All language subtitles for Bonanno_ep1

Mit navn er Joseph Bonanno.

I mere end 40 år var jeg godfather
for Bonanno-familien i New York.

Det, amerikanerne ville kalde
en mafiaboss.

Men Amerika har et forvrænget syn
på vores verden.

At være mafia er en proces,
ikke en tilstand.

Det, der får processen til at virke,
er troen på venskaber, -

- forbindelser, familiebånd, -

- tillid, loyalitet, lydighed.

Det var den lim,
der holdt os sammen.

Dette er min historie.

I 1940 flyttede vi ud af Brooklyn
til et smukt hus i forstæderne, -

- hvor min søn og min datter
kunne spille bold på gaden, -

- og min kone Fanny
kunne have en rosenhave.

Selv om jeg var godfather for en af
de fem familier i New York, -

- kendte mine naboer mig som
en forretningsmand, -

- der tog på arbejde i byen.

- Du må køre børnene i skole.
- Hvad med Maria?

Hun har mistet sit kørekort.

Vi må snakke om vaskemaskinen.
Den lækker, og der er mus i kælderen.

- Maria vil ikke gå derned.
- Skaf en kat.

- Hunden vil jage katten.
- Godt. Så skaf to.

Hunden kan jage den ene,
og så kan den anden jage musene.

Min nabo ejede
en bilforretning i byen.

Hampsteads politiinspektør
boede på hjørnet.

Fanny og jeg spillede kort med dem.
Vores sønner gik til spejder sammen.

Som godfather var jeg ikke fritaget
for at tjene mine egne penge.

Jeg investerede i lovlige firmaer
og havde pæn fremgang.

Blandt de firmaer, jeg var så heldig
at eje, var nogle i Garment Center.

Hr. Bonanno, må jeg
tale med Dem et øjeblik?

Min søster er lige
ankommet fra Sicilien.

- Hvorfra?
- Palermo.

Hun har ikke noget arbejde.

Hun har ikke noget arbejde,
og hun har et barn.

Hun er dygtig til
at bruge sine hænder.

Min mor har lært
os begge to at lave mad.

Vi er fuldt besat, hr. Bonanno.

- Din mor var en dygtig lærer.
- Tak.

Bed din søster komme i morgen.
Alonso finder en plads til hende.

Mange tak.

- Gud velsigne Dem.
- Tak.

Efter forbuddet blev hasardspil
en indbringende forretning.

Som gudfar arvede jeg retten til det
tallotteri, som min familie styrede.

Jeg udpegede de folk,
der tog sig af lotteriet, -

- og jeg havde bestemt ingen kvaler
over at være involveret i det.

Nederst på rangstigen
var taldrengene.

Buddene blev bragt til "banken",
en mand med eksklusivrettigheder.

Banken var ansvarlig for at udbetale
gevinster og køre et ærligt spil.

Ellers risikerede han
at miste sine privilegier.

Og i ekstreme tilfælde sit liv.

Vindertallet var de sidste tre cifre
i indsatserne fra væddeløbsbanen.

572 giver gevinst.

Vinderne fik deres gevinst.
Resten var bankens fortjeneste.

Hver måned gjorde bankerne
deres regnskaber op -

- og trak seks procent fra.

De seks procent gik til
lotterikommissionen.

Kommissionen bestod af et medlem
fra hver af New Yorks familier.

Deres job var at administrere
familiernes spillevirksomhed -

- og inddrage de seks procent.

Sal Mangaregina var vores mand.
En af de gamle drenge.

Sal skulle holde på pengene,
til der opstod problemer.

Han kunne betale advokater eller
hjælpe koner til fængslede mænd.

Sal var et velkendt familiemedlem.

Sally, vi skal have
mere champagne.

Men Sal havde sine svagheder.

Se den ring, Sal har givet mig.

Sally, skat?

Jeg tænkte på, at jeg gerne ville
gå på skuespillerskole.

Alle mine veninder siger,
jeg er meget talentfuld.

Men de siger, at jeg har brug for
at blive trænet som skuespiller.

Selvfølgelig, skat.
Du får, hvad du vil have.

Sally, har jeg fortalt dig,
hvor sexet du er?

Tak, min snut.

Buster og Gaspar var to af mine
ældste og mest betroede ledere.

- Der skulle være over 50.000.
- 56.000 faktisk.

Jeg har brugt lidt til repræsentation.
Don Peppino skal ikke bekymre sig.

Jeg skaffer dem om et par uger.

Vil du sige det til ham?

Ved du hvad, Sal?
Det kan du selv sige til Don Peppino.

Undskyld. Giv mig lidt tid.

Jeg gør det godt igen.

Hvad tror du,
det betyder for mig nu?

Hvad tror du, det betyder
for de mænd, der sidder her?

Vi er din familie.

Du har bedraget din familie.

Folk, der stolede på dig.

Don Peppino...

- Sal, hvor kommer du fra?
- Palermo.

Palermo?

Tag tilbage til Palermo.

Er det forstået?
Du er forvist fra vores verden.

I vores verden var forvisning
lig med enden på Sals liv.

