All language subtitles for Life After People.S01E04 Heavy Metal 720p.BluRay.x264-NODLABS.dut

Forestil jer vores planet uden folk.

Forestil jer, at alle mennesker
er forsvundet.

Dette er ikke historien om,
hvordan det kan ske, -

- men om hvad der sker
den verden, vi efterlader os.

I dette afsnit: Menneskehedens
mest v�rdifulde metaller.

Hvordan beviser guld sin v�rdi
i en fremtid uden mennesker?

Kan st�lets egenskaber beskytte det
mod dets fjender?

Hvad har et g�defuldt guldmineral
med dinosaurernes fald at g�re?

Bygninger fra en st�lalder
forandres for altid.

Velkommen til Jorden.
Befolkning: 0

Menneskets store byer
blev bygge! med metal.

De blev finansieret af guld
og bygget af st�l.

Uden mennesket synes metallerne
i god stand til at overleve.

Hvilke egenskaber g�r, at visse
falder, og andre overlever?

1 DAG EFTER MENNESKET

1 dag efter mennesket.

Midt i Manhattan bevogter Federal
Reserve Bank enorme rigdomme, -

- som ingen vil g�re krav p�.

Her er en halv million guldbarrer
v�rd ca. 200 milliarder dollar.

Rigdomme fra 60 udenlandske
regeringer og centralbanker.

Der er mere guld i
Federal Reserve Bank, -

- end der nogen sinde er samlet
noget andet sted p� Jorden.

Guldet lagres 25 m under gaden.

Den smalle �bning beskyttes
af en 90 ton roterende cylinder, -

- der danner et luft- og vandt�t
segl i en ramme af st�l og beton.

Guldet varer n�rmest for evig.

Form�let med guld er, at det ikke
ruster eller nedbrydes.

Der er intet i naturen,
der kan opl�se guld.

Guld er et af de mindst
reaktive metaller i verden, -

- s� n�r det uds�ttes for luft
og vand, nedbrydes det ikke.

Andre metaller i New York
klarer sig ikke lige s� godt.

Times Squares st�lkl�ft er stadig
en glitrende by-helligdom.

Men gaderne
er blevet uhyggeligt stille.

P� menneskets tid var det
et larmende sted i en larmende by.

Lyde over 75 dB i l�ngere tid
ans�s for farlige.

Men her var
baggrundsst�jen 80 dB.

Bilhorn n�ede op p� 90 dB.

Sirenen fra en forbik�rende
ambulance skreg med 120 dB.

Nu findes disse lyde ikke l�ngere.

Nu er der blot de 50 dB
fra airconditionen tilbage.

En verden uden folk ville v�re
stille. Fuglesang ville dominere.

2 DAGE EFTER MENNESKET

2 dage efter mennesket bryder
New Yorks elnet sammen.

Og med det ogs� de karakteristiske
hundredvis af oplyste skilte.

Gaderne har v�ret sorte f�r.

I �r 2003 -

-for�rsagede en str�mafbrydelse
et m�rke i over 12 timer.

Men denne gang
er str�mafbrydelsen permanent.

Om dagen i New Yorks byjungle
driver dyr rundt, -

- der ikke er vant til
at klare sig selv.

Hestene, der bar politibetjente
og trak vogne, -

- m� tilpasse sig
til et liv uden mennesker.

I en verden af beton og st�l
kan disse heste s� overleve?

1400 km vest f�r New York -

- s�ttes metals b�redygtighed
p� pr�ve.

Med en snes bryggerier var
St. Louis USA's bryggerihovedstad.

Len by, der tidligere
slukkede verdens t�rst, -

- forts�tter 3 mio. t�nder af �l
med at g�re i tusinder st�ltanke.

Dette er en g�ringstank,
med 60 t�nder �l.

Her er, hvad der er i tanken.
G�r, humle, protein og kv�lstof.

I tankene bruges g�r
for at omdanne sukker til alkohol.

Kuldioxid er et biprodukt, der f�r
trykket til at stige i tanken.

Hvis mennesket forsvandt, ville
g�ringen forts�tte som normalt.

N�r elektricitet og k�leudstyr
g�r i stykker, stiger temperaturen.

Om sommeren kan her
nemt blive over 38 grader.

Heden g�r g�ringen v�rre,
og g�r den mere og mere voldsom.

Automatiske ventiler
forhindrer normalt overtryk

- men g�ringen frembringer ogs� -

- en marengslignende masse,
der l�gger sig p� overfladen.

