Original subtitles

I tider præget af tyranni og uret, hvor loven undertrykker folket,

finder den fredløse sin plads i historien.

England omkring år 1200 var en sådan tid.

Kan nogen fortælle mig, hvad der sker?

Få ham i seng igen.

-Lås døren. -Jeg er herre her i huset.

Richard, op.

Hvem der?

Vågn op, Thomas.

Åbn portene!

Horeunger.

Pil.

Lygten.

Jeg kan godt se jer, horeunger.

Jeg kan se jer!

Uhumske tyvepak.

De har hugget al vores såsæd.

Hvad nu med afgrøden?

Bed.

Kong Richard Løvehjerte

har mistet rigdom og ære og plyndrer sig vej hjem til England

efter ti års korstog.

I hans hær er der en bueskytte ved navn Robin Longstride.

Det her er historien om hans hjemkomst,

hvor han for at forsvare de svage mod de stærke

vil blive dømt til at liv uden for loven.

Hallo!

CHÂLUS-SLOTTET Frankrig, år 1199

-Værsgo, knægt. -Tak, Robin.

Robin.

Bueskytterne kaldes til samling.

Så gemmer vi dem til i aften.

I himlens navn, få dem til at holde op!

De elsker Dem, herre.

Mit hoved. Som klokker fra Helvede.

Er det dét?

Ét slot til skal plyndres, og derefter hjem til England.

Kong Richard! Priset være kongen!

Skyd!

Skub!

Skub!

Hej, bueskytte!

Hold dig i live!

Vi ses i aften.

Husk pengene denne gang, stump.

Jeg skal med glæde tage dem fra dig.

Skub!

Ryk frem!

Værn om kongen! Værn om kongen!

Barrikader klar!

Nu lægger vi de franskmænd i seng!

Op med barrikaderne!

Jimmy.

Stille og roligt. Det skal lykkes.

Af sted!

Hjælp!

Ned!

Nu!

Nu!

Ryk tilbage!

Blod for Frankrig!

Nu!

Den bliver en flot nålepude!

Kong Philips røv!

Se, hvad de gør for Løvehjerte!

Se, hvad de gør for Løvehjerte!

Skub!

Skub!

Lad den brænde. De må ikke slukke den.

De svin bryder igennem i morgen og tager hele æren.

Flot klaret, Jimmy.

TOWER, LONDON DET KONGELIGE PALADS

John...

Deres Majestæt.

En engelsk prinsesse fortrængt fra sin mands kammer

af en fransk godte!

Skammer du dig ikke?

Skammen tilkommer ham.

Så gå ind og sig det til ham.

At klynke ved hans nøglehul nytter intet.

John.

Gud... Hvad i al...?

Mademoiselle, undskyld mig. Min søn har brug for mit råd.

Vel har jeg ej. Spørg hende.

Mor, opfør dig anstændigt.

Den her tilstand bør ingen mor se sin søn i.

Den blev desværre afbrudt.

-Ja, men det er min mor. -Hold så op.

Egentlig er det bedst, at du hører, hvad jeg har at sige.

Men jeg ønsker ikke at se dig.

Mor.

Formålet med mit besøg er at frelse riget

for konsekvenserne af denne upassende fornøjelse.

Hendes onkel er sgu da kongen af Frankrig.

Ja.

Læg dig.

Hendes onkel vil have hende tilbage.

Philip venter bare på et påskud til

at krydse kanalen med en hær.

Og du har givet ham det påskud.

Dyrk din legitime hustru og red England.

Min legitime hustru er gold som en mursten.

Er det virkelig den hustru, du helst ser?

Du, der skænkede din husbond otte børn,

så du, selv nu, hvor døden har taget resten,

har en konge og den sidste i kuldet til at kalde dig mor.

Hellere hore med en tjenestepige

end med niecen til Englands skinsyge fjende.

Eller smægte hende og ægte hende.

Jeg har bedt paven annullere mit ægteskab.

Tror du, at paven

vælger Englands prås frem for kongen af Frankrig?

Måske, fordi jeg er Eleonora af Aquitaines søn.

Og den kommende konge.

Richard Løvehjerte er 40 år gammel, hvis ikke mere.

Og barnløs.

Jeg er en dronning i svøb.

Ja. Ja.

Forstår du det?

Hun er min Eleonora.

I forstår nok, at det ikke er et spørgsmål om held,

men om hukommelse og en rask hånd.

Hvem vil gerne have frisk kød?

Nedlagt i dag. En fasan.

Tre valg. Højre, venstre eller midten?

Midten.

"Midten," siger han. Midten.

Det er trist med de løg. Unge mand, du taber de løg.

Robin! De skal i gryden.

En livlig fætter.

Er der andre, der vil prøve?

Ilden gør sit arbejde.

Vi bryder igennem ved første gry.

Med gunstig vind kan vi være hjemme om tre dage.

I Nottingham?

Jeg har en kone, der venter på mig.

Jeg har en mor, der nægter at dø,

og en bror, der ønsker mig død.

Som det første vil jeg bure dem inde.

Folket vil juble over Deres hjemkomst.

Og den tilstand skal de helst forblive i.

Så jeg huskes, som jeg var.

Min hær ved bedre.

Løvehjerte er skabet.

Hver eneste mand i hæren forguder Dem, Deres Majestæt.

Pak mig ikke ind i vat.

Det er svært at være kongens ven.

Kom, Loxley. Lad os finde nogle bisser og drikke og more os.

Og se, om vi kan finde en ærlig mand.

Ja.

Fint med mig.

Nemlig. Det drejer sig ikke om held,

men om hukommelse og en rask hånd.

Jeg ser utrolig godt. Jeg holder øje med dig.

Du har tre valg.

Højre, venstre eller midten.

Jeg tager et fjerde valg.

Et fjerde?

Jeg har kigget med i nogen tid, Longstride.

Der er ingen ært.

Det her spil er svindel!

Du fjerner ærten, mens du rykker rundt på bægrene.

Jeg har dig.

Rør dem ikke igen.

Jeg gør det!

Du taber.

Det går bedre, end du tror.

På ham.

