All language subtitles for g2da

16 år efter Marcus Aurelius' død
er hans drøm om Rom blevet glemt.

Under de tyranniske tvillingekejsere
Geta og Caracalla -

- har korruptionen fået frit løb.

Deres skånselsløse aggression spreder
sig som pest i hele imperiet.

Den evige stad står for fald.

Kun de, der stadig vover at
drømme, nærer et spinkelt håb …

Vær god ved dem, Hanno.

Vi anråber dig ved dine mægtige navne.
Hjælp os med at besejre romerne.

NUMIDIEN 200 E.V.T.
Knus deres krigsskibe og deres soldater.

Vi vil sejre.

Ozalsces.

Arishat.

Hanno.

Du bragte ikke noget offer i dag.

Jeg ofrer hellere en romer.

Hvor du er, er jeg også.

Og hvor du er, er jeg også.
For evigt, min hustru.

Vinden er for hård.
Reb sejlene, årerne i vandet.

Reb sejlene, årerne i vandet!

Årerne i vandet!

De har kun den jord, de stjæler.

De lægger alting øde og kalder det fred.

Vi er den sidste frie by i Africa Nova.

I dag skal vi i kamp.

Bed til, at jeres gud er med jer.
Er han ikke det, er han ingen gud.

Vi har intet at frygte.
Hvor døden er, er vi ikke.

Hvor vi er, er døden ikke.

Bliv sammen, og følg mine kommandoer.

Hold øjnene åbne og hovedet højt.

Fyr!

Træk jeres våben!

Igen!

Bueskytter, fyr!

Læg an! Spænd! Fyr!

Bueskytter!

Fyr!

Rejs tårnet!

Slå bak!

- Sænk faldbroen!
- Den sidder fast!

Fyr!

Bueskytter, der! Dræb hende!

Arishat!

Arishat.

Jeg venter på dig.

Rib alle ligene.
Lad intet blive tilbage.

Jeg erobrer denne by …

… til Roms herlighed.

Vae victis.

Ve de besejrede.

Næste!

Hvad har de dog gjort ved dig?

Løft armen. Hold fast på den.

Arishat?

Det gør mig ondt.

Jeg har ikke langt igen.

Denne galej sejler os til noget,
jeg ikke kan overleve.

Jeg er parat til at blive
ført til et andet sted.

Bliv her lidt endnu.

Jeg husker endnu dengang,
du blev bragt til os.

En ensom dreng fra ørkenen,
troskyldig og bange.

Du tog imod alt, hvad vi lærte dig.

Du fandt Arishats kærlighed,
og din sjæl blev fornyet.

Når jeg dør, -

- vil mine forfædre møde mig i den
næste verden. Hvem vil møde dig?

Hanno, det er ude med mig.

Lad dem ikke forandre det, du er.

Har I set denne dreng?

Eama! Eama!

Du må tage afsted alene, Hanno.

Lad dem aldrig finde dig.

Afsted.

OSTIA, ROMS HAVNEBY

Kejser Geta.

Kejser Caracalla.

General Acacius.

Jeg har erobret Numidien i jeres navne, -

- så jeres rige vil overgå
enhver anden kejsers.

Kron ham med laurbær, broder.

For at ære din erobring vil der
blive afholdt lege i Colosseum.

Jeg ønsker ingen lege til min ære.

At tjene senatet og det romerske
folk er ære nok for mig.

Du er for beskeden, Acacius.
Det klæder ikke så dygtig en general.

Hæderen tilfalder jer, ikke mig.

Jeg ønsker blot en pause fra krig
og tid sammen med min hustru.

Din hustru, ja.

Husk på den nåde, vi har vist hende.
Hvor er hun nu i denne ærens stund?

Der er flere sejre i vente.

Persien.

Indien.

Begge dele skal erobres.

Rom har så mange undersåtter.
De skal brødfødes.

Lad dem spise krig.

Dine triumfer vil blive fejret -

- som en hyldest til det
romerske folks storhed.

ANTIUM UDEN FOR ROM

Macrinus fra Thysdrus, gladiatormester!

Bliv tæt ved mig.

Ædiler og byrådsmedlemmer!

Ærede gæster! Borgere i Antium!

Her ser I den skæbne, -

- der overgår Roms besejrede fjender.

De barbariske numidiere og deres høvding:

Jugurtha!

Han er interessant.

Jeg køber ham.

Holdt! Hvem der?

General.

Hustru.

Jeg takker guderne, der har
ført dig sikkert hjem.

Tak hæren, der beskyttede mig.

Lad mig give dig mad.

Ud. Hen til muren.

Arenaen er et helligt tempel.

For de tapreste af jer går vejen
til hæder gennem arenaen.

Arenaen gør slaver til gladiatorer
og gladiatorer til frie mænd.

Du har orm.

Ham her kender jeg. Han æder aber.

