".
Verdens mest berømte teaterstykke.

– Du havde ret.
– Hvad er der i vejen?

– Åh nej. Det er Sunes lærer igen.
– Skal du ikke tage den?

– Hun ringer om kontaktforældrene.
– Vil du ikke være det længere?

Det er meget praktisk for alle andre,
så ingen andre behøver engagere sig.

– Så det vil du ikke?
– Nej.

– Men skal du ikke sige det?
– Det er ikke så let bare at sige.

Det er let at sige, man bare skal
sige det, men ikke så let at sige.

"Jeg har ikke tid. Det passer
mig dårligt." Nu lagde hun på.

Stille. Jeg hørte noget.

Det er klassisk herskerteknik,
for at du skal fremstå som barnlig.

– Du må ikke gå i den fælde.
– Tror du, han prøver på det?

Det er meget let at blive klassens
pattebarn, og det kan tage årevis.

En fyr, der hed Örjan, blev kaldt
Bleen, mens han gik på mellemtrinnet.

Nu er han 36,
og han bliver stadig kaldt Bleen.

– Hvorfor fortæller du det nu?
– Måske skal du ikke stole på ham.

– Av!
– Håkan!

Hvad laver du?

Jeg leger. Jeg ville skyde Sune,
men han sidder jo ikke stille.

Nå. Tak.

I må ikke sige noget til mor.

– Hvad tænkte du på?
– Jeg ville lege som altid.

– Hvad snakker du om?
– Jeg plejer at lege med børnene.

– Nej.
– Jo, jeg gør.

– Da du var lille, legede vi altid.
– Nej, vi gjorde ej. Hvad legede vi?

Hvad nu? Er det et forhør?
Vi legede en masse ting.

Hattekast.

– Det gjorde vi ikke.
– Jeg er et legesygt menneske.

– Jeg kan tænke ud af boksen.
– Jeg har ingen følelse i øjet.

Det er godt, for så læges det.

– Av!
– Rudolf!

Det er den knap. Den må jeg tjekke,
for den er meget ... følsom.

Er det bare, fordi den nye Sune er
lidt ældre, at han er så spændende?

Jeg kan også være ældre.
Se på dem for eksempel.

Hvad har de, som jeg ikke har?

Underlige stemmer. Det kan ordnes.
Nogle i fjerde klasse taler ...

Nu gælder det.
Ikke for meget. Cool.

– Hej, Sune.
– Hej. Jeg så dig ikke.

– Jeg var lige ved at gå her.
– Du snakker så underligt.

Min stemme er i overgang.
Det er meget svært at styre, –

– men nogle udvikler sig
bare hurtigere end andre.

– Jeg troede, du var forkølet.
– Nej. Hvad ville du sige?

– Skal vi synge vores sang til mødet?
– Okay, det kan vi godt.

– Så kunne du spille på dem her.
– Okay.

– Hej, Sune 2.
– Hej, Albin.

– Du snakker underligt.
– Hans stemme er i overgang.

Puberteten?
Har du også fået hår på tissemanden?

– Det kan også være strubekræft.
– Det er det ikke.

– Så kan du måske ikke synge?
– Jo, jeg kan godt styre det.

– Du sagde, du ikke kunne styre det.
– Det ved jeg godt, men ...

Der løsnede en slimklump sig.
Nu føles det bedre.

– Hvor blev slimklumpen af?
– Hvad mener du?

Slugte du den? Nice!

– Hej, Sune.
– Hej.

Sune ...

Det er underligt at sige det højt,
men det er et meget flot navn.

Jeg snakkede med Sophie, og vi vil
lave noget sammen til forældremødet.

– Fedt.
– Det er ret hyggeligt. Vi ses.

– Hvad skal du lave til mødet?
– Ikke noget.

– Hvorfor ikke?
– Jeg er ikke så interesseret.

Musik er ikke rigtig mig. Jeg har
gjort det før, i anden klasse.

– Det er rigtigt.
– Hvad skal I lave?

– Heller ikke noget.
– Nej, det er man vokset fra.

Jeg hader musik.

Vent, Sophie.
Jeg kan ikke være med til sangen.

– Hvorfor ikke?
– Det er ikke godt at synge nu.

– Jeg bliver så nervøs alene.
– Så lad være med at gøre det.

– Jeg vil gerne synge sangen.
– Kommer I?

– Vi bliver til grin.
– Hvad snakker du om?

Jeg vil ikke kaldes Bleen
som 36–årig.

Sune, nu er du underlig.

– Jeg gør det i hvert fald.
– Nej.

Det bliver spændende. Så er det nu.

Der er ikke kommet så mange
forslag, som jeg havde håbet, –

– men Sophie vil gøre noget, som hun
vil optræde med til forældremødet.

Værsgo. Der er intet pres.
Bare hav det sjovt.

der er noget
jeg vil sige til dig

det er mørkt nu

og du er gået i seng

jeg ligger lige her
og ønsker at du ser

håber du kan læse mine tanker

du tænker nok ligesom mig

er der andre
der kan gøre dig svag

men vi er som et puslespil
som passer med hver sin del

håber du kan læse mine tanker

der findes kun en af mig
og det er mig

– der findes kun en af dig
– og det er dig

der findes kun os to
og det er os

der findes kun to af os

der findes kun en af mig
og det er mig

der findes kun en af dig

der findes kun os to
og det er os

Det var meget smukt.
Men jeg tænkte på noget.