Ingen fra familierne
ville tale med ham igen.

Hans forretninger
og hans forhold var forbi.

Han var udstødt fra den verden,
han altid havde kendt.

Hver måned gjorde leverandører
og fabrikanter regnskabet op, -

- og en lille procentdel -

- blev givet til de fem familier.

Disse penge
kunne bruges af godfatheren -

- til at betale politikere,
politi og fagforeningsformænd.

Nogle vil kalde det korruption.

Vi så det som
en slags kommission eller skat, -

- der sikrede,
at vores forretning kørte glat.

Jeg ejede fabrikker, hvor stykkerne
blev samlet til færdige klæder.

I Garment Center havde vores
chauffører deres egen fagforening.

Min consigliere, John Tartamella,
var fagforeningens næstformand.

Jeg sikrede mig, at alle bestanddele
fungerede i harmoni med de andre.

Der var ingen strejker, ingen uro,
og folks arbejdspladser var sikre.

- Kan jeg hjælpe jer?
- Det tror jeg.

Jeg har gennemgået dine ansatte.
Jeg tror, du mangler tre mand.

- Jeg tror, vi er fuldt besat.
- Hør her, hr. Goldman.

Jeg har ikke hele dagen.

Du kan forhandle med mig,
eller du kan forhandle med ham.

- Jeg må tale med mine partnere.
- Eller tal med din rabbiner.

Det rager mig en skid.

Vi tales ved,
når det er lønningsdag.

Contacella!

- Kender du dem?
- Ja, det kan du tro, jeg gør.

Don Peppino,
har De tid et øjeblik?

Af og til opstod der problemer,
som man måtte slå hårdt ned på.

Og så mod en gruppeleder.
De har begået en stor fejltagelse.

- Jeg beklager.
- Ingen årsag, Charlie.

Jeg tror på, at de ikke vidste,
Goldman var en del af min familie.

- Hvis du vil se dem døde, er de døde.
- Det er ikke relevant.

Det, at du ved det, er nok for mig.
Hvad du gør ved det er op til dig.

Jeg kan love dig,
at de ikke vil belemre dig igen.

Du sagde engang noget til mig.

Noget klogt, der sagde mig,
at vores venskab ville vare ved.

Hvis det var klogt, må det
have været mig. Hvad sagde jeg?

Du sagde: "Man kan ikke gøre
forretninger med en pistol i hånden."

Det sagde du
på netop denne café.

Kan du huske lirekassemanden
med den lille abe?

Goldman tilbød mig partnerskab,
og jeg takkede ja.

Det var en god forretning
for os begge to.

Det var dejligt, Maria.
Tak skal du have.

Velbekomme.

Nogle lærer aldrig af
deres fejltagelser.

Det er Buster.
Gæt, hvem der er i byen.

Vores gamle ven, Sal.

Til tider var det nyttigt at have
bygningsarbejdere i familien.

- Er du sikker på, det er en god ide?
- Alle kan lære at køre bil.

Flot. Rigtig flot.

- Joe, hvad er der sket?
- Spørg mig ikke. Gaspar, vi kører.

Der skulle være valg. Demokraterne
ville have genvalg til Roosevelt.

Frank Costello, der præsenterede mig
for Joe Kennedy, kom forbi en dag.

Costello var ekstremt dygtig til
at blive venner med politikere.

Deraf tilnavnet
"premierministeren".

Roosevelt ønsker vores støtte.
Fra os alle.

Vi står alle bag ham. Også Kennedy.
Den mand glemmer ikke sine støtter.

Salvatore, jeg har
en overraskelse til dig.

- Hvor skal I hen?
- Det er en sag mellem os to.

- Ham Roosevelt er en rig mand, ikke?
- Er det en synd at være rig, Joe?

Nej nej, ikke hvis han er
folkets mand. Er han det?

Det er han.
En mand, der holder ord.

Det er godt. Det er vigtigt.
Hvis du siger det, Frank.

- Jeg gør, hvad jeg kan.
- Kom, Salvatore.

Onkel Frank giver en isvaffel.

Farvel, far.

Frank, lad nu være med at forkæle ham.
Kun én is, ikke? Han er en god dreng.

Vi kunne skaffe stemmerne
gennem fagforeningerne.

Og hvis medlemmerne fik besked på
at stemme på en, så gjorde de det.

Selv de lokale, sicilianere
uden for fagforeningerne, -

- som var mistroiske over for
politikere, fik besøg af os.

De stolede på, at vi ville vejlede
dem i deres udøvelse af demokratiet.

Roosevelt blev genvalgt
med en jordskredssejr.

Han inspirerede folk.
Jeg blev også selv inspireret.

- Det er ikke nødvendigt, Albert.
- Du skal da hilse på ham.

Hvorfor skulle han ville møde mig?

Fordi du er ham,
der vandt Brooklyn for ham.

- Nå, du er ham den flotte fyr.
- Tillykke, hr. Præsident.

Mange tak. Sid ned.

Du dér.
Kom og tag et billede af os.

Hvis du er i Washington,
så kom forbi.

