All language subtitles for Life After People.S01E08 Armed and Defenseless 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Forestil jer vores planet
uden dens folk.

Forestil jer, at alle mennesker
simpelthen er forsvundet.

Det er ikke historien om,
hvordan det kan ske -

- men om hvad der sker med
den verden, vi efterlader os.

I dette afsnit:

Betyder et st�rkt forsvar
lang overlevelse -

- eller har de tilsyneladende
svage bedre chancer?

Store krigsskibe angribes.
Kv�g m klare sig selv.

Et hemmeligt atomspr�nghoved
finder nye m�l p� havbunden.

Tag med p� en rejse
til den h�jt beliggende by -

- til bunden af havet
og et forladt sted i New York.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0

Intet er bygget mere solidt
end krigsmaskiner.

Kampfly, slagskibe

og bef�stede bunkere.

Men giver dette forsvar beskyttelse
i et liv efter mennesket?

Eller er de lige s� s�rbare, som de
mest forsvarsl�se bygninger og dyr?

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

I Stillehavets dybde
ligger en arv fra den kolde krig.

En tidsindstillet bombe.

I 1968 sank den russiske ub�d
K-129 under mystiske forhold.

Den bar p� atomv�ben,
inklusive to atomtorpedoer -

- og tre SS-N-5 Serb-missiler
med spr�nghoveder p� 1 megaton.

I 1974 bj�rgede CIA
en del af ub�den -

- men resten, inklusive missilerne,
ligger p� bunden.

N�sten 5 km nede.

Udover de 3 kg plutonium
i hver udl�ser -

- indeholder de lithiumdeuterid, der
giver brinten til en brintbombe.

Det gr� saltlignende emne
eksploderer, hvis det r�rer vand.

Da ub�den sank, kan mindst et
spr�nghoved have taget skade.

1 dag efter mennesket holder
metalskroget vandet ude.

Indtil videre

2900 km mod syd�st ligger
slagskibet Missouri i Pearl Harbor-

- p� den hawaiianske � Oahu.

Hun har ligget forl�jet
som museumsskib siden 1998.

Hun var det sidste amerikanske
slagskib, der togs ud af tjeneste.

Hun er 1,5 m l�ngere
og 5,5 m bredere end Titanic.

Hun s�sattes i 1944, og japanerne
kapitulerede p� hendes d�k.

Kanonerne besk�d m�l sidste gang
i 1991 under Operation �rkenstorm.

Missouri er bev�bnet til at k�mpe
mod fjendtlige fly og skibe.

Men under d�k i messen findes
forsvaret i et liv efter mennesket

En af kontrolenhederne i Missouris
katoderustbeskyttelsessystem.

Det forhindrer rust ved at sende
str�m gennem zinkstave p� skroget.

Det ladte zink tr�kker
rusten v�k fra st�let-

- men det virker kun under vand.

Over vandlinjen er reng�ring
og maling det eneste forsvar.

Et forsvar der br�d ned
allerede p� menneskets tid.

Jeg skal vise jer eksempler
p� rust p� USS Missouri.

Overfladerusten opst�r
hurtigt uden maling.

Hvis man ser p� holdere,
st�tter til stigerne -

- og r�rene, s� giver de til sidst
efter og falder sammen.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket.

Verdens mest forsvarsl�se dyr
m�der en verden, de ikke kender.

Der er 9 millioner malkek�er alene
i USA, og de skal malkes hver dag.

Men malkemaskinerne g�et i st�.

Malkek�er har brug for mennesker.
Hvis de ikke malkes efter planen -

- s� bliver de forvirrede.

Hvorn�r bliver jeg malket? Hvorn�r
giver nogen mig noget mere f�de?

De br�ler for af fort�lle,
at de har brug for opm�rksomhed.

Nogle udvikler yverinfektioner,
men smerten og ubehaget g�r over.

Det store flertal vil t�rre ud.
De stopper med at producere m�lk.

M�lken i yveret
genoptages af kroppen.

Kroppen siger, det er p� tide
at holde op. Det tager to uger.

Men ikke alle k�er er i sikkerhed.

De dyr, der bliver mest stresset -

- og f�r de st�rste problemer
uden mennesker, er kalvene.