Den ekstra varme tredobler
m�ngden, der stopper ventilerne.

Det kan for�rsage
en katastrofe efter blot 36 timer.

I 2009 spr�ngte en g�ringstank
et 10 meter stort hul -

- i taget p� et bryggeri i St. Louis.

I St. Louis,
blot 36 timer efter mennesket, -

- spr�nges der huller i tagene, n�r
tankene slipper deres indhold ud.

I New York er problemet ikke �l,
men vand.

Uden el fungerer
de 700 pumper, -

- der t�mte 49 mio. liter vand ud
af tunnelbanen, ikke l�ngere.

Tunnelerne er allerede ved
at blive oversv�mmet.

6 M�NEDER EFTER MENNESKET

6 m�neder efter mennesket.

New York ligger m�rk hen, bortset
fra et lys p� Times Square.

Det oplyste fyrt�rn
fra den menneskelige fortid -

- er et skilt, der slet ikke
har brug for elnettet.

90 procent af elektriciteten til
skiltet kommer fra 16 vindturbiner.

Resten kommer fra 64 solceller.

Skiltets kraftv�rk kan drive
seks huse i et helt �r.

Turbinebladene skal kunne
st� imod frostgrader -

- og s�tte farten ned i orkaner
for ikke at komme til skade.

Skiltet burde lyse i flere �r
medmindre noget uventet sker.

1 �R EFTER MENNESKET.

1 �r efter mennesket.

Pladsen ved Rockefeller Center
er stadig et samlingssted, -

- men nu er det dyr,
der samler sig her.

En af �ndringerne i New York,
uden mennesker, vil v�re, -

- al dyrene ville flytte ind.

Der er allerede mange hjorte
i New Yorks forst�der.

Man kan se dem midt i byen.

P� menneskets tid
var dette et torv, -

- der fonrandledes til en kunstig
sk�jtebane hver vinter.

Denne vinter
skaber naturen sin egen is.

Der vil ske det, at vandet fryser om
vinteren p� sk�jtebanens omr�de.

Om for�ret
vil del lille isbjerg smelte -

- og tilf�re mere vand
under bygningerne.

Det begynder
at nedbryde fundamentet.

Om for�ret bliver det store torv
til en enorm altankasse.

Sk�jtebanen bliver tidligt en have.
Den er v�d st�rstedelen af �ret.

Prometheusstatuen
v�ger over denne baghave.

En mytologisk figur, der skal have
skabt menneskeheden, -

- og nu v�ger over �del�ggelsen
af del, mennesket har skabt.

Prometheusstatuen overlever fint.

Den er af bronze og er forgyldt.
De f�rste fem til ti r -

- vil forgyldningen stadig skinne.

Det er jo det, guld g�r.
Men det er et tyndt lag.

Regnvejr, hagl
og st�vet, der bl�ser rundt, -

- vil til sidst
slibe del ned til bronzen.

1 �r efter mennesket forts�tter
nedbrydningen i tavshed.

Snart g�r lyden af nedstyrtende
st�l og sten -

- Manhattan til en �del�ggelsens �.

Noget i knoglerne
f�lder dinosaurerne.

3 �R EFTER MENNESKET.

Tre �r inde i et liv
uden mennesker -

- er alle gadehj�rner
i New York m�rke, bortset fra et.

Det vind- og soldrevne skil! p�
Times Square g�r til sidst ud.

Det er ikke pga. manglende str�m,
men fordi ingen skifter p�rerne.

Imens er de overlevende heste,
der patruljerede og trak turister, -

- flygtet fra byen, men kan de
overleve l�nge uden mennesker?

Hesten h�rer til p� stepperne.
Den er en gr�s�der.

Dens m�de at undg� rovdyr
er at l�be.

Den kan ogs� godt sl�s.

Hestene i New York kan godt blive
vilde, men har brug for nogle ting.

De beh�ver gr�s og �bne flader.
Golfbaner vil v�re fine.

Alle forstadshaverne
rundt omkring i New York.

Snart bliver golfbaner
og haver til skove, -

- der ikke giver det milj�,
som heste har brug for.

For at overleve m� de hurtigt
finde et passende milj�.

Overraskende nok er den bedste
mulighed nede ved stranden.

Baniere�erne ved Atlanterhavet
har vist, at vildheste kan leve der.