Knæl for kongen! Elendige slyngler!

Knæl for kongen!

Gør plads.

Nej, nej, Loxley. Det er soldater, der slår sig løs.

Syndere efter mit hjerte.

Hvem af jer begyndte slagsmålet?

Jeg, herre.

Jeg slog først.

En ærlig mand.

Og hvem slås du med?

Han sloges med mig, Deres Majestæt.

Jeg troede, at han var en usling.

Han fik mig på andre tanker.

En fjende, der viser sin respekt.

Rejs jer, begge to.

Ikke jer.

Brav og ærlig.

Tør du fortælle en konge noget, han helst ikke vil høre?

Hvad er din mening om mit korstog?

Vil Gud være glad for mit offer?

Nej, det vil han ikke.

Hvorfor siger du det?

Massakren ved Acre, herre.

Sig frem!

Da vi drev 2500 muslimske mænd, kvinder og børn sammen,

lå en ung kvinde med bundne hænder og så op på mig.

Der var ikke frygt i hendes øjne. Der var ikke vrede.

Der var kun medynk.

For hun vidste, at når De gav ordren,

og vi kløvede deres hoveder,

i det øjeblik ville vi være gudsforladte.

Hele bundtet.

Gudsforladte.

Ærlig,

brav

og naiv.

Der har I jeres englænder.

Lige der.

-Godt klaret. -Du satte ham på plads.

Pisk er værst.

Nej, brændemærkning.

Hvis ikke de hænger os.

Nej, det her er værst.

Og så er det slut. Når jeg bliver sat fri, skrider jeg.

Jeg skylder hverken Gud eller nogen anden ét minut til.

FONTAINEBLEAU VED SEINENS BRED, FRANKRIG

Dit våben, Godfrey.

Philip af Frankrig.

Værsgo.

Har du kendt John længe?

Rent faktisk, ja.

Engelsk, tak.

Vi går helt tilbage til samme bryst.

Amme.

Nemlig.

Vi har stået hinanden nær lige siden.

Fint.

For England under din ven John

er et land uden kampånd.

Jeg kan erobre London med en hær af kokke.

Men Richard er på vej hjem.

Og under Richard er England et ganske andet dyr.

Richard vil rejse hjem gennem Brocéliande-skoven.

Vi kender det præcise sted.

Han drager altid forud for sin hær med nogle få betroede riddere omkring sig.

Når Richard er død, bliver det let for dig at sætte folket op mod John.

Vi får aldrig et gunstigere øjeblik.

Selv døende dyr kan være genstridige.

Dræb Løvehjerte, og du bliver fyrsteligt belønnet.

Til tjeneste, Deres Majestæt.

Det er mig, der står i gæld til dig.

Op!

Op!

Spisetid!

Kom og få suppe!

For England!

For England!

Jeg dræbte kongen! Se!

Jeg dræbte kongen!

Jeg har brug for en læge her!

En læge! Hurtigt!

Yd dækning, nu!

Dæk ham!

Dæk kongen.

Læge!

Hvorfor det, Loxley? Er du utilpas?

Læge!

Vin.

Hvad sker der?

-Kongen er død! -Død?

Død.

Godt, Jimmy. Slå pløkkene ud. Nu styrer vi vores egen skæbne!

Jeg tager med.

Nej, ingen landstrygere.

Jo flere, jo bedre.

Han kan vise sig nyttig.

Hvorhen?

Til kysten, inden 3000 desperate soldater når frem

og overfartsprisen går op.

Hvad med hyren?

Det holdt hårdt at få sin hyre,

selv da kongen var i live.

Godt, gutter, saml jeres grej, så hurtigt I kan.

Brocéliande-skoven, Frankrig

Stop!

Baghold!

Find ham.

Tag, hvad I vil.

Hvor er Løvehjerte?

Richard, hvor er du?

Er du ridder?

Hvor er kong Richard?

-Død. -Død?

Er det sandt?

Hvis kongen er død, hvor skal I så hen?

Hjem med kronen.

Richards krone.

Richards krone.

Hvordan dræber man en konge, der er død?

Bring mig kronen.

Den er i saddeltasken.

Kronen! Af sted!

Bring kronen tilbage! Dræb hesten!

Du er englænder.

Når det passer mig.

Hvem er du?

Robert Loxley.

Det er kongens hest.

Jimmy! Pas på!

Jimmy!

Robin, de er franskmænd.

Et baghold.

Hvad nu?

Afgang!

Nu.

John.

Nej.

Han er død.

Hjælp.

Mit sværd.

Det er af stor værdi for mig.

Det tilhørte min far.

Sir Walter Loxley

af Nottingham.

Kender du det sted?

Ja, jeg har hørt om Nottingham.

Så har skæbnen...

Skæbnen har tilsmilet mig.

Du må bringe sværdet til min far.

Det vil give mig fred.

Jeg tog det i vrede og uden hans samtykke.

Du må forstå kærlighedens bånd

mellem en far og hans søn.

Da jeg var seks, overlod min far mig til de voksnes verden.

Jeg kender ikke meget til den kærlighed.

Jeg bønfalder dig.

Longstride,

lov, at du vil gøre det.

Det lover jeg.

Den ed blev svoret i blod, Robin.

Det er en rift, Allan, og det er alt, hvad det er.

Robin!

Loxley var på vej for at møde skibet.

Den krone er vejen hjem.

Vi er gemene bueskytter.

Kongens krone får os anklaget for mord.

Hvordan ved I,

om de riddere, I ser gå omkring, overhovedet er riddere?

Det eneste, der adskiller en ridder

fra alle andre, er hans påklædning.

Vi har alt, hvad vi skal bruge.

Brynje, hjelm, sværd.

Og vi vender hjem til England som holdne mænd,

med heste og guld.

Skæbnen har omsider tilsmilet os.

Og jeg vil ikke vende den ryggen.

Tag den krone af hovedet, Will,

og fyld den til randen.

Denne drengs sjæl er nu hos dig, Gud.

Når han ankommer til evighedens port,

beder vi dig lukke ham ind.

Det er en flot ny kirke.

Lady Marion.