Han var en rigtig politiker,
men jeg syntes om ham.

Politisk indflydelse
medførte ansvar, -

- og konflikter uden for vores sfære
begyndte at presse sig på.

Min næstkommanderende
var en nær ven af Generoso Pope, -

- en rig og indflydelsesrig
forretningsmand, -

- som inden krigen
var venner med Mussolini.

Generoso Pope
støtter krigen ivrigt, Don Peppino.

Han har skænket betragtelige
ressourcer til krigsindsatsen.

Men Carlo Tresca og hans fordømte avis
giver ham ikke et øjebliks ro.

Han helmer tydeligvis ikke,
før han har fået Pope ned med nakken.

Il Martello?
Den har jeg aldrig læst.

En kommunistisk sprøjte, der end ikke
duer som fiskeindpakning.

Trescas angreb på Pope
er én sag, -

- men nu har han angrebet
mig personligt i fuld offentlighed!

Undskyld, Don Peppino.
Tresca går mig på nerverne.

Mit råd til dig er,
at du skal være mere tålmodig.

Forsøg at få lejlighed til
at tale med ham under fire øjne.

Forsøg at nå et forlig.

Borgmester LaGuardia
er et napolitansk møgsvin.

Han har manipuleret med fem referencer
til Popes fascistiske aktiviteter.

- Var du klar over det?
- Ja, Carlo.

Jeg trykker historien.

Vi har trykt fem historier om Pope
i denne måned.

Godt. Vi bevarer presset på Pope
og alle dem, der beskytter ham.

Tresca er en skrålhals.

Men han er en ærlig mand
og en antifascist ligesom mig.

Al respekt for Frank, men vi ved,
at han altid har været en fascist.

Jeg er bare nervøs for,
at han vil gøre noget overilet.

Il Martello? Hvis er det?

- Den er min. Nunzia kommer med den.
- Læser du den?

Ja, hver uge.
Jeg kan godt lide den.

Jeg sagde til Nunzia, at ham, der
skriver i den, minder mig om min mand.

Hvorfor minder han dig om mig?

- Han er ikke så nem at narre.
- Tresca?

Nå, så du har læst den?

- Hvad er der, Joe?
- Ikke noget.

Gangsteren og hans venner.

Jeg har været tålmodig længe nok.
I aften er det slut.

Find noget andet at skrive om,
eller også kan du skrive i din grav.

Har du en aftale, Frank?

Gangster, gangster...

Nej, ingen aftale.
Så se at fise ud fra mit kontor.

Og bed din ven Pope om
at komme til mig som en mand -

- i stedet for at gemme sig
som en kælling -

- bag en ussel bølle som dig.

Husk, hvad jeg har sagt.
Du får ikke en chance til.

- Gaspar?
- Nej tak.

- Du skulle være blevet hos familien.
- Jeg vil altid være der for dig.

Det ved du.

Garofalo har bedt om lov til
at slå Tresca ihjel.

Han kender vores forbud mod den slags,
men han spurgte alligevel.

- Hvad svarede du?
- Ingenting.

Hvis jeg havde svaret, havde det været
mit ansvar og ikke hans.

Garofalo er ikke dum.

Det, at han vil tørre kniven af
i mit ærme, bekymrer mig.

Reglerne giver ham og gruppelederne
ret til at handle, som de ønsker, -

- hvis de blot
kan retfærdiggøre det.

Alt, jeg har hørt om Tresca, antyder,
at han kunne blive en ven.

Jeg føler, at jeg ville kunne stå
ved hans side og være stolt af det.

Han har lidt under
fascisterne i Italien ligesom os.

Han angriber dem uden hensyn til det,
han risikerer at miste -

- i forhold til
at forholde sig tavs.

Hvis en så mægtig mand som Garofalo
føler sig truet af denne Tresca, -

- så tror jeg,
der stikker mere under.

Eller også bruger han det
som en undskyldning -

- for at slippe af med
sin ven Popes problem.

Vær forsigtig.

Hvis han har ret angående Tresca,
og du afviser hans anmodning, -

- så vil han
bruge det mod dig senere.

- Hvad mener din consigliere?
- Tartamella er socialist.

Han hader fascister og elsker Tresca.

Vil han argumentere imod Garofalo?
Hvorfor så ikke give ham et forum?

Det vil jeg gøre.

Jeg vil lade gruppelederne beslutte,
hvad familiens afgørelse skal være.

Garofalo må forsvare
sit synspunkt over for dem.

Og forhåbentlig kan Tartamella
overbevise dem om at sige nej.

Jeg vil forholde mig neutral.

Men din modvilje mod at bifalde
Garofalos synspunkt -

- vil afsløre dine sande følelser.

Udmærket. Lad din familie
redde Trescas liv.

Ja. Jeg vil ikke have
Trescas blod på mine hænder.

Hvis Trescas angreb fortsætter,
vil det også ødelægge mig.

Og hvis han får ram på mig, -

- er det blot et spørgsmål om tid,
før han er på nakken af hele familien.

Hvad er det, du siger?
At han ikke vil lytte til fornuft?

At det ikke er til at vinde hans gunst
eller få ham til at samarbejde?