De er s�rbare
og afh�ngige af mennesker.

Kalve m� h�ndf�des
af mennesker -

-fordi m�drene er vant til bare
at lave m�lk og v�re ligeglade.

Mange voksne k�er er lige s�
afh�ngige af mennesker for f�de.

Uden f�den g�r de forvirrede rundt
og skubber til l�gerne.

Hvis de ikke kan f� l�gerne op -

- bliver de svagere,
l�gger sig ned og d�r til sidst

3 DAGE EFTER MENNESKET

3 dage efter mennesket.

4000 jagerfly, bombefly og andre fly
st�r i Arizona�rkenen.

Denne sp�gelsesfl�de
er d�kket af hvidt.

Det er ikke piloter

men pr�rieulve
der stryger omkring her.

Dette er Aerospace Maintenance
and Regeneration Center.

P� menneskets tid var det
en kirkeg�rd og lager for kampfly.

Flyene her er bedst forberedte
p� et liv efter mennesket.

Det hvide latexlag er det,
der holder dem n�sten som nye.

Det er over cockpittet og tankene.
Og hver skrue er forseglet.

Der er ogs� forseglinger
i br�ndstofsystemet.

Det holder st�v og regn ude,
og det hvide reflekterer varme.

Indersiden er aldrig mere end et par
gradere varme end ydersiden.

Uanset hvor varm solen er.

For disse fly er del ikke solen,
der er enden p� del hele -

- men jorden under dem.

4 DAGE EFTER MENNESKET

4 dage efter mennesket.

Ved Pearl Harbor er viserne
p� Aloha Towers ur standset.

Uret fra 1926
drives af tunge v�gte -

- som nu er n�et
til bunden af deres cyklus.

De stilles normalt elektrisk
hver anden dag -

- men nu er der ingen str�m p� �en.

Det betyder ogs�, at USS Missouris
rustbeskyttelsessystemer stopper.

Havvand begynder nu
at �tse skroget

Fra himlen rammes Missouri
af et nyt slags luftangreb.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 m�neder efter mennesket.

Hawaiis fugle samles
p� deres nye yndlings �.

Fugle har ingen problemer
med at komme dertil.

De vil behandler skibet
som en lille �.

Fuglene f�rer nyt liv
til skibsd�kket -

- i form af fr�, der s�tter sig
i skibets 4770 m2 store tr�d�k.

Slagskibe! Missouri har teak-d�k.
Det er en organisk begyndelse.

Det samler sig jord og l�v
lige som p� land.

Det er kun et sp�rgsm�l om tid.

Da Missouri bliver den nyeste
hawaiianske � -

- er metalhylsteret p� det russiske
spr�nghoved ved at g� i stykker.

15 �R EFTER MENNESKET

15 �r inde i et liv efter mennesket.

I Pearl Harbor har USS Missouri
n�et rebets ende.

Fart�jet holdes fast med nylonliner.
Denne line er i stykker.

Efter 15-20 �r g�r de i stykker -

- og skibe! bryder fri
af fort�jningen.

Da linerne kn�kker, tr�kker det
store skib sig v�k fra havnen.

Hvad bliver dets sk�bne,
nu da det flyder frit?

20 �R EFTER MENNESKET

20 �r efter mennesket.

I Arizona viser de mumificerede fly,
der st�r opmagasineret -

- tegn p� slitage.

Flere �rs st�rke vinde
har spredt flyene som leget�j.

P� menneskets tid m�tte flyene
af og til flyttes p� plads igen.

Flyene har en vertikal stabilisator,
nemlig sideroret.

Det g�r, at flyet bliver
n�rmest som en vejrhane.

Vi har haft
lokale vindst�d p� 190 km/t.

Det er nok til at flytte
lidt rundt p� flyene.

Beskyttelseslaget p� fly,
der m�ske tages i tjeneste igen -

- skal ogs� vedligeholdes.

De, der ikke fik den behandling,
led de alvorlige f�lger.

Latexlaget tjener ikke
noget form�l l�ngere.

Regn kommer ind her
og tr�nge ind underlaget.

Efter 20 �r uden vedligehold
slides alle flyene meget

Malingen bliver tyndere,
og rusten �del�gger samlingerne.