Jeg ville have været ked af at rejse uden at sige farvel. Tak.

Jeg siger gerne farvel, fader Tancred,

men kom for at hilse på vores nye hyrde.

De har været savnet ved søndagsandagten og mine prædikener.

Jeg foretrækker en tyst kirke, fader, når jeg beder for et mirakel.

Deres nye flok består af kvinder, børn og gamle.

Vores mænd er draget i krig.

Deres forladte børn lever vildt i skoven.

Vores agre er klar til såning, men vi har ingen sæd,

og kirkens lade er fuld af korn.

De forventer da ikke, at kirken

vil lade sit korn udplante på Deres agre?

Det korn skal fragtes til York.

Jeg er broder Tuck.

Fader Tancred skal til York,

hvor han vil fortælle bispen, at folk...

Bispen ved allerede, at folk i Nottingham

skal høste, som de sår og angre deres synder.

Det mirakel, jeg beder for, er, at bispen viser næstekærlighed.

Som sagt, fader, jeg foretrækker en tyst kirke, når jeg beder.

Du får besvær med Loxleyerne i Peper Harow.

Holder du bier, Tuck?

Jeg holder dem, og de holder mig.

Den franske nordkyst

Hr. kaptajn, der.

Sir, vi forventede tolv ryttere plus kongen.

Vores elskede konge er død.

Kongen længe leve.

Kongen længe leve.

Og De er, sir?

Sir Robert Loxley af Nottingham. Og De?

Kongens staldmester, sir.

Kom om bord, før tidevandet bringer os flot.

Kom så, ro, brave gutter vi skal skynde os, gutter

der er lang vej før vi når hjem

med en dans og en sang siger vi farvel til Frankrig

og ro, brave gutter, ro

LAM BLIVER LØVER

Hvad er planen i morgen tidlig?

Båden lægger til i Gravesend, før vi når London.

Vi lader dem bringe kronen hjem og fordufter.

Hvorhen?

Nordpå.

Jamen det er fint med mig.

[S]ro, brave gutter, ro

[S]men nu vi er hjemme [S]så lås jeres døtre inde

REJS JER IGEN OG IGEN

INDTIL LAM BLIVER LØVER

med en dans og en sang siger vi farvel til Frankrig

og ro, brave gutter, ro

Themsens munding England

Kong Richard!

Will.

John. Allan.

-Hvor er vi? -I London.

Kors i skuret!

Gør dem klar, sir Robert. Vi lægger til om 20 minutter.

Vær klar til at ride bagefter.

Hvad nu,

hvis nogen af dem genkender Loxley?

Så rider vi for livet.

Jesus, Maria og Josef. Peter og Paulus og Maria!

Jeg vidste det!

Agnes.

Min blå guldbrokadekjole.

Ja, mylady.

Gør plads for dronningen.

Stop.

Hvad sker der?

Kong Richard vender hjem, mylord.

Førte Loxley os bag lyset?

Knæl.

Et langt liv, min søn.

Rejs dig.

Kongen er død.

Kongen længe leve.

Kongen længe leve!

-Kongen længe leve! -Kongen længe leve!

Kongen længe leve!

Rejs jer.

Dig...

Dig kender jeg ikke.

Robert Loxley, herre, af Nottingham.

Velkommen da.

Og hvordan døde min bror?

I kamp, Deres Majestæt, som det lå til ham.

Som det lå til ham.

Du fortjener en belønning...

Vi gør hestene klar.

...for den nyhed.

Knæl.

Sagde du, du var fra Nottingham?

Ja.

Din far, sir Walter,

skylder kronen skat.

Min krone.

Det er fandens dyrt at lede et land,

og alle skal betale deres del.

Den her er første afdrag.

Gør plads for kongen!

Gør plads!

Deres Majestæt.

Gør plads for kongen!

-Gør plads! -Godfrey.

Godfrey, min ven! Hvor er det godt at se dig.

-Hvordan gik rejsen? -Fint, herre.

Hvad er der sket med dig ansigt?

En jagtulykke. En bagatel.

-Skræmmende. -Deres Majestæt.

Sig, at du fik det i en duel. Damerne vil elske det.

Det ved De alt om, herre.

Rejs dig bare.

Sir Robert.

De kender mig måske. William Marshal.

Deres far og jeg var unge mænd sammen.

Sig, at jeg vil besøge ham snart. På vårens første sorte nat.

Jeg får måske brug for ham.

Det skal jeg nok sige.

Hvem eller hvad han end er, så ved han for meget.

Skaf ham af vejen.

Kom, vi følger efter.

Goliath gør jorden fint klar. Men til hvad?

-Nælder? -Nældesuppe og mælkebøtter

holder os i live.

Kom, Goliath. Denne vej.

Indtil miraklet sker.

Denne vej.

Marion, sheriffen.

Marion, jeg har ventet forgæves på Peper Harow

for at tale med sir Walter.

Sig, at jeg har bedre ting at tage mig til.

Ja, når røverne har frit spil i Sherwood.

Det skulle De hellere tage Dem af.

Sig, at jeg bryder døren ind næste gang.

-Hvis han er for stolt til at betale... -Nej, nej. Ikke for stolt.

For fattig.

I har brugt vores rigdom

på fjerne eventyr i kongens navn.

Og så har kirken i den nådige Guds navn

høstet størsteparten af det, der skulle brødføde os.

Sherif og bisp

er lige store forbandelser for ærlige engelske folk.

Marion,

hvorfor, åh, hvorfor gør De en fjende af mig?

Jeg kunne være Deres beskytter.

Hvordan det?

Hvis De drager af nu,

vil jeg undlade at fortælle min mand

om Deres besøg, når han vender hjem.

Deres mand? Efter ti år?

Hvis han ikke er død, horer han løs på Barbary Coasts bordeller.

Der taler en erfaren mand.

Tænk over det, Marion.

Sir Walter dør uden en arving.

Peper Harow tilfalder kronen, og De ender som fattiglem.

Til den tid kan De bruge mig.

Den konge med sin præken

blev udfriet af sin ondskab

den sidste ku' han ikke holde

for Gud tog hans strube

Guds armbrøst tog hans strube

Ved Krist! Kan du ikke synge en munter sang?

