All language subtitles for The.Favourite.2018.DKSubs.1080p.WEB-DL.H264-UNiTAiL

www.DanishBits.org

Hvordan var min tale? Læspede jeg?
- Det gør du ikke.

Det var det, der foruroligede mig.
Tanken om at læspe.

Sarah, hils på de små.
- Nej. Det er makabert.

Vær nu rar.
- Nej.

Jeg elsker dig, men nej.
- Hvis du gør det ...

Kærligheden har visse grænser.
- Det burde den ikke have.

Du læsper ikke, men du er blevet gal.
Vil du give mig et palads?

Jeg har villet give dig en gave.

Det passer fint,
nu Marlborough har vundet.

Det er alt for ekstravagant,
fru Morley. Det er krigstid.

Vi vandt.
- Det er ikke slut.

Det vidste jeg ikke.

DET HER MUDDER STINKER

Tag noget brød.

Så fører Sally dig op for at blive
vasket og så op til nådigfruen.

Det her mudder stinker.
- De skider på gaden heromkring.

De kalder det "politisk debat".
Herinde kan du vaske dig.

Mange tak.

Lady Marlborough.

Jeg vidste ikke,
den nye kloak endte her.

Det er mig, Abigail.
Min kære kusine.

Jeg har et brev
fra vores tante og ...

Undskyld, jeg ville ikke have set
sådan ... Jeg faldt ud af en vogn.

En mand trak i sin ...

Manden kan vi glemme.
Brevet fra vores tante.

Er det dine venner?

Undskyld.
- Er vi beslægtede, så sig dit navn.

Gjorde jeg ikke det? Abigail Hill.
- Fra Somerset?

Ham, som blev gal og brændte
sit hus ned, mens han var i det?

Han tabte alt i whist.
- Man spiller da ikke whist om penge.

Min onkel var unik.
- Undskyld min fremtræden.

Tyendet førte mig herind.
Det må have været en spøg.

Og du vil ...?
- Jeg håber på at få en stilling her.

Som et uhyre, børnene kan lege med?

Ja, om du vil.

Et palads.
- De er vred over min lykke.

Den fejl har De vel ikke begået.
- Jeg driller bare.

Det vil stå for fald.

Ikke hvis det opføres
af landets bedste murere.

Jeg håber, det vil stå i 100 år
som symbol på min mands sejr.

Jeg bifalder Deres mands sejr,
men siden riget fattes penge, -

- burde dronningen have søgt råd
hos oppositionen.

Så ville det ikke overraske.
- Mær!

Horatio har gjort det igen.

Premierminister. Hvem skal
søge fred hos franskmændene?

Vi behøver ingen fredsaftale.
De er slået på flugt.

Så overgiver de sig.
- Ét slag vinder ikke krigen.

Vi godsejere har grundlæggende
betalt for denne krig ...

Og tak for det.

... mens købmændene
bliver rige på den.

Jeg ser ikke den fede landadel
ligge død på slagmarken.

Vi fattes penge.

Franskmændene er ikke slået, Harley.
De skal udslettes.

De skal tigge om fred
med knuste hjerter.

Deres kone er sød.
- Og hun har ret.

Nej. Vi må bringe det for dronningen.
Vil ladyen arrangere det?

Naturligvis.

Jeg er klar til at møde
den russiske ambassadør.

Hvem har sminket dig?
- Det er dramatisk. Kan du lide det?

Du ligner en grævling.

Vil du græde nu? Virkelig?

Hvad synes du selv, du ligner?

En grævling.

Kan du møde den russiske delegation
med det udseende?

Nej.
- Jeg tager mig af det.

Tilbage til dine gemakker.
- Tak.

Så du lige på mig? Gjorde du det?
Se på mig! Se på mig!

Hvor vover du? Luk øjnene!

Goddag. Fru Meg siger,
at du skal skure gulvet, -

- til hun kan spejle sit tandløse,
fede fjæs i det. Beklager.

Måske skal du tage handsker på.
Lud er farligt. Det brænder slemt.

Sarah!
- Jeg er her. Jeg er her.

Tag forbindingskassen. Dronningen
har fået et gigtanfald. Skynd dig!

Fru Meg, brændevin.

Det gør ondt.
- Jeg ved det, min kære.

Kødet, kusine.

Fortæl mig en historie.
- Det kan jeg ikke.

Forsigtigt.

Jeg kan ikke.
- Jo, du kan.

Forbind hende, kusine.

Alle andre skal gå.

Fortæl mig,
hvordan vi mødte hinanden.

Den ondsindede Cheever-knægt
havde væltet mig omkuld, -

- og han holdt mig nede
og spyttede på mig.

Han er stadig et svin. Hvad så?

Så hørte jeg fodtrin.

Hurtige fodtrin.

Jeg så nogle lyserøde sko
nærme sig mig.

Og så forsvandt de.

Og så hørte jeg et smæld.

Og så faldt han ned fra mig.

Og så tog du min hånd og sagde:
"Jeg hedder Sarah."

"Du er sølet til i spyt.
Lad os få dig vasket."

Husker du, hvor hans kæbe hang?
- Ja.

Prøv at falde i søvn.

Gå bare.

Forlad mig ikke!
- Det gør jeg ikke.

Er du der stadig?
- Ja.

Er du der stadig?
- Ja.

Til dronningen på lægens ordre.
Det er yderst vigtigt.

Hun sover.

Skal jeg sige, at du ubesindigt
udsatte dronningen for fare?

Hvad betyder ubes...?
- Det betyder, at du får pisk.

Hvad laver du?

Det er en lægende urt.
Jeg plukkede det i morges.

Den bekæmper betændelsen.
- Du kan ikke bare gå herind.

Hvorfor lukkede lakajen dig ind?
- Jeg løj for ham.

Premierministeren og hr. Marlborough.
- Jeg ville hjælpe. Hun lider.

Lakaj. Før hende nedenunder.

Sig til fru Meg, at hun skal
have seks slag med birkeriset.

Det er en lægende urt.

Anne, koncentrér din styrke.

Vore tropper er her.
Østrigerne står her.

Hvilket land er det der nu?
- Hør her. Marlborough.

Det her er byen Lille
i en dal i Frankrig.

Vi lokker dem til at forfølge
en lille styrke af vore tropper.

Vi overrumpler dem fra højdedraget.
- Hørt.

Fremragende slagplan.
Dronning Anne, er De enig?