P� menneskets tid levede de p�
�en Assateague ud for Virginia.

De var efterkommere af heste, der
blev f�rt hertil 300 �r tidligere.

Heste kan sagtens leve
p� Long Island.

Sp�rgsm�let er, om politiheste
og andre heste -

- finder stederne i tide.

10 �R EFTER MENNESKET

10 �R EFTER MENNESKET

10 �r efter mennesket. Den specielle
st�lstuktur Gateway Arch -

- st�r ved Mississippi-floden
i St Louis. U�ndret fra dengang -

- mennesker stod oppe
p� observationsd�kket.

Med 63 etager er det byens h�jeste
og nok l�ngstlevende bygning.

Eero Saarinen tegnede den,
s� den kunne st� i 1000 �r, -

- men den slanke form ser s�rbar ud.

Modsat skyskrabere
har buen intet st�lskelet.

Styrken kommer fra dobbelte mure
af rustfri st�lplader med beton.

Rustfri! st�l ruster meget langsomt.

Det rustfri st�ls overflade
er d�kket af kromoxid, -

- der kan modst� rust i �rtier.

Hvis mennesket forsvandt,
ville den blive st�ende l�nge.

Der kommer ikke vand ind, -

- s� der dannes ingen rust.

S� der er ingen grund fil,
at der skulle ske noget med den.

Buen er stadig porten mod Vest.
Indtil videre

30 �R EFTER MENNESKET

I Rockefeller Center har v�ggene
underg�et en m�rkelig forandring.

I furerne mellem kalkstensblokkene,
der d�kker bygningerne, -

- vil der samle sig fr� og snavs.
Allerede eller 20-30 �r -

- kan man se et gr�nt netv�rk
brede sig over bygningerne.

Planter har allerede vist en evne
til at kolonisere steder, -

- hvor de ikke skulle v�re.

Dette er h�jbanen.
Et jernbanespor -

- som str�kker sig 22 gader
langs Manhattans West Side.

Banen blev bygget i 1934,
s� toget kunne k�re direkte -

- mellem varehuse og fabrikker
i k�dbyen til Hell's Kitchen.

Togtrafikken mindskede i 1950'eme,
da mere last blev k�rt p� vejen.

De sidste log
rullede hen ad banen i 1980.

Her er en konstruktion af st�l
i Manhattan, som ingen g�r p� -

- eller bekymrer sig om,
bortset fra byens dyr og planter.

Striben af vildmark over gaderne
viser, at byen hurtigt bliver gr�n -

- i menneskets frav�r.

35 �R EFTER MENNESKET

35 �r efter mennesket.

Strandene langs Westhampton, et
tilflugtssted for rige og ber�mte, -

- giver ikke l�ngere tilflugt
fra byens problemer.

De smukke hjem har altid
ligget farligt n�rt havet.

Huse blev bygget p� barriere�erne,
der skiller landet fra havet.

I 1990'erne br�d storme gennem
digerne og �delagde mange hjem.

S� genbyggede h�rens ingeni�rer
barriere�en og forst�rkede den -

- ved at styrke stranden
med sand fra bunden.

Vi er p� muddermaskinen.
Mundstykket er som en st�vsuger.

Det suger sand op fra havbunden.

Sandet pumpes fra
muddermaskinen ud p� stranden.

N�r det kommer ud p� stranden,
bearbejdes det af udstyr der.

Hvert 4. �r pumper h�ren
1 mio. kubikmeter sand op.

Uden denne k�mpe indsats -

- falder de rige og ber�mtes hjem
offer for b�lgerne.

Uden mennesker
til at passe p� stranden -

- ville titusindvis af huse
blive beskadiget, -

- og de lave dele af Long Island
ville blive oversv�mmet.

50 �R EFTER MENNESKET

50 �r efter mennesket.

Dinosaurskeletter st�r som rester
fra en tid f�r mennesket.

Deres metalst�tte har holdt dem
i �rtier, men knoglerne er syge.

Den kaldes "pyrite-sygdom"
efter mineralet svovlkis.

Det dannes under fossileringen, -

- n�r bakterier starter en reaktion,
der erstatter v�v med krystaller'.

Svovlkis er et normalt mineral, -

- der dannes omkring
r�dnende organismer.

Mange af de fossiler, jeg arbejder
med, er faktisk guldfarvede.

Hvis fossilerne opbevares rigtigt
forbliver svovlkisen stabil.

