All language subtitles for Hotel Portofino - S02E06 (2022) WEB.dan

Tak.

Andiamo.

- Undskyld, jeg troede, De var kørt.
- Der var ikke plads nok i vognen.

- Trænger De til noget?
- Et glas vand, måske.

Hvad sagde jeg?

- Ser det ikke himmelsk ud?
- Måske.

Vorherre bevares! Op med humøret.

Værsgo. Gå ind og spil
for andres penge.

Det er befriende ikke
at have noget at tabe.

De trænger Dem ikke på.

Ikke det fjerneste ...
Nu kommer Cecil.

- Hvad fanden vil han?
- Det samme som os andre.

- Han er ikke til at slippe af med.
- Han holdt mig med selskab.

- Er du ikke fristet til at spille?
- Du kender mit syn på sagen.

Gud, hvor er du asketisk.
Det er Farrino deroppe.

Cecil, han ligner en gangster.

Han er gangster. Derfor er det
kløgtigt at hilse på ham.

Det overlader jeg til dig.

- Jeg skal tale med Rose.
- Kors, kvindemenneske!

Rose?

- Kom og få et glas.
- Ja tak.

Kom.

Jeg skal vise Dem noget.

- Hotellet tilhører Dem nu.
- Helt og aldeles.

Takket være Deres gode råd.
Nu skal der hvidvaskes.

Hvad bestiller I heroppe?
Smut derned og brug nogle skejser.

Og der sidder I to og gemmer jer.
I trænger vist til en påfyldning.

- Jeg ser, De har beholdt det bedste.
- Det er jo småt med det, jeg får.

Ikke så længe endnu.

Det er en bekræftelse på,
at leveringen øges femfoldigt.

Ikke ringe, Cecil, ikke ringe.

Vi skal have mere.

Det er klart. Men jeg holder nu
på kvalitet frem for kvantitet.

Men kvantitet er vigtigere,
når man vil tjene penge.

Du siger noget, Danioni.

Smut derned og mor dig.

Det agter jeg skam også, men inden da
vil jeg bede Dem om noget.

Ja? Sig frem.

Ham arkitekten, Bonacini ...

Jeg vil nødig forklare hvorfor, men
jeg vil gerne give ham en lærestreg.

Nåda? Hvilken slags lærestreg
har De i tankerne?

Lad ham vinde en gang eller tre,
så han bliver overmodig ...

... og så får De bardus alle kongerne
på hånden?

Ja.

- Så hr. Kæphøj bliver blanket af.
- Så han bliver blanket af.

Det er pænt af Dem.

Ingen bryder sig om
en hr. Kæphøj, vel?

Man danser derinde.
Du skal danse med mig.

- Ikke nu, Rose.
- Det siger du altid.

- Jeg har noget andet i tankerne.
- Eller en anden.

Du vil ikke danse, snakke
eller røre ved mig.

Du ser knap nok på mig.
Er der noget, du har lyst til med mig?

- Du er fuld.
- Det er flot, du kan se det.

- Jeg magter ikke det her nu.
- Hvad er der i vejen med mig?

Der er ikke noget i vejen med dig!
Jeg er bare ikke forelsket i dig!

Rose ... Om forladelse.
Det skulle jeg ikke have sagt.

Så skulle du ikke have friet!

Jeg tiggede og bad dig jo om
at lade være!

Gian ...

- Jeg troede ikke, vi ville ses igen.
- Du sagde jo, at vi hører sammen.

Rose?

Der er du jo. Du godeste,
hvad er der dog i vejen?

Hvad er der sket? Er det Lucian? Jeg
har villet tale med dig, siden du kom.

Men inspektionen, Alices forlovelse
og byggesagen har spændt ben.

Og jeg ville ikke trænge mig på -

- og øve utidig indblanding
bare for at lette mit eget sind.

Jeg går ud fra, at det ømtålelige
ved dine vanskeligheder ...

Jeg har talt med Julia.

- Har du talt med min mor?
- Og med Lucian.

- Har han fortalt dig om det?
- Han bad om råd. For din skyld.

Det hele?

Det tror jeg.

Fortalte han, at han stadig
skriger om natten?

Det tænkte jeg nok.

Rose?

Sig til, når det er ekspederet.
I har bare at finde dem.

- Skal ske.
- Ind i bilen. Skynd jer.

Så kører vi.

Hurtigere.

Det så ikke lovende ud.
Bare vi kunne advare dem.

- Det kan vi måske.
- Ved du, hvor Nish bliver sat af?

- Ja. Og hvornår.
- Så kør mig derhen.

- Jeg skal stå klar.
- Fanden tage det! Nish er i fare!

Så kom da.

Jeg sætter Dem af, så tæt på jeg kan.

Men De må selv finde hjem.

- Bella?
- Har De set Lucian?

- Det er en rum tid siden.
- Hvad med hans kone?

Nej.

- De er bekymret over noget.
- Er det så åbenlyst?

- Deres følelser er åbenlyse for mig.
- Så forstår De det forleden.

- At det ikke går?
- Ikke nu. Ikke som landet ligger nu.

- Godaften.
- Vent lidt. Jeg skal tale med Dem.

- Så sig frem.
- Jeg ved, hvad De er ude på.

- Så ved De mere end jeg.
- De skulle holde Dem fra min kone.

- Jeg er ansat hos hende.
- Ikke ret længe endnu.

Der er forandring på vej.

Hvis Bella beder mig holde op, gør jeg
det, men De skal ikke herse med mig.

- Det siges, at De er dannet.
- Ingen skal sige andet.

Skal vi så ikke gå dannet til værks?

- Man duellerer ikke mere i Italien.
- Tillykke med det.

Jeg mente med et slag kort.

Hvis jeg takker af først,
vender jeg snuden hjem.

Hvis De takker af før mig,
ser De aldrig min kone mere.

Mine damer og herrer,
velkommen til kasinoet.

Jeg slår som regel hårdt ned på alle,
der afbryder spillet.

Men jeg gør en undtagelse
for aftenens store gæst.

Damemennesket er som kasinoet:

En fryd for øjet, smukt klædt
og frisk til at tage jeres penge.

Mine damer og herrer,
giv en hånd til miss Claudine Pascal!

Du siger, du vil sætte skik på mig.
At jeg mangler en mand som dig.

Jeg siger: Skatter, gå din vej,
du ved, jeg gør, som jeg vil.

Jeg har kun behov for mig ...
og et glas gin.

Kom så.

Du siger, at det her vil koste mig.
At jeg nok må gå en anden vej.

Jeg siger: Skatter, behersk dig.
Du ved, jeg klarer den selv.

Velkommen til førstedamens bal.

Man siger, at piger
skal føje sig, bøje sig.

Men jeg sagde jo, at nu bestemmer jeg

så velkommen til førstedamens bal.

Mine damer og herrer,
nu slår vi os løs!

Hubert!

- Hvad bestiller du her?
- Jeg ville da aldrig gå glip af det.

Dav, min ven. Hvor er alle de andre?

- Far og Victor spiller kort.
- Det lyder ildevarslende.

Jeg forsøgte at gribe ind.
Hvad er der i vejen?

Jeg tror, jeg har såret Rose,
og nu kan jeg ikke finde hende.

- Billy har nok kørt dem begge hjem.
- Det kan godt tænkes.

Er du ikke sød at spørge?

- Jo.
- Tak.

Dov'è Billy? En piccolo dreng. Nej?

- Har du held med det?
- Jeg taler med kuskene.

- Men vi har sprogvanskeligheder.
- Tror du, Billy har kørt hende hjem?

Ja. Jeg frygter, at far og Victor
slår hinanden ihjel.

Gør det noget, jeg går ind og kigger?

Der er kun én ting at gøre.

Læn dig tilbage og tænk på England.

- Og lad Lucian gøre sit.
- Hvad hvis jeg ikke kan?

Så kan du vinke farvel til ægteskabet
og hele vores kreds -

- og du skal ikke komme rendende hjem
til mor, for mor slår hånden af dig.

Halløj, søde ven.
Kom og få et glas med os.

Jeg er meget træt. Jeg ville gerne,
men jeg må hellere tage hjem.

Du må hellere tage Cecil med. Han
spiller kort med den flotte arkitekt.

Min erfaring siger mig,
at de spiller om Dem.

Tak for det gode råd. Farvel, min ven.

Hubert ...

- Hvor standser vognen?
- Så tæt på som muligt.

- Nish?
- Hvem der?

En ven.

- Det er Lucian.
- Det er i orden. Jeg kender ham.

Tak.

- Hvad vil De her?
- De leder efter jer.

Så må vi håbe, De ikke har ført dem
til os ligesom sidst.

Jeg ser til vognen.

Bare rolig. Vi slap fra dem sidst.
Det gør vi igen.

- Hvordan vil I gøre det nu?
- Gian kender de små veje.

Vi kører til grænsen og tager båden
fra Marseille om en uges tid.

- Bare jeg kunne tage med.
- Bare du kunne.

- Så må vi bare mødes i London.
- En skønne dag om føje tid.

Jeg vil høre mere om,
hvordan det er at være gift.

Det skal du ikke ønske dig.

Vi skal nok finde lykken.
Begge to.

Det er jeg nødt til at tro på.

- Vognen venter. Vi skal af sted.
- Ja ...

Gianluca, kom nu.

Kom.

Pas nu godt på ham, ikke?

Det skal jeg nok.

Tak.

130.000 lire.

Eller broderparten
af 1500 pund sterling.

- Hvad foregår der?
- Vi spiller kort, min pige.

Vinderen får rovet.

Et dannet menneske havde givet mig
mulighed for at genvinde mine penge.

- Tag dem.
- Hvabehar?

- Der er en, der ikke kan tåle mosten.
- Victor, skal vi ikke gå?

Hvad siger De, Victor?
Skal vi dele i porten?

Vi spiller færdig.

Jeg vil se Deres kort for 130.

Og jeg satser 50 til.

Sådan behandler man ikke
sin vordende svigerfar.

De kender reglerne.

Skal vi ikke bøje dem lidt -

- og så bruger jeg det til
at stille de 50.000?

- Hvad sætter De på højkant?
- Skødet på Hotel Portofino.

Ikke tale om!

Spillet er vægtet i min favør.

Lad være, Ainsworth.

Har vi ikke moret os nok i aften?
Kom, Victor.

Hvad siger De, Victor?

Vi spiller kun om rede penge.

Mit hus, mine regler.

- Ikke sandt, Danioni?
- Jo.

Som udstedende myndighed ser jeg
gennem fingre med det denne gang.

Slå jer løs.

Så lad os få det overstået.

Nej ... Det er umuligt.

Du gode gud ...

I vægtede spillet imod mig!
Det gjorde I sgu! Svinepels!

Pas på, du ikke siger noget, du kommer
til at fortryde. Få ham ud herfra.

Tillader De ...?

De var i ledtog med ham.

Farrino fortalte mig om sin plan, ja.

Så han vægtede altså spillet.

- I Victors favør, ikke Deres.
- Vidste Victor det?

Han fik besked på at satse alt
på et fuldt hus med tre esser.

Jeg troede, vi var venner.

Nej, ved De nu hvad!
Vi er ikke venner.

Vi er kumpaner.

Hvad blev der af cane non mangia cane?
Hunde æder ikke andre hunde?

De er ikke en hund.

De har ikke begreb skabt om hunde,
signor Ainsworth.

De er englænder.

Jeg var prisgivet fra begyndelsen,
ikke sandt?

- De hører fra Farrino.
- Bed ham lade være.

De begriber det stadig ikke.
Han ved, hvor De bor -

- hvor De køber jakkesæt,
og hvilken klub De spiser i.

I Italien siger man:
Du ville have en cykel -

- nu må du træde i pedalerne.

Hvis De nogensinde snyder mig igen -

- slår jeg Dem ihjel.

Lykke til, signor Ainsworth.

Led i skoven!

- Led i skoven!
- Brug hundene!

- Mrs. Ainsworth?
- Vækkede jeg Dem?

Nej, frue. Jeg kunne ikke sove.

- Hvad er der i vejen?
- Jeg er så bekymret.

- De ville tale med mig. Om hvad?
- Constances mor.

Hun har haft et slagtilfælde.
Hun har skrevet det her.

Hun kan ikke passe lille Tommy.

Har De sagt det til Constance?

Det har været på nippet mange gange.
Jeg kan ikke få det over mine læber.

Hun bliver knust,
hvis hun skal rejse hjem.

Vi ville blive knust over
at miste hende.

- Betty, vil De overlade det til mig?
- Ja, frue.

- Nå, der er du. Skal du ikke i seng?
- Nej, jeg skal finde Rose.

- Har du tid et øjeblik?
- Har du ikke gjort nok?

Må jeg ikke forklare sagen?

Hvad vil du sige efter de søde ord om
at omgås familien og forbedre dig?

Jeg ville så gerne tro dig. Hvor kunne
du tabe alt det, jeg har arbejdet for?

Det var for din og hotellets skyld.
Spillet skulle vægtes i min favør.

End ikke nu formår du at tale sandt.

Du ved, hvad hotellet betyder for mig,
og hvad jeg har ofret for det.

Alligevel gik du i ledtog
med Danioni -

- for at franarre mig det
og bruge det til hvidvask!

- Jeg mente, vi kunne tjene en formue.
- Er penge det eneste sprog, du kan?

Hvilket sprog skulle jeg tale
efter ni måneders tavshed?

Hvad skulle jeg sige
efter din opførsel?

Jeg har undskyldt gang på gang.

Det har du ikke.

Der var ingen affære, Cecil.

Du traf ham
bag om ryggen på mig i går.

Jeg så jer i Genua.

Vi skrev breve. Ikke andet.

Det fortalte han mig. Ømme breve
at dømme efter det, jeg har læst.

Hvad med Bonacini? Skal jeg også
tro på, at det er helt uskyldigt?

Jeg er ingen engel, men jeg har
aldrig ydmyget dig med en rival.

Jeg trængte til en at tale med.
Jeg trængte til en ven.

- Du taler jo aldrig med mig.
- Så det er min skyld.

Hverken om Lucian eller Alices mand.

End ikke da Laurence
blev taget fra os.

- Lad være ...
- Vi mistede vores dreng.

Du kan stadig ikke tale om det.
Du forsvandt.

Jeg mistede ikke kun ham,
men også min mand.

Skal jeg hellere jamre mig som Lucian
og tynge alle andre med mine sorger?

Sådan gebærder jeg mig ikke,
og det har jeg aldrig gjort.

Og det er alt andet lige
for sent at ændre på nu.

Hvad foreslår du, at vi gør?

Begynder at pakke.
I fald Victor sætter os på porten.

Jeg mente os to.

Vores ægteskab er forbi.
Der er ingen vej tilbage.

Hvis du vil gøre noget for familien -

- så opsøg Victor
og køb det skøde af ham, du har tabt.

Ja. Naturligvis.

Jeg takkede ja
til et tilbud fra Carlo om -

- at købe min del af hotellet.

Carlo? Hvad fabler du om?

Det skulle jo stå i en mands navn
ifølge din fascistven -

- og dig kan man ikke stole på.

Men jeg skrev jo under. Claudine
bevidnede det. Det er bindende.

Hun hedder ikke Claudine Pascal.

Så du har aldrig ejet mere
end knap halvdelen.

- Det var et beskidt nummer.
- Jeg har haft en god læremester.

- Hvorfor standser du?
- Der ligger noget på vejen.

Der stikker noget under. Vend om.

Sluk motoren!

Hænderne op!

I er nået til vejs ende,
mine fine venner.

- Er det dagens dont?
- Det vil jeg ikke kalde det.

- Hvad vil De så kalde det? Bedrageri?
- Jeg har ikke bedraget nogen.

På nær en elskovssyg kvinde.

De er en klovn i hendes øjne.
De får hende aldrig.

- Men jeg kan få skødet.
- Hvorfor skulle jeg give Dem det?

Fordi jeg kan give Dem frihed.

Det er min ven Enzo Colonna
fra indenrigsministeriet.

De er efterlyst i tre retskredse -

- og De hedder ikke Farnese -

- eller Victor Michel
for den sags skyld.

De hedder Alphonse Roland
og er svindler.

De er løbet fra et hav af regninger
på begge sider af grænsen.

Det var en klog beslutning.

Lad det ligge.

Det kan betale regningen
for Alices forlovelsesring.

Fils de pute.

Carlo, jeg har fortalt Cecil det hele.

Og jeg har talt med Victor.

- Kan han tales til fornuft?
- Han rejser i morgen tidlig.

Hvad med Alice? Hun vil tale med ham.
Hvad med skødet?

- Men hvorledes?
- Jeg holder hånden over Dem.

Victor kunne hævde,
at Cecil satsede i god tro.

Er der noget, De ikke tænker på?

Mio amico.

- Luce! Hvad er der sket?
- Han sad ude ved lågen.

- Jeg forstår ingenting.
- Bare hjælp mig.

Hvad har du gjort? Hvor har du været?

Jeg skulle sørge for Nish.
Der var politi alle vegne.

Kom du ikke hjem med Billy og Rose?

- Jeg kørte ikke Rose hjem.
- Hvem gjorde så?

- Det ved jeg ikke.
- Vil du se til hende?

Constance, vil du hente noget is,
to håndklæder og forbindinger?

Mrs. Ainsworth?

Undskyld. Jeg ved det godt.

- Hun er der ikke.
- Stod hun mon tidligt op?

Det tror jeg ikke. Sengen ser ikke ud,
som om hun har sovet i den.

Billy?

Måske skal du og Paola spørge
de rare mennesker i byen -

- om de vil bistå med
at lede efter Rose.

Constance, vil du ikke sætte dig ned?

Jeg skal fortælle dig noget.
Din mor har det ikke godt.

- Min mor?
- Betty har fået et brev.

Hun har haft et slagtilfælde,
men hun er i bedring.

Du må hellere rejse hjem til England -

- så du kan se til hende
og sørge for Tommy.

Tommy?

Vidste du det?

Hvem sørger for Tommy?

Der bliver sørget for ham. Bare rolig.

- Rejser du uden at sige farvel?
- Jeg ville skrive til dig.

- Det var sandelig betænksomt.
- Jeg har et uopsætteligt ærinde.

Det er vel uopsætteligt
at undgå anholdelse.

Tag det roligt. Jeg kommer ikke
for at være vanskelig.

- Det er pænt af dig.
- Jeg kommer for at takke dig.

For at takke mig?

Du lod mig slå mig løs et par uger.

Det faldt på et tørt sted.

Og det var bare det,
jeg ville have af dig.

Samt mit armbånd.

Farvel, Victor.

Elsk ham for mig

Giv agt!

Tag ham til højre og få ham på benene.
Jeg vil se ham i øjnene.

Op med dig!

Du har forvoldt mig en masse besvær.
Jeg vinder altid til sidst.

- Op med dig!
- Han skal til læge.

Det kommer han i Torino. Op med dig!

Skal vi til Torino?

Det siger sig selv.
I skal jo for retten.

- Før dem ud.
- Hvad gør I?

Sikke dog et sammenrend
for ét fjollet pigebarns skyld.

Det ene hold leder langs kysten,
det andet i byen. Led overalt.

- Jeg går den vej.
- Vi finder hende.

- Jeg er nødt til at lede videre.
- Kom nu.

Jeg undskylder for min opførsel i går.
Jeg vil gerne forklare sagen.

Marco, det er uvæsentligt.
Det er alt sammen uvæsentligt.

Jeg er bare glad for, du er her.

Jeg er her altid,
hvis du har brug for mig.

Mor?

- Jeg kom postbuddet i forkøbet.
- Tak.

- Er der ingen spor af Rose?
- Nej, og jeg er dybt bekymret.

- Måske vil hun have opmærksomhed.
- Det forstår jeg godt.

- Hvad kan jeg gøre?
- Vil du sørge for gæsterne?

Det er klart.

Alice? Hvordan gik det med Victor?
Var det grufuldt?

Jeg mistede en ærlig mand
i skyttegravene.

Jeg fortvivler ikke over en svindler.

Et øjeblik.

Hvem kommer først?
Taberen er et høved!

Godmorgen.

Uha, lad være med det.
Vi arbejder jo for Dem nu.

Nej, det passer ikke.

Som borger i Italien
forlener jeg bare Bella -

- med et vist mål af beskyttelse
mod mænd som Danioni.

- Hvad med mænd som min far?
- Han tilgiver mig nok aldrig.

Det er ham, der skal bede
om tilgivelse.

Det er smukt.

Ja, det er det.

Jeg begynder at indse,
hvor meget det betyder for mig.

Så er vi her.

- Hvor langt er der til Torino?
- Vi når ikke så langt.

Stig ud.

Stig ud!

Ud.

Gå. Bare gå.

Gå. Gå videre.

Gå videre.

Ned på knæ.

Ned på knæ!

Ned på knæ.

Hvorfor gør De det?

Hvorfor jeg gør det?

Fordi ingen skal løbe
om hjørner med mig.

Fordi folk som jer ikke
har fortjent at leve.

Og fordi jeg kan.

- Vil du låne mig bilen?
- Ja.

Rose ved besked.

- Hvorfor tror du det?
- Hun opfører sig mærkværdigt.

- Det beviser ikke noget.
- Tro mig. Hun ved besked.

Hun ved, jeg ikke er
forelsket i hende.

- Har du sagt det til hende?
- Det var jeg nødt til.

Jeg er forelsket i dig, Constance.

Elsk ham for mig

Hun giver os sin velsignelse.

Det er snarere en forbandelse.

Jeg rejser hjem.

Lucian ...

Kære mrs. Ainsworth.
Jeg skriver fra Genua -

- hvor min mor og jeg ferierer nu.

Hotel Leonardo er nydeligt, men kan
ikke måle sig med Deres etablissement.

Jeg skriver for at undskylde.
Jeg burde have sagt -

- at jeg anmelder Hotel Portofino
i Den Grønne Rejsefører.

Jeg vedlægger en kopi
som undgældelse for mit faux pas.

Bemærk venligst, at anmeldelsen
trykkes under mit kunstnernavn:

Den eventyrlystne turistfrue.

Hvis Deres Italiensrejse ikke går
til Portofino, så lav den om.

Tæt på den farverige havnefront
ligger Hotel Portofino -

- et lille engelsk paradis
under den blå italienske himmel.

Udsigten er enestående, værelserne
behagelige, og personalet gæstfrit.

Maden er udsøgt og lavet med omhu.

Når der er noget for enhver smag,
bliver opholdet beroligende -

- oplivende
og måske sågar overraskende.

Måske formelig livsbekræftende.

I en dyster, farlig verden -

- hvor en ukendt skæbne venter -

- er mødet med ærligt godtfolk -

- med selvagtelse og pligtfølelse -

- det ypperste, man kan bede om.

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst