Original subtitles

Byens porte er lukkede.

En eskorte henter broder Domenico og Savonarola på klostret.

Din eskorte venter dernede. Så begynder ildprøven.

-Du kan stadig trække dig. -Jeg frygter ikke døden.

Men jeg troede, at jeg skulle dø for sværdet og ikke for ilden.

Paven vil have, at jeg overlever-

-uden at Savonarola triumferer.

Kan du det?

-Francesco. -Du bad om at tale med mig.

Ja.

I går vågede jeg for alteret i kirken.

I de stille timer talte Sankt Frans til mig.

Sankt Frans? Hvad sagde han?

Han spurgte, hvorfor slaget om Firenze ikke var mellem florentinere.

Han spurgte, om franciskanerne er mere troende end dominikanerne.

Sankt Frans vil have, at I beviser det.

Hvordan?

Kardinal Borgia...

-Jeg tager din plads. -Savonarola nægter.

Broder Domenico tager jo hans plads.

Barnet blev stjålet fra Adriana de Milas hjem for et døgn siden.

-Ja, Eders Hellighed. -Hvad har du fundet?

-Intet, Eders Hellighed. -Jeg foreslår, at du anstrenger dig.

Ved Lucrezia det?

-Hvordan tager hun det? -Ja...

Hendes bror skal brændes, og hendes søn er forsvundet.

Hun er utrøstelig.

Rejs dig, Herre, og send dine fjender bort.

Rejs dig, Herre, og send dine fjender bort.

Rejs dig, Herre, og send dine fjender bort.

Rejs dig, Herre, og send dine fjender bort.

Lad Hans modstandere flygte.

Som røgen hvirvler bort, må han forsvinde.

Som voks smelter for ilden, forgår de onde for Gud.

Rejs dig, Herre, og send dine fjender bort.

Broder Domenico leder gudstjenesten.

Vi tillader ikke, at i brænder Frelseren.

Du bestemmer ikke, hvad Domenico gør.

-Gå ad helvede til, din kætter. -Rør mig ikke.

Du skal brænde i denne verden.

Jeg er rettroende.

Jeg er pavens søn. Jeg gør det. Jeg leder gudstjenesten.

Indtag jeres pladser.

Bøj jeres hoveder og bed i den almægtiges nærvær.

Den, som overlever flammerne, har bevist sin tro.

Rejs dig, Herre, og send dine fjender bort.

Den regn, der forbandede Rom, har nu døbt Firenze.

Kardinal John Morton, ærkebiskop af Canterbury-

-kansler til Henrik VII-

-Englands, Irlands og Wales konge.

Velkommen til Rom. Vi håber, at du nyder byen.

Hvis jeg bare kunne forlade London for dette skønne land.

-Englænderne elsker vist Italien. -Det er maden.

I har gnocchi og ravioli. I England har vi bare får.

Hvad fører dig hertil, ud over pastaen?

Kong Henrik sværger jer loyalitet.

Hans søn, Henrik, hertugen af York-

-anmoder ydmygt om Lucrezias hånd.

Hans førstefødte, Arthur, er vel trolovet med Caterina d'Aragona?

-Det passer. -Og Arthur er vel tronfølger?

Henrik er jo kun tre år.

Ligesom Arthur, da han blev trolovet.

Vi vil vise vor dybeste hengivenhed for kong Henrik.

Giv ham dette sværd som symbol på kampen mod tronprætendenter.

Vi vil overveje hans gavmilde tilbud angående Lucrezia.

Tudor er bange for, at kronen skal falde af hans hoved.

Jeres datter burde gifte sig med en italiener og forene halvøen.

-Som Alfonso di Calabria. -Jeg foretrækker en anden Alfonso.

Alfonso d’Este ville være god.

For sent. Han er lige blevet gift med min kusine.

De er på vej til Rom med fætter Giovanni og hans hustru.

Begge par søger pavens velsignelse.

Er Giovanni allerede blevet rask?

Agapito er her.

Agapito Geraldini, sekretær for-

-kardinal Cesare Borgia.

Hent Lucrezia.

Eders Hellighed.

Jeg har en rapport fra Borgia i Firenze.

-En regnstorm? -Gud har humor.

Florentinerne tror nu, at Savonarola kan alt.

Det kryb slipper altid fra os.

Cesare tror åbenbart, munken har Gud med sig.

Agapito, hent kardinal Lanzol.

"Alle ved, at Herrens navn ikke er spredt med våben, men af fiskere."

Men Savonarola her væbnede vagter.

"Den, der trodser mig, trodser Gud."

Han ser sig selv som Kristus. Han er selv den mest forfængelige af alle.

Han ser ikke, at hans højmod gør ham sårbar.

Er det højmod eller sand retskaffenhed?

Korsfæstede præsterne ikke Kristus?

Savonarola begår ikke simoni, hor eller mord.

Ikke endnu. Men alle sjæle kan korrumperes.

Fætter, hvad gør du her?

Hilser man sådan i Firenze?

Min far tror ikke, jeg kan klare Savonarola.

Hvorfor tvivler han på min loyalitet?

-Nej. Paven... -Dit nærvær beviser det.

Jeg er ikke dum.

Kom ikke nærmere.

Paven vil have Savonarola tavs eller bandlyst.

Hvis munken ikke ændrer sig, må han dø.

Jeg ser nu min plads i Guds plan. Jeg er en farisæer.

Til det behøver jeg ikke jeres hjælp.

Pavegarden leder efter din søn.

Hvorfor? Så du kan sende ham væk igen?

Mit barn er ikke mit.

Vi sendte ham væk for din skyld-

-så du kan ses som jomfru og kan gifte dig.

Prins Henrik af England har anmodet om din hånd.

-Og du befaler, at jeg gifter mig? -Nej.

Vi, jeg, vil vide, hvad du føler om forslaget.

Anmodningen.

Hvorfor gør du, som om jeg har noget at sige?

Jeg lader ikke som om. Da du var barn, traf jeg beslutninger for dig-

-men nu er din rolle ligeså vigtig som Cesares.

Cesare skal ikke giftes med ukendte.

Vi beder Cesare om et større offer end at gifte sig.

Alfonso di Calabria tror, at vi er trolovede.

Han skal have en prinsetitel.

Bisciglie er ingenting.

Henrik Tudor giver os England, Irland og Wales.

Jeg ønsker også at vide, hvad jeg egentlig føler.

Savonarola.

Savonarola, åbn døren.

Savonarola.

-Før mig til munken. -Du er modig at komme alene.

Luk ham ind.

Du har jo en halv hær her.

Jeg er hyrde, ikke får. Jeg vil ikke føres til slagteren.

Nej, du går med hovedet højt.

Jeg gætter på, at paven forbyder mig at prædike-

-og er klar til at "overtale" mig?

Ellers bliver du bandlyst eller værre.

Bare rolig, Salviati.

Jeg beder dig. Tving mig ikke.

Beder du mig? Din uvidenhed er beklagelig.

-Det er Gud, der er nådig. -Du vælger at skabe uro.

-Du kan ende det. -Gud styrer mine handlinger.

Han bestemmer. Ikke vi to eller en korrupt pave.

Han er dog pave. Det er du ikke.

Men du står ved korsvejen?

Hvem elsker du mest? Gud...

...Rodrigo Borgia...

...eller dig selv?

De, som ville lugte røgen af vort brændende kød-

-blev skuffede, da Gud lod sin vilje falde i form af små dråber regn.

I kan spørge, hvorfor mine kristne brødre-

-er fast besluttede på at bekrige mig.

Det er, fordi jeg vover at sige til en falsk pave-

-at jeg håber, at jorden deler sig og sluger ham.

Verden drukner i de uskyldiges blod.

Og dog løfter du og dine svin til præster ikke øjnene-

-for jeres ansigter er begravet i Roms trug.

Lad mine ords glød brænde sig ind i Antikrists ører.

Lad mine ords glød brænde sig ind i Antikrists ører.

Han har lige dømt sig selv.

Lad mine ords glød brænde sig ind i Antikrists ører.

Alfonso d'Este og Anna Maria.

Giovanni Sforza og Ginevra, Gud velsigne jer. Amen.

Mine gæster, jeg vil udtrykke min taknemlighed-

-over for pave Alexander for den her storslåede fest.

Jeg beder jer hæve glasset for min familie, Anna Maria og Giovanni-

-og deres fantastiske ægtefolk, Alfonso og Ginevra.

Salute.

-Hvad er der i vejen? -Der er langt hjem til mor.

-Du kan sove i dit værelse her. -Far...

Jeg forstår.

Du vil ikke være ved din eksmand og hans brud-

-eller Alfonso, som du flirtede med, og hans nye brud.

For du er alene.

Giovanni og Alfonso sloges næsten om mig.

Nu er jeg mindre værd end en tom vinflaske.

-Forstår du, hvorfor jeg ikke trives? -Kom.

-Jeg vil i seng. -Lige om lidt.

Giovanni, din hustru er så smuk. Er du ikke enig, Lucrezia?

Tak. Familien Gonzaga er gode ved mig.

-Det gælder også din hustru, Alfonso. -Du er smuk, Anna Maria.

Værsgo. Værsgo.

Vi er ikke tilfredse, før I går fulde, tykke og glade i seng.

-Nu kan du gå. -Hvorfor ydmyger du mig?

Tværtimod. De behøver ikke vide, hvad du føler inderst inde.

Vær din egen bedste allierede.

Har du tænkt mere over Henrik Tudors frieri?

-Savonarola lytter ikke. -Han er jo gal.

Mine mænd ved, hvordan man overtaler...

Jeg vil tale alene med Niccolo.

-Vi er din familie og dine venner. -Du er frem for alt min fars spion.

Gå.

Savonarola er utroligt hårdnakket.

Han beder om, at Firenze mærker pavens fulde vrede.

Paven vil bandlyse alle florentinere.

Maximilian skal føre tyskere gennem Alperne.

Hvordan kan Savonarola prædike om moral-

-når han vil ofre sit folk for sin magt?

Jeg gentager: Alle kan korrumperes.

-Du synes nok, jer taler for frit. -Sig, hvad du vil.

Du virker til at være resolut af natur.

Hvis munken var en anden, var han nok død nu.

-Hvorfor tøver du? -Jeg ser Gud i ham.

-Skal jeg dræbe Gud? -Det er teater, ikke guddommelighed.

Jeg behøver bare at miskreditere ham.

Få ham til at indrømme bedrag.

Hvis han indrømmer, at han ikke har Gud med sig, vil folket hænge ham.

-Han indrømmer ikke løgn. -Hvis Soderinis mænd overtaler ham.

Jeg udsætter ingen for tortur. Jeg har selv lidt.

Og ingen anden må gøre det. Jeg har læst Thomas af Aquinas.

Aquinas? Flosklernes skytshelgen?

"En god prins er også moralsk god."

-Griner du af moral? -Nej, af fantasier.

Aquinas så ikke virkeligheden.

Se dig omkring. Italien er et blodbad uden ende.

Gør du som andre prinser, der kommer og går som månen?

Min familie må holde orden-

-men jeg tror mere på munken end på min egen far.

-Det gentager jeg ikke. -Jeg tror Savonarola.

-Men han vil dø martyrdøden. -Så har du rene hænder.

-Som Pontius Pilatus. -Du må ikke være så ekstrem.

Det er godt at have moral, men man må også kunne være ondskabsfuld.

Giovanni, hvor vover du at komme her?

-Mit hjerte vil have fred mellem os. -Dit hjerte behøver en kniv.

-Hvorfor sårer du mig? -Gør jeg?

Du løj og sagde, at jeg bedrev hor med min egen far.

Du tvang mig til at sige, jeg var impotent.

-Mit hjerte... -...er dybt som en vandpyt. Gå.

-Jeg elsker dig stadig. -Gå til din hustru.

Alfonso.

-Fik du mine breve? -De er altid på mig.

Jeg har læst dem så ofte, at de næsten er gennemsigtige.

Hvordan kunne du gifte dig med hende?

-Jeg skulle. -Du skulle sige nej til andre.

-Glemte du, hvad du lovede? -Slet ikke.

Du er altid i mine tanker.

Det var min skyld, at vores kærlighed falmede. Tilgiver du mig?

Jeg elsker dig.

Men så længe din hustru er der, er du ikke velkommen hos mig.

Gå til din hustru.

Mit hjerte lever igen.

Alfonso gør Lucrezia mere fortvivlet-

-end hendes søn forsvinden.

-Hvad antyder du? -Det var bare en observation.

Lucrezia er forvirret. Hendes søn er nu hendes bror.

Alligevel burde hun være bekymret.

Da hun troede, Cesare skulle dø, var hun ulykkelig.

Cesares ånd bekymrer mig mere end hans krop.

-Nyder du det stof? -Nyder? Nej. Det er medicin.

Må jeg prøve?

-Det ødelægger vinens smag. -Alligevel...

-Du arbejder sent. -Jeg arbejder, når jeg er inspireret.

Inspireret af Gud?

Af mig selv.

Nå ja, en kunstner må være opslugt af sin egen verden.

Det er en kunst at eksistere. Ens indre kraft kan gøre en mægtig.

Ellers bliver man svag i ånden.

-Du bærer ikke Savonarolas hvide tøj. -Nej.

Jeg tror ikke på konformisme eller på Helvede.

Hvad tror du på, ud over dig selv? Marmoret her?

Jeg beundrer dem, der får det hertil.

Beundrer du store mænd som Savonarola eller paven?

-Politik er uinteressant. -Politik styrer dit liv.

Skatten for dit værktøj og vejene, der fører marmor hertil.

-Savonarola siger, hvem du må elske. -Nej.

Jeg er mester over mit hoved, mit hjerte og min pik.

Ingen mand kan dømme mig.

Og dog gør de det.

Så gør jeg noget skandaløst...

Jeg må også være skandaløs.

Gud sendte sin søn til Jorden for at redde os fra lidelsen.

Men Savonarola tror, han ved bedre end Gud.

Han mener, at man kun kan tjene Herren gennem lidelse.

Fornægt jer selv Guds gaver.

Hvis I ikke kan det, er I onde og dømt til at ende i Helvede.

Hvorfor er det ondt at ønske due til børnene og ikke gammelt brød-

-eller at klæde sin hustru i silke og ikke sækkelærred?

Gud skabte os i sit billede.

Når vi vil gøre livet bedre for vores familie-

-vil vi bare Hans bedste.

Vi fejrer Skaberens gavmildhed.

Savonarola mener, de verdslige problemer ikke interesserer Gud.

Kristne venner...

...jeg ser ikke syndere foran mig.

Jeg ser Guds levende børn.

Han føler jeres håb, ønsker og prøvelser.

Accepter jer selv og jeres verden.

Så tager I også frelsen til jer.

Kast jeres lænker bort og lev jeres liv uden skyld og skam.

Rodrigo Borgia, du er en vederstyggelighed.

Stanken fra din horekirke er afskyelig.

Den, som forsøger at gå mod Guds vilje-

-om det er en tyran eller hans søn på vej mod samme skæbne-

-så skal han være for evigt dømt af Herren.

-Er det her din fars ønske? -Ja.

Er det også dit ønske?

Her er din bekendelse. Læs.

-Får jeg ingen rettergang? -Det her er din rettergang.

Med jer som mine dommere?

-Finder du det morsomt? -Ja.

Der er altid noget mørkt bag de latterligste scener.

Savonarola, du er anklaget for følgende:

Et: Kætteri.

Du har gentagne gange misbrugt kirken. Benægter du det?

Ja. Det er manden i Vatikanet, jeg talte imod, ikke Kristi kirke.

To: Dine påstande om Guds syner skal snyde folk.

Du bedrager uskyldige for at få anseelse og magt.

I holder den her rettergang, men kalder mig en bedrager?

Jeg er ingen bedrager. Jeg er ingen bedrager.

Tre: Ildprøven. Du begik helligbrøde ved at sende Domenico...

-Har I anholdt ham? -...sende Domenico i flammerne.

Var hostien indviet?

Var hostien indviet?

Nej.

-Han lyver. -Jeg lyver ikke.

Domenico svor på Bibelen, at den var velsignet.

Vil du gøre det?

Jeg lyver ikke. Jeg lyver ikke.

Vi fortsætter, når du vil bekende.

-Jeg lyver ikke. -Kom med op.

Jeg kan ikke skjule mig for det, jeg har påbegyndt.

Min ånd er stærk. Min krop er...

Vi takker for jeres venlighed.

Vi åbner gerne vores hjem og hjerte for jer, når I besøger os.

Gode Gud, mit ben.

Før ham ind. Hent benbrudslægen.

-Jeg sørger for, han bliver plejet. -Ja, gør det.

Dine tilhængere vover ikke at vise sig her.

-Du er alene. -Jeg er alene.

Bekender du?

Op.

Stop. Jeg beder jer. Hold op med at plage mig.

Er du villig til at bekende?

Ja, hvis I stopper.

Torter mig ikke mere.

Gud, min tid er kommet.

Bekender du at organisere en illegal bevægelse-

-der samler våben for at udføre sine mål?

-Nej. -Bekender du dig som kætter?

Stil din far, paven, disse spørgsmål.

Kommer dine visioner ikke fra din tørst efter magt og ikke Gud?

Nej, Herren er med mig.

Hejs ham op.

Bekend, så slipper du for smerten.

Min smerte er intet mod, hvad du vil føle i dit hjerte.

Jeg skal bekende for at ende din lidelse, ikke min.

Hvor vover du at dømme mig? Du tager fejl, broder.

Jeg kan høre dig skrige til dommedag.

Hejs kætteren op.

Jeg beder jer om at stoppe.

Bekender du at have organiseret en illegal bevægelse?

Ja.

Jeg bekender. Jeg er skyldig.

Gud...

Jeg har fornægtet dig, Gud.

Jeg er en svag og ængstelig mand.

Jesus, hjælp mig.

Denne gang har jeg fejlet.

Du, Borgia, lider for rigdom og magt.

Hvis jeg må lide, gør jeg det for sandheden.

Jeg tager min bekendelse tilbage.

Jeg tager alt tilbage, jeg har sagt.

Fascinerende. Hvad kom du på huden?

Matrem og læge-kulsukker for at hjælpe helingen på vej.

Du må ikke bevæge dig, før leret er tør.

Hvor længe skal han have det?

-Jeg kommer tilbage om 30 dage. -Det går ikke.

Hvis han bevæger sig, bliver han halt.

-Tak, fordi du kom. -Min stakkels elskede.

-Tag til Ferrara. -Hvorfor skal hun det?

Min bror, Ludovico, er på vej til Alfonsos far.

-Det har været planlagt i måneder. -Du skal være der.

-Jeg har det godt her. -Ingen passer dig som din hustru.

Jeg kan ikke måle mig med dig, men Alfonso skal intet mangle.

Ja. Familien Borgia er kendt for sin gavmildhed.

Min elskede, du må styre husholdningen nu, hvor jeg ikke kan.

Du er så smuk.

Det her er din bekendelse.

Jeg kan næsten ikke se, eminence.

Jeg har grædt over mine synder.

-Vil du læse det? -Du husker vel, hvad du har bekendt?

Han har ret til at bede om det.

"Jeg har forrådt Gud. Jeg er en ond synder-

-dømt til at tilbringe en evighed i Helvede."

Jeg ville bare høre dig sige det.

-Skriv under. -Det ville jeg gerne.

Men jeg kan ikke bevæge min arm.

Kan du skrive under for mig?

Du spurgte, om jeg elskede Gud, Rodrigo Borgia eller mig selv.

Hvordan kan jeg elske Gud, som, hvis han findes-

-har svigtet dig?

Du har svigtet din fader.

Savonarola har underskrevet.

Nu må du underskrive hans dødsdom.

Er alt, som det skal være?

Det er ikke lettere at dræbe med en pen end med et sværd.

Du har sendt mange mænd i døden.

Men ikke ham her.

Er de væk?

Jeg har dig for mig selv i en måned.

-Hjælp mig af med den her. -Nej. Du må virke skadet.

Så kan vi omgås hemmeligt i fred.

Lås døren.

-Løft op i kjolen. -Alfonso...

Løft op i kjolen.

Højere.

Højere.

Dril mig ikke.

Over maven.

Kom her.

Du er så smuk.

Skal jeg tro det? Du sagde det samme til din hustru.

Sov, lille Laura.

Ja?

Jeg kom med mere vitriololie til paven.

Stil bare flaskerne et sted.

Undskyld...

Pavens indtag af olien bekymrer mig.

Jeg holder øje med ham.

I syndige bedragere fordømmes hermed-

-som kættere og skismatikere-

-og foragtere af pavestolen.

I fratages hermed de redskaber, I fik af Gud, da I blev præsteviede.

-I er ude af den sejrstolte kirke. -Millitant.

Ikke sejrstolt. Det har du ikke kontrol over, lakaj.

Gud svigter os ikke, Borgia.

-Vi svigter ham. -I dømmes til døden.

Undskyld mig, broder. Hvis jeg havde tiet, kunne vi have undgå det.

Du traf den beslutning, som Gud ville have.

Vi ses snart i Himlen.

Jeg dør gerne for den, som så gerne døde for mig.

Herre...

I dine hænder overgiver jeg min ånd.

Borgia?

Jeg hører Guds stemme. Han forbander din familie.

Din far, din søster, din fremt...

Nå... Gud har endelig bedt Savonarola om at holde op.

Ingen må tage hans aske. Smid den i Arnofloden.

-Hvordan går det med Alfonso? -Han sover.

Og hans hustru?

Hun er rejst til Ferrara.

Du dirrer jo som et espeløv.

Jeg vil ikke...

Jeg vil ikke giftes med Henrik Tudor.

Han er tre år gammel.

Jeg kan ikke gifte mig med et barn, når min egen søn er borte.

Jeg gifter mig med den, du finder værdig, men lad ham være en mand.

En italiener.

Kom, mit barn.

En forfader til familien Pazzi kom hjem med en sten fra Kristi grav.

Traditionen i Firenze byder, at al ild slukkes påskelørdag.

Til påske, under midnatsmessen-

-tænder en beboer en flamme med den sten og tænder duen.

Så vækkes folkets hjerte på ny ved hjælp af dens ild.

I år er jeg blevet udvalgt til at tænde gnisten.

Det gør jeg i ydmyghed. Pax vobiscum.

Pax vobiscum, Cesare.

Guds fred interesserer mig ikke længere.

Simon Terp www.broadcasttext.com