All language subtitles for Doctor.Zhivago.1x01.DVDRip.x264.dan

Zartidens Rusland 1897

Andrej Andrejevitsj Zhivago var
måske ikke verdens bedste mand-

- og nogle vil måske sige,
at han mistede retningen i sit liv.

Men Gud er barmhjertig.
Han tager imod syndere.

Hvem af os kan hævde,
at vi er uden synd?

Hvordan kan du vise dig her!

Min kære Grom yko, jeg er her
for at sørge over min ven.

Ven?! Min fætter var en god mand,
lige til han mødte dig!

God? Hvilken mand efterlader sig
sit eneste barn alene, uden midler?

Min far er en god mand.

Hvis mit nærvær virker stødende,
vil jeg naturligvis gå.

Jeg ville
bare gøre det bedste for familien.

- Jeg kan ikke lide den mand.
- Du behøver ikke se ham igen.

Du skal bo hos os i Moskva nu.

Der er han.
Nu har jeg ham!

Nu har jeg ham virkelig.
Nu skal du være en sød, lille rotte.

Nu har jeg ham igen.
Bare rolig. Sød rotte...

Av, han bed mig i tommelen!
Hvad skal jeg gøre?

Jeg må hellere tage den af.
Tonja?

- Sæt den på igen, far.
- Hvad synes du, Jurij?

Godt...

Det er bare noget pjat.
Sådan...

Du må være tålmodig med os, Jurij.

Tonja, du kunne jo
vise Jur"ij dine ting.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Beklager, tidlig forelæsning.
- Får jeg ikke et kys, før I går?

- Farvel.
- Hvornår spiser familien sammen?

Vi kan kun observere
udviklingen af sygdommen.

Udsigten for disse børn er
desværre temmelig dårlig.

Min søn dør. Han kan ikke
trække vejret. Gør noget.

Dette er en chance for at se, hvad
I har lært. Undskyld. Kæg ham der.

Passer det, at han dør? Diagnose?

- Akut difteri. Blokerede luftveje.
- Korrekt. Anbefalet behandling?

- At åbne luftrøret.
- Udmærket. Gå i gang.

- Jeg har aldrig gjort det før.
- Du har set det udført. Kom nu.

Jeg vil gøre mit bedste for ham.

- Hvad med bedøvelse?
- Det har vi ikke tid til.

Det var ikke så dårligt.
Slet ikke dårligt.

Der er 50% risiko for, at han dør.
Det er den ulykkelige sandhed.

Ingen ulykkelig sandhed, men en
følge af grusomme sanitære forhold.

Zhivago, hvad er det her? Digte?
Er det dine?

- Ja, hr.
- Du vil være læge og folkets stemme.

Nej, hr.
Jeg vil bare have min egen stemme.

Jeg vil være læge for andre
og poet for mig selv.

Du er begyndt godt.

- Forsøger du at imponere folk?
- Jeg var hunderæd, Misja.

Nej, du har virkelig talent.
Jeg havde kun et ønske som dreng.

- Hvad var det?
- At miste min uskyld.

- Hvorfor ville du være læge?
- Så kan jeg se kvinder uden tøj på.

- Hej, Tonja. Hvordan går det?
- Hej. Hvad er det, der er så morsomt?

Ikke så meget.
Håb, drømme, hvad fremtiden bringer.

- Meningen med livet.
- Mine yndlingsemner. Kom.

Når revolutionen kommer,
vil der ikke være flere som mig.

- Alle vil være gode, som Tonja.
- Jeg vil gøre det obligatorisk.

Det vil ikke ske, Misja.
Alle er helt unikke.

Se. Der er millioner af celler,
der vokser og forandrer sig.

Blodet strømmer i arterierne. Det
gør os til os, og ikke en anden.

Hvordan vokser kærligheden frem?
Hvad får os til at vælge-

- den ene frem for den anden?

- Tja...
- Du synes, jeg vrøvler, ikke sandt?

Nej. Det, du taler om,
undskyld mig, Tonja...

- ...er reproduktions-instinktet.
- Nej, det er meget mere end det.

Det er et m ysterium.

Kærlighed. Ideen om at der er nogen,
som holder nøglen til dit væsen...

