All language subtitles for The Equalizer S03 E12

Tidligere ...

- Er alt i orden, mor?
- Jeg blev stævnet.

Din far søger fuld forældremyndighed.

Lad være.

Du skal ikke have følgeskader
af din mors hemmelige liv.

Jeg tror, jeg skaber retfærdighed,
men det er lige meget -

- hvis det gør, at jeg mister Dee.
Jeg holder op og går på pension.

Robin redder liv.

Nu vil hun opgive det,
fordi du kalder hende en dårlig mor.

Verden har ikke råd til at miste
Robyn, og det har Dee heller ikke.

- Miles dropper sagen.
- Hvad betyder det så for dig?

At jeg fortsat kan hjælpe folk.

Jeg må bare finde en bedre balance
mellem arbejdet og familielivet.

- Hvor er de?
- Lad dem i fred.

Min familie har intet at gøre ...

Fortæl så, hvor de er!

- Godmorgen!
- Du er da tidligt oppe.

Hvor er det flot
med striber i fletningerne.

Tak. Jeg er klar til træning med Mel.
Vi skal træne greb.

Ny plan. Mel gør det godt,
men hvis jeg også skal træne dig -

- skal det fundamentale skærpes.
Udholdenhed, tålmodighed, teknik.

Det opbygger et solidt fundament.
Det gøres bedst ved boksning.

Dante gjorde mig en tjeneste
og kontaktede en.

- En boksetræner?
- Byens bedste.

Når han er færdig med dig,
er du i perfekt form.

Basistræning lyder som at starte
forfra. Er det nødvendigt?

Min far sagde altid,
at genveje ender som omveje.

Hør bare. Det er lyden af visdom.

Har en vild sag til dig.
Vi mødes om 30 minutter.

Jeg må på arbejde.

Giv den gas.
Beskyt dig selv til hver en tid!

Pas godt på dig selv.

- Hukommelsestab?
- Det påstår han.

- Ingen ID, han husker ikke noget.
- Hvorfor er han ikke på hospitalet?

Lad ham selv forklare det.

- Fortæl fra begyndelsen.
- Det tager ikke lang tid.

Jeg vågnede i en container
med den her kæmpe bule -

- uden at kunne huske
at få den eller noget andet.

Jeg gik ind på en poolbar for at få
varmen, og bartenderen fik historien.

Han fortalte om dig, så her er jeg.

- Hvor meget kan du huske?
- Grundlæggende ting.

Hvordan man bruger en gaffel,
at nazister er onde, at holde døren.

Er det forkert? Det er det.
Det er nok værre, end jeg troede.

- Hvad med personlige ting?
- Det er problemet.

Jeg ved ikke, hvem jeg er,
eller hvor jeg kommer fra.

- Intet før i morges.
- Hvorfor gik du ikke til politiet?

Det overvejede jeg.
Men så fandt jeg den her i lommen ...

- Er du gal?
- Jeg ville vise den.

- Den er vist ikke ladt.
- Jo, den er.

Og den er blevet affyret for nylig.

- Serienummeret er filet af. Forklar.
- Gid jeg kunne, men ...

- Du kan intet huske.
- Hvorfor har jeg den på mig?

Folk, der har en pistol på sig,
er enten i problemer -

- eller ude på at skabe dem.

Er der et tredje scenarie?
For de to lyder ikke godt.

Hør her. Jeg forstår godt,
at du står i en svær situation.

Men det her er ikke mit gebet.

Der står: "Er du i vanskeligheder?
Har dårlige odds? Jeg kan hjælpe."

Hvis det ikke passer på mig,
hvad gør så? Jeg har ingen andre.

Godt. Hvis du er god nok
og i vanskeligheder -

- kan jeg ikke afvise dig.

Og hvis du er en skidt fyr,
kan jeg klart ikke lade dig gå.

- Vil du så hjælpe?
- Jeg skal prøve. Fingeraftryk først.

- De viser måske, hvem du er.
- Tak.

Tak mig ikke endnu.
Min ven tjekker pistolen.