Minder det ikke om melodigrandprix
i indskolingen? Vi er blevet større.

– Hvad foreslår du, vi laver?
– "Romeo og Julie" af Shakespeare.

– Verdens mest berømte teaterstykke.
– Ja! Teater!

Undskyld, det blev så mærkeligt.
Du sang rigtig flot.

– Det sagde du ikke derinde.
– Jeg skulle have sunget med dig.

Den nye Sune snød mig og sagde,
det var barnligt at synge.

– Nej, det sagde du.
– Men han sagde det først.

Har du ikke din egen vilje?
Hvad synes du?

– Sune, hvem er du?
– Jeg er mig selv.

Jeg kan ikke genkende dig.
Nej, du er ikke dig selv.

Det er ham, der ikke ...
Jeg er da mig selv.

Sophie!

– Nå, så du kan godt lide Woryagi?
– Hvad?

– Kan du ikke kun lide dokumentarer?
– Hvem er du?

– Har du fået frosset fjæset før?
– Hvad snakker du om?

– Hold dig fra min bror.
– Smut med dig.

Okay, som du vil.

Det skal han få betalt.

Hjælp! En afgrund! Hjælp!

"Du er ikke dig selv"?
Man er vel altid sig selv.

Når jeg ser mig selv stå her,
så står jeg som mig selv.

Står jeg sådan her,
står jeg også som mig selv.

Hvad jeg end gør,
så er jeg mig selv.

Jeg kan endda danse
og stadig være mig selv.

Det er mig, der gør det.
Vent. Kiggede hun på mig?

Så må jeg være
en lidt mere cool Sune.

Det føles lidt stift, fordi jeg
tænker på, hvordan jeg står nu.

– Hej, skat.
– Jeg vil ikke have, du henter mig.

Jeg har også savnet dig.
Ved du, hvad vi skal i dag?

Ikke løbe.

– Kom.
– Jeg skal tale med Sophie om noget.

– Det er godt. Ved du hvad, skat?
– Karin!

– Hvorfor går du så hurtigt?
– Jeg går helt almindeligt.

– Skal du løbe?
– Jeg løber ikke.

Jeg slipper dig nu, Sune.

– Du gemmer dig for Mia.
– Nej.

– Jeg har ikke tid til at tale nu.
– Vil du ikke være kontaktforælder?

– Nej. Vi skal finde Håkan.
– Jeg er her, mor.

Det er godt. Så skal vi ...
Hvor kommer man hen her?

– Lærerværelset.
– Kan jeg hjælpe dig?

– Karin.
– Hej.

– Jeg råbte efter dig før.
– Gjorde du det? Det hørte jeg ikke.

Sune snakker hele tiden. Man kan
ikke høre, hvad man selv tænker.

– Det kender du sikkert.
– Nej.

– Vi skal skynde os hjem.
– Angående det med kontaktforældrene.

Jeg vil ikke være
kontaktforælder i år.

Jeg kan ikke.
Jeg har meget travlt på arbejdet.

Det er en vigtig opgave,
som man skal gøre ordentligt.

– Jeg er meget smigret.
– Ingen har bedt dig om at fortsætte.

Men vil du opgive din plads?
Der er rift om den.

Ja. Jeg kan ikke, for jeg har
meget travlt på arbejdet som sagt.

Det er godt. Hej, Sune 2.

– Hej, Mia 3.
– Vi ses i morgen.

Der var intet at være bekymret for.
Din nye lærer er sød.

Hvis jeg tager en nød sådan her ...

Det føles rigtigt. Modent.

Lidt hurtigt.
Tag det roligt. Ikke stresse.

Det bliver jo helt ...
Sådan er der ingen, der spiser.

Men sådan spiser jeg måske?
Nej, jeg spiser sådan her.

Nej, det er slut.
Jeg har mistet mig selv.

Hej hej.

Bliver jeg sådan der?
Hvad tænker han mon på?

Sikkert noget kedeligt.

Hvad laver han? Hvordan er han
så naturlig? Hvad tænker han på?

Han skaber nok en fantasiverden,
som kun han kan se.

Er det en fast
eller melet kartoffel?

Der er kun en måde
at finde ud af det på.

Nej, den er rådden.

Den smager ret godt.

– Nyt forsøg. Hvis jeg står ...
– Kan vi snakke lidt sammen?

– Du virker ikke helt okay.
– Klassen skal spille Shakespeare.

– Fordi jeg foreslog det.
– Det var ikke så godt.

Sophie skal spille Julie,
og Sune skal spille Romeo.

– Klassen stemte på ham.
– Det var heller ikke så godt.

Han snød mig. Det må jeg få alle
til at forstå. Jeg siger det.

Det må du ikke sige.
Det gør det bare værre.

Ingen vil høre på dig.
Han har overtaget.

– Hvad skal jeg så gøre?
– Ikke noget. Hold lav profil.

– Luk af for følelserne.
– Er det virkelig godt at gøre?

Det er rigtig godt. Følelser er
menneskets værste fjende.

Nå. Det vidste jeg ikke.

Min læbe kommer
som en pilgrim from –

– for med kys
at slette ud min brøde.

En helgen plejer ej at røre sig,
når man beder smukt.