Jur"ij, kærlighed er ikke
et mysterium, det er begær-

- plus ømhed. En enkel formel.
Et eksempel:

- Jeg ser på Tonja...
- Du taler om mig som en genstand.

- Det må du undskylde, Tonja.
- Jeg har også en stemme.

- Kad os høre den.
- Jeg er enig med Jurij.

Kærligheden er et mysterium. Sex
uden kærlighed er kun et instinkt.

Hvordan kan du vide det,
når du ikke har oplevet det?

- Olja, giv mig en cigaret.
- Er han her stadig?

Jeg kan ikke holde det ud.

Han har også andre kvinder.
Det er ydm ygende for hende.

Han er som sin hund. Sådan er
de bare. De kan ikke gøre for det.

Han er ikke så slem.
Jeg ville sige ja, hvis han spurgte.

Olja, har du...
Har du virkelig gjort det?

- Hvordan er det?
- Nu kommer de.

Kara! Du burde lave lektier.
Hvad kan jeg stille op med hende?

- Godaften, Karisa.
- Godaften, hr. Komarovskij.

- Undskyld mig.
- Ser vi dig snart igen?

Jeg er ikke sikker. Jeg er lidt
optaget. Måske om et par dage.

Mine damer,
jeg må elske jer og forlade jer.

Åh, så mange smukke kvinder
og så lidt tid...

- Hvad er der?
- Ingenting. Tag dig ikke af mig.

Det er ham, ikke sandt?

Han er træt af mig, Kara.

- Han er træt af alt.
- Har han sagt det?

Nej, men jeg kan se det
på den måde, han ser på mig på.

- Jeg frygter, han vil forlade os.
- Det gør han ikke.

Han elsker at være her. Det er hans
private legeplads. Han er ikke træt.

- Tror du det, Kara?
- Jeg er helt sikker.

Jeg burde ikke tale med dig om den
slags, og du burde ikke tænke på det.

- Hvad er der?
- Ingenting.

Kad mig se!
Jeg ved, at du skriver digte.

- Det er et digt om kærlighed.
- Hvad synes du?

Det er smukt.

Handler det om nogen bestemt?

Hvem ved,
hvor inspirationen kommer fra.

Kammerater! Kammerater!

Presnia kalder til strejke
blandt tekstilarbejderne.

Mændene er ude allerede, men vi
har brug for jer! I har ret til...

- ...at forhandle om bedre løn.
- Det nytter aldrig.

Sammen har vi en chance. Vi står
sammen nu. Vi får dem til at reagere.

- Han har ret.
- Hvorfor gør I det her mod mig?

- Har jeg ikke taget mig af jer?
- Tag det roligt, det er kun én dag.

Arbejdsgivere og ansatte skal ikke
være fjender. Kom, skab en ny verden.

- Hvor skal vi hen?
- Alexander-pladsen. Kom nu!

- Pasja!
- Hej.

- Er du med de revolutionære?
- Ikke endnu.

- Du er ikke vred på mig, vel?
- Du kan gøre, som du vil.

- Tag med os.
- Jeg skal i skole.

- Du kan tage med, hvis du vil.
- Kammerat Antipov!

- Jeg kan ikke. Jeg må gå.
- Som du vil.

Kammerat Antipov!

- Vi ses efter skole.
- Hvad skal jeg gøre?

- Jeg kan ikke tro, at de gjorde det.
- De afreagerede bare.

Bare lad dem gøre det. Senere
vil man betragte dig som liberal.

- Hvad mener du med senere?
- Du er så rastløs, Amalia.

Stop nu. Kom i seng igen.

Jeg har tænkt...

Det er på tide, at Kara får en voksen
kjole. Kad mig købe en til hende.

Hun har fortjent det.
Hun bliver en skønhed.

Hvad er der, Amalia?
Det er et helt uskyldigt spørgsmål.

Han vil tage dig med ud på din
17-årsdag. Han er meget gavmild.

Ved du det? Han har altid holdt
af dig. Kige siden du var lille.

Der er ikke noget galt i at sige ja.
Du bør have en voksen kjole.

Jeg kunne ikke sige nej, Kara.

Sådan. Godt.

- Du er meget smuk.
- Godt.

Vend dig om.

Henrivende.