- Hvis jeg finder noget slemt ...
- Jeg vil bare vide besked.

For uvisheden er uudholdelig.

- Kom.
- Hvor skal vi hen?

Hen til containeren.
Du tabte måske noget deri.

Eller måske husker du noget.

Op med hænderne!
Et-et-to-kombination.

Bevæg dig. Godt slag. En og en.

Stå og bevæg dig. Brug slaget.

Ikke sænke hænderne.
Gå ikke kun efter hovedet.

Kriminalassistent Dante?
Så er jeg her.

- Godmorgen, Delilah.
- Godmorgen.

- Et-et-to.
- Heftigt sted.

Ja. Jeg har selv tilbragt
meget tid her.

- Læg vægt bag.
- Der er en, du skal møde.

Manny. En lokal legende.
Golden Gloves-vinder.

Havde en god karriere som prof.
Kom endda til mesterskabet.

Kom.

Sådan, hold venstre hånd oppe.

Godt. Flot klaret, Jackson. Hej.

Godmorgen, unge dame.
Er det min nye elev?

- Ja.
- Manny, hils på Delilah.

- Datter af en god ven.
- Du må have det særlige program.

- Vil du starte med det?
- Du kender rutinen.

- Det skal de alle igennem.
- Hvad er det?

- Det finder du ud af.
- Godt. Nu skal I få fred.

- Læg dine ting her.
- Fint.

Godt. Det vigtigste
i alle former for kampsport -

- er fodarbejdet. Du bliver
aldrig stærk eller hurtig nok -

- medmindre dit fundament er stabilt.
Stå med en skulderbreddes afstand.

Venstre fod forrest.
Sørg for at bevæge foden først.

Sådan. Venstre fod først.
Ikke slæbe.

Venstre. Prøv igen. Sådan.

I en stor cirkel. Fortsæt.
Igen og igen.

- Hvor længe skal jeg blive ved?
- 500 gange.

- Seriøst?
- Ja. Bliv ved, til jeg siger til.

Sådan. Bliv ved.

Du skal ikke holde op.

- Genkender du noget?
- Det er den der.

Godt. Selv de mindste ting
kan udløse et minde.

Syn. Lyde. Lugte. Man ved aldrig.

Godt. Kig dig omkring. Måske kan du
finde en tegnebog eller ID.

Hej. Hvordan gik det?

Hun er glad for at prøve noget nyt.
Manny tager sig godt af hende.

- Tak, fordi du arrangerede det.
- Klart. Angående mysteriet ...

Ballistikrapporten tager lidt tid,
men fingeraftrykkene gav pote.

Han hedder Roy Hayes.

Hvorfor var hans fingeraftryk
i systemet?

Ikke for en forbrydelse.
Der kan være mange grunde.

Firma-baggrundstjek, lærerstillinger,
ansøgninger til militæret.

En ting til. Hans adresse
er i en lille by i Michigan.

- Hvad laver han så her?
- Godt spørgsmål.

Gør mig en tjeneste.
Send navn og adresse til Harry.

Han kan måske finde ud af mere
om Roy Hayes i hjembyen.

Skal ske. Jeg vender tilbage
om ballistikrapporten.

Godt. Det viser sig, at du hedder
Roy Hayes og er fra Michigan.

Roy? Roy. Jeg hedder Roy. Roy!

Det er sjovt.
Jeg føler mig ikke som en Roy.

Dukker der nogen minder op?

Nej, intet.
Men godt, jeg har et navn.

Jeg frygtede at hedde
"hej, du der" resten af mit liv.

- Siger Michigan dig noget?
- Nej, intet.

Og containeren?
Vækker den nogen følelser?

- Frygt.
- Godt.

- Instinkt kan fremkalde minder.
- Hvorfor frygte en container?

Skal jeg gætte,
flygtede du måske fra nogen -

- ville gemme dig heri
og slog hovedet.

Flygtede fra hvem?

- Duk dig!
- Pas på!

Gudskelov, du er uskadt.

De var to. De kørte nok
rundt og ledte efter ham.