Men i fugtig luft reagerer
mineralet med ilt og udvider sig.

De voksende krystaller
spr�nger knoglerne indefra.

I 1999 m�tte et triceratop-skelet,
der stod p� Smithsonian i 100 �r, -

- tages ned og konserveres
p� grund af denne sygdom.

50 �r efter mennesket
rundt om p� verdens museer-

- er dinosaurernes �ra
ved at v�re forbi.

H�jt over New York glitrer
Chrysler Buildings rustfri krone.

P� menneskets tid skulle st�let
blot reng�res to gange p� 76 �r.

P� 61. etage uds�ttes de otte
st�l-�rne, der v�ger over byen, -

- konstant for st�rke vinde.

Chrysler Building
er s�rlig udsat for vinden, -

- for der er ingen h�je huse
�st for den.

�rnene sidder ikke
s� godt fast i bygningen.

De er sat p� bagefter.

Da f�stet til bygningen er rustet,
foretager en af �rnene -

- sin f�rste og sidste flyvning.

Verden over h�res lyden
af nedfaldende st�l og sten oftere.

Det er en virkelighed, der allerede
�del�gger dette sled i Nevada, -

- hvis grundl�ggere
ville udfordre Chicago.

Det bliver snart virkelighed
i USA's store byer, -

- hvor moderne bygninger har en
svaghed, der �del�gger dem i utide.

90 �R EFTER MENNESKET

90 �r efter mennesket er nok
til at �del�gge selv h�rdf�re byer.

Det er en fremtid,
der allerede er indtruffet her.

Moderne byer bygges af st�l, men
denne levede og d�de med guld.

Rhyolite i Nevada var en guldmineby
190 km fra Las Vegas -

- i den barske �rken
n�r Death Valley.

Da guldfeberen ramte
Nevadabjergene i 1904, -

- voksede Rhyolites befolkning
fra to til 1200 p� kun et halvt �r.

Nogle opn�ede stor succes.

P� 3 �r producerede den st�rste
mine guld for 1 mio. dollar, -

- hvilket svarer
til over 24 mio. dollar i dag.

Disse rigdomme gav n�ring til
en by, der skulle udfordre Chicago.

I 1908 var der 8000 indbyggere.

Rhyolites jernbanedepot
blev bygget i 1908.

Det var det f�rste, man s�.
N�r man st�r i sp�gelsesbyen, -

- kan man n�sten h�re lyden fra
damplokomotivet med sin sorte r�g.

N�r folk tr�dte ud p� stationen,
kan man n�sten h�re r�bene -

- om at bes�ge det, de h�bede,
blev en gylden fremtid.

Trods den tidlige fremgang var det
meste af guldet for sv�rt at n�.

Finanskrisen gjorde, at man ikke
fik den n�dvendige kapital.

I 1910 var opblomstringen forbi,
og byen blev overladt til at d�.

Rhyolite ligner m�ske
en klassisk sp�gelsesby, -

- men bygningerne fort�ller
en enest�ende historie.

Dette er Cook Bank,
der var byens kronjuvel -

- og bevogtede over 200.000 dollar.
Det svarer til 4 mio. dollar i dag.

Banken havde marmortrapper
og blyindfattede vinduer.

Den blev bygget i opgangstiden, -

- og hele dalen var d�kket
af huse, hytter og telte.

Var den blevet bygget i tr�, ville
v�ggene v�re styrtet sammen.

Men dette var en af de f�rste
bygninger af armeret beton, -

- der kun havde v�ret brugt
i 15 �r i USA dengang.

Betonen har holdt ud
mod tidens tand.

Men nu rinder tiden ud.

N�r man ser p� bygninger,
som den her af beton

Det er kun 100 �r senere, og vi ser
en bygning, der falder sammen.

Om 100 �r er der kun grus
og sand tilbage.

Fjenden i Death Valley er ikke fugt.
Stedet er et af verdens t�rreste.

Rhyolite ligger i bjergene
og f�r kun 15 cm regn om �ret.

Men der er masser af vind og sand.

�rkenvinden er s� nedslibende
som en sandbl�ser.

Det eroderer overflader
og tr�nger ind i spr�kker.

Betonen delaminerer,
og lagene falder af indefra, -

' 09 bygningen styrter sammen.

Det er et farligt sted.
Bygningen har st�et her i 100 �r, -

- og kigger man op, ser man, at den
n�sten er ved at styrte sammen.

Mennesket hjalp naturen
med at �del�gge Rhyolite.

Folk fjernede tr�st�tter og andre
ting, der var sj�ldne i �rkenen.

Gulvbj�lkerne blev save! af og
fjernet kort efter, at folk rejste.

N�r gulvbj�lkerne var v�k, kunne
bygningens flader bue udad.

N�r den proces er i gang,
er bygningens holdbarhed truet.

I butikken, hvor minearbejderne
k�bte deres v�rkt�jer, -

- har den indre tr�strukturs
forsvinden skyndet p� forfaldet.

Selv glas, der laves af sand, er
blevet brugt i et overlevende hus.

Flaskehuset er lavet
af 30.000 tomme whiskyflasker.

Huset er restaureret flere gange
blandt andet i 1925 til en stumfilm.

Glasset er biologisk inaktiv!
og ruster ikke.

Rhyolites grundl�ggere
ville bygge en storby i �rkenen.

I stedet, efter 90 �r, er den p� vej
til at forsvinde fra landkortet.

Man kan bygge en by, men den
forsvinder p� nogle hundrede �r.

100 �R EFTER MENNESKET

100 �R EFTER MENNESKET

100 �r efter mennesket.

Lyden af st�l, der br�kker,
giver ekko i New Yorks gader.

Kabler i broerne mellem Manhattan,
Brooklyn og Queens g�r i stykker.

Brooklynbroens vejbane holdes
oppe af 1000 h�ngende kabler, -

- der hver! er s� tykke
som et menneskes h�ndled.

Hvert kabel best�r
af syv snoede st�lwirer, -

- hvilket l�ber op i 160 km st�l
i hvert kabel.

Kablerne er galvaniserede
med et lag zink, -

- der ruster meget langsommere
end st�let indenunder.

Dette er et kabel fra en
eksisterende bro. Et jernkabel.

Farven skaller af,
og der er steder med r�d rust.

Det betyder, at galvaniseringen
p� kablerne er ved at forsvinde.

Nu har man et kabel, der ruster, og
s� kan enkelte wirer g� i stykker.

N�r tilstr�kkelig mange kn�kker,
bliver det som en dominoeffekt.

De fl�nser, og s� kn�kker kablet.

L�ngere oppe ad floden
brugte eventyrlystne pendlere -

- en anden st�lkabel-konstruktion
for at komme til Manhattan.

Det eneste, der holder Roosevelt
Tramway oppe, er to 5 cm kabler.

Det svage punkt er der, hvor
kablerne krydser t�rnene.

Is�r der hvor kablerne l�ber over
sadlerne og ved terminalerne -

- b�jes kablet frem og tilbage,
n�r gondolen passerer der.

Det for�rsager materialetr�thed.

Det er det, der g�r,
at kablet g�r i stykker.

P� menneskets tid blev kablerne
flyttet 30 m hvert 5. �r -

- for at intet sted skulle r�re
t�rnet i for lang tid.

Selv om gondolen ikke har k�r!
langs kablet i 100 �r, -

- har vinden gynget den,
og dermed belastet kablerne.

De kn�kker, og gondolen falder
75 m ned i East River.

150 �R EFTER MENNESKET

150 �r efter mennesket.

Ved Rockefeller Center, hvor man
f�r flyttede et tr� ind til jul, -

- er der nu en permanent
opvisning af gr�nt.

Skyskraberne, der gjorde New York
ber�mt, er lodrette �kosystemer.

For foden af bygningerne samler
der sig efterh�nden jord.

Der vokser de ting,
der kan lide et t�r! milj�, -

- s�som eg, hickory og flere
forskellige gr�ssorter.

Jo h�jere op man kommer, jo mere
vind og jo t�rrere bliver det.

De planter, der vokser p� ydersiden,
er planter, der vokser p� klipper.

150 �r efter mennesket
begynder tiden -

- for de store bygningers
sammenbrud i New York.

Det er overraskende nok de nyere
bygninger, der falder f�rst.

�ldre bygningers v�gge
skulle b�re bygningen, -

- men nye typer st�l
fra midten af 1900-tallet -

- lod det meste af v�gten
blive b�ret oppe af indre s�jler.

De fleste af skyskrabere efter 2. VK
blev bygget i glas og st�l, -

- hvor den ydre mur bare danner
et let skin af st�l og glas.

Et stort problem med New Yorks nye
bygninger er, at de alle l�kker.

