All language subtitles for Life After People.S01E10 Waters of Death 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Hvad ville der ske, hvis alle
mennesker p� Jorden forsvandt?

Dette er ikke historien om, hvordan
det skete, men hvad der s� sker.

I dette afsnit:
Vand gav liv fil verden -

- men kan ogs� �del�gge.

Hvilke t�rne er mest s�rbare?

Hvilket akvariedyr kan overleve
et �r uden mennesker?

I hvilken oversv�mmet by kan
indbyggerne bevares som fossiler -

- millioner af �r ud i fremtiden?

Velkommen til fremtiden for vores
ellers s� overfyldte verden -

- og til byer, hvor fremtiden
allerede har v�ret.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0

80 procent af Jorden
er d�kket af vand.

Mennesket byggede civilisationer
ved at t�mme vandets kraft.

S�er og have gav mad.
Floder brugtes fil vanding og el.

Men i et liv efter mennesket
str�mmer vandet ukontrolleret -

- og river de civilisationer ned,
som det hjalp med at skabe.

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

I 820 kilometers h�jde kredser
vejrsatellitter over polerne -

- og n�r 14 gange rundt
om Jorden i d�gnet.

6 milliarder mennesker
var afh�ngige af deres data -

- om hav, regn og fugt.

Selv om solcellerne
giver dem str�m i �rtier -

- sender de nu data til stationer,
der st�r tomme.

Der er ingen i Moskva, der
bliver advaret om en koldfront.

Ingen ved, om det er en af de 25
dage, hvor det regner i Dubai.

Ingen bliver advaret om en orkan,
der truer New Orleans diger.

Byens franske kvarter er fra 1718 -

- da Louis XV byggede en forpost
ved Mississippi-floden.

Under det amerikanske flag blev
stedet ber�mt for musik og fester.

Nu er festen slut for altid.
Ikke kun for mennesket.

Mange af dyrene, der er efterladt,
overlever ikke l�nge.

Opt�llingen af d�de
begynder i Audubon Aquarium -

- der ligger et stenkast
fra Mississippi-floden.

Akvariet kan have 12.000 dyr
i 4 millioner liter vand.

Efter de f�rste dage
begynder nogle af fiskene at sulte.

Men det virkelige problem er,
at pumperne ikke f�r str�m.

P� menneskets tid holdt 50 pumper
fiskene raske ved at give ilt -

- og fjerne affald d�gnet rundt,
syv dage om ugen.

N�r mennesket forsvinder,
k�rer generatoren i cirka en uge.

S� slipper br�ndstoffet op,
men der er ingen til at ordne det.

Akvariefiskene i New Orleans
har f� dage tilbage at leve -

- men fisk i en anden kystby
r�dner allerede.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket.

3200 km v�k ved Puget Sound
invaderes Seattle af �dsel�dere.

Ved fiskemarkedet Pike Place,
der �bnede i 1907 -

- solgte fiskehandlere deres varer
fra alverdens have.

Men hvis fisk ikke er frosne,
holder de sig kun i to d�gn.

N�r fisk r�dner,
udsendes stoffet trimetylamin.

Stanken lokker sultne v�sener til.

Uden fiskehandlere til at holde
varerne kolde, s� r�dner alt.

Der kommer pr�rieulve,
vaskebj�rne og den slags.

Det tager dem ikke lang tid
at finde hertil.

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket.
4000 olieplatforme st�r stadig -

- og pumper stadig
1,5 mio. t�nder olie op om dagen.

Hvis folk forsvinder,
virker platformene i nogle dage.

S� lager n�dgeneratorerne over
i et par dage.

Men der sker nok det,
at r�rene fyldes op -

-fordi ingen forbruger noget.
Der kommer en stribe af lukninger.

55.000 km r�rledninger under
vandet stoppes af uleveret olie.

Heldigvis forhindrer ventiler
olien i at l�kke ud endnu.

Milliarder af menneskets tidligere
husdyr er ved at udd�.

Hvis alle mennesker forsvandt, bliver
tre slags insekter kede af det.

H�rlus, kropslus og fladlus -

- findes kun hos mennesker.

For 3 mio. �r siden begyndte de
at udvikles sammen med os.

Nu begr�nser deres dna dem
til visse omr�der -

- og en s�rlig di�t
af menneskeblod.

Hvis vi forsvinder,
har de ingen steder at tage hen.