Du havde ret.
Roy gemte sig for dem i containeren.

Har Harry fundet ud af mere
om Roy Hayes?

Ja. Han bor alene
og arbejder i Home Depot.

Harry lagde en besked og bad chefen
ringe tilbage. Han graver videre.

Hej. Jeg vil nødig
virke utaknemmelig -

- men det her tøj er sært.

Ja. Det tilhører min mand.

Du må passe godt på den trøje.

Ja, den ser ud,
som om et barn strikkede den -

- men den er lavet af en berømt,
japansk designer -

- som ingen er sikre på findes.

- Den er altså meget dyr.
- Jaså. Det skal jeg nok huske.

- Fint.
- For resten ...

- Ikke strække den!
- Se her. Jeg har en tatovering.

- Tror I, den betyder noget?
- At du godt kan lide løver?

Lad os sende den til Harry.

Han kan poste den på en sub-Reddit.
Nogen genkender måske kunstneren.

I er virkelig dygtige.

- Nå ja, i øvrigt ...
- Ikke strække ...

Jeg så det, da jeg skiftede tøj.

Det kalder jeg forvirrende trimning.

Ja, mon ikke.

Hov. Det stempel kender jeg.
Det er fra Sanctuary 57.

- "Sanctuary"? Altså en kirke?
- Snarere det modsatte.

Det er en bar på Lower East Side.

Deres klientel er
ikke de mest lovlydige.

Jeg var der måske for
at få to drinks til ens pris.

Pointen er, at du var der.

Så hvis nogen så dig,
ved de måske, hvad du lavede.

Ja. Jeg tager ham med derhen,
så ser vi.

Fint. Jeg hører Harry, om han har
fundet mere om Roys liv i Michigan.

Godt. Roy? Vi tager ind til centrum.

Hold hænderne oppe.

Husk ryggen. Et-et-to.

Sådan. Træk venstre hånd tilbage.

Godt, hold en pause.

Lad os træne med sjippetov. I orden?

Fødderne er for langt fra hinanden.

Efter halvanden time
er det stadig forkert.

Lige så svært, som det er kedeligt.

Det er frustrerende, men lyt
til Manny. Han er den ægte vare.

- Jeg har ikke set dig her før.
- Det er første gang.

- Kommer du her ofte?
- Ja. Hver dag. To gange dagligt.

- Det er da ret hardcore.
- Jeg træner til juniorolympiaden.

Er det rigtigt? Nøj, hvor vildt.

- Hvor sejt.
- Ja, hvis jeg kommer med.

Når du kommer med.
Jeg hedder Delilah.

Jackson.

Delilah er et smukt navn.
Det klæder dig.

Træner du til noget,
eller er det bare selvforsvar?

- Lidt begge dele.
- Hold ved. Du har potentiale.

- To drinks til ens pris!
- Er det ikke lidt tidligt?

Roy. Du sagde, at du måske
kom for drinks til halv pris.

Du huskede vist det skilt.
Det er godt! Se, om du husker andet.

Jeg ... vi kunne stå foran en kirke,
og det ville være det samme for mig.

- Jeg får aldrig min forstand igen.
- Hallo! Tag det roligt.

Hør her. Jeg så mange
hovedkvæstelser i militæret.

Det vigtigste er ikke at miste modet.
En gnist kan tændes når som helst.

Der er hun jo. Hej. Hvad så?

Som her! Kom!

Stop, det ser ud til at gøre ondt.
Jeg vil bare tale med dig.

Jeg har intet at sige. Skrid!
Forsigtig, det er en designertaske!

- Er det?
- Godt, det er en god kopi.

Jeg vil ikke have ballade.

- Godt. Hvad hedder du?
- Nina.

Fint, Nina.
Du så ham og løb. Hvorfor?

Fortæl mig det, eller mine venner
i politiet begynder at hænge ud her.

Jeg snuppede måske, eller måske
ikke, hans pengeclips i går.

Det er derfor, du er her, ikke?

- Jo ... jo, helt klart.
- Fortæl alt om i går aftes.

- Hvordan mødtes I?
- Jeg hang bare ud inde på baren.

Han vinkede mig hen og sagde,
at han savnede selskab.

Men så ænsede han knap nok,
at jeg var der.

Jeg måtte føre ordet,
hvilket ikke lige er mig.

Men så rejser han sig og vil gå,
før vi har ordnet forretningen.

Vent lidt. Godt. Du sagde, at du var
forelsket i mig og ville giftes.

- Man må jo gøre en indsats.
- Jeg husker noget!

Ellers noget?

- Nej.
- Hold ved. Kom med pengeclipsen.

- Hit med den.
- Jeg har den ikke længere.

- Kender du til legemsundersøgelser?
- Godt.

Jeg har muligvis
brugt nogle af pengene.

Valor Motel. Du er jo ikke herfra.
Måske opholdt du dig her.

Tak. Kom.

Pokkers.

Alt i orden?
Du virker ved siden af dig selv.

- Ja, jeg har bare mareridt.
- Det kender jeg godt.

Jeg har et,
hvor jeg er med i et madprogram -

- og jeg er ved at lave en perfekt
mørbrad omviklet med bacon.

Apropos mørbrad, kigger jeg ned.
Jeg er nøgen. Kun et kort forklæde.

- Vi har talt om at dele for meget.
- Nå ja. Undskyld.

- For mange detaljer.
- Jeg er nok bare stresset.

Det siges jo, at drømme er
beskeder fra ens underbevidsthed.

Ja, måske.
Har du fundet ud af mere om Roy?

Først var der ikke meget.

Lokalt college,
adoption af en pekingeser.

Intet på sociale medier.
Jeg gravede lidt dybere -

- og jo dybere, jeg gravede,
desto mere sikker er jeg på -

- at hans elektroniske aftryk
er falsk.

- Hvad?
- Forbrugsmønstret er sært specifikt.

Normalt forbrug er mere tilfældigt.
Det her er for perfekt.

Som om det er kunstigt skabt.

Baseret på det og andre tabeller
er jeg 99 procent sikker på -

- at hans identitet
er det pure opspind.

Han er ikke Roy Hayes.

Dante. Hvad har du til mig?

Her er det. Nummer 24.

Noget her må fortælle os
mere om mig.

- Hvorfor jeg kom til New York.
- Ja. Bevar optimismen.

- Hej, vi er ved motellet. Hvad så?
- Ikke noget godt.

Ballistikrapporten er kommet.

Pistolen blev brugt ved et mord
for fem dage siden.

Interessant.
Jeg spurgte i receptionen på vej ind.

- Roy ankom for seks dage siden.
- Skal vi ikke ind?

Jo.

Lad os ikke forhaste os.
Han fandt den måske i går.

At han har den, betyder ikke,
at han er morder.

Måske ikke, men et blodplettet
motelværelse gør måske.

Se lige. Er Roy Hayes morder?

Beklager, Rob, men vi bør
nok overgive ham til Dante.

Jeg ved ikke. Men jeg er sikker på,
at du ikke hedder Roy Hayes.

Det er et alias, du fandt på for fire
år siden, da du kom til Michigan.

Så ud over alt det her
er jeg på flugt?

Det bliver værre og værre.
Jeg er et frygteligt menneske!

Hvilken anden forklaring
kan der være?

Alt tyder på det modsatte,
men min fornemmelse siger mig -

- at der er mere i det end som så.

Her er noget om Roys tatovering.
En fyr på et forum siger -

- at han genkender stilen og mener,
at kunstneren har butik -

- i Ditmas Park i Brooklyn.

- Ca. en kilometer herfra.
- Tag Roy med til tatovøren.

Se, om nogen ved,
hvem Roy var før Roy Hayes.

Harry og jeg prøver på at få
overvågningsoptagelser fra motellet.

Hold det afslappet. Drej håndleddet.

Slå til. Drej hoften.
Fortsæt. Det har du styr på.

Pausen er slut, unge dame.
Du stopper, når du er færdig -

ikke, når du er træt.

