Original subtitles

- Fjorten, femten, seksten... - Hvor mange har vi?

Sytten. Din mor vil aldrig lade os beholde sytten frøer.

Nej, men for far må jeg gøre, hvad jeg vil.

Det er ikke godt for karakteren. Det siger min far i det mindste.

Hvem vil have en stærk karakter? Man har det sjovere uden...

- Hvornår kommer din far? - Når som helst.

Jeg vil ikke have, du rejser.

Nu ved jeg det. Vi kan bo hos creekindianerne som min morfar.

Nej, min far ville blive så ensom uden mig. Men jeg kan skrive breve.

- Jeg ved, hvordan man gør. - Det ved jeg også, Euphemia...

men hvem skal jeg lege med hele den lange mørke vinter?

Du klarer det, Georgia.

Hvad er der?

Nu kører vi. Skynd dig op til huset, Ed Tom.

- Skete det i nærheden af Kentucky? - Ja, og vi blev ikke advaret.

Tak, fordi I kom så hurtigt.

Hvad er der sket, mor?

- Hvad er der i vejen? - Din far var på vej hertil...

da hans hjerte pludselig gik i slå.

- Han led da ikke. - Det gør mig så ondt...

Hun har familie i Texas. Sarah og Bartlett tager sikkert imod hende.

Texas er ikke noget sted for Phemie. Kan hun ikke blive her?

Det vil Sarah vist ikke have. De er søstre, og vi er kun venner.

Mor sagde, at din onkel Bartlett kommer og henter dig.

Gid du ikke skulle rejse. Du bør blive hos mig.

Godmorgen, sir.

Minsandten... hvor er du blevet stor.

Det gør mig ondt, hvad der skete med din far.

- Jeg rejser ikke, Bartlett. - Det forstår jeg.

Men Sarah, jeg og Travis vil have, at du skal bo hos os.

Jeg vil bo hos Georgia. Hun er min eneste ven.

Vil du så skuffe alle de nye venner, du vil få?

Og i Texas er nætterne gnistrende og ponyerne hurtige...

Lille løs...

Det bedste, der skete for mig var, da jeg giftede mig med Sarah.

Det næstbedste ville være, at du kom og boede hos os.

Texas behøver kvinder som dig og Sarah.

Hvad siger du?

Jeg vil have, at du skal have den her. Morfar gav den til mig.

Creekindianerne har lavet den. Du kan lægge vigtige ling i den.

- Jeg vil savne dig. - og jeg vil savne dig.

- Farvel. - Farvel...

Jeg vil ikke fange haletudser, før du kommer tilbage!

Lov at skrive til mig. Lov det nu!

- Det lover jeg. - Jeg kommer til at savne dig.

Glem mig ikke...

Du er meget stille, Phemie. Føles Texas skræmmende?

- Nej. Hvordan er der? - Vi bor lige ved Peach Creek.

500 acres med græs venter på, at du skal udforske det.

Om foråret dækkes i orden af smukke blomster, så selv Gud siger:

"Hvor er det dog smukt."

Hej, skal...

Det var som syv... Du ligner far på en prik.

Kom...

- Travis, hils på din søster. - Du er virkelig mager.

- Din bror skal vist lære manerer. - Vær nu flink...

Husker du Tildy? Du var tre år, da du forlod Kentucky.

Goddag, miss Phemie.

Det er vores baby, Johnny. Du er hans tante.

Vil du holde ham?

- Vi har en til på vej. - Hej, Johnny...

Det føles dejligt at have familien samlet igen.

- Jeg er urolig for Phemie. - Det ordner sig...

Hun har jo dig.

Måske havde det været bedre, hvis hun var blevet i Georgia.

Det ser ud, som om Mexico vil starte en krig.

Hvorfor siger du det?

General Santa Anna er på vej mod San Antonio med 4000 soldater.

- Og uafhængighedserklæringen? - Den spyttede Santa Anna på.

Han er en diktator, og han vil tage Texas tilbage.

Hvis der bliver krig, må de indkalde Texas Rangers...

- Hvis vi behøves, ja. - Du er jo lige kommet hjem.

Sarah! Vent lidt...

Jeg har noget til dig.

Sonetter! Hvor i alverden fik du fat i dem?

"Kunne jeg beskrive skønheden i hendes øjne og udstrålingen..."

II ...ville man kalde mig en løgnagtig poet."

- Er det virkelig Sarah? - Nej...

men havde jeg været Shakespeare ville det have slået der.

Kære Georgia, jeg bryder mig ikke om Texas.

Min søster Sarah er højrøstet og tvinger mig til at arbejde.

Jeg holder af Tildy og Bartlett.

Jeg har ikke set nogen indianere. De kaldes for vilde.

Texas tilhører Mexico.

Jeg tror ikke, jeg er blevet født. Jeg er en historie, nogen fandt på.

Saracen! Jeg er ked af det, løs, men vi så dig ikke.

- Sarah! Jeg har set en konge! - forskellige rapporter om Alamo.

Som I ved, er området belejret af Santa Anna...

- Han må være konge. - Dumrian! Det er general Houston.

. Fik lige at gide at Alamo faldt. - Åh, nej!

- Hvad skete der? - De brød igennem og dræbte alle.

Santa Anna svor, at han vil myrde hver eneste nybygger i Texas.

- I kan stole på Texas Rangers. - Også på os!

- Slagteriet i Alamo skal hævnes. - Ja!

- Hvad sker der med vores familier? - Jeg kan ikke beskylle dem.

Hjælpeløse kvinder bliver et let bytte for tyve og desertører.

- Jeg kan måske finde en eskorte. - Det behøves ikke.

Her er Peach Creek, og her er grænsen til USA.

Vi rejser syd for hæren og kommer hurtigt frem.

Så ved de ikke, hvilket spor de skal følge.

Det er ca. 320 km, og vier sikre i Louisiana om... li dage.

General Houston!

De har slukket Gonzales i brand! Santa Anna er i nærheden!

Hør efter! Vi skal nok myrde den morder. Vi tager en ling ad gangen!

De har kommandoen over kvinderne, mrs McClure.

- Tag af sted ved daggry. - Ja, sir.

Må Santa Anna rådne op i helvede, sir!

Nu tager vi af sted.

Hvorfor brænder man en hel by ned?

- Lov, at du kommer tilbage, Sarah. - Du også.

- Hvordan kan jeg forlade dig? - Gør det hurtigt.

Hold sammen. Pas på vognhjulet. Det ser lidt faldefærdigt ud.

- Sarah! - Tag dig af Johnny, Phemie!

Fart på! Det her er ingen søndagsudflugt.

Vi er allerede over 500, og der kommer hele tiden flere -

- og vejret har givet børnene hoste.

Skyerne er på vej mod Texas.

Sørg for, at nogen laver le med whisky, honning, smør og egebark.

Det sidste, vi behøver er, at hosten spreder sig.

Sarah! Jeg red i en stor cirkel og så lejrbål mod nordvest.

- Santa Anna nærmer sig. - Vi er for langsomme!

Bed kvinderne efterlade alt, hvad de ikke behøver. All!

Sæt vagtposter ud. Kun dygtige skytter.

- Er det Santa Anna? - Nej, det er ikke hans stil.

Du bliver her.

- Du har kommandoen, Tildy. - Ja, miss Sarah.

Ingen forlader vognen. Phemie, du tager dig af Johnny.

Vil du skyde mig, nigger?

Jeg ved, at I har gemt guld her. Giv mig ungen!

Har I noget guld? Jeg ved, det findes her et sted!

Hvor er det?

Kom her...

Phemie...

- Hvad er der? - Vores hus.

- Det ser ikke sådan ud. - Det er vores nye hus.

Der skal vi slå rødder, når Iivet ikke er så ondt mod os.

Vi har ikke gjort andet end prøvet på at overleve.

Det er dit værelse.

Fra balkonen kan du se helt ned til Peach Creek.

Vi maler det hvidt med grønne skodder... samme farve som egeløv.

- Kan du lide det? - Ja... det er så stort!

Det skal være stort, så meget som vi skal leve i det.

Skynd jer. Vi skal nå frem, inden det bliver mørkt.

- Sarah! Der ligger en soldat her! - Han er såret!

- Hvad siger han? - Det er en soldat.

De er døde! 400 mand!

- Hvor? - Tag det roligt.

- Hvad er der sket? - Det skete ved Goliad.

Oberst Fanin skulle slutte sig til Houston, da mexicanerne kom.