Tagene sl�res af UV-skader,
og jetmotorerne bliver fuglereder.

Vingerne falder ikke af. Det er den
st�rkeste del af konstruktionen.

De holder flyet i luften
og b�rer lasten p� jorden.

Efter menneske! vil vingerne
blive siddende langt ind i fremtiden.

Disse fly st�r her ikke l�nge nok
til at tabe vingerne.

Her er et eksempel
p� erosion efter regnvand.

Det er almindeligt
p� alle flyene her.

Der er en god risiko for, at dette
er sket under en enkelt storm.

�rkenregnen skraber jorden v�k,
og vinden bl�ser st�v ind ovenfra.

Jorden er ved at sluge
den en gang s� st�rke fl�de.

25 �R EFTER MENNESKET

25 �r inde i et liv efter mennesket.

Tre russiske atomv�ben
ligger p� Stillehavets bund.

Spr�nghovederne indeholder
et emne, der spr�nger i vand.

Emnet sidder forseglet
inde i et metalhylster -

- der er d�kket af et skjold
til at tr�nge ind i atmosf�ren.

Under havets tryk kan den mindste
spr�kke v�re sk�bnesvanger.

25 �r efter mennesket siver havet
ind til en af bomberne.

Eksplosionen d�mpes af trykket,
der ogs� �bnede spr�kken.

Tryk svarende til at blive knust
under en v�gt p� 800.000 kg.

Bombens plutonium spredes
over et lille omr�de -

- og dyr, der kommer i kontakt
med det, d�r af str�ling.

30 �R EFTER MENNESKET

30 �r efter mennesket.

P� land er de fleste
af verdens malkek�er d�de.

Selv de, der fandt mad eller
flygtede, kan ikke forplante sig.

For at producere m�lk, skal de
v�re dr�gtige en gang om �ret

P� menneskets tid brugte
man ofte insemination.

Mange malkek�er tilbragte hele
deres liv uden at se en tyr.

Der var undtagelser, og nu begynder
disse grupper af k�er -

- en evolution�r forandring
tilbage til naturen.

Steder som Colorados sletter
er perfekte gr�smarker.

I Denver i Colorado er den st�rste
bygning Wells Fargo Center'.

Det blev bygge! i 1983 og fik
k�lenavnet "Kasseapparatet" -

- p� grund af det
karakteristiske b�jede tag.

Bygningens design udgjorde
et overraskende problem.

Idet snerige klima m�tte man
installere varmer�r i taget -

- for at forhindre, at sneen
samledes og s� gled ned.

Da r�rene ikke virker, har
bygningen en krone af sne -

- der drypper fugt
ind i bygningen.

Fra tid til anden rammes Denver
af en bylavine.

45 �R EFTER MENNESKET

45 �r efter mennesket.

Menneskets fodaftryk
p� Jorden krymper.

Fremtiden findes allerede her!
1 km fra en af verdens st�rste byer.

�en Manhattan har
1,5 millioner indbyggere.

Men North Brother Island
har en befolkning p� O.

De f�rste bygninger
blev opf�rt i 1880'erne.

�en har haft mange forskellige
form�l i l�bet af �rene.

Her boede krigsveteraner

og syge kom i karant�ne her.

Senere behandlede man
narkomaner her.

De tidligere beboere
har alle efterladt spor.

Bygningen bag mig blev bygget
som en infektionsklinik i 1943.

Den blev brug! indtil 1964.
Dengang var stedet, hvor jeg st�r -

- en bred gade lige gennem �en.
Det var �ens hovedgade.

Denne brandhane st�r foran
hospitalet og stod ved vejkanten.

Under planterne ser man fortovet.

Der er cirka 2,5 cm jord her,
som har samlet sig i l�bet af 45 �r.

Riverside Hospital
p� North Brother opf�rtes i 1881.

Det blev revet ned i 1900-tallet,
men nogle bygninger st�r stadig.

I 1907 satte man
den mest berygtede b�rer -

- af en smitsom sygdom
i karant�ne:

Tyfus-Mary.

Tyfus er en sygdom, der som regel
spredes i urent vand.

Udbrud blev sj�ldnere
med bedre sanitet -

- men Tyfus-Mary var en speciel
trussel mod New York.