Uden menneskeblod
d�r lus p� to dage.

Dyr, der har levet med os
siden forhistorisk lid, d�r med os.

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge efter mennesket. I vadehavet
uden for New Orleans -

- bem�rker 11 mio. alligatorer ikke
at mennesket er forsvundet.

Men nogle har fundet nye godbidder.

Undslupne husdyr
der leder efter noget at drikke.

Alligatorer har
det st�rkeste bid af alle dyr.

De fandtes i USA's sydlige byer
s�som Houston og Miami-

- og s�rede hundredvis
og dr�bte mennesker dusinvis.

Nu er de t�rstige hunde i fare.

Alligatorer jager ved vandhuller.

Hvis hundene drikker,
bliver de overraskede.

P� Audubon-akvariet er
generatoren stoppet efter en uge.

Gopler d�r f�rst, fordi de ikke
kan holde sig flydende.

N�r de kunstige str�mme g�r i st�
falder de til bunds.

Vandel trykker gennem deres
geleagtige kroppe, og de opl�ses.

P� vores tid rensedes
de 4 millioner liter vand -

- og cirkuleredes
gennem 160 km plasticr�r.

Affaldet blev �dt
af nitrosomonasbakterier -

- der var h�ldt i r�rene
af personalet.

De ammoniak�deode bakteriers
affald blev s� �dt af nitrobacter.

Systemet fungerede perfekt,
s� l�nge nogen tog h�nd �m det.

Uden mennesker
g�r det langsom! i st�.

I akvariet fylder ammoniakheldigt
affald tanken, og ilten forsvinder.

N�r fiskene �nder, forgifter
ammoniak deres kroppe.

Hajer og snapper gisper efter ilt
og f�r indre bl�dninger.

S�dan gik det,
sidst akvariet blev forladt.

I 2005 �delagde Orkanen Katrina
New Orleans -

- og oversv�mmede store omr�der,
og str�mmen r�g.

Ogs� i akvariet.

Det stod h�jt over havet
og blev ikke oversv�mmet.

Tre dage senere evakueredes de ni,
der skulle passe p� dyrene.

N�dgeneratoren gik i st� og
pumperne stoppede.

Fiskene opbrugte tankens ilt
og blev kvalt i deres eget affald.

Fire dage efter str�mnedbruddet
vendte personalet tilbage.

Man kunne lugte det udefra.
vi gik derop med vores lommelygter.

De store hajer fl�d rundt -

- og hele overfladen
var d�kket afd�de dyr.

Lommelygterne tr�ngte kun f�
centimeter ned i de r�dne fisk.

S� br�d noget overfladen.

Vi s� det. Alle spekulerede p�,
hvad fanden det var.

Det var en tarpon, en saltvandsfisk
der kan blive 2 meter lang -

- og som kan tr�kke vejret
over overfladen.

Den evne reddede den,
mens de vand�ndende dyr d�de.

Alle de luft�ndende dyr overlevede.

Inklusive de to oddere,
pingvinerne og den sj�ldne -

- hvide, bl��jede krokodille.

Da mennesket er v�k, mister
generatoren kraften efter en uge.

Da fiskene d�r, f�r bakterierne
et ammoniak-festm�ltid.

Katastrofen gentages. Denne
gang er der ingen redning.

Efter et �r overlever kun et dyr.
Hvilket? Vi f�r se.

1 �R EFTER MENNESKET.

Det er 1 �r efter mennesket.
Bygninger langs 293.000 km kyst -

- infiltreres af en usynlig fjende:
Fugt.

I Dubai er luftfugtigheden meget h�j
og ligger mellem 80-90 procent.

Det er is�r en trussel
mod hotellet Burj al-Arab.

P� en kunstig �
i den Persiske Golf -

- var det 320 meter h�je hotel
et symbol p� landet -

- da det stod f�rdigt i 1999.
Men som alle t�rne i Dubai -

- er designe! uden mennesker
en magnet for �del�ggelser.

Dubais skyskrabere er meget h�je.

Der skal mange apparater til
for at holde dem i stand.

Aircondition
og mekanisk temperaturkontrol.

Omr�det er fugtigt
og ligger ved saltvand.

Klimaet og bygningernes natur
arbejder mod dem.

Airconditionen k�mpede
mod b�de varme og fugt.

Nu tr�nger varm saltluft ind.