Fanin målte overgive sig. Det var han nødt til.

Santa Anna skød dem alle sammen.

Nej! Min mand og søn skulle til Goliad!

De skød Fanin i hovedet og kastede ham ned i et hul.

Det nytter ikke at flygte længere. Jeg begraver min mand og min søn.

Santa Anna kan alligevel indhente os.

- Og hvem skal begrave dig? - Hvilken rolle spiller det?

Ingen vil dø. så længe vi holder sammen.

- Vi begraver mænd og børn siden. - Hvor vover du?

Du må ikke sprede nederlagets feber blandt disse tapre kvinder!

Jeg skyder den, der prøver at flygte. Gå tilbage til vognene!

Fart på!

To børn døde af lungebetændelse i nal.

Tre... Vi mistede også den nyfødte.

Hvorfor vil Jesusbarnet have så mange omkring sig?

Sarah... døde mor, da hun fødte mig?

Phemie... sikke et spørgsmål.

Nej, hun... døde bare.

Fik hun mig nogensinde at se?

Jeg tror, hun døde, da jeg blev født.

Vores mor døde, fordi Gud behøvede hende.

Men han elskede os så højt, at vi fik en gave... Dig.

- En mor mod et lille barn? - Nej...

- Vær ikke vred på Gud. - Han er vred på mig!

Han slog også far ihjel.

Du er klog, men du kan ikke læse Guds tanker.

Begynd ikke at tro, at du kan.

Du burde tænke på, hvilket tapet du vil have i dit værelse.

Jeg ved, hvad jeg vil have.

Vil vi stadig være i live til den lid?

Det kan du være sikker på.

Floden er endnu bredere længere nede, Sarah.

- Det er Brazosfloden. - Vi kan ikke komme over.

Vi, der er nået så langt... Hvad gør vi nu?

- Hvad laver du? - Bygger en flåde.

Til tusind kvinder og børn? Vi har kun lo dages forspring.

Sarah, du er gravid i ottende måned.

- Sarah! Hvad er det? - Barnet!

Kom nu, Johnny, det går nok.

Drik lidt...

Du er syg, Johnny. Sådan, lille ven... drik lidt.

Drik nu...

- Du godeste... - Du kan tage hende nu.

Jeg er så ked af det, Sarah. Jeg fortæller det til Phemie.

Sarahs baby var dødfødt.

Åh, gud...

- Giv ham til mig. - Vov ikke at røre ham!

- Jeg vil have mit barn! - Phemie...

- Gig mig ham nu... - Nej, slip ham!

- Giv ham til mig. - Nej!

- Slip ham, Phemie. - Jeg holdt ikke mit løfte...

Giv nu slip, Phemie. Du gjorde lige, hvad du skulle.

- Slip mig! - Jeg ved, at det er dit barn...

- Tilgiv mig. - Sådan.

Nej!

Gud fader i himlen...

Vi beder dig om at lage mod disse lo sjæle.

Deres tid på jorden blev alt for kort.

Vi beder dig trøste Sarah i hendes sorg.

Vi beder dig også om at føre os over floden -

- og når liden er inde, om at føre os tilbage til vores hjem.

Tak, gode Gud. Amen.

Du gjorde alt, hvad du kunne, Phemie.

Det var ikke meningen, at Johnny skulle krydse floden.

Men det skal vi...

- Kom over på den anden side! - Det vil jeg.

- Hvad skal mor gøre? - Fastgøre reb til flåden.

Svøm!

Kæmp videre!

Få ham over!

Svøm!

Jeg kan ikke se hende!

Strømmen trak hende ned!

Der er hun!

Godt klaret!

Begynd med vognene, så snart flåden er sikret.

Der vil ske gode ling, Phemie... en skønne dag.

Det lover jeg.

Vi kom alle sammen over floden, og ikke en eneste af os omkom.

Men Santa Anna indhentede Houston ved San Jacinto -

- så vi nåede aldrig grænsen til Louisiana.

Han troede, at han havde os, men Houston og hans mænd angreb.

Vi var så tæt på, at vi hørte bragene fra Houstons "Twin Sisters".

De var ladet med søm og hestesko, og de hvinede gennem luften.

Vi kunne høre texanerne råbe: "Husk Alamo!"

Vi ventede hele natten.

Morgenen kom... og der var frygteligt stille.

Vi ventede på, at vores mænd skulle vende tilbage, men ingen kom.

Ingen sagde et ord.

Vi ventede... og ventede.

Så hørte vi den tyste lyd af hestehove... det var vores mænd!

Texas havde vundet! De havde overrasket Santa Anna.

Han var oplaget af en kvinde, der kaldtes "Texas' gule rose".

Sarah sagde, at hun var en ægte patriot.

Houstons hest, Saracen, blev dræbt.

I eventyrene dør kongens hvide hingst aldrig.

Sarah og jeg ventede på Bartlett.

Kvinderne var lykkelige over at gense deres mænd -

- undtagen dem, der var blevet enker ved Goliad.

Sarah var urolig, men jeg vidste, at Bartlett ville komme.

Og pludselig var han der...

Hej, skal...

Sarah blev meget glad for at se ham, og de kyssede hinanden længe.

Nu tager vi hjem.

Så vi vendte tilbage til hytten i Peach Creek.

Sarah... Hvor har jeg dog savnet dig.

Folk kalder vores flugt sekundflugten da det skete i sidste sekund.

Sarah siger, at jeg skal have det lidt sjovt efter alt det, der skete.

Må jeg snart komme og besøge dig?

Phemie skal besøge mig Phemie skal besøge mig

Kan du læse, rødhud? Kan du læse?

- Der er ikke plads til jer her! - Lad dem være!

- Det rager ikke dig. - De gjorde jo ingenting.

Hun ligner en indianerunge... På hende, drenge!

Løb!

- Der bliver slet intet ar. - Hvorfor sagde de indianerunge?

De har vel noget mod indianere og kunne ikke se klart.

- Hvor er mor? - I byen. Jeg skal hente hende.

Nogle siger, at mor er indianer. Hun hedder Cherokee.

Hun fik det navn af sin far, og det er vi begge stolte over.

- Er hendes mor creekindianer? - Du skal ikke tage dig af sladder.

- Far... - Du er den kønneste i hele Georgia.

Og Phemie kommer snart, så kom nu med et lille smil.

Jeg vil vide sandheden!

- Josiah! - Sikke en overraskelse.

Var du hos morfar Ben hos creekindianerne?

Kan jeg friste dig med lidt af Tobes kaninragout -

- inden vi går i gang med så alvorlige spørgsmål?

Jeg vil ikke blive ramt af sten uden at vide hvorfor.

Din morfar, Benjamin Hawkins, øver en stor mand, miss Georgia.

George Washington udnævnte ham til indianerforhandler.

Jeg tog med ham, og han gjorde alt for at redde indianerne.

Jeg vil vide, hvem dronningen af Tuckabalchee var.

- Var hun min mormor? Sig det! - Jeg forstår dig.

Hun tog sig af mr Ben, da han var syg.

Hun var ingen rigtig dronning, men hun var højt skattet blandt sit folk.

- Fik de børn? - Ja.

Var mor et af dem?

Mr Ben var din mors far...

Han er den eneste, der ved, hvem din mormor var -

- og den viden hører nu til livets mysterier.

Det var intet mysterium for drengen, der kastede stenen...

Tube...

Du er... ikke i sikkerhed her mere.

Du må... vende tilbage til din stamme og blive hos dem.

Hvis den hvide mand jager mit folk ud og gør dit til slaver -

- Og hvis min familie foragter din mørke hud...

Hvor skal vi så lage hen?

- Vil du have en melbolle til? - Jeg er ikke sulten, far.

Hvad er Tuckabalchee?

Det er en af creek-stammerne. Hvorfor det?

Det var bare noget, jeg hørte.

Hvad ville du sige til at flytte til Texas?

- Det mener du ikke! - Jo!

Der er billig jord i Colorado. Vi kan dyrke bomuld.

Vi kan bo på en flodbåd! I Texas er de ligeglade med, hvem man er.

- Du skal ikke lytte til sladder. - Det ved jeg, men...

du har aldrig sagt, at det ikke var sandt.

Jeg må skrive til Phemie og fortælle det.

Texas... Tak!

Unge dame, du har ikke spist op!

Det kan ikke være dit alvor. Plantagen er dit liv.

Tak, det var alt.

Kongressen har besluttet at udvise indianerne fra Georgia.

Man brænder landsbyer og stjæler og dræber deres kvæg!

All sker med lovens samtykke, så hvordan skal vi kunne blive?

Ingen ved noget undtagen nogle venner, og de vil aldrig afsløre mig.

Jeg køber foder af faderen til den dreng, der kastede stenen.

Du sagde, at i orden er vigtigere end menneskene!

Vi kan ikke forlade den på grund af et dumt påbud eller fordomme.

Gør ikke det her mod mig... og Georgia.

Cherokee...

Hvis vi begynder at flygte, vil det aldrig holde op.

Det brænder op!

- Skynd jer! - Det er for sent. Red hestene!

Vi tager hestene ned til Vandet!

- Mor! - Brændte at bomulden?

- Er alle i sikkerhed? - Ja.

INGEN SVIN OG INDIANERE

Er du oppe?

Georgia! Du har klippet dit hår!

Du godeste! Det er på tide, at du får at vide, hvem du egentlig er.

Far blev sendt ud i vildmarken, men han kom til at elske indianerne.

Han forelskede sig i en indianerkvinde, der blev min mor -

- og jeg elskede hende højt.

Jeg ser hende i dig.

- Skal vi lage herfra? - Nej, vi bliver.

Hvad så med Tobet?

Jeg giver Josiah sin frihed, så kan de rejse.

- Må jeg fortælle ham det? - Naturligvis.

Du må ikke røbe vores hemmelighed for nogen. Folk forstår ikke.

Men du skal altid være stolt over, hvem du er.

Den er meget flot, Josiah.

Josiah! Nej!

Nej!

Fremad!

- Hvor skal de hen? - Indhegningen ved Fort Hawking.

De skal sendes til Oklahoma ifølge præsident Jacksons ordre.

Dejligt at blive af med dem...

Der er ingenting her...

Kære Euphemia, præsident Jackson har jaget indianerne ud af Georgia.

Nogle kørte i vogne, men de fleste gik til fods.

Der går frygtelige rygter om, at tusindvis døde på vejen.

Ikke så sært, at du er så stille. Skriver du til Phemie?

Jeg gad vide, om pigen på billedet stadig er i live.

Tror du, at hun blev hængt som Tobe?

Indianerlandsbyen i nærheden blev brændt og plyndret. Jeg så det.

Masser af mennesker blev dræbt.

Jeg er kvart indianer, og vi prøver at holde det hemmeligt.

Jeg ved, at du er ligeglad, men du må ikke sige det til nogen.

Jeg håber snart, at du kommer på besøg.

Jeg ved, hvad du mente, da du sagde, du var ked af at leve.

Jeg savner dig virkelig meget. Din "søster" Georgia.

Hvad skal vi gøre? Vi har en ny republik -

- men vi lever stadig som skræmte dyr!

Her i huset er våbnene renere end gryderne...

Det var måske en fejltagelse at tage Phemie hertil. Hun smiler aldrig.

Jeg smiler heller ikke særlig tit.

Det er et virkeligt lab.

Sarah, ingen ved, hvad man skal gøre.

Houstons forslag at give indianerne deres eget land blev stemt ned.

Jeg er træt af at slå dem ihjel.

Det handler ikke kun om comancherne! Også om os!

Så længe vi myrder indianere, vil de også myrde os.

De har sluppet djævelen løs.

Bartlett!

Jeg kommer tilbage, skal.

Bartlett! Bartlett!

Jeg har din vandflaske.

Tak, skal.

Pas nu godt på Sarah.

Jeg er en løgner. Jeg sagde, jeg aldrig ville lade dig gå igen.

Jeg er også en løgner.

Jeg elsker dig. Dø for helvede ikke!

Jeg elsker dig også. Helvedes!

Du er en rigtig frækkert, Phemie. Gud ler nok af dig...

Sig sandheden... Er du glad, fordi du kom til Texas?

- Det var heldigt for dig. - Hvordan det?

Når Bartlett er ude og jager comancher, behøver du mig.

Ja, det gør jeg. Det gør jeg virkelig.

Georgia, jeg har ikke fået dit brev, men jeg kan ikke komme nu.

Sarah behøver mig i kampen mod comancherne.

Indianere er onde mennesker, men Sarah er ikke bange for dem.

Hun lærer mig at kaste med kniv og at ride.

Hvad skriver Phemie?

Hun lærer at kaste med knive mod indianere...

- Hvis ansvar er civilisationen? - Det ved jeg ikke.

Kvindernes!

Hvis mændene styrede ville der hverken være skoler, kirker, familier.

Der ville bare være dueller, tåbelige drømme og krig.

Og politik... Det er bare et ord, der sammenfatter alle de andre.

Du skal forandre verden, Euphemia.

- Jeg? Jeg er jo kun en lille pige. - Du er en kvinde, der vokser op.

Jeg er for vild. Det skal man være for at overleve her -

- men nogen må mildne vores Iiv, og det kan lige så godt være dig.

Alt bliver godt, når Bartlett kommer hjem.

Kig ikke ned. Comancherne er dernede, og de har set os.

Vend stille og roligt om og tag det sydlige spor hjem, okay?

- Hvad vil du gøre? - Jeg lokker dem til Big Elm Draw.

Deres ponyer kan sikkert ikke springe over der...

Her er jeg, I prærieroller! Fang mig, hvis I kan!

SYV ÅR SENERE PEACH CREEK. TEXAS

Hvorfor slår vi hos hestene, når det myldrer med unge mænd, Phemie?

Den her er faldet efter ægte væddeløbsheste.

Det er svært at tro, at det virkelig er mit hus.

Du kan jo lukke hundene ind og hælde lidt skidt på gulvet.

Så ville du føle dig hjemme... Pigerne har været ude hele dagen.

Du må begynde at søge efter en mand.

- Hvad laver de derude? - Esther... Det vil vi ikke vide.

- Jeg har allerede valgt en mand. - Fortæl!

Det her er helt sandt...

William King, Henrys bror?!

Han er som en rasende bi med brod i begge ender!

- Hvordan mødtes I? - Det har vi ikke gjort... endnu.

Er du blevet aldeles vanvittig?!

Jeg behøver ikke møde ham. Det, jeg har hørt, er nok.

Han elsker sin hund, Old Peaches, og hende har jeg mødt.

Hun var med, da han fangede kvægtyvene i Gonzales.

Han gav en af køerne til nogle fattige. Han er en ærlig mand.

I skulle jo stoppe indianerangrebene.

Jeg synes, at vi skal undgå ballade med comancherne.

De fleste angriber ikke uden provokation!

Hvad siger du så om Tarantula? Ham med hatten...

Han ville myrde for et glas lunkent vand.

Han er anderledes.

De tror ikke, at jeg vover at bede om en dans.

Jeg hedder William King. Lad os danse nu.

- Jeg elsker at danse. - Tak.

Sarah!

Sarah! Hvor er drikkevarerne? Mændene er tørstige.

- Hvad er der med dig, Phemie? - William King ser slet ikke på mig.

William King ser aldrig på sådan et trist ansigt.

Jeg vil lære dig at smile.

Tænk dig, at du ser ud af vinduet på din egen hvide hest...

og ved siden at slår William King, og han siger:

"Jeg elsker dig, Phemie..."

Det burde vel få dig til at smile en lille smule...

Tarantula!

- Hvad er de ude efter? - Heste eller kvinder.

Mange børn er døde af kopper, og de behøver kvinder.

Hvad skal vi gøre?

Jage dem væk. Jeg håber ikke, de ved, kvinderne ejer parasollerne.

Bliv her hos Tildy.

Du komme til min... seng.

Jeg ikke gøre andre fortræd. Jeg give dig mit ord.

Du behøver kvæg mere, end du behøver mig.

Gå over i stalden.

Tag hvad du vil have.

LAWSHE-PLANTAGEN, GEORGIA

- Jeg kan ikke lide damesadlen. - Civiliserede kvinder rider sådan.

- De fleste mennesker er kedelige. - Ja, det er de.

Men er det vigtigt, at du ikke lyser lidt op i deres tilværelse?

Du vil blive elsket for den, du er. Vild og hemmelighedsfuld.

Ingen får noget at vide. Hvorfor fortalte jeg det til Phemie?

Det var sikkert derfor, hun holdt op med at skrive.

Måske fik hun aldrig dit brev og tror, det var dig, der holdt op.

Du glemte at forklare noget.

Hvordan sandheden kan gøre mig fri, når den er dækket af løgne?

- Esther... - Kære Gud...

Bartlett! Kom her, det er John Lockhart.

De huggede hans ben og arme af...

Led efter pigerne. Skynd jer!

Comancherne har Lockhart. John, Esther og deres sønner.

- Mallie...? - Hun og Belly plukkede druer.

Jeg fandt Belly på skråningen... død.

Hun holdt den her i hånden.

Ikke Mallie... Ikke Mallie!

- Comancherne har lage! hende. - Jeg hader indianere!

Hvad er der? Hvad er der sket?

- Min bror er død. - Du godeste... det gør mig ondt.

Det er hans folk. Ifølge brevet gav han dem til os.

Det tager jeg mig af senere.

Hvad...?

- Hvem er Martha Benny? - Det er mig.

Madison skriver, at du er min bryllupsgave, men jeg er ikke gift.

Han troede vel, at du snart ville gifte dig.

- Det er onkel Madison og dig. - og mor... Hun er død.

Du er hans datter! Så er du fri.

Loven siger, at børn af mødre, der er slaver, også er slaver.

- Hvorfor gav han dig ikke fri? - Han frygtede, jeg blev solgt igen.

Så er du min kusine eller min slave?

Han sagde, at du ville forslå, da du har indianerblod i dig.

Tal aldrig mere om det. Det er slet ikke det samme.

Han elskede mig og jeg ville ønske, han ikke var død.

Da du tilhører familien nu, kan jeg ikke smide dig ud.

- Her har du i alt fald et hjem. - Jeg har dit hjem hele mit liv.

Ed Tom, tager du dig af de mennesker?

Med glæde, miss Georgia.

- Jeg troede, du var stuepige. - Nej, jeg arbejdede på marken.

- Kalder du ham for "mr Madison"? - Ja, hvorfor det?

- Han var din far, Martha. - Det forandrer ingenting.

Læg det der fra dig.

Du kan snøre mig nu. Ikke for stramt.

Du kan sige "Georgia" hjemme, men "miss Georgia" offentligt.

Jeg vil helst sige "miss Georgia" hele liden.

Jeg prøver bare at være venlig. Vi er jo kusiner.

"Kusine" er bare et ord. "Slave" går dybere end blodet.

Jeg har hverken gjort dig til slave eller kusine!

Du kunne i det mindste prøve at være lidt venlig... Av!

Det er nok...

Du fanger ingen fisk med slangen nede i mudderet.

De hvide ved ikke en snus om at fange fisk.

- Fisker du altid alene? - Det lovede jeg min ven Euphemia.

- Hvor er hun? - I Texas.

- Hvor længe har hun været der? - I syv år.

- Følger du efter mig? - Din mor ville vide, hvor du var.

- Jeg går, hvorhen jeg vil. - Sig bare til, når du vil det.

Hvor er du smart...

Jeg er mange ling, men af og til bliver jeg sur, og det er ikke godt.

Jeg er opkaldt efter din morfar, Benjamin. "Benny"...

- Kendte du ham? - Nej.

Jeg kendte hans slave, Josiah, inden han rejste.

Min mormor var dronning!

Sådan noget går vist ikke altid i arv.

- Hvor skal vi hen? - Vi er næsten fremme...

- Glædelig jul! - Glædelig jul!

Han er din!

Han skal hedde Saracen efter Houstons hest.

Han har temperament akkurat som du.

Ved du ikke, at civiliserede piger rider med damesadel?

Havfruer rider med damesadel... men kun fordi de er nødt til det.

Glædelig jul!

Vi takker dig, Gud, for Iivet, solen og regnen -

- for lage! over vores hoveder, for maden på bordet -

- og vi takker dig for vores nye søn, Joel.

- Du har velsignet os. Amen. - Amen.

- Tror I, Joel vil spise kalkun? - Han spiser bark, hvis han får lov.

Jeg troede, at skolen ville gøre dig civiliseret...

- Du begynder at lyde som Sarah. - Det er det sødeste, du har sagt.

- Hvordan er mon en fredelig jul? - Kedelig...

Jeg gad vide, om Mallie har et bål at varme sig ved...

Måske ved hun slet ikke, at det er jul...

Vi beder hele liden for hende.

- Sidder hun altid med til bords nu? - Ja, Travis, det gør hun.

- I Austin kender slaver deres plads. - Tildys plads er ved bordet!

Jeg vil ikke spise ved samme bord som en nigger!

- Gør, hvad du vil. Hun bliver her. - Hun kan spise i laden med svinene.

Jeg spiser hellere ude end sammen med dig... Kom, Tildy.

- Hvad skal vi gøre? - Det gælder Iiv eller død.

Det er ikke morsomt, Travis. Tildy hører til familien.

Jeg gad vide, om du stadig også gør det.

Det her dokument gør dig til min søster.

Du behøver bare skrive under. Det har jeg allerede gjort.

Phemie...

Jeg føler mig beæret...

- Nu kommer hun! - Hej, far.

Albert... Jeg har tænkt over det, du sagde.

At jeg er den kønneste pige i Georgia, ja, i hele Syden...

Hvis du kender alle piger i Syden, kan jeg ikke stole på dig.

Tak... mine herrer.

- Du kommer for sent, Ely! - Georgia!

Pas på!

Kom De til skade?

Må jeg se på Deres ankel?

- Gør det her ondt? - Nej...

De må ikke belaste foden.

Tillad mig...

Lad mig hjælpe Dem.

De vejer jo ingenting...

Sådan, prøv at gå på foden. Nu forsigtig...

Det gør næsten slet ikke ondt. Hvad gjorde De? Er De troldmand?

Nej, jeg er bare læge. Jeg hedder Peter Woods.

De fejler intet. Det var bare stoltheden, der fik sig et knæk.

Bliver De ofte forfulgt af hunde, miss...

Lawshe. Georgia, Virginia. Jeg er opkaldt efter lo stater.

Kan det være Georgia og Virginia...?

- Driller De mig? - Slet ikke...

Hvorfor blev De læge, dr. Woods?

Som dreng tog jeg sårede dyr med hjem og prøvede at hjælpe dem -

- og nu gør jeg det samme med mennesker.

- Er De født i Francisville? - Nej, ved Tennesseefloden.

Ligger den i Tennessee? Naturligvis gør den det...

Jeg mener da... er De tra... Hvornår flyttede De hertil?

- Jeg bor i Springdale. - Så er De ikke født her... Nej.

- Vil De gå til marked med mig? - Ja, dr. Woods... dr. Peter.

Det vil jeg gerne. Jeg vil bare se, om jeg ikke er oplaget.

Ja! Jeg elsker sommerpark... bark... markeder.

Jeg kunne hverken tale eller gå, og jeg sludrede som en tåbe.

Ved middagen faldt maden ud af min mund og havnede i mit skød!

Og nu skal vi flytte, så jeg får ham aldrig at se igen!

Det var den gale hunds skyld...

- Le ikke. Jeg skvattede omkuld! - Det ville jeg gerne have set.

Jeg vil gå i kloster og fortabe mig i bønner.

- Det er lettere at møde ham igen. - Vi er for forskellige.

Han er en højt uddannet læge og tænker logisk og fornuftigt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige! Det ville aldrig gå.

- Ikke hvis du ikke forandrer dig. - Jeg vil ikke forandre mig.

Du har aldrig forsøgt, men det er på lide, du falder til ro.

- Jeg er halvt så gammel som ham! - Du er nervøs for indianerblodet.

Det kan jeg ikke lave om på.

En hemmelighed er ingen undskyldning for at lyve om andet.

Kalder du mig en løgner? Hvor vover du at sige sådan!

Du ved ikke, at du er et godt menneske -

- og det handler ikke om løgnene, men om det, du gemmer dig bag.

For helvede! Tag i det mindste til Gonzales som Travis!

Jeg bliver her. Det kan du også gøre.

En Texas Ranger kan ikke blive hjemme og læsse hø!

Tusind comancher er på krigsstien! Du kan ikke blive her!

Gå du ud og slå comancher ihjel, så vil jeg beskylle vores hjem!

- Hun elsker dig over alt andet. - Prøv at tale hende til fornuft.

Jeg er urolig for ham. Han føler sig nok ensom...

Det er en hest! Han overlever. Det er det, vi alle prøver på.

Handler Iivet kun om at forsøge at overleve?

- Hvad siger du, Tildy? - Jeg tager en dag ad gangen.

Du burde have sagt farvel til Bartlett. Han prøver at beskytte os.

- Du har ret. - Det ved jeg.

Der er ingen.

Det var ikke en kvinde, der sagde, at hjemmet var sikkert...

- Jeg kan ikke se Saracen. - Han klarer sig.

- Jeg går ud. - Nej! Så vækker jeg miss Sarah.

- Hun er måske såret! - Så går jeg ud.

Jeg kigger mig lige omkring og kommer tilbage med det samme.

Skynd dig!

- Phemie! Hvor er Tildy? - Hun kigger til Saracen.

Lod du hende gå ud?!

- Vi må hjælpe hende! - Det er for sent.

Nej! Nej!

- Hvorfor lod jeg hende gå ud? - Gjort er gjort.

- Skal vi skyde dem? - Nej, de er for mange.

- Hvad skal vi så gøre? - Vente og se, hvad der sker.

Jeg går ud. Lad døren slå på klem, så du kan se os.

Hvis det går galt, skal du først skyde mig og så Tildy.

Så tager du pistolen og skyder barnet.

Til sidst skyder du dig selv...

Jeg elsker dig, Phemie. Jeg er ked af det.

Gør, hvad du skal!

Hold op!

Jeg elsker dig også, Sarah.

Du gå igen...

men ikke godt.

Du ikke ride hest...

med vinger igen.

Du modig indianerkvinde.

Sarah!

Tilgiv mig...

Tilgiv mig, Tildy...

Sarah!

Jeg klarer mig...

Vi var vist heldige...

- Du virker bekymret. - Jeg tænker på noget andet.

Jeg, der troede, du ville afsløre noget forfærdeligt.

- Der er noget, jeg må fortælle. - Jeg har allerede hørt det.

Hvad har du hørt?

Dine handsker, Georgia, er egentlig ingen... handsker.

De er kun... en fjerdedel handsker.

Det er derfor jeg elsker dem så højt. De er enestående.

Ved du det? Hvordan opdagede du det? Gør det ingenting?

- Jeg har været så urolig! - Jeg er bekymret for noget andet.

Jeg planlægger at forlade Francisville til efteråret -

- og efter det, der er sket mellem os...

Jeg vil ikke rejse herfra alene.

- Hvor skal du hen? - Til Texas.

Det er ikke så slemt, som folk tror, og man kan skabe sig et godt Iiv -

- og der er stor mangel på læger.

Er der noget i vejen?

Vil du gifte dig med mig, Peter?

Ja...

Ja, det vil jeg!

Når telegrafen er bygget, må du skrive hver dag.

- Klar til at køre, dr. Peter! - Jeg håber, vi klarer os nu.

Georgia... mit kære barn.

- Bevar vores hemmelighed. - Gid I begge lo kunne komme med.

Af sted med jer!

- Hvad griner du ad? - Livet er bedre siden du kom hertil.

Er du parat til et nyt liv, mrs Woods?

Jeg skal endelig til Texas, dr. Woods. Det kan ikke være bedre.

Far siger, der er to slags mennesker: Slaveejere og slaver -

- og det eneste, der skiller dem ad, er i orden.

Hvis man mister sin jord, mister man sin frihed.

- Er jeg for meget, Peter? - Helt og aldeles...

Du er vidunderlig...

Hvornår kommer vi til Texas?

Om cirka lo uger, det afhænger af vejret.

- Hvorfor det? - Det ved jeg ikke.

Jeg har altid drømt om Texas, men aldrig tænkt på, hvordan det var.

Hvad kender jeg til at drive en plantage?

Er du bange for, at texanerne ikke kan lide en Tuckabatcheedronning?

Den tanke er faldet mig ind...

Det er Bartlett!

Mallie er i live!

Comancherne vil sælge deres kvindelige fanger.

Mallie er i live!

Barbarer!

Hvor er min datter?

Amy! Tak, gode Gud!

- Er det Mallie? - Det tror jeg.

Du godeste...

Phemie!

Nej. skyd ikke!

Comancherne havde ikke alle fangerne med sig -

- så vi ville beholde nogle høvdinge til alle var blevet frigivet.

Så begyndte nogle af os at skyde og otte høvdinge blev dræbt.

- Er De Mallies far? - Nej, hendes forældre er døde.

Men hun har slægtninge østpå, der kommer og henter hende.

Må Gud tilgive mig, men hun burde have fået lov at dø.

Hun skal på hospitalet.

Jeg tvivler på, at de kan gøre noget. Arrene er for dybe.

Mallie...

Mallie, det er mig, Phemie.

Åh, Phemie... det var forfærdeligt!

De vækkede mig med glødende kul...

Dark Moon kaldte mig sin avlsko...

Han kunne lide mig, fordi jeg ikke bad om nåde...

Jeg græd aldrig af frygt for, at han ville slå mig ihjel -

- og nu føles det, som om jeg aldrig nogensinde kan holde op!

Hjælp mig, Phemie...

Liljerne blomstrede...

da vores vogne kørte over prærien, Mallie.

Det føltes som at være om bord på en båd...

...i et bølgende grønt hav.

Jeg så sommerfugle danse i luften...

og store snehvide skyer.

Det var så smukt...

Det var så smukt...

Er der chance for, at du bliver her? Jeg er vant til at have dig her.

De har bedt mig om at være dommer her i området.

Men... jeg vil ikke sige ja.

Jo, det skal du.

- Hvor er han? Han er sent på den. - Jeg kan slet ikke se nogen.

- Måske trak det ud i retten. - I denne varme...?

Måske skal vi lage ud og lede efter ham.

Der er Bartletts hest!

- Benet er hævet. - Et slangebid.

Bartlett!

Du godeste! Phemie!

Nej, kære Gud...

Jeg har forestillet mig ham gennemboret af comanchepile...

Men ikke det her...

Må han hvile i fred. Amen.

- Det var mig, der ville til Texas. - Ingen tvang Bartlett til noget.

Det eneste, han elskede mere end Texas var dig. Det ved du.

Hvor er han, Phemie? Hvordan kan han ikke være her?

Jeg vil ikke i nogen skole! Du kan lære mig det, jeg behøver.

Jeg har lært dig alt, hvad jeg kan, og jeg trænger til at være alene.

- Hvad så med Tildy og Joel? - De bor hos naboerne.

Tag nu i skole. Den ligger ikke ret langt herfra.

Lær om Iivet til en afveksling.

- Hvem skal så hjælpe dig? - Ingen kan hjælpe mig nu!

Jeg kan holde mig væk.

Du vil ikke være i nærheden at mig! Sid nu op og rid at sted...

Jeg tager til skolen, men hvis jeg hader den, kommer jeg hjem igen.

Jeg tilgiver dig den ørefigen. Det har jeg måske ikke sagt -

- men jeg fortryder ikke, at jeg kom til Texas.

Farvel, Sarah.

Så det her er Sagine... Det er en dejlig lille by.

Der ligger kirken.

Er alt dette vores? Jeg har aldrig set et så stort område!

Det føles allerede som at være hjemme, Peter. Det er så smukt.

Se, vi får besøg med det samme.

Dr. Woods...? Der er udbrudt en koleraepidemi.

Ni døde... Vi brændte ligene til aske.

- Jeg må bede om Deres hjælp. - Nu? Vi er jo lige kommet.

Folk dør, og vi har ikke mange, der kender til medicin.

- Skal du gå? - Jeg kommer igen, så snart jeg kan.

- Ed Tom! Hent min taske. - Situationen er alvorlig.

Sørg for at komme i orden her.

Bare rolig, vi slår teltene op.

Det ordner sig. Jeg er snart tilbage igen.

Men... hvad skal jeg gøre? Peter!

Sådan, det er snart overstået.

- Du skal presse! - Det er en sædefødsel!

Pres!

Nellie!

Peter! Elskede, du er hjemme igen.

Jeg hader at plante bomuld.

Jeg kan ikke fortsætte sådan.

Det var en fejltagelse at komme hertil.

- Jeg vil tilbage til Francisville. - Nej.

- Hvad mener du? - Vi skal blive her.

Jeg bliver gammel, når jeg er 25 og dør, når jeg er 30!

- Jeg vil hjem igen. - Det her er vores hjem.

Vi skal have børn.

Jeg vil ikke have børn.

- Men det vil jeg. - Blæser du på, at jeg kan dø?

Jeg vil elske med dig, men hvorfor skal det føre til smerte og død?

