Original subtitles

Den 9. april, på vores bryllupsdag, blev Danmark besat.

For at redde fabrikken måtte Karl samarbejde med tyskerne.

Vores familie er gledet fra hinanden.

Michael tog til østfronten med Frikorpset -

- og vendte hjem med ar på krop og sjæl.

Helene blev besnæret af en tysk ubådskaptajn -

- og stak af med ham til Norge.

Da han omkom på havet, kom hun hjem til os.

Både Knud og Valdemar er blevet bidt af den nye jazzmusik.

Aksel var med i demonstrationer mod regeringen.

Og efter Svends død er han kommet i dårligt selskab.

Karl fandt et våben, som Aksel havde gemt på loftet.

De havde et forfærdeligt skænderi. Karl bortviste Aksel fra hjemmet.

- Det er kun et par dage. - Er du efterlyst?

Nej. Officielt bor jeg stadig hjemme.

Der har de ikke været, siden de skød Svend.

- Men du regner med, det kan ske? - Det ved jeg ikke.

Jeg blander ikke jer ind i det.

- Vi vil altid gerne hjælpe dig. - Det ved jeg.

- Udtaler du dig på mine vegne? - Din holdning er da klar.

- Britta er med i en bladgruppe. - Jeg er ikke med på hvad som helst.

- Jeg vil helst vide det i forvejen. - Klar tale.

- Sådan skal det være. - Selvfølgelig skal du bo her.

Tak.

Jeg mødte Michael inde i Købmagergade i forgårs.

Han var skidefuld.

- Talte du med ham? - Nej, det kunne ikke lade sig gøre.

- Jeg fik virkelig ondt af ham. - Det dumme svin.

Er du ikke træt af at slikke frimærker på kontoret?

Jo.

Du skal i gang igen. Du plejer ikke at være så tung i røven, frontsvin.

Kom ind i korpset. Det skylder du Schalburg og dine faldne kammerater.

- Louise? En servering mere. - Jeg kæmper ikke mod civile.

De er bare ikke modige nok til at gå i uniform.

Jeg er officer, ikke politibetjent. Schalburgkorpset er ikke lige mig.

Jeg er blevet forhørsleder og kan se, vi mangler kloge folk.

Det er lige noget for dig.

- Ellers tak. - Du er kraftedeme umulig.

- Er det ikke Michael Skov? - Jo.

Jeg er Aage Thorups kone, Louise.

Aage, din fars chauffør. Vi mødtes flere gange i Vedbæk.

Beklager, men det husker jeg ikke.

- Hvordan kan man glemme Louise? - Det forstår jeg heller ikke.

- Beklager. - I orden.

Prima kvalitet. Fås ikke bedre.

Tak.

Din halvbror Aksel... Ser du noget til ham mere?

- Næ. Hvorfor? - Jeg fik et billede af politiet.

Det er taget for nylig. Han taler med en spaniensfrivillig.

Forbandede idiot.

Der går nok ikke lang tid, før vi får fat på ham.

- Skål. - Skål.

Tyskerne bevogter jo selv den mere følsomme del af produktionen.

Resten styrer vi selv.

Justitsministeriet beder os om, -

- at alle større virksomheder opretter et effektivt fabriksværn.

Det, vi selv laver, er sabotørerne ligeglade med.

De ødelægger de fabrikker, der passer dem.

Justitsministeren kræver, at vi gør alt for at bekæmpe terroristerne.

Ja, men vi er jo bare bange for, at folkene skal blive urolige.

Ikke sandt, Kurt?

Det er vigtigt, at vi undgår typer som dem, der bevogter den tyske del.

Der har allerede været episoder, som nemt kunne have udviklet sig.

Beklager, jeg bryder ind. Jeg har en vigtig meddelelse.

Michael, vent, indtil det her møde er færdigt.

- Det er vigtigt, Karl. - Vil De ikke give Michael vand?

Jo, selvfølgelig. Kom.

Undskyld. Michael oplevede forfærdelige ting ved østfronten.

Ja. Den krig... Og stakkels dreng.

- Farvel. Og hils Eva. - Det gør jeg. I lige måde.

Jeg er ked af, at jeg ikke kunne forhindre Deres søn i at bryde ind.

Michael. Michael?

- Michael! - Mm.

Michael, hvorfor kommer du brasende på den måde?

- Du skal advare Aksel. - Hvad siger du?

Michael, hey! Kig på mig.

- Hvad er det, du siger? - Du skal advare Aksel.

Aksel? Hvad har du hørt?

Send ham ad helvede til, inden Gestapo får fingrene i ham.

Forstår du det?

Gestapo? Jeg aner jo ikke, hvor han er.

Goddag, det er politiet. Vi søger en Aksel Skov.

- Han bor ikke her. - Vi har en dommerkendelse.

- Jeg kalder på fruen. - Svendsen, loftet.

- Skal jeg kalde på fruen? - Jørgensen, kælderen.

Goddag.

Undskyld, hvem er De?

Kriminalassistent Mortensen. Vi har en arrestordre på Aksel Skov.

- Han er ikke her. - Ved De, hvor vi finder ham?

Han er vist på cykeltur med nogle kammerater.

- Hvorhenne er det? - Det er i... Jylland.

Vi har ikke hørt fra ham på det seneste. Hvad drejer det sig om?

Det kan jeg ikke udtale mig om. Han gør bedst i at melde sig straks.

Behøver jeg oplyse Dem om, at det er strafbart at skjule en eftersøgt?

Stikker De snuden i skraldespanden? Det må være noget for Dem.

- Tror De, det er for sjov? - Er De færdig, Jørgensen?

- Ja. Han er ikke i kælderen. - Vi må videre.

- Tak for besøget. - Nu ikke så kæphøj.

Vi har ikke glemt, at din søn skød vores kollega.

Undskyld. Jeg skulle snakke med Britta.

- Det er mig. - Nå...

Jeg er Karl Skov. Knuds far.

Jeg skal snakke med ham straks. Ved De, hvor han er?

Lige nu spiller han i radioen. Men han spiller her i aften.

- Jeg kunne give ham en besked. - Ja... Det drejer sig om Aksel.

Knuds storebror. Jeg håbede, Knud kunne skaffe mig kontakt til ham.

- Ved De, hvor Aksel er? - Nej, overhovedet ikke.

Nej...

Knud er færdig klokken fire. Måske ved han noget.

Mange tak. De må endelig komme og besøge os sammen med Knud en dag.

Det ville glæde os meget.

Far?

- Vi mødes igen på torsdag. - Selvfølgelig.

- Er der noget galt? - Kan du få kontakt til Aksel?

Nu er Gestapo efter ham. Politiet har været hjemme hos os.

Han sover vist et nyt sted hver nat.

Jeg kender en, som kan give besked.

Sig til ham, at han skal til Sverige så hurtigt som muligt.

Vi skal nok betale. Giv ham dem her i mellemtiden.

- Jeg gør, hvad jeg kan. - Du er ikke rodet ind i det, vel?

Nej! Du kan sige dig selv, jeg ikke dur til den slags.

Nå ja, undskyld. Ja, selvfølgelig.

Vi må se at komme ind og høre dig spille inde i Stardust.

Jeg tror ikke, det er noget for dig og mor.

Sig, hvad du vil til ham. Jeg flygter ikke.

De ved, hvem du er. De fanger dig.

Vi er bedre, end du tror. Nazisterne viger på alle fronter.

- De har mistet initiativet. - De er fra far.

I skal ikke være så bekymrede.

- Hvordan går det med Britta? - Jeg tror, jeg elsker hende.

- Du burde også få dig en kæreste. - Jeg arbejder hårdt på det.

- En, man kender? - Nej. Det er underjordisk kærlighed.

Vi er sikre på, han stak Erling og de andre. De har givet os frie hænder.

- Jeg påtager mig opgaven. - Han er altid bevæbnet.

- Jeg dækker dig. - Det bør være mig.

Jeg cykler hurtigere. Det er vigtigt, når vi stikker af.

Lad os ordne det, Oluf. Du har røget for mange smøger i dit liv.

Jeg kan ikke lide det. Som gruppens leder skal jeg pløkke ham.

Drengene har ret. Du er ikke i form til den slags.

Jeg har en rapport om hans daglige færden.

Han hedder Henning Langaa og har ingen faste rutiner.

Det er der, han møder folk.

- Må jeg tage Deres bestilling? - Tre øl.

Henning Langaa.

De har skudt ham!

- Det er ikke ham. - Hvad?

Det er ikke ham!

Han er her!

Afsted!

Finn.

Han lignede fuldstændig Langaa.

