All language subtitles for Life After People.S01E05 The Invaders 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Hvad ville der ske, hvis alle
mennesker p� Jorden forsvandt?

Dette er ikke historien om,
hvordan det kan ske -

- men om hvad der sker
med den verden, vi efterlader os.

I dette afsnit:

Planter og rovdyr
er klar til at sl� til.

Pytonslanger og alligatorer
sl�s om territorier.

Vandplanter gror som cancer
og stj�ler vigtig ilt.

Sandstorme s� store som bjerge
smadrer forsvarsl�se byer.

Tag med p� en rejse
til byer p� sammenbruddets rand.

Og en by hvor naturen
allerede har taget over.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0.

Mennesket har altid
k�mpet mod naturen -

- og holdt tusindvis
af invaderende planter og dyr v�k.

Uden mennesket vil de indtage
gamle levesteder.

Hvor lang tid tager det,
f�r de erobrer verden?

Uden os ville forandringen
i naturen v�re eksplosiv.

Det er sv�rt at forestille sig,
hvor voldsomt det ville v�re

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket
er fjenden p� fremmarch.

I den 6500 kvadratkilometer store
sump Floridas Everglades -

- angribes alligatorens
gamle omr�de -

- af andre koldblodede k�mper:
Burmesiske pytonslanger.

I 2008 blev der fanget over
300 pytonslanger i Everglades.

Blot en lille del af de 30.000
man tror, findes i sumpen.

Burmesiske pytonslanger
blev bragt hertil som k�ledyr -

- men blev sluppet l�s af ejere,
der ikke kunne styre dem.

Man mader dem med mus,
rotter, kaniner

Skal man s� fodre med 5-6 kaniner?
Hvordan skal man fodre sin slange?

Den k�d�dende fjende
stj�ler byttedyr fra alligatorerne.

P� menneskets tid sendtes folk ud
for at fange dem.

Uden mennesket
holdes de ikke nede.

N�r der ikke er mennesker, hvad
kan s� bremse pytonslangerne?

Der er over 4000 indtr�ngende arter
alene i USA.

- Dr�berplanler og dyr.
- En indtr�ngende art

er en plante eller et dyr,
fra et andet omr�de.

De har ingen naturlige fjender
eller konkurrenter i det nye milj� -

- s� de kan sprede sig hurtigt

1 UGE EFTER MENNESKET

1 uge efter mennesket d�r floder
og s�er fra Florida til Texas -

- n�r sydamerikansk ukrudt
forplanter sig uden hindringer.

Vandhyacinten er en smuk lilla
blomst med en m�rk side.

Den suger ilten ud af vandet,
s� de lokale fisk ikke overlever.

Den kan fordoble sig
i et milj� p� 1-2 uger.

Kun mennesket
kunne holde dem nede, -

- s� nu vinder
de indtr�ngende arter kampen.

Nogle af de mest aggressive
er mindst.

400.000 arter bakterier
og skimmel angriber alt levende.

Mange er s� sm�, at der er 250.000
p� et knappen�lshoved.

De findes overalt
og sluger alt p� deres vej.

Organisk materiale,
mad, tr� -

- og �dsler, der ligger tilbage
i menneskets frav�r.

B�de store
og sm� �dsel�dere kan fr�dse.

De f�rste insekter,
der lokkes til et lig, er fluer.

De kan dufte et lig
flere kilometer v�k.

Efter nogle dage dukker der
andre k�d�dende insekter op.

Andet ut�j angriber levende dyr.

Fx de mange hunde
der nu m� klare sig selv.

Nogle racer
klarer sig bedre end andre.

10 DAGE EFTER MENNESKET

10 dage inde i et liv
efter mennesket.

Nogle mynder er sluppet ud
fra de 40 v�ddel�bsbaner i USA.

I Florida stryger en flok
frit omkring.

De f�r ofte r�t k�d
for at forst�rke instinkterne -

- og nu jager mynderne
levende kaniner.

Og rotter.

Disse hunde sporer deres bytte
med �jnene, ikke n�serne.

Mynder jager byttet
ved at l�be det op.

De leder ogs� efter f�den.

Det kr�ver ofte samarbejde -

- men mynder har l�r!
altid at sl� konkurrenter.

Hundene begynder at konkurrere
om ressourcerne.

Der vil v�re aggression
og slagsm�l.

Mynderne har tynd hud
og skades let.

For dem bliver kampen
om overlevelse kortlivet.

Mens mynder sl�s i Florida,
angriber sm� fjender New York.

Den asiatiske tr�buk ankom
til New York i 1990'erne fra Kina.

Den havde nok skjult sig
i en last.

De begyndte hurtigt at tygge p�
tr�erne og m�tte bek�mpes.

De har tr�ngt den op
i en krog nu -

- men hvis mennesket forsvandt,
ville den brede sig igen.

Af de 5 mio. tr�er i New York -

- er 2,4 millioner af dem
s�rbare over for tr�bukken.

Larverne er som sm�
biobr�ndselsfabrikker.

Svampe i deres indvolde
omdanner tr� til energi.

Derfor har man studeret dem
for at l�re at lave �tanol tr�.

N�r de kommer ind i kernen,
borer de langs grenene -

- og laver huller p� 2 cm,
der l�ber p� tv�rs af dem.

Et hul, der g�r gennem en
30 cm tyk stamme g�r ikke noget

Men har man 30 huller,
s� bliver den svagere.

Har man 50 eller 100 huller,
s� h�nger den i en tynd tr�d -

- og kn�kker
i den f�rste snestorm.

Indtr�ngende arter og st�rke
kr�fter omformer byer overalt.

Fra Indien til Kina,
fra Miamis strande -

- til Florida Keys
og ud over Grand Canyon.

P� den anden side af �rkenen
oplever Phoenix flere katastrofer.

1 M�NED EFTER MENNESKET

1 m�ned efter mennesket.

Katastrofen opst�r, da Phoenix
rammes af en hedeb�lge.

Da �rkenen asfalteredes,
steg temperaturen med 8 graden

Det har v�ret hele 50 grader varmt
heri lufthavnen pga. asfalten.

Beton absorberer 60 procent
af solens vamle og lys.

Asfalt absorberer 95 procent og
beholder varmen selv om natten.

Der opst�r en "vamle-�".

Solen g�r ned, og luften fors�ger
at stige, s� der er stadig varmt.

Varmen �ger fordampningen
af omr�dets v�rdifulde vand.

P� menneskets tid vandede
man �rkenen med spildevand.

Denne s� er menneskeskabt.

Bulldozere lagde
et gummimateriale ud.

S� h�ldte man
hele tiden vand p�.

Det her er vand
fra opvasken og brusebadet -

- der renses
og bruges til kunstvanding.

Det sendes ogs� ud i floderne.

Uden mennesker
g�r rensningsanl�ggene i st�.

Tingene d�r ud,
og der bliver hurtigt brunt her.

Hvis rensningsanl�ggene ikke
virkede her i Phoenix -

- ville tusindvis af de konstruerede
s�er t�rre ud p� f� uger.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 m�neder efter mennesket.

Phoenix' s�er er fordampet.
Nu st�r floderne for tur.

Flodlejerne bliver s� t�rre
at sandet bl�ser v�k -

- og planter og dyr
d�r af vandmangel.

Uden mennesker
genvinder �rkenen omr�det

Arizona t�rrer ud, men andre byer
oversv�mmes og undermineres.

Andre steder sl�s alligatorer
for deres revir mod pytonslanger.

Hvad sker der,
n�r disse uhyrer st�der sammen?

1 �R EFTER MENNESKET.

1 �r inde i et liv
uden mennesker.

Alligatorer hersker stadig
i Everglades.

Men de burmesiske pytonslanger
er ved at tage over.

Og pytonslanger har en fordel
i deres st�rrelse.

Pytonslanger kan blive 7,5 m lange.
De �der alt, hvad de f�r fat i.

Det inkluderer ogs� alligatorer.

I 2005 opdagede man
resterne efter et angreb -

- hvor en 2,5 m lang alligator var
blevet �dt af en 4,5 m lang pyton.

Hvis den var s� sulten,
at den �d en alligator -

- der kun var 2 m kortere,
s� var den ret sulten.

- De giver ikke op uden kamp.
- Den alligator blev �dt.

Det var s� stor! et m�ltid,
at slangen ikke kunne bev�ge sig.

En anden alligator kom forbi
og bed hul i pytonslangen.

1 �r efter mennesket
er alligatorerne stadig flere -

- end de 30.000 pytoner,
men det vil ikke vare ved.

Pytonslangerne vokser sig store
og bliver det st�rste rovdyr.