Rør ej heller dig,
imens jeg plukker mine bønners frugt.

Nej!

– Det føles ikke rigtigt.
– Hvad?

– At Sune er Romeo.
– Hvorfor ikke?

– Fordi ... altså ...
– Hvad?

Han sagde, han ikke kunne synge,
og så synger han godt.

Jeg sagde, jeg ikke ville,
men så fortrød jeg.

Du sagde, du ville lave noget med
Sophie, men så stod hun der alene.

Jeg fik ondt af hende.
Jeg ville bare hjælpe hende.

– Han er en elendig skuespiller.
– Jeg kan lide at spille teater.

– Det mener du ikke.
– Nogle har et naturligt talent.

– Det er ikke kun det.
– Hvad er der mere?

Ham og Sophie.
Når I ikke ser det, –

– så er han ligesom en helt anden.
Han er falsk.

– Hvad mener du?
– Kan du komme med et eksempel?

– Du kan ikke bare anklage folk.
– Det er ikke en retssag.

Nej, men hvis man anklager nogen,
må man have noget, der støtter det.

Jeg har beviser.
Jeg har dem ... herinde.

Hvordan kan jeg komme tilbage?

Er det min hånd?
Jeg ved ikke, hvem jeg er længere.

Er jeg nogen?
Findes jeg? Vent lige.

Håkan? Hvad er der med Sune?

En ond Sune–klon er begyndt i Sunes
klasse og æder Sunes hjerne indefra.

Det var ikke så godt.

Den nye Sune skal spille Romeo sammen
med Sophie, så Sune er misundelig.

– Nu ringer vi til hans mor.
– Nej, det vil jeg ikke.

Så tager vi hen og taler med hende
under fire øjne.

– Hvad hvis hun kun har ét øje?
– Så må vi tale under tre øjne.

– Har du bemærket noget med Sune?
– Ja, har du også bemærket det?

– Ja, hvad har du bemærket?
– Jeg har bemærket en hel masse.

– Det samme, som du har bemærket.
– Så må du tale med hans musiklærer.

– Selvfølgelig. Nu?
– Ja, nu. Med det samme.

– Han ved, hvad det handler om.
– Nej, du må forklare det hele.

Kom så, skat.

– Det er vigtigt, Rudolf.
– Ja.

Misundelse fører ikke til noget.
Man får bare dårlig samvittighed.

Samvittigheden er ligesom en stemme,
der kommer frem, –

– når man har gjort noget forkert,
og forfølger en som en mobber, –

– som burde få en på kassen.
Tænk over det.

Nu skal vi se. Det må være her.

Her er flot.

– Hej. Karin. Jeg er Sunes mor.
– Nej, det er mig.

– Nej, der er to Suner.
– Jeg lavede bare sjov.

Sune er her ikke, men han har sagt,
at der er en anden Sune i klassen.

– Men ikke at han var så smart.
– Har du hørt om forældremødet?

– Og at de skal spille et stykke?
– Ja. Er det ikke sjovt?

– Jeg er begyndt på markedsføringen.
– Markedsføringen?

Jeg synes, sådan noget er sjovt.
Og desuden er jeg kontaktforælder.

Nå? Alle tiders.

Jeg prøver at engagere mig
i Sunes skole. Det er meget vigtigt.

Jeg skal faktisk til at køre,
men hvad ville du sige?

Vi ville bare sige hej
og byde jer velkommen.

– Velkommen til området.
– Sig hej og velkommen.

– Mange tak.
– Vi skal ikke forstyrre.

Det gør ikke noget. Vi ses.

Bliv ved med at gå.

– Vi går den vej.
– Bilen står jo der.

Nej, vi skal herhen.
Det er godt vejr, så vi går lidt.

– Sked du i bukserne?
– Ja. Nej, det gik fint.

– Vil du prøve?
– Nej. Er du klassens ...

Det er ikke, som når ungerne
kommer ind og vil prøve det hele.

Nej, det er skønt.

Min kone ...
Og også mig selvfølgelig.

– Er du musiklærer?
– Ja, midlertidigt.

Men musik er mit liv.
Jeg har lavet alt muligt.

– Jeg har endda siddet på kontor.
– Min søn er ...

Men det var svært at kombinere
kontoret med musikken.

Jeg forsøgte at spille i fritiden,
men det var, –

– som om arbejdet hele tiden lavede
en skal rundt om tonerne.

Melodierne blev tavse.
Så sad man på arbejdet –

– og tænkte, at livet går hurtigt.

Så en dag for 30 år siden rejste jeg
mig og gik og kom aldrig tilbage.

Wow.

Det er det bedste, jeg har gjort.
Jeg fortryder det ikke et sekund.

– Hvor arbejder du?
– Hos skattevæsnet.

– Nå, for fanden.
– Ja.

– Jeg kan måske spille lidt.
– All right.

Vent lige. Jeg sidder fast.

– Hvis du holder den.
– Jeg holder den.

– Man kan bare løsne remmen.
– Det er lettere at klippe.

Sådan.

– Du klippede dit hår af.
– Ja.

– Men det må du have haft længe.
– En 20–30 år eller sådan noget.

Men det vokser vel ud igen.
Er du klar?

– Jeg er mere til trommer.
– Så bytter vi tilbage.

– Så får du også håret tilbage.
– Sådan.

Okay. Så er det nu.

