All language subtitles for Hotel Portofino - S02E04 (2022) WEB.dan

Kaffe, frue?

Åh, Luce. Der er telegram til dig.

Tak.

Har De sovet godt?

Kære Lucian. Jeg har besluttet mig til
at overraske dig. Stop.

Jeg ankommer den første. Stop.
Rose. Stop.

PS: Sørg for, at sengen er varm,
elskede.

Stop.

Paola? Det ordner jeg.

Jamen det er jo i morgen.

- Du mener, jeg forhaster mig.
- Du har kun kendt ham en uge.

Det virker noget bardus.

Jeg har været alene i fem år.
Jeg er træt af det.

Han virker temmelig ...

- Hvad?
- Ilter.

Ja, og han er forgabt i mig
og tilmed stenrig.

Familien ejer et stort slot
ved Genèvesøen.

- Har I talt om Lottie?
- Jeg har fortalt ham alt.

Han elsker børn
og vil selv have nogle.

- Det er alle tiders.
- Jeg gør det med velberåd hu.

- Kom ind.
- Undskyld, men den er gal nedenunder.

- Ud med det.
- Mr. og mrs. Powell står i foyeren.

Hvabehar? De havde da afbestilt.

Det må være en smutter.
Skal jeg sende dem væk?

Følg dem ind i stuen, giv dem en kop te,
og sig, at jeg kommer om lidt.

- Ja, frue.
- Hvor skal jeg gøre af dem?

- Giv dem fars værelse.
- Hvad så med ham?

Han kan være her hos dig.
Så bor jeg hos Victor på hotellet.

- Nej ...
- I er gift.

- Det er dig, jeg tænker på.
- Jeg er så godt som ...

- Du sagde, jeg skulle slå mig løs.
- Det har du ret i.

Du er en fryd for øjet.

Constance?

Constance!

- Vi må tale om det her.
- Det er omsonst.

- Hvordan kan du sige det?
- Fordi Rose kommer.

I morgen.
Vi må bare glemme alt om det.

Det kan jeg ikke,
og det kan du næppe heller.

Har vi noget valg?

Constance?

Constance!

Davs.

- Undskyld, men må jeg låne telefonen?
- Naturligvis.

Det er desværre udenbys. Min agent
er i Nice for at rede trådene ud.

- Værsgo.
- Skriv det på regningen.

- Nej da.
- De skal ikke gå for min skyld.

Der er en, jeg skal tale med.

- Er du og Constance på god fod?
- Jeg har lige talt med hende.

Danioni har taget pusten fra hende.
Hun er rystet over det i går aftes.

- Det er dejligt, at Rose kommer.
- Ja, ikke?

Jeg håber, jeg kan få
en snak med hende.

Jeg vil helst have, vi selv prøver
at finde ud af det.

- Naturligvis. Hvad med det andet?
- Det bliver i aften. Det haster.

- Har du fundet et sikkert sted?
- Det er bedst, du ikke ved noget.

- Naturligvis.
- Du hører fra mig.

- Det var hurtigt.
- Det var kort og ikke særlig sødt.

Jeg skal haste tilbage
eller hyre en sagfører.

- Åh nej.
- De kender vel ikke en?

Der er signor Bruzzone her i byen,
men han kan kun gebrokkent engelsk.

Mildest talt.

Måske kan jeg bede Carlo om at tolke,
hvis det ikke gør noget ...

... at han ved det?

Mit liv er en åben bog,
Bella Ainsworth.

Der har vi jo min yndlingsgæst.

Det bliver miss Jane og miss Patricia
kede af at høre.

- Vil De gøre mig en lille tjeneste?
- Bare sig frem.

- Albani, er De klar?
- Det kan De tro.

- Hvad skal den arme mand nu?
- Have et glas med Alices forlovede.

- Må han ikke drikke teen færdig?
- Når man er tre, går snakken lettere.

Det må man sige.

Har du pakket sammen på dit værelse?

Nej, det mener jeg,
Billy tager sig af.

Jeg håber, Deres forespørgsel
kan vente.

Naturligvis.

- Jeg beder om forladelse.
- Hvorfor dog det?

For at bede om Deres datters hånd
uden først at bede Dem om tilladelse.

Jeg havde ikke vovet at sige nej.

Bare rolig. Vi kender det godt.
Hjertebanken og alt det der.

Jeg vidste ikke, man kunne føle
så meget for en kvinde.

- Han elsker blot en smule ...
- ... som kan sige det med ord.

- Har De lært om Dante?
- Af min mor.

Er Deres mor italiener?

Hun tilhører familien Farnese,
en romersk adelsfamilie.

- Men fra en meget gammel gren.
- Er Deres far franskmand?

Nej, han er schweizer,
men bor i Monaco.

Han må være særdeles velbeslået.

Vi schweizere taler nødig om penge.

Nå nej. Jeg tilbragte engang en munter
sommer på kasinoet i Monte Carlo.

Jeg brugte en klækkelig sum.

- Det huer mig ikke at tabe.
- Spiller De ofte, Victor?

- Gør alle herrer ikke det?
- Sådan skal det lyde.

Skal vi ikke tage et slag kort?
Det lokale kasino genåbner.

Danioni?
Hils på min vordende svigersøn.

- Victor Michel, Vincenzo Danioni.
- Bonjour.

Danioni er byens svar
på lovens lange arm.

Jeg skylder Dem vist et besøg.

Når det passer. Mor Dem godt.

Bubbles, kom her! Åh, Bubbles!

- Så hjælp os dog!
- Skynd Dem!

Er der sket noget?

- Han bed mig!
- Det lille bæst!

Jeg finder førstehjælpskassen.
Bare rolig.

Lille bæst! Væk med dig! Forsvind!

- Billy? Kom!
- Hvad er der, frue?

- Miss Jane! Bubbles har bidt hende!
- Han må have været sulten.

Det er ikke sjovt! Det bløder!
Han har ædt hendes notesbog.

Find noget at fange ham med!
Han har søgt ly under sengen!

- Han er under sengen!
- Ja ja ...

Bubbles? Opfør dig pænt.

- Har du ham?
- Ikke endnu.

Din lille støder ...

Klæg. Saucen lige lovlig salt.

Så som så.

Han tager flugten!

Davs med dig!

Taget!

- De er vel nok en perle.
- Helt enestående.

Har man hørt mage!

- Aldrig er jeg blevet så forulempet!
- Hvad i alverden er der i vejen?

Som om noget af min madlavning
kan beskrives som "så som så".

Det er notesbogen, frue.
Den, hunden har flænset.

Billy mener, han så en beskrivelse
af nogle af måltiderne.

- Mener De en anmeldelse?
- Ja, og den var ikke spor god.

Så De kan vinke farvel
til de fem stjerner.

Nu må vi ikke forløbe os.
De er begejstrede for maden.

Det bekræfter bare det,
vi regnede med.

Vi skal gøre os endnu mere umage.
Med det samme.

Jeg haster ud til gæsterne
på terrassen! Vieni, Paola!

- Mr. Ainsworth, det gibbede i mig.
- Undskyld. Jeg vil bare af sted.

- Det bliver nok en lang aften.
- Jeg vil lige så gerne af sted.

Vi får sikkert nok at gøre.
Gianluca har bedt Nish om at blive.

- Hvorfor flytter vi ham så?
- De kan komme igen når som helst.

- Vi skal finde et bedre skjul.
- Har De noget på bedding?

Ja, Billy. Vi bliver nok nødt til
at bede Maria om hjælp.

Det er klogt.
Der leder ingen efter ham.

Så får vi tid til at regne ud,
hvad vi så stiller op med ham.

Den solstue er mageløs!
Har du set den, Cecil?

Jeg holder mest af tykke mure.

- Sikke De må have slidt i det.
- Det var en fornøjelse.

Efter vores snak om Brunelleschi
og Le Corbusier fik jeg lyst til -

- at tegne noget funktionelt
og moderne, men også klassisk smukt.

Det er sandelig lykkedes!

Vorherre bevares! Jeg har måske
ikke kendskab til Corbusier -

- men den solstue var mit påfund.

- Har De læst til arkitekt?
- Må jeg være fri!

- Hvad bestiller De så egentlig?
- Hvad er næste trin, Marco?

Vi søger om godkendelse i byrådet
og om de nødvendige tilladelser.

Hov!

Det ordner jeg. Jeg taler med Danioni
og ser, om jeg kan fremskynde sagen.

- Mon det nu også er klogt, Cecil?
- Og nå ja ...

Jeg får båret kufferterne ud
af dit værelse -

- nu da jeg har pakket ud.

Marco? Vent lidt. Jeg beder
om forladelse for Cecils opførsel.

- Deres tegninger er enestående.
- De taler altid om tegningerne.

Jeg advarede Dem mod
at stifte taknemmelighedsgæld.

Jeg skylder ham ikke noget.
Han har ingen interesse for sagen.

- Men nu gør han, hvad der passer ham.
- Jeg havde ikke noget valg.

Man har altid et valg.

- Det går ikke.
- Men jeg ved, at De har lyst.

Ja, men alligevel ... ikke nu.

Og hvor har du monstro været?

Jeg har ledt efter dig.

Elisabetta?

Så ...

Nu slutter vi fred med et stykke kage.

To stykker. Kom.

- Undskyld, forstyrrede vi?
- Nej, vi har en gave til jer.

Til os?

Til jer, ja. Som undskyldning.

Hun vil bede om forladelse for det,
hun sagde om hestekød.

Og takke Dem
for melanzane alla parmi-pyjamas.

- Smager det godt?
- Sig, at vi også har noget til hende.

- Nej ...
- Han har også en gave til Dem.

Kom og prøv det.

Kom så.

Et, to, tre!

Paola!

Paola! Sluk for det!

Portofino! Portofino Station!

Om jeg må be'?

Næste station: Santa Margherita!

Lucian?

Goddag.

Skal vi gå?

- Jeg tænkte på sidst, du hentede mig.
- I fjor med din mor?

- Der er hændt meget siden da.
- Det må man sige.

- Jeg må hellere hente dine kufferter.
- Der er to.

Der står stadig Drummond-Ward på dem.

Det ved jeg godt.

- Hvorfor er de så ikke i tugthuset?
- Vi finkæmmer hele Ligurien.

- Find dem, ellers bliver De fyret!
- Jeg tror ikke, De forstår mig.

- Passer det dårligt lige nu?
- Hvad vil De?

Uha! Spar på krudtet, gamle dreng.

Jeg vil bare vise Dem det. Det er
udkastet til min kones nye solstue.

Jeg håber, De formår
at nægte hende tilladelse.

- Hvad mener De med at nægte det?
- Arkitekten duer ikke til noget.

Det giver mig et påskud for at fyre ham
og finde en, der huer mig.

Men det bliver en skuffelse, ikke?
For Deres kone.

Måske.

Jeg tror, jeg har et bedre forslag.
Nu skal De se.

Før måtte kvindfolk ...

Her. Hør her.

Hun skal have sin mands tilladelse til
at købe hus, stifte virksomhed -

- og foretage pekuniære transaktioner.

- Jeg vil ikke belæres om blåstrømper.
- Sæt Dem ned og hør efter.

Regeringen vil genindføre det og holde
kvindfolk fra mandfolks enemærker.

- De skal være koner og mødre.
- Hvorfor fortæller De mig det?

Vi kan bruge det til at nægte Deres kone
den tilladelse, hun vil have!

- I første ombæring.
- Det skal være uomstødeligt.

Hør nu efter!
Vi giver hende det, hun vil have.

- Så giver hun os det, vi vil have.
- Og hvad er så det?

Skødet på hotellet.

Så vi omsider kan ...
hvad siger man ... renvaske ...?

Hvidvaske? Hvidvaske overskuddet?

Siger De, at min kone kun kan bygge
sin forbistrede solstue -

- hvis hun overlader skødet
på hotellet til mig?

Netop.

Genialt.

Hov, hvad med Bonacini?
Jeg vil jo af med ham.

Pyt med Bonacini. Bare sig, at hvis
han ikke lader Deres kone være -

- slår mine mænd hans modbydelige
socialistiske hovedskal i småstykker.

Rose, der er du jo!

- Og jeg rejste endda helt alene.
- Min mor er desværre optaget.

Det gør ikke noget.

Constance?

- De husker vel min svigerinde?
- Ja, frue.

Det er dejligt at se Dem igen,
mrs. Ainsworth.

- Skal vi gå op på værelset?
- Ja.

- Hvordan har du det?
- Fint. Hvordan var rejsen?

Hvad fanden går der af Dem?
De gabte op i en halv time!

Det flød med glasskår.
Hvad er der los?

- Jeg vil ikke tale om det.
- Man skulle tro, De var fem år.

Mester ...

Der er I jo.

Du er svær at få krammet på, Cecil.
Gør vi fremskridt?

Jeg har skrevet til Ross Cannon
og bedt om flere forsyninger.

Men jeg må være helt ærlig,
mr. Farr... Lou.

Mungo er optaget af rypejagt
i august.

- Han svarer næppe før september.
- September?

Cecil, du er en spøgefugl.

Hvordan skal jeg sige det?
Jeg giver sgu da pokker i årstiden.

Se så at få fart på og giv
mine foresatte det, de vil have -

- ellers er ryperne ikke de eneste,
der står for skud. Er du med?

- Ja, det er jeg.
- Det glæder mig, vi forstår hinanden.

Hov, det havde jeg nær glemt.

I er indbudt til gilde på kasinoet.
Så tag pænt tøj på.

Du må gerne indbyde gæsterne
på hotellet. Jo rigere, des bedre.

Der er en sangerinde og filmstjerne,
miss Claudine Pascal. Hun er oplagt.

Hende lamsebenet fra badenymfefilmen?

- Det er vist hendes lod.
- Det tror jeg gerne.

Du, Cecil, kom her.

Kællingen har bare at give et nummer.

Spar mig for flere påskud.
Er du med? Skrub så af.

- Prøver De at få mig slået ihjel?
- Hvorfor det? De gør ham en tjeneste.

Den mær optræder ikke på det kasino,
og Ross Cannon besvarer ikke mit brev!

- Tag det roligt.
- Skal jeg tage det roligt?

Det er det, jeg siger. Jeg ved, hvor
vi får mere af det, Farrino vil have.

- Så fald nu ned.
- Giv mig styrke.

Rose, hvor er det dejligt at se dig!

Hvor ser du strålende ud. Jeg håber,
Luce hjælper dig med at pakke ud.

Jeg ledte lige efter ham.

- Jeg er ked af, jeg ikke hentede dig.
- Du har altid så forfærdeligt travlt.

Jeg har skam en krævende gæst
eller to for tiden.

- Jeg håber ikke, jeg er til besvær.
- Tværtimod. Du kan tage dig af Luce.

Har han ikke været behjælpelig
med planerne for kælderen?

Det har jeg en arkitekt til,
og han er jo på ferie.

Han har alt muligt andet
at tage sig til.

Jeg er ked af, jeg ikke har
et større værelse til jer.

- Det gør ikke noget.
- Nej, det gør det vel ikke.

Jo mindre, jo bedre, måske,
for et nygift par.

Jeg kigger efter ham i haven.

Nå ja ...

Åh nej ...

Lucian?

Lucian?

Du må hellere åbne en flaske til.

- Amerikanernes venner er glade.
- Er de?

- Godaften, mrs. Wimpenny.
- Mange tak.

- Vi mangler stearinlys.
- Kan jeg knibe mig ind?

Nej, alle bordene er
reserveret, Cecil.

- Så gør jeg Carlo selskab.
- Ikke uden at være indbudt. Lad være.

- Nydeligt.
- Kan du ikke hente fransk rødvin?

Hvorfor dog det?

- Miss Jane vil gerne have noget.
- Det tror jeg gerne.

Carlo, jeg beklager, at jeg ikke
kunne give Dem et bord på terrassen.

Lucian fik det sidste,
fordi Rose er kommet.

Jeg spiser glad Bettys mad alle vegne.

Det er pænt af Dem. Godaften, min ven.

- Godaften.
- Bonsoir.

Jeg håber ikke, mødet med Victor
var for kedsommeligt.

- Slet ikke.
- Har De gjort Dem et indtryk?

Ja ...

Man bør nyde nye retter lidt længere,
før man afgør, om de smager en.

- Det var klogt sagt.
- Jeg skulle gøre Dem en tjeneste?

- Jeg vil ikke trænge mig mere på.
- Bare sig frem, Bella.

Jeg har jo ikke givet Dem de navne,
jeg lovede. Det kan jeg råde bod på.

Det er bare lidt tolkning
for Claudine Pascal.

- Det er en lidt ømtålelig sag.
- Så takker jeg for tilliden.

- Buon appetito.
- Grazie.

Lucian!

Undskyld.

- Må jeg gøre jer turtelduer selskab?
- Ja. Vil du ikke sidde her?

- Værsgo.
- Tak.

Så får jeg mig lige en snak
med mr. og mrs. Bertram.

Vi har så meget at snakke om.
Hvordan er det at være gift?

- Jeg er vist ikke ligefrem ekspert.
- Fortæl mig det hele.

- Fortæl mig om Victor.
- Det kan han selv gøre.

Han bliver opholdt af Carlo.

Bliver I her, når I bliver gift?

Nej, bevar mig vel! Men hvad geråder
min mor sig mon ikke ud i -

- når ingen lægger bånd på hende?
For resten ...

Kom og vær med til fælles gymnastik
på plænen fredag kl. 8.

Det er obligatorisk.

Victor?

- Ma chérie?
- Hvad talte I om?

Jeg sagde, at hver gang jeg ser dig,
er det som første gang.

Det er sødt af dig.
Vil du ikke gøre os selskab?

- Avec plaisir.
- Det er Rose, min svigerinde.

Enchanté.

Fortæller du ikke den sjove historie?

Nej, det er som med vittigheder.
Det er aldrig så sjovt anden gang.

Jeg hører, du har lidt mad til mig,
nu da gud og hvermand er fodret af.

På bakken. Under klokken.

- Kan jeg hjælpe med noget?
- Ja, hvor er min kone?

På kontoret, mr. Ainsworth.
Hun skulle telefonere.

På denne tid?

Lucian?

Lucian?

Hvor er han? Nish?
Hvor har du gjort af ham?

- Hvorfor tror du, det var mig?
- Billy Scanlons venner taler om det.

- Han er et sikkert sted.
- Intet er sikkert.

Ikke i dit nærvær. Er det nødvendigt?

Vorherre bevares!

- En rønne på din fars jord?
- Det skulle kun være en nat eller to.

- Danioni tog derud med det samme.
- Kun fordi du førte ham dertil.

- Er han her?
- På hotellet? Bestemt ikke.

- Hvor er han så?
- Det kan jeg ikke sige.

- Du må fæste lid til mig.
- Hvorfor dog det?

Hans flugt er klar. Folk er rede.
Jeg er hans eneste redning.

Nish må beslutte, om han vil have mere
at gøre med sådan en som dig.

Ja.

Kl. 12 d. 5. på galleriet?

Lucian?

Jeg glæder mig også. Farvel.

- Hvorfor vækkede du mig ikke?
- Jeg mente, du trængte til søvn.

Du har allerede spist uden mig.

Skal vi ikke gå ud at svømme?
Du kan lære mig det.

Jeg skal ud at fiske med Jonathan.

Jeg er ked af det.

Jeg skal nok råde bod på det.

Kan jeg hjælpe med noget, frue?

De kan vel ikke svømme?

Min bror lærte mig det,
da jeg var seks.

Kan De lære mig det?

Nej, De har vel nok at gøre.

Jeg kan bede mrs. Ainsworth
om en time efter frokost.

- ... sostiene la sua ...
- Grazie, Paola. Prego.

Et øjeblik, d'herrer.

Bruzzone har læst kontrakten.

- Jeg har brudt den.
- Der må da være et spillerum.

I så fald finder jeg det.
Han råder mig til at påstå -

- at der var givet tilsagn
til et samtidigt kontraktligt ansvar.

De troede altså, De måtte tage hertil
og overholde en tidligere aftale.

Ja, og så skyder jeg skylden
på min agent.

Det er kløgtigt.

- Hvad er det her for noget?
- En vingård.

- Nej, hvem tilhører den?
- Min fætter.

Endnu en forbistret fætter.

- Hvorfor har De taget mig med?
- For at vise Dem en løsning.

På leveringsproblemet i Detroit.

Hvabehar? Amerikanere drikker
knap nok vin. De vil have sprut.

Og det får de.

- De har nok ikke hørt om grappa.
- Det kan jeg ikke sige, nej.

Det brygges på det, der er tilovers,
når man har lavet vin. Vil De smage?

Ellers er jeg vel gået forgæves.
Ned med det.

Det ...? Er det det?

Deres snarrådige plan for at skåne mig
for en kugle i baghovedet?

Det er helt og aldeles svinsk,
Danioni!

Overlad brændevin og slagplaner
til de store drenge.

- Det er herligt vejr til en fisketur.
- Er vi klar?

- Hvor skal vi hen?
- Bare ud til et rart lille sted.

Der er der en lille vig.
Det er et dejligt sted at fiske.

- Tak.
- Går det?

Så I, hvor langt den kom ud?

- Jeg tror, jeg ser mig lidt omkring.
- Jeg går ikke, før der er bid.

Jeg har fanget mere i en vandpyt.
Billy, du er vist ekspert.

- Det er så som så.
- Duer min fiskestang ikke?

Er De vis på, jeg ikke træder i noget?

- En sten eller to, måske.
- Jeg mente noget levende.

Som søpindsvin og dragehovedfisk.

- Dragehovedfisk?
- Jeg har læst om dem i en bog.

Jeg har badet her i evigheder,
og jeg har aldrig set sådan en.

Og hvis jeg kan få Dem til at svømme,
skal De ikke bekymre Dem om fødderne.

Kom bare.

- Man trækker sig gennem vandet.
- Sådan? Gør jeg det rigtigt?

Spark. Spark med benene.

Nish?

Det er Lucian.

Åh, Nish ...

Så er det Dem.

- Deres bror er i røret.
- Sikke en pestilens.

Deres klø må vente.

Hallo? Cecil?

Ja, Edmund. Det er mig.

Er det vigtigt? Der er en shilling
per point på højkant.

- Ellers telefonerede jeg ikke herfra!
- Du har altså fulgt mit råd?

Ja, jeg sommerferierer her.

- Hør, jeg sidder i fedtefadet.
- Hvilken slags fedtefad?

Bare rolig. Jeg beder ikke om penge.
Det er den sag med whiskyen.

Jeg er kommet i kløerne på nogle
amerikanere af italiensk herkomst.

- Måske kender du typen?
- Hvad kan jeg gøre?

- Du må telefonere til Ross Cannon.
- I juli? Det huer ham ikke.

Få ham til at besvare mit brev, hvis
du ikke vil have, jeg ender i havnen.

Uha dog!

Du spiser også som en bondekarl.

Revolutioner opstår ikke
af upåklagelige bordmanerer.

Værsgo.

Men du kan godt fare med lempe.
Der er ingen, der vil slås om det.

Min krop skal styrkes,
hvis såret skal hele.

Og heler det så?

Joden hjalp, men det begynder
at sortne i kanterne.

Feberen kommer og går.
Det ser ikke lovende ud.

Jamen så må vi hellere få dig væk herfra
så hurtigt som muligt.

Hvordan vil du foreslå, at vi gør det?

Gianluca er forbistret over, at jeg
har grebet ind uden at have en plan.

Du forsøgte at passe på mig.
Nu skal han tage styringen.

- De søger efter ham overalt!
- Og efter mig.

Nej, han er den klovn,
der har rodet dig ind i det.

Han er den klovn,
der redder mig ud af det.

Han kender egnen som sin bukselomme.
Han har forbindelser.

Men jeg stoler ikke på ham.

Men det gør jeg.

- Skal vi gøre det igen i morgen?
- De er ivrig.

Jeg vil gerne overraske min mand.
Jeg ved, hvor højt han elsker det.

Jeg håber vel, at det kan
føre os tættere sammen.

Jeg skal gøre mit bedste.

Må jeg se?

- Min mor.
- Hun er meget smuk.

Er det Deres bror?

Min søn. Tommy.

Jeg må hellere vende om.

Mrs. Ainsworth lønner mig ikke
for at dandere den.

- Har du ikke folk til det der?
- Jo, men de er alle sammen optaget.

Så hyr dog nogen.

Hvis du kender nogen, der ikke er i
lommen på din fascistven, så sig til.

- Mener du Danioni?
- Ja.

- Jeg vil faktisk drøfte ham med dig.
- Åh nej. Hvad har han nu gjort?

Han har lovet, at miss Pascal vil
synge til det dumme gilde på kasinoet.

Kasinoet?

Ja, det i Santa Margherita.

Kan du ikke huske
min forretningsforbindelse?

En amerikaner af italiensk herkomst.
Han har ofret en formue på det.

- Hvad siger du til det?
- Spørg hende.

Det er jo lige det. Jeg tror ikke,
hun bryder sig om mig.

- Hvad kan det mon skyldes?
- Er du ikke sød at gøre det for mig?

Hvorfor skulle jeg gøre det?

Dels fordi Danioni vil betragte det
som en gevaldig tjeneste -

- og det er ikke så galt
med tanke på vores byggetilladelse.

Dertil kommer ...

... at jeg disker op med det her.

Godmorgen.

Jeg tror måske, jeg er faldet over
Deres samtidige kontraktlige ansvar.

Sig frem.

Man har foreslået, at De synger til
åbningsgildet på det lokale kasino.

- Man?
- Danioni ifølge Cecil.

Måske er det Cecil.
Det er svært at sige.

- Tror De, den er god nok?
- Det finder vi let ud af.

- Stoler De på ham?
- Cecil? Ikke en tøddel.

Han og Danioni pønser afgjort
på noget, men det gør jeg også.

- Hvordan gik det, Paola?
- Godt.

- Der var ingen klager?
- La melanzane alla parmigiana ...

- Jeg skulle til at lede efter Dem.
- Det kan De så spare Dem.

Miss Jane og miss Patricia
elskede auberginen.

- Den var ikke for salt og klæg?
- Nej, ved du nu hvad!

- Hvad ville De spørge om?
- Må jeg telefonere hjem?

- Naturligvis. Lige nu?
- Nej, om en dags tid eller så.

- Jeg ville bare forhøre mig.
- Er der noget i vejen derhjemme?

Bare lidt knas i familien.

- Ikke noget, jeg vil belemre Dem med.
- Er De vis på det?

- Skal vi begynde?
- Ja.

Er du klar?

Mine damer og herrer?

Første øvelse.

Første stilling.

Et, to, tre, fire.

- Hvor har De fundet ham?
- Han er min arkitekts nevø.

- Han pisker dem vist i form.
- Ja.

- De føler Dem vel ikke udenfor?
- Nej, jeg er bare doven.

- Når min mor kan, kan jeg også.
- De kan vist det meste.

Ja, det kan jeg vist.

Undskyld.

Et, to, tre, fire.

Træk vejret. Fint, fint.
Første stilling.

Et, to, tre, fire.

Kom så, alle sammen.
Det er alle tiders.

Billy, du må ikke se så knotten ud.
Når jeg kan, kan du også.

Cecil, kom nu.

- Et, to, tre, fire.
- Nu?

D'herrer? Goddag.

Denne vej.

Værsgo. Skynd Dem.

- Ja.
- Et, to, tre, fire.

Et, to, tre, fire. Drej rundt.

Går det godt?

- Denne vej.
- Signorina Pascal?

Den smukke dame.

Tak. Du er smuk.

Billedskøn. Tak.

Lucian ...

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst