All language subtitles for Life After People.S01E06 Bound and Buried 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Forestil jer vores planet uden folk.

Forestil jer, at alle mennesker
simpelthen er forsvundet.

Dette er ikke historien om,
hvordan det kan ske -

- men om hvad der sker
med den verden, vi efterlader.

I dette afsnit: Hvad sker der med
vores dyrebareste mesterv�rker?

Bevare! i montrer og begrave!
er de beskyttet indtil videre.

Et sted vogter kilder til livet
i "Dommedagsboksen".

En anden mystisk grotte indeholder
udtryk fra forhistorisk tid.

Kan disse skatte bevares for evigt,
eller lider de menneskets sk�bne?

Stig ind i vores en gang
s� travle byers fremtid -

- og bes�g en by,
hvor fremtiden allerede er sket.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

Uafh�ngighedserkl�ringen findes
i Independence Hall i Philadelphia.

Af de 200 kopier trykt den 4. juli,
1776, er der kun 25 tilbage.

Denne er v�rdsat, fordi den blev
l�st h�jt, og ligger nu i en grav.

Uafh�ngighedserkl�ringen ligger
i en slags "babushka-dukke".

Den opbevares i et syrefrit milj�
inde i en klimakontrolleret kasse -

- i et klimakontrolleret rum
i en klimakontrolleret bygning.

Uden el kryber fugt ind
og truer dokumentet.

Til forskel fra nutidens papir
af tr�masse -

- indeholdt 1700-lallets papir
bomuld og l�rred, der styrker det.

Hvis l�rredspapir ikke uds�ttes
for lys, fugt eller hede -

- holder det nok i �rtusinder.

P� den anden side af gaden h�nger
klokken fra underskrivelsen i 1716.

Liberty Bell beskyttes
af to tykke marmormure.

Murenes konstruktion er hemmelig,
men de kan t�le voldsomme st�d.

De er af smuk, poleret marmor,
men de skal beskytte mod bomber.

N�sten 6400 km v�k,
i Louvre i Paris -

- er Leonardo da Vincis "Mona Lisa"
udsat for farer indefra.

Det er malet p� tr�
og kan vokse og krympe.

Maleriet er beskyttet af en luftt�t
kasse, der t�ler granatangreb.

Sensorer fornemmer selv den
mindste opsvulmning i tr�et.

Sensorerne kan fornemme
en udvidelse p� en mikron.

Det er 1/100 af tykkelsen
p� et menneskeh�r.

Skatten med det ber�mte smil
ligger under flere beskyttende lag.

Men hvor l�nge holder de?

Mens nogle ikoner er begravede
er andre bundet fast.

San Franciscos sporvogne
er ikke i drift.

P� menneskets tid blev de trukket
op og ned ad bakkerne af kabler.

Dette er maskinrummet.

N�r hjulene drejer rundt, tr�kker de
kablerne med 15,3 km/t.

Sporvognene griber fat i kablet,
n�r de k�rer.

1 dag efter mennesket
standser tr�kkablerne.

De verdensber�mte sporvogne
st�r stille.

De h�nger i en kabeltr�d
indtil videre.

2 DAGE EFTER MENNESKET

To broer -

- Golden Gate og San Francisco
Oakland Bay, er underligt tyste.

Golden Gate
var et ingeni�rm�ssigt mirakel -

- som 108.000 biler
hver dag k�rte over.

2 dage efter mennesket er der
kun een stille morder tilbage.

San Franciscos st�rste vartegn
dr�bes af t�gen.

Fugten i t�gen
kondenseres p� broen -

- og f�r broen til at ruste.

T�gen sniger sig ind
p� sm� kattepoter -

- men n�r det g�lder
st�lkonstruktioner er den en tiger.

Mod �st str�kker Bay Bridge sig
over 6,4 km fil Oakland.

Ingen enkel bro
kunne r�kke s� vidt -

- s� i 1933 l�ste man problemet
ved at bygge en r�kke broer.

En h�vet vel,
en konsolbro i midten -

- og en dobbelt h�ngebro
over den dybe skibsrende.

Bay Bridge er et gadeklyde,
men p� den gode m�de.

En str�kning styrtede sammen
i 1989 i et jordsk�lv -

- s� broen fik nye bolte,
plader og st�l.

St�rke end nogen sinde er det nu
kun st�v, der passerer her.

