All language subtitles for Life After People.S01E09 Roads to Nowhere 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Forestil jer vores
planet uden dens folk.

Forestil jer, at alle mennesker
simpelthen er forsvundet.

Dette er ikke historien om,
hvordan det kan ske -

- men om hvad der sker med
den verden, vi efterlader os.

P� menneskets tid
var vi tossede med biler.

Men nu f�rer alle veje
ingen steder hen.

Detroit bryder sammen.

Og verden st�r over for
et nyt slags olieboom.

Bizarre v�sener
overtager Texas' veje -

- hvor ingen husker Alamo,
men meget kan �del�gge det.

Den store by er allerede
p� kollisionskurs med katastrofen.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0

1 TIME EFTER MENNESKET

Det er 1 time efter mennesket.

Overalt i verden pumper
raffinaderier og kemifabrikker -

- stadig det ud, der drev biler
og holdt fly i luften.

Tykke r�gs�jler st�r op
fra raffinaderier i Houston.

P� menneskets tid l�b
1/5 af USA's olie igennem her -

- for at d�kke et um�tteligt
behov for br�ndstof.

Hver dag forbrugte USA
20 mio. t�nder olie.

Alt ser ud til at virke fint

men pludselig lyder alarmen
Raffinaderierne har problemer.

Der er et problem i reaktoren,
der nedbryder olie til petroleum.

Hvert raffinaderi har tanke

- hvoraf nogle rummer 75 mio. liter
olie, der forsyner reaktoren.

1 time efter mennesket
er en af tankene l�be! t�r.

N�r tanken er tom, bliver forholdene
i reaktoren kaotiske -

-fordi reaktoren beh�ver
en konstant tilf�rsel.

For at reaktorerne skal fungere,
skal olien varmes op.

Uden nyt olie bliver raffinaderiet
til en tidsindstillet bombe.

Uden mennesker er der ingen,
der griber ind.

Temperaturen kan stige
til tusindvis af graden

Reaktoren er ikke helt tom.

Farlige dampe, der kun b�r br�nde
i en bilmotor, bliver h�ngende.

Stigende temperaturer spr�nger
reaktoren, s� dampene eksploderer.

Ild suser gennem r�r, der f�rer
til en tank med f�rdig benzin.

Den ant�ndes. Gnister og varme
ant�nder endnu en tank.

Og s� en til. I l�bet af sekunder
br�nder hele raffinaderiet.

I 2005 omkom 15 arbejdere
og 170 kom til skade i Texas -

- da benzindampe
kom i kontakt med en gnist.

Efter mennesket er der ingen,
der kan forhindre eksplosionerne.

Det kan br�nde i et raffinaderi
og s� brede sig til andre.

Brandene opst�r een ad gangen,
men opst�r oftere og oftere.

Br�ndstoffet, der forsynede folk
forsyner nu et endel�st inferno.

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket.

Et k�ledyr i Texas har problemer.

Den kaldes en "lacy"
og er ikke et normalt k�ledyr.

F�rerhund, hyrdehund og delvis ulv
er lacyen den f�dte problemknuser.

Med sin f�lsomme n�se
kan en Lacy dufte enhver mad.

Med sin slanke, atletiske krop
hopper den nemt op p� borde.

Den finder de sidste rester
af mad i huset.

Alternativerne slipper op,
og instinktet tager over.

Det f�rste p� menuen bliver katte.
De er mange og ikke s� smarte.

De render stadig rundt.
En Lacy kunne sagtens dr�be en kat.

Det vil v�re nemt bytte.

Katte er en kilde til k�d, men den
m� leder efter vand overalt.

En dryppende udend�rs hane
er en livline.

N�r den holder op med at dryppe,
m� lacyen tr�ffe et valg.

De kan godt t�le varmen,
men de f�r brug for vand.

Den f�rste opgave bliver nok
at finde en vandkilde.

Uden f�de og vand
er ejerens hjem nu ubrugeligt.

Lacyen er en arbejdshund.
Den vil ikke blive inden d�re.

De er fremavlet til at drive
grise og vildkv�g sammen.

Energien er belejlig i Texas,
hvor det regner 89 cm �rligt.

Vand bliver intet problem. N�r det
g�lder mad, m� den arbejde for det.