L�kker de, mens vi vedligeholder
dem, s� vil de l�kke meget mere.

De mest moderne bygninger
vil ryge f�rst.

Bygningerne, der blev bygget
frem til 1940'erne, holder l�ngst.

200 �R EFTER MENNESKET

200 �r efter mennesket.

Da skyskraberne kollapser, ser New
York ud, som under depressionen.

I '30'eme sloges Empire State
Building og Chrysler Building -

- om at v�re
den h�jeste bygning i verden.

Chrysler var h�jest i knapt et �r,
f�r Empire State overgik den.

Nu er rivaliseringen forbi.

Empire State Building
styrter sammen.

Chrysler Building, den f�rste
skyskraber h�jere end 305 m, -

- er igen byens h�jeste bygning.
Men det varer ikke l�nge.

S�jlerne kan ikke l�ngere
b�re etagerne.

Det er det kritiske punkt,
hvor skyskraberen er t�t p� kollaps.

N�r flere s�jler
p� een etage giver efter, -

- kan den etage falde ned
p� etagen nedenunder.

Det for�rsager
en dominoeffekt.

New Yorks silhuet
er ikke til at genkende.

Der er meget f� h�je bygninger
tilbage i verdens byer.

En af undtagelserne
er Gateway Arch i St Louis.

Men en lille del, der blev lagt til
i sidste �jeblik, �del�gger den.

250 �R EFTER MENNESKET

I 250 �r uden folk har Gateway
Arch b�ret sit rustfri st�l -

- som en rustning mod rust.

- Men rustfrit st�l m� give fortabt.
- Det holder ikke evigt.

Mekanismen
fordel endegyldige sammenbrud -

- vil nok v�re ved buens top.
Det er det tyndeste punkt.

Det tyndeste punkt er de dele,
der udg�r n�glestenen.

5,2 m lange og 5,5 m h�je
st�ltrekanter blev sat p� til sidst.

De er s� vigtige
for strukturens stabilitet, -

- at man m�tte stabiliser de to ben,
indtil stykkerne blev sat p�.

Inden stykkerne blev hejst p� plads
den 28. oktober, 1965, -

- velsignede en katolsk pr�st
og en rabbiner dem.

Nu hj�lper menneskets
b�nner ikke meget.

N�glestenen giver efter
og falder ned.

Buens to ben kan ikke st� p�
egen h�nd og falder til jorden.

De f�rste 250 �r efter mennesket er
byernes silhuetter styrtet i grus.

Nu bliver minerne opslugt
af vand, jord og planter.

1000 �R EFTER MENNESKET

1000 �r efter mennesket
er New Yorks gader blot kl�fter.

Floder flyder,
hvor taxier f�rhen patruljerede.

De vil f�lge de gamle gader, -

- som nu er en slags kl�fter
for foden af underlige bakker, -

- som er murbrokkerne
efter skyskraberne.

10.000 �R EFTER MENNESKET

10.000 �r efter mennesket.

P� den nye kyststr�kning ved havet
vandrer vildheste, -

- som er efterkommere
af byhestene, -

- der beskyttede og underholdt
mennesker i New York.

Det h�je saltindhold
i f�den ved havet g�r, -

- at de skal drikke dobbelt
s� meget som deres forf�dre.

Og gr�sset er s� fattigt
p� n�ring, -

- at hestene er blevet mindre
pga. f�dens ringe kvalitet.

Men de har overlevet

Under deres hove
holder en rustende st�lkrypt -

- p� sit dyrebare indhold.

Federal Reserves hv�lvinger ligger
nu hundrede meter under jorden -

- og er oversv�mmet af vand
pga. et h�jere havniveau.

Inden i er det st�rste guldlager
nogen sinde i god behold.

Det ligger under jorden
og er indkapslet i st�l.

St�l trives dog meget d�rligere
under jorden.

Ark�ologiske fund af jern og st�l
ruster ved overfladen, -

- og under jorden
f�r de huller og forvitrer.

St�let! ruster med tiden, -

- men guldbarrerne
vil holde i millioner af �r.

N�r fremtidige ark�ologer
finder det, -

- vil de undre sig over kulturen,
der byggede et s�dan! tempel.

Guldet vil leve videre
som �delmetal.

Det blev gravet op
og bevogtet af mennesker, -

- men er nu vendt tilbage til jorden
i et liv efter mennesket.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com