Mug, bakterier og svampe
�der senget�j og v�gge -

- mens 9000 Ion st�l
begynder at ruste.

Den salte luft f�r det til at ruste
to-tre gange s� hurtigt.

Hvis mennesket forsvandt fra Dubai -

- ville bygningerne begynde at g�
i forfald i l�bet af et �r eller to.

I New Orleans har akvariet
ikke taget skade udvendig.

Men indenfor
er der kun een overlevende.

Den hvide alligator.

Alligatorer kan overleve i et �r
uden mad.

De sparer energi ved at mindske
pulsen til 1-2 hjerteslag per minut.

Men efter et �r
er der f� hjerteslag tilbage.

New Orleans fortid og nutid
viser byens fremtid.

Andre steder stiger vandet
i byer fra Seattle til Moskva.

Katastrofen lurer p� tilsyneladende
harml�se steder som i skyerne

eller en bunke blade.

4 �R EFTER MENNESKET.

4 �r efter mennesket. Visse byer
er blevet oversv�mmet.

Vandets angreb er brutalt, men
�del�ggelserne sker over tiden.

Fordi ingen reparerer skaderne,
falder husene sammen -

- mens fundamenter
langsomt forvitrer.

Det er en fremtid, der allerede
har ramt New Orleans.

Den 29. august, 2005, overv�ldede
Katrinas stormflod digerne -

- og pl�jede gennem byen
og �delagde 160.000 hjem.

Fire �r senere.

Man kan se, hvor vandet gik til.

Omkring en halv meter fra taget.

S� det var omkring 5 m over jorden.

Mudder og murbrokker
er blevet fjernet.

De 270 sluseporte og 840 km
diger er blevet forst�rket.

Nye hjem bygges.

Genopbygningen tager lang lid,
s� man kan se, hvad der vil ske.

Der boede n�sten
20.000 mennesker her.

Nogle af dem var kendte, s�som
rock and roll legenden Fats Domino.

Andre var New Orleans hjerteblod
De var personale og musikere.

Mange mistede n�sten alt,
hvad de havde.

Fire �r senere var f�rre
end 20 procent vendt tilbage.

Orkanen Katrina �delagde huse s�
meget, at de ikke kunne repareres.

Den skyllede mennesket v�k herfra.

Ruinerne er en advarsel til andre
stormflodstruede omr�der.

Dette loft br�d sammen under
v�gten, da vandet tr�ngte ind -

- ovenfra og gennem v�gge
og vinduer.

Dette er et typisk tr�hus
ved den nedre Ninth Ward.

Vandet var omkring 5 m h�jt her,
hvilket belastede tr�et enormt.

Det er fire �r senere,
og der er nok gjort meget lidt.

Det er fortsat med
at blive brudt ned.

Men et materiale kunne modst�
vandets �del�ggende kraft.

Kaklerne p� betongulvet er nok
det sidste, der g�r i stykker.

Lerblandingen er forseglet med
en beskyttende kemisk glasur.

I mange er ilt og kv�lstof knyttet
til aluminium eller silicium -

- der har en st�rk krystalstruktur,
som kan modst� fugt.

Overalt i verden har kakler
holdt vand borte i �rhundreder.

Gulvet er her nok stadig
om hundreder af �r.

Det lyder ikke hult nedenunder,
s� gulvet skal nok klare det meste.

Men gulvet begraves snart af det,
der er tilbage af taget.

Et ordentligt vindst�d
skal nok v�lte det -

-for der er ikke
s� stor styrke tilbage.

N�r murstenene falder,
kan strukturen ikke klare vinden.

Hvis det st�r forladt i 10 �r,
vil det ende som en stor bunke.

Det kan ske n�ste �r,
hvis der kommer en stor orkan.

Mellem det 18. �rhundrede og
det 21. �rhundredes f�rste �rti -

- er New Orleans blevet ramt
af snesevis af orkaner.

Men pumper har dr�net stedet,
og folk har altid genopbygget det.

Orkanen Betsy slog til i 1965.
Det her omr�de -

- fik omkring 2,5 m vand.

Jeg boede
nogle kilometer mod �st-

- og vi fik 1 m vand i huset.

Det tog et �r,
f�r kvarteret kom sig.

Men Betsy var ikke som Katrina.
Katrina var ti gange v�rre.