4 DAGE EFTER MENNESKET

4 dage efter mennesket
Detroit ligger stille.

I bilens f�deby er der
ikke l�ngere nogen p� vejene.

Der er heller ingen lastbiler,
der k�rer gods til Canada.

Renaissance Center, delstatens
h�jeste bygning, st�r tom.

6 km �st for centrum
langs bredden af Detroit-floden

- ligger byens vandv�rk, hvor visse
maskiner stadig k�rer.

Selv om kraftv�rkerne begynder
at g� i st� rundt om i landet.

N�r str�mmen ryger
skifter vi til generatorer.

Dieselen r�kker til to dage -

- s� p� vandv�rket er alt, som det
plejer. Selv uden mennesker.

De elektroniske tavler overv�ger
1,9 milliarder liter vand i r�rene.

Men i et liv efter mennesket
lurer katastrofen.

Der er ingen,
der kan �bne en vandhane.

Vi pumper vand i et system, der
ikke bruges. Kapaciteten overg�s.

Under byen er r�r
med en diameter p� 1,2 m -

- fra 1800-tallet
det svageste led i systemet.

De har bevidnet
f�dslen af Fords Model T -

- bilproducenternes opgang
og produktionens nedgang.

Men disse r�r er slidt op.

De bliver helt fulde
og begynder at revne.

Katastrofen forv�rres af,
at byen er bygget p� ler.

Leret kan modst� vandet. N�r leret
er m�ttet, m� vandet stige opad.

Trykket forts�tter med at stige
og trykker imod gaderne -

- indtil fortove
og gader giver efter.

3 meter h�je font�ner
g�r Detroits veje til vandveje.

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge inde i et liv efter mennesket.

Mens olieraffinaderierne
stadig br�nder i Texas -

- st�r hundredtusindevis
langhornet kv�g -

- p� �bne rancher eller i lader
overfor en krise.

De 800 kg tunge dyr
har brug for frisk h� hver uge.

Uden mennesker til at f�de dem,
og indesp�rrede som de er -

- ser det ud til at v�re enden
for dette kv�g.

Men disse store dyr
er ikke urolige.

Hvis de vil,
kan de v�lte alting herinde -

- men de er s� rolige,
at de ikke beh�ver det.

De ved godt, de f�r
hvad de beh�ver. De er glade.

Langhorn kommer fra spansk kv�g
der bragtes hertil af Columbus.

Det er i deres blod at �de alt,
hvad der findes.

De er plante�dere og �der gr�s,
men langhornene �der ogs� -

- buske, l�v og alt,
hvad der skal til for at overleve.

De har ogs� nogle
knapt s� hemmelige v�ben

De har hornene til at beskytte sig
mod pr�rieulve og bj�rne.

Det er ikke mange dyr,
der vil op mod den slags horn.

Selv om individuelle langhorn
har overlevet de f�rste dage -

- er deres overlevelse
som art stadig usikker.

I et liv efter mennesket
forandres Texas hurtigt.

Oliebrande forts�tter
deres �del�ggelse -

- San Antonio er d�den n�r,
og dyr trives uventede steder.

2 M�NEDER EFTER MENNESKET

2 m�neder efter mennesket. Olien
og benzinen er ikke slut endnu.

En ildstorm br�nder stadig
langs Houstons sejlrender.

P� menneskets tid forarbejdedes
1 mio. t�nder r�olie per dag -

- hvilket er mere
end noget andet sted i landet.

300 km vestp�
ligger byen San Antonio -

- med sit vartegn: Alamo.

San Antonio-floden l�ber fredeligt
langs gangstierne.

P� menneskets tid var det byens
mest popul�re sted.

Tidligere s� fulde kontorer
og hoteller -

- skuer ned over tomme pramme,
der venter forg�ves p� turister'.

San Antonio-floden har skabt byen.

Floden har tiltrukket folk
i �rhundreder.

Indianere kaldte deres bes�ttelse
for "Forfriskende Vande."

I et liv efter mennesket
er tidevandet ved at vende.

Den er styret af mennesker nu.
Vi har oversv�mmelseskontroller.

Alt, hvad der st�r mellem floden
og �del�ggelsen, er kraftig regn.

Og det er almindeligt
i denne del af landet.

Midtvesten har tornadoer,
vi har oversv�mmelser.

