All language subtitles for Rookie Blue - S06E09 (2010) WEB.dan

Hej.

Der er varmeadvarsel i dag, så man
skal indtage en masse væske.

Jeg ved ikke, hvorfor de ikke
bare siger "drikke meget".

- Steve har skrevet et brev til dig.
- Godt for ham.

- Du besvarer ikke hans opkald.
- Jeg har intet at sige.

Måske kunne du lytte til ham?

Hvis han er skyldig,
må der være en forklaring.

Traci, det har været hæsligt. Alle
stirrer på mig og har ondt af mig.

- Ingen har ondt af dig.
- Har du monopol på det?

Din bror gjorde det værste,
en betjent kan gøre.

Han er en løgner og korrupt,
og det kunne man nok forvente, Gail.

- Tror du, at vi er ens?
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro.

Jeg troede, at par skændtes,
når de planlagde deres bryllup.

Om hvad? Oliver er tilbage, livet er
mærkeligt, og jeg er taknemlig.

Så er alt i orden.
Julebryllup den 12. december.

- Reception på La Valiant.
- Ja.

Ingen særlige ønsker?
Ingen store fantasier?

Tag ikke jeans på.

- Cowboyjakke?
- Nej. Slet ingen denim.

Okay? Og pinlige taler
og fulde slægtninge er ikke lige mig.

Der er en ting til.

Måske ingen Marlo.
Er det for meget at sige?

Det er det nok,
men på samme tid føler jeg ...

- Ingen Marlo.
- Tak.

Velkommen tilbage.

Tak, Andy.

Jeg vil byde Shaw
velkommen tilbage.

Som I kan se, har han besluttet
at arbejde på gaden igen.

Vi vil savne ham,
men sådan er storbyen.

Apropos, så bliver varmen værre -

- og strømmen er gået i hele centrum.

Vi åbner receptionen,
så folk kan komme ind og køle af.

Epstein og Price står i receptionen.
Vær imødekommende og hold orden.

Dov og Chloe til receptionen.
Hvad tænker han på?

Jeg vil også byde en ny velkommen.
Kriminalbetjent Anderson.

Frankie hjælper os,
mens Nash har orlov.

Peck, hun får brug for hjælp
til at finde sig til rette.

Gail skal lave papirarbejde.
En begynderfejl.

Varmen gør folk uforudsigelige.

Så gå ud og tjen,
beskyt og slap af. Tak.

Jeg havde klaret den replik perfekt.

Det handler ikke om viljestyrke.
Det ved vi godt.

Humørforstyrrelser, depression,
angst, bipolar lidelse ...

Det er genetisk og forværres
af dramatiske begivenheder.

Stress, biokemiske ændringer ...
Det er ikke din skyld.

Okay?

Marlo, vil du begynde i denne uge?
Hvordan har du det?

Jeg føler mig gravid.

Meget gravid. Der er et par uger
tilbage, og jeg er rædselsslagen.

- Hvorfor?
- Det sædvanlige.

Fødsel. Angst.

Bliver jeg en god mor?
Vil jeg give sygdommen videre?

- Og faren? Hvordan har han været?
- Alle tiders. Meget støttende.

- Sylvia, er du okay?
- Ikke rigtig.

Jeg kan ikke høre meget for tiden
på grund af den summen i ørerne.

- Hvornår har du set dr. Neston?
- Jeg er så træt af læger.

Jeg vil bare have det til at stoppe.
Jeg kan ikke slippe af med ham.

- Hvem?
- Min mand.

Jeg kan se hans ansigt. Hans læber
bevæger sig og alle hans løgne.

Det bliver spillet igen og igen
i mit hoved.

Jeg må have ham ud af mit hoved.

Jeg må af med ham en gang for alle.

Hjælp mig!
Alan er blevet stukket ned!

- Alan, bliv hos mig.
- Hvad er der sket?

Det ved jeg ikke.
Vi skulle hente kaffe, og han lå her.