Mary Mallen var kok og rask b�rer,
der aldrig selv blev syg.

Hun skal have smittet
53 mennesker -

- men mange troede,
hun havde smitte! 1400 i alt.

Hun blev sat p� North Brother
Island f�rste gang i 1907.

Hun d�de fil sidst p� �en i 1938.

Isoleret af vand var �en
helt afh�ngig af b�de -

- for at f� forsyninger af alt
fra mad fil br�ndsel.

Denne kuldok var i brug
p� North Brother indtil 1960.

Dokken var aflastningssted
for pramme, der bragte kul hertil.

De fleste planker mangler,
men de 25 cm lange jernbolte viser -

- hvor dybt t�mmeret stak.

Vi st�r p� en betonplatform -

- der h�nger over
vandet p� tr�p�le.

Betonen er sunket og revnet,
fordi p�lene nedbrydes.

Livet var sj�ldent enkelt her,
hvor folk h�bede p� at blive raske.

Bygningerne, der beskyttede dem,
er nu selv i d�rlig stand.

I de �ldste bygninger �del�gger
frostspr�ngninger v�ggene.

Inden for ruster kulkedlerne
i fugten.

Resten af hospitalet forfalder
under de ukontrollerede planter.

Vi er ved indgangen til hospitalet.

Det var et rehabiliteringscenter.
Patienter kom hertil med b�d.

Mange af planterne
blev ogs� taget med.

Kudzu, gedeblad og tr�morder
har overtaget �en.

I processen har de givet
havfugle et nyt hjem.

�en er en vigtig redeplads.

De bygger ikke rede hvor som helst.
De har brug for en vis afstand -

- s� North Brother Island
er et af de f� steder -

- hvor fuglene kan yngle.

Efter at tuberkulose og tyfus
var under kontrol -

- blev hospitalet et tilflugtssted
for folk, der havde brug for fred.

F�r de blev forladt, var bygningerne
omgivet af �bne gr�spl�ner.

Efter 45 �rs fors�mmelse ser hele
hospitalet ud til have gemt sig.

Det her var tennisbanerne
p� Riverside Hospital.

Vi ser 40 �r af planter
og aflejring af jord.

Man kan sparke
lidt af det organiske v�k

Her har vi den tidligere
asfaltoverflade.

Et lag muld d�kker
den gamle tennisbane -

- hvor veteraner fors�gte
at glemme krigens r�dsler.

Nu har naturen angrebet asfalten
med sine egne v�ben.

Det her er et ahorntr�,
der vokser rundt om netstolpen.

Fr�et faldt nok i 1964
og har vokset i 44 �r.

Kan I forestille jer
at spille her nu?

�ens net af vinranker har fundet vej
ind i bygningerne.

Vi er i en af Riversides
store afdelinger -

- som blev bygge! fil patienter
med tuberkulose, men aldrig brugt.

Det eneste, der lever her nu,
er s�lvvin.

Den er vokse! fra jorden
op til vinduet p� fjerde sal.

S�lvvin kan vokse s� meget
som 30 cm per dag.

Det er s� hurtigt,
man n�sten kan se det.

I 50'erne og 60'erne behandledes
narkomaner i �ens nye bygninger.

Kunsten p� v�ggene fort�ller
om deres pinsler.

Det er 1964. Hvis man er narkoman,
der lager en kold tyrker-

- s� var det ikke
et dejligt v�relse at v�re i.

Sk�men til h�jre er tyk -

- og forhindrer narkomaner
i at n� hen til vinduet.

D�ren har et lille kighul
og en stor l�s.

Man kommer ikke ud herfra,
f�r de giver en lov.

Et sted st�r der:
"Hj�lp! Jeg er her mod min vilje."

Der st�r navne, omr�der,
steder og gader i New York.

50 �r efter mennesket
husker ingen navnene.

Bygningens forfald er tydeligst
i bunkerne af puds -

- der samles
for foden af v�ggene.

Puds er det bl�deste materiale her
og g�r i stykker f�rst -

- n�r knuste vinduer uds�tter
det indvendige for fugt.

Nedenunder ses de tykke tegl,
der isolerer v�relserne.

Bygningen viser, at den blev bygget
til afsondrethed og stilhed.