Og det giver sine egne udfordringer.

Den eneste lyd er b�lger,
der sl�r mod et fragtskib.

Trods en teknologisk eksplosion -

- blev skibe fort�jet med samme
udstyr som i gamle dage.

Reb fort�jer skibene.

2 dage efter mennesket holder otte
syntetiske reb skibet fast.

Et enkelt reb kan holde 55 ton.

Hvor l�nge?
Det vil vise sig.

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge efter mennesket.

Petronas Towers rejser sig
over Kuala Lumpur i Malaysia.

Verdens h�jeste tvillingbygninger
med den h�jeste f�lles gangbro.

Den h�nger ca. 120 m oppe
mellem 41. og 42. etage.

Den er et enest�ende tr�k.

Ved to forskellige lejligheder
fors�gte Alain Robert -

- at klatre op ad de 452 m h�je
t�rne med sine bare h�nder.

Begge gange klatrede han
60 etager, f�r han lod sig anholde.

Nu er det kun solen,
der klatrer op ad murene.

2 UGER EFTER MENNESKET

Der findes overlevende
blandt civilisationens rester.

I Nordamerika tiltr�kker
stanken af gammel mad -

- alle mulige slags sultne dyr.

14 dage efter mennesket
invaderer 400.000 vilde ulve -

- boliger for at f� et nemt m�ltid.

Mens ulve tr�nger ind,
fors�ger hunde at slippe ud.

Men disse dyr
er knyttet til mennesket.

Vi begyndte at manipulere
genetikken hos andre dyr -

- l�nge inden landbruget. I fors�get
p� at bevare de barnlige tr�k -

- har vi forst�rket det i hunde.
Derfor accepterer de vores autoritet.

Hunde er ikke gode til nemme ting
s�som at komme ud.

De kan ikke smadre vinduer og har
l�rt, de ikke m� fl� ting i stykker.

De fleste ville bare sidde der
og sulte ihjel.

En slags hund ville passe perfekt
i den nye verden: Vilde hunde.

De tilh�rer ingen
og er dygtige til at overleve.

De vejer ca. 10 kg og er bygget
til at klare sig p� meget lidt.

De kan �de
den v�rste slags mad -

- og har gjort det i �rtusinder.
De klarer sig med meget lidt.

De f�rste m�neder efter mennesket
lever, �der og k�mper-

- hundeflokke om maden
p� lossepladser.

S� bliver det sv�rere at overleve.

3 M�NEDER EFTER MENNESKET

3 m�neder inde i et liv
efter mennesket.

De forhistoriske hulemalerier
i Lascaux-grotterne i Frankrig -

- menes at v�re malet for 30.000 �r
siden af Cro Magnon-mennesker.

Kvaliteten og dynamikken er utrolig.
Noget af vores smukkeste kunst.

Uforstyrret kan de overleve
i tusindvis af �r.

S� l�nge de forbliver begravet.

Hvor l�nge klarer vores
civilisations andre skatte sig?

Hvorn�r falder de andre?

Hvad sker der med stedet,
der kaldes Dommedagsboksen.

4 M�NEDER EFTER MENNESKET

4 m�neder efter mennesket.

P� Norges nordligste � f�rer en d�r
i sneen ned til en mystisk krypt.

Den kaldes Dommedagsboksen
og skulle beskytte os -

- mod den katastrofe,
der nu indtr�ffer.

Katastrofen skyldtes, at man m�tte
br�df�de en st�rre befolkning.

Landbrugsfirmaer manipulerede
afgr�der for at �ge udbyttet.

Store omr�der blev beplantet
med kun een slags fr�.

Men det ofrede afgr�dernes
st�rkeste v�ben: Mangfoldighed.

Mangfoldigheden, der lod b�nder
i 1700- og 1800-tallet -

- drive landbrug i USA,
er hovedsageligt forsvundet.

Cirka 95 procent
af majs- og hvedesorterne -

- der fandtes i 1800-tallet,
er borte for evigt.

Kan en sygdom lide een afgr�de,
kan den lide dem alle.

S� t�mmede afgr�der
overlever ikke l�nge.

P� menneskets tid beskyttede
b�nder afgr�derne med gift.

4 m�neder efter mennesket
forhindrer intet, at en insektsart -

- �der hundredetusinder hektar.