Syng en kvik sang om eventyr, dumdristighed og mod.

Nej. Syng noget om en kvinde.

En stor kvinde.

Så flot en hær, du skønne jeg elsker dig af lyst

jeg klatrer til dit kammer og under dit svulmende...

Så. Færdig. Pengene er delt op.

Og det bør vi også være.

Hvor tager du hern?

Jeg synes, at vi skylder at give

det gode held noget til gengæld.

Hvordan det?

Inskriptionen på sværdet vækker minder.

Måske er det bare indbildning.

Men jeg vil bringe det hjem til dets ejer.

Og opfylde hans søns sidste ønske.

Er du gal?

Du sagde lige, at vi er i fare.

Nu søger du tilbage i frontlinjen?

De kommer og finder dig.

Vi må ikke foragte det gode held. Det varsler ilde.

Pak jeres andel. Nu spiser og sover vi.

Will, du tager første vagt.

Richards hær vender hjem.

Den koster penge. Marshal, det er Deres ansvar.

Ja, herre.

Men at opløse hæren kan koste mere end at bevare den.

Hvorfor det, kansler?

Kong Richards felttog var dyre. Og det forventede udbytte...

Hvad rager det mig, Marshal?

Min brors sorger er forbi!

De er forbi!

Ud med jer.

Så... Beskatning.

Beskatning?

At malke et tomt yver får dig bare sparket af skamlen.

Mor, drop dine bondeminder.

Du har ingen, og jeg forstår dem ikke.

Det er svære tider.

Vi kan vinde tid.

Jeg kan sende folk ud og optage lån.

Der er pengekasser nok i Europa.

Gå tiggergang til ågerkarle?

Deres herre er konge.

Kronen skyldes penge herhjemme.

Baronerne i nord siger, at de er fattige, men den sang kender vi.

Så hvad gør vi?

Lad mig drage nordpå med et kompagni.

Så vil købmænd og godsejere fylde Deres kister

eller selv ende i en.

Englændere dræber englændere.

Ingen loyal mand har noget at frygte.

Og loyalitet er lig med at betale sin del til forsvar af riget.

Godt sagt.

Synes De ikke, Marshal?

Mor?

Richard vandt loyalitet ved at foregå med et godt eksempel.

Mor, din salige søn var en tåbe.

Og du støttede hans dårskab herfra og til Jerusalem og tilbage igen.

Ja, du forgudede ham,

da krigeren tabte territorier hårdt tilkæmpet af hans far.

Du kyssede hans portræt,

mens England betalte fire års skat

for at løskøbe ham af fangenskab.

Du bærer din del af skylden

for formøblingen af min arv.

Det var mig, der fik hendes hud til at sprække.

Kansler.

Marshal,

De tjente min bror trofast og min far før ham.

De har vist brugt tid nok på min familie

og savner uden tvivl deres egen.

Derfor og med beklagelse

accepterer jeg, at De fratræder alle Deres hverv.

Ringen.

Deres Majestæt.

Vælg med omhu, Godfrey, hvor du anbringer din dolk.

For jeg vil vælge med lige så stor omhu.

Op med porten!

Nottingham.

-Er det dit folk, Robin? -Aner det ikke. Måske.

De syner ikke af meget, de midt-englændere.

De har let nok holdt jer i ave, ikke?

Jeg har hørt, at I walisere lever af porrer.

I har samkvem med jeres får.

Satans skotske muldyr.

I ønsker ikke at forstyrre et bistade, vel?

Der kommer jeres sværd til kort.

Er du byens biavler?

Nej, ellers tak. Jeg er munk. Tuck er navnet.

Ved du, hvor jeg kan finde sir Walter Loxley?

Hvis han ikke er oppe på godset...

Hvor længe er du væk?

Pas på jer selv.

Gud være med jer alle.

Var det dét?

Efter 10 år?

Gode broder, hvor kan en mand blive

moderat sanseløs af druk her?

Allan, han er gejstlig. Undskyld, broder.

-Har du en mønt? -Jeg har en mønt.

To styk.

Hver.

Kender I den honningsnaps, vi kalder mjød?

Kom med.

Giver en mand en glorie, den mjød.

Du der.

Du der?

De er enten blind eller ude efter almisse.

Er De husholderske her?

I en vis forstand, ja.

Jeg søger sir Walter Loxley.

Og De er?

Robin Longstride.

Bare Robin Longstride? Ingen sir?

Nej, frue. Ingen sir.

Er det om skatten?

Nej, jeg kommer med et sværd. Hans søn er død.

Kom med.

Han tager sig af Deres hest.

Marion!

Maggie, hvor er hun?

Frue, sir Walter kalder på Dem.

Ja, Margaret, det kan jeg godt høre.

Fortæl ham, at vi har en gæst.

Jeg er Marion Loxley. Roberts hustru.

Mylady, om forladelse. Havde jeg vidst...

En dårlig nyhed er en dårlig nyhed uanset hvad.

Faktisk bør jeg takke Dem, fordi De tager Dem tid til at aflevere den selv.

Kæmpede De ved min mands side?

Ja.

Fik han en god død?

Han faldt i baghold.

Han blev udvalgt til at bringe Richards krone hjem.

Marion, hvem er kommet?

En rejsende, Walter.

Den nyhed vil være et hårdt slag.

Byd ham ind.

Ja, ja.

Sig, at Robert snart vender hjem fra Det Hellige Land.

Vores rejsende må være tørstig.

Rejsende er altid tørstige. Er det ikke rigtigt?

Deres navn, sir?

Longstride. Robin Longstride.

Driver De gæk med mig?

Sir?

Deres søn

bad mig bringe Dem det her.

Og hvordan forsvarer Robert sig, når han ikke har et sværd?

Den fortabte søn vender alligevel ikke hjem.

Så ingen tårer, ingen tilgivelse fra hans far.

Ingen forsoning.

Så De ham dø?

Jeg var ved hans side.

Hans sidste ord var om kærlighedens bånd mellem far og søn.

