All language subtitles for Dr. Quinn S06E13 - Point Blank_Track03

Tekster: Berit Nyholm
Subline.

- Kan du opføre dig ordentligt!
- Det er helt i orden.

Det er fint, at han er ved godt mod.
Han kan vist godt komme i skole igen.

Tak, dr. Mike.

- Katie er faldet i søvn.
- Tak, Brian.

Jeg vil gerne ud
at hjælpe Sully efter skole.

Hjælper du ikke mig i haven? Du
bruger al din tid på avisen og skolen.

Fint.
Så ses vi.

- Hej, miss Dorothy.
- Dav. Skal vi spise frokost sammen?

Det lyder godt. Katie sover,
men når hun vågner, kommer vi.

Kom ind.

- Kan jeg hjælpe Dem?
- Er De lægen?

Ja, jeg er dr. Michaela Quinn.

Hold ud, Michaela.
Du godeste.

Fjern jer!

Skaf en vogn!

- Hun skal ud til Andrew.
- Jeg henter Katie.

- Skynd jer! Op med hende.
- Jeg henter Sully.

Find Daniel. Sig, at manden, der skød
hende, red mod syd på en fuks.

- Jeg lægger pres på såret.
- Hold ud. Kør!

LILLE DOKTOR PÅ PRÆRIEN

Læg hende på briksen.

Hun mister meget blod. Kuglen
må have ramt nøglebensarterien.

Dør hun?

Tag karbolsyren. Rens såret
og kom karbolsyren på bagefter.

Der er rent linned på hylden der.

Pokkers. Jeg skal bruge tynd tråd
til at sy arterien.

- Har du ikke noget?
- Nej.

- Michaela bruger sytråd.
- Vi har vist ikke noget valg.

- Har nogen noget sytrád?
- Jeg tror, at jeg har noget.

Jeg er vis på, at jeg har
noget sort sytråd her et sted.

Tak.

Der har vi arterien. Lige bag
nøglebenet. Kuglen har Strejfet den.

En millimeter mere,
og skaden havde været uoprettelig.

Alt i orden?

Jeg har bare aldrig gjort det her før.

- Noget nyt?
- Ikke endnu.

Matthew siger, at Sully er ude
at måle op. Han henter ham.

- Så nogen, hvem der skød hende?
- Ja, Hank. Daniel red efter manden.

Hun overlevede operationen.

- Overlever hun?
- Andrew kan ikke sige noget endnu.

- Må jeg se hende?
- Ja. Hun skal flyttes til en af stuerne.

Bed Horace telegrafere til Colleen.
Hun kan tage det næste tog.

- Hvad er der galt?
- Dr. Mike er blevet skudt.

Hun er på Andrews klinik.

Kom.

Jeg er lige udenfor, hvis der er noget.

Mor?
Det er mig, Brian.

Jeg er hos dig.

Du må ikke dø fra os.
Du må ikke dø.

Du skal ikke forsøge at tale.
Bare hvil dig.

- Katie?
- Hun er lige udenfor.

Vi er her alle sammen.
Vi har det fint.

Jeg har aldrig set ham før.

Han var velklædt og så ud,
som om han lige var steget af toget.

Han spurgte, om jeg var lægen.

Så var det, at han.

Jeg kan huske, at Hank bar mig ud
fra klinikken, og så.

Ingenting.

Din puls er blevet kraftigere.
Der er gået tre dage, og alt ser fint ud.

Du kan godt komme hjem, men du
skal hvile dig. I mindst to uger.

- Jeg sørger for, at hun får hvilet sig.
- Godt.

Jeg gør vognen klar.

Tak.

- Hvordan går det?
- Bedre, nu hvor jeg er hjemme igen.

Forsigtig.
Kom.

- Der er kommet et telegram.
- Fra Daniel.

Han skriver, at han red mod syd.
Nogle miles fra byen, to timers ridt.

- Pludselig.
- Han fangede manden, der skød dig.

Ikke nok med det. Manden er eftersøgt
for at have skudt tre andre læger.

Hans kone døde efter en operation.
Han blev så vred, at han skød lægen.

- Så gik han efter andre læger.
- Han skal for retten i Denver.