Han hører ikke på nogen.
Han er en gal kommunist.

Måske er jeg gået glip af noget.

Er vi begyndt at genere folk
uden for vores verden?

Dræber vi en betjent,
en politiker eller en journalist, -

- når vi ikke kan lide det, de siger?
Har vi tradition for den slags?

Det her er noget andet.

- Hvis han ikke bliver stoppet...
- Hvad sker der så?

Din ven Pope vil blive afsløret
som det, han er.

En fascist! Sig mig, hvorfor Popes
politiske problemer er mine problemer.

Det handler ikke om politik.

Du vil have familien til at bifalde
gemene bøllestreger!

Skal Castallamerese-familien
være bødler for Pope og Mussolini?

Behøver jeg minde disse herrer om,
hvad fascisterne har gjort mod os?

- Det har intet med politik at gøre!
- Gu har det så!

Tresca går efter mig personligt.

Han har overfuset mig
i fuld offentlighed og i sin avis.

Jeg har advaret ham, og han griner
bare ad mig, som om jeg er idiot.

- Han er en modig mand.
- Jeg har ret til at beskytte mig.

Hvis du ikke var så...
Hvordan skal jeg sige det nænsomt?

Hvis du ikke lå så meget i med Pope,
ville vi måske ikke være her i aften.

Don Peppino. Generoso Pope
har altid været en ven af familien.

Han er en af vores
vigtigste forbindelser til Washington.

Hvis jeg lader ham i stikken, -

- hvor længe vil de politikere,
vi betaler, så være os venligt stemt?

Det her handler ikke om
min politiske overbevisning.

- Det er forretning.
- Det er en beskidt forretning.

Tresca er en god mand. Ærlig.

Han har altid bekæmpet fascisterne.
Folk på gaden elsker den mand.

Derfor fortjener han vores respekt.
Uanset hvad han mener om os.

Ikke døden.

Jeg siger nej!

Hvor længe tror du, det varer,
før Tresca går efter dig, John?

Eller dig, Vincent?

Eller dig, Gaspar?

Hvor mange andre?

De diskuterede frem og tilbage
lige til den lyse morgen.

De måtte selv
træffe beslutningen.

En så alvorlig sag som denne,
der kunne påvirke dem alle, -

- skulle afgøres af dem,
ikke af mig.

Hvordan kan jeg forbyde Frank at gøre,
hvad der skal til for at beskytte sig?

En mand har ret til
at beskytte sig selv.

Det er hans sag.

Ikke min.

Charlie?

Det er Franks sag.

Vincenz.

Jeg er enig.

Det er hans sag.

Det er op til ham.

Frank, hvis du gør det her, -

- og jeg vil ikke anbefale det, -

- men hvis du gør det,
så gør du det på egen hånd.

Familien er ikke indblandet.
Jeg vasker mine hænder.

Du tager det fulde ansvar.

Og hvis du bliver afsløret,
så er det alene dit problem.

Du får ingen økonomisk støtte.

Ingen hjælp fra vores advokater
eller vores venner i politiet.

Intet.

Er vi enige?

Lad os gå.

Jeg stoler på,
at du ved, hvad du gør.

Hr. Tresca, har De
brug for noget, før jeg går?

Nej, eller tak.

Hvad er der galt? De ser sløj ud.

Ikke noget. Jeg er lidt nedtrykt.
Det er efterdønningerne fra en drøm.

- En drøm?
- Ja, der var en, der døde.

Det overrasker mig, at en drøm
går Dem på. De frygter ellers intet.

- Det er i orden. Godnat, Isabella.
- Godnat.

- Hvor skal vi tage hen og spise?
- Hvad med hos Luigi?

Sidste gang, jeg var der,
lavede hans mor gnocchi...

Som godfather kunne jeg have
sat en stopper for denne prøvelse.

Men selv en godfather
er ikke almægtig.

Jeg kunne ikke skride ind.

Der kom 6.000 mennesker
til begravelsen. De græd alle.

Snigmordet på Tresca var måske
min sværeste stund som godfather.

Det mindede mig om, at min verden
ikke afveg meget fra mine forfædres.

Bonanno-køter.

Det var skæbnebestemt, at jeg
skulle fødes i en turbulent tid.

Min far, Salvatore, var godfather
for Bonanno-familien, -

- som førte en blodig krig mod
Buccellato-familien -

- for at få kontrol over vor del
af Sicilien, Castellamare del Golfo.

Peppe...

Du har været modig, Fredo.

Jeg vil ikke glemme, hvad du har
gjort for mig i dag. Vent her.

Følg drengen hjem. Tag bjergvejene
og sørg for, at ingen ser jer.

- Hvad fortalte han?
- Det var en mand med to fingre.

Krabben. Buccellatos folk.

- Skal jeg indkalde folkene?
- Nej, det her tager jeg mig selv af.

Han skal se mit ansigt, inden...

Catarina?

Hvad er der?

Hvad skal der blive af os,
hvis det er dig, der dør i en grøft?

Hvad skal jeg ellers gøre?
De slog min bror ihjel, Catarina.

Min bror.

Salvatore.

- Skål for dit helbred.
- I lige måde, Felice.

- Du har været på jagt.
- Hver dag siden min bror døde.

Gud være med hans sjæl.

Men din taske er tom. Mine folk siger,
at bakkerne vrimler med kaniner.

Skyder du så dårligt, Don Turrido?

Ja, bakkerne vrimler med kaniner.
Men dem er jeg ikke interesseret i.

Jeg er på jagt efter
et langt større bytte.

Større bytte?

Og hvad er så det for et bytte?

En mand.
En mand med to fingre.

Salvatore, at skyde en mand
er ikke som at skyde en kanin.

Sveden rinder ned over panden,
hånden ryster.

Og hvis du
rammer ved siden af, -

- vender han tilbage
og slår dig ihjel.

Ikke for noget, men måske skulle du
holde dig til at skyde kaniner.

Snigmorder.

Se godt efter, Felice,
og husk på, -

- at Salvatore Bonannos
hænder ryster ikke.

Din datter hilser på sin far.

En søn, Catarina.
Det spark kom fra en dreng.

- Hellere en datter.
- Uanset hvad er det en velsignelse.

Det er naturligt for en mand,
at ønske sig en søn, han kan oplære.

Og føre sit navn videre.

Ønsk dig hellere en datter.

Diego...

Blodhævn. Den traditionelle,
sicilianske form for retfærdighed.

Krigen mellem Bonanno og Buccelatti
udviklede sig til det rene kaos.

Goddag, Salvatore.

Catarina, min elskede.

Salvatore, hils på din søn.

Kan du se, han har blå øjne?

Stephano.

En dreng eller en pige?

Jeg har fået en søn.

Diego.

En søn, Salvatore.

- Det er en smuk dag, Don Turrido.
- Det er en ganske særlig dag.

Og hvem i Deres familie
får æren af at blive barnets gudfar?

For en siciliansk mand
var det alvor at blive gudfar.

Det forbandt barnets og gudfarens
familie lige så stærkt som blod.

- Salvatore, hvor skal du hen?
- Jeg skal være en god far.

Man skal skænke
sin familie fred, ikke blod.

Hvad fanden snakker du om?
Vi lever farligt, og så prædiker du?

Stephano, Gud har
givet mig et svar. Bliv her.

- Goddag, Felice.
- Goddag, Salvatore.

- Kan jeg gøre noget for dig?
- Felice...

Jeg vil spørge dig
foran alle de tilstedeværende, -

- om du vil være min søns gudfar.

Det vil være mig en ære.

Fra den dag var der fred.

Jeg blev døbt Joseph Bonanno, -

- men folk i Castellamare
kaldte mig "fredsduen".

- Fru Richards, jeg så Dem ikke.
- Kommer barnet snart?

- Ja, der er tre måneder endnu.
- Er den morsom?

- Den er meget morsom.
- Godt.

Tyske sabotører jages af FBI,
mens S.S. Normandy synker.

Den blev udstyret
til troppetransport, -

- da der pludselig
udbrød brand forskibs.

I Washington udtaler
FBI-chef J. Edgar Hoover, -

- at man optrapper efterforskningen
efter denne skandaløse sabotage.

Efter Normandy blev sænket,
mødtes flåden med Lucky Luciano.

De lovede ham benådning, hvis han
sikrede østkystens havnefront.

Beskeden bredte sig,
og havnene blev sikret.

Charlie Lucky
ventede på sin benådning.

Nå?

Jeg har fået dig
flyttet til Greenhaven.

Der er mere behageligt.

- Hvad med min benådning?
- Det har ikke været så let.

Hvad mener du?
Du bad mig beskytte havnefronten.

- I har ikke flere problemer, vel?
- Sager som den her kan være svære.

Svære? I er Forsvarsministeriet,
for helvede!

Vi havde en aftale.

Godt. Jeg forstår.

- Gør du?
- Ja da.

Prisen er steget,
ikke sandt, hr. Donovan?

Sådan ser jeg ikke på det.

Vi er i krig, hr. Luciano.

Det er jeg også, hr. Donovan.

Hvad kan jeg så gøre for jer?

Det forlyder,
på ren rygtebasis, -

- at vi måske
skal invadere Sicilien.

Hr. Donovan, sig til
dine folk i Washington, -

- at Charlie Luciano
vil kontakte sine folk på Sicilien -

- og bede dem
assistere ved invasionen.

Sig til dem, at jeg har en mafiahær,
der vil gøre, hvad der skal til.

Bare sig det til dem,
hr. Donovan.

Det skal jeg nok
sige til dem, hr. Luciano.

Det skal jeg nok.

Salvatore og Catherine
trivedes i forstæderne.

Vi havde ønsket os et barn mere,
men oddsene syntes at være imod os.

- Catherine, Salvatore, kom så.
- Vi kommer nu, far.

Joe!

Salvatore, hent naboen.
Skynd dig!

Babyen. Hvordan har den det?

Lægerne måtte sætte fødslen i gang,
og de formåede at redde barnet, -

- men han var svag.

Jeg beklager dybt, hr. Bonanno.
Deres søn er gået bort.

To en halv dag senere døde han.

Men vi nåede at døbe ham Calogero
efter Fannys far.

Charlie Luciano
kunne ikke holde sit løfte.

Han kendte ingen på Sicilien,
så han bad mig om hjælp, -

- og jeg fremlagde hans sag
for kommissionens godfathers.

Vincenzo Mangano,
Gaetano Gagliano og Joe Profaci.

Charlie Lucky?
Hvad er det, den fyr kalder os?

Gammeldags skægaber.

Skal vi hjælpe ham ud af fængslet
ved at ringe til Sicilien?

Undskyld, Joe,
men det er latterligt.

Vincenzo har ret, Joe.

Lucky lefler for os,
og så griner han bag vores ryg.

Han finder vores
traditioner latterlige.

Han kan bede sin jødeven Lansky
om at kontakte Sicilien for ham.

En jøde...

- Charlie er sicilianer.
- Kun af navn.

Jeg er ikke kommet
for at diskutere Charlies fortid.

Vi ved, hvem han er, og vi har haft
uoverensstemmelser med ham.

- Men han er stadig en af vores.
- Det er irrelevant.

Han er en godfather.

Han er medlem af denne kommission.
Jeg forsvarer vores traditioner.

Hvorfor bekymrer du dig
om Charlie?

Jeg tænker ikke på Charlie.

Jeg tænker på fascisterne
og tyskerne i vores hjemland.

Vort folk lider hver dag
under deres såler.

Amerikanere vil gå i døden
i forsøget på at befri vores byer.

Vincenzo, du har en nevø i hæren.

Og du, Joe, har familiemedlemmer,
der er stolte over at være i hæren.

- Ja eller nej?
- Ja.

Hvad skal vi så gøre?
Skal vi sidde på vores flade -

- og nægte at hjælpe med
at jage tyskerne væk fra Sicilien, -

- på grund af hvad?

Fordi vi er utilfredse
med Charlies attitude?

Og vi kalder os selv
traditionsbundne mænd?

- Joe, du skulle have været politiker.
- Snarere præst.

Det her handler ikke
om politik eller religion.

Det handler om, hvem vi er.

Jeg kontaktede min gamle ven
Don Ciccio i Palermo.

Der opstod hurtigt et netværk.

Mafiafolk over hele Sicilien
afventede ordrer til sabotage.

Lucianos mand Lanza fik oplysninger
fra efterretningstjenesten -

- og videregav dem til os.

Regeringen anede ikke,
at hans kontakt på Sicilien var os.

Mafiaen ved alt om hemmeligheder.
Metoden var enkel, men effektiv.

Der blev stadig sendt post
mellem Italien og Amerika.

Hver tirsdag aften sad vi
i mit køkken og skrev breve -

- til tanter, onkler og fætre
i små landsbyer, -

- som gav dem videre
til mafiabosserne.

Vores breve indeholdt kodede
informationer om sabotagemålene.

Mafiafolk i det vestlige Sicilien
sprang jernbaner og broer.

Vi fulgte
efterretningstjenestens anvisninger.

I tilfælde af at fascisterne
skulle opsnappe brevene, -

- fik vi dem til at se ud
som kedelig korrespondance -

- mellem familien i Amerika
og de gamle, der var blevet tilbage.

Da de allierede befriede Sicilien
fandt de et netværk af folk, -

- der stod klar til at assistere.
Det var en gammel historie.

Man havde før forsøgt at knuse os.

Tyskerne var blot en af mange.

Krigen sluttede, men Charlie
blev aldrig benådet.

For en sicilianer er en mands ord
garant for hans inderste væsen.

Politikere havde før
bedt os om hjælp og forrådt os.

Det ville ikke være sidste gang.

Hvad med alle de politikere,
som påstås at være i lommen på os?

Charlie, du har besudlet dig selv
med stoffer og prostitution.

- Folk betragter det som svineri.
- Det er løgn, det ved du da.

Ja, men hvad nytter det?
Hvad betyder sandheden for dem?

De er politikere.
Sandheden har ingen værdi for dem.

De er meningsmålingernes slaver.
Hjælper de dig, er de færdige.

- Skål.
- Skål.

De sender mig til Napoli.

Amerika er det eneste hjem,
jeg kender til.

Tak, Peppino, for alt det,
du har gjort for at hjælpe mig.

- Du har altid været en god ven.
- Jeg kommer til at savne dig.

Jeg vender tilbage.

Den af os, der mest af alt ønskede
at blive amerikaner, blev udvist.

Kort efter oplevede jeg
et af mit livs stolteste øjeblikke.

Jeg blev amerikansk statsborger.

Efter Lucianos udvisning begyndte
en magtkamp i hans familie, -

- og New York var som et kanonslag,
der kunne eksplodere når som helst.

Vi konservative i kommissionen
så til med ængstelse.

Kommissionen skulle
dæmpe den slags stridigheder, -

- men situationen blev
stadig mere ukontrollerbar.

Som en vulkan,
der nærmede sig et udbrud.

Oprøret førte mig til Arizona,
som var frisk og ufordærvet.

Det tørre, forrevne landskab
mindede mig om mit hjem i Sicilien.

Fanny og jeg købte et hus i Tucson.
Der var fredeligt, og vi fik venner.

Men freden varede
aldrig ved i min verden.

Hr. Costello,
har De ikke udtalt, -

- at De kontrollerede
de fleste af New Yorks dommere?

Senator, det husker jeg ikke.

Er det ikke korrekt, at De er kendt
som mafiaens premierminister?

I 1950-51 holdt
senator Estez Kefauver -

- sine berømmede høringer om
organiseret totalisatorvirksomhed.

- Nej, hr. Dommer.
- Ved De, hvordan de arbejder?

Kefauver-komiteen opdagede, -

- at illegal totalisatorvirksomhed
eksisterede i alle større byer.

Et af de første vidner
var Frank Costello.

Jeg ved ikke, om de kaldte det
"bookmaker" for 15 år siden.

Jeg var en slags
kommissionsmedlem.

Hvor længe fungerede De
som kommissionsmedlem?

Ja?

Hvad mener du med "arresteret"?

Min søn Salvatore,
som yndede at blive kaldt Bill, -

- var blevet arresteret for
at smugle våben ind i Mexico.

På grund af mine venner hos politiet
ville Bill ikke blive sigtet.

Han var 17 år.

Var det, fordi du manglede penge?

Nej.

Var det dine venner,
der overtalte dig til at hjælpe dem?

Nej, jeg overtalte dem.
Det var min geschæft.

Din geschæft?
Hvad skal det sige?

Hvad fanden mener du
med "din geschæft"?

Hvorfor gjorde du det?

Det ved jeg ikke.
Det var bare tidsfordriv.

Jeg troede, du ville...

Jeg forstår det ikke.
Tror du, jeg ville være stolt over, -

- at du smuglede våben sammen med
en flok bumser med for meget fritid?

Det var ikke et spørgsmål!

Det gør mig ikke stolt!

Det er ikke,
hvad jeg forventer af dig.

Jeg ser dig aldrig, far.

Noget af det ironiske ved at have
været godfather i et helt liv var, -

- at jeg som barn
selv måtte undvære min far.

Og som voksen kunne jeg ikke altid
være den far, jeg ønskede at være.

Jeg tog Bill med
tilbage til New York.

Bill skulle tilbringe sommeren
hos sin onkel, Frank Labruzzo.

Frank var en af mine
mest betroede gruppeledere.

Hvor er du blevet stor!

Jeg har altid ment, at traditioner
lærer os om rigtigt og forkert.

Det var på tide, at Bill følte
vores traditioner på egen krop.

Omsætningen har været sløj.
Jeg har intet.

Jeg kan ikke betale i denne uge.
Tag restauranten, hvis du vil.

Vi vil hellere have vores penge.

Frank, du ved, jeg ikke snyder dig.

Du får enten pengene
eller restauranten.

Det forstår jeg godt, Simon.

Jeg ved, du ikke vil skuffe os.

Nå, Bill, hvad siger du?

Han forsøgte bare
at tude os ørerne fulde.

Måske skulle jeg
have gået ham på klingen.

Du ved, hvordan de er, onkel Frank.
De vil låne, men hader at betale.

Luk skrivebordsskuffen op.
Den til venstre.

Gør det bare.

- Hvad kan du se?
- En pistol.

Er den ladt?

Ja.

- Hvad bemærker du ellers?
- Den er lidt rusten, onkel Frank.

Nemlig. Vil du vide hvorfor?
Jeg har aldrig haft brug for den.

Derfor.

Folk ved, jeg har en pistol.
Og det er nok.

Opfattet magt er udøvet magt.

Simon er en god mand.
Han vil gøre sit bedste.

Vær lidt tålmodig.

Robert Wagner
var blevet borgmester.

En massiv byfornyelse var i gang.
Byggebranchen stortrivedes.

Men der var fagforeningsproblemer.
Strejker. Sprængte budgetter.

Wagner skulle løse problemerne.
Som tidligere senator -

- forstod han,
hvordan tingene fungerede.

Vi må have klaret det her.

Carmine Desapio var medlem af
den demokratiske komite.

Han vidste, hvordan man fik
orden i sagerne.

- Du kan sove trygt, Bob.
- Godt.

Der er blevet fusket med buddene,
så dine folk får kontrakterne.

8th Avenue og The Garden.

I må arbejde sammen med
Fishback og Moore på elarbejdet.

Vi kan tale med
de involverede parter.

Der må ikke komme flere strejker
eller vrøvl med fagforeningerne.

De er vores største bekymring.
De går i forvejen hårdt til os.

Sig til dine venner på rådhuset,
at det ikke bliver et problem længere.

Vi får det til at se godt ud.

Sig til, når du er klar
med dit tilbud.

Så får jeg byrådet til
at underskrive det.

Jeg lod Tartamella
tale med Tierney.

Dengang var han funktionær
i byggefolkenes fagforening.