Tilgiv mig min uhøflighed.

Min sorg har afventet denne dag.

Kom her, så jeg kan se Dem.

Robin Longstride.

Et ganske udbredt, men ædelt saksisk navn.

De spiser middag med os.

Men først skal De i bad, sir.

De stinker.

Jeg fandt noget af min mands tøj frem. Jeg håber ikke, det generer Dem.

Mylady,

jeg må have hjælp med brynjen.

Winifred.

Winifred.

Hjelmhuen har en hægte omme i nakken.

Når De tager huen af, er kjortlen snøret i ryggen.

Tak.

Jeg får den vasket.

Marion, mere vin.

De har rejst langt for at overbringe mig det.

Jeg ved ikke, om det gør Dem vederhæftig.

Eller manipulerende.

Marion, jeg prøver bare at vurdere kvaliteten af den mand, der gæster os.

Er han flot?

Ja.

Som bønder indimellem kan være det, når de er ædru.

Forlyst os med at berette om Deres liv, sir.

Vi får ikke mange gæster længere.

Bortset fra skattefogeder og andre tiggere.

Jeg ved ikke, hvor jeg stammer fra. Kun, hvor jeg har været.

Sig mig, Marion, hvad farve har hans øjne?

Det ved jeg ikke endnu.

Jeg har et forslag at gøre Dem, unge mand.

De kom med dette sværd, som betyder meget.

Hvis De giver mig Deres tid,

er det Deres.

Jeg kunne godt blive en dag. Eller mere.

-Jeg har et spørgsmål til Dem. -Og hvordan lyder det?

Ordene på fæstet, hvad betyder de?

Jeg tror, jeg må fortælle om historie. Om Deres historie.

Yderst elskværdigt.

De har ikke hørt resten af mit forslag.

Jeg vil bede Dem blive i Nottingham og indtil videre

være min hjemvendte søn og derfor Marions ægtemand.

Nu er det nok!

-Du er beruset. -Hør nu.

Vi ved begge, at uden en mand mister du godset, når jeg dør.

Bestrider du det?

-Nej. -Nej. Så hvis jeg siger, at han er min søn,

så er han det. Og dermed din mand.

Det er en reel aftale.

Ikke, at jeg venter af jer, at I får børn eller...

Nej, sværdet, for Deres tid, Longstride.

Har vi en aftale?

-Ja. -Marion, fortæl tyendet,

at min søn er vendt hjem, og at vores hus er helt igen.

Sig, at de skal ringe med kirkeklokkerne for at fejre det.

Og mere vin, tak.

Hej! Hej!

jeg vågned' her til morgen

og var i så svar en nød

den triste dag sku' drømmes væk og svælges ned med mjød

jeg følte honningbiens stik

Hjemmebryg.

Hvis jeg ikke var landsbyens præst, ville jeg være dens drukkenbolt.

Sikkert.

Man kan blive ganske kælen her.

Jeg har ikke set så mange kvinder til så få mænd uden for et kloster.

Vejen til succes er aldrig at gå efter den kønneste.

Start med den grimme til venstre.

Lige der.

Hun er på min størrelse. Jeg får hende til at smile.

Jeg får dig til at smile!

Kom her!

Hvorfor kalder de dig Lille John?

Hvad antyder De med det?

Proportionerne passer.

Så kom med endnu en tønde til baren

og skænk endnu et krus eller to hvorved mit hjerte kan kvæges

HAMPTON BAY ENGLANDS SYDKYST

Hold så op.

Hvad sagde jeg lige?

Vi skal vist deles om mit kammer.

En list for at overbevise tyendet.

Tja, hvis hensigten er at narre dem,

bør du så ikke kalde mig "min husbond" eller "min kære"?

Vær nu ikke latterlig.

Nå, kommer du eller hvad?

Spørg mig pænt.

Hør, kære husbond, vil du dele mit kammer med mig?

Her.

Jeg sover med min dolk.

Så hvis du prøver på noget, mister du din manddom.

Er det forstået?

Tak for advarslen.

Hej, hunde.

Kong Philip sender hilsener.

Velkommen til England.

Hvor mange er I?

200 franske soldater i Hampton Bay.

Jeg følger efter dem.

Godfrey.

Jeg hører en mands fodtrin. Godmorgen, min søn.

Godmorgen, Walter.

Far.

Far.

Så hvad ved du om min historie?

Små slag.

Du må vise dig i dag. Bær dit sværd.

Marion.

Her, Walter.

Præsentér din mand på ny for hans landsby og hans folk.

Jeg gør hestene klar.

Jeg føler mig oplivet.

Jeg vågnede i morges med svulmende lem.

I en alder af 84.

Et mirakel.

Jeg har tænkt på, hvad mænd taler privat om.

Husbond.

Her er frodigt.

Hvor er jeres kvæg og får?

Solgt, spist, stjålet, byttet. Vi har haft syv magre år.

Nu får vi kanin

eller vildsvin, hvis vi er heldige.

Og råvildt?

Hvis du vil risikere at ende for kongens bøddel.

Alle rådyr tilhører Hans Majestæt.

De er Guds gaver, ikke kongens ejendom.

Hvis det er ulovligt at klare sig selv,

hvordan bliver en mand så fri?

Velkommen hjem, sir.

-Sir Robert. -Godmorgen, Joseph. Emma.

Sir Walter er vores herre, og du er hans hjemvendte søn.

Sir Robert. Kan De huske mig?

Tom Chamberlain, grisefarmer.

Du ser ikke en dag ældre ud, Tom.

Sir Robert.

Hvornår kommer vores drenge hjem?

Vil De bede min Jamie komme hjem?

Manglen på arbejde og mad fik de unge til at rejse.

-For at blive soldater? -Krybskytter.

Se nu der, makker.

Så I er her stadigvæk?

Indtil videre er jeg sir Robert. Jeg forklarer det senere.

Mine krigere. Mere høviske end det her bliver de ikke.

Allan A'Dayle, Will Scarlet og Lille John.

Lady Marion.

I havde da vist en glorværdig aften.

Helt bestemt.

Lady Marion Loxley. Min hustru.

