Original subtitles

Vend dig om, hustru.

Charlotte og Valentinois ligner hinanden. Milde og k�rlige.

Her kan man leve livet med fred i hjertet og sj�len.

Ikke hvis man er en Borgia.

-Bliver du ikke tr�t af at se mig g�? -F�rst, n�r Gabriel kommer.

Og bl�ser i sit horn.

Du falder.

Gr�kerne havde et ord for absolut gl�de:

Ataraxia, at v�re fri fra problemer og distraktioner.

Du har tabt, Charlotte.

Jeg tager mine st�vler tilbage.

N�r en mand er fri fra alvorlig lidelse og euforisk gl�de.

N�r han er helt stille.

Da kan han blive salig.

Man m� kunne se, hvor kraftigt et angreb er.

Et h�rdt slag skal pareres med kraft.

Men nogle gange svinger angriberen svagt for at lokke en parade frem.

S� kan han udnytte jeres energi til egen fordel. S�dan her.

Agapito har vist et vigtigt princip:

Hvis man kender sin fjende og sig selv, vinder man mange kampe.

Hvis man kender sig selv, men ikke fjenden, vinder man halvt s� mange.

Hvis man hverken kender fjenden eller sig selv, vil man d�.

�v p� at angribe og forsvare med forskellig kraft.

Det er overraskende, at de s� let accepterer en italiensk herre.

Is�r n�r han h�ver skatten.

Jeg bruger pengene p� at forbedre deres liv.

For en uge siden var de arbejdsl�se, og nu f�r de en mening i livet.

-De sl�s for familie og konge. -Og for Il Valentino.

Hvad stirrer I p�?

Hvorfor stirrer I p� ham?

Hans far har sagt, at du var en Gud, f�r du kom hertil.

Hvem er jeg nu?

Aldrig har de v�ret s� bange.

De havde ret. Du var en gud, om end en gal en.

Du er lykkeligere som menneske.

Og mere ordin�r.

Hvad er det seneste sladder fra Vatikanet?

Jeg har svoret at tie om, hvad jeg h�rer.

Jeg har h�rt, Cesare br�d lansen otte gange p� sin bryllupsnat.

Jeg h�rte, at Cesares afrodisiakum viste sig at v�re aff�ringsmiddel.

Han st�nnede ikke af lidenskab, men p� toilettet.

Lucrezia har beordret Goffredo tilbage til Squillace.

Og han har Alfonso di Calabria med.

-Afskyr de ikke hinanden? -Jo?

Hvorfor sendte Lucrezia sin mand med?

Lucrezia ved ikke, om d'Este eller di Calabria er far til hendes...

...barn. Har du det d�rligt?

-Silvia? -Barnet...

-Mit liv er fuld af overraskelser. -Det er en s�rlig gave.

Dit nye moderrum. Her vil Firenzes bedste kunstnere-

-f�lge dine ordrer, s� du kan f�de i et fantastisk rum.

Fra nu af... vil dit barn v�re din verden.

Jeg har allerede Giovanni.

Lige som jeg finder mit rigtige jeg, mister jeg det.

M�nd s� op til mig, men nu ser de ned.

For dem er jeg en mave, et �kelt hul, som de fylder med deres lyst.

Jeg forst�r dig.

Men lovede paven ikke, at du ville blive guvern�r i Spoleto igen?

-M�nd lyver. -K�re s�ster.

Ogs� kvinder lyver.

I syv m�neder har jeg angret, at jeg l�j for dig.

Jeg sagde, at jeg var ufrugtbar, men jeg ved, hvordan det er at have barn.

Jeg har en s�n.

Han hedder Aurelio og er 14, snart en mand.

-Har far m�dt ham? -Nej.

Jeg sendte en besked, men han svarede med tavshed.

Vores familie er v�rre end Medea.

Skal du ikke sp�rge, hvorfor jeg l�j?

Hemmeligheder er kvindens rustning.

Men hvorfor indr�mmede du s� nu?

Vores k�rlighed skal v�re betingelsesl�s.

S�stre skal aldrig have hemmeligheder.

Iustitia est caecus. Hans Hellighed Alexander VI-

-sammenkalder den apostolske signatur.

Kardinal Farnese pr�senterer dagsordenen.

Jeg, Alessandro Farnese, kirkens skatmester-

-bekr�fter, at kirkestaterne Rimini, Pesaro, Forli-

-Imola, Sermoneta, Urbino, Camerino og Faenza ikke har betalt skat.

Kardinal Carafa l�ser anklagen.

Jeg, Oliviero Carafa, primus inter pares-

-anklager guvern�rerne af de f�rn�vnte stater for h�jforr�deri.

Det kr�ver en enstemmig beslutning.

Bifald?

Vent.

Hvis guvern�rerne d�mmes, bliver der krig.

-Jeg beder om t�lmodighed. -Vi har v�ret meget t�lmodige.

Men hertugerne udnytter det. Vi m� sl� til med styrke.

Jeg beder om s�rbehandling for Caterina Sforza-Riario.

-Fordi hun er din f�tters enke? -Jeg t�nker p� hendes s�n.

Han arver Imola og Forli, men Caterina ignorerer sine pligter.

-Drengen er uden skyld. -Hun b�r opgive provinsen.

Hun b�r atter v�re kvinde.

Hun er ingen kvinde, men en kriger.

-Hun k�mper, hvis hun skal. -Hun m� komme til Rom med sin s�n.

Pesten har ramt Imola. Hun kan ikke g� ud.

Caterina kommer. Hun kender ingen frygt.

Det g�r vi heller ikke. S� hvordan stemmer du, vicekansler?

Bifalder du?

Eller g�r du mod vort hellige form�l?

Guvern�rerne erkl�res hermed for skyldige.

Medmindre de kommer til paven og beder om tilgivelse.

M�det h�ves. Iustitia est caecus.

Riario-Sansoni har ret i en ting:

Krig er uundg�eligt.

-Har Cesare f�et vort brev? -Han f�r det i aften.

K�re Charlotte...

Jeg burde v�re verdens lykkeligste mand.

Men navnet Borgia er en forbandelse.

Den seneste m�ned har jeg levet i forn�gtelse.

Men sommeridyllen er slut.

Min forbandelse er atter v�gnet.

Jeg kan ikke hvile, f�r jeg har fundet min sk�bne.

Charlotte, sig til mig, at jeg ikke m� rejse.

Jeg ved, at du elsker mig, Cesare.

Men det tilfredsstiller dig ikke.

Og jeg elsker dig s� h�jt-

-at jeg ikke vil bede dig v�re nogen, du ikke er.

Jeg overgiver dig ret til mine franske besiddelser.

Du vil v�re, du er, min j�vnbyrdige-

-og jeg lover at vende tilbage for at blive gammel med dig.

Og jeg vil hver dag bede for, at l�ftet opfyldes.

Men inderst inde ved jeg, at vi aldrig vil se hinanden igen.

Jordemoderen er kommet.

Hvad laver du? Silvia burde ligge i sengen.

Vi har ikke �ndret hendes testamente, siden Pier Luigi blev f�dt.

-Jeg hj�lper dig. -Jeg har det fint.

Hvad nu? Alle b�r have et testamente.

Silvia er allerede t�t p� at f�de efter bare fem m�neder.

Du skal berolige hende, ikke f� hende til at t�nke p� d�den.

Du burde fokusere p� dit embede.

Din s�ster og jeg er der for Silvia.

N�r jeg arbejder, skal jeg komme hjem, og nu vil du have mig v�k.

Jeg bliver konstant sendt frem og tilbage.

Den mest kristne konge, Hans n�de Cesare Borgia-

-hertug af Valentinois, greve af Diois, herre af Issoudun.

K�re hertug af Valentinois et cetera...

-Hvad skylder vi �ren? -Din storhedstid begynder.

-Vi drager mod Milano. -Nej. Ikke endnu.

Nu igen? Du underskrev aftalen med Venedig i morges.

De standser tyskerne. Og du har givet mig lov til at tage din h�r med.

Astrologen m� finde en passende dato.

Af dine undskyldninger er det den ringeste.

-Stjernerne stoler nok ikke p� mig. -Jeg stoler p� dig.

Men du er bange for at havne i en f�lde.

Tropperne adlyder mig. N�r jeg erobrer Milano-

-kan jeg vende soldaterne mod dig.

Det sagde du ogs�, Georges.

Vis, at mine r�dgivere tager fejl.

Jeg leder nu 300 p�lidelige m�nd fra Valentinois.

Jeg erobrer Milano til dig alene med mine egne m�nd.

N�r din h�r kommer, er de udhvilede og i overtal.

S� udg�r jeg ingen trussel mod dig.

Vil du indtage Milano med 300 bondedrenge?

300 bondedrenge opl�rt af Cesare Borgia.

Hvis jeg g�r med til din plan-

-sender jeg dig sikkert i d�den.

Jeg vil ikke miste dig, mon ami.

Bare rolig.

Jeg vil v�re som dit emblem, et hulepindsvin.

Mine pigge gennemtr�nger vores fjender-

-og s� vil jeg give dig Milanos krone.

Jeg tror dig.

Jeg tror p� dig.

G�. P�begynd et �refyldt sejrstogt.

-Jeg tager med dig, Cesare. -Nej...

Kun for at tilbyde dine m�nd �ndelig tr�st.

Hvem er vel bedre til det end du, Giuliano?

Tror du, at du overlever det her?

Jeg blev f�dt nu, ikke for 100 �r siden eller om 100 �r, af en �rsag.

Lad os finde ud af, hvad �rsagen er.

Lucrezia, hvad g�r der af dig?

Du er som befriet.

Da mi basia mille...

Jeg vil ikke give dig tusind, men et sidste kys.

Vi vil aldrig mere r�re hinanden.

Fordi du er med barn?

-Delvist. -Vores barn.

-T�nk ikke det. -Elsker du di Calabria?

Han vil forbedre sig, og han har mere brug for mig end du.

-Og hans sidespring? -Jeg har tilgivet b�de ham og dig.

-Jeg er heller ikke uskyldig. -Vores k�rlighed er uendelig.

Hans lyst er ikke v�rd at tilgive.

Derfor er det kristent at tilgive ham.

I Spoleto l�rte jeg, at hver tilgivelse-

-erstatter hadet i mit hjerte med noget helt utroligt.

Tag til Ferrara, Alfonso. Rejs hjem til din hustru.

Glem mig.

Og tilgiv mig, hvis du kan.

Ottaviano Riario, hertug af Imola og Forli.

Caterina Sforza-Riario, regent.

Ottaviano Riario, vor elskede guds�n.

-Vi hilser dig. -Eders Hellighed.

Vi har meget at dr�fte. Din mor kan g�.

Jeg regerer i min s�ns sted.

-Stil jeres sp�rgsm�l til mig. -Nu er vi forvirrede.

Ottaviano blev udpeget til guvern�r af Forli og Imola-

-af Innocens VII.

Du skulle regere, til han blev myndig.

Ottaviano ser myndig ud, s� vi taler med ham.

-I har ingen... -Hellige fader...

Caterina og Ottaviano er kommet for at vise deres velvilje.

Vi er velvillige over for den retm�ssige arving.

Du er anklaget for h�jforr�deri.

Hvor vover I at anklage os for h�jforr�deri?

-V�r stille, kvinde. -Du kan selv v�re stille.

...katalaner.

Vor t�lmodighed har en gr�nse.

Ottaviano b�r frygte...

Frygte hvad?

Du er en dekadent og impotent mand, som kun elsker sin Farnese-hore.

Er du ikke en hore?

Du har besudlet mange madrasser. Vi kaster dig i Tiberen.

Ikke nu.

Af respekt for din afd�de mand f�r du en dag til at betale skatten.

Hvis vi ikke f�r dukaterne i morgen, vil du opleve en ny slags helvede.

Forsvind fra vort �syn.

Borgia skal f� sine m�nter, og dem kan han tage med sig i graven.

Vi kan ikke myrde paven, mor.

Da jeg var 13, blev min far stukket ihjel.

Din far blev myrdet og smidt ud af et vindue af en folkem�ngde.

Du og jeg s�, hvordan min sidste mand-

-min flotte Giacomo, blev myrdet.

Tror du, at jeg bet�nker mig ved at myrde paven, og s� endda en Borgia?

Cesare truer vores f�tre i Milano.

Rodrigo Borgia truer vores styre over Imola og Forli.

Vores familie er nu afh�ngig af dig.

Jeg spiller syg, og du rider hele natten til Forli-

-for at hente min l�ge og tro tjener, Lorenzo Bassi.

Bassi fors�ger at kurere pesten og tager pr�ver af de smittede.

Bed ham h�lde smittet blod p� pengene.

Bassi skynder sig hertil og giver mig dukaterne.

Inden l�nge er Borgia et stinkende lig.

Bassi. Det er godt at se dig igen.

-Har du information om Forli? -Et mordfors�g.

Caterina bad mig smitte m�nterne med pest for at smitte paven.

Hvis paven r�rer en eneste dukat...

-S� ser han ikke solen st� op. -Stil kisten p� bordet.

Vagter, nu anholder vi Caterina Sforza-Riario.

-Hvordan kunne Caterina flygte? -Hun har jo boet i paladset.

-Hun kender alle l�ngange. -Eller ogs� hjalp en sl�gtning hende.

Jeg har ikke fors�gt at forgifte jer. Jeg havde intet med sagen at g�re.

Familien Sforza volder altid problemer.

Fort�l Cesare, at n�r han har erobret Milano-

-skal han komme til Rom til et krigsr�d.

Hun vil fortryde, at hun ville g�re Kristi stemme tavs.

Min s�n vil erobre Forli f�rst.

Far, vi m� tale sammen, alene.

Gacet, find ud af, hvor mange penge vi kan afs�tte til Cesare.

Vicekansler, bed for de snart forsvundne Sforzas sj�le.

Ja, Lucrezia?

-Elsker du mig, far? -Min k�rlighed til dig er gr�nsel�s.

-G�lder det alle dine b�rn? -Ja.

S� tal med Isabella.

Jeg vil ikke vide, hvordan du traf den kvinde, men hun er ingen Borgia.

-Hun er ogs� din datter. -Hun er intet for mig.

N�vn hende aldrig mere.

Jeg ved, hvad der virkelig driver dig.

Det er ikke magt, penge eller Gud.

Det er familien. Du vil have, vi skal v�re en familie-

-men det er det eneste, vi aldrig har v�ret.

M�rk dit eget k�d.

M�rk dit eget blod.

N�r du r�rer mig, r�rer du hende. Hvad har hun gjort?

Vi har travlt.

En efter en ser jeg familiens hemmeligheder. Det g�r jeg ogs� nu.

Her sl�r vi lejr.

Kontakt vores spioner i Milano. Jeg vil have oplysninger om deres h�r.

De har nok ogs� spioner blandt vores soldater.

Inviter br�drene Sforza til en samtale.

De vil se, at du ikke har mange soldater.

Pr�cis. Ascanio og Ludovico skal se mine bondedrenge-

-s� de kan skide i bukserne i frygt for, at den rigtige h�r kommer.

S�rgende og gr�dende moder, bed for os.

Sukkende og s�rgende moder, bed for os.

Beder du?

Man skal �re jomfruen dagligt ved at meditere over hendes smerter.

Jeg beder for dig, Giovanni og barnet, du b�rer p�.

-Du burde bede for min s�ster. -Laura?

Isabella. Vidste du, at hun har en s�n?

-Ja. -Hvorfor h�rer jeg alting sidst?

-Hun og far skal blive venner. -Du beder om det umulige.

-Hvorfor? -Hun knuste Rodrigos hjerte.

Jeg har ogs� knust hans hjerte.

Nej, nej, ikke s�dan her.

-Hvad har hun gjort? -Jeg lovede aldrig at fort�lle det.

-Min sj�l vil br�nde. -Det g�r den alligevel.

Mediter over Marias femte smerte.

Kortene er uden detaljer. Det er bare streger p� en side.

Den her nebbiolovin er s� t�r og parfumeret.

Pr�cis som du.

Hertug Ludovico Sforza og kardinal Ascanio Sforza afviser invitationen.

Som alle m�nd, der skjuler sig bag h�je mure.

De beordrer dig til at flytte dine tropper.

Maximilians soldater er p� vej for at unds�tte Milano.

Sikke en ussel l�gn.

Maximilian t�r ikke sl�s mod Frankrig, Venedig og mig.

Hans hj�lp m� de vente l�nge p�.

-Hvad er planen? -Jeg er effektiv.

Jeg vil ikke ofre en eneste mand. Sejr uden kamp er bedst.

Cesare, byen giver ikke op s� let.

Hvis Milanos herskere ikke kommer, vender jeg mig til folket i stedet.

Sammenkald handelslauget.

Paven vil vide, hvor mange penge vi kan bist� Cesare med.

Alessandro? Hvad er der med dig?

Hvad sagde du?

Jeg h�rte ikke, hvad du sagde.

Silvia og barnet...

-De er i fare. -Hvad g�r du s� her?

Tag hjem. Du er ikke til hj�lp, hvis du har tankerne et andet sted.

-Det er en stor �re... -Spar p� dit spyt.

Vi er her for at sv�rge troskab mod familien Sforza.

-Sikke en r�rende loyalitet. -Vi er loyale, fordi de skabte fred.

-Vi er ikke loyale mod krigsgale. -Det g�r godt for Milano.

Jeres katedral, universitet og smukke haver.

Jeg m� heller ikke glemme Castello Sforzesco.

Men medaljen har en bagside.

Al denne rundh�ndethed m� tynge dem, der betaler skat.

-I tr�kker et tungt l�s. -Kom til pointen, din slange.

Udm�rket.

Vi taler slanger imellem. Krigsgale og bedragere imellem.

-Giv os dit f�rste tilbud. -Jeg giver mit eneste tilbud.

Giv mig byens n�gler, s� s�tter jeg jeres skat ned.

-Med hvor meget? -50 procent.

Vent.

Det er ikke nok, katalaner. Du vil starte en krig, og krig koster.

Krig skaber formuer. I kommer til at tjene p�-

-at forsyne franske soldater med v�ben og forn�jelser.

Vi vil stadig have mere.

Mere?

H�r her, hvad der sker, hvis man siger nej til Cesare Borgia.

Han vil tilintetg�re jeres katedral og jeres universitet.

Han vil br�nde jeres smukke have-

-myrde jeres s�nner og voldtage jeres d�tre.

Koge jeres kroppe og bygge en ny katedral af knoglerne-

-tilegnet Cesare Borgia, katalaner.

-V�lg mellem d�d eller gl�de. -Jeg v�lger dig.

Cesare Borgia kommer til byen i den tredje time. Kom ud med n�glerne.

Da I er s� gr�dige, m� I bestikke Sforzas soldater med egne penge.

Cesare Borgia sender jer bort.

Hertug Cesare af Valentinois, p� vegne af Milano-

-overr�kker jeg byens n�gler.

-Og h�ren? -Har glemt navnet Sforza.

Det har jeg ikke. Hvor er br�drene?

Ludovico og Ascanio venter i kastellet, i fangehullet.

Eminence, det en forn�jelse at m�de dig igen.

-Skal du ikke pr�sentere din bror? -Borgia-svin.

V�r stille, Ludovico. Hvis du ikke omg�ende befrier os-

-d�r du for kejser Maximilians sv�rd.

Er det mine valgmuligheder?

-Hvad g�r vi, mens vi venter? -Jeg sagde jo, han ikke bliver bange.

Man l�gger altid ud med sv�rdraslen.

-Og s� tigger man? -Nej, argumenterer.

-Du skal ikke henrette os. -Overbevise mig...?

En dag kan du f� brug for vores svoger Maximilian som allieret.

Det ville besv�rligg�re det, hvis du henrettede os to.

Da jeg hverken kan befri jer begge eller henrette jer begge-

-kommer en af jer i eksil hos jeres s�ster.

Den anden bliver her, til han d�r af ensomhed.

-Hvem af os bliver her? -Argument�r.

Hvem af jer skal slippe?

Som hertug og din storebror begynder jeg.

-Hertug... -H�jere, Sforza-svin.

Jeg kender en hemmelighed.

Maximilian vil ikke sv�rge Alexander troskab-

-fordi Ascanio bad ham vente, til Alexander d�r.

S� tvinger Maximilians tropper konklaven-

-til at v�lge min bror til pave.

Passer det?

Cesare, jeg vil g�re valget enkelt for dig.

Jeg ofrer mig selv.

Men hvorfor? Din bror har lige forr�dt dig.

Ja. Men han er familiens overhoved.

Jeg er pr�st og lever i c�libat.

Min bror m� tage sig af sine b�rn-

-s� de kan f�re navnet Sforza videre.

Jeg t�nker over det i aften, over en flaske dolcetto.

Mens jeg overvejer, lader jeg jer to i fred.

I skal tilbringe jeres sidste nat sammen i en broderlig omfavnelse.

Alessandro? Hvor er du?

Herovre.

Hvordan har Silvia det? Er der nyt?

Nej. Men jordemoderen sagde, vi vil vide det i morgen tidlig.

Hvordan s� Angelo ud, da han d�de?

Jeg var der ikke for min bror, og nu er jeg her, n�r vores barn kan d�.

Vi kan ikke g�re andet end at h�be.

Hvad tror du, Angelo sagde til Gud, da han kom i Himlen?

Han ville nok vide, hvor stort hans rum blev.

Eller: "Gud, det er en �re at st� her med menneskehedens skaber."

"Men hvor er de storbrystede engle?"

Nej, han sagde sikkert: "Gud, elsk og beskyt min familie."

Hvis vi kommer i Himlen, n�r vi d�r-

-kommer vi s� derfra, n�r vi f�des?

Hvad har Angelo mon s� sagt til mit uf�dte barn?

Ud.

Jeg s�rger over dig, Maria-

-og dit hjertes martyrskab, da du stod ved Jesus...

-Hvad g�r du? -Beder for din sj�l.

-Jeg ved, du har en hemmelighed. -Husk dine ord.

"Hemmeligheder er kvindens rustning."

Du sagde: "S�stre skal aldrig have hemmeligheder."

Mit barn skal f�des ind i en forenet og k�rlig familie.

Du vil afsky mig.

Der er mange grunde til at hade vores familie, og til at elske os.

Bed til jomfruen.

Jeg s�rger over dig, Maria.

Og dit hjertes martyrskab...

...da du stod ved Jesus og s� ham lide.

Isabella, var der en, der d�de?

I din alder skjulte jeg mig i en k�lder.

Jeg flygtede fra den mand, Rodrigo valgte til mig.

-Og et lys v�ltede... -Det begyndte at br�nde.

Jeg l�b ud og s� huset br�nde ned.

Jeg turde ikke engang hente hj�lp.

Huset tilh�rte min s�ster Jeronima og hendes mand.

Man fandt aldrig deres lig.

Du...

-Du slog din s�ster ihjel. -En utilgivelig synd.

T�r dine t�rer bort.

Vi er s�stre p� flere m�der, end du aner.

M�d mig i haven ved solopgang. Far vil ogs� komme.

-Du har udmattet mig. -Du m� genvinde din energi.

De venter p� dig. St� op...

Tag t�j p�.

Du har noget p� hagen.

Sikke et spild. Jeg burde have spist det hele.

Jeg f�r brug for din vitalitet i aften igen.

Cesare Borgia vil tale med dig.

Kardinalen sidder i b�n. Han priser Gud for hans gaver.

Signori, signori, risvegliatevi.

Da jeg i g�r overvejede, hvem der skal leve og hvem d�-

-vandrede jeg mellem sovev�relserne, fra dun til halm.

Men for at s�tte mig ind i jeres situation sov jeg p� gulvet.

Ludovico, jeg havde en bror, der gjorde hvad som helst-

-for at fremst� godt og for at redde sit eget skind.

Tro ikke, at du er s� klog, Ascanio.

Jeg forstod nok, at dit offer var en list.

Du lod forst�, din bror var en trussel.

At han og jeres s�ster ville fors�ge at tage hans trone-

-n�r Ludvig er i Frankrig og jeg i Rom.

Eller d�d.

Vent. Hvem befrier du?

F�r i hemmelighed kardinalen ud af byen.

L�g ham i en kasse p� st�rrelse med en kiste og fyld den med aff�ring.

Lad Ascanio blive begravet i sit eget lort og lad Ludovico d� her.

V�r rar at lukke mig ud.

Jeg er ked af det.

Kan du ikke l�re at banke p�?

-F�lg med mig. -Hvorhen? Hvorfor?

-Isabella venter i haven. -Isabella er d�d for os.

Jeronima er d�d. Isabella lever og s�rger.

-Hun m�tte ikke sige det. -Du m� tilgive hende.

Som menneske, far og Kristi stedfortr�der.

Du bad mig r�re ved din hud.

Husker du, hvad du f�lte, da du r�rte Giovanni for f�rste gang?

Husker du, hvor bl�d din f�rstef�dte var?

Ja.

Jeronima var min f�rstef�dte. Hun gjorde mig til far.

Hvordan skulle jeg kunne acceptere tanken om, at hendes hud br�ndte?

Hvordan skulle jeg kunne tilgive den smerte, som hun m�tte lide?

Far, jeg ved ikke, hvor meget Jeronima eller du har lidt.

Men en s�dan smerte g�r tilgivelse endnu mere n�dvendig.

For Isabellas sj�l og din.

Jeg kan ikke...

Jeg beder dig forestille dig det her:

Hvis jeg sagde, jeg dr�bte Juan, var jeg s� ogs� d�d for dig?

-Hvordan kan du...? -Er jeg s� d�d for dig?

Jeg har mistet tre b�rn.

Uden dig ville jeg ikke kunne tr�kke vejret.

Tre b�rn er borte. Et, som lever, kan du f� tilbage.

-G�r ikke min mor noget. -Slip ham.

Jeg bad dig om at blive hjemme.

Isabella, jeg er glad for, at han er her.

-Hvad hedder du? -Aurelio.

Aurelio Borgia Matuzzi.

Mit blods blod.

-Silvia har det godt. -Og barnet?

Nej. Jeg skal ind til Silvia.

Den mest kristne af konger...

Som lovet giver jeg, Cesare Borgia, jer Milano.

I Hans Helligheds navn...

...kroner jeg jer.

Du har vist dig v�rdig til min tillid og min k�rlighed.

-Du ser trist ud. -Sejren smager ikke, som jeg troede.

Den m�tter mig ikke.

-Hvad g�r s�? -Det er det, der er det triste.

Simon Terp www.broadcasttext.com