Du ved, hvad du skal gøre.

Så du det?

- Det angår ikke mig.
- Nemlig.

Beklager, at jeg spionerede.

Det er ikke et fuldtidsjob. Af og til
får jeg penge for at aflevere pakker.

Det er hurtige og lette penge.

- Jeg forstår.
- Men?

Det er bare ...
du er vist noget særligt her.

Alle mener,
du har en reel chance for succes.

Det er en skam at se dig risikere
det, der virker som en lys fremtid.

Der er måske ingen fremtid.
Uden penge, ingen træning.

- Intet udstyr eller korrekt diæt.
- Jeg forstår.

- Men der er altid en måde.
- Så enkelt er det ikke.

Som jeg fik at vide i morges:
Genveje ender som omveje.

Det er lige meget.
De lader mig alligevel ikke stoppe.

- Sig ikke noget til Manny.
- Det lover jeg.

Men det burde du måske.
Han kan muligvis hjælpe.

Jeg har et par optagelser
af Roy på motellet.

- Jeg fandt det her:
- Er han død eller bevidstløs?

Hans ansigt er for utydeligt
til ansigtsgenkendelse.

- Zoom ind på nummerpladen.
- Ja ...

Godt. Bilen tilhører Pedro Martinez.

Mon det er ham i bagagerummet?

- Vi må finde bilen.
- En ældre model. Ingen GPS.

Lad os se, om Pedros telefon
er tændt. Det er den.

- Pedro standsede i vejsiden her.
- Send adressen.

- Sig til, hvis den flytter sig.
- Ja.

Slået tilbage til start. Jeg hedder
ikke Roy og er ikke fra Michigan.

- Men jeg er morder.
- Det ved vi ikke.

Hvad er forklaringen så?
En pistol og blod på værelset.

Jeg har gjort nogen ondt.

Hvis det hjælper, mener alle ikke,
at du er i stand til at dræbe.

Min ven ville ikke hjælpe,
hvis hun troede det.

Godt, det er her.

Og der er lukket. Skønt.
Nå, det var en blindgyde.

- Hvor skal du hen? Bilen er her.
- Jeg er ikke sikker.

Noget er bekendt. Som om mit hoved
ved, hvor det skal hen af sig selv.

Godt. Tænk ikke over det,
bare flyd med.

Vi skal til venstre her.

- Skal vi krydse gaden?
- Det tror jeg.

Der er noget ved kvarteret ...
jeg husker den her gade.

Det føles,
som om jeg har været her før.

Det er meget stærkt.
Jeg husker det ... vent!

Her.

- Det er et åsted. Kender du det hus?
- Ja.

Der er et soveværelse bagest.
Og en dør ud til køkkenet i siden.

Jeg ved det,
men jeg aner ikke hvordan.

- Hej, Mel. Næppe et hyggeopkald.
- Desværre ikke.

Jeg er ved et åsted og sendte
adressen. Hvad skete der her?

Lige et øjeblik.

Manddrab. Et brutalt et.
En mand blev skudt -

- og fik skåret tungen af.
For ti dage siden.

Du store.

Vil du sende mig et billede af ofrets
kørekort og anden mulig info?

- Angår det jeres nye klient?
- Måske. Hvorfor?

Antallet af mord stiger.
Hvornår må jeg tale med ham?

- Snart. Det lover jeg.
- Det løfte har du bare at holde.

Kom nu, kom nu ...

Roy.

Genkender du ham?

Det er ...

Det er min far.

Det er min far! Hvis nogen ved,
hvem jeg er, er det ham!

Roy, det gør mig meget ondt.

Din far blev dræbt her
for ti dage siden.

Hvad? Det er umuligt. Blev min far
myrdet for ti dage siden?

Og fire dage senere kom du til byen
og købte en pistol på gaden.

- Tror du ...?
- Ja.

Jeg tror, du kom
for at få hævn, og ...

- ud fra blodet på motelværelset
tror jeg, det lykkedes.

Det viser sig, at kunstneren
tidligere kendt som Roy Hayes -

- faktisk hedder Eric Davies.
Moderen døde tidligt.

- Faderen, Arthur, opfostrede ham.
- Jaså.

Da Erics far bliver dræbt,
vil han have hævn.

- Nogen mistænkte?
- Ja. Jeg sender et billede nu.

Rodolfo Martinez.

- Det var ham, der skød efter os.
- Han er skingrende psykopat.

Talrige voldsdomme. Blev fængslet
for tre år siden for mord -

- da han dræbte en forbipasserende
i en skudduel.

- Vidnet var ...
- Eric Davies.

Det forklarer den falske identitet.
Han var i vidnebeskyttelse.

Ja. Rodolfo burde stadig
sidde i fængsel -

- men blev løsladt
på grund af tvivl om bevisførelsen.

Rodolfo løslades, myrder Erics far
og skærer hans tunge af -

- som et budskab om at sladre.

Vent ... ham fyren,
Eric gemte i bagagerummet.

Hvad var hans efternavn?

Martinez. Ligesom Rodolfo.
Tror du, Eric fik hævn -

- ved at dræbe Rodolfos bror?

Jeg har lige fundet bilen.

Så finder vi nok ud af, om Roy/Eric
er en flink fyr eller morder.

- Pedro Martinez?
- Ja! Slip mig fri! Nu!

- Hvadbehager?
- Stammede jeg? Luk mig ud!

Hvis jeg lå bundet i et bagagerum,
ville jeg spørge pænt.

- Ved du, hvem min bror er?
- Ja. Rodolfo.

Medmindre du vil blive liggende,
så fortæl mig om Eric Davies.

- Godt, som du vil.
- Nej! I orden ...

Jeg var på Sanctuary 57 i går.

Da jeg gik, dukkede Eric op
og truede mig med en pistol.

- Jeg skulle køre os hen på et motel.
- Hvorfor?

Hvor skulle jeg vide det fra?
Godt, godt!

Han førte mig op på værelset
og bad mig ringe til min bror.

Jeg nægtede og gik efter pistolen.
Den gik af. Jeg blev skudt i benet.

- Ikke lige din heldige dag.
- Han forbandt mit ben.

Bad mig igen ringe til Rodolfo.
Sagde, han ville snakke.

De mødtes vist et sted her,
for Eric parkerede og kom ikke igen.

- Fik min bror onduleret ham?
- Nej, men han prøvede på det.

Eric lagde en god årepresse.
Du burde takke ham.

Nej, nej, lad være!

Luk mig ud! Kom nu!

Nu ved vi da, at Eric ikke er morder.

Hvorfor ellers mødes
med sin fars morder?

Vent lidt. Erics bizarre
brystbehåring. Han bar mikrofon.

- Han ville få Rodolfo til at tilstå.
- Nøj. Det er verdens dummeste ide.

- Men han er da modig.
- Ja.

De mødes, det går galt,
og Eric må løbe for livet.

Han slår hovedet,
da han gemmer sig i en container.

- Han er heldig at være i live.
- Rodolfo indhenter ham snart.

- Hvor er han nu?
- Eric ville ikke forlade huset.

Jeg bad Dante sende en betjent,
der kunne lukke ham ind.

Det kan nok udløse flere minder.

David-83, betjent beder om
assistance på 10th og Broadway.

David-83, jeg er der om fem minutter.

Eric, jeg fik et nødopkald.
Bliv her. Jeg sender en patruljevogn.

Det er mig.
Han er alene i huset nu.

Sørg for, at han ikke går.
Jeg er på vej.

Bliv herude og hold udkig.

Det her har jeg ventet på i tre år.

Vend dig om! Jeg vil se dit ansigt,
når jeg dræber dig.

Hvad ...?

Lad os hænge lidt ud, du og jeg.

Smid den fra dig.
Her siger jeg normalt "rør dig ikke".

Men jeg ville næsten ønske,
du gjorde det.

Eric! Vent nu lidt!

Han dræbte min far
og skar hans tunge af.

Ja, og det skal han bøde for.
Men dræber du ham, er dit liv slut.

Jeg er ligeglad!

Eric. Jeg ringede
til din arbejdsplads.

Bad dem kontakte alle,
der kender dig.

Datoen på din arm.
Det er din søns fødselsdag.

Eric, det her er din kæreste.
I har et barn sammen.

- Har jeg en søn?
- Ja.

Jeg elsker dig, far. Kom hjem.

Kom hjem, skat.

Nu husker jeg dem.

Tak, fordi du bevægede dig.

Tænk over det,
for du foretager trækket.

Jeg skal lige smide noget affald ud.
Øjeblik.

Hej, du der.

Jeg har boet her i kvarteret i 40 år.

Der er ikke mange, jeg ikke kender.
Du er ny.

- Og?
- Nu skal du høre.

Jeg vil foreslå dig at lytte

Der handles ikke
i nærheden af min træningssal.

- Aldrig nogensinde.
- Ikke det?

Ved du, hvad jeg synes? Det lyder
som en gammel mands gamle regel.

Tja. Jeg vil foreslå dig
at forlade stedet.

For ... ellers opdager du,
hvor gammel jeg faktisk er.

Vil du have mere
gammelmandsteknik?

- Vil du?
- Det er ikke forbi, gamle.

Husk det, jeg sagde.

Ja, smut med dig.

- Er alt i orden?
- Ja.

Det var godt, du kom til mig.
Hold fokus på træningen.

Er det forstået?
Tilbage i ringen. Du skal arbejde.

Det skal nok gå.

Det ser godt ud. Husk skulderbredde
mellem fødderne ...

Lyt til Manny. Han er den ægte vare.

Ja.

Pas på hovedet.

Tak for hjælpen. At kalde betjenten
væk afgjorde sagen.

Nu ryger Rodolfo ind, hvor han
hører til. Han får en lang straf.

- Tak for at lade Dee møde Manny.
- Han vil gavne hende.

- Ja, det tror jeg også.
- Hun er en imponerende ung dame.

Det er din fortjeneste.
Sådan som du har opdraget hende.

Tak, Marcus.

- Han drømmer om sin far.
- Sig, at jeg snart er hjemme.

- Jeg elsker dig.
- Mr. Eric Davies.

- Det viser sig, at du er god nok.
- Ja, det var på vippen en overgang.

Tak ... for alt.
Tak, fordi du troede på mig.

- Nå ... hvad så nu?
- Jeg tager det første fly hjem.

Mr. Roy Hayes har et godt liv
at vende tilbage til.

- "Løvfældende". Godt ord.
- "Løvfældende"?

Nemlig. Sådan.

- Jeg er ved at lære det.
- Du er fantastisk god.

Selv om du prøvede med "yodle".
Hvad hulen er det at "yodle"?

- Jeg var tæt på.
- Hej.

- Hej, skat.
- Hej!

- Vi starter på ny. Vil du være med?
- Jeg har åbnet en god flaske vin.

- Kom og hyg dig.
- Der er intet, jeg hellere vil.

Ja. Nå, Dee ...

- Hvordan går det hos Manny?
- Det var så repetitivt.

Jeg skulle bare ...

Jeg mener det. Men ... du havde ret.

- Manny er perfekt at træne hos.
- Jaså?

Han deltog engang
ved mesterskabet i weltervægt.

Jeg reddede engang fem landsbyer
i Afghanistan fra bombning.

- Det kan jeg ikke slå.
- Fortæl, hvad der mere skete.

Nå ja ...

- Jeg mødte en dreng.
- Og der har vi det.

Den egentlige grund til, at du vil
træne hos Manny. Godt ...

Fortæl mig det hele. Kom så.

Godt. Han hedder Jackson.
Og han er bokser.

- En god start.
- Han er høj og kvik.

- Det er godt.
- Han er stærk og har brune øjne.

- Brunt hår. Han er virkelig sød.
- Behold ham.

- Er han sød?
- Ja. Og ...

Tekster: Josephine Salome Ulnits
Iyuno