Mange hjem i St. Bernard's Parish
har ikke kun ar efter Katrina -

- men b�rer ogs� tegn
af en mikroskopisk indtr�nger.

H�j fugt giver v�kstbetingelser
for skimmelsvamp.

Af 100.000 arter er den mest
almindelige ved fugtskader -

- den sorte og slimede stachybotrys.

Den nedbryder gips og tr�
og underminerer v�gge og tage -

- s� lejlighederne bliver mere
s�rbare for kommende orkaner

Hvis man kummer tilbage om 20 �r,
er bygningerne bare murbrokker -

- med tr�er og vinranker
voksende op over dem.

20 �R EFTER MENNESKET

20 �r efter mennesket.

Det 2100 m lange dige, der
beskytter Seattle fra Puget Sound -

- er ved at give efter.
- Bymidten var en saltsump.

Man byggede diger
for at holde vandet ude.

Digets tr�st�tter fra 1934
er l�nge blevet underminere! -

- af sm� krebsdyr,
der kaldes p�lekrebs.

For at d�kke behovet for kv�lstof
�der de mikroorganismer i tr�.

P�lekrebs �delagde to
af Columbus' skibe -

- og �d sig igennem
alt ydre tr� p� Titanic.

Nu har p�lekrebs d�mt
Seattles dige til d�den.

Havvandet tr�nger ind -

- og g�r igen Seattles centrum
til en saltvandsump.

30 �R EFTER MENNESKET

Det er 30 �r efter mennesket
og trods beskadigede diger -

- er Seattle t�rt
i forhold til New Orleans.

Om 30 �r er der fisk
og slanger her.

Kun det �verste af hustagene stikker
op med deres vinranker.

Det bliver som en jungle,
der vokser rundt om ruinerne.

Det skyldes ikke �delagte diger.
De holder stadig.

New Orleans akillesh�l,
var de 150 dr�npumper.

Uden mennesker til at passe dem
fyldes lavere omr�der af regn.

Seattle er kendt for sin regn -

- men New Orleans f�r n�sten
dobbelt s� meget: 1 ,5 m per �r.

Digerne, der holdt vand ude,
holder det nu inde -

- og skaber nye akvarier inde i byen.

Man ville ikke kunne
genkende marmorgulvene -

- for de ville ligge
under lag af dynd.

Der vil bo muslinger,
krabber og r�rorme.

Til sidst ville ogs� st�rre fisk
finde herhen.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket.

Fra 300 km fil 35.000 km over
havene er alt �del�ggelse.

P� menneskets tid overv�gede
3000 satellitter stjernerne -

- vejret og livet nedenunder.

I februar 2009 ramte en russisk
satellit en amerikansk satellit.

Uden mennesker til at holde opsyn,
sker der flere kollisioner.

Stumper rammer med 24.000 km/t
og slynges ind i andre satellitter-

- s� nogle styrter flammende ned
og slukkes i havene.

I Seattle lokkede det 184 m h�je
Space Needle fra 1962 -

- bes�gende til
med dets spektakul�re udsigt

Nu er vinduerne knust
pga. rust fra Seattles regnvejr.

Vores glas holder i 20-25 �r -

- men uden vedligeholdelse
vil rusten g�re -

- at glasset trykkes og spr�kker,
hvilket f�rer til store skader.

Det kr�vede 24 personer
og 2 millioner dollar om �ret -

- at vedligeholde Space Needle.

Den h�je bygning blev ramt af lyn,
men de �del�gger den ikke.

Efter 50 �r er malingen
skallet v�k, og st�let kan ruste.

Noget af det
kommer fra en uventet kilde.

Vand oplagret i tr�erne,
der har generobre! byen.

Tr�er smider blade og n�le
p� jorden. Det l�gger sig ved foden.

Hvis bladene l�gger sig her,
opsamler de fugt -

- og holder p� den
i flere m�neder ad gangen.

Desuden er det surt, lige som
regn, s� det fremskynder rusten.

Space Needle
vil st� i mange �rtier -

- men vandets evne til at ruste
ting, vil til sidst v�lte det.

Mens det st�r, bliver restauranten
en rede for vandrefalke.

De er Jordens hurtigste dyr
og sl�r til med over 435 km/t.

De bygger reder p� klipper.

En rede p� en kant under et vindue
er som en rede p� en klippe.

Hvis der lever duer forneden,
er det et godt hjem.