Da den oprindeligt blev bygget -

- skulle det v�re
et tuberkulose-sanatorium.

Tiden har forandret
bygningens oprindelige form�l.

Det, som skulle give isolering
og afsondrethed -

- er nu en del af naturens kakofoni.

S�dan g�r det efter mennesket.

Det er ikke kun i luften, at naturen
kv�ler det, vi har efterladt.

P� lavt vand udk�mper krigsskibe
en kamp mod havets liv.

Det er en kamp,
de ikke kan vinde.

50 �R EFTER MENNESKET

Der er 50 �r efter mennesket.

P� den hawaiianske � Oahu -

- har junglen slugt vejene
ind til Pearl Harbor.

Vil man forestille sig, hvordan
vejene ender, kan man se her.

Denne vej lukkedes i 1960,
og her ser vi resten af midterlinjen.

Vegetationen fra bjerget
er n�et hele vejen dertil.

L�ngere fremme
er der kun en smal sti tilbage.

65 �R EFTER MENNESKET

65 �r efter mennesket.

Selv de bedst byggede
krigsanl�g forfalder.

Langs den franske kyst ruster
kanoner, pigtr�d og forhindringer'.

P� menneskets tid var det allerede
tydeligt ved Pointe du Hoc -

- som skuer ud over
Normandiets stande.

Det er en del af Atlantvolden,
som tyskerne byggede -

- for at holde de allierede
ude af Nordeuropa.

D. 6. juni, 1944, blev Pointe du Hoc
beskudt under invasionen p� D-dag.

Skansen her var en milit�r fiasko,
fordi den ikke -

- modstod invasion. Men bygningerne
er meget vellykkede.

De er uf roligt h�rdf�re,
men er dog ved at forfalde.

Bunkere og kanonstillinger
blev bygget i armeret beton.

De blev bygget under
truslen om invasion -

- og derfor skar man hj�rner.

Skaller blev tit
blandet ind i cementen.

Nogle gange n�ede betonen ikke
at h�rde, f�r bomberne faldt.

Det gjorde dem s�rbare for b�de
bomber og fremtidig forvitring.

Beton brydes ned af flere �rsager.
Det kan skyldes reaktiv jord -

- eller frostskader.
Men den slags forekommer ikke her.

Hovedproblemet
vedr�rer st�larmeringen.

Fugt og salt i luften er tr�ngt
ind gennem porer og spr�kker.

Det f�r st�larmeringen til at ruste.

De udvider sig
og spr�nger betonen.

Deroppe er et eksempel p�,
hvad der sker.

Man kan se, at betonen er sprukket,
og st�let er rustet.

Man ser rusten,
der for�rsager forfaldet.

Det kan repareres, men uden
mennesker, ruster det videre.

Romerne brugte beton
i deres store bygninger -

- l�nge f�r st�larmeringsjern
blev opfundet.

Denne svaghed giver dem faktisk
en fordel i et liv efter mennesket.

Efter mennesket kan ikke-armeret
beton holde l�ngere.

Panteon i Rom
har 6 m tykke nedre v�gge.

Det mangler armeringsjern,
men har st�et i n�sten 2000 �r.

Bygninger i Pointe du Hoc
har rustende st�larmeringsjern -

- der nedbrydes hurtigere
end en 2000 �r gammel bygning.

70 �R EFTER MENNESKET

Det er 70 �r efter mennesket.

I Pearl Harbor ligger fl�dens
stolthed d�kket af et gr�nt lag.

Et t�ppe af buske og gr�s
d�kker USS Missouris d�k.

Vinranker kravler op ad broen
og de 16 tommer store kanoner.

Fort�jningen kn�kkede for l�nge
siden, men hun er ikke drevet langt.

Mudderet har holdt den 45.000 ton
tunge kolos t�t p� land.

Overraskende nok nedbrydes hun
hurtigere over vandet end under.

Det ved vi takket v�re udforskning
af slagskibet USS Arizona -

- 70 �r efter at hun blev s�nket
i angrebet p� Pearl Harbor.

Efter �rtier under vand
er de blottede delene meget rustne.

Men under vandet-

- bevares skroget af mangefarvede
svampe, orme og koraller.

Det er som en s�rskorpe
der d�kker skibet.