Ring til alarmcentralen.

Lidt tilbage. Tilbage, okay?

Træd tilbage.
Så nogen et våben? Saks? Kniv?

- Det ved jeg ikke. Jeg så intet.
- Hvad skete der, Alan?

- Jeg ringer fra Lakehurst.
- Vi sørger for, at du får hjælp.

En af vores patienter
er blevet stukket ned.

- Så nogen, hvem der gjorde det?
- Lå han der bare?

Der var ingen her.

Jeg vil ikke have, at en gammel dame
får stjålet sin taske -

- men at løbe efter nogen
ville være godt i dag.

Pas på, at du ikke forstrækker
en hasemuskel.

Tror du, at skrivebordstjenesten
har ødelagt mig?

Du skal vide,
at mine hasemuskler er som stål.

- Mærk.
- Aldrig.

En lille slåskamp ville være godt.

Et par fjolser,
der kæmper med næverne.

Vi blander os og stopper det.
Sammy, så er jeg klar.

- Du ser godt ud.
- Tak.

Kom nu, Diaz.
Skurkene kommer ikke til os.

Marlo har lige ringet. Der har været
et knivstikkeri på Lakehurst.

- Den psykiatriske klinik.
- Det ved jeg.

Marlo var der til gruppeterapi,
og nogen blev stukket ned og berøvet.

Collins og Moore er på vej. Også jeg,
og jeg har brug for dig der.

- Okay. Så kører vi.
- Tak.

Det er bedre end at dele vand ud.

- Goddag, betjent.
- Godmorgen.

Lad os være civiliserede.
Venskabelige kolleger?

Okay. Så lad os samarbejde
som venskabelige kolleger.

- Hvad er problemet?
- Ikke noget.

Jeg troede, at jeg havde vist, at jeg
kan mere end at stå i receptionen.

Jeg er enig. Dine evner er ikke
egnede til denne opgave.

Tak, Chloe.

For at stå i receptionen
skal man være forstående -

- åben og indbydende.
Jeg er enig. Det er ikke lige dig.

Marlo. Hvordan har du det?

Fint. Jeg var her ikke, da det skete.
Vi var inde ved siden af.

- Hun reddede hans liv.
- Okay. Hvad skete der?

- Nogen ville vel have hans penge.
- Ved du ikke, hvem det var?

Nej. Her var fem eller seks personer,
men ingen så noget.

De er i et rum nedenunder.

- Har vi fundet et våben?
- Ikke endnu.

Alan Douglas, 20 år. En af beboerne.

Han har skizofreni,
men ikke en voldelig fortid.

- Fjender?
- Aner det ikke.

Men hans bofælle, George,
er nedenunder.

Tremmesengen kom i aftes. Den er
smuk. De har også samlet den.

Jeg vidste ikke, at du havde købt en.
Valnød eller honning?

- Espresso. Jeg fulgte mit instinkt.
- Espresso. Godt valg.

Der er cirka tre uger tilbage.
Jeg arbejder på min fødselsplan.

Når barnet bliver født, skal hun være
hos mig, for jeg har maden.

Det kræver en landsby. Ikke?

De er derinde.
Undskyld mig et øjeblik.

Se, hvem det er.

- Hej, Sadie.
- Sam!

- Andy. Det er længe siden.
- Hej.

Hej. Hvad laver du her?

Jeg kommer her
et par gange om ugen.

For at lære at håndtere min angst
og den slags.

Jeg prøver at navigere det.

Godt. Jeg er glad for,
at du er ved at få styr på dit liv.

Jeg prøver. Noget nyt om fyren?

Kendte du ham?

Nej, men vi har været i gruppeterapi
sammen. Han virker flink.

- Du så ikke, hvad der skete?
- Nej.

Det var os, der fandt ham,
men han lå der allerede.

Han var i jeres gruppe
tidligere i dag.

Ja, han var der nok i et kvarter.