Overalt i verden forvandler rovdyr
og st�rke kr�fter vores byer.

I Shanghai skyder Oriental Pearl
Tower 468 m op i luften -

- ved Huangpu-floden.

Det er det
tredjeh�jeste tv-t�rn -

- og huser et hotel, indk�bscenter
og en restaurant.

P� menneskets tid byggedes
3000 h�jhuse i Shanghai p� 20 �r.

I 2003 fik bygningernes v�gt
Shanghai til at synke 1,5 cm �rligt.

Efter menneske!
kan vand fra floden -

- v�re den st�rste trussel
mod t�rnet.

5 �R EFTER MENNESKET

5 �r efter mennesket.

Lige som Shanghai er Miamis
sk�bne knyttet til vandet.

Under b�lgerne, der �der Miamis
kystlinje, l�rer delfiner -

- at bruge rester fra menneskets
civilisation i deres nye liv.

Delfiner har brugt
menneskets rester -

- til at fiske i bundmudderet
og lede efter krebsdyr.

De bruger nok vores rester, men
lever oplevelserne med os videre?

Miamis centrum har nye indbyggere.

Fugle har overtaget bygninger
for at l�gge deres �g.

Chimpanser er flygtet fra en zoo -

- og f�lger efter fuglene
for at leve af deres �g.

Det s�tter gang i en overraskende
evolution�r udvikling.

De fleste chimpanser �der alle �g,
men nogle t�nker p� fremtiden.

Det kr�ver bare et lille gennembrud.
En intelligent chimpanse -

- der lader fuglene beholde nogle �g.

P� den m�de s�rger de for,
at der kommer nye fugle -

- som forsyner dem med �g.

Chimpanserne beskytter ogs�
fuglene mod bygningens katte.

Hvis de videref�rer det
at forsvare t�rnene og fuglene -

- og kun tage s� meget, de har brug
for, s� fuglene klarer sig -

- s� kan den her stamme
p�begynde en udvikling -

- med hurtig evolution.

Aberne tager f�rste skridt
mod at holde dyr -

- hvilket var en vigtig del af vores
civilisation og h�jere intelligens.

10 �R EFTER MENNESKET

10 �r efter mennesket.

Phoenix er t�rret ud, og �rkenen
truer med at tilintetg�re byen.

Det kan v�re sket f�r,
og har dr�bt en anden civilisation.

Nutidens Phoenix byggedes
p� et anl�g af vandingsgr�fter

- fra indianerstammen Hohokam,
der forsvandt omkring �r 1400.

Hohokam-folkets forsvinden
er en g�de.

Man tror, det var en t�rke,
oversv�mmelse eller sult -

- som udryddede dette folk.

En befolkning p� optil 50.000
forsvandt fuldst�ndigt.

Resterne efter Phoenix'
1,5 mio. indbyggere -

- er s�rbare for samme kr�fter.

Phoenix rammes af
sommerstormer med jord, sand -

- og st�v, der kaldes haboob.
Sandstorm p� arabisk.

En enorm sandstem som p� film
rammer Phoenix.

En haboob kan v�re 100 km bred
og hele 1100 m h�j.

Himlen er bl�, men i det fjerne
ser man en brun v�g.

Pludselig er man alene i m�rket.

Der er st�v, sten og sand.
Det ligner en brun sky.

Kunstige floder og kanaler er v�k.

Jorden er t�r og l�s
og giver mere sl�v -

- hvilket g�r sandstormene
farligere end f�r.

Forestil jer Phoenix,
n�r en sandstem rammer.

Der er bygninger i centrum,
der er flere hundrede meter h�je.

Sten smadrer ind i dem.

Hektarer af st�v
tr�nger ind i bygningerne.

Kontorer bliver fil �rkener.

De er kun t�rre for en kort lid.

For efter sandstormene
f�lger monsunregnen.

De for�rsages af varmen
fra Phoenix' gaden

N�r monsunen kommer om
sommeren, er det meget drastisk.

Der dannes sm� tornadoer,
der kan fl� alle tr�er op.

Regnen, sandet og st�vet-

- fylder forladte bygninger
med mudder.

P� menneskets tid
ville man have fjernet det

Mennesket er v�k, s� kontorer
fyldes op, og nye problemer opst�r.

Mudder er tungere end jord.
Bygningerne overlever ikke l�nge.

20 �R EFTER MENNESKET

20 �r efter mennesket.