Op langs motorvejen I-35
og hele vejen til Dallas.

I denne del af landet
st�der varm fugtig luft sammen -

- med koldere luft nordfra, hvilket
giver hyppige regnstorme i Texas.

Halvdelen af verdens 12 st�rste
regnm�ngder p� 48 timer -

- er faldet i dette omr�de.

Ved f�rste store regnskylle
efter mennesket -

- ville omr�det omkring gangstierne
forsvinde som det f�rste.

Bygningerne er opf�rt
i niveau med floden -

- der ligger 5 m under gadeplan.

Hvor floden drejer ind i centrum
ved gangstiernes begyndelse -

- st�r en 3 ton tung sluse vagt.

I kan se renden i muren.
Det er sporet, der holder slusen.

Den er lige over os
og st�r �ben nu.

Efter menneske! er der ingen,
der kan s�nke den.

I 1921 oversv�mmede regnvand
byens centrum -

- med 3 m vand
og dr�bte 50 personer.

Bag mig er floden kun 15 cm
under fortovet.

S� det kr�ver ikke meget regn
at h�ve vandstanden -

- s� restauranter
og hoteller oversv�mmes.

Imens, oppe i gadeplan -

- afventer Alamo, byens �ldste
bygning, angrebet i tavshed.

3 M�NEDER EFTER MENNESKET

3 m�neder efter mennesket er
brandene l�bet t�r for br�ndstof.

Da verdens raffinaderier
nu er �delagte -

- vil 1,2 billioner t�nder olie,
blive liggende under overfladen -

- og aldrig mere
drive menneskets maskiner frem.

I det centrale Texas
har lacyen, der stak af-

- ingen problemer
med at overleve uden mennesker.

Disse hunde har fundet en masse
f�de i det centrale Texas.

Lacyen ville nok hurtigt
begynde at jage vildsvin.

P� menneskets tid var der
to millioner vildsvin i Texas.

Uden j�gere til at holde dem nede,
er bestanden eksploderet.

Det tager vildsvin 3 m�neder,
3 uger og 3 dage at f� unger.

Bestanden fordobles
p� fire m�neder.

De kan f� 13 unger per kuld.
Det er en masse fl�sk

Lacyens hyrdeinstinkter
har v�kket dens jagtinstinkter.

Labradoren er i 10 generationer
blevet brugt som k�ledyr.

Den har ingen jagtinstinkter.
Den kan ikke fange noget.

En lacy har jagtinstinkt
og l�ber ud og f�lder byttet.

Den kan ikke selv tage vildsvin p�
over 19 kg, men det g�r fin! i flok.

Med uendelig adgang til f�de
ser lacyen ud til at klare sig.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 m�neder efter mennesket nyder
et andet dyr den nye verdensorden.

B�ltedyret. Skjoldet af
ben-plader og l�deragtig hud -

- beskytter den m�d rovdyr.
Bortset fra et

P� menneskets tid var dens
farligste fjende trafikken.

Utallige biler og lastvogne
susede af sled langs vejene.

N�r de fors�gte at flygte,
slog deres instinkt fejl.

B�ltedyret plejer
at hoppe lodret op.

At hoppe en meter op i luften -

- virker godt mod rovdyr
ved at skr�mme dem.

Men n�r angriberen er en bil

- er m�det n�sten altid
d�dbringende.

Ingen delstat havde flere
d�dsf�lder end Texas -

- med sine 130.000 km veje.

Uden trafik er det b�ltedyrene,
der ejer vejene.

Uden mennesker vil b�ltedyrene
have et st�rre territorium.

Menneskets forladte byer
giver b�ltedyrene nye omr�der.

Og de bliver ikke i Texas.

Selv p� menneskets tid
spredte de sig til Florida -

- vestp� til Nebraska
og nordp� til sydlige Illinois.

Kun koldt vejr stopper dem.

De trives i klimaet i Texas,
for vi har meget milde vintre.

De har ikke meget h�r til at isolere
dem, s� de har brug for varmt vejr.

Er der varmt og lidt trafik, klarer
b�ltedyrene sig fint uden os.

25 �R EFTER MENNESKET

Et kvart �rhundrede
efter mennesket -

- har klimaet i Detroit
t�ret p� byens silhuet.

Det er sv�rt at v�re bygning
i Detroit pga. vejret.