Svalbards globale fr�boks i Norge -

- byggedes med s�dan
en dommedagssygdom i tankerne.

Her er milliarder af fr�
fra millioner af sorter.

Skulle noget g� helt galt,
fx en asteroide eller atomkrig, -

- indeholder fr�boksen fr�,
der kan genoprette landbruget.

P� menneskets tid
holdt et k�lesystem -

- krypten nedk�let til -20 grader,
hvilket passer perfekt til fr�.

Siden elektriciteten forsvandt,
er krypten blevet varmere.

Den stabiliseres ved -4 grader
som permafrosten omkring den.

Men hvor l�nge
kan fr�ene overleve nu?

2 �R EFTER MENNESKET

2 �r efter mennesket.

En sporvogn i San Francisco
er ved at blive et lyntog.

Kernen i kablerne under gaden
er et helt almindeligt reb.

Efter to �r er det r�dnet v�k,
og vognen undslipper -

- og bliver et 8 ton tungt missil
af tr� og st�l.

Den kolliderer nok f�rst
med et k�ret�j, der st�r i vejen.

Med den fart vil sporvognen
sk�re lige igennem det.

P� den anden side af bugten har
otte liner holdt fragtskibet i 2 �r.

Rebene holder skibet ret l�st,
s� det f�lger tidevandet.

I San Francisco-bugten
er tidevandet omkring 2 m.

En hylende storm
s�tter rebene p� pr�ve.

Det handler om reb,
der t�ler en v�gt p� 50-75 ton.

Et skib kan veje 50.000 ton.

50.000 ton,
der gynges af vind og b�lger-

- tr�kker helt enormt,
og et af rebene kn�kker.

Da det f�rste kn�kker, f�lger de
andre efter, og katastrofen venter.

Et skib, der bryder sin fort�jning -

- bliver drevet nordp�
mod Oakland Bay Bridge.

Man har alts� en stor genstand -

- der rammer
en anden stor genstand.

Hvis midten af skroget rammes,
tager skibet vand ind.

Det bliver tungere,
mens de to ender flyder mere.

Det kan br�kke skibet midt over.

10 �R EFTER MENNESKET

Efter 10 �r m�der
uafh�ngighedserkl�ringen -

- en fjende, der er v�rre
end de britiske r�dfrakker.

Independence Halls vinduer
var bl�ndet for at undg� solstr�ler.

Ultraviolet lys ophidser molekylerne
i papiret og nedbryder dem hurtigere.

Det infrar�de lys skaber varme -

- som udt�rrer papiret
og desuden �ger nedbrydningen.

Lys er den st�rste trussel.

Hvis een rude knuses,
trues uafh�ngighedserkl�ringen.

En lille sten fra en anden bygning,
der styrter sammen, eller en gren -

- kan blive bl�st
lige ind gennem ruden.

N�r det begynder at g� i stykker,
tager det fart.

Uden noget, der bremser vinden,
�del�gger den skodderne.

Dagslyset str�mmer ind i bygningen.

Uafh�ngighedserkl�ringens ord
begynder at blegne.

P� den anden side af Atlanten sker
der noget med en uvurderlig skat.

Den forhistoriske kunst i Lascaux
spoleres. Grottens v�gge skaller.

Hvorfor forfalder grotterne nu,
n�r de har holdt i 30.000 �r?

Fordi det ikke er den oprindelige
grotte, der blev for nedslidt.

Frankrig byggede en kopi
til turister i 1983: Lascaux Il.

Den byggedes i et stenbrud n�r
den oprindelige og var godt udf�rt.

Blot 10 �r efter mennesket falder
konstruktionen af st�l og gips ned.

Den ville hurtigt falde sammen.
Lascaux II kan ikke overleve.

Det modsatte sker
med den originale grotte.

Uden kropsvarmen og de daglige
turister, er grotterne -

- vendt tilbage
til en naturlig balance.

De klarer sig nok
i 25.000-30.000 �r til.

De klarer sig fint i m�rket

De forhistoriske menneskers kunst
overlever de modernes kopi.

Istidsmalerierne overlever,
fordi de befinder sig under jorden.

I en amerikansk by, der allerede har
eksisteret i 25 �r uden mennesker -

-for�rsagede en underjordisk
katastrofe dens undergang.

25 �R EFTER MENNESKET

25 �r efter mennesket.

I en vindbl�st park markerer
en sten en mystisk krypt.

Den n�vner en by,
men der er n�sten intet at se.

Skilte viser gader og parkering,
men der findes ingen biler.

Kirkeg�rdsmurene er nedslidte,
gaderne er asfalterede -

- men der er ingen bygninger
udover et hus nu og da.

En vej har en bule, som om
en underlig kraft har grebet den.

Det var den blomstrende by
Centralia. Hvad skete der?

Der er ingen spar udover veje,
fortove og gadeskilte.

Det er et underligt sted.

I 1983 boede her
over 1000 indbyggere.

Butikker, kirker og skolen
var landsbyens rygrad.

Landevej 61 var hovedgaden.

Centralia var en klassisk lille by,
hvor alle kendte hinanden.

Men noget var frygteligt galt.

Midt i kulomr�det havde Centralia
altid levet af kulminerne.

Nu var byen ved
at blive dr�bt af dem.

Stenkul er h�rdt kul,
der br�nder varmt og l�nge.

I over 20 �r havde
en underjordisk ild -

- br�ndt i en labyrint
af kulskakler, der l� under byen.

Farlig gas l�kkede ind i husene,
s� indbyggerne m�tte rejse v�k.

Mine-ilden skabte tre giftige gasser.
Alle he kan kv�le en.

Kulilten er den, man frygter mest

I 1984 k�bte staten hundreder hjem,
og en stor udflytning begyndte.

Men en h�ndfuld indbyggere
n�gtede at rejse v�k.

I forladte byer er naturens
f�rste job at rive bygninger ned.

I Centralia hjalp mennesket til.

N�sten alle bygningerne
blev revet ned.

Naturen fik lov at rykke ind.

25 �r senere vokser vinranker
over en rusten campingvogn.

Inden i er gulvene blevet �delagt
af fuglen.

Julekugler af plastik
har overlevet sne og regn -

- men glansen er forsvundet.
Stenv�gge falder for tyngdekraften.

Tr�er, gr�s og buske
har grebet chancen -

- og efterlader kun f� spor
af menneskeheden efter sig.

Forlove og kantsien er der stadig,
men der er ingen huse filbage.

Det underjordiske inferno br�ndte
under hovedvejen i kanten af byen.

Ildevarslende spr�kker gjorde det
n�dvendigt at oml�gge vejen.

25 �r senere har ilden fl�et
en stor revne i den gamle vej.

Svovlholdig r�g og damp
stiger op.

Mos vokser i varmen,
hvor den beskyttes mod vinteren.

Vejen er foldet pga. hullerne,
som ilden har for�rsaget.

100 m l�ngere oppe, hvor b�de
menneske og ild har v�ret -

- vokser tykke tr�er
midt i den forladte asfalt.

Spindelv�v og st�v d�kker
de forladte huse, der snart v�lter.

K�lderen er en underverden
str�et med en families ejendele.

Vinduerne giver et godt udsyn
til ingenting.

Centralia er en rigtig sp�gelsesby.

Locust Avenue og Wood Street.
Her stod der en masse huse.

Nu er det et overgroet omr�de,
som naturen har genvundet.

I dag er der kun et hus tilbage.

Uden for byen ligger der r�r,
som blev brugt -

- til at ventilere gassen v�k,
rustne og tilgroede.

Kirkeg�rdens jernperle t�t p�,
hvor branden br�d ud, er rustet.

Tr�taget i et pakhus er r�dne!
og beskytter ikke l�ngere.

Betonblokkene
vil st� i adskillige �rtier -

- indtil m�rtlen smuldrer
og stenene falder sammen.

Under det hele raser ilden
stille videre under jorden.

Den br�nder i 250 �r til.
L�nge efter at Centralia er v�k.

Det mest vedvarende i denne
fort�lling er naturens kraft.

Folk kan v�re udholdende
og leve under vanvittige forhold -

- men naturen vinder altid fil sidst.

Der er en sidste an:
tilbage under jorden.

Det markeres af stenen, der f�r var
byens centrum. En tidskapsel.

Den gravedes ned for 50 �r siden
og skal tages op i 2016.

Indholdet kan v�re den sidste
g�de, f�r vildmarken overtager.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket.

I Norge forg�r planter i en bygning,
der ellers skulle beskytte dem.

De f�rste fr� er begyndt at d�
i Svalbards globale fr�boks.

De fr�, der klarer sig kortest,
er solsikke og salat.

Det tager 50-75 �r
under disse forhold.

Forskere tror, fr�ene har
et protein mod �ldning.

N�r proteinet d�r, d�r fr�et. Som
rustent armeringsjern i beton -

- for�rsager det
en strukturel nedbrydning.

I den kolde krypt kan det v�re
proteinernes sammenbrud -

- der g�r, at salatfr� d�r f�rst.

75 �R EFTER MENNESKET

75 �rs tropisk varme -

- har t�ret en st�ldel
af Petronas Towers.

St�tterne under gangbroen.

Gangbroen er hovedsagelig
lavet af st�l.

St�l er s�rbart
for naturlig nedbrydning.

Rusten bukker et ben og g�r
broen fil en envejselevator...

Tvillingt�rnene med deres
st�rke s�jler er intakte -

- men forbindelsen mellem dem
er brudt for evigt.

Tusinder kilometer v�k ringer
Liberty Bell en sidste gang.

Bronze holder i tusinder af �r, men
den trues af en stor spr�kke -

- og en mindre synlig spr�kke,
der kan v�re lige s� skadelig.

Man kan se, den fine spr�kke
str�kker sig over inskriptionen.

Det er klokkens st�rste svaghed.

Det begynder ved tr�blokken,
der holder klokken.

Den er lavet at elm, men 75 �rs
fugt og insekter har sv�kket den.

Selv om den fl�kkes i to dele,
er frihedssymbolet genkendeligt.

Frihed er blevet det vigtigste
for vilde hunde.

F�r var de afh�ngige
af menneskers affald

- men er nu blevet de vilde rovdyr,
de var, f�r de blev t�mmet.

Der findes steder i verden,
hvor de er vilde igen.

I Australien har de udviklet sig
til den s�kaldte dingo.

Dingoer blev bragt hertil omkring
�r 2000 f.Kr. som tamme hunde.

De blev sluppet ud,
og der var snart hundredetusinder.

De klarer sig fint.

Uden mennesker, der gav dem mad,
er der nu meget f�rre vildhunde.

F�r var der 300 mio. af dem,
men nu er der kun f� millioner.

Som ar! overlever de takke! v�re
deres m�de at l�be p� -

- som adskiller dem
fra alle andre dyr i dyreriget.

Geparden er verden hurtigste -

- men de l�ber
kun et par hundrede meter.

En hund kan l�be flere kilometer.

Det er der ikke andre dyr, der kan.

De skal nok klare sig godt.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r efter mennesket.

St�let i Golden Gate er blevet
sv�kket af almindelig ilt.

Broen er malet rustr�d nu.

Mange �r fra nu er det bare rust.

Farven er den samme, men man
skal ikke komme for t�t p�.

Tyk t�ge n�rer rusten,
der truer de steder -

- hvor de lodrette kabler
holder vejbanen oppe.

Vejbanen er ikke bygget
til at holde sig selv oppe.

Den skal b�res af kablerne.

N�r et kabel kn�kker,
ryger de andre hurtigt med.

Uden st�tte falder vejbanen
75 m ned i det kolde vand.

Blot f� kilometer mod �st ligger
Bay Bridge t�rrere og vamlere.

Det bremser rusten, men noget
andet vokser frem i stedet.

Det vil ligne en skov.
Der vil vokse tr�er.

Uden vedligeholdelse fylder jord
efterh�nden udvidelsesfugerne.

Uden plads til at give sig, er
sk�bnen beseglet for sektionerne.

I Louvre byggedes Mona Lisas
beskyttelsesmontre -

- til at kunne t�le et terrorangreb.

Men st�v tr�nger ind i seglene,
og baner vejen for fugt.

Den mindste revne
eller hul i den montre -

- og s� kommer der nemt fugt ind.

Selve montren -

- bliver Mona Lisas fjende.

Fugten dr�ber maleriet.

Det skaber det perfekte milj�
for egeborebillen.

I middelalderen, n�r folk ventede
p� at en elsket gik bort -

- var huset tyst og roligt.

S� kunne de h�re
en bankelyd i v�ggene.

Det var billerne.
Det er en svag bankelyd.

Det kunne knapt h�res.

Men billen har intet med d�den
at g�re normalt.

Mona Lisa er malet p� tr�,
og disse biller �der tr�.

De spiser m�ske smilet
til sidst som dessert

Mona Lisas sk�bne er blot starten
p� civilisationens undergang.

Snart besegles en hel bys sk�bne.

200 �R EFTER MENNESKET

Det er nu 200 �r efter mennesket.

Kun skeletterne af Golden Gates
pyloner st�r stadig.

Men ved Bay Bridge er der nok
vraggods til at danne en passage.

Der opst�r landjord,
fordi der dannes en prop, -

- s� naturligt dynd i bugten
l�gger sig op ad det.

Det bliver som en �,
eller halv� helt af sig selv.

300 �R EFTER MENNESKET

300 �r efter os har regn skabt en
ny bes�ttelsesmagt i Philadelphia

En t�t skov.

Blandt tr�erne rejser
de to murer om Liberty Bell sig.

Det ville ligne en grav.
Som en krypt.

N�r skoven begraver klokken,
er skriften nok det sidste synlige.

Uafh�ngighedserkl�ringen ligger
100 m v�k i det Hvide Hus' ruiner.

Montren, bygget til
at kunne modst� et hammerslag, -

- har beskyttet dokumentet
siden �r 2000.

Men varme og lys har gjort papiret
skr�beligt og nedbrudt.

300 �r efter mennesket vil den
f�rste luft, der tr�nger ind -

- f� dokumentet
til at g� i opl�sning.

500 �R EFTER MENNESKET

500 �r efter mennesket er Petronas
Towers nok den h�jeste bygning -

- takket v�re
en konstruktionsdetalje.

De var verdens h�jeste bygninger,
som blev b�ret oppe af beton.

De fleste skyskrabere
har st�lrammer.

Men Malaysia har ingen egen
st�lindustri, s� de er enest�ende.

500 �r i tropisk sol og fugt
har sv�kket den st�rke cement.

Kollapset starter, hvor s�jlerne
er smallest: �verst oppe.

Murbrokker fra et t�rn
f�r det andet til at v�lte.

P� f� sekunder er bygningerne
blevet fil st�v og murbrokker.

Det er en progressiv effekt,
hvor begge t�rne -

- styrter til jorden
omtrent samtidig.

Efter f� �r begraver junglen
de f�r s� enorme bygninger.

2000 �R EFTER MENNESKET

2000 �r efter mennesket
er Mona Lisa for l�ngst v�k.

Men Louvre gemte p� en anden
ber�mt kvinde, Venus de Milo.

Den 2 m h�je statue l� begravet i
2000 �r, f�r hun blev fundet i 1820.

Nu begraves hun langsomt igen.

Marmorskulpturen af k�rlighedens
gudinde blev skabt til at holde.

P� den anden side af floden
st�r katedralen Notre Dame stadig.

Den er bygget helt i sten og holdes
sammen af tyngdekraften.

Notre Dames konstruktion,
og is�r de to t�rne -

- vil blive st�ende
og v�re genkendelige om 2000 �r.

20.000 �R EFTER MENNESKET

20.000 �r efter mennesket -

- er de sidste af de hundreder
millioner fr� i krypten d�de.

Potentialet til at give nyt liv
er v�k for altid.

For indholdet i denne krypt
er dommedagen kommet.

10 MIO. �R EFTER MENNESKET

10 millioner �r efter mennesket.

Kan resterne af San Francisco blive
fossiler lige som dinosaurerne?

Bygninger og knogler fossileres,
hvis de begraves, for de forvitrer.

Sk�bnen afg�res af
om jordskorpen, de ligger p� -

- trykker jorden op eller ned.

Hvor skorpen rejser sig,
eroderes overfladen v�k -

- og sletter sporene
af menneskelig civilisation.

Hvor skorpen s�nker sig,
under havet eller jorden -

- begraves resterne,
og fossileringen kan begynde.

San Francisco l� ved
San Andreas-forkastningen -

- hvor to store
tektoniske plader m�des.

Her forekom store jordsk�lv, og i
en langsom geologisk bev�gelse -

-tildeles det endegyldige d�dsst�d.

Jorden i San Francisco
har ingen chance.

Landskabet trykkes opad,
og derfor eroderes det.

San Francisco er en smuk by,
men den bliver udslettet.

Verdslige ting er flygtige.

Jordens overflade er intet sted
for vores ting uden os.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com