Sæt jer og spis.

Du der.

Hanno, op at stå.

Hvad er dit modersmål?
Jeg taler alle sprog.

Kan du ikke svare, eller vil du ikke?

Nuvel. Vold er det universelle sprog.

Viggo, sæt ham på prøve.

Han nedkæmpede en abe. Lad os se,
om han kan nedkæmpe en mand.

Hold inde!

Storartet.

Storartet.

Få ham vasket.

Og før ham til mig.

Kraftig kæbe.

Stærke arme.

Bedre lugt.

Du kan blive god.

Det er en kunst at udvælge gladiatorer.

Nogle vælger underholdere,
andre råstyrke. Jeg vælger vrede.

Masserne elsker blod og elsker dem,
der også elsker blod.

Og dig flyder vreden fra som …

… som mælk fra en skøges bryst.

Du bliver en god kæmper.

- Ikke for dig.
- Nej, du kæmper ikke for mig.

I arenaen må du kæmpe eller dø.

Men hvis hoved kan jeg give dig
for at kølne dette raseri?

Hele den romerske hærs.

Det er for meget.

- Jeg kan nøjes med generalens.
- Generalens?

General Acacius?

Brug din vrede i min tjeneste, -

- og du skal få hans hoved lagt
til rette for dit sværd.

Tjener du mig, tjener jeg dig.
Afviser du mig …

… vil du lide døden.

Til tider ville jeg ønske, du havde
ofret mig frem for at føre deres krige.

Jeg traf mit valg.

Jeg kan leve med det.

Men min tålmodighed med de to er opbrugt.

Leta.

Du må gerne trække dig tilbage.
Vi har ikke brug for mere.

At høre hustruer og mødre jamre over
deres døde på stranden i Numidien …

Aldrig mere.

Jeg vil ikke forøde endnu en
generation af unge mænd -

- for deres forfængeligheds skyld.

Hvis jeg skal føre krig igen,
skal det være for at vælte dem.

- Hvornår ankommer dine tropper?
- De lander i Ostia om ti dage.

Hvor mange af dem er tro mod dig alene?

Dem alle sammen.

Kejserne har ikke folkets støtte.

Folk er trætte af deres galskab,
deres tyranni.

Hvad er drømmen om Rom,
hvis folket ikke er frit?

Forlyst jer, alle sammen, til overmål!

Tak skal I have.

Drik løs. I må have mig undskyldt.

Macrinus! Jeg vidste, du ikke
havde nok i provinserne.

Jeg kommer kun for at overvære legene.

Så bliver du ikke skuffet. Rom har alle
de lege, mænd som dig ynder at lege.

Mænd som os, Thraex.

Der sker ingenting i Rom, hvis ikke
du har prøvesmagt det først.

- Hvad skal jeg her?
- Det finder du snart ud af.

Er det rigtigt, at du er interesseret i
at komme på valg til senatet, Macrinus?

Mig? Nej da.

Jeg kan knap nok bruge et regnebræt.

Men jeg kan forstå, -

- at dine gæster ynder at indgå
væddemål ved disse lejligheder.

Hvor stor en sum har du i tankerne?

Et tusind gulddenarer?

To.

To?

Denarer.

Gør plads! Gør plads!

Majestæter. Velbårenheder,
damer og herrer og senatorer.

I skal nu underholdes -

- med kampkunst!

Jeg præsenterer: Barbaren -

- mod, fra min egen stald,
den mægtige Vichek!

- Er det din gladiator?
- Ja.

Tre omgange ubevæbnet.

Sværd! Vi vil have sværd.

En kamp til døden.

Der skal ingen nåde vises.

Kæmp så.

Broder, lad os ikke dræbe hinanden
for deres fornøjelses skyld.

Fabelagtigt!

Fabelagtigt!

Han så ellers dyr ud, Thraex.

- Tillykke.
- Tak.

Fabelagtigt.

Hvor er du fra?

Tal.

Tal så.

Han er fra kolonierne, Eders Majestæt.
Han forstår kun sit eget modersmål.

Dag og nat står Helveds port på klem

derned er vejen bred og tilmed såre nem

men

at vende hjem derfra og livet atter mærke

deri ligger sandelig både dåden og værket

Vergil, Eders Majestæt.

Poesi!

Vældig morsomt, Macrinus.
Jeg var ellers begyndt at kede mig.

- At more jer er mit eneste ønske.
- Vi morer os skam.

Vi morer os.

Og vi glæder os til at se
din poet optræde i arenaen.

Også jeg, Eders Majestæter.

Tak. Viggo?

Kom med mig.

Du kæmpede bravt, men du var også heldig.

Den strofe, du reciterede,
har du ikke lært i Afrika.

Et godt vers kommer viden om.

- Hvem har lært dig om digtekunst?
- En tilfangetagen romersk officer.

Jeg stod vagt over ham, og han fortalte
historier for at slå tiden ihjel.

- Hvad blev der af ham?
- Vi åd ham.

- Som barbarer jo gør.
- Som barbarer jo gør.

Hvor er du født?

Hvad betyder min fortid, hvis det er
min fremtid at dø for dig i arenaen?

Hvad skal jeg med romerske penge?

En gladiator kan købe sig sin frihed.

- Sin selvstændighed.
- Den romerske drøm.

"Slaven drømmer ej om frihed,
men om at eje en slave selv."

Cicero.

Er du opflasket med det, Macrinus?

Hvad har du måttet gøre for romerske penge?

Du lovede mig et hoved.

Gør du dig fortjent til det, kan
du få et hvilket som helst hoved.

Far …

Beskyt os, og vis os vejen.

Senatorer.

Nådigfrue.

Jeg ville ønske, vi mødtes i bedre tider.

Bedre tider skal nok komme.

- Hvorfor er vi samlet?
- For at erobre byen tilbage.

Og genskabe Rom, som
hun retteligt bør være.

- Et spændende forehavende. Hvornår?
- På legenes sidste dag.

Min hær ligger klar i Ostia.
5.000 soldater, der er tro mod mig.

De vil indtage Rom og i
Colosseum anholde kejserne -

- for deres forbrydelser mod
Senatet og befolkningen.

Denne plan er ambitiøs og risikabel.

I vil kunne styre Rom og …

Marcus Aurelius talte også om
at give Senatet magten tilbage, -

- men det er en generation siden.
Meget har ændret sig.

Folket har ikke næret håb i mange år.

Men over tid og med vejledning …

Lucilla, du er Marcus Aurelius' datter.

Han havde min troskab …

… og det samme har du.

Senator Thraex?

Politik lyder magt, nådigfrue.

Tag det tilbage, der retmæssigt er dit, -

- og du har Senatets støtte.

Tak.

PORTEN TIL ROM

Mad! Mad!

Da man fortalte mig om byen,
sagde de ikke noget om stanken.

Den kommer fra Hanno.

I må holde mig ud, som jeg er.

Hvad er det deroppe? En ulv?

Tvillingerne der blev udstødt og
overladt til at dø i vildnisset.

Ulven fandt dem og diede dem.

- Romerne har det dyriske i blodet.
- Hvor kender du byen fra?

Jeg kender det kaos, de bragte med sig.
Byen fordærver alt, hvad den rører.

- Jeg anede ikke, den var så stor.
- Lad dig ikke narre.

Byen er forpestet.

I barbariske hunde!

Hjælp mig!

Thraex.

- Angående vores væddemål …
- Barbaren. Jeg skal nok betale.

Det kan jo være, din lykke vender.
Skal vi sige kvit eller dobbelt?

Frisk kød.

Ind på række! Ind på række!

Spil, spil.

Kejser Caracalla!

Kejser Geta!

Borgere i Rom!

Disse hellige lege afholdes
for at fejre Roms sejr -

- over de barbariske numidiere …

Nu! Nu!

… og for at hædre lederen af Roms
legioner, general Justus Acacius.

Ved hans side står Lucilla,
datter af kejser Marcus Aurelius.

- Acacius.
- General.

Acacius! Acacius! Acacius!

Tal til dem.

Jeg er ingen taler, -

- ej heller politiker.

Jeg er soldat.

Jeg har set tapperhed i mænd
og kvinder på slagmarken -

- og engang i denne arena.

Så skal I bede til guderne om noget, -

- bed da til at få den tapperhed.

For Rom har brug for den.

Fra den sydlige port:

Kæmpere i stald hos Macrinus fra Thysdrus!

I stald hos selveste kejser
Caracalla og kejser Geta:

Den ubesejrede mester,
Glyceo den Ubønhørlige!

Vent.

Vent.

Hil Cæsarer!

- Når den angriber, løber I ud til muren.
- Hvorfor skulle jeg det?

Vent! Vent!

- Løb!
- Krystere!

Kom an!

Bror, er det ikke poeten?

Det kan jeg ikke huske.
Den aften fortaber sig.

Dag og nat står Helveds port
på klem derned er vejen …

Jeg har glemt det. derned er vejen …

derned er vejen bred og tilmed såre nem

Skjold!

Nåde! Nåde! Nåde!

Blod.

Lucilla, skal vi vise nåde?

Nåde.

Ingen nåde!

Dit liv er blevet skånet af …

Jeg vil hellere møde din klinge
end tage imod romersk nåde.

Dræb! Dræb! Dræb! Dræb!

Hanno! Hanno! Hanno! Hanno!

Vejen til frihed går ikke gennem arenaen.
Den fører til det her.

Tilbage til jeres celler.

Kom så.

Dag og nat står Helveds port på klem

derned er vejen bred og tilmed såre nem

Der, der, der! Jeg fik dig!

Jeg er Maximus, Roms frelser!

Scatto og Argento.

Er Lucius i sikkerhed?

Lucius!

Lucius …

Du er enearving til tronen nu.

Der er mænd, der vil forsøge at
dræbe dig for at tage magten.

Jeg lover, jeg henter dig,
så snart det er sikkert.

Mor, hvorfor kan du ikke tage med?

Jeg er nødt til at blive her
for din skyld og for Roms.

Husk, hvem du er, og at jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Kom.

Løft foden.

Rid! Rid!

Hvad hedder du?

Ravi. Jeg er læge.

Der dør flere mænd af betændte sår,
end der gør ude i arenaen.

Det her skal renses og sys,
og det kommer til at gøre ondt.

Det her er bulmeurt og opium.

Det dulmer smerten.

Tag et dybt sug.

Jeg har været her så længe,
det ikke rører mig længere.

Jeg har foretaget flere amputationer,
end jeg har tal på.

Hvor har du lært faget?
Du er noget hårdhændet.

Jeg har selv været gladiator.

Kunne du have besejret mig,
da du var i storform?

Sådan som du er tilredt,
kunne jeg besejre dig nu.

Heldigvis for dig er
sværdet lagt på hylden.

I stedet tilbringer jeg tiden med
at redde liv frem for at tage dem.

Hvorfor lagde du livet om så sent?

Det, vi gør i livet, giver
genlyd i evigheden.

Jeg synes, jeg kender de ord.

Det står skrevet på et af gravmælerne,
hvor gladiatorernes ben hviler.

Min mester! Jeg lugter bulmeurt.

Min mester.

Hørte du masserne?

Hørte du masserne?

- Du har noget. Jeg vidste det.
- Nå, så det gjorde du?

Ja. Grækerne kalder det "thumos".

Røg. Vrede.

Vreden er din gave.
Ligesom den mægtige Achilleus.

Den må du aldrig give slip på.

Den vil føre dig til storhed, min mester.

Tak for invitationen.
Det er i sandhed en ære.

Du er det store samtaleemne ved hoffet.

Ja.

- Vi har mødt hinanden før.
- Har vi det?

For længe siden.

Hvor?

Jeg var soldat i din fars hær
under hans felttog i Afrika.

Har du tjent min far?

Jeg havde det privilegium at
læse hans "Betragtninger".

"Den bedste hævn -

- er at være modsat den,
der gjorde en uret."

Jeg hører, du har bevæbnet halvdelen
af imperiets legioner, -

- og nu her i Rom -

- vinder du indflydelse
ved at føre gladiatorer.

- Af kærlighed til sporten.
- Hvor finder du dine gladiatorer?

De er som regel krigsfanger -

- eller vagabonder. Hvorfor spørger du?

Et menneske kan vælge at kæmpe …

… og overleve. Det gælder i livet
såvel som i arenaen, ikke sandt?

- Hvem er det?
- Det er min far, da han var ung.

Havde hun et barn?

Det ved enhver. Da Commodus
blev dræbt, forsvandt drengen.

- Men hvem bekymrer sig om det?
- Det gør Lucilla. Mere vin!

Han var trods alt af kejserlig byrd.

- Og hans far?
- Angiveligt Lucius Verus.

Men det var et arrangeret ægteskab.
Hun var 14, og han var ikke til damer.

Det er jeg heller ikke altid.

Rygtet gik, at hun havde elskere, -

- og ifølge rygtet var drengens
rigtige far Commodus.

Søskendekærlighed, forstår du.

Hvis han er død, må der
findes efterladenskaber.

Og hvis han har overlevet,
må han være omtrent …

Lad os regne på det.
Han var 12, da han døde, -

- så ergo må han være …

- Nådigfrue.
- Gracchus.

Denne vej.

Gladiator, genkender du mig?

Har du familie?

En hustru. Arishat.

Arishat?

Hun blev dræbt på din husbonds befaling.

- Rom drukner i sit eget blod.
- Men nyder at se det flyde i Colosseum.

Der er meget, du ikke forstår.

Lucius.

Jeg ved ikke, hvem du tror, jeg er.

Mit navn er Hanno, og jeg
har ingen mor, jeg mindes.

Tilgiv mig.

Havde din søn været her, ville
han bede dig spare dine tårer, -

- for han ville ikke være den dreng,
du sendte bort. Den dreng er død.

Det er muligt, du tænker ilde om mig, -

- og at du mener, jeg forrådte dig.

Men jeg vil have, du skal vide, -

- at vil du ikke vide af
din mors kærlighed, -

- så tag din fars styrke.

Du får brug for den.

Hans navn var Maximus Decimus Meridius, -

- og jeg ser ham i dig.

Forsvind.

Nådigfrue, vi må afsted.

Lucius, du blev elsket -

- af både mig og din far.

- Dit navn var på hans læber …
- Forsvind!

Lucius lever.

Er du sikker?

Ja. Jeg kan kende min søn.

Jeg har lige talt med ham.

Han vil ikke vide af mig på
grund af det, jeg gjorde, -

- men han lever.

Det er legenes tredjedag i morgen.
Kun de færreste vil overleve.

Acacius, du må hjælpe ham.

- Hjælpe ham?
- Ja.

Jeg svigtede ham dengang.
Det ved jeg, jeg gjorde.

Jeg må ikke svigte ham nu.

Hæren ligger i Ostia.
Hvis vi venter et par dage …

Til den tid kan han være død.

Acacius, jeg vil med glæde
ofre mit liv for Rom, -

- men jeg vil ikke ofre min søns.

Og en!

Og to!

Og en!

I takt, i takt, i takt!

Og en! Og to!

Og en!

Stop, stop!

Vi kommer ikke langt sådan her.

Kun ham. I andre kan gå.

Lad os se, hvor langt du kommer
alene uden dit mandskab.

Klar?

En!

Og to! Hold takten!

Mere!

Mere!

Lad ham være.

Det er bare eddike, min ven.

Ikke mere opium til dig.

Der venter rigeligt med
lidelser i det næste liv.

Hvorfor higer du efter dem i dette?

- Er du en fri mand, Ravi?
- Fri?

Det er jeg. Jeg lagde sværdet
og svor aldrig at gribe det igen.

Alligevel vælger du det her helvede.
Hvor havde du hjemme førhen?

- I Varanasi.
- Hvorfor tager du ikke tilbage?

Jeg ville ønske, jeg kunne, men …

… jeg mødte en kvinde.

- Det er altid en kvinde.
- Altid.

Hun er fra Londinium i Britannien.

Så nu taler vores sønner kun latin, -

- og min datters øjne er lige så
blå som dine. Vi er romere nu.

Som barn fik jeg fortalt historier
på min bedstefars skød.

Han fortalte om den drøm, der var Rom.

Den var så skrøbelig, at
man kun kunne hviske den.

Ellers ville den forsvinde.

Hvad gik drømmen så ud på?

Et Rom, hvor alle var lige for
loven og beskyttet af den.

Et Rom styret af Senatet.

Et Rom fuldt af håb.

Din bedstefar lyder som en farlig mand.

Oddsene er imod dig.

Oddsene er altid imod mig.
Du skal ikke være bekymret, gamle.

Få dig noget søvn.

Dine kammerater har brug for,
du leder dem i morgen.

Det gælder om at overleve. Så overlev!

I Poseidons navn -

- hylder vi søkrigens herlighed.

De har bueskytter.
Hør efter mine kommandoer.

Bliv sammen, og kæmp som én.

- Ja!
- Ja!

I dag genopfører vi -

- Slaget ved Salamis!

Trojanerne mod perserne!

Årerne i vandet! Og ro!

Bueskytter! Bueskytter!

Ro!

Ro!

Ro i takt! Og nu!

Venstre side klar! Årerne ind nu!

Og ro! Og ro!

Ro!

Til højre!

Klar til vædring!

Hold fast!

Prætorianere!

Kom.

I kejsernes navn:

Sejrherren er Hanno!

Hvem gjorde det?

Hvem gjorde det?

- Det var mig.
- Jeg gjorde det.

Geta vil hævne sig på jer alle. Lærte du
at skyde og recitere poesi samme sted?

Hvis det var mig, ville
pilen have fundet dig.

Sid ned.

Jeg har nyt.

Han er her, herre.

Nå, du er her endnu?

Macrinus. Velkommen.

Jeg lytter. Det her er mit hus nu.

Du skylder mig godt 10.000 denarer.

Jeg har også andre ting.
Kvæg, kunstværker …

- Sandheden.
- Hvad vil du have?

Jeg vil have sandheden.

Der sker ikke noget i Rom,
du ikke ved besked om.

Du har senatorernes tillid.
Du har Lucillas tillid.

Og vigtigst af alt har du min tillid.

Beder du om min troskab?

Jeg ejer …

… dit hus.

Jeg forlanger din troskab.

- Jeg …
- Sig frem.

Jeg har fået nys om en sammensværgelse, -

- der skal afsætte kejserne.
Men planen er blevet forsinket.

Man vil redde en gladiator
fra arenaen nu i aften.

- Jeg ved ikke hvorfor.
- Jeg ved hvorfor. Og hvem.

Pak.

I en fart.

Luk op!

Luk op for kejsergarden!

Nådigfrue, følg med os.

Takket være retsindige mænd
som Thraex og Macrinus -

- er jeres oprørsforsøg blevet afsløret.

Den ære og den dignitas,
Rom har skænket jer …

… har I alt sammen forbrudt
ved jeres forræderi.

Må jeg være fri, kejser Geta.

Torter mig alt det, I vil,
men I skal ikke belære mig.

Dit navn vil blive glemt!

Glide ud af historien.

Du er fordømt, general.

- Du ler?
- Fordøm mig. Jeg er ligeglad.

Alt bliver glemt med tiden.
Imperier falder, kejsere ligeså.

Hvorfor vente? Jeg slagter ham nu!

Nej, nej, nej! Lad dem være.

Kom her. Han skal dø offentligt.

Offentligt? Hæng hans indvolde op
på byens porte, og korsfæst hende!

- Korsfæst hende!
- Før dem væk!

Tak, Macrinus.

Kom.

Efter de seneste dage -

- betragter jeg dig ikke mere som
en undersåt, men som en sand ven.

Tak. Tusind tak.

Men som ven må jeg mane til forsigtighed.

Acacius er en folkehelt i Rom.

Korsfæstelse er for tyve og kristne.

- Det er for gement.
- En forræder må dø.

Enig.

Lad guderne råde over
hans skæbne i Colosseum.

Lad guderne råde.

I nat vågnede jeg af en
drøm om en mørk flod.

Men denne gang, for første gang,
var jeg ved at krydse den.

Der, hvor jeg kommer fra, -

- symboliserer det at krydse en flod
tilgivelse. Det symboliserer frelse.

Der, hvor jeg kommer fra,
betyder det, at man er død.

Men det gjorde mig ikke bange.

For …

For der stod en og ventede
på mig på den anden side.

Sådan.

Hvem er den mand, -

- der er blevet kradset bort?

Maximus.

Jeg så ham kæmpe engang.
Han var storslået.

Min tid i arenaen var efter hans, -

- men man talte stadig om
ham med dæmpede stemmer.

Man talte om ham og det, han gjorde.

Jeg mødte ham engang.

Han var venlig.

Han bøjede sig ikke for nogen.

Kom med mig.

Kom med mig.

Når en oprørsk gladiator dør,
begraver vi ham her.

"Det, vi gør i livet, giver
genlyd i evigheden."

Det er Argento, og det er Scatto.

Skål.

Og stop.

For hans højforræderi
mod kejsernes liv -

- og den romerske stat erklæres
general Justus Acacius …

… en folkefjende.

Acacius! Acacius! Acacius!

Vae victis.

Acacius! Acacius! Acacius!

Fra den besejrede by i Numidien:

Vinderen af to slag i Colosseum …

Afsted. Vae victis.

Hanno!

Herre, enhver ære, jeg måtte have,
giver jeg Dem.

For sent.

Den romerske forræder
eller den barbariske helt.

Lad guderne råde.

Lucius, vent.

Vent!

Jeg er et kar.

Fyld mig med hævntørst, -

- og dræb forræderen.

Saml det op!

- Bravo, Hanno!
- Vi elsker dig, Acacius!

Hvad venter du på?

Jeg ved, hvem du er.

Lucius Verus Aurelius.

Acacius rækker hånden op.
Han har overgivet sig.

Lad guderne råde.

Guderne har fældet dom.

Gør det, du er nødt til.

Men i min dødsstund skal du vide, -

- at jeg elsker din mor, Lucilla, -

- og din far …

… Maximus.

Jeg ville være gået i døden for ham.

Dræb ham!

Lad ham leve!

Lev! Lev! Lev!

Dræb ham!

- Dræb ham.
- Bueskytter!

Dræb ham!

Dræb ham! Dræb ham!

Acacius!

Acacius!

I møgdyr!

Døden er for god til jer!

Er det sådan, Rom behandler sine helte?

Sig mig det!

Hvis hans liv er uden værdi,
hvad er jeres da værd?

Guderne har talt!

For vores egen sikkerheds skyld bør
vi trække os tilbage til paladset.

Hold afstand!

Arishat!

Vi havde en aftale.

Jeg gav ham til dig,
men du lod ham leve.

- Du opnåede det, du ville.
- Hvorfor lod du ham leve?

Du har købt en gladiator, ikke en slave.

Min vilje er min egen.

Hvor blåt er dit blod?

Er det mon en romers hjerte,
der banker i dit bryst?

Det største tempel,
Rom har bygget, er Colosseum.

For det er det, de tilbeder. Magt.

De samles her for at se
de stærke slagte de svage.

Der må være noget andet.
Der må findes et andet Rom.

Der findes ikke noget andet Rom.

Drømmen? Drømmen om Rom er
en gammel mands fantasi.

Hvem er du?

Hvad hed du, før du tog et romersk navn?

Det får du aldrig at vide.

Jeg har en skæbne.

Guderne har ført dig til mig.

Du skal være mit redskab.

Jeg bliver aldrig dit redskab,
hverken i dette liv eller det næste.

Det er ikke min skæbne.

Men jeg vil blive din.

Hvad kunne jeg ellers have gjort?
Han og hans ko ville myrde os.

- Hør dem. De vil have vores hoveder.
- Prætorianerne skal nok nedkæmpe dem.

- Hvis skyld er det her?
- Beskidte abe!

Måske skulle du -

- tage Dondus med afsides og berolige ham.

Tilgiv min brors udbrud.

Sygdommen i hans lænder har spredt sig til
hjernen. Det bliver værre dag for dag.

Jeg skal nok tale med ham.

Jeg har set dig.

Jeg har set dig!

Caracalla, Caracalla …

Kom, rejs dig op.

Op med sig. Ikke dig. Smut med dig.

Hør så her.

Hvad er der i vejen?

Der er aldrig noget, der er mit.
Alting er altid vores.

Selv i mors mave forsøgte han …

… at kappe min navlestreng,
så jeg ikke kunne få luft.

- Kan du huske det?
- Ja. Den slags glemmer man ikke.

Min samvittighed byder mig det her.

- Hvad?
- Sid ned.

Din bror …

… vil give dig skylden
i hele Senatets påhør …

Men det var ikke mig.

… for det, der sker i gaderne.

Han lyver!

Intet vidnesbyrd er så vægtigt
som en brors mod en anden bror.

Han er fuld af løgn!

Han kan være meget overbevisende.

- Hvad vil de gøre ved mig?
- Det tør jeg ikke forestille mig.

Men forestil dig engang,
hvad de vil gøre ved Dondus.

Hvad vil de ikke gøre ved Dondus?

Det er din beslutning.

Bror.

- Læg kniven.
- Du lyver.

- Giv mig den.
- Du lyver konstant!

Se på mig. Se på mig. Bryd fri af trancen.

Bryd fri af trancen!
Jeg har altid beskyttet dig.

Jeg elsker dig. Kom tilbage.

Hjælp mig!

Lucius.

Jeg kunne aldrig have forestillet mig,
at skæbnen ville føre os hertil.

Men her er vi.

Ringen er sluttet. Du sendte mig bort, -

- og skæbnen førte mig tilbage til
det selvsamme sted, hvor han døde.

Denne ring -

- har tilhørt min far.

Han gav den til din far, Maximus,
som et bevis på sin tillid.

Jeg gav den til Acacius for hans tapperhed.

Denne ring tilhørte min hustru.

Jeg vil bære den ved siden af din.

Acacius' død gør mig ondt.

Jeg kunne ikke se mennesket.

Han var romersk soldat.

Der var lagt en plan.

Han mønstrede tropper i Ostia
under Darius Sextus' befaling.

Tropper, han ville have
ført i kamp mod kejserne.

Acacius. Maximus. Marcus Aurelius.

De levede og døde for Rom.

Det gør vi alle sammen.

Er det rigtigt, at de vil henrette dig?

Mangen en mand har haft sit sværd
for min strube, siden min far døde.

Men nu, hvor jeg har fundet dig, -

- er det ligegyldigt. Jeg er ikke bange.

Jeg er blevet vænnet til
at miste det, jeg elsker.

Men nu, hvor jeg har fundet dig,
vil jeg ikke miste dig igen.

Du står ligesom ham.

Vagtsom. Stolt.

Jeg har ikke hans styrke.

Jeg ville ønske, det var sandt.

Jeg ville ønske, jeg kunne
råde dig til at flygte.

Gå.

Styrke og ære.

Styrke og ære.

Som kejser har jeg indkaldt Senatet -

- for at udnævne min førstekonsul
og tildele ham magten til -

- at forvalte imperiets militære
og administrative opgaver.

Jeg udnævner …

… borger Dondus!

Hil Dondus!

Hil Dondus!

- Hil Dondus.
- Hil Dondus!

Som andenkonsul …

… udnævner jeg …

… borger …

… Macrinus.

Hil Macrinus!

Hil Macrinus!

Udnævnelsen vil blive fejret
med et triumftog og med lege.

Og massehenrettelser!

Imperiet længe leve!

Imperiet længe leve!

Sid ned.

Jeg har erhvervet mig …

… med en portion held
og ikke så lidt snilde …

… den tilbageblevne kejsers øre.

Jeg kan tale fornuft til det …

… og standse vanviddet i gaderne. Men!

For at skabe ro og orden …

… må jeg have magt …

… og befalingen over Prætorianergarden.

Stemmesedler …

… eller håndsoprækning?

Jeres ydmyge tjener.

Tag hænderne ned.

Sæt jer.

Rom står for fald.

Jeg behøver blot give den et skub.

Og når Rom er faldet …

… hvad så?

Du er din fars barn.

Hans drøm om Rom var ikke en drøm.

Det var tankespind.

"Den bedste hævn er at blive
modsat den, der gjorde en uret."

Jeg har gjort mig selv til
det modsatte af din far.

Han talte om drømme, jeg taler om sandhed.

Og den eneste sandhed i mit Rom -

- er den stærkeste mands lov.

Jeg var engang ejet -

- af en kejser.

Nu styrer jeg et imperium.

Hvor kan det lade sig gøre andet end i Rom?

Genkender du din fars emblem på mig?

Er der noget, du har brug for …

… i dine sidste timer,
skal vi nok sørge for det.

Din død vil rydde vejen til tronen for mig.

I morgen vil der blive afholdt lege, -

- og ved dem vil jeg sejre.

Ravi.

Kan du få en besked til Ostia?

- Hvad er der i Ostia?
- En hær.

Jeg beder dig vove livet i
en højere sags tjeneste.

Rid til Ostia, og giv denne ring
til general Darius Sextus.

Hører du efter?

Darius Sextus.
Han vil vide, det er Acacius' ring.

Og …

… hvem skal jeg sige,
har sendt mig med ringen?

Jeg er Lucius Verus Aurelius, -

- prins af Rom.

Sig til ham, at jeg kalder hæren
hertil for at forsvare en ny republik.

- Tør jeg stole på dig?
- Ja.

Ravi, jeg skal bruge dine nøgler.

Tak.

Stop! Kom tilbage!

Hvem har givet dig den?

Lucius Verus Aurelius, prins af Rom.

Behøver vi dræbe Lucilla?

Hvis ikke hun dør,
bliver der aldrig fred.

Aldrig.

Hendes død vil udløse en opstand.

Hvis pøbelen rejser sig i vrede,
giver jeg dem Caracallas hoved, -

- og så vil folket tiljuble mig.
Det, min ven, er politik.

- Skal vi?
- Ja.

Det er din sidste kamp i dag, mester,
og vores herre har skænket dig …

… frihedens træsværd.

Men du må gøre dig fortjent til det.
I dag skal du forsvare din mor.

Træ eller stål, en spids er en spids!

Vent på mig.

Som fejring af kejser
Caracallas udnævnelse -

- af førstekonsul Dondus
og andenkonsul Macrinus -

- og som straf for hendes
forræderi mod imperiet, -

- hendes bagvaskelse
af kejserens royale æt -

- samt hendes og hendes mands
anstiftelse af militærmytteri -

- skal dronningen lide gudernes straf -

- forrettet af Prætorianergarden.

Jeg er ikke general, -

- men vi er alle sammen soldater.

Og indtil nu har vi alene kæmpet
for at overleve endnu en dag.

Hvad ønsker du af os?

I kan gå tilbage til jeres celler,
hvis ikke I vil deltage i kampen.

Eller …

… I kan følge mig og kæmpe for en
frihed langt uden for disse mure.

Der var engang, hvor ære betød noget i Rom.

I nutidens Rom tror jeg ikke,
den findes længere.

Vi må finde den!

I skal vide …

… at hvor døden er, er vi ikke.

Hvor vi er, er døden ikke.

Ved mit sværd.

Styrke og ære.

Styrke og ære! Styrke og ære!

Ingen skal kunne sige, at
kejseren ikke er nådig.

Dronningen tilskikkes
en enkelt gladiator, -

- der skal forsvare hende
mod Prætorianergarden.

Mesteren Hanno!

Ja!

Send rytteriet ind.

Det her er rigtig krig!

Acacius' hær rykker frem
lige uden for byen.

Vi kan stadig udmanøvrere dem.
De er kun 5.000 soldater.

Hvor mange er vi?

- Mindst 6.000.
- Rid ud og hold dem i skak.

Lucius!

Buen.

Afsted, min dreng.

Hest!

- Kan den barbar da ikke dø?
- Mit navn er Lucius Verus Aurelius.

Ingen bliver kejser ved byrd alene.
Tronen skal tages med magt.

- Er du en sådan mand?
- Jeg kæmper ikke for at få magt.

Jeg kæmper for at befri
Rom for mænd som dig.

Guderne selv vil se Rom genfødt
og har givet mig det i opdrag.

Og en af dine guder har givet
mig i opdrag at dræbe dig.

Nu gør vi en ende på det, Macrinus.

Styrke og ære, min søn.

I venter på, jeg skal tage ordet.

Jeg kan ikke sige andet, end at
vi alle har set for megen død.

Der skal ikke udgydes mere
blod i tyranniets navn.

Min bedstefar Marcus Aurelius talte
om den drøm, der skulle være Rom.

En drøm, som min far, -

- Maximus Decimus Meridius, døde for.

Et ideal.

En by for alle og et tilflugtssted
for de nødstedte.

Et hjem, det er værd at kæmpe for.

Et hjem, Maximus viede
sit liv til at forsvare.

Den drøm brast.

Men vover vi -

- at genskabe drømmen sammen?

Hvad siger I?

Ja!

Ja!

Ja!

Mor.

Tal til mig, far.

Oversættelse: Henrik Thøgersen
Scandinavian Text Service