Der er meget varme somre
og meget kolde vintre.

Det fryser, t�r, bl�ser

Det regner, der er is.

Det er lige ved floden,
s� luften er meget fugtig.

Der er ret �bent,
s� det bl�ser kraftigt.

P� menneskets tid var Renaissance
Center monument over bilindustrien.

I byen, hvor Henry Fords samleb�nd
gjorde bilen billig -

- fik hans barnebarn
opf�rt Renaissance Center.

20 �r efter k�btes hele komplekset,
inklusive Michigans h�jeste hus -

- af General Motors, der engang
var verdens st�rste bilfirma.

Renaissance Center er et eksempel -

- p� design fra 1960'erne og 70'erne.

Det er en st�lramme
med en yderside af glas.

Rammerne, der holder vinduerne,
bygningens st�lramme og glasset -

- udvider og tr�kker sig sammen
og vibrerer p� forskellig vis.

Resultatet er,
at furerne mellem dem slides.

25 �r uden mennesker har gjort
bygningens atrium til en skov.

Selv om palmerne er d�de -

- er indf�dte tr�er, fx egetr�er,
flyttet ind i stedet.

S� l�nge bygningen
giver lidt beskyttelse -

- lever der planter og dyr derinde
Vilde hunde, ulve og j�rve -

- tr�nger ind,
og der udvikler sig et �kosystem.

25 �rs fors�mmelse har allerede
�delagt visse dele af byen.

Hvordan ser Detroit ud
40 �r efter mennesket?

Det ved vi,
fordel er allerede sket.

40 �R EFTER MENNESKET

40 �r efter mennesket.

Detroit ligger i ruiner.

Den fremtid er allerede
indtruffet i visse dele

hvor fraflytning har kostet
fabrikker og boligblokke livet.

Fra 1900 til 1930 fik bilindustrien
Detroit til at vokse vildt.

Befolkningen femdobledes
til over 1,5 mio. indbyggere.

For 40 �r siden blev Packards fabrik
i Detroit forladt og er et trist -

- minde om en blomstrende
bilindustri der gav byen liv.

Packard var synonym med luksus
i form af cabrioleter og limousiner.

Men folk holdt op
med at k�be deres biler.

Tynget af g�ld
drejede Packard n�glen om.

Her er, hvad naturen kan g�re
p� 40 �r uden mennesker.

I de 40 �r uden mennesker
har planter og dyr taget over.

Selv tage! er langsomt
ved at blive til skov.

Se tr�erne langs v�ggen.
Hvordan er de endt der?

Fr� er blevet bl�st herhen -

- og er fanget i de spr�kker,
der n�sten altid findes langs mure.

Det her er gyldenris.
Det er en pionerplante.

Den er meget gammel.

Den kan vokse n�sten overalt.

Uden vinduer ser indersiden
snart ud som ydersiden.

Vi er p� fjerde sal
i denne gamle bygning.

Her er det oprindelige tr�gulv.
Det er bukket opad.

Tr�et er blevet v�dt om vinteren,
og har derfor udvidet sig.

Under tr�et
er der en hel del jord.

Man kan se det her og her

Der sker det,
at jorden bl�ser ind udefra.

Om 30-40 �r
er det meste af tr�et borte.

S� er der kun
et stort blomsterbed tilbage.

Hvor arbejdere f�r samlede
Packard-motor, gror der nu tr�er.

Mos er begyndt
at kolonisere br�dderne.

Imens gnaver det h�rde klima
i fundamentet.

Muren ved indgangen
er p� grund af frostskader -

- blevet bukket lidt til siden.

Da det skete,
kn�kkede den skjoldet her.

Skjoldet er en klokke
af tykt st�bejern.

P� den anden side af indgangen -

- ser vi den logiske afslutning.
Her kan I se tykkelsen.

Bare t�nk, at lidt vand og is,
der tr�nger ind her, -

- kan tr�kke det her i stykker
og lave s�dan nogle spr�kker.

Klokken er n�sten helt v�k,
fordi den er revnet i stykker.

�rstiderne har ikke v�ret venligere
mod de hjem, som folk ejede.

Da konkurrencen fra udenlandske
producenter tog til -

- flyttede en million beboere
fra byen mellem 1950 og 1980.

De efterlod sig store omr�der
af forladte kvarterer.

Ud af byens 355 kvadratkilometer
er 155 af dem ubeboede.

Der er kun grimme minder tilbage
om tidligere elegance.

Denne bygning
har st�et forladt i 40 �r.

Det h�rde klima i Detroit
fremskyndet forfaldet.

I dette tilf�lde
er det vinterens frost og t� -

- og de store regnm�ngder i �r,
der til sidst �delagde bygningen.

Denne murstensbygning
falder sammen ovenfra.

Vejret, is�r vand gennem taget,
har �delagt huset.

Vi ser p� en bygning
med meget solide mure.

Vand tr�nger ind, udvider
og tr�kker sig sammen -

- og f�r muren
til at l�sne sig fra facaden.

Om 75 �r vil bygningen
blot v�re en ruinbunke.

100 �r efter det
er der intet tilbage.

Mursten og m�rtel er mudder
og kalksten. Det er n�rmest jord.

Man skal v�re ekspert for at se,
et der har st�et et hus.

I det h�rde klima tager det ikke
lang tid for et hus at forfalde.

Skolen har v�ret forladt i 2 �r.
Da befolkningstallet her daler -

- er der f�rre b�rn at undervise,
s� skoler lukkes.

En sommer og to vintre
har for�rsaget disse skader.

Malingen er indend�rsmaling
og kan ikke t�le vand.

Den kan heller ikke t�le
store temperaturforskelle.

Loftet er af puds.
Det er faldet ned -

- p� grund af vand
i klassev�relse! ovenover.

De kommende �r
vil resten af loftet falde ned.

Der sker det, at selve pudset
samler snavs og fr�.

Det giver ikke n�ring til planter,
men det kan v�re en begyndelse.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket.

Detroit, der f�r blev styret
af bilfirmaer, styrter i grus.

El sled, der f�r producerede
15 millioner biler om �ret -

- ser nu selv samme biler forladte
og forfaldne p� gaderne.

D�kkene er flade, men gummi og
syntetiske materialer holder l�nge.

Om 25 �r til har klimaet i Detroit
reduceret denne bil...

...til et skelet.

2400 km v�k i San Antonio har regn
oversv�mmet gangstierne.

Fundamenter med vandskader
f�r bygninger til at h�lde -

- mens dynd og sand
l�gger sig i omr�det.

Jeg kalder det "centimeter-d�den".
Det sker langsomt og snigende.

Floden er ikke s� hurtig, men g�r
igen og igen over sine bredder -

- hvilket f�rer dynd og sand ind,
som l�gger sig i omr�det.

Bygningerne synker ned i det,
men de g�r det uj�vnt.

Til sidst h�lder
en af bygningerne for meget

Alamos facade ser uber�rt p�
fra sin h�je plads i gadeplan.

Men en fjende
angriber anl�gget indefra.

P� menneskets tid dominerede
egetr�er Alamos g�rdsplads.

Vi har sm� egetr�er.
Egetr�er kan blive meget store.

Grenene str�kker sig udad -

- og grenenes v�gt g�r,
at de st�tter sig mod jorden.

Uden folk fil at dirigere grenene
river de Alamos mure ned.

Grenen bag mig
underst�ttes af en jernstolpe -

- for at holde den oppe.
Uden mennesker til at besk�re den -

- vil den blive ved med at vokse
og vil til sidst knuse muren.

Egetr�erne kaster ogs� agern.

Dyr kommer hertil,
og de f�rer fr� med sig.

200 �r efter at Alamo faldt
for den mexicanske h�r -

- erobrer en h�r af tr�er
igen stedet.

Alamo har ingen chance.

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket.

Da broen fil Ontario
�bnedes i 1929 -

- var Detroits Ambassader Bridge
med sine 564 meter -

- verdens l�ngste h�ngebro.

Det var den mest trafikerede
overgang mellem USA og Canada.

25 procent af alle varer mellem
landene passerede her.

N�r de lodrette kabler giver efter,
kan intet l�ngere krydse broen.

De lodrette kabler
er udsatte for vind og vejr -

- og vibrerer ret meget i vinden.

De slides meget og
kr�ver stor! vedligehold -

- af alle,
der vedligeholder h�ngebroer.

I et liv efter mennesket
er der ingen til at reparerer dem.

De svage steder
er l�ngst nede p� kablet -

- hvor kablet er gjort fast
i k�rebanen.

De lodrette kabler h�nger
i to horisontale b�rekabler.

37 st�lwirer,
der hver er 30 cm i diameter -

- v�ves sammen
for at danne et b�rekabel.

N�r flere kabler kn�kker,
forandres formen p� b�rekablet -

- der holder det hele oppe.

Fordel b�rer ikke l�ngere
v�gten j�vnt.

Et til lodret kabel kn�kker,
og en sektion falder i floden.

Et 50 m langt hul sk�rer
gennem vejen til Canada.

I l�bet af f� sekunder
falder de andre sektioner ogs�.

I �rhundredet der kommer, ruller
fremgangens hjul bagl�ns -

- mens bilindustriens s�de
tilintetg�res.

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket.

I Detroit, lid! opstr�ms
for Ambassader Bridge -

- st�r det centrale t�rn
i Renaissance Center stadig.

Knuste ruder g�r, at bygningen
ikke holder p� varmen fra solen.

Der ligger meget affald,
og om vinteren danner der sig is.

Solen varmer ikke bygningen op -

- for det meste af glasset er v�k.

En af de �verste etager
mister til sidst sit greb.

Resten af t�rnet styrter i grus
og hiver en anden bygning med ned.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.

P� skelettet af Ambassader Bridge
hj�lper de hvide b�rekabler -

- med at v�lte det, der st�r tilbage.

Det store kabel er forankret
p� begge bredder.

N�r k�rebanen er v�k,
bliver belastningen uj�vn.

De store lodrette t�rne
b�jes ind mod landsiden.

Toppene spredes fra hinanden,
og det belaster t�rnene.

T�rnene giver til sidst efter -

- og de sidste spor efter en stor
transportforbindelse forsvinder.

I San Antonio
har floden slugt byen.

Hele San Antonios centrum -

- best�r af sm� bakker
og rester af bygninger.

Alamo st�r stadig,
men kun lige akkurat.

Lige som Cambodjas Angkor Wat -

- har mange �rs plantev�kst
denne bygning i et d�degreb.

Der er ingen, der husker Alamo.
Og ingen der reparerer det.

Mens Alamo falder, k�mper
et andet Texas-ikon videre.

Efter at v�re sluppet ud opdager
kv�get, at historien gentager sig.

I 1800-tallet flygtede de
fra de spanske mission�rer.

Dyrene udviklede sig til dyr,
der kan klare sig p� egen h�nd.

De fik lange ben og st�rke hove, s�
de kan tilbagel�gge lange afstande.

I det tidligere liv uden mennesker -

- fik de en genefisk alsidighed,
som tjener dem godt nu.

Vi beh�ver ikke dyrl�ger til dem.
De modst�r mange sygdomme.

Det g�r dem
tilpasningsdygtige uden os.

Meget m�lke- og k�dkv�g
d�de hurtigt -

-fordi de havde sv�rt
ved at f�de uden hj�lp.

Langhornene har ikke det problem.

Kalvene l�ber direkte. N�r det
g�lder dyr, der overlever uden os -

- s� har langhornene
allerede bevist, at de kan.

200 �r efter mennesket -

- er der millionvis af dem,
lige som der var i 1800-tallet.

1000 �R EFTER MENNESKET

1000 �r efter mennesket.

Langs Detroit-floden er dette,
hvad der er filbage af motorbyen:

Store egetr�er der skuer
ud over v�domr�der.

I byen, der skabte
den historiske V8-motor -

- varevogne og pickupper, er lyden
af motorer for l�ngst borte.

Men et sted findes der stadig
amerikanske k�ret�jer.

Over 300.000 km fra Detroit st�r der
tre m�nebiler fra Apollomissioner.

De st�r som n�sten nye -

- fordi M�nens omgivelser
ikke angriber teknologi.

Der er intet vand, ingen luft
og ingen aktiv geologi.

Alt, der st�r p� M�nens overflade,
vil blive st�ende.

Det, der er tilbage efter Apollo,
er i perfekt stand.

Alt, hvad der er tilbage
af en civilisation med k�ret�jer -

- er disse ubev�gelige genstande.

Dette liv efter mennesket
er stille og roligt.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com