Han bliver hængt, før ugen er omme.

Det er rart at se, at du har det bedre.

- Tak, Loren.
- Det var sødt af jer at give os besked.

Hvor er det rart at ligge i min
egen seng. Jeg kunne sove i dagevis.

Så gør du det.
Du trænger til masser af hvile.

Sådan.

Kom ind.

Nej, ikke det.

Nej-

Hvad er der i vejen?

En drøm.
Jeg var på klinikken igen.

Ingen gør dig noget.
Kom. Det er overstået.

Ingen gør dig noget.

- Har nogen set mit stetoskop?
- Det ligger ved pejsen. Nu skal jeg.

- Er du sikker på, at du er klar?
- Andrew siger, jeg kan arbejde igen.

Efter to uger i sengen glæder jeg mig
til at se mine patienter igen.

- Værsgo.
- Tak.

- Du burde tage tilbage til skolen.
- Jeg bliver nok et par dage til.

I skal have tak,
fordi I hjalp mig gennem det her.

Jeg elsker jer alle sammen meget højt.

Vognen er klar. Du må ikke
komme for sent den første dag.

- Godt at se dig igen.
- Tak. Det er rart at være her igen.

Klarer du dig?

Ja, jeg har det fint.

Kom.

- Skal jeg blive hos dig?
- Nej da.

- Skal jeg ikke lade Ulv være hos dig?
- Jeg klarer mig.

- Jeg er bare lidt nervøs.
- Det er helt naturligt.

Jeg klarer mig.

Hank, må jeg tale med dig?

Hvad vil du?

Vi har haft vores problemer, men tak,
fordi du reddede Michaelas liv.

- Det var Andrew og ikke mig.
- Men du fik hende ud til ham.

Du skal bare vide,
at jeg er taknemmelig.

- Det er alt.
- Tak.

- Godmorgen, Loren.
- Velkommen tilbage. Godt at se dig.

Det er rart at være her igen.

- Er der noget, du har brug for?
- Nej, det går fint.

- Du kalder bare, hvis der er noget.
- Det skal jeg nok. Tak.

- Du er tilbage igen. Du ser godt ud.
- Tak, Dorothy.

- Tag den nu med ro.
- Selvfølgelig. Her er ikke travlt.

- Vi kan jo spise frokost senere.
- Det lyder godt.

- Hvordan gik det så på arbejdet?
- Det gik fint.

Hele byen taler om dig.
Alle var glade for at se dig igen.

Folk har også været søde.

Ilden er ved at gå ud.

Vi er ved at være klar.

Jeg er muligvis
vendt for hurtigt tilbage til arbejdet.

Jeg følte mig lidt ør hertil morgen.

- Skal jeg hente Andrew?
- Nej, jeg klarer mig.

- En dags hvile hjælper sikkert.
- God idé. Gå du op og læg dig.

Nej, ikke det.

Er De lægen?

- Nej.
- Mor? Har du det godt?

Jeg må have drømt.

- Er der noget, du har brug for?
- Nej.

Et glas vand ville være rart.

Godmorgen.

- Hvordan går det?
- Bedre.

- Vil du stadig på arbejde i dag?
- Ja, selvfølgelig.

Godt. Morgenmaden er klar.
Jeg sadler hestene op.

Måske skulle jeg vente en dag til.
Jeg er stadig lidt træt.

- Havde du mareridt igen?
- Nej.

- Colleen fortalte om det i går.
- Jeg har det fint. Jeg er bare lidt ør.

- Jeg får fat i Andrew.
- Nej, det behøver du ikke.

Jo, Michaela.
Jeg er bekymret for dig.

Jeg vil bare sikre mig,
at du har det godt.

Du har et stærkt hjerte,
og såret er helet.

Så vidt jeg kan se, er du sund og rask.

- Hun har været meget træt.
- Det er klart efter to uger i sengen.

Du skal nok genvinde dine kræfter,
og du kan godt tage på arbejde igen.

Sikke en lettelse.

- Tak, fordi du kom og så til hende.
- Selv tak. Bare det hjælper Michaela.

Det er ikke kun kroppen, der skal hele.

- Hun har haft mareridt.
- Det sker efter sådanne traumer.

- De går over med tiden.
- De lader til at blive værre.

Soldater kan få mareridt så slemme -

at de ikke tør være steder,
der minder dem om slagmarken.

Det samme sker for minearbejdere,
der har oplevet en sammenstyrtning.

Michaela undgår bevidst klinikken.

Jeg tror, at hun er bange.
Men hun vil ikke indrømme det.

Hun tror, at det går over,
hvis hun ikke taler om det.

Men det går ikke over,
før hun får talt om det.

Godmorgen, mor.
Står der noget interessant?

Dorothy har skrevet en god artikel
om Jason og Charitys bryllup.

Hun har virkelig talent. Jeg kan
forsøge at skrive. Det er nok sjovt.

- Vognen er klar. Skal vi køre?
- Ja.

Bare rolig.
Det klarer jeg.

Nå, Katie.
Skal du med mor på arbejde?

Er du klar?

- Hvad er den?
- Hun føles varm. Hun har vist feber.

- Hun lader til at have det fint.
- Nej. Jeg bliver hjemme med hende.

Måske er hun ved at få katar.

Du kan ikke blive ved. Du er bange,
men du kan ikke altid undslá dig.

- Katie har feber. Jeg kan ikke.
- Du er nødt til at tale om det her.

Der er intet at tale om.
Det er overstået.

- Nej. Du har undgået klinikken.
- Sikke noget pjat.

Du er bange, men det bliver ikke
bedre, før du fårtalt om det.

Katie er syg. Skal jeg bare
blæse på min datters helbred?

- Katie har det fint.
- Tvivler du på min dømmekraft?

Ja. Du skal ikke tage ind på klinikken,
hvis du ikke vil.

Men hvis der er noget galt,
er du nødt til at tale om det.

Der er ikke noget galt med mig.

Du har ikke været ude i tre dage.
Hvis du ignorerer frygten, vokser den.

Det er allerede blevet værre.

Godmorgen, alle sammen.

- Brian, sadler du Flash op for mig?
- Selvfølgelig.

Colleen, passer du Katie,
mens jeg er på arbejde?

Jeg har ligget og tænkt
det meste af natten.

Du havde ret. Jeg har undgået
at tage tilbage på klinikken.

Men det her skal ikke ødelægge
mit liv. Det er slut med at gemme sig.

Nu skal jeg på arbejde igen.

- Alter klar, mor.
- Tak, Brian.

- Skal jeg ride med dig?
- Nej. Jeg rider alene.

Du behøver ikke gøre det.

Jo, Brian.
Jeg er nødt til at gøre det her.

- Jeg tager med dig.
- Nej.

Vi tager det stille og roligt.
Bare os to.

Hvad er der i vejen med hende?
Hvorfor kan hun ikke?

Hun er bange.

De har fanget ham, der skød hende.
Hun behøver ikke være bange mere.

Sådan noget kan være svært
at lægge bag sig.

Det ligner ikke mor at være bange.

Det ved jeg godt, Brian.
Og det ved hun også godt selv.

Jeg skal nok tilse Michaelas patienter,
men det begynder at volde problemer.

Preston forstår ikke,
hvorfor hun ikke kan passe sit arbejde.

- Er hun ikke klar til at komme tilbage?
- Det ved jeg ikke.

Jeg fatter det ikke. Hun har jo været
på klinikken, efter at hun blev skudt.

- Hun føler sig ikke tryg der mere.
- Den stakkel. Hun må være bange.

Vil hun blive hjemme resten aflivet?

Det sker ikke.
Dr. Mike er sej.

Når hun indser, at der ikke er noget
at være bange for, kommer hun igen.

- Det gør vel ikke noget, at vi kom?
- Nej, selvfølgelig ikke.

Folk i byen er bekymrede for dig.
Vi vil gerne hjælpe dig.

Bare sig, hvad vi kan gøre.

Tak, Cloud Dancing og Dorothy.
Jeg har det fint.

Hun ville ikke engang gå udenfor
for at hente æg i morges.

Hvad sker der,
hvis hun ikke får det bedre?

Det sker ikke. Hun får det snart bedre.
Det er jeg sikker på.

- Det har I klaret flot.
- Tomatplanterne er spiret.

Ja?

Se selv.

De kommer tidligt.

Tak, Brian.

- Undskyld. Jeg sætter den tilbage.
- Nej, det var ikke.

Undskyld.

- Undskyld.
- Du får det snart bedre.

- Det er jeg sikker på.
- Tak, Brian.

Er De lægen?

Så, så.

Det var kun en drøm.

Jeg kan ikke tage tilbage.
Jeg er nødt til at opgive min praksis.

Jeg kan skrive. Det har jeg altid villet.
Så kan jeg også være hos Katie.

Især nu med dit nye job.
Colleen går jo på universitetet.

Se på mig.
Hvad er det, du er bange for?

- Er du bange for, at det sker igen?
- Nej.

Hvad er det så?

Det ved jeg ikke.

Hver eneste gang
jeg åbner et vindue -

eller kigger ud ad døren,
så får jeg det sådan her.

Hvad er der galt?

Jeg er lammet. Det er, som om
noget frygteligt kan ske når som helst.

Jo mere
jeg forsøger at overvinde det-

jo mere jeg forsøger ikke at have
det sådan, desto værre bliver det.

Hør nu her. Du er bange,
og du ønsker bare at føle dig tryg.

- Men du er en meget stærk person.
- Nej.

Du er den samme kvinde,
der tog herud for at blive læge.

Den kvinde,
der stod over for en angribende hær.

Den kvinde, der sprang ud
fra en klippetop sammen med mig.

- Den kvinde er jeg ikke længere.
- Jo, du er.

Mor, det trækker op til storm.

Du må ikke skyde!

Hvad er det, der sker med mig?

- Mor?
- Ja, Colleen?

- Skal jeg give Katie hendes bad?
- Nej, det klarer jeg.

Sådan, lille skat.
Dejligt varmt vand.

Tag dig ikke af tordenen.
Den er langt væk herfra.

Nu skal du op.

Kom.

Vi sætter os ved pejsen,
hvor der er dejligt varmt.

Matthew og Sully henter hestene.
Jeg må hellere lukke skodderne til.

Sådan.
Nu er du fin og ren.

Stalden er lukket til. Brian
hjælper Matthew med skodderne.

- Går det godt?
- Fint. Katie har lige været.

- Lynet ramte egen og kløvede den.
- Er resten af skodderne lukket til?

Brian, saml glasskárene op.
Matthew og jeg fjerner grenen.

Så, så.

Godmorgen, alle sammen.

- Brian, sadler du Flash op til mig?
- Ja.

Det, der skete under uvejret i går,
fik mig til at indse noget meget vigtigt.

Jeg stod lige her og gav Katie et bad.

I mit eget hjem,
hvor jeg føler mig tryg.

Hvis vi var blevet stående
lidt længere, ville grenen.

Så kunne grenen have dræbt os begge.

Jeg har indset,
at det er lige meget, hvor jeg er.

Hvad enten jeg er herhjemme,
inde i byen eller sågar på klinikken.

Der er ting heri livet,
man ikke kan styre.

Man må bare leve sit liv
og håbe på det bedste.

Det lyder som et godt råd.

Farvel, lille skat.

- Skal jeg ride med dig, mor?
- Nej, Brian. Jeg klarer mig.

Vi kan jo gå i haven,
når du kommer hjem.

Det vil jeg meget gerne.

Vi ses.

Farvel.

- Godmorgen, Michaela.
- Dorothy.

Dr. Mike, du er tilbage igen.
Hvordan går det?

- Fint. Hvad er der sket?
- Han skar mig med ragekniven.

- Du må sige til, hvis du skal nyse.
- Skal jeg bekendtgøre det hver gang?

- Godt, at jeg ikke barberede din hals.
- Det skal vist sys med et par sting.

Du fåri hvert fald ikke
nogen drikkepenge.

- Vi har savnet dig heri byen.
- Det er rart, at du er tilbage igen.

Tak skal I have.
Det er rart at være her igen.

Kom indenfor.

Tekster: Berit Nyholm
Subline