- Han... - Det kunne være sket for os alle.

Det var et forbandet uheld.

Det var det.

Jeg har dræbt... en uskyldig.

Det var et uheld. Det var det.

Se på mig.

Der er brev fra folkeregistret. Nu hedder du igen Skov til efternavn.

Helene.

Har du tænkt dig at ligge der hele dagen?

Far og jeg forstår godt, at det ikke er let for dig.

Men du må komme videre i livet. Det må vi alle, uanset hvad der sker.

Men alle mine veninder har vendt mig ryggen.

Hvis jeg går ud, vil nogen genkende mig og kalde mig tyskertøs.

Far og jeg har tænkt på, at du kunne begynde på fabrikkens tegnestue.

Mor? Jeg spiser ikke med i aften. Jeg tager til jamsession på Stardust.

Nej. Du skal skrive fysikrapport, og så skal du tidligt i seng.

- Du må gå på jazzklub på lørdag. - På lørdag er der ikke jamsession.

På forældremødet klagede lærerne over din dovenskab og dit sjuskeri.

- Slut med natteroderi. - Det kan du ikke være bekendt.

Luk døren efter dig.

Så er det stuearrest!

Farvel, mine herrer.

Jeg håber, at mine råd var rejsen værd.

Bestemt, hr. doktor. Vi er Dem meget taknemmelige.

Farvel.

- Han synes nok, I spildte hans tid. - Han virkede tilfreds.

Han var skuffet over, at I ikke var mere konkrete.

Der er mange gode grunde til at ville gennemtænke det grundigt.

Vi er ikke i samme politiske situation som jer.

I har hele tiden handlet med tyskerne.

- Hvorfor ikke udvide samarbejdet? - Alt ændrer sig så hurtigt nu.

Nå, så nu skal I til at være rigtigt neutrale ovre i Sverige?

Kære svoger, vi er yderst taknemmelige for al din hjælp.

Hils familien. Du hører fra os.

God rejse.

- Fik du noget ud af ham? - Ja. Tak for tippet.

- Du har fået dine penge, ikke? - Jo.

Han holdt længe, men da vi fik hul på ham, strømmede det ud med navne.

Hans mor får svært ved at kende ham igen.

- Jeg løfter. - God idé. Tak skal du have.

En omgang til? Michael, er du med?

Jeg gider ikke høre mere på jeres pis.

- Din kammerat er sgu sippet. - Han fik Jernkorset af 1. klasse.

Må jeg spille med?

I har rationeringsmærker, men jeg har ægte franske silkestrømper.

Sæt dig ned. Louise? En omgang til.

- Har du flere af dem? - Måske.

Tak, Louise.

- Næh! Er de til mig? - Ja.

Hvis du går med ovenpå, vil jeg give dig dem på.

Jeg er sikker på, de vil klæde dig.

- Det kan du godt glemme. - Hvorfor taler du så godt dansk?

De danske piger har store pædagogiske talenter.

Og så siger de, tyskerne ikke har humor! Skål!

- Sidder du der? - Ved du, hvad klokken er?

Et selskab var ikke til at smide ud.

Jeg ringede til kroen. Ingen tog telefonen.

- Der var en masse larm. - Telefonen står da i baren.

- Hvorfor er du så mistænksom? - Jeg ringede fire gange.

Ikke mærkeligt at...

Antyder du, at jeg lyver? Der var en masse larm og travlhed.

- Man bliver da bekymret, når... - Du tror, jeg bedrager dig.

- Det har jeg ikke sagt. - Tror du, jeg er blevet luder?

Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det.

Den fik jeg, fordi jeg holdt så længe åbent.

Værsgo. Jeg tror, du trænger til det. Det gør jeg også.

- Lad os tage dem på sengekanten. - Ikke i aften, skat. Jeg er udkørt.

Så, bang! 18 år. Så er der ingen børn i huset længere.

Til næste sommer er du student. Hvad vil du egentlig studere?

Jeg vil ikke studere eller være student.

Hvad er det for noget fjolleri? Kom afsted, ellers kommer du for sent.

- Jeg skal ikke i skole. - Har I fri?

- Nej. Jeg er færdig med den anstalt. - Hvad er det for en grille?

Hvis ikke du vil læse, hvad vil du så?

- Du vil vel ikke have en læreplads? - Du skaber dig.

Hvad rager det dig? Jeg vil ikke have næsen i en bog.

- Jeg vil ikke hånes ovre i skolen. - Hvad snakker du om?

Alle ved, du arbejder med tyskerne.

- Hvorfor har du ikke sagt noget? - Hvad skulle det hjælpe?

Det finder jeg mig ikke i. Jeg taler med din rektor.

Vi behøver ikke leve under så store forhold, Karl.

Jeg kunne sagtens begynde at arbejde igen.

Kunne du ikke sælge dine aktier i fabrikken og trække dig ud?

Jeg havde håbet, du ville støtte mig.

Som stemningen er nu, risikerer vi at blive isoleret.

- Mon dog. - Jeg mødte fru Troense i Illum.

- Hun så lige igennem mig. - Den sladrekælling!

Hvornår har fru Troense gjort noget for andre mennesker?

Jeg kan ikke stikke halen mellem benene.

Hvis ingen tager ansvar for vores arbejdspladser, har vi intet samfund.

- Du er så stejl i din holdning. - Gu er jeg ej!

- Du forstår ikke virksomheden. - Ingen forstår det, vi gør.

Find venner, der er ordentlige folk. Vi gør det for alles skyld.

- Det støder drengene fra os. - Hvem støder drengene fra mig?

Du hjælper ikke!

- Hold op. Det mener du jo ikke. - Lad være at røre mig!

Sådan har jeg aldrig set ham før.

Han bliver god igen.

Far prøver altid at holde facaden. Jeg ser det hver dag på fabrikken.

Vi må være søde ved ham, mor.

Bare han dog kunne blive forsonet med drengene.

Det skal nok gå. De elsker ham jo.

Jeg savner dem så forfærdeligt.

Der var ballade på Rådhuspladsen i går.

- Panserne arresterede over 100. - Det er værre i provinsen.

Folk er ikke til at styre længere. De kan ikke lide, I henretter folk.

Nej, men det bliver der snart gjort noget ved.

Ægte Sumatra.

- Ægte Stinkadores fra Svendborg. - Det var bare en prøve.

Her er den rigtige vare.

Direkte fra Holland med mavebælte og det hele.

- Dem tager jeg. - Arne. Politiet.

Hatten!

Goddag. Arne Nordborg har sin gang her.

- Arne hvem? - Nordborg.

- Der kommer så mange her. - Ja.

- Han er smuttet. - Farvel.

- Må vi få en omgang mere? - Ja.

- Hvad var det, du sagde? - Det finder du snart ud af.

Hold op med det hemmelighedskræmmeri.

Dr. Best er kommet tilbage fra Berlin.

Føreren er rasende over, at det danske politi ikke stopper sabotagen.

Der kommer strejkeforbud. Militær særdomstol.

- Dødsstraf til sabotører. - Og hvis regeringen nægter?

Så falder hammeren. Militær undtagelsestilstand.

Værnemagten kan ikke afvikle hæren med deres rekrutter her i landet.

En panserdivision er på vej fra Norge. Rigtige frontsvin.

Vi tager dem på sengen.

- Hvem? - Dig, min skat.

Det kunne du lide.

Vi viser terroristerne, hvad rigtig krig er.

I hælder benzin på bålet.

Nu gik det lige så godt. Var det nødvendigt, at regeringen gik af?

Ja, når tyskerne har indført dødsstraf, er grænsen nået.

Det er dybt ulykkeligt.

Men Christmas Møller i London og kommunisterne har en del af skylden.

De saboterer samarbejdspolitikken.

Vi må bevare en vis kontrol over de samfundsmæssige funktioner.

- Det lyder meget usikkert. - Din virksomhed er begunstiget.

- Du får nok ikke de store problemer. - Man kan da have sine tvivl.

Kender d'herrer kredsen Danmarks Frihedsråd?

Ja! De planlægger nok et kommunistisk kup.

Det kommer de ikke langt med.

Uanset hvad man kan mene om rådet, er det klogt at holde øje med dem.

Vi risikerer, befolkningen vil se dem som en magtfaktor.

Det har jeg svært ved at forestille mig.

- Har du hørt fra Aksel? - Ikke et ord.

I den her ulykkelige situation er det vel også bedst sådan.

- Eva vil have, jeg sælger fabrikken. - Det vil du vel ikke?

Nej, men jeg synes efterhånden, jeg bliver mere og mere alene med det.