Det gør mig ondt, at du måtte se den kvinde dø.

Jeg er glad for, at jeg så det. Kvinder taler lyrisk om at føde -

- men det, jeg så, var en blodig forestilling, der kan være dødelig!

Det er Guds lille spøg med kvinden, men han begik en fejltagelse!

Georgia!

Ingen håner Gud i vores hus... selv ikke du.

Er du virkelig så egoistisk?

Ved du, hvor mange børn jeg har set dø de sidste to uger?

Livet er ikke noget, man bare tår, man må gøre sig fortjent til det.

Jeg tror, det er dig, elskede, der har begået en fejltagelse.

Tilgiv mig...

Jeg vil føde dit barn.

Georgia, manden døde af kolera.

Vandet er inficeret, så vi må flytte.

Min familie plejer ikke at flygte, og vi kan ikke forlade bomulden.

Elskede, du venter dig. Det er det, vi skal bekymre os om.

Jeg er ikke urolig. Jeg er gift med den bedste læge i Texas.

- Læger kan ikke klare alt. - Det kan min.

Georgia, det er ingen spøg!

Kolera er en frygtelig sygdom. Man tørrer ind og dør.

Hvis vi mister vores jord, dør vi også!

Vi kan ikke købe 4000 acres til samme pris igen. Peter!

Efter høsten kan vi afgøre, om vi må flytte.

Kære Sarah, det er måneder, siden jeg hørte noget fra dig.

Jeg går ud fra, at du har det godt.

Historien er uretfærdig.

Alle husker Sam Houston for sejren ved San Jacinto -

- men hvem husker, Sarah McClure bragte 2000 kvinder i sikkerhed -

- og at generalen så nåede at omgruppere sin hær?

Min lærer sagde, at historien skrives at mænd -

- så jeg skriver selv en historiebog, og der kommer du til at stå!

Du havde ret, jeg elsker skolen. Du må ikke lukke dig inde i huset.

Din sorg er stor, men Bartlett ville blive vred, hvis du gav op.

Jeg behøver dig. Du kan få heste til at flyve.

Din hengivne søster, Phemie.

Bartlett... Min sorg er overstået.

Jeg vil altid lænke på dig, når jeg ser en Ranger komme forbi.

Jeg vil huske vores gensyn og hvor højt jeg elskede dig.

Jeg bærer stadig på smerten...

Jeg savner sådan den fred, din tilstedeværelse gav mig.

Men ukrudtet må fjernes -

- og skodderne behøver nye hængsler.

En skønne dag kommer jeg til dig, Bartlett...

Så kan vi tale om gamle dage...

Jeg er stolt over at kunne sige...

at jeg var gift med en flot Texas Ranger!

- Hvor skal I hen? - Peach Creek Inn.

Hun kommer!

Hej!

Tildy!

Sarah... Åh, Sarah!

Hvor er du smuk!

Jeg var bange for ikke at se dig igen.

Bare rolig...

- Hvad er det her? - Peach Creek Inn.

- Kommer diligencen med gæster? - Vi behøver indtægten.

Tænk, at du serverer lemonade til nybyggerne, der ødelægger Texas.

Vi var også nybyggere engang. Jeg er en kromuller, der haller.

Kalle med tre ben kan hoppe lige så godt som firbenede.

- Hav ikke ondt af dig selv, Sarah. - Du har ret.

Georgia!

- Det er mig, Phemie. - Åh, gud! Er det virkelig dig?

- Hvordan vidste du jeg var i Texas? - Jeg syntes, at jeg så dig i byen.

Jeg ville besøge dig, men jeg har haft så meget at lave -

- og nu venter jeg mit første barn.

Martha, det er min ven, Euphemia.

Martha Benny er også gravid.

Jeg kan ikke tro, at du er her...

Jeg ser farlig ud. Jeg plejer ikke at gøre det her -

- men alle mine slaver er ude på marken...

Kommer du med ind?

Fik du ikke mit brev, hvor jeg fortalte om "Tårernes vej"?

Vi bor som beduiner! Det er altid varmere eller koldere ude end inde.

Intet privatliv...

Når bomulden er høstet, vil Ed Tom bygge et stort hus til mig.

- Hvem er Ed Tom? - Han er... han hjælper mig med alt.

Peter er læge, og han er aldrig hjemme.

Undertiden er han her naturligvis...

- Du må snart sige noget. - Undskyld...

Jeg har dejlige minder fra vores somre sammen.

Nede ved floden...

- Hvor mange haletudser fik vi? - 18.

- Jeg har bagt en kage liljer. - Tak.

Vi har valgt forskellige veje i livet.

Jeg fordømmer dig ikke, fordi du ejer slaver, men jeg kan ikke lide det.

Ingen beder dig om at gøre det. Jeg har venner, der er mod slaveri.

Desværre er jeg ikke lige så tolerant.

Jeg er ked af det, jeg burde ikke være kommet.

Hvad... Euphemia!

Går du...?

Godaften. Jeg kontrollerer, at den fungerer inden høsten.

Jeg ville ikke have klaret mig uden dig, Ed Tom.

Det var pænt sagt.

Jeg havde en bror, før jeg kom til jer. Han lærte mig alt om maskiner.

Hans ejer var grusom. En dag stødte min bror ind i ejerens kone.

De bandt ham nøgen til et træ og piskede ham, så blodet flød.

De er flink, miss Georgia. Det her er ærligt arbejde.

Hvis jeg skal være slave, så vil jeg være her.

- Jeg ville aldrig sælge dig! - Men De kan gøre det...

Hun ejer mennesker, Sarah. Det er umoralsk og uciviliseret.

- Kan du stadig lide hende? - Det betyder ikke noget.

Jo, det gør. Kærlighed betyder noget.

All menneskeligt betyder noget.

Se ham bare...

Jeg elsker dig...

- Martha...? - Dr. Peter...

- Jeg tror, at det er min lur. - Tag det roligt... sæl dig her.

Sådan... det var godt regnet ud.

Maybelle... Din første høst bliver vores største.

Det her gjorde vi godt, miss Georgia.

Tag dig nu godt af din mor.

- Vær forsigtig. - Du med, elskede.

- Nu har vi vist en plantage. - Ja, det ser sådan ud.

Gud være med dig, min ven.

Jeg forstår mig ikke på dig...

Ingen hvid har nogensinde betroet hele bomuldshøsten til en slave.

Følg kaninen, følg egernet, følg miss Phemie verden over.

Følg den bjørn, følg den ræv, følg sir William hele vejen!

- Følg mig, Phemie. - Nu kommer jeg.

Jeg har lidt at indhente.

Comancherne kalder dig "modig indianerkvinde".

Så sagde jeg til dem, at de skulle se dig danse...

Husker du, at vi dansede ved Sarahs indflytningsfest?

Vi dansede "Kentucky Hoedown". Jeg kan huske dit smil.

Fortalte du comancherne, at du kun danser med mig hvis du har væddet?

Nej, det sagde jeg ikke. Må jeg sige noget, jeg aldrig har fortalt nogen?

Du er den kønneste skabning på Guds grønne jord, og det er sandt.

Synes du, at jeg er køn?

En dag vil jeg opdrætte de bedste heste i hele Texas.

Du behøver et par ling først. En ranch, noget jord...

Nogle gode avlsheste... og sikkert også en mand.

Kan jeg ikke drive en ranch selv?

Jeg behøver hverken slaver eller en mand.

Desuden har jeg allerede en ejendom... i mit eget navn.

Du bliver en flot fangst for nogen. Ejendomme, heste, temperament...

En mand kunne klare sig med mindre...

- Jeg planlægger ikke at gifte mig. - En tragedie for menneskeheden...

Han brænder op.

Hej, Lewis. Hvad er der?

- Åh, gud... - Hvad er det?

Han har kolera...

Georgia...

Georgia!

Brænd alt hvad han har rørt ved.

- Har du set Georgia? - Er hun ikke derinde?

Også stolen... og vuggen.

Dr. Peter... Hun er ude på bomuldsmarken.

Bomulden skulle være død! Det var den, der skulle dø!

Maybelle! Far er hjemme igen!

Jeg troede ikke, du nogensinde kom!

- Du kom tilbage. - Goddag, miss Georgia.

- Er der noget til mig i vognen? - Ja...

4503 dollars og 32 cent!

Det gjorde du godt. Når vi flytter, får alle deres eget hus -

- og jeg vil have vinduer i kontoret, så jeg kan se marken -

- og vi skal opdyrke mindst tusind acres.

- Glem ikke at trække vejret! - Det gør jeg, alt hvad jeg kan!

Nu kommer det!

Vær forsigtig, Henry.

- Hegnet skal repareres. - Det ved jeg...

Vi behøver en ny stald og et hegn om græsgangen.

- Vi skal ikke have slaver! - Jeg opfandt ikke slaveriet.

Forstår du ikke, at det er umoralsk?

- Tildy er en slave. - Nej, hun tilhører familien.

Hun er en husslave. Du har vist flere slaver end jeg.

Afrikanere er ikke... tilpasset et liv i frihed.

Hvorfor gøre en elsket tjener fortræd?

Jeg vil give hende fri, fordi jeg elsker hende, mr Walker!

Elsker De Deres mand? William King er en respekteret ranchejer -

- og hvis Tildy bliver fri, vil folk tro, at han er imod slaveriet.

- Det kan ruinere ham. - Tildy er min slave!

De er gift med ham. Det behøver jeg vist ikke sige.

De behøver slet ikke sige noget! Jeg går et andet sted hen.

Sammenlignet med Dem, mr Walker, virker en kylling klog.

- Jeg tvinges til at eje en slave! - Du kæmper i det forkerte slag.

- Slaveriet ender ikke med Tildy. - Noget må der gøres.

Sørg for, at kvinderne i Texas får stemmeret.

Du må slå dem i deres eget spil.

Ændre love, ændre folks tænkemåde. Kvinderne venter på at blive hørt.

- Jeg er ingen korsfarer. - Du må lære at holde mund.

Georgia... sikke en overraskelse. Du ser strålende ud.

- Det er min søster Sarah. - Hyggeligt at se dig.

I lige måde. Jeg har hørt så meget om dig.

- Bor I stadig i Sagine? - Nej, vi har et hus i San Marcos.

Vi ville derover og høre Sam Houston tale. Kommer du med?

Sam Houston? Nej tak.

Generalen har vist ikke meget at sige, så meget som han har drukket.

Jaså? Tror du det?

Hverken han eller hans fanatiske tilhængere har nogen fremtid her.

Mener du sådan nogle som mig? Nogle, der frygter, at Texas -

-vil blive overrendt af griske bomuldsrotter som dig, mrs Woods...

Texas er mere end ødemark, mrs King. Bomuld gør staten rig.

På bekostning af slaverne... Hvor mange ejer du nu... 50?

Din helt, Houston, ejer 15 slaver -

- så trods hans fine ord ved han, det er et økonomisk spørgsmål.

Han ved, at Amerika er en union, der er ved at falde fra hinanden!

Alle mennesker har rettigheder.

Tænker du nu på indianerne? De er mere amerikanere end vi.

I texanere er stolte over at have slagtet dem og taget deres land!

Han begynder at blive urolig. Du må hellere holde ham.

Sig ikke, at du har en slave... Hvor upassende...

De kastede mudder på hinanden. De er rigtige vildbasser!

Er det dine? Man plejer at sige, at børnene er forældrenes spejlbillede.

Hav en god dag, mrs Woods.

- Glem ikke din slave, Phemie. - Glem ikke din tyr, Georgia!

Pokkers også! Krig igen...

- Hold dig i live... - Jeg elsker dig, mor.

Kom hjem igen...

Jeg kommer tilbage.

- Farvel. Pas godt på mor. - Kom snart tilbage.

I krigen mod comancherne var der i det mindste nogen at skyde på.

- Georgia... - Lad mig hjælpe.

Det var dejligt, du kom. Jeg vil præsentere dig for alle.

Yankeerne er stærkere, end nogen tror. De har fabrikker...

Vi slås for en god sag og Gud lader ikke Syden tabe.

Jeg er træt af det sludder! Min mand har travlt med at redde Iiv.

Hvorfor skal han nu slå ihjel?

Yankeerne vil stoppe slaveriet og forandre vores levevis.

Jeg tager ansvar for mine slaver. Vil de slå mig ihjel for det?

De vil ikke myrde dig, Georgia. Så modige er de ikke...

Denne krig handler om, at Syden ikke har forandret sig hurtigt nok.

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. - Jo.

Giv dine slaver en anstændig løn og uddannelse. De er ikke børn.

Syden kan overleve uden slaver.

- Jeg behandler dem ikke som børn! - Heller ikke som ligeværdige.

Læs Frederick Douglas. Han var slave.

Vores kugler vil gennembore yankeernes hjerter og hjerner.

Og kvinderne mod nord gør det samme som vi.

De laver kugler, der vil dræbe vores mænd, sønner -

- og elskere, og jeg forstår ikke hvorfor!

Min søn deltager i krigen, og jeg vil have, han skal kunne forsvare sig -

- men så behøver han kugler.

Det lyder fornuftigt, synes jeg.

Jeg holder af Georgia. Du behøver hende.

- Hvad?! - I krigen.

Ikke i denne her, men i kampen for kvinders stemmeret.

Jeg behøver ikke Georgia!

Du skræmmer folk væk. Georgia er en dygtig taler.

Hun har det mod, der skal til, og folk lytter til hende.

- De lytter også til dig. - Nej... ikke til mig.

For første gang i mit Iiv føler jeg en vis fred.

Det trænger jeg til. Jeg har været på flugt hele mit Iiv.

Det er din lur, skal.

Godmorgen, miss Euphemia. Hun er på kontoret.

Tak, Martha.

- Georgia... - Euphemia...

Sikke en dejlig overraskelse... Kom ind og sæl dig.

- Jeres nye hus er virkelig flot. - Sådan bor vi bomuldsroller.

Jeg har vist desværre lage! fejl af dig.

Det tvivler jeg på.

Jeg håber bare, at alt hvad der er i vejen med mig, ikke er det hele.

Jeg læste Frederick Douglas' bog. Jeg kunne lide den.

Jeg kunne lide hans kamp for frihed og blev chokeret over grusomheden.

Jeg behandler ikke mine slaver, som han blev behandlet.

Det tror jeg heller ikke.

Jeg er enig med dig i det, du sagde i støberiet om krigen -

- og jeg hader, at jeg ikke kan gøre noget ved det.

Kvinder skal have stemmeret. Vil du hjælpe os?

- Jeg prøver bare at overleve. - Det har jeg gjort hele mit liv.

Mexicanerne jog os ud af huset, og comancherne lukkede os inde.

Mændene prøvede at slutte fred uden held, og vi kunne intet gøre.

Stemmeretten gør, at vi kan gøre mere, og du kan overbevise folk.

Jeg er ikke interesseret.

Jeg troede, at du kom som en ven, men politikken er vist vigtigere.

Jeg er ked af, at du blev behandlet så slet af de vilde indianere...

Jeg længes efter at høre fra dig, men er bange, når posten kommer.

Sagines unge mænd dør i denne forfærdelige krig.

Sarah! Der kommer nogen.

Joel... Joel!

Han blev såret i Shelbyville, frue. Det gør mig meget ondt.

Jeg kom hjem igen...

Det er godt...

Joel er død.

Sarah...

Har du det godt?

Det ved jeg ikke.

Jeg er så vant til at sørge, at jeg ikke ved, hvordan jeg føler mig.

Jeg kan høre hans slemme her... også Bartletts.

Jeg tror ikke, at vores elskede udgør vores liv.

Men at elske dem udgør Iivet.

Døden kan ikke lage det fra os. Det findes stadig...

For evigt...

For to år siden udfærdigede Lincoln emancipationsproklamationen.

Nu er krigen slut og i dag, den 19. juni 1865 træder loven i kraft.

Hvis I vil gå, takker jeg for, at I har lage! jer af os i alle disse år.

Gud velsigne jer. I er frie.

Martha og jeg har tall om denne befrielse.

Jeg tror, at den hvide mand vil hade os mere som frie -

- end han gjorde, da vi var slaver.

De fleste kan hverken læse eller skrive.

De ved ikke, hvor de er født eller hvor gamle de er.

De kan bare plukke bomuld.

Så jeg gad vide, hvad fanden vi skal med vores frihed.

Jeg ved ikke, hvordan slaveriet startede men det er ikke ovre endnu.

Jeg er sikker på, at du og Martha vil få et godt Iiv.

- Vi vil blive, miss Georgia. - Vil I...?

- Hvorfor det? - Vi er en familie og jeg elsker dig.

- Din sjæl er så smuk. - Jeg elsker også dig, kusine.

Cherokee! Far er kommet hjem!

Utrolig smuk...

- Du behøver ikke gøre det der. - Det vil jeg. Jeg elsker dig.

Tal med mig, jeg har savnet lyden af din slemme.

- Jeg har lavet le til dig, far. - Tak, min skat.

Jeg er ikke som før, men jeg vil da ikke sulte.

Du kan ikke arbejde som læge mere.

Jo, jeg kan stadig hjælpe folk.

Det er yankeerne der gjorde det her! Gid vi havde myrdet dem alle!

Der behøves ny halm herinde.

Åh, William!

Ja, elskede, jeg er hel.

Delegater fra hele staten skal lave et udkast til de nye love.

Jeg er inviteret. Derefter skal forslaget præsenteres i Washington.

Jeg har svært ved at se dig som politiker.

Vi prøver at bevare freden.

- Forlad mig ikke igen. - Det er vigtigt.

Der kommer yankeerne, Georgia!

- Hvor er Deres mand? - I Austin.

Dette hus er nu hovedkvarter for de mænd, der okkuperer San Marcos.

De kan bo i slavernes huse.

- Krigen er jo forbi. - Det er rekonstruktionen.

Jeg flytter ind med det samme.

- Yankeer... hvad laver de her? - Det ved jeg ikke, Cherokee.

Bær vandet ud bagved.

- Hun er sikker nok hos mig. - Du kan gå, Pinckney.

Du er i sikkerhed hos mig... det lover jeg.

Undskyld, det er Sydens luft.

Jeg drev en bank i Pittsburgh før krigen.

Jeg har ikke været hjemme i fire år.

- Har du nogensinde set sne? - Nej.

Det er smukt. Men sneen kan også forårsage ulykker.

Smukt.

- Vil du spise middag med mig? - Det må jeg ikke for min mor.

- Giv mig geværet! - Det er vores hus!

De skal bare låne det. Vi må gemme geværet.

Min opgave er at beskytte jer...

Det har jeg gjort. Ellers ville jeg have straffet Little Sweet.

Little Sweet? Det er absurd, hun er kun et barn.

Ja, men da vi ikke er i krig mere, er hendes angreb et mordforsøg...

en kriminel handling, der kan få alvorlige konsekvenser.

De må kede Dem meget, siden De finder på de fantasier. Godnat.

Jeg keder mig, mrs Woods... og jeg holder af Deres datter Cherokee.

- Måske kan De tale med hende. - Hvis De så meget som...

Sig intet, De vil fortryde, mrs Woods.

Der er tigre i skoven, og jeg holder dem i snor...

Little Sweets gevær antager jeg.

Jeg vil have Cherokee. Når hun ligger i min seng, er hun sikker.

I kvinder i Syden har et vidunderligt temperament.

Jeg gad vide, om Cherokee er lige så livlig som sin mor?

- Mor... - Gå nu i seng igen.

Gå!

Jeg fik din besked.

Kaptajn Heller, lov ikke at gøre min lillesøster fortræd.

Lov mig det nu!

Du har mit ord.

Kom...

Klæd dig af...

Hvad er der?

Hvorfor er hestene opsadlet?

Gå hjem, Cherokee! Tag vejen gennem skoven og brænd din kjole.

- Jeg har myrdet. - Nej, miss Georgia.

De gjorde kun, hvad Gud ønskede.

Jeg har lidt mad med mig.

Jeg vidste ikke, at yankeerne besatte dit hus.

Da kaptajn Heller fandt geværet, lod han os ikke være i fred.

Jeg er ked af det, Georgia. Hvad skete der med ham?

Han forsvandt. Tre kompagnier ledte forgæves efter ham.

Sikke en skam...

- Jeg har savnet dig, Georgia. - Jeg har også tænkt på dig.

- Hvordan med stemmeretten? - Det går fremad.

- Jeg stillede et spørgsmål. - Jeg vil have, vi skal være venner.

Venner kan tale om politik. Jeg ville bare ikke rekrutteres.

Vi prøver at få kvinders stemmeret med i den nye konstitution.

Vi samler navne ind, og vi tager til hovedstaden.

- Gør det nogen forskel? - Tjah...

Frøer fanger vist prærieulve, før kvinderne får stemmeret.

Hvis vi behøvede kvindelig charme for at åbne et par døre...

er det dig, der kan gøre det.

- Vil du rekruttere mig? - Det ville jeg aldrig gøre...

- Skød du kaptajn Heller? - Nej.

Det ville jeg have gjort.

Efter at have studeret anmodningen om kvinders stemmeret...

siger vi med at tydelighed, at vi er imod forslaget.

Ikke fordi vi tror, at kvinder ikke er lige så dygtige som mænd -

- men deres naturlige beskedenhed forhindrer dem -

- i at klare trættende, larmende valgkampagner.

At give kvinder stemmeret ville være at forulempe deres køn -

- og det ville være at erkende, at kvinder er ukvindelige.

Det er med respekt for hver sand kvindes fornemme egenskaber -

- at vi anbefaler, at forslaget ikke går videre.

Den ærede taler omtalte kvinders naturlige beskedenhed.

Hvis Gud havde ønsket, at kvinder skulle være så beskedne -

- så ville vi ikke føde børn.

Frue, De siger det forkerte på det forkerte tidspunkt.

Vi siger præcis, hvor vi hører hjemme.

De taler om trættende larmede kampagner.

Tror De ikke, at et hus fuldt at børn er trættende og larmende?

I mænd er opdraget af kvinder! Hvordan kan min søn...

Nu er det nok, frue!

Min søn kan slemme, men ikke jeg! Deres billede af kvinden er falsk.

Jeg vil ikke være mand... men en kvinde skal have ret til at stemme!

Stemmeret for kvinder!

Forbandede verden! Vil hadet aldrig holde op?

Det tror jeg ikke, Georgia.

En af livets sjældne fordele... er at du eksisterer, Phemie.

- Har I fortalt det til børnene? - Det gør vi efter Cherokees bryllup.

Kaptajn Hellers afskedsgave...

Jeg har noget med til dig.

Det har tilhørt Tarantula, en comanchehøvding.

Medicinen i den lægede Sarahs pileskud i benet.

Min barndomsven blev torteret, og jeg hadede ham for det.

Jeg troede, at alle indianere var barbarer.

Men jeg tog fejl...

Jeg vil have, at du skal have den.

Den passer måske ikke rigtig til en Tuckabatcheedronning...

men den er bedre end ingenting.

Du kender alle mine hemmeligheder.

Jeg troede, jeg var pigen... men jeg var fuglen, der ville flyve af sted.

Jeg elsker dig så højt... og du er så smuk.

Vær stolte over, hvem I er.

Hvem skulle tro, at jeg ville elske dig så højt...

Gud må have kastet sil lys over os. Det er den eneste forklaring.

Undskyld mig... Seletøjet gik i stykker på vejen.

- Reparerede du det stads? - Ja.

- Jeg skød kaptajn Heller. - Det ved jeg.

Alt andet havde gjort mig skuffet.

Tak, gode Gud, fordi jeg elskede dig.

Jeg vil altid elske dig...

Tilgiv mig, at jeg dør så ung.

Læs om slaget ved Alamo.

Læs om den store flugt og om hvordan Santa Anna blev besejret!

Du modig indianerkvinde.

Du skal ikke gå. Tag min hest.

Så I det? Jeg gav ham min hest!

Vi er blevet til myter, Sarah... og vi er endnu ikke døde.

Men mange er borte...

Mallie, lille Johnny...

Jenny Boles, der førte os over Brazosfloden.

Bartlett, Joel...

Mor og far... og Georgia.

Undertiden spekulerer jeg på, om de virkelig har eksisteret.

Vil mine børn spekulere på, om jeg har eksisteret?

De er her stadig...

Georgia er ude på en bomuldsmark og tæller buske.

Tarantula er i nærheden med sine krigere...

... med Bartlett i hælene.

Lockheart danser...

Joel og mine andre dejlige børn... ler.

Ved du hvad? Jeg føler mig slet ikke gammel.

Vi har noget i os...

en ild, der aldrig slukkes.

Den brænder lige så varmt, nu da vier gamle -

- som den gjorde den dag, vi blev født.

- Har vi udrettet noget, Sarah? - Vi holdt ud...

Vi holdt djævelen stangen.

Det er ikke så dårligt gjort af to gamle Texasdamer...

Tekster: Bent Therup