Det beskytter mod rust
og sinker rustens udbredelse.

N�r der er en skorpe,
ruster skroget langsommere.

Mens det maritime liv beskytter
Arizonas st�lskrog -

- d�kkes tr�d�kket af et lag slam
og aflejringer, der ogs� beskytter.

Organismer, der ellers ville have
nedbrudt d�kket, holdes v�k -

- s� teak-d�kkene er velbevarede.
B�rster man dem lidt, er de glatte -

- og ser ud som dengang
i december 1941.

70 �r efter at hun sank -

- havde Arizona stadig
knap 2 mio. liter olie.

Meget af det er stadig i tankene
og i hulrum under vandet.

1 liter olie stiger hver dag
til overfladen som et bl�dende s�r.

Vil det blive
USS Missouris sk�bne?

Eller vil hun sprede
sin egen �del�ggelse?

I Denver venter den st�rste
lavine forude.

200 �R EFTER MENNESKET

Det er nu 200 �r efter mennesket.

Uden sit forsvar
har "Kasseapparatet" -

- flere gange sendt laviner
ned mod gaderne nedenfor.

Den n�ste lavine er ikke af sne,
men af st�l.

P� menneskets tid
studerede ingeni�rer -

- de mange m�der, skyskrabere
kan styrte sammen p�.

Her repr�senterer
st�lpladerne bygningens etage.

De tynde tr�pinde
repr�senterer det rustne skrog.

Hvis en af de �vre etager falder,
giver det en voldsom kaskade.

N�r den �verste etage l�sner sig -

- bev�ger den sig af tyngdekraften.
N�r den rammer etagen under -

- er kraften det dobbelte af dens
v�gt. Det stiger med hver etage.

En bygning, der er s� h�j
som Wells Fargo-bygningen -

- kan blive ramt af den
kaskadeeffekt efter ca. 200 �r.

P� pr�rien uden for Denver
har tamkv�get skabt sig et nyt liv.

Fremtidens kv�g vil se
meget anderledes ud end dem -

- vi ser nu. Det ville v�re mindre,
hurtigere og smidigere -

- s� de kan flygte fra rovdyr.

De ville minde om hjorte.

Mere sl�ende er bisenhjorde.
Inden vi n�sten udryddede dem -

- var der 60 millioner
af disse dyr i Amerika.

I det 21. �rhundrede
var bestanden nede p� 350.000.

De er tilpassede til terr�net,
og p� 200 �r har de for�ge! sig.

Bisonerne kan igen
l�be frit omkring.

250 �R EFTER MENNESKET

250 �r efter mennesket.

I Pearl Harbor er USS Missouris
d�k stadig over vandet.

Men vand tr�nger ind i skroget.

Nede ved vandlinjen er der nitter.
De er det svage led.

De ruster og falder v�k,
og vandet fylder skibet op.

N�r hun tager vand ind, synker
skibet dybere ned i mudderet.

D�kket er 3 m over vandet, s�
elementerne slider broen ned.

Hvor l�nge kan
Missouris skrog holde til det?

Fors�g p� USS Arizona
i 2008 og 2009 viser -

- at hendes skrog
f�rst er nedbrudt om 300 �r.

Det 30 �r yngre Missouri
er et mere avanceret skib.

Med et 43 cm tykt ydre skrog -

- ansl�r man, at hun kan holde
i hele 20.000 �r.

Hun bliver et ny! hjem
for generationer af tropiske fisk.

Et skibsvrag som kunstigt rev
er ikke nyt koncept.

I 2006 s�nkede fl�den med vilje -

- det udtjente hangarskib
USS Oriskany ud for Florida.

Det tog hende
under 45 minutter at synke.

Med sine 275 m blev hun
et af verdens st�rste kunstige rev.

Efter f� m�neder vrimlede det
med liv, herunder 38 fiskearter.

Oriskany blev kendt som
"The Great Carrier Reef".

Overalt i verden k�mper
de bev�bnede og forsvarsl�se.

Nogle viser
overraskende udholdenhed.

Andre rammes af skjulte
svagheder, der f�r dem i kn�.

P� havets bund, langs kyster
og ude p� �rkensletter -

-forts�tter kampen i stilhed
i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com