Enorme dele af Miami begraves
under indtr�ngende planten

Brasilianske pebertr�er blev indf�rt
som r�d og gr�n julepynt.

Desv�rre �der fuglene gerne
deres frugter og spreder fr�ene.

Da ingen stopper dens spredning,
truer julepynten byerne.

Efter 20 �rs tid -

- kan man ikke ser husene
bag de brasilianske pebertr�er.

Miamiomr�det ville ligne en jungle.

Det brasilianske pebertr�
f�r selskab af lygodium -

- en australsk klatrebregne,
der kan blive 30 m h�j.

Uden mennesket vil vejret med tiden
lave spr�kker i alle bygninger -

- og det mindste lille fr�
fra bregnen kan gro der -

- og vokse ud over en hel bygning
eller hen over en bro.

Efter 50 �r uden mennesker
er hele bygninger d�kket.

Med liden river de broer
og andre bygninger ned.

Efter mennesket
er fjenden p� fremmarch.

En landsby blev forladt
for 65 �r siden

p� grund af en anden
slags invasion.

65 �R EFTER MENNESKET

65 �r inde i et liv uden mennesket
forts�tter naturen angrebet-

- og hiver lofter og v�gge ned.

I en dal i Dorset ligger Tyneham,
hvor tiden har st�et stille.

Folk levede her i over 5000 �r.

I 1909 udbr�d der krig.

I december 1943, da man beh�vede
omr�der til skyde�velser -

- bad man de 252 beboere flytte.
Det skulle have v�ret midlertidigt.

De kunne vende filbage efter krigen.

B�nderne solgte alt og tog af sted.
Det var meget s�rgeligt.

Den sidste person, herreg�rdens frue,
satte en seddel p� kirked�ren:

"Vi har opgivet vores hjem
gennem generationer -

- for at vinde krigen."

"Vi vender tilbage. Tak, fordi
I behandler landsbyen vel."

Man havde troede,
at de fik lov at vende tilbage.

Men pga. den kolde krig
ville h�ren beholde omr�det.

I 1948 eksproprierede
krigsministeriet omr�det.

Landsbyen har v�ret tom lige siden
og er invaderet af naturen.

Stenhus bygget i 1800-tallet viser -

- hvordan tid og vejr kan �del�gge
det, menneske! har bygget.

Det er en typisk engelsk g�rd,
der har v�ret forladt i 60 �r.

Forfaldet har f�et lov at forts�tte.

Man ser her, hvordan t�mmeret -

- er blevet angrebet
af tr�orme og r�d.

Den er fl�kket et vigtigt sted
n�r st�ttepunktet.

Stenene oven over h�lder allerede
og er p� vej til at styrte ned.

Om nogle f� �r
vil det v�re faldet ned.

Man ser p� de l�se mursten
og sten p� jorden -

- at processen allerede
er indtruffet andre steder.

V�ggene er styrtet sammen,
fordi st�tten er forsvundet.

Om et par hundrede �r
er det her bare en stenh�j.

Tyneham b�rer arene
efter en aggressiv indtr�nger.

Bygningen bag mig
er sv�rt beskadiget.

Det skyldes ikke r�d, vind
eller den normale nedbrydning.

Det er et v�sen, der kan grave
gennem 1 m jord p� et minut.

Gr�vlingen.

Gr�vlingerne har gravet
s� meget under v�ggene -

- at bygningen er styrtet sammen
flere forskellige steder.

Gr�vlinger graver hurtigt -

- og man har kendskab
til 300 m lange tunnelsystemer.

Denne v�g er 1 meter tyk.
Man troede nok, den holdt for evig.

Hvis gr�vlingerne bliver ved med
at udvide deres omr�de -

- vil de �del�gge det,
som menneskene har bygget.

Der kan g� 50-60 �r,
f�r gr�vlingerne v�lter bygningen.

Der lever ogs�
mere sj�ldne dyr i Tyneham.

Uden mennesker og deres gifte
har dyrene det god! og trives.

Det er blevet et fristed for mange
fugle, dyr og sommerfugle.

Et dyr beskytter Tyneham
mod total erobring.

H�ren tillader f�r
fra g�rde i n�rheden at gr�sse.

Uden f�rene ville dalen
blive som i urtiden.

Naturen overtager. Alt kort gr�s
ville blive meget groft gr�s.

S� kommer �rteblomster,
bromb�r og krat.