Andre fugle har �ndret mere
end bare deres levested.

I byer i hele verden har sangfugle
�ndre! deres sang og frekvenser.

P� vores tid overraskedes forskere
over, at fuglesang fra 1970'erne -

- l�d anderledes sammenlignet
med fuglesangen 30 �r senere.

Grunden var, at det stille landskab
var blevet til larmende byer.

Fuglene tilpassede sig.

Hvis man forestiller sig os
som larm i lav frekvens -

- s� ser vi, at fuglene forh�jer
frekvensen, for at h�res over os.

Byerne har ligget stille
i flere generationer -

- s� parringskaldene
er igen blevet lavere.

I Dubai klarer Burj al-Arab
ikke l�ngere naturens angreb.

Metalbekl�dningen er faldet af -

- og den rustne og mugne
bygning falder sammen.

I den Mexicanske Golf har 100 �rs
orkaner �delagt -

- de 4000 olieboreplatforme
p� n�r een.

I hver orkan mister vi
3-4 procent af platformene.

Over 20 �r kan en 9000 ton tung
platform synke flere meter ned.

Hvert �r bliver den mere s�rbar
for b�lger, der kan blive 15 m h�je.

Den sidste platform
vil v�re en rustbunke -

- uden d�k og overgroet
af rankef�dder og den slags.

En sidste b�lge skubber den rustne
platform ned det m�rke dyb.

De n�ste 200 �r
falder symbolet p� en by -

- et ikon over jordisk og �ndelig
kraft samt New Orleans diger -

- pga. et v�sen, der var s� farligt,
at det blev jagtet af politiet.

110 �R EFTER MENNESKET

110 �r efter mennesket.

Havlevende dyr har skabt
nye levesteder i vores ruiner.

De finder sunkne skibe,
faldne broer -

- og bygninger,
der kan v�re endt i vandet.

Alt med nogen form for struktur
koloniseres af havlevende dyr.

Selv sunkne olieboreplatforme
kan bruges -

- med kun lille risiko for,
at olie l�kker ud af r�rene.

Der g�r nok 60 �r -

- inden systemerne med olien
g�r i stykker, s� det l�kker ud.

Samtidig nedbrydes olien
og bliver mindre flydende.

De automatiske systemer
skal beskytte selv uden mennesker.

De koloniseres f�rst af rankef�dder,
svampedyr, koraller og �sters.

S� vil der dukke hvirvell�se dyr
og revfisk op.

5 �r efter at platformen synker,
ankommer hajerne.

F�dek�den er komplet.

Det er et helt �kosystem,
hvor der ikke var noget f�r.

Under eller over b�lgerne
efterlader vand intet uforandret

125 �R EFTER MENNESKET

125 �r efter mennesket.

Vasilij-katedralen i Moskva
st�r stadig p� den R�de Plads.

Menneskets forsvinden har faktisk
hjulpet med at bevare den.

P� menneskets tid
sv�kkedes fundamentet -

- af vibrationer fra parader
af kampvogne og koncerter'.

En rapport advarede: "G�r vi intet
er den v�k om 100 �r."

Bygninger er som mennesker.
De fleste d�r ikke �jeblikkeligt.

F�rst holder en ting op med at virke
S� en anden

Det sker nok med de fleste bygninger.
Det er en kaskadeeffekt.

Vasilij-katedralens d�deklokke
ringer efter �rtiers vandskader.

Spr�ngte nedl�bsr�r h�lder regn
og sne ud i en sump -

- der bliver til is om vinteren
og trykker mod yderv�ggene.

En spr�kke i t�rnet sender det ned
i en kuppel. �stv�ggen giver efter.

Flere kupler falder og tager tr�,
mursten og hellige ikoner med sig.

150 �R EFTER MENNESKET

I New Orleans eroderes digerne
af sumpb�veren.

Det er en 60 cm lang
og 9 kg tung gnaver.

Sumpb�veren kan sv�mme
og leder efter mad i digerne -

- ved at grave sig ind i dem.

P� menneskets tid m�tte man bruge
specialstyrker mod dem.

I 1990'erne tog man livet
af over 14.000 af dem.

Nu har de fl�et digerne i stykker.

Barriererne falder, og Mississippis
vande m�der Lake Ponchartrain.

Sammenbruddet mindsker faktisk
oversv�mmelsen, der var op til 6 m.