- Måske har hun ret. - Det har hun ikke forstand på.

Du byggede virksomheden op fra ingenting. Ryst ikke på hånden.

- Er fru Meyer derinde? - Ja, hun og hendes barnebarn.

Jeg var inde i hendes lejlighed for at redde nogle ting.

Men tyskerne havde allerede raseret lejligheden.

- Skal vi gå ind? - Fru Meyer er rimelig oprørt.

Tak, fordi De kom, hr. direktør. Jeg anede ikke, hvem jeg kunne gå til.

Vi har ikke råd til at betale for at komme over sundet.

Men jeg...

Jeg har nogle smykker, De måske kunne sælge for os.

- De må ikke tage os det ilde op. - Sara, behold Deres smykker.

Den har tilhørt min faster. Det er en ægte brillant.

- Måske noget for Deres datter? - Ikke tale om.

Nu snakker vi ikke mere om det. Jeg betaler for overfarten.

Men hvordan kommer De afsted? Har De nogen forbindelser?

- Hr. Hansen har forhørt sig. - Jeg talte med en fisker i Vedbæk.

- Han tager 10.000 kroner. - Det er jo noget svineri.

- Det er jo en årsløn. - En anden ville måske tage 5.000.

Det skal ikke standse os. Hvor snart kan det ske?

Meget snart, håber jeg.

Kom til mit kontor i morgen. Jeg hæver penge, når banken åbner.

Sig nu til, hvis De mangler noget.

- Min kone og jeg vil hjælpe Dem. - Tak.

Vi betragter det som et lån. Hvis vi nogensinde kan betale tilbage...

Nu snakker vi ikke mere om det.

Giv det her til min søster. Hun vil hjælpe, alt hvad hun kan.

Det her er til den første tid.

Uden Deres hjælp havde vi været fortabt.

Shh.

Ja. De er her.

- Tak. - Held og lykke, Sara.

- Rigtig god tur. - Tak.

Så må vi bare håbe.

Hvor har du gjort det godt, Karl.

- Ved du, hvordan Louise opfører sig? - Hvad taler du om?

- Hun har da ikke kørekort, vel? - Næ.

Jeg så hende bag rattet i en åben vogn med en tysk officer.

- Det kan ikke have været hende. - De kørte lige forbi mig.

- Er du helt sikker? - Tænk, hvis fruen så det.

Det skal du ikke lade dig byde!

Nej.

- Hvad laver du? - Du har fortjent det.

- Hvad mener du? - Køre rundt med en tysk officer!

- Det kan gøre mig arbejdsløs. - Hvor har du hørt det?

Annelise så dig.

Aage, herregud, han tilbød mig gratis køretimer.

Det er så dyrt at tage kørekort. Der er ikke andet i det.

Skat.

- Det må ikke ske igen. - Undskyld. Det sker ikke igen.

Men du må ikke slå mig. Vel? Det kan jeg ikke klare.

Godaften. Jeg har sådan en her til dig.

- Hej, Finn. - Leif.

- Er du glad? - Meget.

De kommer nu.

- Har du set dem før? - Det er folk, man kan stole på.

- Aksel? - Jeg hedder Finn.

Javel.

- Og De må være gruppens leder? - Ja.

- Jeg har lygter med til jer. - Tak.

Jeg har en plan med posterne i bilen.

- Finns bror er frikorpsmand. - Og hvad så?

Ja, det skal jeg ikke blande mig i. Jeg er glad for, I vil assistere os.

- Vi vil have vores andel af våbnene. - Det afgøres på højere sted.

- Så klarer I det selv. - Stop lige. Det kan De ikke mene?

Hvis vi ikke får vores andel, er vi ikke med. Det siger sig selv.

Så må jeg bøje mig. Men under protest.

Jeg tager skærmen.

Nu.

Stop lige.

- Vi ses. - Vi ses.

- Vi tog røven på den nar. - Nu bliver der ballade.

Vi har brug for de våben. De andre laver ikke en skid.

Har du hørt, hvad de kalder sig? En ventegruppe!

For satan!

Træd sømmet i bund. Vi skyder os igennem.

Fandeme godt kørt, Finn!

Oluf! Oluf!

Vend dig om!

For satan!

Vil du hente Annelise, så vi kan skåle sammen?

- Skal vi ikke skøjte i morgen? - Jeg har et par, du kan låne.

- Jeg har ikke skøjtet i årevis. - Jeg holder dig i hånden.

Hvem er den yndige unge pige?

Det er jo Britta. Knuds kæreste. I har lige hilst.

Ja ja, det ved jeg da godt. Men hvorfor er hun her?

Hun er jo sammen med Knud.

Er hun "sammen med" Knud?

Hvor morsomt. Har du hørt det, Georg?

- Hun er sammen med Knud. - Ja, min ven.

- Hvorfor var vi ikke til brylluppet? - De er ikke gift.

Knud og Britta er kærester.

- Og hvem er så Britta? - Det er mig.

Nu synes jeg, at vi alle sammen skal hilse på Britta.

God idé.

Og ønske hinanden rigtig glædelig jul.

Og håbe, at vi ikke skal holde flere juleaftener med tyskerne her.

Rigtig glædelig... Britta... jul.

o juletræ o juletræ

så grøn i hver en årstid

- Javel. - Skål!

Heil Hitler.

- Det må du selv om. Skål. - Glædelig jul.

- Fik I svinene, der nakkede Gaust? - Ikke endnu.

I må sætte betalingen op. Jeg kræver faretillæg.

Bliv ikke grådig. Husk, du kæmper for en stor sag.

Glædelig jul. Hvad skulle det være?

En flaske snaps.

- Har du været hos familien i Vedbæk? - Jeg er ikke velkommen.

Det er jeg heller ikke. Det passer mig fint.

- Hej, Louise. - Din frække fyr.

- Glædelig jul, min skat. - Tak.

Sidder det nogenlunde?

- Det ser pænt ud. - Tak.

- Hr. Petersen er kommet. - Godt.

Så.

- Godaften. - Liva.

- Hvordan går det med de andre? - De er i sikkerhed.

- Hvordan klarer vi den uden Oluf? - Vi reorganiserer grupperne.

- Der er kommet mange nye folk. - De er jo helt uerfarne.

Vi har tænkt os, at du skal lede en af grupperne.

- Kan jeg selv vælge mine egne folk? - Kun til en vis grad.

Vi følger Frihedsrådets anvisninger, så vi ikke er i vejen for hinanden.

Hvorfor skal de bestemme over os? Vi kæmper ikke for kapitalisterne.

Vi må samarbejde med alle, der vil yde en aktiv indsats.

De stoler jo ikke på os. De nægter at give os våben og sprængstof.

Partiet har to repræsentanter i rådet.

Hvis vi maser på, giver de sig til sidst.

De trækker os rundt i manegen.

Vi er kontakten til arbejdspladserne. Os kommer de ikke udenom.

Hvad siger du? Vil du påtage dig opgaven?

Ja. Men jeg vil have Leif med i gruppen.

Godt. Du hører nærmere. Jeg må afsted.

Hvornår bliver Oluf begravet?

Det ér sket. I stilhed.

- Hvorfor fik jeg ikke besked? - Af gode grunde.

- Vi tales ved. Rød Front. - Rød jul.

I lige måde. Jeg havde nær glemt den her.

- Glædelig jul fra partiet. - Tak! Det må jeg nok sige.

- Og så er der lidt her. - Fornemt.

Vi tales ved.

I kan tage soveværelset i nat. Så sover jeg på sofaen.

Tak, Ellinor. Hvor er du sød.

Sikke en julegave.

Skynd jer! Der er tyskere på gaden!

- De er her. - Vi skal op på taget. Nu.

Skynd dig i seng.

Og så den her. Og så tager du den her.

Her er ikke en sjæl. Begynd bare at more jer.

- Men ryd ordentligt op efter jer. - Ja.

Vi smutter, så snart den er afprøvet.

Gør, som du vil. Jeg vil ikke vide noget.

I har godt hørt, tyskerne henrettede fem kammerater i Aalborg?

Ja. Og de svin har lige sendt 31 til Tyskland.

Uden nogen løftede en finger.

Tak for hjælpen, Lorentzen.

Den er klar.

Satans!

Lad mig kigge på det.

Tak.

Så tror jeg, den er der.

Sådan.

Er du klar over, at fra nu af bliver du jaget bytte?

Du kan nå at stå af endnu. Men i næste uge går det løs.

- Jeg har sagt det så tit, Aksel. - Jeg hedder Finn!

- Og du hedder Ole. Husk det. - Ja ja.

Ingen bebrejder dig, hvis du synes, det er for hårdt.

Bliver du taget... så er det slut.

- Lad os stikke. - Ja.

Hvad så?

Tyskerne er for tæt på. Vi afbryder.

Walther og Nymand til Lorentzen. Cyklerne på ladet.

Kom så.

Vi må finde piloten inden dem. Kom.

Er han død?

Nej.

- Der er patruljer på begge sider. - Vi må få ham væk.

- Tag fat! - Vi kan ikke nå det.

De finder snart den faldskærm, så er vi færdige.

- Måske kan vi bruge jollen dernede. - Hent den. Vi bærer ham til bredden.

Leif, nu!

For helvede.

Valdemar!

Ind under broen.

Lad os komme videre.

- Hvad fanden gør vi? - Hvad med derhjemme?

- Hvad mener du? - Nede i kælderen.

- Annelise vil helt sikkert hjælpe. - Afsted.

Aksel!

Vi har en såret englænder med. Hans fly blev skudt ned.

- En såret englænder? Her? - Kan du hjælpe?

Vi må lægge ham her på bordet.

Pas på.

Ring til det nummer. Sig: "Vandet er gået".

Jeg holder vagt.

For satan da.

36-14. Vandet er gået.

Nå... Hvornår er han tilbage?

Jeg ringer igen. Farvel.

Valdemar. Hvad er det, der foregår?

- Er det Aksel? - Ja, eller nej... Gå ikke derned!

Vi skal ligesom... ind under.

- Aksel. - Hvad i alverden er det?

- En engelsk nedstyrtet pilot. - Aksel, giv mig dit bælte.

- Annelise, tag en grydeske. - Ja.

Værsgo.

Det var i sidste øjeblik. Hvorfor kaldte I ikke på mig?

- Vi skal nok få ham hurtigt væk. - Det er for risikabelt at rykke ham.

- Skal han blive her? - Han kan jo ikke indlægges.

- Det opdager tyskerne. - Far tillader det aldrig.

Det kan han da blive nødt til.

Måske er det klogt ikke at rode ham ind i det nu. Kommer der en læge?

Han er ikke hjemme. Vi kan ringe om en time.

Læg ham op på loftværelset.

Når han vågner, skal han drikke.

- Jeg holder øje, til lægen kommer. - Jeg kommer, når far er på arbejde.

Vi tales ved.

Så du har fået Valdemar med i det, du nu går og laver?

Jeg kunne ikke tale ham fra det.

- Han pressede på. - Han er kun et barn.

Når det nu skulle være, er det bedre, jeg kan holde lidt øje med ham.

Jeg må afsted, inden far vågner.

Tak, mor.

Jeg er så stolt af dig.

Vær nu forsigtig, Aksel.

- Vi prøver at få ham til Sverige. - Det må jeg bestemt fraråde.

Såret kan gå op, og forbindingerne skal skiftes tit.

Jeg er uddannet sygeplejerske.

Her er noget morfin.

Får han høj feber, så kontakt mig med det samme.

Mange tak.

Eva?

Du skal melde, Eva.

Du er ikke rigtigt til stede. Er der noget i vejen?

Jeg må fortælle, at jeg har... skjult en engelsk pilot på loftet.

Nej. Det har du ikke?

Han er hårdt såret, og jeg har lovet at pleje ham under turen over sundet.

Hvad er det for noget vrøvl?

Hvis han ikke bliver opereret hurtigt, så overlever han ikke.

Er det Aksel, som har rodet dig ud i det vanvittige foretagende?

Du risikerer livet! Der er dødsstraf.

- Han må hente manden med det samme. - Det er mit eget valg, Karl.

Jeg kan ikke bare sidde her, når drengene har brug for hjælp.

- Valdemar er også med i det. - Nej!

Nej, nu... Nu må vi slå koldt vand i blodet.

Eva, kan du ikke selv høre, hvor fuldkommen forrykt det lyder?

Du risikerer livet for en vildfremmed soldat.

Jeg kan ikke sige nej, når der er brug for mig. Så enkelt er det, Karl.

- Jamen jeg har brug for dig. - Nu handler det hele jo ikke om dig.

Helene! Helene?

Du må ikke blive så ulykkelig.

- Jeg er nødt til at gøre det. - Hvorfor fortalte du det ikke før?

- Det er jo lige sket. - Valdemar og Aksel fik det at vide.

- Du stoler åbenbart ikke på mig. - Det gør jeg da, Helene.

Fru Skov har skjult en såret engelsk pilot oppe på loftet.

Hvad?

- Det passer ikke. - Jeg burde ikke sige det.

Det er jo bare til mig.

- Der kom en læge... - Doktor Madsen?

Nej, det var det mærkelige. En fremmed.

- Fruen fejler vist ikke noget. - Hvorfor skjule en engelsk pilot?

Det er heller ikke med direktørens gode vilje.

Det havde jeg ikke troet om fru Skov.

Av. Din albue, skat.

- Du er så klodset. - Undskyld. Det var ikke med vilje.

Tror du, Annelise ved noget?

- Det tror jeg. Hun siger ikke noget. - Typisk hende.

Av. Nu var albuen der igen.

Du har glemt at slukke lyset i gangen.

Farvel, Karl.

Vi bliver nødt til at køre nu.

Der var skyderi i fredags. Jeg troede, det var et luftangreb.

De forbandede englændere forsøgte en nedkastning.

Vi fik ram på en maskine.

- Var der overlevende? - Den gik i brand og styrtede ned.

- Hvorfor spørger du om det? - Ikke for noget.

- Er der noget, du burde fortælle? - Det var bare noget, Aage sagde.

- Noget om Aksel Skov? - Nej nej.

Du skylder ikke familien noget, sådan som de behandlede dig.

Vi har bare ikke råd til, at Aage mister sit arbejde.

- Det kan vi jo finde en løsning på. - Jeg er altså ikke stikker.

Bare rolig, det bliver mellem os.

Kom så! Ovenpå!

- Her er ingen. - Nedenunder.

- Nå? - Vi fandt ham ikke. Falskt spor.

Hvad foregår der? Hvem har kommandoen?

Godmorgen, hr. Skov. Kriminalrat Schimmel.

Vi har hørt, at De skjuler en engelsk pilot på loftet.

- Og har De fundet ham? - Nej. Endnu ikke.

Det var vel nok mærkværdigt.

Ved De ikke, at min fabrik producerer varer til værnemagten?

- Det ved jeg intet om. - Der er meget, De ikke ved.

Spørg dr. Koch, som jeg arbejder sammen med.

- Vi har vores ordrer. - Spørg dr. Koch, og forlad mit hus.

- På gensyn, hr. Skov. - Idiot.

Alle mand ud!

- Hvordan har Deres frue det? - Godt, tak.

Nu de allierede har fundet fodfæste i Frankrig, får De hende snart hjem.

Lad os håbe det.

Det er også tid til, De overvejer Deres egen stilling.

Min stilling? De forestiller Dem vel ikke, -

- at tyskerne giver mig lov til at trække mig ud?

Ja, De har et problem der. Det kan jeg godt se.

Det er sgu ikke bare mit problem.

Alt foregik med regeringens fulde billigelse.

Sandt nok. Men det var andre tider.

Når regnskabet skal gøres op, ville det være klogt allerede nu...

...at foretage Dem noget, som viser god vilje.

Det er tågesnak.

Jeg er bundet på hænder og fødder. Hvad forestiller De Dem?

Større firmaer, som arbejder for værnemagten, -

- har i al diskretion støttet modstandsbevægelsen betragteligt.

Så jeg skulle støtte sabotage og terror?

Nu kan alle se, at Tyskland umuligt kan vinde.

Flere og flere ser anderledes på tingene.

Det er jo den rene pengeafpresning.

Flere politikere betragter efterhånden Frihedsrådet med respekt.

Der er jævnlige kontakter.

Hvis De venter for længe, kan det få ubehagelige konsekvenser.

Vil De... kunne formidle en kontakt, -

- hvis jeg besluttede at give en donation, eller hvad man kalder det?

- Det skal nok kunne lade sig ordne. - Man kan vel ikke få en garanti?

Eller så meget som en almindelig gammeldags kvittering?

Næppe. Men hvis pengene går gennem de rette kanaler, -

- skal det nok blive bemærket.

- Har du hørt, at Knud har friet? - Nej! Tillykke, Britta.

- Tak. - Så tog han sig endelig sammen.

- Du er ikke gravid, vel? - Nej. Heldigvis ikke.

- Hvornår skal I giftes? - Vi har besluttet at vente med det.

Indtil tyskerne er smidt ud.