Senere tager tr�erne over.

Det ville blive skov, lige som
Storbritannien var for 1000 �r siden.

Tr�stolperne r�dner. Pigtr�den
lager hundreder �r at ruste -

- men til sidst optages jernet og
kullet af i orden, hvor det kom fra.

Efter �rtusinder vil geologiske
processer indtage Tyneham helt.

Til sidst bl�ser der jord ind,
og tr�er sl�r rod.

De eneste spor efter landbrug
skal man grave ned efter -

-for at finde rester
af stenbygninger.

Ellers vil det se ud
som det oprindelige landskab.

Over hele verden tager
�del�ggelsen overh�nd -

- n�r menneskets v�rker v�ltes
af orkaner og indtr�ngende arter.

70 �R EFTER MENNESKET

70 �r inde i et liv efter mennesket.

Dette er Shanghais
Oriental Pearl Towers sidste dage.

P� menneskets tid dominerede det
silhuetten i Kinas st�rste by.

En silhuet der nu er sunket
90 cm under sin egen v�gt.

Huangpu-floden
oversv�mmer gaderne -

- og selv om Pearl Towers
tre s�jle g�r over 30 m ned -

- s� r�dner det fundament.

S�jlerne l�ner i en retning.
Spiret en anden.

Under belastningen revner
Shanghais stolthed og falder.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r efter mennesket.

Seven Mile Bridge
forbandt Miami og Florida Keys.

100 �rs storme og orkaner
har sv�kket betonsektionerne.

Dele er styrtet i havet,
s� det nu ligner kn�kkede t�nder'.

I Phoenix er forretningsdistriktet,
Arizonas finanscentrum, -

- et kaos af mudder og murbrokker.

T�nk p� st�vet efter sandstormene.
Regnen g�r det til mudder -

- som stiger �r efter �r.
Her vil se meget anderledes ud.

Mudderfyldte etager styrter ned
T�rnene styrter i grus indefra.

T�rnenes knuste glas l�ftes op
af den n�ste storm -

- og sk�rer ind i andre bygninger,
indtil Phoenix er helt borte.

Mens nogle bygninger falder
oppefra, �des andre nedefra.

P� menneskets tid kontrollerede
jordbarrierer vandet i Everglades.

Tusinder af maller, efterkommere
af sydamerikanske akvariefisk -

- har invaderet digerne og graver
1 m dybe huller til deres �g.

Man har et dige her
og mallerne hernede.

De graver hertil i �r, n�ste �r,
�ret efter Diget kollapser.

N�r barriererne giver efter,
bliver t�rre omr�der til sumpe.

Selv en solid udpost som Kennedy
Space Center ligger ved en sump.

Selv p� menneskets tid
fandtes der altid alligatorer her-

- og gamle opsendelsesramper
var forladte og rustne.

Nu rammes bygninger
og raketter af Floridas orkaner.

De eneste, der venter p�
at sendes op, er sultne gribbe.

315 km l�ngere op ad kysten
er Miami l�bet t�r for stand.

Det er et tilbageslag for et sted,
der blev skabt i 1914, -

- da man fyldte over 1000 hektar
mangrovesump -

- omkring en slank sandbanke
for at skabe et dyrt strandomr�de.

Skabelsen af Miami Beach lagde
ogs� grunden til dens �del�ggelse.

Kystbygningerne generer naturlige
sandstr�mme langs Floridas kyst.

Det skaber en sandmangel,
der kr�ver betydelige erstatning.

I slutningen af 1900-tallet
var s� meget af kysten forsvundet -

- at nogle hoteller mistede
80 procent af deres strande.

I en kamp mod tiden
og Atlanterhavet -

- hentede man i 1970'erne
millioner ton nyt sand ind.

100 �r efter mennesket er der intet,
der bremser havet -

- mens det sluger
de luksuri�se hoteller.

Efter 100 �r vil bygningerne
begynde at styrte sammen.

Hotellerne v�lter ind i hinanden -

- inden de omsider opsluges
af det ventende Atlanterhav.

Endnu st�rre forandringer venter.

Hvad venter menneskehedens
st�rste og "evige" konstruktioner?

Hvilken indtr�nger sejre?
Hvad er menneskets endelige arv?

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket -

- dominerer pytoner i Everglades
og har overtaget nye omr�der.

De t�ler mere varierede klimaer end
alligatorer og kan klatre i tr�er.