Hvad var det, jeg tænkte på? Vi er
en flok, der mødes og spiller lidt.

Vi skal mødes på torsdag.

– Du kan jo komme.
– Det vil jeg gerne.

– Hej.
– Hej. Hvad laver du?

Noget, jeg skulle have gjort
for længst. Lyttet til mit hjerte.

Kunne du have lyttet,
mens alle var vågne?

Hån mig bare,
men jeg må slippe musikken ud.

Ved du hvad, Rudolf?
Alle har bristede drømme.

– Det er rigtigt.
– Det har jeg også.

Jeg ønskede, vi havde flere penge,
så vi kunne gøre flere sjove ting.

Men det græmmer jeg mig ikke over.
Man må begrave det dybt i sig selv.

Jeg hørte det ikke.
Jeg har musik i dem.

– Jeg er træt. Jeg går i seng.
– Okay. Ved du, hvor bilen er?

Ja, det ved jeg.

Det er godt.

– Så skal du op, skat.
– Hvad er klokken?

Fem. Det er lidt tidligt, men jeg
skal have tid til at forberede mig.

Jeg har købt chips og sodavand
og kager og slik, til når I skal øve.

Du havde ret. Jeg var misundelig
på Sune. Det er hjernespind.

– Det er godt.
– Jeg vil sige undskyld til Sune.

Jeg har skrevet noget ned,
jeg vil sige foran hele klassen.

Når jeg ser dig, indser jeg,
hvor syg jeg har været.

Nemlig. Nu er taxien her.

– Vent. Det er ikke hjernespind.
– Hvad snakker du om?

– Sune er en klon.
– Nej.

Du sagde, Sune kun så dokumentarer
og syntes, Woryagi var barnligt.

Bare glem det.

Jeg så, han så Woryagi
på sin telefon og grinede.

– Nej, det gjorde han ikke.
– Han grinede sådan her.

– Hvad er klokken?
– Det er lidt sent for dig.

Rumlogbog, dag 231.

Stadig ingen spor af min wingman.

Men jeg giver ikke op.
Jeg skal nok finde ham.

– Vil du have en muffin?
– Nej.

Du venter, så det bliver endnu bedre
senere? Det forstår jeg godt.

– Det er her, ikke?
– Jamen ...

Hej. Er I også kommet tidligt?
Det er alle tiders.

Så kan I hjælpe med at bære ud,
for vi skal øve i aulaen.

Det føles lidt mere rigtigt.
Jeg har også sørget for catering.

– Kunst gør en så sulten. Ikke, Sune?
– Vi har også ...

Bare rolig. Alt er helt økologisk.

Der er så meget transfedt og
palmeolie i alting, men bare rolig.

– Ja, det er noget værre skidt.
– Hvad har I med?

Det er bare noget gammelt bras,
som skal til genbrug.

– Gider du smide det ud?
– I hjælpes ad.

Vi er holdt helt op med
at spise sukker hjemme hos os.

Jeg giver børnene små æblestykker,
som man kan rulle i kakao –

– med lidt krummer,
så det knaser lidt.

– Det smager rigtig godt.
– Okay.

Vi har opgraderet lokalet og fået
en fantastisk buffet af Sunes mor, –

– som man ikke behøver
spise af hele tiden.

Men inden vi går i gang,
så vil Sune 2 sige et par ord.

Sune 2 får ordet.

I ved godt, hvad der skete i går.
Jeg sagde en masse om dig, Sune.

At du var falsk og lyver,
og jeg vil bare sige ...

Det synes jeg stadig. Tak herfra.

Jeg troede, vi skulle have
en lille undskyldning her.

Håkan havde ret. Sune har løjet
hele tiden. Her er beviset.

Jeg printede det fra fars register.
Se, der er jeg. Sune Andersson.

Og der er Sune Andén
og hans mor, Gabbi.

– Shit! Han har også en skummel mor.
– Hvad?

Nej. Han er ikke et år ældre,
men et år yngre.

– Og han har boet i Orsa, ikke USA.
– Shit.

Jeg må indse, at han er væk.
Farvel, min bror.

– Jeg troede, jeg havde mistet dig.
– Så let slipper du ikke af med mig.

– Waeby apparooney georgeclooney.
– Hvad betyder det?

– Du havde ret. Han er en klon.
– Ja. Kom, så lægger vi en plan.

– God idé.
– Sune, vi tager svævebilen.

– Ved du, man ikke kan flyve i den?
– Ja, jeg er et barn, ikke sindssyg.

– Hej.
– Hej. Er det din bil?

Nej! Nej, vi har en Lexus.

Den nyeste model. En stor en.

– Netop. NX eller RX?
– RX.

– De er flotte.
– Ja, de er rigtig flotte.

– Hvad laver du så her?
– Ja, det skal jeg forklare dig.

Bilen har stået her længe,
så jeg ville få den fjernet.

Det kan være en narkobil.

– Hvor ubehageligt.
– Nemlig. Der bor mange børn her.

Men hvis du venter her,
så ringer jeg til politiet.

Nej ...

Nu har jeg ringet til politiet ...
Hvor blev den af?

En kvinde kom og hentede den.
Hun så meget ubehagelig ud.

Hun var beskidt og lugtede
og havde tjavset hår.

Hvor væmmeligt. Jeg troede,
vi var flyttet til et trygt område.