Min søn tog med for at se,
hvordan tingene fungerede.

Jeg overvejede at lave
velgørenhed for dine folk.

Det burde få dig genvalgt
i næste måned.

Hr. Bonanno, tak.

Hej, Joe.
Det er Carmine Desapio.

Jeg står med et lille problem.
Det ser ikke for godt ud.

Et tilbud fra et firma uden for
vores indflydelse var nået igennem.

De var billigst, og loven foreskrev,
at det derfor skulle accepteres.

Firmaets ejer var en fyr,
som ingen kendte. David Weinstock.

John tog ud for at møde ham.

- Kaffe?
- Bare juice.

- To kaffe.
- Jeg drikker ikke kaffe.

Tag en kop kaffe, David.

- Hvad med en basse?
- Jeg er ikke sulten.

Jo da. Snup en basse.

David, vi har et problem med
renoveringen af Madison Square Garden.

Der blev manipuleret med tilbuddene,
så en af vores venner fik kontrakten.

Alle var med på den,
og så kommer du. Helt uvidende.

Og du byder tre millioner under
det laveste bud.

Det var du ikke klar over,
og derfor er jeg her.

Du er ude på dybt vand.

Hvis du ikke var en fyr, ingen kendte,
ville du have store problemer.

Nogle ville flå øjnene
ud af hovedet på dig.

Jobbet er øremærket.

Hvad skal jeg gøre?

Der er 25.000. Det vil dække
dine bogføringsudgifter.

Du meddeler, at du trækker
dit tilbud tilbage.

- Hr. Tartamella...
- Kald mig bare John.

John, jeg er nødt til
at vende det med min partner.

Hør her, David.

Du kan enten forhandle med mig
eller forhandle med dem.

Godt. Byder du på
Prospect Place 340?

- Det arbejdede jeg på, ja.
- Regn færdig og læg 3 procent til.

De er til os. Giv mig beløbet,
så er dit tilbud det laveste.

Det er en del af den indbyrdes
forståelse, der opretholder harmonien.

Ring til mig.

Lige til en Oscar.

Fortsat god dag.

Så let gik det ikke altid.
Kefauvers komite fortsatte, -

- og hver dag så vi
et nyt kendt ansigt.

Ja, jeg har kendt dem i mange år.

Lad mig spørge Dem direkte.
En aften i august 1950 -

- fandt der da et møde sted
i dit hjem på Hasbrook Heights, -

- hvor De, Deres bror,
Joe LaPlaca, Pete LaPlaca, -

- de to Golden-brødre
og andre deltog?

Jeg beklager, men det kan
umuligt have fundet sted.

Om det så havde været i
august 1950 eller august 1930.

Vil De forklare, hvorfor det umuligt
kan have fundet sted?

Fordi den slags ville stå klart
i folks hukommelse, selv i min.

Det, De mener, er altså,
at det ikke fandt sted?

Det fandt ikke sted.
Det er korrekt, hr. Dommer.

- Det kunne have fundet sted.
- Nej, hr. Dommer.

De er da alle sammen i live.

De folk er i live. Det er vi også.
Vi er i live i dag.

Hvis det er det, De mener.

Tag det nu roligt.

- Jeg synes, han er sød.
- Nej, han er min bror.

Jeg synes, han er sej.

Han er ikke som de fyre i Brooklyn,
der hænger på gadehjørnerne.

Han er anderledes.

Min søns elevtid omhandlede
ikke kun forretninger.

Han begyndte snart at komme
sammen med Rosalie Profaci, -

- skolekammerat til min datter
og niece til min ven, Joe Profaci.

Det huede mig ikke, at han var her.
Det var et skidt sted at vokse op.

Onkel Frank følger dig hjem.

Pak dine ting.

Du skal tilbage til Tucson.

Jeg vil ikke tilbage til Tucson.
Jeg vil blive her hos familien.

Jeg synes, du skal
vende tilbage til jurastudiet.

Det her var ikke, hvad jeg havde
tiltænkt dig. Skab dig en fremtid.

Men min fremtid venter her, far.
Jeg vil blive her hos onkel og dig.

- Hvorfor?
- Hvorfor? Fordi det er den, jeg er.

Og jeg er stolt af det,
ligesom du er.

Enhver idiot kan tage en beslutning.
Men at tage ansvaret for den...

Det er det, der adskiller
en rigtig mand fra en idiot.

- Er du med?
- Ja.

- Er du med?
- Ja.

Han er til stor hjælp, Joe.
Selv de gamle drenge elsker ham.

Næsten 25 år
efter min indvielse -

- blev min søn Salvatore
en del af vores tradition.

Han blev en af de indviede.
Jeg var stolt.

Du har fortjent det.

Trods min modvilje mod at se min søn
tage del i New Yorks intriger -

- var det en stor trøst
at have ham i nærheden.

Blod er tykkere end vand.

Jeg håbede blot, at jeg ikke begik
en alvorlig fejltagelse.

Denne historie er baseret på
virkelige begivenheder og personer.

Visse navne er blevet ændret, -

- og visse hændelser og personer er
opdigtet af dramaturgiske årsager.