Hvis digerne kollapser, vil vandet
herinde ende i havniveau.

Eftersom jorden her
ligger 1 m under havniveauet -

- ville det blive s� dybt.
Det skifter med tidevandet.

Selv om niveauet er lavere,
vil s� meget saltvand -

- fremskynder nedbrydningen
af bygningerne.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.

I det, der var Seattle, har rust �dt
af fundamentet til Space Needle.

N�r taget bliver ut�t, tr�nger der
fugt ind, og st�let rusten

De svageste led
er nok samlinger og st�tterne.

Her er der st�rst risiko,
for at rust tr�nger ind i spr�kker -

- f�r fat og s� udvider sig derfra.

Sv�kket af hundredvis af skader
over lang tid -

- opgiver symbolet p� h�b
og fremskridt fra 1962 kampen.

Da livet efter mennesket str�kker
sig millioner �r ud i fremtiden -

- hvilke produkter klarer sig
s� bedst i vandet?

Hvis udenjordiske ark�ologer
udgraver planeten, hvad finder de?

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter mennesket.

I New Orleans sumpe har
den h�jeste bygning holdt l�ngst:

Den 212 m h�je kontorbygning
p� One Shell Square.

Vinduerne er v�k,
men bygningen st�r stadig.

Der er beton rundt om st�ls�jlerne,
s� st�let er ret beskyttet.

Det vil holde i flere hundrede �r.

Men vand har t�ret
bygningen i 300 �r -

- mens 20 st�rre orkaner har
pisket rundt om v�gge og bj�lker.

En sidste kategori 4-orkan bliver
for meget med vind og b�lger.

1000 �R EFTER MENNESKET

1000 �r efter mennesket.

New Orleans bygninger er v�k,
men noget overlever i mudderet.

Mardi Gras-perler. De blev b�ret
for at fejre "Fede Tirsdag".

De kom frem i 20'erne,
men er nu en slags sunken skat.

Mardi Gras-perler er plastik
fra Kina. Snoren kn�kker vel -

- men der ligger nok sm� perler
tilbage under leret i �rtusinder.

P� menneskets tid, ville man blive
over mudderet, n�r man d�de.

Man �nskede, at ens balsamerede
lig blev bevaret i stenmausoleer.

New Orleans f�rste kirkeg�rd
over jorden blev bygget i 1789.

Det var en praktisk l�sning
i stede! for v�d jord -

- og efterlignede aristokratisk mode
med imponerende familiegravsteder.

Over 40 af disse "de d�des byer"
dukkede op i New Orleans.

De imponerende og g�defulde
stenmausoleer lokkede -

- ikke kun mulige "beboere" til,
men ogs� turister.

Katrina oversv�mmede nogle af
dem, men grave og lig klarede sig.

De d�des byer modstod vandets
kr�fter i over 200 �r.

Men i l�bet af tusinder af �r
samles her aflejringer -

- og New Orleans ender
under Mississippi-deltaet.

New Orleans synker.
Det kan vi ikke stoppe.

De d�de ligger ikke l�ngere
uforstyrret.

Der siver mudder ind i kisterne.

Det begynder at omslutte
resterne af ligene.

10 MIO. �R EFTER MENNESKET

10 mio. �r efter mennesket ligger
ligene 1,5 km under overfladen -

- hvor tryk og varme
forvandler dem yderligere.

De er ved kogepunktet. Knogler
fort�ttes, men v�vet forkulles.

Det, der udtr�kkes fra v�vet,
bliver med liden til olie.

Kulstoffet vandrer op
gennem aflejringerne

- der har lagt sig
oven p� kirkeg�rden.

Mennesker, der borede efter olie,
bliver nu selv til olie.

De bliver til det fossile br�ndstof,
der engang holdt byerne k�rende.

Mennesket begav sig ned i dybet
for at skaffe mad og energi.

Nu er mange af vores bedrifter
sunket i b�lgerne.

Vand har �delagt byer med
oversv�mmelser og regnvejr'.

T�rne, som er bygget p� �r,
styrter i l�bet af �rtier -

- af langsom,
men uundg�elig nedbrydning.

Templer til evig tro har vist sig
at v�re kortlivede.

Gamle stenmonumenter var blot
sandslotte, der blev skyllet v�k.

Mennesket brugte vand
til at omforme verden.

De bygninger og dyr, der overlever,
arver en Jord forandret af vand

i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com