Jeg må smutte. Jeg har
nogle økologiske boller i ovnen.

De er til velgørenhed!

– En wrap med kartoffelmos. Værsgo.
– Har du bestilt to?

– Sune, man lever kun én gang.
– Okay.

Han har taget mit navn,
min pige og min værdighed.

– Det vil jeg have tilbage.
– Du skal have hævn.

Denne gang venter jeg
på det perfekte øjeblik.

– Så skal du få hævn.
– Men hvordan?

– Vi sprænger ham i luften.
– Nej.

Vi må bruge vores beviser klogt.

– Værsgo.
– Åh nej. Min Julie er død.

Så kysser du hende,
drikker giften og dør.

Så vil jeg heller ikke leve længere.

Jeg har den bedste plan.

– Vi kommer chili i giftflasken.
– God idé.

– Eller endnu bedre. Rigtig gift.
– Nej.

– Eller rottegift. Han er en rotte.
– Nej.

Nej. Okay, vi tager chili.
Men hvor finder vi det?

– Hvad laver I?
– Vi leger det skæve tårn i Pisa.

I er langt ude.

Ræk mig den. Hop ned.

Hvad laver du? "Bedst før 1990".

– Måske gør det den svagere.
– Eller stærkere. Vi må teste den.

– Det er rigtigt.
– Ikke dig.

Hvem skal så gøre det?

Jeg tror, den er stærk nok.
Skal vi hælde den i øjnene på Sune?

Nej. Chilien er finalen.
Først viser vi Sune beviset.

Sig det ikke til nogen.
Jeg vil gøre hvad som helst.

Hvad som helst? Okay.

Sune har sagt, at han synes,
Sune 2 skal hedde Sune.

Hvad? Det var jeg ikke
forberedt på, men tak.

Sune 2 vil ikke længere spille Romeo,
men overlader rollen til Sune.

Det var jeg ikke forberedt på,
men jeg er klar til at hjælpe.

– Hvorfor vil du ikke spille Romeo?
– Fordi jeg ikke vil.

Du kan jo det hele udenad.

Du sagde i går, at det var sjovt.

– Ikke længere.
– Hvad vil du lave til forældremødet?

Kom nu, Sophie. Vi skal øve.

Min læbe kommer
som en pilgrim from –

– for med kys
at slette ud min brøde.

"Romeo kysser lidenskabeligt Julie."
Det må jeg vel så gøre.

– Der er noget, der ikke stemmer.
– Jamen det står jo her.

Hvorfor ville Sune pludselig ikke?
Der er noget, han ikke vil fortælle.

Hvad skulle det være? Han er vel
mere interesseret i dokumentarer.

– Jeg må snakke med ham.
– Vi skal øve kyssescenen.

Vent. Jeg skal fortælle noget.
Du må love ikke at sige det.

Se der.

– Du kan vente, hvis økonomien ...
– Nej, nu underskriver vi.

Sådan.

– Det føles rigtig godt.
– Vi giver besked, når bilen er klar.

– Kan jeg ikke få den med nu?
– Nej, det tager lidt tid.

Jeg kan tage en anden bil.
Du har jo en masse biler her.

Jeg kan tage ...
Jeg kan tage den der.

Jeg har 60 i power. Hvad har du?
31? Jeg overgår dig.

– Hvordan kan du have så gode kort?
– Fordi jeg styrer.

Hejsa.

– Hvordan går det?
– Godt. Hvem er du?

Jeg er din samvittighed.
Der er noget, der trykker dig.

– Nej.
– Jo.

Det er hans egen skyld.
Hans samvittighed burde psyke ham.

Men giver du mig skyldfølelse,
giver du dig selv skyldfølelse.

Hvor skal du hen? Du kan flygte,
men du kan ikke gemme dig.

Ikke røsti.

– Jeg glæder mig til at læse den.
– Alle tiders.

Hej, Tobbe. Det er mig.

Jeg kan ikke øve i aften.
Jeg skal arbejde over.

Giv den gas.

Hej, Dan. Jeg har ikke indset
det før, men jeg er en blomst.

Og du er en støvle, som tramper på
mig og forhindrer mig i at vokse.

Jeg er 1,80. Der findes måske ikke
så høje blomster ...

Jo, solsikker kan blive meget høje.

Jeg siger hermed op
hos skattevæsnet, –

– og intet kan få mig til
at komme tilbage. Rudolf.

Så vi har fået bevilget lånet?
Jeg ved godt, det er mange penge.

Det er derfor,
vi har brug for lånet. Tak. Farvel.

– Du godeste!
– Vi må snakke sammen.

Vi har fået ny chef på arbejdet,
og rapporten ...

Jeg kan blive fyret.

– Hvorfor har du ikke sagt det?
– Du ville blive sur.

– Er du blevet fyret?
– Nej.

Det var dejligt, skat.

Jeg ville ikke blive sur.
Jeg støtter dig.

– Men det er meget dejligt.
– Jeg har sagt op.

– Hvad?
– Jeg vidste det jo ikke.

Men nu ved jeg, hvad jeg vil.
Jeg vil satse helhjertet på musikken.

– Hvad er det, du siger?
– Du ville ikke blive sur.

– Jeg er ikke sur. Men hvad siger du?
– Jeg siger ...

Jeg er ikke døv.
Selvfølgelig skal du gøre det.

