All language subtitles for Hotel Portofino - S02E01 (2022) WEB.dan

Hvor er den smuk.
Hvordan har pigebarnet det?

- Meget bedre.
- Godt.

- Farvel, Alina.
- Farvel, frue.

Goddag.

- Hyrevogn!
- Køb avisen!

Fuld solformørkelse i Europa!

De er tossede med det.

Men loven bliver velsagtens omstødt,
før jeg formelig slår mønt på det.

- Cecil? Ryger du?
- Det kan tænkes.

Du kunne godt have ladet
stemningen vare ved.

- Nu lyder du som min kone.
- Hvordan har Sankt Isabella det?

Det ved jeg sgu da ikke.

Jeg drømmer mig næsten tilbage
til Italien og hende.

Især med al den græsselige støj.

Oprigtigt talt, Cecil,
hvor ligger Pimlico?

Belgravia, om jeg må bede, Julia.

- Det er som dig. Det gavner mig.
- Og din portemonnæ.

- Hvad skal vi med noget fornemmere?
- Især når vi kun er i sovekammeret.

- Jeg skal derned igen, ved du.
- Faderen slægter sønnen på.

- Hvad mener du med det?
- Har du ikke hørt om det?

- Min spion i lejren ...
- Hvilken spion i lejren?

Prøv nu at bruge hovedet.

Tror du, jeg lånte dem min næstbedste
stuepige af hjertets godhed?

Mary skal pakke til Italien,
men kun for én person.

Unge hr. Ainsworth rejser alene.

Rejser Lucian tilbage
til Italien alene?

Han render hjem til mor.

For at jamre sig over sin væmmelige
far, velsagtens, det lille bæst ...

Har du talt med Rose?

Hun siger, hun er for sløj til rejsen.
I det mindste gør hun gode miner.

Er hun sløj? Tror du, hun er ...?

- Uha, nej.
- Det lyder du temmelig vis på.

Det var det andet, Mary fortalte mig.
De har endnu ikke sovet sammen.

Efter fem måneders ægteskab?

Herre jemini!

Rose?

Rose? Sover du?

Hvordan går det med hovedpinen?

- Jeg skal snart af sted.
- Allerede?

- Jeg er skam ked af at rejse fra dig.
- Tænk dig.

På denne tid på fredag
drikker du cappuccino -

- og svømmer i Middelhavet.

Det kunne du også gøre.

Jeg kan ikke svømme,
og jeg kan ikke lide kaffe.

Det var ikke mig, der ville.
Det er min mor.

Det er det.

Det er det kurbad, hun vil indrette.
Hun får dårlige nerver af det.

Jeg rejser kun derned for
at berolige hende.

Nu er hyrevognen her.

Jeg beder Mary om at servere te.

Lucian ...

Hils dem fra mig, så er du sød.

- Goddag, frue.
- Goddag.

- Hvordan har De det, Carlo?
- Goddag, Bella.

- Jeg har en lille gave, min pige.
- Det skulle du da ikke.

Ja, mr. Thompson, De hører fra mig.
Fandt De alt det, De manglede?

- Og visse ting, jeg ikke manglede.
- Gæsterne vil glæde sig over det.

Var det en vigtig opringning?

Mr. Thompson fra konsulatet bad
om et værelse til to i næste uge.

De afslog vel med behørig pli?

- Nej, jeg sagde, vi nok havde plads.
- Hvabehar?

- Uha, forløb jeg mig?
- Nej, det er min skyld.

Lucian kommer
og skal bo i Cheltenhamsuiten.

Så der er fuldt hus.

- Kommer mr. Ainsworth i næste uge?
- Nej, på fredag til frokost.

Jeg glæder mig til at se ham og fruen.

De må vente på Roses selskab
lidt endnu. Lucian er alene.

Vil De underrette Betty og de andre?
Jeg har rent glemt det.

- Hvad har hun nu gjort?
- Behersk dig. Hun er yderst hjælpsom.

- Det Britiske Konsulat.
- Mr. Thompson? Bella Ainsworth.

Deres kufferter er sendt i forvejen.

God rejse, mr. Ainsworth.

- Paola! Der er ikke dækket bord!
- Om forladelse, frue.