- Hej, tøser. - Hej, smukke.

De unge damer vil byde dig på en genstand.

- Du er blevet en charmør. - Han vader rundt i knuste hjerter.

- Det swinger også godt. - Det er ikke kun derfor.

- Hvem af dem skal det være i aften? - Det må komme an på en prøve. Skål.

- Du spiller godt. - Tak.

Jeg er klar, når de amerikanske jazzmusikere kommer.

Og nu er de jo nået til Paris.

- Er de? - Ja. Vidste I ikke det?

Det sagde BBC i aftes.

Så ringer klokkerne snart.

Jeg er sent på den.

- Hvornår ses vi? - Det ved jeg ikke.

- Så må vi lave en aftale. - Nej.

Vi kan ikke blive ved med det her. Det er alt for risikabelt.

- Det er risikoen værd. - Det er helt uansvarligt.

Vi er begge to nøglepersoner. Det går simpelthen ikke.

Jeg kan ikke undvære dig. Vi må da kunne ses en gang imellem.

Du er et alt for romantisk fjols.

Goddag, direktør Skov.

- Goddag, Holm. Det er længe siden. - Ja.

- Det er Dem, jeg har en aftale med? - Ja. Lad os gå lige til sagen.

Stil Deres mappe under bordet ved siden af min.

Så håber jeg, De lægger et godt ord ind for mig på rette sted.

- Hvad mener De? - Jeg blev tvunget ind i situationen.

Jeg skal rapportere, at De fortryder Deres samarbejde med værnemagten?

Der har aldrig været tvivl om mit nationale sindelag.

Det skulle De måske have demonstreret en anelse tidligere.

Sørg for, at Aksel og Valdemar kommer herover.

- Det har jeg prøvet på. For længst. - Så må du prøve igen.

Eva.

Jeg savner dig meget.

Der er så tomt.

Ved du, om jeg er efterlyst?

Ikke i Danmark i hvert fald. Ikke ifølge Eskebjerg.

Men det er jo Gestapo, det drejer sig om.

- Hvordan går det med Helene? - Tegnestuen er så glade for hende.

- Hun er min eneste trøst. - Hvor bliver I af?

- Kalle er her. Maden er på bordet. - Vi kommer.

Nu hvor de allierede stormer frem, -

- kan det ikke vare længe, før du får din elskede Eva hjem.

- Lad os håbe det. - Det vil jeg gerne skåle for.

Skål.

- Hvordan går det på fabrikken? - Lige nu har vi jo nok at lave.

Men det kan hurtigt ændre sig. Vi går jo mod vanskelige tider.

Du må omstille virksomheden. Det plejer du at være god til.

Det er ikke så enkelt som så. Danmark er stadig besat.

Jeg er bundet af kontrakter.

Det er ikke som her, hvor man bare kan skifte side.

Det er ikke Gustavs skyld, at du er havnet i suppedasen.

"Suppedasen"? Det kan du godt kalde det. Det lyder helt muntert.

Skål for suppedasen.

Vær søde ved Karl. Han har det svært i forvejen.

Hvad skal den strejke til for?

Tyskerne strammer bare grebet yderligere.

Så bliver det umuligt at regere det her land.

Folk har efterladt alt i god orden. Der er ikke mere for mig at gøre.

Når man laver spærretid, så folk ikke kan nå at købe ind, -

- bliver der jo ballade.

Ja, når tyskerne henretter folk, og Schalburgkorpset får lov at hærge.

Far!

Folk laver barrikader på gaderne.

Tyskerne skyder. Der er flere døde og mange sårede.

- Hvor har du hørt det? - Britta ringede.

- Tyskerne lukkede for vand og gas. - Utroligt, at politiet tillader det!

De har fået nok af at være stikirenddrenge for tyskerne.

Hvis politiet ikke passer deres arbejde, -

- overtager tyskerne hele butikken.

Du har jo prøvet det oppe i Norge. Var det noget at stræbe efter?

- Nej, selvfølgelig ikke. - Så tænk dig dog om.

Ned med dem! Død over tyskerne!

Valdemar! Du er ikke rigtig klog!

- Valdemar! - Kom og vær med.

- Politiet har givet op. - Nu stopper du! Kom med op.

Stikkersvin! Stikkersvin!

Beskidte svin!

Nu kommer de! Prøjsersvin!

- Kom med! - Jeg skal videre.

- Det er for farligt! - Jeg klarer det. Vi ses.

Vi må være taknemmelige for, -

- at tyskerne har givet os indrømmelser, så folk kan arbejde.

Ja tak. Men først efter Frihedsrådet gav grønt lys.

- De charlataner sætter dagsordenen. - Det ser desværre sådan ud.

Hvorfor finder vores politikere sig i det?

De er tvunget til det, som tingene har udviklet sig.

Nu kommer jeg ikke hjem til frokost. Det vil gå ud over din madeira.

Du er velkommen. Bliv her.

Granny og jeg er for gamle til beskyttelsesrum.

- Der sker jo ikke noget. - Nå...

Kan du dog ikke få dem til at holde op med al den støj?

Tak. Det var bedre.

- Hvem er din gæst? - Det er Karl, min ven.

Goddag, Granny. Hvordan har du det så?

Tak. Skidt.

- Og hvem er så De? - Karl.

- Jeg er Karl. - Karl er vores svigersøn.

- Han er gift med Eva. - Eva.

Hvor er Eva?

Hun er på en lille ferie ovre hos Agnes i Sverige.

Ja, hun er gift med en svensker.

- Er han ikke homoseksuel? - Nej, han er ingeniør.

Ja, det ved jeg godt. Det er derfor, de ikke kan få børn.

Åh nej!

Det var dog ubehøvlet!

Så gør dog noget, Georg!

Goddag. Træffer vi direktør Skov?

- Han er desværre ikke hjemme. - Kan han hjælpe os med civilt tøj?

Tyskerne arresterer alle i politiet. Vi tør ikke opsøge vores egne hjem.

Ja, undskyld. Eskebjerg. Politimester.

Jeg er Karl Skovs studiekammerat. Og det er overbetjent Mortensen.

- Ham kender vi godt her. - Kan vi ikke gå indenfor?

Måske kan vi låne lidt tøj. Direktøren får det tilbage.

Denne vej. Jeg må ikke låne direktør Skovs tøj ud.

Men I kan låne min afdøde søns.

Tak. Det er meget elskværdigt af Dem.

Jeg havde følt mig mere tilpas i Karls habit.

Jeg frygtede, hun ikke ville hjælpe os.

Når vi kommer til rutebilstationen, går vi gennem skoven.

Nå, for helvede.

- Det er ikke godt for blodtrykket. - Jeg må tilbage efter den pistol.

Bare fortsæt. Kom.

Stop. Bliv stående.

- Vis mig Deres papirer. - Lige et øjeblik.

Dem har jeg glemt derhjemme.

Min fætter og jeg er bare ude at gå en tur.

Vi bor lige dernede.

Er der sket noget slemt, eller hvad?

- Nej, det er fint. Videre. - Nej. Vent lidt.

Løft op i hans bukseben.

- Politistøvler. Anhold dem! - I er arresteret.

Tak for handlen.

- Så er der frit slag på sortbørsen? - Hvad snakker du om?

- Nu har du ikke panserne på nakken. - Jeg savner dem ikke.

Var det nødvendigt at sende dem til Tyskland?

Ikke dem alle sammen. Nogle af dem arbejder for os.

- I uniform? - Nej.

- Hvad har du i posen i dag? - Hvad skal du bruge? Sukker? Kaffe?

Sæt os på sporet af denne nydelige dame, så får du en stor pose penge.

- Læs, hvad vi har på hende her. - Tak.

Jeg gør mit bedste. Giver du en lille én?

Hr. Nordborg vil gerne give en halv abe og tre citronvand.

Det er uhyggeligt uden politiet. Frit spil for voldtægtsmænd og tyve.

Hipodrengene passer på os. Ellers hold dig til mig.

Så kommer du helt sikkert i skudlinjen.

Vi får udryddet de terrorister. Vi trevler netværket op.

- En flok kujoner og amatører. - Held og lykke med det.

Kaptajn Sommer sagde: "Skyder de med pistoler, skyder vi med geværer.

Dansk handling kræves. Vi tramper gennem dette danske land."

Skider Stalin i bukserne, fordi du tramper rundt?

Har du æren i behold, så beskyt vores kvinder og børn mod kommunisterne.

De røde svin river korset af Dannebrog.

Jeg kan ikke trampe med det her ben. Og jeg skyder ikke civile.

- Du er kraftedeme umulig. - Skål, Ove. For tramperiet.

det er mindernes stund

freden tør stille op

hen ad vejen der husker vi dem

som nu har fundet fred

efter uro og strid

Stå helt stille.

- Sæt den på. - Hvad sker der?

- Tag det roligt. Hvad er det? - Bare få den på, for fanden.

Kom.

Stop maskinen! Sluk det svineri!

Fru Lismal? Hvor er det godt at se Dem.

Hvordan går det? Trygve Kvam. Vi mødtes til brylluppet.

Jeg er en god ven af Willi.

- Jeg kondolerer. - Kom. Vi går.

Jeg har en opgave, du nok ikke vil synes om.

- En likvidering? - Det drejer sig om din fars fabrik.

Er det et problem, respekterer vi det, men du er den bedst egnede.

- Jeg har taget stilling. - Det er jeg glad for.

Den tyske afdeling er skarpt bevogtet.

- Vi må have støtte fra de andre. - I får al den nødvendige hjælp.

- Jeg er spændt på at høre fra jer. - Vi går i gang med det samme.

Liva?

Lederen af dækningsgruppen er i stuen. Er planen klar?

- Hvornår kommer Petersen? - I aften er jeg Petersen.

Vi har lejligheden for os selv, når mødet er forbi.

Jeg elsker dig.

Gå ind til ham.

- Dav. Jeg er Finn. - Dav. De kalder mig Jyden.

Nå, det er sådan, du ser ud.

Portneren åbner klokken 7. Walther og Nymand går ind som arbejdere.

I overmander vagterne, mens vi bærer sprængstoffet ind.

Og jeg kører lastbilen?

Vi monterer maskingeværet på ladet. Leif, du er skytte.

Hvis alarmen går, kan tyskerne kun komme fra krydset.

- Så har du dem på kornet. - Arbejderne kommer vel samme vej?

De standses af sikringsgruppen, så de kommer væk, inden vi sprænger.

Valdemar?

Her. Tag noget vand.

Du kan ikke tage afsted sådan. Du har mindst 40 i feber.

Jeg skal afsted. De regner med mig.

- Skal vi ikke få fat i en læge? - Jo.

De kan ikke undvære mig. Jeg skal afsted.

Valdemar, kig lige på mig. Hvad er det, der er så vigtigt?

- Hvor bliver han af? - Jeg gav ham en skideballe sidst.

Det gjorde ikke stort indtryk. Giv ham en røvfuld.

Noget må der fandeme gøres.

Stop! Tag det roligt. Det er min bror.

- Hvor er Valdemar? - Han har feber.

- Jeg tager hans plads. - Det kan du ikke.

Valdemar sagde, han skulle køre. Jeg kører bedre end ham.

- Jeg har ovenikøbet kørekort. - Vi risikerer åben kamp.

- Har du nerver til det? - Hvor skulle jeg vide det fra?

Hvis du kan finde en anden, smutter jeg igen.

- Vi er allerede sent på den. - Godt.

Du kender jo heldigvis kvarteret. Vognen skal...

Aksel. Jeg vil ikke skyde på nogen.

Koncentrér dig om at køre. Vi tager os af resten.

Alarm. Luk porten.

- Satans! De har opdaget os. Løb. - Luk porten.

Kør, for helvede!

Hvad fanden sker der?

Knud, for helvede.

Hallo! Hjælp!

Hjælp! Hallo! Vi har brug for hjælp!

Kom her!

- Hvad er der sket? - Han er blevet skudt.

- Bær hans ben ned. - Vær forsigtig!

Min bror er lige blevet indlagt.

Deres bror var død allerede ved ankomsten. Det gør mig så ondt.

Jeg har skrevet i journalen, at dødsårsagen var et trafikuheld.

Jeg skulle aldrig have ladet ham gøre det.

Det er ikke din skyld.

Han ville det selv.

Mange tak.

Karl...

Er det drengene?

Ja.

Hvad er det, Karl?

Det er Knud. De har skudt ham.

De kunne ikke redde ham.

Knud?

Hvordan kunne det ske?

Jeg ved det ikke mere nøjagtigt...

Det er noget med Aksel.

Jeg var så glad for...

...at han ikke var med til noget af alt det farlige.

Aksel har lokket ham ud i det.

Det har han også gjort med Valdemar. Han er hensynsløs.

Men Knud?

Knud?

Hvorfor sagde du ikke noget til ham? Kunne du ikke have talt ham fra det?

Jeg anede ingenting.

Jeg ved heller ikke, hvad fanden jeg skulle have gjort.

Ingen gider høre på mine advarsler. Vores børn gør, hvad der passer dem.

Dig med dit eksempel har sgu ikke gjort dem mere forsigtige, vel?

- Beskylder du mig for Knuds død? - Jeg beskylder ikke nogen for noget.

Men ligegyldigt hvor meget jeg anstrenger mig for, -

- at min familie har det trygt, -

- får jeg at vide, at jeg gør alting forkert og har dårlige motiver.

Hold dog op, Karl.

Vi har lige mistet Knud, og du tænker kun på dig selv.

Jeg er den eneste, der ikke tænker på mig selv.

I andre styrter rundt og spiller helte -

- uden at bekymre jer om, hvad det betyder for resten af familien.

- Er det sådan, du tænker om mig? - Det er sådan, jeg tænker.

Du er ikke dig selv.

Jeg er kun mig selv, når jeg er, som du kan lide det.

- Dæmp Dem lidt. - Rør mig ikke!

Der ligger syge folk inde på stuerne.

Vi skal nok være stille, Jørgensen.

Jeg skal ikke forstyrre længere.

Hvad foregår der her? Hvem arbejder de for?

De må spørge mester. Han er derovre.

Dr. Koch.

Hvad foregår der her?

Og hvorfor er jeg ikke blevet underrettet? Kan De forklare mig det?

De var for nylig i Sverige for at besøge Deres hustru, ikke?

Jo.

Jeg hører, De er blevet ramt af en familietragedie.

- Jeg kondolerer. - Tak.

Det gør mig ondt, direktør Skov, men De forstår nok, -

- at det efter det mislykkede sabotageforsøg -

- er absolut nødvendigt med skærpet sikkerhed.

Nu må De have mig undskyldt. Vi har frygtelig travlt.

Hr. Braunschweig, er De rar at give direktør Skov -

- et eksemplar af den nye sikkerhedsforordning?

Det dér er det eneste, vi selv bestemmer over nu.

Det bliver to fuldstændig adskilte afdelinger.

- Og jeg sætter ikke mine ben der. - Det er nok også bedst.

Hvad vil folk sige til det?

Så længe vi kan nøjes med danske vagter, og de opfører sig pænt, -

- tror jeg ikke, at nogen generes. Og inde hos tyskerne er de tilfredse.

- De har jo også bedt om det selv. - Ja.

Jeres gruppe har stadig opgaven.

Men inden I får godkendelse til at gå i aktion, -

- skal I lave en nøje gennemarbejdet plan, som ledelsen vil se.

I får travlt. Hvor langt er I nået?

Bevogtningen på fabrikken er skærpet.

For at ramme krigsvigtig produktion skal vi ind i den tyske afdeling.

Det skal vi nok klare. Stol på det.

Ti minutter. Så skal du lade mig gå.

- Du er så dejlig. - Lover du det?

Mm.

- Sig det ordentligt. - Jeg lover det.

Godt.

Jeg elsker dig.

Hold nu din kæft.

- Det har De ordnet smukt. - Man gør, hvad man kan.

- En herre vil tale med Dem. - Hvem?

Han sagde ikke sit navn. Han venter i stenhuggeriet.

Aksel.

- Hvor er det dejligt at se dig. - I lige måde.

Britta sagde, at du vil hjælpe os. Passer det?

Ja.

Ved du godt, at hun er gravid?

- Er hun sikker? - Ja. Hun glæder sig.

Jeg ved bare ikke, hvor modig jeg er, når det kommer til stykket.

Det ved ingen, før de står i det. Du skal ikke lave noget farligt.

- Jeg vil gøre en forskel. - Også hvis det gjaldt Elektrona?

- Vil I sprænge den i luften? - De laver tysk krigsmateriel.

Hvad vil du have, at jeg skal gøre?

Jeg skal kende sabotagevagternes rutiner. Også i den tyske afdeling.

Hvordan skal jeg aflevere dem til jer?

Kender du skomageren på Lindegaardsvej?

Sig bare, du har en hilsen til Laurits.

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Ser du Valdemar?

Han bebrejder sig selv, at han lod Knud tage sin plads.

Og hvad med far? Giver han mig skylden?

Han er dybt ulykkelig.

Men giver han mig skylden?

Nej, han mener bare...

Jo. Jo, det gør han.

Jeg er virkelig glad for, at du stoler på mig, Aksel.

Goddag, Sigurd. De skal også have et stykke kage.

- Det er fru Jokumsens fødselsdag. - Mange tak. Hils og sig tillykke.

Ja. Skal De være her længe i dag?

Ja, jeg bliver her hele aftenen.

Så er det godt, De har lidt at hygge Dem med. Fortsat god vagt.

Undskyld, kunne De tænke Dem et stykke kage?

Værsgo.

De har vel en lang nat foran Dem?

Prøv at se.

Hun kan ikke nære sig, den feltmadras.

Direktørens datter vil da ikke have en knoldesparker.

Hun lå i med en tysker. Hun har åbenbart ikke fået nok.

Fortsat god vagt.

Nå... Er der bid?

Ikke endnu. Men man har da lov at håbe.

Ja. Det har du vist også hårdt brug for... Sigurd.

- Hvor kender De mit navn fra? - Jeg ved alt om dig.

- Du er sabotagevagt på Elektrona. - Det er sgu ikke med min gode vilje.

Men knægten skranter, og konen har ondt i ryggen. Jeg er ikke nazist.

Du meldte dig ellers ind i nazistpartiet i september 1940.

Jeg betalte ikke mit kontingent og blev smidt ud.

Du har en mulighed for at vise din rette indstilling nu.

Den hersker der ingen tvivl om.

Godt. Nu skal du høre.

Er kysten klar?

Her løber en gang med varmerør fra hal B -

- til der, hvor styresystemerne fabrikeres.

- Dér skal vi placere sprængstoffet. - Hvordan er bevogtningen?

Vi har en mand indenfor i den danske afdeling.

Men den tyske del er bevogtet af SD-folk med maskingeværer, -

- som let bestryger pladsen mellem hallerne.

Der må vi have støtte fra din gruppe. Tilbagetoget er det kritiske punkt.

- Jeg skal videre. - Kan du ikke lige vente lidt?

Nej. Men held og lykke.

Hvordan får I sprængstoffet ind?

Vi fordeler det på otte mand, så det er lettere at bære.

Jeg skal bruge tre erfarne folk. Har du dem?

Jeg har nogle gode knægte. Hvor er de tyske maskingeværer placeret?

Jeg har en tegning i jakken. Øjeblik.

Finn?

Finn, er du faldet i staver?

Ja, undskyld.

Ja... øhm...

Der er højst sandsynligt et maskingevær på vestsiden -

- og et ved nordsiden ved porten.

Den er fem minutter over. Brænder han os af?

Det tør han ikke.

Der er han.

Nu!

Den er god.

Nu!

Hvis alarmen går, prøver du først at ramme projektøren.

Skytten kan være svær at ramme, når han dækker sig bag sandsækkene.

Tag den her med det samme.

- Hvor er de andre vagter? - I kælderen med en telefon.

Han skal ringe til den tyske central hvert femte minut. De styrer porten.

Jeg havde regnet med Bentsen. Han løsner aldrig et skud.

Den nye mand er vist en nazist.

Fint. Kom.

Ned!

Vi er syv minutter efter planen.

Nu!

Hænderne op! Sid stille, eller vi skyder!

- Hvor er nøglen til gitterdøren? - Manden spurgte dig om noget.

Aner det ikke. Nok hos varmemesteren. Det er jo kun, hvis et rør springer.

- Passer det? - Nej.

Nu tæller jeg til tre.

En. To.

Stop! Nøglen ligger i æsken der.

Hvilken en af dem er det?

Den her.

Ring til vagtcentralen og sig præcis, som du plejer.

- Ingen numre. - Det skal jeg nok.

- Og nu passer tiden, ikke? - Jo. Om ti sekunder.

Sabotagevagt Ibsen her.

Sådan.

- Vi går ind. - Det, han sagde, var en kode.

- Det skal du få betalt! - Det passer ikke!

- Stop! Er du sikker? - Jeg mener, han skal sige "alt vel".

Det er blevet ændret. Jeg sværger.

Der er ingen tid at spilde. Vi går ind nu.

I andre dækker os og får ham til at makke ret.

Walther.

Du må ikke skyde, før du hører min fløjte.

Det var bare falsk alarm.

Tidsplanen er overskredet. Folk er mødt ind. De ryger med.

Vi må advare dem.

- Vi risikerer, der er SD-folk. - Vi er sgu nødt til at tage chancen.

Skrub ud. Vi sprænger fabrikken i luften.

Skrub ud! Nu!

- Vi har ti minutter. - Afsted!

- Er lunterne tændt? - Ja.

Du advarede nazisterne. Hvis de skyder på os, skal du danne skjold.

Vi skal bare nå over gården.

To minutter!

Hop!

Ja, Kurt?

Ja.

Mange tak.

Ja.

Hvad ville han?

De har sprængt Elektrona i luften.

Er der kommet nogen til skade?

Det glemte jeg helt at spørge om.

Så er det slut.

Du må hellere tage hen og se, hvor galt det er.

Nej.

Det orker jeg ikke.

Kom nu, far.

Jeg tager med dig.

- Heil Hitler. - Heil Hitler.

Sæt jer.

Hans papirer er sandsynligvis forfalskede.

- Det står alt sammen i rapporten. - Tak.

- Er han blevet undersøgt af en læge? - Nej.

Det er bare et kødsår. Han skal nok holde længe endnu.

Godt.

- Tak, Kriminalrat. - Arbejdet kalder, mine herrer.

Heil Hitler.

Nymand.

- Det hedder De jo ikke. - Jo da.

Skal vi virkelig spilde tid på det her?

Vi har langt vigtigere ting at tale om.

De åbnede ild mod værnemagten og blev råbt an uden for Elektrona -

- umiddelbart efter sabotagen. Hvilken gruppe tilhører De?

BOPA? Er De kommunist?

Nej.

Nå. Hvorfor skød De så?

Fordi jeg blev bange.

Hvor har De våbnet fra?

Jeg fandt det på gaden.

Det her har jeg ikke tid til.

Stardust. Det er Britta.

Ja. Ja, han er her.

Han kommer her.

Ja?

Hvornår?

Ja. Forstået.

Tyskerne har taget en kammerat. Han er inde på Shellhuset.

Så må du og Aksel tage til Sverige. Lov mig det.

Nymand, for helvede.

Kom så! Herind! Gennemsøg det hele!

Godaften.

- Vi leder efter Ole Pedersen. - Jeg kender ham ikke.

Hallo! Giv slip! Giv slip, sagde jeg til dig!

- Ole Pedersen? - Ja.

Jeg håber, du har en god forklaring, Valdemar Skov.

Jeg ved, vi kan gøre det.

Med ti mand kan vi overrumple tyskerne, når de køres til afhøring.

Vi kan ikke risikere så mange af vores kammeraters liv.

Nymand og din bror har nok fortalt dem alt.

Jeg kan skaffe frivillige. Jeg skal bare bruge to biler og et rekylgevær.

Og jeg vil selv tale med jeres kontakt på Vestre Fængsel.

Du hører jo ikke, hvad jeg siger. Se på mig!

Vi har ikke råd til at miste flere folk i en vanvittig risikabel aktion.

- Jeg påtager mig ansvaret. - Du skal absolut ikke tage ansvar.

Stå helt stille! Og smid din pistol!

Aksel?

- Vil du skyde mig? - Kom herhen. Nu!

Har du fået dårlige nerver?

Valdemar er blevet taget af Gestapo.

Du er den eneste, der kan redde ham fra at blive skudt.

Jeg er soldat. Jeg er sgu ikke Gestapo.

Selv hvis jeg var, kunne du ikke true mig til noget.

Det er din egen lillebror, det handler om.

Betyder han ikke noget for dig?

Ikke mere, end Knud gjorde for dig.

Og nu får du åbenbart også Valdemars død på samvittigheden.

Fej for din egen dør.

Før fangerne ud.

Øjeblik.

- Heil Hitler. - Heil Hitler. Du er tidligt på den.

Jeg bliver nødt til at tale med dig. Under fire øjne.

Det er en kontraordre, der skal eksekveres med det samme.

"Til fornyet afhøring". Med den rigsbefuldmægtigedes underskrift.

- Du har lagt dig i selen. - Ordren er klar.

Ja, det er fint arbejde.

Jeg kunne jo handle i god tro og udlevere fangen i din varetægt.

Du skal bare adlyde ordren.

Du kommer selv til at tage skraldet for det her.

Giv mig nu bare arrestanten, Ove.