– Er du sikker? Det føles lidt ...
– Hvor mange gange skal jeg sige det?

Ja! Jeg støtter dig!

– Er du med?
– Okay. Undskyld.

Smut du ud og spil på trommer.
Godt for dig.

– Jeg elsker dig.
– I lige måde.

Det er vildt skønt at sidde her.
Det er en frihedsfølelse.

– Jeg synes, du ser yngre ud.
– Synes du det? Tak.

Så er det nu. En, to, tre.

Dan?

– Hej, Rudolf. Jeg fandt den her.
– Det er en gammel rapport.

Den er rigtig god.
Hvorfor afleverede du den ikke før?

Synes du, den er god?
Den er meget inden for boksen.

Så meget,
at den er uden for boksen.

Jeg skulle ikke blive, men finde
den perfekte erstatning for Lennart.

– Og det har jeg gjort nu.
– Alle tiders.

– Hvad siger du så?
– Alle tiders.

Kunne du tænke dig at blive chef?

Du behøver ikke svare
før i morgen tidlig.

– Nu ser du ældre ud igen.
– Ja.

Kan du ikke sove?
Mælken er for gammel.

– Nå. Jeg er ligeglad.
– "Jeg er ligeglad". Ved du ...

– Kan du heller ikke sove?
– Nej.

Jeg leder efter
noget kedeligt at læse.

Men jeg hang fast
i skatteoversigten for 1977–1978.

Jeg blev helt opstemt.
Den er fantastisk.

– Held og lykke.
– Sov godt.

Skat. Jeg har noget at fortælle,
som du vil blive glad for.

Måske bliver du endda stolt.
Hvor er mor?

Hun er gået. Du skulle følge mig
i skole, fordi du er arbejdsløs.

Tak, fordi du har hjulpet Sune
med at komme ind i klassen.

– Jeg har ikke gjort så meget.
– Jo, han snakker altid om dig.

Han ser vist op til dig, fordi du er
så sjov og får folk til at grine.

– Han er også sjov.
– Det har han arvet fra mig.

Hans far og jeg er lige blevet skilt.
Det gik ikke længere. Jeg hader ham.

Så det har været
lidt svært for Sune.

Han var nervøs for at flytte med mig.
Sunes far bor stadig i Orsa.

Sune er genert, så han var bekymret
for at få nye venner og passe ind.

– Du virker som en, man kan stole på.
– Ja, det kan man synes.

– Han er så glad for at spille Romeo.
– Har han ikke fortalt det?

– Hvad?
– Ikke noget.

Det var bare det, jeg ville sige.

– Er du glad nu?
– Skrid.

– Hvad sagde du?
– Det var ikke til dig.

Lille ven. Livet ...
Han tror, han kan stikke af.

– Måske skulle du snakke med ham.
– Det er jeg på vej hen for at gøre.

Du vil bare tvære i det.
Snart siger du: "Hvad sagde jeg?"

Det sagde du,
for jeg er din fantasi.

Det ved jeg godt!

Der er han.

Sune, vent!

Vi må snakke sammen. Jeg skulle ikke
have fået dig til at give mig rollen.

Så du brugte sedlen til
at få ham til at give dig rollen.

– Jeg ville gøre det godt igen.
– Fortalte du Sophie det?

– Nej.
– Du lovede det!

– Hør nu her. Sophie, vent.
– Du afpressede ham.

– Det lyder så alvorligt.
– Det er alvorligt.

– Han løj fra starten af.
– Og så måtte du gerne være værre?

Jeg ved ikke,
om vi kan være venner længere.

Hvordan føltes det?

– Håkan, tryk på knappen.
– Vi er ikke henne ved skolen.

Vi kunne stå af her og købe
en ny bil som en overraskelse.

– Har vi råd til det?
– Ja, det har vi måske.

– Min far er blevet chef.
– Alle tiders.

Ja. Tryk bare.

– Hej. Er de ikke flotte?
– Meget flotte.

– Jeg har lige hentet dem.
– Jeg har lidt blade med.

I stedet for plastiktallerkener.
Det er helt økologisk.

– Altså løv?
– Jeg hentede en masse i skoven.

Er du i bil? Må jeg køre med dig
efter forestillingen?

– Min bil er til service.
– Selvfølgelig.

– Måske skal du dampe bladene lidt.
– Ja, dem damper vi lidt.

Det er rigtig godt.

Hej. Karin Andersson.
Hvordan går det med min nye bil?

– Den er kommet.
– Ikke et øjeblik for tidligt.

– I må aflevere den på Söderskolen.
– Vi kan ikke ...

Bla–bla–bla.
Du gør bare, som jeg siger.

– Hvad handlede det om?
– Det var cateringfirmaet.

– De er forsinkede.
– Det er det værste. Der kommer de.

– Hej.
– Det var godt.

– Er det her, I skal holde fest?
– Ja, men det er dårligt håndteret.

– Hvad er du utilfreds med?
– Jeg har talt med din chef.

– Hvem talte du med?
– Det kan jeg ikke huske.

– Det er i orden nu.
– Jeg ejer firmaet.

Festen foregår ikke her.
Gå ind og kom i gang.

– Tag din pensionistkollega med.
– Det er helt tosset.

Undskyld. Tænk, at man skal være
sådan. Sådan er jeg egentlig ikke.

Det er jeg.

Det kan jeg også være,
hvis det er nødvendigt.

– Undskyld. En besværlig kunde.
– Kunder vil man ikke have.

– Altså besværlige kunder.
– Hvad kan jeg hjælpe jer med?

– Min far er blevet chef.
– Det behøver du ikke sige.

Tillykke. Skal I så have ny bil?

– Kan vi køre lidt rally?
– Nej, jeg skal køre roligt.

Du hørte, hvad han sagde.
Man skal køre roligt i starten.

– Kan vi så køre til Legoland?
– Nej, ikke nu. En anden gang.

Jeg skal køre dig i skole,
og så kører jeg på arbejde, –

– og så skal jeg snakke
med Dan om ...

– For helvede! Brevet.
– Hvad for et brev?

Jeg har lagt et brev til min chef,
som han ikke må læse. Fandens!

– Du må komme med på arbejde.
– Jeg skal i skole. Sune optræder.

Hul i det, Håkan.
Det her er vigtigere.

Jeg sagde, du skulle skride. Jeg har
ikke brug for dig. Du er en fantasi.

Jeg vidste ikke, det var dig,
men du kan også skride.

– Hvad er der nu sket?
– Sophie vil ikke være venner mere.

– Hvorfor det?
– Fordi jeg er blevet ond.

– Du er ikke ond.
– Hvordan ved du det?

Sune, det er barnligt
at have ondt af sig selv.

Jeg er ligeglad med, om jeg er
barnlig. Jeg ved ikke, hvem jeg er.

– Jeg ved, hvem du er.
– Hvem er jeg?

Du er en, der gør det godt igen,
når du har gjort noget forkert.

Inden du begyndte på skolen,
gik der en fyr, der hed Björn.

Nu vrøvler hun igen. Men hun har
en pointe for en gangs skyld.

Jeg er sådan en, som får styr
på tingene. En mester.

Hej, Rudolf.

Hej.

Alle tiders. Jeg ville bare sige,
at jeg gerne vil have jobbet.

Vil du virkelig?
Du virkede meget usikker i går.

Jeg vil virkelig gerne have jobbet.

Godt. Så går vi hen
og snakker med HR.

Vent. Jeg skal lige se på din stol.

Den er meget lækker.
Jeg sætter mig lige og mærker.

Wow. Den er meget ...

Er der et håndtag? Jamen dog.

Det er den perfekte siddehøjde.

Jeg strækker mig lidt. Nå, men ...

– Så føler jeg mig klar.
– Må jeg få mit brev?

– Hvad for et brev?
– Brevet, du har bag ryggen.

Du tog det fra skrivebordet.
Giv mig brevet.

– Det kan jeg desværre ikke.
– Hvabehar?

– Nu er jeg meget forbavset.
– Ja, men ... Nej. Sådan.

Det var kuverten. Her er brevet.

Det kunne du godt have sagt. Nu har
jeg cellulosefibre i hele kroppen.

Det er bleget papir
og lim og blæk.

– Har I set Sune?
– Han var vist på biblioteket.

Tak.

– Har du set Sune 2?
– Jeg så ham i computerrummet.

Hvor er du, Sune?

BILLET TIL ORSA

Nej! Han vil tage hjem!

– Hvem?
– Sune!

– Vi prøver faktisk at læse.
– Og jeg prøver at redde en ven!

Så rejste jeg til Maldiverne
i stedet for. Har du været der?

– Nej, der har jeg ikke været.
– Det må du gøre.

Turkisblåt vand og iskolde drinks.

– Det er min bil!
– Skal du opføre dig som en fireårig?

Jeg er fire år!

– Hvorfor er hans bil større?
– Jeg synes, din bil er flot.

– Nej, den er lille og grim!
– Din bil er god.

Var du lykkelig, da du var der?

Ja. Eller det var der,
vi besluttede at blive skilt.

– Så du blev ikke mere lykkelig?
– Jo. Nej, men vandet var turkisblåt.

Mor, vi skal gøre noget!
Du skal høre på mig nu!

– Vi skal til togstationen!
– Folk er begyndt at komme.

– Sune er på vej hjem. Hjem til Orsa!
– Hvad siger du?

– Toget går om ti minutter!
– Det går ikke. Jeg har ingen bil.

– Vi har jo en bil, ikke?
– Jo, vi har en bil.

Hvad venter I på?

Ved du godt, at der er
en stor parkeringsplads foran?

– Hop ind.
– Vent. Er det ikke narkobilen?

Nej, det er vores bil.

Den fejler intet. Bortset fra
at den er lidt svær at starte.

Nu skal jeg brænde gummi af.

– Sådan har jeg det ikke.
– Hvordan kan jeg stole på det?

Der findes en måde.
Det er min bog fra mellemtrinnet.

Du kan læse her.
"Når jeg bliver stor, vil jeg ..."

– "Arbejde i skattevæsnet"?
– Nemlig.

– Den drøm er der intet i vejen med.
– Jo, det er der.

Det er ikke mit barn.

Nej!

Nej!

Hej.

Sune!

– Men hvordan ... Du fortrød.
– Nej, jeg skal hjem til far i Orsa.

– Nå, så det er det tog?
– Ja.

– Nej!
– Drop dramaet.

Undskyld. Du skal blive her.
Du må ikke tage tilbage.

– Skynd dig!
– Jeg har det bare lidt dårligt.

– Man kan dø af at spise en kuvert.
– Hvad? Nej.

Hvor har du læst det?
Hvor har du hørt det henne?

Hej hej. Værsgo. Hej hej.

– Sophie ...
– Jeg snakker kun med dig på scenen.

– Sophie, hør her.
– Nej! Farvel.

– Hun kan godt lide mig.
– Okay.

Vi befinder os i Verona.

Året er 1528, –

– og familierne Capulet
og Montague er bitre fjender.

Capulet holder maskebal
på deres smukke slot, –

– og den livlige datter Julie
farer rundt blandt gæsterne.

På sin mådeholdne, italienske måde.

Pludselig dukker sønnen
fra familien Montague op. Romeo.

Julie bliver himmelhenrykt
og lynforelsket.

– Hej hej ...
– Lynforelsket.

– Hvor er du smuk.
– Det er dig.

Hvem skulle det ellers være?

Den anden Romeo.

Romeo 2.

Han lod mig være Romeo 1.

Det var godt.
Det var rigtigt gjort af ham.

Vi går straks til sidste akt, –

– hvor Romeo finder sin elskede
livløs ved siden af en flaske gift.

Åh nej! Hvad har du gjort?
Du var så levende for lidt siden.

Det føles godt at gøre det rigtige.
Jeg er et stort menneske.

– Hvordan klarer han chilien?
– Hvad?

– Har du fyldt flasken med chili?
– Det ville du jo have.

– Det var, inden jeg blev Romeo.
– Du skifter meget mening.

– Nu må jeg endelig kysse dig.
– Nej.

– Giv mig flasken, din onde nar.
– Hvad? Nej.

Giv mig den.

Nu kan I fortsætte.

– Har du hældt noget i flasken?
– Jeg troede, du var død.

– Har du det?
– Nej.

– Tror du ikke på mig?
– Det ved jeg ikke.

– Jeg kan bevise det.
– Okay.

– Okay.
– Okay.

Okay.

– Men først vil jeg sige undskyld.
– Det skal du sige til ham.

Det har jeg allerede gjort,
og du har ret.

Jeg har ikke været mig selv,
fordi jeg er forelsket i dig.

Jeg vil ikke miste dig,
men jeg kan ikke styre dine følelser.

Så jeg vil ikke stå i vejen for jer.
Jeg ønsker jer lykke til.

Farvel, mine venner.

Det er almindelig gift.
Jeg skal bare hente noget herinde.

Der var ingen dør.

– Undskyld, jeg løj om bilen.
– Det gør ikke noget.

Jeg så din bil og blev misundelig.

– Men ting er ikke vigtige for mig.
– Det er ikke vigtigt her i livet.

– Skat. Jeg har købt ny bil.
– Far er blevet chef.

– Det havde du ikke behøvet.
– Det ville jeg gerne.

– Det havde du ikke behøvet.
– Nu har jeg gjort det.

– Vi har allerede en bil.
– Ja, men nu har vi to. Hver sin.

Karin. Her er din nye bil,
som du plagede sådan om.

Hej.

Nu har vi tre biler!

Ja ... Det bliver det jo til.

– Kukkuk, Sune.
– Du kan godt gå.

Jeg er ikke samvittigheden længere.
Jeg er vemodet.

Jeg ved, du er forelsket i hende,
men du gjorde det rigtige.

– Snart glemmer du hende.
– Vi skal gå i samme klasse i fem år.

Livet er ikke et eventyr.
Alt ender ikke lykkeligt.

Nogle ting gør ondt.
Såsom at være proppet ned ...

Du ...

der er noget
jeg vil sige til dig

Jeg kan ikke synge nu.
Chilien brænder i halsen.

– Du forstår ingenting.
– Hvad?

– Det er dig, jeg er forelsket i.
– Hvad?

Det har jeg været hele tiden.

– Nej! Jeg tager hjelmen af.
– Nej! Så bliver du kvalt.

– Jeg er ligeglad.
– Det er jeg også.

– Man kan trække vejret.
– Ja.

Vi må have forstærkning!
Vi må trække os tilbage!

Det er løgn.

– Vi bliver totalt smadret.
– Nej.

Ikke i min fantasi.
Ikke hvis jeg bestemmer.

– Sådan skal den vel ikke gøre.
– Det gør ikke noget, far.

Har du fået frosset fjæset før?

Jeg har vist ikke kvitteringen.
Det var dumt.

Highfive!

– Det vil jeg også gøre!
– Nej, bliv ved!

– Jeg vil også være med.
– Du har ingen kræfter!

Nej, men jeg får det her i gang.
Sådan. Nej, den er væk igen.

Den er helt ...
Hvad er det for ... Gudfader.

der findes kun en af mig
og det er mig

der findes kun en af dig
og det er dig

der findes kun to af os
og det er os

der findes kun en af mig
og det er mig

der findes kun en af dig
og det er dig

der findes kun to af os
og det er os

der findes kun en af mig
og det er mig

der findes kun en af dig
og det er dig

der findes kun to af os
og det er os

der findes kun to af os

der findes kun en af mig
og det er mig

der findes kun en af dig
og det er dig

der findes kun to af os
og det er os

der findes kun to af os

Det er det bedste, jeg har gjort.

Oversættelse: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service 2018