Der bliver ikke serveret,
før der er gjort rent.

- Efter hvad?
- Fodspor. Af den store ækle slags.

De slæber mudder, støv og gud ved
hvad mere lige lukt gennem mit køkken!

- Betty, ved du nu hvad ...
- Du altforbarmende, nu igen?

Hellige gudsmoder!

Undskyld!

Det er jeg sandelig ked af.

Morgen, middag, aften!
Det er et gedemarked!

- Det er kun et par uger.
- Et par uger?

Vi går fra forstanden inden da.

De må vænne Dem til det.

Når kurbadet åbner,
kommer gæsterne uden ophør.

Jeg vil blæse på, om det er
dronning Mary eller en plebs som mig.

Hvis jeg skal tåle arbejdsmænd
i mit køkken døgnet rundt -

- kommer det til at svie til maden.

- Constance, hjælp Paola med bordene.
- Ja, frue.

- Hvad bestiller hun uden Lottie?
- Hun hjælper mig på kontoret.

- Nå, så hun skulker.
- Alice, vent nu lidt.

Du skal være sødere ved Constance.
Hun er mig til umådelig stor hjælp.

Du frygter, at hun erstatter dig.
At du er overflødig efter ferien.

- Det vil jeg se, før jeg tror det.
- Constance er en sød pige.

Hun er lærenem.
Men hun kan ikke erstatte dig.

Vi ville være på herrens mark
uden dig. Bare vent og se.

- Alt går i skuddermudder uden dig.
- Måske skal jeg ikke tage af sted.

Hvad så med tant og fjas?

- Du skal da slå dig løs.
- Nu lyder du som far.

Han siger vel et klogt ord nu og da.
Kom, så gør vi det sammen.

- Værsgo.
- Se, hvad katten har slæbt ind.

- Edmund ...
- Saunders?

Er De rar at sende vinkyperen ind?
Den bourgogne er noget sjask.

Måske er vi bedre tjent
med god whisky.

- Så er det altså sandt?
- Hvad?

Ross Cannons palaver
om min hidtil uformuende lillebror -

- der køber stort ind i hans brænderi.
20 ankre om måneden efter sigende.

Mungo må ikke drøfte mine forretninger
med dig. Det er en fortrolig sag.

Lige bortset fra, min dreng, at han er
en nær ven, som du traf gennem mig.

- Det er altså ikke til eget brug?
- Nej, mon dog?

- Det kunne ellers lige ligne dig.
- Jeg sysler med import og eksport.

Ross Cannon nævnte Bermuda.
Det er whisky nok til at drukne øen.

- Edmund, det er ærligt og redeligt.
- Snarere en snusket affære.

Ligesom alt det pjat
med grandpapas "Rubens".

Jeg er bare mellemmand.

Jeg køber til én pris, pakker, sender
og sælger til en anden pris.

Hvad der sker, når det når frem,
er en andens hovedpine.

Du bliver vel til frokost?
Der er indbagt oksekød med nyrer.

- Hvorfor ikke? Måske giver jeg endda.
- Miraklernes tid er ikke forbi.

- Hvordan har din skønne kone det?
- Hun har travlt på sit hotel.

- Du ferierer naturligvis dernede?
- Det havde jeg ikke tænkt mig.

Cecil, dog!
Du er endnu dummere, end jeg troede.

Den smukke pige og de dejlige børn ...

Hvis du anede, hvor sølle
de fleste ægteskaber er -

- ville du ikke dalre rundt her
og spise søbemad.

Tillader De?

- Billy!
- De ser frisk ud.

- Er det bare det?
- Der er en til i kupéen. Tak.

Jeg skal huske ikke
at kalde Dem hr. Lucian.

- Det ville da ikke gøre noget.
- De trives nok med at være gift.

- Tja ...
- Tøj på kroppen, mad på bordet ...

En at sludre med,
som varter Dem op ...

- Man er vist ret så varm på tanken.
- Ja, men hun giver mig altid en kurv.

Måske er miss March
forgabt i en anden.

Hvad med et pigebarn her fra byen?
Er der ikke en køn signorina?

Jeg har ikke tid.

Både min og din mor
koster rundt med mig hele tiden.