Vel spillet.

En smule overilet, men ikke desto mindre vel spillet.

Ja, Robin.

Sir Robert.

-Sir Robert. -Sir...

-Sir Bob. -Sir Robert.

Broder.

Marion. Det er godt nyt fra Peper Harow i dag.

Sir Robert, godt at se Dem igen.

De skulle have givet Dem til kende, da vi mødtes i går.

Ja, det skulle jeg. Tilgiv mig, broder.

Hvad foregår der her?

Vi flytter kirkens korn til York.

Påbud fra London, hører jeg.

Det er vores korn. Det hører til i denne muld.

Jeg følger bare ordrer fra højeste sted

og retter mig efter, hvad de siger.

Har bispen hørt om al din honning?

Der er ulve i York, sir Robert. Glubske ulve.

Bierne er min familie.

Jeg var bestemt til at være avler.

Jeg er ingen from broder. Har aldrig været det.

Mine bier skaber liv.

De er mit liv, sir Robert.

Bør bispen ikke underrettes,

så han kan få Nottingham-honning på Nottingham-brød?

Hvad nu, hvis kornet aldrig når til York?

Så behøver bierne ikke at blive nævnt.

Mjød og kornbrændevin?

Jeg tænkte det nok.

Der er noget, vi må gøre.

Til tjeneste.

Okay, gutter.

Nu er det for sent at rejse. Der er noget i gære. Kom med.

Stands hestene.

Du der! Fjern dig! Vi er i kirkeligt ærinde!

Ingen kommer forbi,

medmindre de kan løse gåden.

Måneskudt!

Og hvordan lyder gåden? Uforskammede laban!

Hvad er det, der har atten ben og ingen vegne kommer?

Næste skridt bliver jeres sidste.

Godaften, ven.

Jeg vil have at vide, hvem I er.

Vi er hættens mænd.

Lystige nu på jeres bekostning.

"Herren tager..."

Og vi giver det tilbage.

Vi sår det straks i måneskin.

Hvorfor det, gode broder?

Når det spirer, så er det et mirakel fra Gud.

Kirken i York vil aldrig bestride et mirakel.

-Hvor langt endnu? -Cirka elleve mil.

Jeg troede, du var rejst.

Agrene er tilsået.

Jeg ville ikke vække dig.

Hvor fik du sæden fra?

Hvis du spørger, er det ikke en gave.

Tak.

Spydkæmpere, klar!

Soldater, klar!

Vær beredt!

Denne kong John er ikke min konge!

Du der! Er du Baldwin? Op med portene.

I hvis navn går du imod os?

I kong Johns navn.

Betal eller brænd.

Vi har stillet penge og mænd til kong Richards krige!

Og vi har intet mere at give!

-Brænd den ned! -Bueskytter!

Gør plads!

Lad hestene passere.

Kom med.

Herre, denne vej!

Proklamation.

I Johns navn,

ved Guds nåde, konge af England,

bekendtgøres det for alle, som bor her, at en skat er påkrævet.

De personer, der nægter at følge loven,

vil hermed være hjemfaldne til en streng straf.

Efter ordre fra Hans Majestæt Kong John.

Fader Tancred!

Deres Majestæt.

Deres Majestæt.

Jeg har mistet kong Johns tillid,

men måske hører han Dem.

Tillad mig at vide bedre, William.

De er langt visere end Deres ugle.

Forhåbentlig. Jeg har levet længere.

Edward. Tag ham.

Deres Majestæt.

John er, desværre, ingen Richard, Deres Majestæt.

Men jeg tjener tronen, og tronen bliver stående.

Sig åbent frem, Marshal. Hvad nager dig?

Kronen er i fare.

Godfrey har konspireret med Philip af Frankrig.

Franske tropper er landet

og myrder englændere i kong Johns navn.

Baronerne i nord samler tropper mod tronen.

Så vores kyst ligger åben for den invasion,

der helt sikkert kommer.

Så nu må Johns mor skænde på ham og forholde ham hans pligter.

Min søn nærer en fjende ved sit hof, der er ham kærere end nogen ven.

En engelsk forræder. En spion betalt af Frankrig.

Det skal du ikke fortælle mig, men kongen.

Isabella!

Det er dig, der skal gøre det.

Fortæl John, at du har det fra Philip selv, om du vil.

Hvorfor ikke sige sandheden? At William Marshal...

En mor, han mistror, med bud fra en mand i vanære?

Nej.

Hvis du vil være dronning, må du redde John.

Og England.

Nej!

Nej!

Godfrey! Den satans judas!

Ved Kristi indvolde, det er løgn.

Du lyver!

Det er sandt.

Om forladelse, min elskede.

-Sherif. -Deroppe.

Han forlanger at tale med sheriffen.

Forlanger?

-Gå væk. -Mylord.

Skatteopkrævningerne skrider hastigt frem.

Nu står Nottingham for tur.

Nuvel. Nuvel.

Fortæl sir Godfrey, at sheriffen er hans mand.

Må han blåstemple min autoritet.

Jeg frygter besvær med Loxley af Peper Harow.

Besvær med en blind gammel mand?

Ja, og endnu mere med sønnen.

Korsfareren Robert Loxley vendte hjem i den forgangne uge.

Jeg var gammeljomfru, da Robert friede.

Jeg var datter af en ærværdig enke med et stænk af ædelt blod.

Vi blev gift, og en uge senere

drog han til Frankrig og Det Hellige Land.

Og det var mit ægteskab med en mand,

jeg knap nok kendte.

-En stor mand. -Ja, den var pænt stor.

Jeg mener, han var en ridderlig mand.

En ridder af gavn.

Ja, en ridder i min favn, og derfor...

jeg i hans.

BERKHAMSTED CASTLE MARSHALS RESIDENS

Marshal.

Gør plads for kongen!

Deres Majestæt.

Hvad fanden gør De her?

Herre?

Hold det dyr i ro. Har den rystesyge?

De har ladt mig i stikken.

Hvis De erindrer vores sidste samtale...

Dengang var Philip af Frankrig

ikke på vej hertil med sin flåde.

Var han, Marshal?

Min ven Godfrey

er ikke den ven, jeg troede, han var.

Han har sat baronerne i nord op imod mig.

De er på vej herned med en hær.

Marshal, hvor vover de? Hvor vover de?

Herre, oversete mænd er farlige mænd.

Baronerne skal indprentes,

at når franskmændene kommer, er vi alle englændere.

-Fitzrobert. -Baldwin.

Vi danner en hær i nord og marcherer mod London.

Baronerne savner en leder.

Vise konger ved, at de må lade mænd møde deres blik,

høre deres stemme.

Lad os sammen ride nordpå og møde dem.

De marcherer mod deres konge, Marshal.

Deres konge.

Vi møder dem med vores soldaters spyd i deres vomme.

De har mistet grebet.

Måske møder vi baronerne uden Dem.

Giv mig en ekstra hest. Jeg rider straks.

Jeg vil vide, hvor man finder Godfrey.

Mylord.

-Jeg fandt ham, mylord. -Hvor?

I Nottingham. Synlig for alle. I rollen som Walter Loxleys søn.

Så drager vi til Nottingham.

Tag ingen fanger. Brænd alle huse ned.

Tag to mand, fire heste.

Rid til kysten, videre til Paris og giv kongen en besked.

Hvilken besked?

Fortæl ham, at tiden er inde.

Jeg vil gøre stedet berømt.

Musik, latter, et båls knitren og grisen på spid.

Livet er vendt tilbage. Du har bragt det tilbage, Robin.

Du skal vide det, jeg ved.

Din far var stenhugger.

Glæder det dig?

Ja, det gør det.

Men han var mere end det. Han var fremsynet.

Hvad så han?

At konger behøver deres undersåtter

i lige så høj grad, som deres undersåtter behøver konger.

En farlig tanke.

Din far var en filosof. Han talte på en måde,

der fangede ens ører og greb en om hjertet.

Ingen af de her ord kan nedfældes, Robin.

Du må binde dem helt ind i sjælen.

Det er hukommelsens kunst.

"Rejs jer igen og igen, indtil lam bliver løver."

Til sidst lyttede hundreder, tusinder, der støttede hans krav

om ligeret for alle fra baron til livegen.

"Rejs jer igen og igen,

"indtil lam bliver løver."

Hvad skete der med ham?

Luk øjnene.

...grunden er lagt til frihedsrettigheder for alle folk!

Longstride, udlevér håndfæstningen og deres navne!

Du var der.

Du så det.

Ikke tale om.

Ikke død.

Ikke nu.

Ikke nu.

Her er min kopi af håndfæstningen.

Denne håndfæstning blev forfattet af din far.

Der er navnene på alle de baroner, der underskrev den.

Fitzrobert, Baldwin, Marshal og jeg selv.

Han ville have en håndfæstning...

-Vent der. -...der gav alle ligeret.

Sir Walter? Et sendebud til Dem.

Vis ham ind.

Træd nærmere, sir.

-Mylord. -Jeg lytter.

Kongen har brændt Peterborough ned.

Fitzrobert samler en hær mod kong John.

Marshal indbyder Dem til rådsmøde i Barnsdale.

Vent venligst udenfor.

Kommer tiden, kommer manden.

Forstillelsens tid er forbi.

Omfavn mig nu som en søn.

Af sted.

Maggie. Hvor er mylady?

Jeg kunne ikke finde hende, sir.

Hvad enten vi kæmper for vort liv, vor familie eller vor ære,

så må vi kæmpe til døden.

Du har været for længe i paladset, William.

Min tid i paladset har givet mig overblik.

Mens vi står her,

sejler kong Philip mod vores kyst.

Godfrey og hans marodører er franskmænd!

Hvert minut, vi spilder på splittelse,

bringer udslettelsen af vores land nærmere!

Vi har været udpint

af kongen længe før Godfrey.

Rid tilbage til London, og fortæl kongen,

at vi mødes på en slagmark efter hans valg.

-Gør plads! -Vi vil ikke kæmpe for at redde Johns krone.

Han burde bøje sig for os.

Jeg tilbyder mere end det, sir Baldwin.

Mit bryst ud for Deres sværdspids.

Brug mit.

Gør det bare.

Nej?

Det er det, De ønsker, ikke? Det er det, han ønsker.

Fint. Hellere til Dem end til franskmændene.

De mistolker mig, herre.

Jeg har ingen ret til eller ambition om at bære kronen.

Men den retmæssige bærer bør vide,

at fremover kræver vi at være med til at skrive lovene.

Vi er ikke får, der kan laves til bedekød af Deres slagtere.

Godfrey var opsat på at vende jer mod mig.

Så gjorde han mere end påkrævet for at opnå det.

Vi skal træffe en beslutning. En meget vigtig beslutning.

Har vi ikke betalt for mange skatter alt for længe?

Her blev jeg født.

REJS JER IGEN OG IGEN INDTIL LAM BLIVER LØVER

-Hvad betyder det? -At man aldrig må give op.

Vi vil ikke være loyale mod en krone, der udplyndrer og udsulter os!

Kongen må høre på, hvad vi har at sige!

En konge tinger ikke om den loyalitet, hans undersåtter skylder ham.

Uden loyalitet er der intet kongerige. Der er ingenting.

Jeg taler for sir Walter Loxley.

-Lad manden tale. -Lad ham tale!

Tal! Tal!

Tal da, hvis du absolut må.

Hvis man vil bygge noget, der varer ved,

skal ens fundament være stærkt.

Lovene i dette land trællebinder folk til deres konge.

En konge, der kræver loyalitet, men ikke giver noget til gengæld.

Jeg har marcheret fra Frankrig

til Palæstina og tilbage igen.

Og jeg ved,

at tyranni kun fører til fiasko.

Et land skal bygges som en katedral.

Fra grunden og op.

Giv hver enkelt mand magt,

og du vinder i styrke.

Ja, hvem kan afvise så fornuftige ord?

Hvis Deres Majestæt tilbød et retssystem,

i form af et frihedsbrev,

hvor enhver må samle føde til egen arne,

er sikret mod domfældelse uden grund

eller fængsel uden sigtelse,

kan arbejde, spise og leve i sit eget ansigts sved

og være sin egen lykkes smed.

Den konge ville være stor.

Ikke alene ville han vinde sit folks loyalitet,

men tillige dets kærlighed.

Så hvad forlanger du?

Hver mand sit eget slot?

Enhver englænders hjem er hans slot.

Det, vi beder om, Deres Majestæt,

er frihed.

Frihed efter loven!

Deres Majestæt, mine herrer,

den franske flåde er på vej.

Herre, De har en chance for at forene Deres undersåtter, høj som lav.

De skal bare nikke.

Behøver jeg kun at nikke?

Jeg kan tilbyde mere end det.

Jeg giver mit ord på,

at en sådan håndfæstning bliver forfattet.

Det sværger jeg ved min mors liv.

Godfrey rider mod Nottingham. Jeg må blive her.

Du får Baldwin og Fitzrobert.

Vi mødes igen ved Den Hvide Hingst, når det er klaret.

Maggie, hvem er kommet?

Kongen længe leve!

De herrer.

Jeg er sheriffen af Nottingham.

Brænd det!

Brænd huset ned!

Jeg er fransk på min mors side.

Sir Walter! Sir Walter!

Loxley!

Kom ud!

Loxley!

Hvem kalder her?

Jeg kalder på Robert Loxley.

Min søn er ikke hjemme.

Det stemmer.

For han døde i en fransk grøft.

Og hvem er De, sir, der hævder det?

Hvem er jeg?

Jeg er den, der dræbte ham.

Kom an, hvis De tør.

Herren se i nåde.

Læg dem på bordet. Næste!

Næste! Kom nu!

-Navn? -Loxley.

Fornavn?

Marion.

Jorder?

3700 tønder land.

Lady Marion Loxley?

Ja.

Mine herrer! Velbekomme!

Hvor er du?

Kom herhen.

Ingen burde eje 3000 tønder land.

3700.

Slap af.

Baldwin! Fitzrobert!

Tag sydflanken og angrib fra vest.

Will og Allan, op på tagene og vælg jeres mål.

Lady Marion.

Fjenden kommer!

Forsvar jeres positioner!

Af sted!

Skynd jer.

Kom med.

Er der en, der vil tage barnet? Red barnet!

John, duk dig!

Bare rolig.

Gå udenom.

Træd til side!

Gør plads!

Skynd jer, det skal nok gå. Skynd jer nu!

Sværd!

Stop, eller det er døden...

...for jer alle!

Ned med jer, I franske køtere!

Sådan. Vi har to dage.

Én gang før har jeg sendt en mand i krig.

Han vendte aldrig hjem.

Spørg mig pænt.

Jeg elsker dig, Marion.

Vi er landet.

Giv signalet!

Mylord!

Signalet!

Derude!

Tænd blussene.

Blussene!

Derude!

Påbegynd landsætningen.

Longstride.

Hvad nyt om Walter og Nottingham?

Sir Walter er død. For Godfreys hånd.

Mine herrer. Vi skal i krig.

Det er min første. Jeg fører an.

Fremad!

Der er mange franskmænd.

Hvad gør vi?

Bueskytter op på skrænten.

Kavaleri på stranden. Vi venter på jer.

-Efter mig! -Bueskytter!

Fremragende plan.

Kavaleri!

Min Gud.

Klar!

Nu!

-Hæv buerne! -Hæv buerne!

Klar!

Hæv buerne!

Lad gå! Lad gå!

Lad gå!

Vent!

Du forbarmende, Marion!

Loxley.

Få styr på dine tropper og slut dig til os.

Efter mig!

Lad gå!

Lad gå!

Det her ligner ikke et land i borgerkrig.

Fremad!

Bueskytter, fremad!

Kom, Marshal.

Vi er tæt nok på, herre.

Det var ikke tæt nok for Richard.

Og se, hvordan det gik ham.

Fremad!

Værn om kongen!

Det er hævn for dig, Walter.

Nej!

Marion!

Marion!

Overgiv jer!

Vend om!

Tilbage!

Vi kæmper en anden dag!

Herre! Herre!

De har overgivet sig, herre!

Ja! Til hvem?

Til ham.

Longstride!

Longstride!

Longstride!

Longstride!

Jeg gjorde ikke mig selv til konge.

Det gjorde Gud.

Konge af Guds nåde.

Nu kommer I til mig med dette dokument

og vil indskrænke den myndighed, Gud har givet mig!

Herre, De gav Deres ord!

Nej!

-Herre, De gav os Deres ord! -Bad jeg Dem sige noget, sir?

-John... -Eller Dem, madam?

Herre, vi stod Dem bi!

I stod jeres godser bi, ja.

Bueskytter!

Det er jeres held, at jeg er nådigt stemt.

Men Robin Longstride, stenhuggerens søn,

som har begået tyveri og tilskyndet til oprør

og tiltusket sig ridderrang, for hvilket der er dødsstraf...

Jeg erklærer, at han fra denne dag skal være fredløs!

Og jages resten af sit liv...

-Det finder vi os ikke i! -... indtil hans lig ender som ådsel

for ræve og krager!

Hør efter! Hør efter!

Ved kongeligt dekret:

Robin Longstride, også kendt som Robin Hood,

og alle, der yder ham ly eller hjælper ham,

erklæres fredløse i hele riget.

Deres ejendele tabt,

og enhver englænder må uden varsel tage deres liv.

Et søm, tak. Og en hammer.

Et søm!

Af sted med jer. Kom så.

Hej, drenge.

-Har I bundet jeres knob? -Ja.

Har I skudt med bue og pil?

Hvem ramte noget?

Skoven er den fredløses ven.

Nu byder de forældreløse os velkommen.

Ingen skatter.

Ingen er rig, ingen fattig. Enhver får sin del ved naturens bord.

Megen uret skal rettes i kong Johns land.

Våg over os, Walter.

Og således begynder legenden.

For Løvehjerte!

DENNE FILM ER TILEGNET VOR VEN OG KOLLEGA

BRET JOHNSON 1958-2010

Danish