Han siger, at vi er hans eneste
familie. Vi må ikke gøre ham vred.

- Er det her kun for hans skyld?
- Nej. Alle andre ville være glade.

- Du vil få det herligt.
- Mor...

Skat. Du skal tage med.
Vær rar mod ham. For min skyld.

Alle ser på dig. Ved du hvorfor?

Du ved hvorfor.

Jeg ved ikke noget om mad
som det her.

- Skal jeg bestille for dig?
- Ja, hvad som helst. Jeg er ligeglad.

Undskyld mig. Hr. Komarovsk"ij.

Sig ja til ham, men kun kort.

- Mennesker, problemer.
- For dig.

Hr. Komarovsk"ij, jeg er taknemmelig.
Frøken. Undskyld, at jeg forstyrrer.

Tag det roligt. Det er i orden.
Nej, hør nu... Det er ingenting.

De har brug for dig.
De følger hvert ord, du siger.

Det er ironisk, ikke sandt?

De følger hvert ord, jeg siger,
og du er totalt ligeglad.

Hvad får dig til at tro det?

Her er varmt.
Kad os få lidt luft.

Åh, Karisa...

Forstår du, hvor speciel du er?

Karisa.

Jeg skal nok gøre det.

Det er det,
det her handler om, ikke sandt?

Det er i orden.

Hvad vil du gøre?
Bede om et værelse?

- Du har sikkert gjort det her før.
- Tro mig, det tænkte jeg ikke på.

Jo, du gjorde. Kyv nu ikke.

Jeg vil ikke have,
at vi lyver for hinanden.

Jeg er træt af at være et barn.

Udmærket.

Vend dig om.

Mor?

Mor?

Jurij! Vi blev meget bange
i eftermiddags.

Vi troede, hun var... Gå ind
til hende. Hun har spurgt efter dig.

Jurij? Åh, Jur"ij.

- Er det nu, det sker?
- Stille.

Kad mig mærke din puls.

Det går over.

Jeg føler det, som om hele livet...
hele mit liv-

- bliver trukket ud af mig
som en tand.

- Jeg vil ikke forlade jer.
- Du dør ikke.

Du dør ikke, Anna.
Jeg kender tegnene. Jeg sværger.

- Sig nu ikke mere.
- Nej.

Prøv at sove.

Du vil have det bedre i morgen.

Kara! Nu er det nok!
To gange efter midnat i denne uge.

Hvad vil folk tro om os?

En opera varer, til den er færdig.
Jeg kan ikke gøre den kortere.

Tal ikke til mig,
som om du foragter mig.

Jeg foragter dig ikke.

Jeg er ked af, at jeg blev forsinket,
men jeg kunne ikke gøre noget.

Gå i seng.
Jeg vil også sove, jeg er træt.

Det her kan ikke fortsætte.
Noget må siges.

- Du skulle læse om aftenen, ikke...
- Ikke hvad?

- Er det ikke lidt sent nu?
- Det er ikke anstændigt.

Det burde du måske
have tænkt på noget før.

Kara. Jeg ved, at der ikke
er sket noget forkert. Er der?

Vi kan ikke være ærlige, vel?

Nej.

Du skulle være min mor.

Du skulle tage dig af mig.

Nu går jeg i seng.

- Kara.
- Hvad laver du her?

Hvad skal jeg ellers gøre? Du besøger
mig ikke eller svarer på beskeder.

Jeg er bekymret for dig. Her.

- Kad mig køre dig hjem.
- Nej.

Goddag, mine damer. Vil du ikke
præsentere mig for dine venner?

Stille!

Jeg har ikke sovet i en uge.
Jeg kan ikke holde ud ikke at se dig.

Mit liv er i ruiner. Jeg kan ikke
tænke. Jeg skulle ikke have mødt dig.

- Og det siger du!
- Det hele er forkert. Frygteligt.

Kara.

Kom her.
Du er mit livs kærlighed.

- Kad være.
- Nej!

Dine tanker! Dagdrømme fra en hjerne
som flyder ud på en fedtet sofa.

Jeg vil åle dig med et blodigt stykke
af mit hjerte, til du beder om nåde.

- Hvis du gerne vil...
- Jeg håber ikke, dine digte er sådan.

Godaften, hr.
Jeg er beæret over, at De kom.