Hvad med Dem? Har De nye gøremål,
nu da Lottie er hos farmor og farfar?

- Jeg er blevet forfremmet.
- Er De det?

Andenhusbestyrerinde, minsandten.
Hun er snart sagt alt for fin til mig.

Værsgo.

Jeg er vis på, de ville have taget
imod Dem. De har bare travlt.

De ruller den røde løber ud,
inden De ser Dem om.

Luce, min dreng! Jeg frygtede,
du ikke ville nå det andet tog!

- Det gik glat.
- Den fortabte søn ...

- Har I slagtet fedekalven?
- De venter.

- Kan du vente et øjeblik?
- Ja, I skal ikke tænke på mig.

Billys far og mig var kun adskilt
én nat, i de små 28 år vi var gift.

- De er ikke ligesom os.
- Men mænd er mænd. Ikke, Paola?

Om så de er født med en sølvske
eller kulstøv i flaben.

Albert Scanlon måtte ikke begive sig
til købmanden uden mig -

- og da slet ikke til Italien.

Rose har vel sine grunde.

Jeg så straks, at hun var til besvær.
En slap prinsesse på ærten, er hun.

Og hun kan knap tåle synet
af et ordentligt måltid.

- Jamen, mr. Ainsworth!
- Goddag.

- Velkommen hjem!
- Min mor sagde, De manglede noget.

- Navnlig darjeeling.
- Og stødt kakao.

De er dagens helt. Tak.

- Har jeg trådt i spinaten?
- Vasketøjet skal jo ordnes.

Og Constance skal til time.
Hun lærer at føre regnskab.

Miss Marchs trang til lærdom
er al ære værd.

Hun går også til italiensk
og lærer det videre til mig og Billy.

Så ... levati di torno.

Nå, så det
er selveste signor Bonacini?

- Din nye fine håndværkerven?
- Han er ikke ligefrem en ven.

Og vel ej heller håndværker, når du
pinedød ville have mig herned.

Det ville jeg da ikke pinedød.
Du foreslog det selv.

Men hvad skal man
med en arkitekt i familien -

- hvis man ikke bruger hans evner?

Jeg er en nybagt arkitekt,
der knap selv bruger sine evner.

- Er det virkelig så kedsommeligt?
- Jeg tegner afløb i et forstadshus.

Eller bygger boliger
til hjemvendte helte.

Nu kan jeg slå det ud af hovedet
i nogen tid.

Bare du ikke keder dig uden Rose.

Jeg har faktisk spurgt Nish,
om ikke han vil komme.

- Gør det noget?
- Bestemt ikke.

- Og jeg vil gerne se lidt til Alice.
- Har hun ikke fortalt dig det?

Hun skal på visit
på den anden side af grænsen.

- Lucinda Clifford. Mindes du hende?
- Har man hørt mage.

Jeg troede ikke, hun ville kunne
bombarderes ud herfra.

- Jeg håber, forandringerne huer dig.
- Indtil videre, ja.

Goddag.

- Kan du huske Ascotsuiten?
- Det kan du tro.

Luk øjnene.

- Det skal gøre mest muligt indtryk.
- Udmærket.

Du har så sandelig haft travlt.

Jeg syntes, der manglede et sted,
hvor de unge kunne more sig.

Uden deres misfornøjede mamaer.
Og hvem har malet det?

En lokal kunstner.
Han er mere vant til at male kirker.

- Det er lettere dystert, ikke?
- Sisyfos er da inspirerende.

Stakkels mand.
Jeg tror, jeg har det som ham -

- når jeg har siddet begravet
tolv timer i noget dødsygt.

Er det så slemt?

Du har da vel ikke ombestemt dig -

- med hensyn til maleriet
i foyeren?

Det vil jeg bestemt stadig gerne have.
Du er og bliver min yndlingskunstner.

Tak. Så det er derfor,
mit værelse er blevet en suite?

Ja. Alle værelserne
er forbeholdt gæsterne.

- Det samme gælder Alice.
- Hvilket værelse har hun?

- Fars.
- Hvad så med far?

- Det ser vi på, hvis han kommer.
- Når han kommer.

Du havde naturligvis fået en suite
sammen med Rose.