Pytonslanger dominerer de sydlige
40 procent af det, der var USA.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.
Byer som Phoenix er n�sten v�k.

I Arizona st�r visse strukturer,
men ikke meget l�ngere.

Udsigtsbroen fra 2007 er en
10 cm tyk og 20 m lang glasplade -

- 1200 m over Grand Canyon -

- og er forankret med 500 ton
st�ldragere, der er 6 cm tykke.

De blev unders�gt hver dag
for spr�kker.

Efter 200 �r uden mennesker
er st�lst�tten forvitret

Broen er smukt bygget, men

uden konstant vedligeholdelse
s� br�kker den af.

Det tager blot 15 sekunder
for den at falde ned til bunden.

I Miami er silhuetten v�k.
Kun f� st�ldragere peger opad.

Chimpanserne i Floridas
jungle er efterkommere fil dem -

- der i 20 generationer
levede i menneskets t�rne -

- hvor de l�rte at �de det,
de beh�vede -

- s� resten af �ggene kl�kkedes
for at give flere fugle og flere �g.

Man troede tidligere, at kun
mennesket kunne videregive -

- traditioner til n�ste generation.

Forskning fra det 20. �rhundrede
viser, at chimpanser ogs� kan.

Det betyder, at chimpanserne
kan skabe deres egen civilisation.

Man kan forestille sig et scenarium,
hvor chimpanser fra bygningerne -

- begyndte at bygge egne t�rne
for at beskytte og holde fugle.

De bygger platforme oppe
i tr�erne for at lokke fugle til.

Man har begyndelsen
til bygninger hos en ny art.

Anvender de det,
der var tilbage fra os -

- vores bygninger, veje og broer-

- for at give en klog stamme
en hj�lpende h�nd -

- til et civiliseret liv,
s� kan det v�re vores sidste gave.

Hvorvidt stammen fuldf�rer
den lange rejse -

- der f�rte til mennesket, eller ej,
kan v�rkt�j og dyrehold -

- g�re aberne den
dominerende livsform i Florida.

1000 �R EFTER MENNESKET

L�nge efter at skyskrabere er
styrtet, st�r andre steder tilbage.

Det ser evigt ud,
men tiden rinder ud for Taj Mahal.

Den ber�mte bygning i Agra
blev bygget -

- i 1600-tallet af kejser Shah Jahan
til minde om hans hustru.

Den har 5 m tykke marmormure -

- men st�r p� mudder i Indiens
farligste seismiske zone.

Da et stort sk�lv g�r i orden
flydende, falder minareterne -

- og sten og marmor styrter i grus.

2000 �R EFTER MENNESKET

2000 �r efter mennesket.

�rkenen, der har begravet Phoenix,
er selv blevet forvandlet.

Regn og sne
har genopfyldt grundvandet -

- hvilket giver floderne vand igen.

N�r ingen opbruger vandet,
er Phoenix en stor savanne -

- lige som det var
efter sidste istid.

Det ville v�re et smukt
og frodigt paradis med vilde dyr.

De vender tilbage
og trives i �rkenen.

Dyr, der undgik mennesker jager,
som om vi aldrig fandtes.

Dyrene har glemt mennesker.

Eller har de?

Taler nogen om os,
n�r vi er v�k?

Ud for Florida
leger efterkommere -

- til delfiner,
der tidligere delte vandene med os.

Har de legender og fort�llinger
om den gang -

- underlige pattedyr
sv�mmede med deres forf�dre?

Delfiner kommunikerer med lyd.

Hvis de fort�ller noget om os,
er det i form af billeder.

Et indtryk af folk p� land
der plejede at give dem fisk.

Vi ville nok fylde den samme niche,
som vi udfylder med guder.

Legendariske v�sener
der kunne krydse kl�ften.

En interessant tanke.

Delfiner h�rer hjemme her -

- men mange v�sener, der trives
uden mennesket, er indtr�ngere.

Bygninger og infrastruktur brydes ned
og sporene forsvinder -

- men eksotiske arter forbliver.
De forandrer landskabet for evigt.

Det er menneskets am.

Gamle milj�er f�r nye herskere.

Bekendte landskaber forvandles.
Menneskets v�rker er faldet.

N�r det er ovre takker sejrherrerne
os ikke, og taberne klager ikke.

Alle tilbagev�rende arter k�mper
for land, overlevelse og liv -

- i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com