Kad mig præsentere:
Antonja Gromyko.

- Er det din forlovede?
- Jeg er hans bedste ven.

Min stemme lyder
gennem universet...

Majakovsk"ij og Block tager
første halvdel, jeg er efter dem.

Kad os le ad hellige Rusland...

...med den store, fede røv!

Frihed! Frihed!

Jeg skal desværre gå. Det er vigtigt.
Jeg får måske brug for din hjælp.

- Godt, du kom. Hvem er det?
- Min assistent.

- Kan han holde mund?
- Hvad er der?

Selvmord. Forsøg på selvmord.

- Hvad har hun taget?
- Jod.

Hvor længe siden er det?

Kom nu. Sådan ja. Prøv at vågne.
Hvad er hendes fornavn?

- Amalia.
- Vi må have mest muligt op.

Amalia, du skal være dygtig
og hjælpe mig. Slug den her.

Sådan. Kidt vand.

- Hvad er din rolle her?
- Jeg er en ven af familien.

Jeg giver råd om firmaet. Hun har
en datter. Heldigvis var jeg her.

Sådan.

- Overlever hun?
- Ja, det gør hun.

Godt.

Jeg overtager nu. Det klarede
du godt. Gå ud og vask dig.

Jeg vil gerne takke dig,
fordi du hjalp min mor.

Jeg tror, hun bliver helt rask igen.

Er der noget,
jeg kan hjælpe dig med?

Nej. Det er pænt af dig-

- men du kommer for sent.

Tonja.

- Jur"ij.
- Du skulle ikke have ventet på mig.

Hvad skete der?
Hvorfor tog det så lang tid?

Det tager for lang tid
at fortælle det nu.

Godt... Så sælger vi.
Vi sælger og realiserer værdierne.

Andrej. Du må forstå, at der ikke er
nogen værdier tilbage at realisere.

Se her, og her, din underskrift.
Du har underskrevet alle sammen.

Hvordan kunne du lade mig gøre det?
Man skal kunne stole på sin advokat.

Det var ikke muligt
at diskutere det med dig.

Andrej. Andrej, min ven, giv ikke mig
skylden for at have ødelagt dit liv.

Alle er ansvarlig for sin egen sjæl,
og du solgte din for længe siden.

- Her.
- Far.

Far.

Hej. Der er ingenting at bekymre
sig om. Det er bare forretninger.

Forretninger. Alt bliver godt.

- Du får det godt.
- Hvorfor rejste du din vej, far?

Hør her, Jur"ij. Kyt.

Du bliver ikke som mig!

Dygtig dreng.

Du vokser op og bliver en god mand,
den bedste af alle.

Kan du huske den?

Syng sammen med mig.

Kig ud gennem vinduet
og syng sangen.

Stop! Stop ham! Stop!

- Hjælp mig!
- Sæt dig, Andrej, vær ikke dum!

Nej!

Hvis du prøver at møde mig igen,
tager jeg mit liv. Jeg mener det.

Jeg er ikke som min mor. Hvad jeg
siger, jeg vil gøre, gør jeg.

Væk!

- Kara!
- Hvad foregår der?

Vi har erklæret uafhængighed.
Vi vil regere selv.

- Du ved, at jeg hader politik.
- Det er ikke politik. Du er med.

- Vi befrier bageriet.
- De stjæler.

- Nej, de frigør produktionsmidlerne.
- Kom med mig.

Kammerater!
Presnia-distriktet viser vej!

Ikke mere flokmentalitet. Ens andel
til alle. Brød, jord og frihed!

Kad mig hjælpe.

- Hvad er det, du gør? Tag hjem!
- Jeg er læge. Jeg gør ingen skade.

- Gå væk fra ham.
- Nej.

Du skyder ikke.
Vi er ikke vildmænd endnu.

Dette er revolutionen.
Dette er dagen!

Hele Moskva er på benene.
Madame Rusland står bag os.

Velkommen, kammerater!
Vil I slutte jer til os?

Kom, hører I?
Vær ikke sådan.

Alle er brødre. Vær ikke sådan.
Kom ned fra hestene og kom med os.

Fyr!

Angrib!

Pasja! Pasja!

Mordere! Skiderikker! Svin!