Naturligvis.

- Du sagde ikke, hvorfor hun ikke kom.
- Nej, det gjorde jeg vist ikke.

TORINO

Kære Nish, du er sikkert optaget
af alskens rænkespil og narrestreger.

Men det ville være så dejligt for mig
atter at have en at betro mig til.

Det er afsendt herfra. Hvem kender
du i Torino, der sender dig et brev?

Gian, Gian ...

Ha! Din engelske elsker.

- Har Lucian været i Torino?
- Der var omstigning til Genua.

Han knipser med fingrene
og regner med, du kommer ilende.

Vend tilbage til ham.
Og dine tidligere privilegier.

Jeg kan ikke byde på andet
end armod og pinsler.

Jeg har selv valgt at komme.

Og jeg vælger at blive hos dig.

Hvis du vælger at blive,
skal det være med velberåd hu.

Fire døde i demonstration
mod regeringen.

De mennesker var nogle, jeg kendte.

I tider som disse går det ikke an
at være uafklaret.

Godaften.

Mr. og mrs. Londsborough.
Han er tyran. Grev Albani kender du.

- Ikke skyggen af Roberto?
- Nej.

Jeg vil helst undgå flere frierier.

- Eller armbånd.
- Hvad skulle jeg ellers med det?

- Og derfor tager du til Sydfrankrig?
- Nej, det var mors idé.

- Tag ud og mor dig?
- Det har far sagt i årevis.

- Til mig siger han: Gør din pligt.
- Agter han at gøre sin?

- Det tror jeg næppe. Hvad med mor?
- Hun er himmelhenrykt uden ham.

- Skal vi være urolige?
- Fordi de er adskilt?

- Tredive års ægteskab kræver et hvil.
- Det er fem måneder i mit tilfælde.

Men han bliver næppe
væk meget længere.

Ikke efter det sidste brev, jeg sendte.

Næste gang du hører fra mig, bliver det
med postkort fra Saint-Tropez.

Forestil dig, at jeg drikker gin fizz
i lange baner -

- og får ansigtet viftet af horder
af Jacques'er og Jean'er.

Skønt jeg har ondt ved at forføje mig
med den flotte nye arkitekt -

- mor kommanderer rundt med
i kælderen.

Hvad er der?

Mrs. ... Drummond-Ward har sendt sit
visitkort. Hun spørger, om De er her.

Sig, at jeg spiser i klubben.

Skal ske.

Flotte! Bevar mig vel!

Jeg har tilladt mig
at sætte Dem til bords med Lucian.

- Det er rarere end at spise alene.
- Naturligvis.

- Det er dejligt at se Dem igen.
- I lige måde, Lucian. Alice ...

- De har ikke Deres kone med?
- Nej, varmen er for hård ved hende.

- Nå ... Arme Rose.
- Ferierer De?

Ja, med en ven og hans familie.
De har en villa oppe ad kysten.

- Vil d'herrer have mig undskyldt?
- Men jeg bor helst her.

- Hvad med Deres søn, Roberto?
- Vi har haft en strid om politik.

- Det var en skam.
- I Italien er det uundgåeligt.

I så fald vil jeg sky emnet,
i hvert fald til vi har spist.

Må jeg invitere Dem til bords?

Bella, jeg korresponderer
med en bekendt i udenrigsministeriet.

Han har fået nys
om en række visumansøgninger -

- på vegne af Den Grønne Rejsefører.

- Hører Deres forbindelser aldrig op?
- Jeg syntes, De skulle vide det.

Årsagen er nemlig at bese hoteller
i Toscana og Ligurien.

- I hvert fald dem, der huer briterne.
- Har De nogen navne eller datoer?

- Nej, men jeg kan gøre forespørgsler.
- De er virkelig vores skytsengel.

Jeg glæder mig til,
De smager Bettys lammesteg.

Den Grønne Rejsefører er en bibel
for alle, der er optaget af turisme.

Helt bestemt, frue.

De siges at være ubønhørlige over
for ringe betjening og dårlig mad.

- Og de giver sig ikke til kende.
- Gør de ikke, frue?

Det stemmer. Vi ved ikke engang,
hvem inspektøren er.