Løslad fangen!

Valdemar Skov, De skal til fornyet afhøring.

- Jeg overtager arrestanten. - Javel.

Heil Hitler.

Giv agt!

- Hvordan tager far det hele? - Det er svært at sige.

Jeg kan ikke vriste et ord ud af ham.

Han er selvfølgelig angst for, hvad der skal ske med Valdemar.

Det lykkedes ham at flygte.

Er det rigtigt?

Nu anklager de mig for at have hjulpet ham.

- Har du da det? - Det har jeg selvfølgelig benægtet.

Og hvad sagde de?

Jeg skal for en militærdomstol i Berlin og må ikke forlade kasernen.

- Hvornår? - Jeg ved det ikke, Helene.

Alt er usikkert nu. Det hele er kaos.

Michael...

Tak, Michael.

Tak.

Hvornår fanden får vi de nye folk?

Jeg mistænker ledelsen for at trække det i langdrag.

- Hvorfor? - De har vel mistet tilliden til os.

Det kunne fandeme lige passe.

Walther.

- De har taget Liva. - Sidder hun i Vestre?

Nej. Det er tre dage siden. Hun er sendt til en lejr i Tyskland.

Hvordan skete det?

Hun skulle mødes med en, der påstod at have et våbendepot.

En sortbørshandler. Arne Nordborg.

Han dukkede aldrig op. Det gjorde Gestapo.

- Hvor ved du det fra? - Ulrik. Han skulle dække hende.

Der var for mange. Han nåede kun akkurat at slippe væk.

Det stikkersvin skal nakkes. Vil I dække mig?

Det er klart.

Jeg er ked af det.

Mit mavesår er sprunget op igen. Jeg har lovet min kone, at...

Det dør du af! Du skal indlægges og opereres, inden det er for sent.

Tag direkte til Gentofte Amtssygehus og tal med doktor Søndergaard.

- Jeg håber ikke, det er nødvendigt. - Det lader du lægen om at afgøre.

- Afsted med dig. - Tak.

God bedring, Walther. Vi giver konen besked.

Jeg er ked af det.

Pas på jer selv.

Burde vi spørge ledelsen, inden vi nakker stikkeren?

Det er ikke nødvendigt. Vi ved jo, at han stak Liva.

- Elsker du hende? - Ja.

Har I været sammen?

- Hvad mener du? - Det ved du godt.

Ja, det har vi.

Hvorfor har du ikke sagt noget?

Du har ikke spurgt.

- Vi må kunne stole på hinanden. - Hvad regner du mig for?

Om to minutter ringer Ulrik til ham.

Tror du ikke, han lugter lunten?

Hvordan ville du selv reagere, hvis din mor blev indlagt med en blodprop?

Det har du ret i.

Hvis vi begge to overlever, og Liva kommer hjem igen...

- Forstår du, hvad jeg mener? - Nej.

Jeg vil gøre alt for at få hende.

Det er ikke op til os at afgøre, Finn. Liva har altid bestemt selv.

Satans. Der er han sgu.

Nej!

I nat blev der kæmpet i Københavns gader, -

- rundt om de tyske kaserner, og der hørtes kanonskud.

I Dyrehaven og foran Gentofte Rådhus -

- var tyske tropper i indbyrdes kamp.

I dette øjeblik meddeles det, -

- at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, -

- Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

- Her er London. Vi gentager. - Hørte du det?

Hvor vidunderligt.

- Så kan mor endelig komme hjem. - Ja, skat.

Hent Aage og Annelise.

- Tillykke! - Tillykke!

- Den sidste rigtige cognac. - Tusind tak.

Lad os skåle for freden.

Skål for freden!

Skål.

Nej, hvor har det været en frygtelig tid.

Og vi vil altid savne Svend og Knud.

Men nu kan vi se fremad. Måske kan vi få samlet familien igen.

Men... Men hvad sker der så nu?

Det er ikke godt at vide. Jeg har prøvet at ringe til ministeriet, -

- men der... De vender ikke tilbage.

Det kan være, jeg lige skulle prøve departementschefen privat.

Bare tag. Den er blevet gemt til denne dag.

Hr. Skov virkede nervøs til morgen. Jeg tror ikke, han har sovet.

Han er bange for, hans politiske venner svigter ham, -

- selvom de selv ville have tyskerne ind.

- Det kan de ikke løbe fra. - Så kender du ikke politikere.

Hvad sker der?

Tyskersvin!

Bare de ikke er ude efter far. Jeg må køre hjem og advare ham.

Dig kender jeg. Følg med, din tyskertøs!

- Annelise! - Hvad bilder du dig ind?

- Annelise, hjælp mig! - Helene!

Valdemar!

Valdemar, gudskelov.

Helene er blevet arresteret af frihedskæmpere. I må gøre noget!

De skyder oppe fra observatoriet. Det skal vi have lukket for nu.

Vi får to folk ind fra Sølvgade...

- Aksel, jeg skal tale med dig. - Ikke lige nu.

- Helene er blevet arresteret. - Gå bare.

Helene?

Det er Louise. Kan du ikke kende mig?

Et medlem af min gruppe, Helene Skov, er arresteret ved en fejltagelse.

- De er i celle 17. - Giv mig nøglerne.

- Nej. - Jeg skal have de nøgler nu!

Lad mig være!

Aksel!

Kom.

Aksel, det er mig! Louise. Aage Thorups kone. Få mig ud herfra.

Er det kun de rige tøser, der må sutte prøjserpik?

Skal hun trøstes hos sin fine værnemagerfar?

Er det retfærdigt?!

Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, -

- for at De ikke bliver anklaget for værnemageri.

Men jeg har jo givet ret store summer til modstandsbevægelsen.

Og jeg har lige fra begyndelsen overholdt alle gældende love.

Det er givetvis et stort plus, men der bliver jo vedtaget nye love.

- Vel ikke med tilbagevirkende kraft? - Det er sket før.

Og som stemningen er nu, bliver det nok resultatet.

Man taler også om genindførelse af dødsstraffen.

Men det er kun for de groveste forbrydelser såsom mord.

Det skal nok gå.

Man vil skulle begrænse retsopgøret af politiske grunde.

Der er jo heller ingen grund til -

- at lamme erhvervslivet med opslidende retssager.

Det er sjældent godt rent samfundsøkonomisk.

- Så jeg har ikke noget at frygte? - Bestemt ikke.

Hvis der bliver rejst tiltale, jeg siger udtrykkeligt "hvis", -

- bliver De adviseret i god tid.

Tak.

Men som stemningen er, -

- ville jeg nok besøge familien i Sverige, hvis jeg var Dem.

Bare indtil gemytterne er faldet lidt til ro.

Direktøren er oppe på første sal.

- Er det ham? - Ja.

Og konen er også stikker.

- Aage Thorup, dit lede stikkersvin. - Det passer ikke! Nej, hold op!

- Hov, hov! Hvad foregår der? - Thorup er stikker.

- Vås! Hvem er Deres overordnede? - Hvad rager det dig, hvad?

Av, jeg vil ikke!

- Dig skal vi også nok få ram på. - Op med dig! Sæt dig ned!

Karl.

Hvordan har børnene det?

Michael er død.

Vores tre slap med livet i behold.

- Hvor er drengene? - Jeg ved det ikke.

Aksel vil ikke se mig.

Jeg bliver nødt til at tage til Sverige et stykke tid.

Vil du med?

Jeg vil så gerne se børnene.

- Som du vil. - Jeg ser dig, når du kommer tilbage.

Gør du?

Mor?

Mor...

Jeg synes, Aksel virker så nedtrykt.

Ja. Han siger, alt er fint. Selvom det modsatte lyser ud af ham.

Jeg er bekymret.

- Bare lad ham være i fred. - Hvad mener du med det?

Det, jeg sagde.

- Noget er der da galt. - Er det noget med jeres far?

Nej. Ham afskrev han for længst. Det er Liva.

Liva? Hvad er der med hende?

Hun kom ud af koncentrationslejren og giftede sig med Leif.

Jeg skal hjemad. Hvad med jer?

Ja, lad os pakke sammen. Så kan vi nå en is nede ved stationen.

Retsopgøret trækker i langdrag.

Landsforrædere er ikke stillet til ansvar.

Tag det roligt, Aksel.

- Du er fin med den mave, Britta. - Tusind tak.

- Hvad laver du? - Det er Langaa, som stak Erling.

Henning Langaa!

Nej! Nej! Nej!

Aksel!

Hvad fanden laver du?

Idiot!

Aksel, fat det! Krigen er forbi! Det er slut med at slå ihjel!

Danske tekster: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service