- Kara, hvor har du været?
- Hvad laver du her?

Kad mig tale med hende.

- Du kunne være blevet dræbt!
- Rør mig ikke. Jeg vil ikke se dig.

Jeg vil beskytte dig.
Jeg vidste, hvad der ville ske.

- Vidste du det?
- Selvfølgelig.

- Du er værre end dem!
- Spar mig for din skolepigemoral.

Der måtte jo gøres noget.
Hør her.

- Der bliver måske revolution senere.
- Og du bliver hængt. Vil jeg sørge?

- Nej, jeg bli'r glad og fotograferer.
- Beklager, men det vil ikke ske.

- Revolutionsstyret får brug for mig.
- Jeg er da ligeglad.

- Jeg må vise dem, hvordan man gør.
- Du har intet med mig at gøre!

- Det er slut!
- Kara, Kara, Kara...

Tror du, du kan slippe så let?
Med et lille brev?

- Skal vi vise det til din mor?
- Du er modbydelig.

Du, min kære, er ganske exceptionel
af en pige på din alder at være.

Du tror, du er så ren.
Jeg ved, hvordan du er.

Du holder af livets glæder,
fin vin, smukke kjoler, alt.

Jeg har vist forkælet dig.
Vi er af samme slags.

- Jeg kalder på mor.
- Ja, lad os tilstå alt for mor.

Hun gør det måske ordentligt
denne gang. Vi taler med hende.

Nå? Godt...

Nej, nej.

Nej...

- Åh, der er de.
- Hvor er de smukke.

- Vend jer om, lad mig se.
- Udsøgt.

De passer så godt sammen.
Jeg havde ret. Kom og sæt jer her.

Han siger, at I synes, det er svært
at gå til festen uden mig.

Jeg har aldrig hørt noget så fjollet.
I skal tage med, også Alexander.

Folk skal se jer to sammen.
I er et nydeligt par.

Og du må fortælle mig alt om,
hvad der sker, og hvad folk siger.

Og hvor meget,
folk beundrer Tonja og Jur"ij.

- Det nytter ikke at sige hende imod.
- I to skal være sammen.

I er skabt for hinanden.
Det har jeg altid håbet på.

Det er det rette. Ja.

I skal gifte jer. Nu har jeg
forlovet jer. Af sted med jer.

Mor jer godt.
Af sted med jer. Godnat.

Det er som paradis for mig, Tonja.
At holde dig i mine arme.

Misja...

Tonja, jeg...

- Hvad gjorde du?
- Undskyld.

At tale med dig
burde være det letteste i verden.

- Nå...
- Hvad? På grund af det, mor sagde?

Ja, det tror jeg.

- Hvad tænkte du, da hun sagde det?
- Jeg troede, de så os som søskende.

Gør du det?

- Jeg troede, du holdt af Misja.
- Misja?

- Troede du, jeg føltes sådan for ham?
- Jeg ved det ikke. Holder du af ham?

Ja, det gør jeg.
Men jeg kunne aldrig elske ham.

Jeg elsker dig, Jur"ij.
Jeg har altid elsket dig.

Sæt dig ned.

- Har nogen tilkaldt politiet?
- Nej, nej. Vent!

Nej, ikke noget politi. Vi vil ikke
have en skandale. Det var et uheld.

Doktor. Din patient er her.

Rejs dig. Rejs dig!

Alt er under kontrol.
Tak. Undskyld mig.

- Sådan.
- Tak, doktor. Kom, min ven.

Jeg må takke Dem igen.
De er nødvendig, doktor...

- Zhivago.
- Zhivago?

- Jeg var Deres fars advokat.
- Ja, det ved jeg.

- Tal ikke om ham.
- Som De vil.

- Jeg ville bare takke Dem.
- Kuglen var tiltænkt Dem, ikke?

- Hvad har De gjort pigen?
- Karisa ville aldrig skade mig.

Det var en gestus. Hun er
en meget lidenskabelig ung dame.

Hun er ikke skabt for Dem.

Jur"ij, Jurij!
Kom, vi må skynde os hjem.

Hurtigt.

Hun sov bare stille ind.
Uden videre.

Typisk hende.

Jeg forstår det ikke.
Forsøgte du at dræbe ham?

- Jeg ved det ikke længere.
- Var det på grund af din mor?

Nej, Pasja. Det er ovre nu.

- Jeg er en dårlig kvinde, Pasja.
- Nej.

- Du tror, du kender mig, men nej.
- Du er ikke en dårlig kvinde.

- Fortæl, hvad der går dig på.
- Det kan jeg ikke.

Jeg kan ikke!

Det er på tide, at jeg bliver voksen
og ikke længere narrer mig selv.

Du vil aldrig elske mig-

- uanset hvor længe jeg venter.

Jeg har besluttet at forlade Moskva.
Jeg er en mærket mand.

En farlig revolutionær.
Jeg kunne ikke gøre en flue fortræd!

- Hvor vil du tage hen?
- Til Ural.

De mangler lærere der. Jeg skal
være lærer på en landsbyskole der.

Forandre verden på den måde.
Små skridt.

Kære dem kærlighed
og respekt, aritmetik...

- ...og tegning.
- Tag mig med.

- Hvad?
- Tag mig med!

Jeg vil hjælpe dig. Jeg kan undervise
de mindste. Vi kan gifte os.

Kara, hør nu...
Sig ikke noget, du ikke mener.

Jeg mener det. Jeg elsker dig.

Pasja, du er det eneste
gode menneske, jeg kender.

Jur"ij Andrejevitsj Zhivago,
læge og digter. Dobbelt begavet.

Jeg er heldig at have set ham
vokse op i min familie.

Jeg har ingen søn selv, men kunne
ikke have ønsket mig en bedre.

Antonja Alexandrovna, min Tonja,
den mest elskede af døtre.

Smuk, dygtig, god og skøn.

Vores eneste bekymring var at
finde en, der var god nok til hende.

Men det var min egen kære,
Anna Ivanovna, må hun hvile i fred-

- som så løsningen,
der var så utrolig nær.

Så, mine damer og herrer, her ser
I opskriften på perfekt lykke.

Jeg vil bede jer
hæve jeres glas og skåle-

- for Jur"ij og Tonja,
det lykkelige par.

Jur"ij og Tonja! Det lykkelige par.

Nå... Når du holder dit lys,
så hold det så højt, du kan.

Højere end din mand. Så vil du
altid være chef i eget hus.

- Og hvis jeg ikke vil være chef?
- Du får problemer. Gør som jeg siger.

Idioter.

En, to, tre, fire, fem...

Mine damer og herrer!
En skål.

Mine damer og herrer.
Dette er en lykkelig begivenhed.

Men det er trist for dem,
I efterlader her. Kære, unge venner.

Uden jer
bliver Moskva en ørken, et Sahara!

Måske bliver det så svært, at jeg
må tage til Ural og finde jer.

Det bliver ikke nødvendigt. Du klarer
dig uden os, så sjældne er vi ikke.

Du finder sikkert nye, unge venner.
Kad os danse!

Du tror, du kan slippe væk. Forstår
du det ikke? Jeg lader dig ikke gå.

Jeg er så lykkelig.

Kara, jeg ønsker, at vi skal være
helt ærlige over for hinanden.

Jeg synes ikke, at vi skal
have nogen hemmeligheder.

- Vi skal vide alt om hinanden.
- Er du sikker på det?

Kara, jeg er din mand nu.

Ja... Men ikke endnu.

Op med armene.

Du først.

- Hvad er det, du gør?
- Kad mig gøre det, Pasja.

Jeg blev ophidset.

Han tog mig, vi tog hinanden.

Så måtte jeg sidde i skolen
med alle de andre piger-

- helt klistret til af ham.

Det var ikke din skyld.
Han brugte sin magt og tvang dig.

- Han tvang dig.
- Nej.

Sådan var det ikke.

Jeg valgte det.

Jeg ville ikke
lade ham forgribe sig på mig.

Jeg bad ham lære mig alt.
Og det gjorde han.

Han viste mig,
hvordan vi mænd og kvinder er.

Og lidt efter lidt-

- fik han mig til at hade ham.

Men aldrig så stærkt,
som jeg hader mig selv.

Nu ved du det.

Tror du, du kan redde mig, Pasja?

Jeg ved det ikke.

Det kan du. Du vil gøre det.

Elskede Pasja, du skal.