Så sagde han,
at han skulle på toilettet.

Det her sted begynder at føles skørt.

Vi er alle skøre, ikke?
Men mere skørt.

Sadie, sid ned. Godt at se dig.

Tak for jeres tålmodighed. Vi lytter
til jeres forklaringer om lidt.

Sæt jer til rette. Vi sætter pris
på jeres samarbejde. Tak.

Det sker,
at patienterne af og til skændes -

- men jeg har aldrig set et våben.
De plejer at være rolige.

Jeg har været her i ti år. Tingene
har ændret sig det sidste halve år.

Patienterne er vrede.
De afpresser personalet for penge.

- Jasmine, har du set Sylvia?
- Hun gik.

- Vi må finde hende.
- Hvem er Sylvia?

- En i gruppen. Jeg er bekymret.
- Er hun indblandet?

Nej. Jeg tror, at hun er farlig.
For hendes mand.

Hun truede ham på livet,
lige før alt det her skete.

Jeg må finde hende.
Jeg finder ikke bare på det.

Vent. Du har Nick og Duncan.
Jeg går med hende.

Tak.

- Det er ret stille i dag.
- Stille er godt.

Varmen har fortrængt
deres kriminelle impulser. Ærgerligt.

- Noget nyt om din afløser?
- Ikke endnu.

Det er ikke mit problem. Diaz,
nu skal du høre, hvad jeg har lært.

Hele denne katastrofe. Steve Peck,
den korrupte politimester.

Her er, hvad jeg ved,
her og nu. To betjente i en bil.

Alt andet er politik og ego.

Nogen må gøre noget.

- Har I en telefon, jeg kan låne?
- Ja, en mønttelefon i hjørnet.

Jeg har ingen småpenge.
Må jeg låne din telefon?

Nej, desværre.
Jeg må holde linjen åben.

Min kæreste har astma og ingen
aircondition. Er hun mon okay?

- Værsgo.
- Tak.

Lidt empati ville være rart,
især fordi du har astma.

Jeg har ikke set din inhalator længe.

En pumpe? Det er ikke sødt.

Jeg finder ikke på det om Sylvia.

- Nej, det ved jeg.
- Jeg har en sygdom.

Jeg prøver ikke at undskylde.

Det var godt, at de tog min pistol,
og jeg er glad for mit nye job.

Men hvis jeg
for eksempel havde haft kræft -

- havde alle i afdelingen lavet mad
til mig eller løbet ti kilometer.

Det ville der ikke være nogen skam i.

Marlo, lyt til mig.

Hvis du vil have det,
kan jeg lave noget mad til dig.

- Hvad ved du om Sylvia?
- Hun har været gift i ni år.

Hun vil have børn. Han vil vente.

- Undskyld, hvor gammel er hun?
- Præcis. Tiden er ved at løbe ud.

Til sidst indrømmer han,
at han ikke vil have børn.

Hun bliver knust, men bider det i sig
og bliver hos ham.

- Og så dropper han hende.
- Ja. Hun er bipolar.

Hun har været i gruppeterapi,
og jeg troede, at hun havde det okay.

- Indtil i dag?
- Ja.

George Hepford.
Er du Alans værelseskammerat?

Jeg var heldig. Alan er en god fyr.

Jeg hader at sove sammen med
skizofrene, men Alan er sød.

Han køber bøger til mig på nettet
og lader mig aldrig betale tilbage.

Generøs som bare fanden.

Måske er det derfor,
folk prøver at afpresse ham.

Hvem prøver at afpresse ham?

- Hvad hedder du?
- Dan.

- Dan hvad?
- Dan McCann. Jeg er 26.

- Vent. Hedder du Dan McCann?
- Jeg ved det. Det er skørt.

- Hvorfor kalder du dig ikke Daniel?
- Jeg har prøvet. Det holder ikke.

Det holder ikke.

Dan McCann. Jeg kan lide det.

- Kan du fortælle, hvad der skete?
- Jeg var på vej hjem fra træning.

Jeg kom ud på gangen.
Jeg hørte en masse skrig.

Jeg kom ud på gangen,
og han lå bare på gulvet.

Det var underligt.
Hans pung lå ved siden af ham.

Hans pung lå på vid gab.

- Okay. Var du den første på stedet?
- Nej, nej, jeg kom ikke først.

Elise var der. Johnny var der.
Johnny var der først.

Sadie var der også.

Johnny var der først.
Ja. Johnny var der.

- Elise Kowalchuk.
- Jeg kan skrive for at spare tid.

Må jeg gå bagefter? Det er
lønningsdag. Jeg vil ikke være her.

- Lønningsdag? Hvor arbejder du?
- Checkdag.

Sygepengene kommer
hver anden torsdag.

- Månedens to bedste dage.
- Bor du her?

Fra tid til anden.
Jeg har problemer med impulskontrol.

Før satte jeg ild til ting.
Nu er det kleptomani.

- Jeg stjæler ting.
- Det ved jeg.

Men jeg stjal ikke Alans penge.
Jeg stjæler kun for at afreagere.

Det giver mig balance.

- Hvad?
- Min kuglepen.

Du ønsker nok, at du var kommet ud
af din uniform, før det her skete.

- Hvabehar?
- Du er en Peck.

Peck-folk var engang
politikongelige. Og nu?

En skam, at du ikke blev forfremmet,
før Steve knuste dig.

Har vi et problem?

Det må være hårdt. Er det svært,
at alle tvivler på dig -

- og at du skal bære
hans navn på dit bryst?

Forvent aldrig at blive efterladt
alene med penge eller stoffer.

- Jeg har aldrig taget noget.
- Er det ikke lige meget nu?

Ved du hvad? Du kan hviske om mig.

Du kan tvivle på alt, hvad jeg gør.
Det generer mig ikke.

Jeg kan arbejde og spise alene.

Folk behøver ikke stole på mig.

Det var godt.
Det var syv løgne i træk.

- Hvordan går det?
- Vi er næsten færdige.

- Collins?
- Jeg har én til.

- John. John et eller andet.
- Johnny Mac.

- Hvor er han?
- På herretoilettet.

Han skulle tisse.
Han kunne ikke holde sig.

Moore, kan du finde ham?
Collins?

Hvis man skal, så skal man.
Det er ikke min skyld.

Sam!

Vi skal bruge
en ambulance til Lakehurst.

Det ligner en overdosis.

Nick, tag tid.
Han må ride stormen af.

- Har I tilkaldt en ambulance?
- De er på vej.

- Får han ofte anfald?
- Nej.

Han plejede at tage heroin,
men er blevet overvåget hele dagen.

Han var i banken tidligere,
men jeg var sammen med ham.

Han kommer tilbage. Sådan.

Sådan.

- Hej.
- Hej.

Vi leder efter Sylvia Blake.

Hun flyttede for et par måneder
siden. Til en lejlighed.

- Hun har ikke sagt, huset er solgt.
- Nej. Jeg er flyttet ind.

Sylvia og Andrew er gået
fra hinanden. Huset er hans.

- I kan få hendes nye adresse.
- Er Andrew her nu?

- Ja, han er ovenpå.
- Må vi tale med ham?

Det er ikke køligere herinde.
Strømmen er gået.

Andrew! Kan du komme herned?

Undskyld, jeg kommer.

Hvad er der galt? Hvad er der sket?

Har du talt med Sylvia?

I et stykke tid. Advokater, aftaler.
Så havde vi ikke mere at tale om.

Så du har ikke hørt fra hende?
Hun har ikke truet dig?

Jeg ringede for nylig for at fortælle
hende, at Lea var gravid.

Vi har fælles venner.

Du havde sagt,
at du ikke vil have børn.

- Jeg ville ikke have børn med hende.
- Hvorfor sagde du ikke sandheden?

"Jeg længes efter at få børn,
men ikke med dig."

Sylvia er så dramatisk.

Dramatisk? Du ved vel,
at din kone er bipolar?

Ekskone.
I hvert fald om et par måneder.

Jeg ved ikke, hvad det handler om.

Men hvis I skal se Sylvie,
kan I måske tage katten med?

Hun havde efterladt sin kat
i et bur på vores trappe i morges.

Undskyld mig. Andy.

- Hvad er der?
- Jeg tog fejl.

Hun vil ikke dræbe ham, men sig selv.

Tak for jeres tid. I hører fra os.

Jeg beklager,
men vi skal ned på stationen.

Vi har bare et par spørgsmål mere.
Det tager ikke lang tid.

- Hvorfor skal vi på stationen?
- Det er mere sikkert.

Virkelig? Du er så sød.

- Sadie? Kan vi tale sammen?
- Ja.

Er der stoffer på Lakehurst?

Det ved jeg ikke.
Jeg rører ikke den slags mere.

Men du er klog
og holder øjnene åbne.

Du ved, hvad der foregår.
Hænger nogen ud her?

Der er mange, der kommer og går.

Dagpatienter, besøgende,
personale, arbejdere.

- Hvad mener du?
- Ikke noget.

- Det er et hårdt arbejdssted.
- Okay.

Okay. Tak.

Bree holder sig til planen.
Hun er punktlig og pålidelig.

Slap af.

Stillestående varm luft øger faren
ved sygdomme som astma.

Det ved jeg.
Høj varme koster 1000 liv om året.

- Undskyld, men har I skændtes?
- Nej, vi skændes ikke.

Vi er uenige, men vi skændes aldrig.

Virkelig? Det lyder godt.
Næsten som et perfekt forhold.

Hvad med ebbe og flod?
Konfliktløsning og kompromis?

Hvad med at give nogen tid
til at bearbejde ting?

Jeg forstår ikke, hvad I taler om.

Kan I sende en betjent?

Jeg har faktisk frokostpause -

- og jeg kører dig gerne
selv derhen. Okay?

Jeg kører en tur mere på Gerrard.

Strømmen er gået
helt ned til Front Street.

Jeg glæder mig til frokosten.
Før spiste jeg på kontoret -

- men rigtige betjente spiser
i bilen.

Kommissær?
Ja, med det samme. Topprioritet.

Okay, hvad har du? Kom nu.

Jeg tænder de blå lys.
Sådan. Lad os gøre det.

Stil dem ved væggen.

- Arbejdet skulle gøres, Shaw.
- Ja, det var en fornøjelse.

- Jeg gennemgår kandidaterne.
- Vælg en god afløser.

- Strømmen er gået.
- Hun svarer ikke.

- Hvilken etage bor hun på?
- Syvende.

Johnny Mac havde clonazepam
i kroppen -

- metadon for hans afhængighed,
og i dag tog han heroin.

Lakehurst har vist et narkoproblem.

Vi gør vores bedste. De er sårbare,
og vi prøver at beskytte dem -

- men der er altid folk,
der vil udnytte dem.

Du var sammen med
Johnny Mac hele dagen.

Lad os antage,
at han ikke fik stofferne udenfor.

Og at Alan blev stukket ned
på grund af penge.

Det tyder på, at nogen var desperat
efter penge til stoffer.

Hvor skulle de få dem fra?

- Jeg aner det ikke.
- Hvad med personalet?

Vores personale er engageret,
håndplukket og kontrolleret.

Sadie Falls er i gruppeterapi.

Sadie mener,
at stofferne kommer indefra.

Det ved hun ikke. Hun dukker op,
når hun vil, og går hjem om aftenen.

- Hun er et pålideligt vidne.
- Jeg tror ikke engang, hun er syg.

Hun har bare ikke andet at lave
hver anden torsdag.

Vil du være hårdere? Drabsafdelingen
har brug for flere kvinder.

Som om drabsafdelingen er så hård.
Alle, I arbejder med, er døde.

- Har du prøvet at arbejde på gaden?
- Du har ret.

Det er sandt. Så sandt.
Det sværeste i drabsafdelingen -

- er ikke at få hjernemasse
på mit fine tøj.

Du går nok ikke i pænt tøj,
så du ved det ikke.

- Du er ulidelig.
- Du ved du bedst.

Jeg har jo sagt,
at du ikke kender mig eller min bror.

Så hvad du end har gang i,
kan det vel være slut nu?

Boston-creme. Baseball. Tom Petty.

Hun kender Steves yndlingsdonut,
-sport og -sanger.

Vi blev kriminalbetjent på samme tid.
Havde narko- og sædelighedssager.

Og nu bliver alle de sager,
vi opklarede sammen, betvivlet.

- Jeg er ked af det.
- Nej, du virker som en god betjent.

Hans fejl er ikke dit ansvar.

Han ville sætte os sammen. Han
troede, vi ville være et perfekt par.

- Heldigt, at det aldrig skete.
- Tror du?

Ja, det gør jeg.
Jeg har været uheldig.

Jeg møder kvinder, vi har det sjovt,
vi har fantastisk sex -

- men så bliver de jaloux og føler
sig underlegne, hvilket de er.

Og så er der kun
knuste hjerter og forflyttelser.

- Er du okay?
- Ja.

Lav jernværdi, 20 kilo ekstra.
Jeg plejede at løbe på trapper.

Da havde du ikke
et lille menneske inden i dig.

Sylvia?

Åh nej.

Sylvia?

Har du taget politiet med?

Hun er min ven. Vi er ...

- Vi er her bare som venner.
- Jeg vil ikke have jer her.

Det ved jeg. Og jeg går.
Men giv mig lige et øjeblik.

Lover du, at du går?
Når jeg beder dig om det?

Ja.

Jeg har været bekymret for dig
de sidste par uger.

Jeg ved, hvad du gennemgår, og hvor
svært det er at komme ud af det.

- Virkelig? Hvad ser du?
- En kvinde, der er blevet løjet for.

Forrådt.

En kvinde i en dårlig virkelighed,
og hun er min ven.

- Jeg tager lige et glas vand.
- Ja.

Jeg er ikke engang flyttet ind.
Jeg ved ikke, hvor der er glas.

Jeg kan hente et i køkkenet.

- Læg kniven fra dig.
- Sylvia ...

- Fortæl mig, hvad der foregår.
- Det er svært at forklare.

Prøv. Jeg er her. Jeg lytter.
Jeg dømmer dig ikke.

Kom nu. Du ved,
hvad jeg har været igennem.

Jeg har været, hvor du er.
Jeg ville gøre det forbi sidste år.

Hvad skete der?

Jeg havde samlet medicin.
Mere end nok.

- Sylvia, kom nu.
- Marlo?

- Hvad laver du?
- Er du okay?

Okay, hvad sker der?

Ja, hvad sker der? Fyren tager
en overdosis på et behandlingshjem?

- Johnny Mac.
- Johnny Mac.

- Han skal nok klare den.
- Det er godt, ikke?

Jeg er bare glad for,
at jeg er på rette spor. Endelig.

Der sker noget sjovt der
hver anden torsdag.

- Virkelig?
- Ja. Sygepengene kommer.

Så kommer der en og sælger stoffer
til patienterne. Gadestoffer.

Du ved, hvordan misbrugere er.

De finder, hvad de vil have.

Ja, men patienterne er
hos personalet døgnet rundt.

Lakehurst vil beskytte dem,
men der kommer stadig stoffer ind.

Hvis der er nogen, der giver dem
stoffer, er det det sted.

De lover, at stofferne vil hjælpe
folk, men det gør de ikke.

Undskyld.

Sadie, hvorfor er du på Lakehurst
hver anden uge?

Det er rart med lidt terapi nu og da.

Hver anden torsdag,
når checkene kommer?

Nu skal du høre, hvad jeg tror.

Jeg tror, at nogen ville købe stoffer
uden at have pengene -

- så han stak en fyr ned
og tog hans penge.

Jeg tror, at det var Dan McCann.

- Det er noget af en teori.
- Sadie ...

Jeg vil gerne kigge i din taske.
Du ved hvorfor.

Hvis du smugler stoffer ind,
tager de en overdosis -

- og får det ikke bedre.

Jeg kender mine rettigheder, Sammy.
Du kan ikke holde mig her.

Bevis, at jeg tager fejl.
Vis mig det.

Hvis du vil rode i mine ting,
skal du have en dommerkendelse.

Den er på vej.

Hvis jeg finder det, jeg regner med -

- vil vores fortid ikke være
til nogen hjælp.

En kvinde med veer
i Queen's Quay 88, lejlighed 743.

Det er mit andet opkald.
Jeg håber, at du hører dette snart.

Du hører fra mig.

Sylvia, hvis du ikke åbner døren nu,
slår jeg den ind.

Jeg vil ikke ødelægge din dør,
men jeg gør det.

- Andy, tager du tid på mig?
- Der er fire minutter mellem veerne.

- Marlo, du skal på hospitalet.
- Nej. Jeg går ikke uden hende.

Sylvia, kom nu! Jeg har veer
og tager ikke af sted uden dig!

Sylvia, kom ud. Jeg beder dig.

Okay, to minutter.

Der er to minutter mellem veerne.
Vi når ikke på hospitalet.

- Jeg kan komme ned ad trappen.
- Nej.

Hvad hvis vi bliver fanget
på trappen? Ikke en god ide.

Vi bliver her og venter
på ambulanceredderne.

Den gode nyhed er, at du skal føde
i dag, men det bliver her.

Du skal nok klare den.
Det skal nok gå.

En dag kan du fortælle det
til lille Marlo, Milo eller Maya.

- Okay.
- Okay. Træk vejret.

- Hvorfor kan vi ikke åbne døren?
- Du bor der ikke, som vi troede.

- Vi vil give hinanden lidt plads.
- Klogt. Sæt grænser.

Vores forhold hylder
vores individualitet.

Vi siger altid til hinanden ...

Er det hende? Tom?

- Undskyld mig. Er du Bree?
- Ja. Er der sket noget?

Falsk alarm.

Du bor på min etage.
Hvad er det nu, du hedder?

Er alt i orden?

Ja. Tom var bare bekymret
for nogle af beboerne i bygningen.

Hvor sødt.
Jeg har besøgt mine forældre.

Okay. Hav en god dag.
Tak for din tid.

Godt at se dig igen, Tom.

Ja, Tom.

Træk vejret langsomt,
eller hvad du nu skal.

Sylvia? Hvordan har hun det?

Hvad skal jeg gøre?
Sparke døren ind? Okay.

Sylvia, flyt dig fra døren.

Hvis du vil begå selvmord, så værsgo.

Men du må vente, til barnet er født,
for det kommer lige nu.

Andy, jeg kan ikke vente.
Jeg skal presse.

- Okay, okay.
- Andy ...

Okay. Okay.

Lad os gøre det.

Jeg bekymrer mig for meget.
Hun kan passe på sig selv.

Hun har det fint.

Hun er nok glad for,
at du bekymrer dig.

Hvad med dig? Er du okay?

Jeg har det fint.
Jeg skulle ikke have brudt aftalen.

Hemmelighed,
ingen kontakt, kun kærlighed.

Vil du holde det løfte?

- Ingen kontakt?
- Jeg har ikke brug for kontakt.

Hun er lige her.

I holder på vores hemmelighed, ikke?

- Jo.
- Absolut.

Kom nu. Giv mig din taske.

- Hvor bor du for tiden?
- Vil du virkelig vide det?

Ja, det vil jeg.

Jeg bor hos en ven.

Jeg prøver at skaffe penge
til min egen lejlighed.

Jeg ved, at du sagde, at vores fortid
ikke ville redde mig, men ...

Hvad hvis jeg kan give dig navnet
på ham, der stak Alan ned?

- Var det Dan McCann?
- Ja.

- Hvordan ved du det?
- Jeg kom lige efter.

Jeg så ham tage pengene i pungen.

Så han kunne købe stoffer af dig?

Det ved jeg ikke.

McNally, hvad er der?

Hvad? Okay, jeg er på vej.

Kan du tage over her?
Har du styr på det? Undskyld. Tak.

Du er der næsten. Træk vejret.

- Andy, jeg prøver.
- Du kan godt.

Jeg løj. Jeg har ikke styr på det.

Jeg ved ikke, hvordan man opdrager
en pige. Især ikke en som mig.

Du er en af de sejeste kvinder,
jeg kender. Du kan godt.

Fortsæt. Træk vejret.

Kom nu, Marlo. Pres ikke, pres ikke.

Nej, nej, lad være.
Vent. Der er noget galt.

Jeg tror, at navlestrengen er viklet
rundt om halsen. Pres ikke. Vent.

- Jeg har ondt i brystet.
- Det ved jeg. Vent lidt.

Okay. Okay, du kan godt.
Pres én gang til.

Okay. Hun er perfekt.

Hun er okay. Marlo?

- Sylvia! Jeg har brug for dig.
- Hvad sker der?

Du skal holde barnet, okay?
Bare hold hende.

Kom nu, kom nu.

Kom nu, Marlo.

Du har en lille pige, der venter
på dig. Hun har det fint.

Hun har det fint. Ja, kom her.

Hej. Min skat.

Du gjorde det så godt.

Åh, hendes ansigt.
Se hendes ansigt. Du godeste.

Patruljefantasien om,
at alt skal være som før ...

Jeg kunne ikke være lykkeligere.

Jobbet er det samme,
men du er anderledes.

Hvis du vil have dit navn på listen,
ved du, hvor du kan finde mig.

Det var ikke en god dag.

En kedelig dag betyder, at man har
gjort sit arbejde og kan tage hjem.

Det er min replik. Min replik.

Hjernen skaber kærlighed,
selv når vi ikke har det, ikke?

- Hvad er din pointe?
- Ingenting.

Men din ide om et perfekt forhold
er bare en fantasi.

Kom nu, det er sjovt.

Nej? Først taler du ikke til mig,
og nu vil du være min ven?

Nej, det vil jeg ikke.
Ikke længere.

Gør dig selv en tjeneste og bliv vred
på mig. Råb. Få det ud af systemet.

- Se ikke sådan på mig. Bliv vred.
- Rør mig ikke.

- Du fortjener det.
- Nej!

Jeg har ikke gjort noget.
Hele vores forhold var en affære.

Jeg kunne ikke blive vred,
for du blev skudt og døde næsten!

Og så er du den sorgløse Chloe -

- og slipper af sted med at lyve,
være gift og kysse Wes.

"Jeg er Chloe,
og jeg er en sprudlende, fri sjæl."

Ja, jeg er vred over, at du var gift!

Og jeg hader, at jeg aldrig kan
blive din første mand!

Bare gør det.

Gør det.

Hold mund.

- Jeg brænder brevet.
- Ikke herinde.

Så makulerer jeg det.
Jeg kan endda spise det.

Traci, kom nu.

Du er en god betjent.
Nej, du er en fantastisk betjent.

Du er en fantastisk ven
og en fantastisk mor.

Hvis bare jeg kunne være
halvdelen af det, du er ...

Vi behøver ikke at påtage os det her.
Det er ikke vores skyld.

Nu må vi give dig et navn.

Vi havde en liste,
men du kom tidligt.

Men tidligt er godt. Vi er glade.

Tekster: Lise Lønsmann
Iyuno