Folket vil have krigen overstået.
- Hvis blot vi kunne ønske det.

Vi kan søge fred,
men det får vi ikke.

Det hjælper.

Hvad?

Der er noget på mine ben,
som dulmer smerten. Hvad er det?

En slags urt.

Nåde ...

Hvad foregår der? Ordn hende
i laden, ikke i mit køkken.

Nådigfruen siger, hun skal have
seks slag med birkeriset.

Stop.

Lad hende gå. Kom med.

Du er måske for god
til dit eget bedste.

Det har jeg før hørt.
- Det fører til tåbeligheder.

Dronningens smerter er dulmet. Tak.
Find mere af den urt til mig.

Overskrid ikke dine beføjelser igen.

Min far talte altid så pænt om Dem.

Jeg kunne godt lide din far.
Han var umådeligt charmerende.

Det var han vel.

Du er faldet dybt.

Da jeg var 15,
tabte min far mig i spil.

Nej da.

Her.

Han blev meget ked af det.
Han red ind i skoven -

- med blot en køkkenpige
og et dusin flasker til trøst.

Tog du af sted?
- Jeg ville ære min far.

Gælden var til en æbleformet tysker
med en tynd pik.

Jeg kunne heldigvis bilde ham ind,
at kvinder bløder 28 dage hver måned.

Hvad er der sket med din hånd?

Nogle af mine ... kolleger
er immune over for min charme.

JEG FRYGTER FORVIRRING OG ULYKKER

Jarl Stratford, klynk ikke, for så
knuser jeg Deres lillebitte hjerte.

Madame Tournee. De må få penge
til den gobelin, De bad om.

Brug én penny for meget,
og jeg flår fingerneglene af Dem.

Merci.

Abigail, send nogle østers
til den hollandske ambassadør.

Ja, nådigfrue.
- Oberst Masham.

Lady Marlborough.
- Dronningen skal ride på onsdag.

Ja, lady Marlborough.

Vil De have en bid af
min nye tjenestepige, inden De går?

Skal den and være her?

Den er byens hurtigste.

Horatio er værd at stjæle,
så han er altid hos mig.

Hold den fra mig, eller jeg æder
dens lever med en cornichon til.

Charmerende.

Jeg har forhørt mig i mit parti.
De ønsker, at vi skal gå fredens vej.

Vi argumenterer begge for dronningen.
- Hvor er hun? Vi har ventet en time.

Lady Sarah Marlborough.
- Jeg er her.

De er ikke dronningen.
- Nej. Hun har sendt mig.

Hun er ikke vel.
- Hvad siger hun?

At Harley er en tåbelig pyntedukke,
som lugter som en 96-årig hores fjas.

De citerer næppe ordret.
- Hun vil fortsætte krigen.

En sejr til stiller os stærkere, når
vi skal forhandle fred. Hendes breve.

Hvordan skal det betales?
- Jordskatten fordobles.

Vanvid. Vi vil i stedet få krig
med landadelen.

De og Deres fædrelandskærlighed
må styre de konservative.

Der er grænser.
- For fædrelandskærlighed?

Ikke for mig. Vi må give vor sidste
farthing for at beskytte England.

Og vor sidste mand?
De døde hober sig op, og vreden stiger.

Mit hjerte bløder for dem alle, og min
egen elskede er selv draget i krig.

Belær mig ikke om krigens pris.
- Fred koster færre penge og liv.

Søger vi fred efter én sejr,
så ved de, vi er bange.

Dør der flere af dem, så ved de, vi
har dem. Dronningen har bestemt sig.

Jeg er uenig. Meget. Jeg udbeder mig
en audiens hos dronningen.

Tal med mig. Jeg elsker at grine.
Kan vi få kage?

De forvrider systemet på
afskyelig vis. De hører ikke til her.

Deres mascara løber.
Vil De ud at pudre næsen?

De må betale for reparationerne.
Vi har jo en krig, vi skal finansiere.

Kom nu. Én sejr til.

Skal du hovere?

En mands værdighed er det,
der afholder ham fra at gå amok.

Nogle gange må en dame more sig lidt.

Vi må passe på. Han er en nyttig
allieret, men en farlig fjende.

Lån, hvad du vil.
- Tak.

Og tak, fordi De ansatte mig.
- Jeg har en svaghed for de svage.

Lord Marlborough.
- Tiden er inde.

Du skal passe på dig selv.
Vær ikke tåbelig eller overmodig.

Vær klog og pas på dig selv.

Det skal jeg nok.
- Sov hos mig i nat.

Jeg må sove blandt mine mænd.
Det er ret og rimeligt.

Jeg drømte, at en lille franskmand,
som var smurt ind i blod, -

- bar rundt på Marlboroughs hoved,
som han fodrede med brie.

Han er en god soldat.
Han skal nok klare den.

Vi vil sejre.
- Selvfølgelig, fru Freeman.

Undskyld. Jeg fik snue,
da jeg plukkede urter til Deres ben.

Var det dig?
- Abigail.

Lad os skyde noget.

Det er trist. De er så kønne.

Kast!

Du får virkelig såret himlen.

Må jeg spørge om noget?
- Husk blot, at jeg har et våben.

De har kæmpet for at få den her krig,
og Deres mand er nu på slagmarken.

Hans liv er i fare. Hvordan kan De det?
- Det er det rette.

Hvis vi ikke kæmper,
slagter de os herovre om et år.

Du har et sødt sind,
og du har lidt en del, -

- så du længes efter sikkerhed
og andres gunst.

Og hvis han dør?

Ofrede du ikke dit skræv til
den fede tysker for at redde din far?

Jo.
- Jeg er rede til at betale prisen.

Kast!

Bare slap af, og tag sigte.

Når den krydser dit blik, så skyd.

Kast!

Perfekt. Jeg skal nok
få dig gjort til en dræber.

Følger du efter mig?

Følger du efter mig?
- De følger jo efter mig.

Jeg går jo forrest.

Jeg så dig til hest.

Jeg er tyende. Hvor skulle jeg få
en hest fra? Måske har De drømt om mig.

Måske var det dig.
Så burde jeg lade dig piske.

Jeg venter.

Skal De ride på hende der?

Hun får mit blod til at koge.

Hun er lady Marlboroughs nye pige.
- Javel. Interessant.

Undskyld mig. Væk.
Deres Majestæt. Skønt at se Dem.

De har kastet flere midler i den
afgrund, denne håbløse krig er.

Ja. Vi vinder.
Sarah er sikker på, at vi vil vinde.

Jordskatten har skabt en brændende
vrede blandt landadelen.

Er de vrede?
- Kære dronning.

Kan De lide mine hoser?
- De er festlige.

Meget. Jeg forklarer dronningen, at
skatten er en fejl. Og krigen ligeså.

Lad os søge fred.
- Harley, De er så kedelig.

Det ordnes i parlamentet.
Til bal danser man.

Og spiser kanapéer med peberrod
og kronvildt. Har De smagt Dem?

Jeg har svært ved at sluge.
Deres Majestæt.

Jeg vil gerne nyde musikken nu.
- Jeg elsker musikken. Jeg må danse.

Hold op! Hold op! Stop!

Hvad er der?
- Jeg vil tilbage til mine gemakker.

Stop. Mr. Harley.

Jeg gik for langt med jordskatten.
Den forbliver uændret.

Vi er Deres ydmyge tjenere,
Deres Majestæt.

Anne.

Undskyld.

Det er i orden.

Skal vi køre hurtigt?

Knep mig.

Abigail, ikke sandt?
- Ja.

Og du har stjålet en bog.
Den slags får man pisk for.

Min frue lånte mig den.

Skal vi spørge hende om det?
- Nej. Nej.

Gå en aftentur med mig.

Engang var du en lady,
og nu er du intet.

En uønsket køkkenpige. Hvor trist.

I mit hjerte er jeg stadig en lady.

Uden tvivl. Det er vigtigt
at danne nye venskaber, ikke sandt?

Ja. Hvis det er det, der foregår her,
og ikke høvisk slørede trusler.

Skal jeg forstå, at du er klog?
- De vil noget. Vil De kneppe mig?

Det overlader jeg til Masham,
som er skrævforgabt i dig.

Fortæl mig om lady Marlborough,
Godolphin, dronningen.

Foregår der noget? Jeg elsker
sladder. Jeg ved, det er en brist.

Lady Marlborough har været god
mod mig. Hun har reddet mig.

Jeg vil ikke forråde hende.
- Nej da. Du er i hendes gunst.

Men al gunst er flygtig.
Pludselig deler du atter leje -

- med sjofle horer og undrer dig over,
hvis finger er oppe i din røv.

Man kan ikke få for mange venner
ved hoffet. Jeg har brug for en ven.

En med søde ører og store øjne.
Jeg overraskes for ofte.

Det bør jeg ikke blive
som oppositionsleder.

Jeg vil gerne kende til nådigfruen,
Godolphin og dronningens planer.

Jeg vil ikke forråde min frue.

Se. En gærdesmutte. Hvor er den sød.

Er alt vel?

Tænk over det.
Jeg vil ikke tvinge dig til noget.

Fortæl Harley, skatten skal hæves.
- Er folk virkelig vrede over det?

De bliver vredere, når franskmændene
puler deres koner og planter hvidløg her.

Men vi må ikke piske
de konservative på plads.

Flere vil dø.
- Det er smerteligt.

Men gør vi dette halvhjertet
vil atter tusinder dø.

Ikke noget til dronningen.
- Hvad?

Du må ikke få chokolade.
Din mave kan ikke tåle alt det sukker.

Giv mig koppen.
- Nej.

Undskyld. Jeg ved ikke, hvad jeg skal.
- Jamen så giv hende den.

Og så kan du skure gulvet,
når det får følger.

Kør mig tilbage.

Du proklamerer skatten i parlamentet.
Jeg aftaler et tidspunkt.

Jeg må fortælle Dem noget.
- Ja.

Mr. Harley bad mig forråde Dem
ved at afsløre, -

- hvad der foregår mellem Dem,
dronningen og Godolphin.

Javel.

Og hvad vil du gøre?

Intet, tydeligvis.
- Det er da ikke så tydeligt.

Måske fortæller du mig dette
for at vinde min tillid, -

- mens du spiller dobbeltspil.

Jeg er ærefuld,
selv om min stand ikke viser det.

Om jeg så var den sidste her,
ville jeg stadig være en lady.

Du er køn, når du raser.

Så du afslører intet?
- Intet som helst.

Godt.

Ikke engang Deres største hemmelighed.

Abigail.

Glemmer man at lade den med en kugle,
larmer våbnet uden at skyde.

Det er godt at skæmte med, ikke sandt?
- Jo.

Måske får vi god brug for det en dag.

Det kan dog være svært at huske,
om man har puttet en kugle i.

Jeg frygter forvirring og ulykker.
- Folk vil sikkert være påpasselige.

Oksekød, 12 guinea.

Fløde. Flødeforbruget er skandaløst.
Bruger De det mod hæmorroider?

Nej, nådigfrue.
- Må jeg se?

Selvfølgelig.

Det er som altid perfekt.
- Dronningen. Det haster.

Skal vi signere?
- Naturligvis.

Sigt efter fliserne.
Plænen vil måske skåne dig.

Du er ligeglad.
- Fru Morley.

Hold op.
- Nej!

Bliv her lidt. Tag fri i dag.
Jeg befaler det!

Nogen må styre landet.
Jeg er ikke mad.

Du kan ikke bare æde af mig.
- Men du smager lækkert og salt.

Hvis jeg grillede dig,
ville du smage godt.

Udmærket. Jeg besøger dig i eftermiddag.
Så kan vi spille whist.

SIKKE ET ANTRÆK

Oppositionen vil have os til -

- at føre krig på halvhjertet vis!

Det vil vi ikke!
- Hørt!

Vi må bære sorgen,
for England er værd at ofre alt for, -

- og vi må lide for vort stolte land.

Hr. Harley, hold styr på Deres pøbel.

Jeg proklamerer derfor i dag,
at på Hendes Majestæts ...

Endelig, fru Freeman.
Det forpulede ben.

Det er som et uhyre, der angriber mig.
Vil du ikke skære det af?

Det tror jeg ikke, Deres Majestæt.

Hvorfor er De her?

Ladyen har sendt mig.
Jeg er fortræffelig til whist, -

- og hun er optaget af nationens affærer,
men hun er her snarligst.

Det er min nation. Jeg håndterer
affærerne. Sendte hun sin tjenestepige?

Jeg har ikke altid været tyende.
Jeg er skolet og taler latin og fransk.

Min familie gik fallit.
Jeg er hendes kusine.

Fascinerende. Men gå alligevel
og bed hende om at komme.

De er smukke.

De er mine små børn. Luk dem ud, tak.

Hvor mange er der?
- 17.

I dag er Hildebrands dag.

Hvem af dem er han?
- Den der. Sky, men stædig.

Tillader De?

Han kan godt lide dig.

Jeg mistede 17 børn.

Nogle blev født som blod,
nogle havde intet vejr, -

- og nogle var hos mig
i meget kort tid.

Åh, min kære.

I dag er det Hildebrands dag.
Den dag, De mistede ham.

Ja.

For hver, der dør,
dør der en del af en selv.

Vil du gøre mig selskab?

Skøn kage.

Mums.

Kan I lide det?

Lækkert.
- I kan godt lide det.

Halløj, Sussy.
Tillykke med fødselsdagen.

Der er også mad til dig.
Spis nu ikke mors fod.

Sikke et antræk.

Tak.

Jeg frygtede, det var for meget.
- Vil De forføre eller voldtage mig?

Jeg er en gentleman.
- Så det er altså voldtægt.

Nej. Nej, du ...

Du fascinerer mig.

Og De fascinerer mig.

Jeg tænker over,
hvordan De mon ser ud under alt det der.

De er smuk.

Intet under, De dækker det.
- Hvem er du?

Ikke en normal tjenestepige.
- Man kan sige, jeg er faldet dybt.

Man kan sige, at jeg gerne vil gribe dig.

Måske vil jeg tillade det.
Godnat, den herre.

Fremskridt?

Hun ...

Hun bed mig.

Den her paryk er latterlig.

Vi mænd må se kønne ud.
- Hun sætter vist ikke pris på det.

Gør et nyt forsøg på din egen måde.

Undskyld, jeg sendte Abigail.
- Hun var en skat.

Hildebrand holdt af hende.
- Er det en kanin?

Anne, du er for følsom.
- Og du er ofte for grov og ufølsom.

Men nogle gange er jeg skøn.
Lad os tænke på de gange.

Anne.

Du er så barnlig.

EN MINDRE HINDRING

Voldtægterne var det sværeste.

Jeg følte, at jeg levede på deres nåde.
At jeg intet var.

Du er ikke intet. Du er sød.

Tak.

De er så smuk.

Hold op. Du håner mig.
- Nej.

Var jeg en mand, så ville jeg forføre Dem.

Forføre.
- Stop.

Undskyld. Undskyld.

Se.

Få dem til at holde op.
- Hvad?

Stop!

Så er det nok! Stop!

Forsvind! Jeg befaler det!

Af sted!

Jeg vil ikke høre på det!

Deres Majestæt ...
- Jeg må hvile mig. Lad mig være!

Giv mig det.

Giv mig det.

Deres Majestæt.

Hvor er jeg?

Hvor er jeg?
- I vestfløjen, Deres Majestæt.

Tal ikke til mig på den måde!

Deres Majestæt.

Dumme tøs! Hvor har du været?
- Undskyld.

Kør mig tilbage.

Måske skulle vi danse.

Du håner mig.
- Nej, jeg tror blot, De formår det.

At det ville være opløftende.
Jeg vil gerne danse med Dem.

Tilbage.

Sammen. Og klink.

Kast!

Bagud, forud, bagud.

Kast!

Af med hovedet og af med hovedet.

Kast!
- Snurre, snurre.

12-11.
Du skyder exceptionelt godt, Abigail.

De er en god lærer.

Forhåbentlig har dronningen
ikke kedet dig.

Slet ikke. Og hvis det giver Dem
en hvilepause, er jeg glad.

Har De sovet godt?
- Som en død grævling.

Fremragende.
- Dronningen er ...

Hun er ekstraordinær.

Også selv om man ikke straks ser det.
Hun er forfulgt af tragedier.

Hun er skøn.
- Jeg bebyrder dig ikke igen.

Jeg vil med glæde ...
- Det ved jeg.

Hun bliver vred, hvis jeg ikke
snart gæster hende. Skyd.

Kast!

13.

Dronningen? Jeg kommer straks.

Dronningen spurgte efter hende.

Jeg har bestilt hummere. Lad os lave
væddeløb med dem og så spise dem.

Goddag.
- Goddag. Jeg håber, du har tre.

Du tilkaldte Abigail
for at gøre mig jaloux.

Måske.

De kommer snart med hummerne.
- Er du bange?

En voldgrav er en skidt ide.
De er gammeldags.

Deres hummere.
Hvor skal jeg sætte dem?

Her.

Godaften. Kan du huske mig?
- Hr. Harley.

De bringer mig altid ud af ligevægt.
- Hvad er der sket?

De laver hummervæddeløb.
- Skal jeg slå dig?

Dronningen vil proklamere
fordoblingen af jordskatten.

Er det en spøg?
- Jeg tror, hun er usikker på det.

Men lady Marlborough er sikker.
- Ja.

Og?
- Så er der ikke mere.

Hvorfor fornemmer jeg,
at der faktisk er mere?

Jeg gør mit bedste.

Det gør jeg.

Nuvel. Ikke græde. Tak.
Hav en god aften.

Må jeg sige et par ord, Deres
Majestæt?

Må jeg bede parlamentet om at
råbe hurra for majestæten, -

- som har besluttet
ikke at hæve jordskatten?

En øget skat ville have affødt
en blodig konflikt -

- mellem landbefolkningen
og vore venner i byen -

- ud over de bunker af lig,
der dækker slagmarken.

Vor dronning besidder stor visdom -

- og ved, hvordan man
holder sammen på dette land.

Der er ingen mening i
at vinde en krig udenlands, -

- hvis det medfører en krig herhjemme.

Undskyld afbrydelsen, Deres Majestæt.
Ordet er naturligvis Deres.

Vi ser frem til at høre,
hvad De vil sige.

Mænd bør ikke snige sig ind på
kvinder. De ser skræmt ud.

Jeg er såret.

Vent! Vent!

Kys mig ordentligt først.

Jeg har besluttet mig for
at gifte mig med dig, Masham.

Jeg kan ikke gifte mig med tyende.
Men jeg kan nyde dig.

Jeg ved, et ægteskab med mig ville
ødelægge dit liv. Jeg ordner det.

Passer vi ikke godt sammen?
- Vi passer rigtig godt sammen.

Jeg lignede en tåbe.
De stirrede alle sammen.

Jeg ved det. Og jeg hørte ordet "fed".
Og grim.

Kun jeg ville vove det, og jeg sagde
det ikke. Han lagde en fælde for dig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.
Jeg kunne ikke.

Det er i orden, Anne.

Han var forberedt.

Han har nok bare antaget,
at du pressede hende.

En mindre hindring.
Vi finder et nyt tidspunkt.

Hvad laver du?

Deres Majestæt.

Lady Marlborough bad mig
vente på Dem her, og jeg var ...

Sengen var så smuk,
og jeg blev overmandet af ...

... af min egen tåbelighed. Undskyld.

Kom ud af sengen nu.

Endnu engang undskyld, Deres Majestæt.
- Hvad er der sket med din kjole?

Ulve.

Hendes ben.

Gnub mine ben.

Gør det meget ondt?
- Smerten er ulidelig.

Smerten ...

Marlborough har skrevet.
Han har indtaget positionen.

Slaget kan begynde når som helst.

Han sejrer.
- Naturligvis.

Du får nok ikke sovet i nat.
Jeg kan blive her hos dig.

Jeg klarer mig.

Godmorgen, lady Marlborough.
- Har du set bogen med digte af Dryden?

Det ... har jeg ikke.
- Nej.

Nej. Nej.

Nej. Nej.

Jeg forstår ikke det her.
- Har du taget den? Min bog?

Nej.
- Jeg har fejlbedømt dig, løgnerske.

Det var ikke min intention, at det
skulle ske. Dronningen er stærk.

Jeg har ikke brug for dig længere. Sig til
fru Meg, at du skal arbejde i køkkenet.

Spørger hun hvorfor, siger du:
"Fordi jeg er en illoyal mær."

Ja, nådigfrue.
Det har været en ære og et privilegium ...

Gå, for ellers begynder jeg at sparke
dig, og jeg holder ikke op igen.

Du har knyttet bånd med Abigail.
- Hun har været sød, ja.

Desværre måtte jeg afskedige hende
for tyveri. Hun lyver og stjæler.

Din tunge er ukarakteristisk urørlig.
- Jeg hørte dig godt.

Hun er min tjenestepige.
Jeg har gjort hende til min kammerpige.

Hørte du mig ikke?
- Jo, du synes, hun lyver og stjæler.

Ja.
- Det gør jeg tydeligvis ikke.

Send hende bort.
- Det vil jeg ikke.

Jeg kan godt lide,
når hun stikker sin tunge i mig.

HVAD HVIS JEG FALDER I SØVN
OG GLIDER UNDER?

Det føles sært at være heri.
- Det er godt for dig.

Lægen siger,
at det vil suge giftstofferne ud.

Hvad hvis jeg falder i søvn
og glider under?

Forestil dig, at det er varm chokolade.
- Så kan jeg dø lykkelig.

Efter I gik, tænkte jeg:
"Storslået idé med et mudderbad."

At få de giftstoffer,
man har ophobet, ud af sig.

Abigail, vil du hente en forfriskning?

Det ville jeg da gerne,
men jeg må ikke forlade dronningen.

Det er min rolle.
- Sikken loyalitet.

Det er skønt, når nogen prøver at
fremdyrke nye sider af sig selv.

Overfald hende ikke.

Hr. Freeman.

Hr. Morley.
- Hvor er du en flot mand.

Hvor er du en flot mand, hr. Freeman.

Men jeg ... Jeg har glemt mine briller.

Du ryger tilbage på gaden.

Kan du huske, da vi som børn
ikke måtte komme ud i sneen?

Vi åbnede alle vinduer i balsalen
og så sneen trimle ind.

Da din guvernante kom ind, var vi ved at
bygge en snemand med blåfrosne hænder.

Det lyder skønt.
- Vi har lavet så meget sammen.

Jeg elsker den fjerne fortid.
- Undskyld, Abigail, sagde du noget?

Jeg sang en sang,
jeg ikke kan få ud af hovedet.

Der er også meget plads til den.
- Sikket vid, lady Marlborough.

Du er sød, Abigail. Jeg tror,
jeg vil trække mig tilbage.

Skal jeg gøre sengen rede?

Eller skal vi to
tage en sherry i Deres gemakker?

Sherry lyder godt. Godnat, Abigail.
- Ja, godnat, kære Abigail.

Du nyder det her, ikke sandt?
- At være elsket? Naturligvis.

At se dig prøve at vinde min gunst.
Hvorfor ikke nyde det?

Den latterlige affære må høre op.
Du har sendt dit budskab nu.

Måske sendte jeg ikke et budskab.

Måske skyldes det min fortid.
Måske er mit hjerte misdannet.

Det er naturligvis min fars skyld,
det møgsvin.

Jeg må styre omstændighederne.

Jeg må handle på en måde,
som udfordrer min moral.

Når jeg ender på gaden og må sælge
min røv til syfilitiske soldater, -

- vil en stærk moral være
noget ubrugeligt, som blot håner mig.

Jeg er ikke helt med.

Undskyld, men ... når jeg tænker.

Dit hår er så glansfuldt.
Det siger alle ved hoffet.

Virkelig?

Jeg synes, det ligner en fuglerede.
- Overhovedet ikke.

Lady Marlborough.
- Jeg serverer te.

Skøn ide, Abigail.
- Naturligvis.

Klap børnene.
- Naturligvis.

Du taler til parlamentet
om den nye skat i næste uge.

Jeg drømte om den enøjede mand,
der står i vejsiden.

Hvilken mand?
- Vi kørte gennem byen.

Han så på mig på en måde,
så mit blod frøs til is.

Tak.
- Abigail, tror du, folket er vrede?

Anne. Det ved hun ikke.

Vi må spørge folk. Hente nogen
fra landsbyerne og spørge dem.

Sådan tager man sig ikke af landet.
Folk skal ledes. De leder ikke selv.

Vil du da lade Marlborough være sårbar?
Han har brug for en bataljon mere.

Råb ikke ad dronningen.
- Så opfør dig som en dronning.

Skal dronningen ikke ride med i dag?
- Tal ikke til mig.

Jeg har overvejet betingelserne
for vort venskab.

Jeg troede, det var ren kærlighed.

Jeg sørger for en audiens til dig,
hvis du beder dronningen om en tjeneste.

Tøjte. Du ...
- Harley, gør ikke mig til din fjende.

Jeg kan åbenbart være meget ubehagelig.
- Det samme kan jeg.

Din facon er så trættende.
Dronningen holder af mig, -

- og jeg vil tale ilde om dig,
indtil hun nærer et brændende had til dig.

Eller også kan vi være venner, der drager
nytte af hinanden. Ja eller nej?

Hvorfor beder du ikke selv
om den tjeneste?

Hun skal ikke tro,
at jeg vil have noget af hende.

Har du talt vor sag?
- Nej.

Landets fremtid står på spil.
- Jeg vil tale om min sag.

Er du ligeglad?
Jeg troede, du var på vor side.

Jeg er på min egen side. Altid.
Nogle gange er det heldigt for dig.

Som nu. Nu får du en chance
for at redde landet.

DET FORHINDRER INFEKTION

Hvor heldigt, at jeg finder Dem i haven.
- Vi trak frisk luft.

De kan ikke lide krigen.

Nej, men vi må kæmpe for det,
vi kæmper for.

Godolphin og lady Marlborough har sørget
for, at De ikke hører fra oppositionen.

Jeg bliver underrettet vel.
- Var det personligt, troede jeg på det.

Jeg er ofte syg.
- Sandt. Desværre er det sandt.

Krigen mod Frankrig vil ruinere os,
selv om vi vinder.

Vi står stærkest nu. Taber Marlborough
det næste slag, kan vi være færdige.

Folket hader krigen, må De indse.
De begynder at hade Dem.

Har lady Marlborough ikke
fortalt Dem om opstanden i Leeds?

Nej, det har hun ikke.

Jeg beder Dem lade hjertet råde.
- Ja.

Ikke lady Marlboroughs hjerte. Deres.
Jeg må tale med Dem om Deres kammerpige.

Abigail?
- Det er vist hendes navn.

Oberst Masham er faldet for hende
og vil giftes med hende.

Hun er tyende.
- Det er usædvanligt og uforklarligt.

Jeg vil dog gerne hjælpe,
sentimental som jeg er.

Forsvundet?

Hun red ud, og hverken hun
eller hesten er vendt tilbage.

Jeg sender ryttere ud.

Nej.

Jeg tror, hun vil plage mig.

Hvis hun er faldet af ...
- Hun er en dygtig rytter.

Jeg kender hende. Led ikke efter hende.

Hvor er jeg?
- Du er i himlen.

Det der er Gud. Ham møder du senere.

Jeg må af sted.
- Det tror jeg ikke.

Læg dig ned.

Det forhindrer infektion.

Jeg vil have lady Marlborough!
Nu! Før mig hen til hende!

Find hende!

Find hende!

Der er ulve derude, ikke?
- Nej, det tror jeg ikke, Deres Majestæt.

Måske er hun i sit palads, Blenheim.
- Der er endnu intet palads. Blot skov.

Vi bør lede oppe i træerne.
- Hr. Harley!

Undskyld. Jeg håber,
at hun ikke ligger død i en grøft.

Men landets affærer stopper aldrig.
- I to uger har vi intet hørt fra fronten.

Marlborough har problemer.
Vi må sende en deling til undsætning.

Det koster en formue og skyldes kun
Deres paranoia. Vi bør vente.

Jeg vil overveje det her.
- Det kan ikke vente.

Vi må handle nu.

Er det lidt som at ankomme
sent til ens eget bal?

Et godt bal har ikke brug for en,
og et skidt bal står ikke til at redde, -

- så man fortryder,
at man tog balkjole på for det.

Det er ikke som et bal.
- Blot en tanke, hr. premierminister.

Det er som et bal.
- En perfekt analogi.

Vi venter. Sørg for, de har balkjoler på,
så de er klar.

Send en deling til kysten,
og hold et skib klar.

Abigail.

Jeg frygter, at der er sket hende noget.
Hun er alene ude i natten.

Hun er stærk. Hun klarer sig.
- Ja.

Hun har reddet mig hele mit liv.
Jeg er intet uden hende.

Det passer ikke. Du er dronning.
- Jeg er træt.

Og alting gør ondt. Alle forlader mig.

Og dør. Nu blev det endelig hende.

Er hun ikke død, halshugger jeg hende.

Hun gør det måske for at såre mig,
for at få mig til at gå i opløsning. Nej.

Hun klarer sig. De finder hende.
- Jeg er ligeglad.

Du er et smukt menneske.

Du stråler af skønhed.

Vi gifter dig.
- Hvad?

Oberst Masham vil giftes med dig.
- Vil han?

Ja, du har fængslet ham.

Det er absurd.
Jeg har intet at tilbyde.

Jeg er en tjenestepige uden penge.
Hans karriere vil dø.

Du tænker på ham først. Hvor sødt.
- Jeg holder af ham.

Ikke på den måde, jeg holder af dig,
men nok til at gifte mig med ham.

Jeg vil gerne være lady igen.
- Ja, det er det rette at gøre.

Mens hun er væk. Tøver vi, kommer hun
tilbage og bliver rasende over det.

Det her er min gave til dig.
- Hvornår ...?

Nu.

Jeg, Abigail Hill, tager dig,
Samuel Masham, som min ægtemand.

Jeg, Samuel Masham, tager dig,
Abigail Hill, som min ægtehustru.

Det er meget generøst.
Jeg er helt overvældet.

Skal vi kalde det "spillegæld"?
- Fremragende.

I får en bolig i østfløjen.
- Tak, Deres Majestæt.

Sommetider er det sjovt at være dronning.
- Det kan man forestille sig.

Du ser den forkerte vej.
- Hvor kan hun være?

Har du sendt folk ud efter hende?
- Det har jeg jo sagt.

Hun ville være kommet sig nu.
- Hun er vel rejst til Southampton.

For at gøre hvad? Planlægge hvad?

Min pik er strunk som en soldat,
og det er vores bryllupsnat.

Lig stille.

Nu hun er væk, er jeg mere bekymret,
end da hun var her.

Det føles, som om hun kan slå til
når som helst og hvor som helst.

Jeg må være rolig. Hun er væk.
Jeg er gift nu.

Jeg må være rede, men hvordan,
når jeg ikke ved, hvor min fjende er?

Mit liv er en labyrint,
jeg hele tiden tror, jeg er undsluppet, -

- men der er altid flere gange foran mig.

Knægt, skaf mig en vogn.

Mae siger nej.

Jeg går nu. Hjælp mig op.

Mae siger nej.

Har du fået det bedre?
- Lever min hest, eller har I ædt den?

Jeg har solgt den.
Men du står stadig i gæld til mig.

Du kan sutte for aftensmaden.
Jeg tager 20 %.

Du virker fornem.
Det kan herrerne godt lide.

Har du set ti guldsovereigner?
- Kun i mine drømme.

Tag til springvandet i Hyde Park kl. 9.
Der er der en mand med en and.

Hvad er der sket? Er alt vel?
- Abigail, den mær, forgav mig.

Maria Magdalene her fandt mig.

Voldtog de dig?
- Nej, det gjorde de ikke.

Men jeg fik et tilbud om lønnet arbejde.
- Stod Abigail bag det her?

Ja. Hvordan er rigets tilstand?

musik

musikkens toneleg

vil løfte dit åg fra dig

vil løfte

vil vil

vil løfte

vil vil

vil løfte dit åg fra dig

undrer mig på

undrer mig på

hvordan din smerte blev dulmet

dulmet

dulmet

og foragten der har ulmet

i deres evige

evige

evige bånd

indtil slangerne falder ned

falder ned

falder ned

Lady Marlborough.

Du godeste. En tjenestepige
i en ladys tøj. Hvor ... spøjst.

Min kære ven og kusine. Hvor er det
rart, at De er vendt tilbage fra ...

Helvede. Det vil du sikkert
også få at se en dag.

De er gået glip af nogle ting.
Mit ægteskab.

Det var en simpel, men smuk vielse.

Gå, alle sammen.

Hvis du byder mig te, så tilgiv mig,
at jeg ikke takker ja.

Mit hjerte var ikke fyldt med tillid.
Det skammer jeg mig over.

Jeg kunne ikke bare lade dig
ødelægge mit liv.

Måske er det dig, der har lært mig det.
Men det er slut nu.

Jeg har vundet.
Jeg er på sikker grund.

Vi behøver ikke kæmpe mere.
Er det ikke storslået?

Hvis du blot tilgiver mig,
så kan vi leve lykkeligt sammen.

Tydeligvis har du stadig noget vrede,
du skal eksprimere.

Jeg vil tillade det denne ene gang.
- Tillykke med den ægteskabelige lykke.

Dit ansigt.
- Ser det så slemt ud?

Et ar som dette ville klæde en mand.

Hvor har du været, Sarah?
Hvorfor forsvandt du?

Jeg tog ud at ride.
Nogle banditter overfaldt mig.

Det tog lidt tid at jage dem bort.
- Dit stakkels ansigt.

Så skulle du se dem.
Og der er blevet passet på dig?

Man ledte efter mig til sidst, hører jeg.

Jeg var bekymret for dig.
Jeg troede ...

Du gjorde det ikke for at såre mig?
- Jeg leger ikke med dit hjerte.

Nej, det ved jeg godt.
- Se på mig.

Jeg siger det rent ud og kun én gang,
min kære. Send Abigail bort.

Jeg mener det, fru Morley. Gør det.
- Det vil jeg ikke.

Hun er en hofsnog.

Du er jaloux.
- Gør, som jeg siger.

Premierministeren og hr. Harley.
- Hvad er der?

Undskyld, men der er nyt fra fronten.
- Hvad er der sket?

Marlborough er klar. Fjenden er
udmanøvreret. Han har brug for flere folk.

Lad dem tage til ballet.
- Naturligvis, Deres Majestæt.

Hvilket bal?
- Det skete, mens du var væk.

Tak, de herrer. Hold mig underrettet.

Godt, De er hjemme og ser skøn ud,
lady Marlborough.

Du klarede afstemningerne flot.
- Ja.

Men de to nye kabinetsudnævnelser
skal fortsat gå til whiggerne.

Jeg er dronningen.
Gør ikke det, du plejer at gøre.

Du kan ikke lede. Harley har været
i dit øre, og Abigail i din seng.

Så er det nok! Gør, som jeg siger,
fra nu af. Forstået?

Lad være. Nej, lad være.
Dit ansigt skræmmer mig. Nej!

Godnat, lady Marlborough.

LAD DET STÅ
JEG KAN GODT LIDE DET

Godmorgen.

Godmorgen.
Du ser sær ud, min kære.

Men det er nu bedre.

Jeg bliver sentimental med alderen.
- Det troede jeg ikke, du havde i dig.

Det troede jeg heller ikke,
men meget overrasker mig for tiden.

Jeg har genlæst nogle af de mange,
mange breve, du har skrevet til mig.

"Jeg længes efter dit favntag
og at føle din nøgne krop mod min."

De er meget intense og utilslørede.

Forleden troede jeg, jeg havde forlagt
nogle af dem. Det var skræmmende.

Hvad hvis svinet Jonathan Swift
fik kløerne i dem?

De ville stå i hans avis næste dag.
Dit liv ville ligge i ruiner.

Det ville du ikke gøre.

Du aner ikke,
hvad jeg vil gøre for mit land ...

... og for dig.

Vil du ødelægge mit liv?
- Jeg vil bruge brevene.

Medmindre du proklamerer skatten,
ændrer kabinettet og sender Abigail bort.

Vil du ikke vide, hvad jeg har besluttet?
- Jeg vil gerne vide, at du er glad.

Og at du vil føle dig opløftet,
når det her er overstået.

Dronningen beder Dem returnere Deres nøgle
og forlade hoffet i dag.

Hvor er hun?
- Aflevér nøglen.

Dronningen giver Dem ikke audiens.

Anne? Jeg har afleveret min nøgle.

Fru Morley, jeg ved, du er vred.

Undskyld.
Et øjeblik var jeg ude af mig selv.

Luk nu op.

Vil du ikke nok ...?

Fru Morley, luk op.

Jeg har brændt brevene.

Gør, som du vil.

Men jeg kommer ikke tilbage.

Forstår du det?

Jeg rejser og bliver væk.

Det er Abigails værk.

Hun elsker dig ikke.
- Hvem kan dog også det?

Hun vil ikke have noget af mig,
modsat dig.

Hun vil intet have, men alligevel
er hun lady og får 2000 om året, -

- og Harley sidder på dit skød.

Gid du kunne elske mig,
som hun gør.

Ønsker du, at jeg lyver for dig?

"Deres Majestæt, de ligner en engel,
der er faldet ned fra himlen."

Nej. Nogle gange ligner du en grævling.

Stol på, at jeg siger det.
- Hvorfor?

Fordi jeg ikke lyver. Det er kærlighed!

Jeg må se til mine pligter.

Jeg har ...

Igennem de seneste måneder
har jeg været utilfreds med regeringen.

Jeg har mistet tilliden
til lord Godolphin.

Derfor proklamerer jeg,
at den nye premierminister ...

... bliver hr. Harley.

Godolphin, tak for Deres tro tjeneste.

Vi vil straks søge fred med Frankrig.
Jeg har talt.

Forlad salen.

Lad det stå. Jeg kan godt lide det.
Spejlene skal også blive her.

Du godeste.
Du tror faktisk, at du har vundet.

Har jeg ikke det?
- Vi spiller meget forskellige spil.

Jeg ved blot, at din vogn venter, -

- og min tjenestepige er på vej
med noget, der hedder en ananas.

Af sted?

Af sted.

JEG DRØMTE AT JEG DOLKEDE DIG I ØJET

En gang til!

Så er jeg her.

Vil du sørge for mine ben?
- Naturligvis.

Varme håndklæder. Nu.

Er du beruset?
- Jeg har drukket vin.

Rigtig god vin. Du bør drikke lidt vin.
Det vil dulme smerten.

Nej.

Jeg kan ikke forstå disse dokumenter.

Jeg har det ikke godt.

Undskyld mig et øjeblik.

Undskyld.
- Læg dig ned. Så tilkalder jeg lægen.

Tak, tak.

Lægen.

Hvad foregår der?
- De har indgået en fredstraktat.

Og selvfølgelig givet sig for meget.
- Naturligvis.

Marlborough vender hjem inden en uge.
- Harley vil sætte en anden i hans sted.

Nu vi har sluttet fred med Frankrig,
vil Marlborough vende hjem til England.

Er det nu vist, at han stadig
er leder af vore styrker?

Jeg flår modermærket af hans fjæs.
Stop det, Godolphin.

Han er en helt, som vandt os freden.

Han ville have ført os ud i en krig,
der ville have ruineret os.

Det ville være lettere,
hvis du var ved hoffet.

En ny æra med fred og velstand.
En ny dag, en ny fremtid.

Metaforerne står i kø.
- Jeg er træt. Jeg overvejer det. Tak.

Du har ikke afsløret noget
om din bortsendelse.

Nu vil jeg efterlade et hul i vor samtale,
hvor du kan råde bod på det.

Jeg forstår ikke kvinders følelser,
men I plejer jeres smerte som spædbørn.

Godolphin, jeg føler en trang til at se
dig med brækket næse. Din hensigt?

Deres Majestæt, tillad mig
at bringe lady Marlborough på bane.

Nej, det må De ikke.
- Kan venskabet ikke læges igen?

Visse sår læges aldrig.
Dem har jeg mange af.

Man går rundt med dem, og pludselig
kan man mærke, at de fyldes med blod.

Et brev. En undskyldning,
der muliggør din tilbagevenden.

Der er grænser for,
hvad man kan give.

Måske kan hun skrive til Dem,
så et af majestætens sår kan læges.

Jeg kan ikke forhindre hende i det.
Jeg vil nok bare smide det i pejsen, -

- men jeg kan ikke forhindre hende i det.

"Din ...

... møgso."

"Åh gud, hvor jeg savner dig."

Er der ikke andre breve?
- Mangler du et?

Et stykke stof fra min kusine i Firenze.
- Det skal nok komme.

"Jeg drømte, at jeg dolkede dig ...

... i øjet."

Der må da være flere. Væk!

Skal vi udbede os et nyt stykke stof
fra din kusine i Firenze?

Måske gik det tabt eller blev ædt af mus.
- Jeg vil sikre, at jeg får alle breve.

Naturligvis. Lakaj, se efter igen.
Med det samme.

Uduelige fjols.

"Min kære ...

... fru Morley.

Jeg ..."

Jeg står i en vanskelig situation,
og du er den, jeg har mest kær.

Jeg ved ikke, om jeg skal sige det.
- Hvad er det?

Jeg er ikke sikker.
- Jeg kan ikke lide det her.

Du maser et problem ind i min hjerne, og
så æder de frygtelige muligheder mig op.

Det er ikke frygteligt, kære Anne.
Det drejer sig blot om penge.

Penge?

I regnskabet har jeg fundet store summer,
som er gået til Marlborough, -

- men som ikke
kan ses afspejlet i hærens udgifter.

Pengene er forsvundet. Skal jeg bede om,
at de returneres? Diskret?

Siger du, at Sarah gav ham penge?
- Det ser sådan ud.

Omkring 7000.

Det ville hun ikke gøre.

Det er bare ...
- Det ville hun ikke.

Jeg kan naturligvis tage fejl.

Tallene er helt svimlende
og uforudsigelige som mennesker.

Nogle gange stemmer det hele
i andet eller tredje forsøg.

Der er en simpel forklaring,
som jeg ikke kan se.

Vi vil forvise tanken fra vort sind.

Skal vi gå en tur i haven med børnene?

Nej. Tak. Jeg må hvile mig.

Gå bare.

Satans!
Satans! Satans! Satans!

Satans!

Jeg skal lægge det tilbage.

Forsvind.

... taknemmelige ven ...

Marlborough er i Southampton.

Deres Majestæt ...
- Der var kun få breve i dag.

Ja. Og situationen med Marlborough?

Han stjæler fra mig.
- Hvad?

Det er absurd.

Lady Abigail, er det ikke sandt,
at de har stjålet fra mig? Skadet os?

Jo.

Det står der, sort på hvidt.

Hun skal ødelægges og forvises
fra deres elskede England.

De er ikke loyale. De søger at skade os,
vort land og dronningen.

Deres Majestæt, tillad mig ...
- Nej!

Han bliver anklaget. De bliver forvist.
Jeg har talt. Ud!

Der kommer posten.

Pludselig føler jeg mig træt af England.
Måske skulle vi tage andetsteds hen.

Anne?

Min kære Anne?

Lad os få dig op at sidde.
- Hvor vover du at røre dronningen!

Undskyld.
- Jeg bad dig ikke tale.

Gnub mit ben.

De bør lægge Dem ned.
- Tal kun, når du bliver tiltalt.

Jeg er svimmel. Jeg har brug for
noget at holde fast i.

www.DanishBits.org

Oversættelse: Jesper Buhl
Scandinavian Text Service 2018