Medmindre greven giver os
den dersens navneliste.

Vi må have i hu, at en hvilken som
helst gæst kan være inspektøren.

Vi skal gøre os tofoldig umage,
så alle gæster føjes til fulde.

Jamen, frue ...

Er det monstro så ikke ubetimeligt
at have arbejdsmænd i mit køkken?

- Åh, Betty, har de været i vejen?
- Der kommer jo alskens skab i maden.

Uha. Så vil det glæde Dem at høre -

- at de nok ikke skal arbejde
på hotellet ret længe endnu.

Buongiorno.

Er du vis på, det er bedst
at købe solbriller her?

Det er mor, der har sendt mig herhen.

Der har vel ikke været mere knas
med bystyret?

Ikke siden Carlo talte
med dem i sommer.

- Eller siden far bestak dem.
- Hvad fabler du om?

Han fortalte det selv i klubben.

Sådan gør man. Det ved du godt.

Ja, men det forbavser mig,
at han tilstod.

Gelato! Uno per me, signore.

Han ville nok lære mig -

- at jeg skal smøre de rette lidt
for at komme frem i livet.

Det er et faderligt råd, du skal
se bort fra. Ellers tak. Kom så.

Ja?

Den italienske ... herre
er på tråden igen.

- Hvad har jeg sagt, Manners?
- Han forlanger, at De svarer.

Så hit da med den!

- Danioni, hvad fanden vil De nu?
- Og godmorgen til Dem.

Jeg har frabedt mig opringninger!

Jeg har hørt fra vennerne
hinsides Atlanten.

Årh, for syv sytten da også ...
Jamen så spyt ud.

- De vil mødes ansigt til ansigt.
- Vil de også spise i min klub?

Jeg havde glemt, hvor vittig De er.

- De kan ikke komme med i Boodle's!
- Det er dem, der byder, ikke Dem.

Nu spidser De ører.
Jeg vil blæse på, hvem de er.

Jeg ulejliger mig ikke til Detroit -

- om så Henry Ford forærer mig
en million aktier!

Det behøves heller ikke. De har
overtaget kasinoet i Santa Margherita.

Nå ... Men det bliver stadig
møjsommeligt og kostbart.

Det er pudsigt. Den tidligere ejer
af kasinoet sagde det samme -

- før han blev formået til
at komme til fornuft.

Jeg vil råde Dem til
at tage det alvorligt.

Hvabehar?

Danioni?

- Med hensyn til inspektionerne ...
- Hvad med dem?

Det betyder
forbistret meget mere møje for os.

Selv uden at Hendes Kongelige Højhed
valser af sted til Saint-Tropez.

- Billy, er der mere sukker?
- Hører du efter?

- Ja, men hvad skal jeg sige?
- Du skal sige: Ja, Betty. Du har ret.

Det har du altid.

Åh nej, er det nu jer igen? Hold op
med at støje, og få noget fra hånden.

- Jeg har sagt, at vi mangler folk.
- Vær sød at prøve igen.

Hun tør ikke efter Francesco.

Jeg kan prøve at regne ud,
hvem inspektøren er.

- Dig?
- Jeg er opvakt.

- Og langfingret.
- Jeg har min gang blandt gæsterne.

- Jeg kan se, hvem der tager noter.
- Husk, hvordan det gik sidst.

Men hold du bare udkig
efter notesbøger -

- og skrivemaskiner og deslige.
Det bør vi alle sammen gøre.

Ja, frue.

- De ville spørge om noget?
- Kan De anbefale andre spisesteder?

Man spiser jo nødig ved samme bord
en hel uge.

Der er en ganske udmærket restaurant
ved stranden i Paraggi.

Men De må ikke sige til køkkenet,
at jeg har anbefalet den.

Det er næppe noget,
vi kommer til at passiare om.

Hvis jeg kan bistå med andet,
må De endelig sige til.

- Hvad i alverden foretager du dig?
- Jeg trænger til frisk luft.

- Jeg kan ikke få luft i mormors hus.
- Du kan ikke flytte hjem igen.

Du er gift nu.

- Det der bliver din død, Rose.
- Jeg tænker bedre i frisk luft.

- Over dit ægteskabs tilstand?
- Mor!

Hester, vil De hente et sjal
til miss Rose?

Du skal vist tænke hele aftenen.

- Luce? Hvad er der i vejen?
- Der er ikke noget i vejen.

Når jeg spørger, hvad der sker med dig
og Rose, ser du ud, som om du sørger.

Fordi der ikke sker noget.
Ikke det fjerneste.

- Det er en dødssejler. En fiasko.
- Åh nej, dog.

Jeg sagde jo til far, at vi ikke
var af samme sind.

- Det kan da ikke være så slemt.
- Ikke så slemt? Vi har end ikke ...

End ikke hvad?

Vi har ikke haft rigtigt samkvem.

- Det er ikke sandt!
- Det er omsonst at benægte det.

- Hvordan kan du vide det?
- Jeg har talt med Mary.

- Min Mary?
- Hun er min Mary, Rose.

Hun siger, der ikke er spor af sekret,
når hun sender linnedet til vask.

- Hvor kunne du?
- Det var let.

Det er ikke mig, der ikke ved, at man
skal dele seng for at dyrke samleje.

Er han homoseksuel?
Det er der mange, der er.

Hun har skam tække, men hun er ...

- Hvad?
- Hun er rædselsslagen. Stiv af skræk.

Alle skal jo vænne sig til det.

Jeg er ikke ligefrem novice.

Udmærket.
Men det gætter jeg på, hun er.

Så du skal være blid og forsigtig
og meget forstående.

Det har jeg da prøvet.

Hun begynder at græde,
og så får hun hovedpine.

Du godeste.
Mon Julia skal tale med hende?

- Nå ja ...
- Det er en rædsom idé.

Hvad er det nøjagtigt,
der er i vejen?

Vorherre bevares.

Jeg kan godt tale med hende.

Nej ...

Jeg tror bare, vi bliver nødt til
selv at finde ud af det.

Rose vil ikke have
det stillet til skue.

Det siger sig selv.

Godmorgen, Billy.

Betty, det havde jeg nær glemt.
Der er brev til dig.

- Det er min mors håndskrift.
- Ja, minsandten.

Du skal nok få alle hendes tidender,
så såre jeg har læst det.

Safir?

Zaffiro? Nej. Snarere cobalto.

Det er da ikke kobolt.
Det er en kornblomst.

- Hvad er det på italiensk?
- Fiordaliso.

Fiordaliso.

Det er meget smukkere på italiensk.
Det var en smuk eng, jeg fandt dem på.

Min mor og jeg plukkede blomster der.
Måske kan vi gøre det.

Ja.

Det er den farve, fliserne skal have.

Ja ...

Jeg er nødt til at tale med Dem
om driftsoversigten.

- Ja, det over blikkenslagerarbejdet.
- Det er ren åger. Det var et chok.

Det gør mig ondt. Jeg har ledt med lys
og lygte efter en anden løsning.

Der er ingen anden løsning
end at vente, til jeg får råd.

Hvad med kurbadet og de dejlige
behandlinger, De drømmer om?

- Hvordan kan De opgive det nu?
- Jeg udsætter det bare.

Imens må en begavet mand som De
have mange andre jern i ilden.

Jeg har ingen andre kunder, der deler
min begejstring for skønhed som De.

Det er meget venligt af Dem.

Jeg har lagt lidt til side.

Jeg arbejder gratis,
indtil De kan betale.

Det kommer ikke på tale.
Giv mig et par dage.

Vi må bare finde en anden løsning,
og det gør vi.

Bestemt.

Den vej, frue.

Goddag.

SYDFRANKRIG

Kamera kører! Værsgo!

Du siger, du vil sætte skik på mig.
At jeg mangler en mand som dig.

Jeg siger: Skatter, gå din vej,
du ved, jeg gør, som jeg vil.

Jeg har kun behov for mig ...
og et glas gin.

Stop!

Fem minutters pause!

- Forsvind!
- Hvad nu?

- Der er en fotograf til i billedet.
- Åh nej. Jeg spurgte pænt.

Jeg har også spurgt jer to pænt
uden held.

- Hvad skal det betyde?
- De ligger i med en, der er forlovet!

- Det er bare et ondsindet rygte.
- Så må I vise pressen det!

- De skal ikke gå Deres vej!
- Jeg billiger ikke Deres tone.

Og jeg billiger ikke,
at De er indbildsk!

Det var altså tider,
dengang de ikke sagde noget.

Skaf mig en dram,
før lyset svinder.

Jeg trænger til en dram!

Det var De længe om.

Jeg beklager meget,
men herren er ikke hjemme.

Vi får se.
Cecil, hold op med det pjat.

Som sagt, mrs. Drummond-Ward,
så er herren ikke hjemme.

- Hvor er han, Manners?
- Det kan jeg ikke sige.

Han tog færgetoget fra Charing Cross
i går klokken seks.

Hvornår kommer han tilbage?

På gensyn i september, Manners.
Mere sagde han ikke.

- Hotel Portofino.
- Mrs. Ainsworth?

Det er Bella Ainsworth.
Hvem taler jeg med?

De kan måske ikke huske mig. Jeg boede
hos Dem i sommer under navnet Turner.

Miss Pascal? Claudine?
Dem kan jeg da sagtens huske.

- Det er vel nok en lettelse.
- De hjalp mig jo i nødens stund.

- Nu befinder jeg mig i nødens stund.
- Er De ilde stedt?

Det kan man vist godt sige.
Jeg håber, De kan hjælpe mig.

- Claudine?
- Miss Pascal?

Fire døde i demonstration
mod regeringen

Det er i fascistkvarteret.

Nish?

Hører du efter?

- Ja ja.
- Hvad sagde jeg så lige?

Du sagde, at han hedder
Edoardo Giaconelli.

Hvad mere?

Han er regionsleder af fascistpartiet
og Mussolinis gamle ven.

Godt. Han går fra kontoret
på samme tid hver aften.

Hvis I agter at gennemføre det -

- må der være et bedre sted,
hvor risikoen er mindre.

Jo større risikoen er, des stærkere er
budskabet om, at intet er sikkert.

Og at vi ikke er bange.

Hvordan genkender vi ham?

Vi har det her. Edoardo Giaconelli.

Hvordan vil I gøre det?

Har du den med?

Nish ...

- Hvor har I den fra?
- Hans bror har den fra krigen.

- Virker den?
- Hvad skulle vi ellers med den?

- Er I sikre på, den virker?
- Ja.

Hvad hvis den ikke gør?

Så har vi den.

Gianluca ...

Vi har den bare i baghånden.
Ikke andet.

Jeg beder ikke dig om at bruge den.

Og nu, min ven, kommer jeg til det,
jeg har skyet at sige -

- men som du snart vil indse
er formålet med dette brev.

Jeg har fået at vide,
at jeg ikke er rask -

- skønt en læge ikke havde nødig
at fortælle mig det.

- Det har vi drøftet.
- Rådden frugt. Det ved jeg godt.

- Bare tag med til Santa Margherita.
- Constance kan tage med hele vejen.

- Hvorfor er du så opsat på det?
- Hun skal lære at tage turen.

- Kan hun ikke lære det alene?
- Hun har penge med.

Hun skal ikke være nervøs,
og I kan blive gode venner.

- Åh nej ...
- Vi er så fortravlede.

Jeg vil gerne have ... Godmorgen ...

... at vi trækker på samme hammel.

Ja, men jeg vil gerne have, at min mor
glemmer sit lille hotel et øjeblik.

Jeg beder så sjældent om noget.
Hvis Constance er så flink til alt -

- kan hun sagtens holde skansen
et par timer.

Så siger vi det.
Jeg sætter hende i sving nu.

Kan Lucian ikke tage med hende?
Det vil han da være syg med.

Hvor skal Lucian tage hen?

Er det toget? Jeg vidste,
vi ville komme for sent.

- Åh, mor!
- Det går nok. Køb billetten.

Så følger Billy og jeg efter
med kufferterne.

- Lad mig give en hånd med.
- Det behøver De ikke. Tak.

- Billy, pas på. Glæder du dig?
- Det gør jeg.

Jeg håber, du får alle tiders ophold
i Saint-Tropez.

Nu må du ikke blive vred.
Se, hvem der er her.

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst