All language subtitles for Hotel Portofino - S01E06 WEB.dan

- Jeg skal fortælle dig noget.
- Du kan godt spare dig.

Jeg ved alt.

- Se på mig.
- Nej.

- Du er uforskammet tidligt oppe.
- Det samme kan siges om dig.

Jeg tager det første tog.

- Har du et ærinde i Genua?
- Ja, på konsulatet.

Jeg indberetter Danioni for den uhørte
behandling af sagen om maleriet.

Hvad med dig?

Nå ja.

Hvad ellers?

GENUA

- Signor Fanucci, formoder jeg?
- Mr. Ainsworth...

Det er en fornøjelse...

Værsartig.

- Deres mand kommer for sent.
- Tøv en kende. Han er pålidelig.

- Er det ham?
- I egen person.

Jeg sagde jo, at han var pålidelig.
Han hjalp mig med at pakke maleriet.

- Kom herned til et glas og en cigar.
- Gerne.

Han sørgede for fragten.

- Halv elleve?
- På badeværelset.

Jeg tager hele arsenalet med.

Jeg drikker så nødig alene.

Han stod for dokumenterne
knyttet til leveringen.

Som De kan se, er det helt
og aldeles på plads.

- C'è un messaggio per me?
- Engelsk, tak.

- Jeg kan kun en smule, signore.
- Det er gavnligt at foregive det.

Har Andretti givet dig
en besked til mig?

Er Andretti tilfreds?

Han bekræfter, at maleriet
er modtaget og intakt.

Storartet. På gensyn derhjemme.

Deres kvittering...

Der er en mindstepris
på 50.000 pund som aftalt -

- skønt vi jo regner med mere.

Det er Deres forskud
i form af en check.

25 procent af mindsteprisen
fratrukket vores kommission.

Det ser fornuftigt ud.

Og De kan forsikre mig om,
at salget finder sted i fortrolighed?

Vi holder altid tand for tunge.

Sikke en tåbe jeg er.

Værsgo, Fanucci.

Beviset på, at De nu ligger inde -

- med en 100 procent vaskeægte
stensikker uforfalsket Rubens.

Jeg kan se jer bevæge jer,
når I taler.

I er for hurtige!

Hvad med lidt ost?

Kassen?

Tak.

Telegram, tak.

Beklager. Rubens' skole.

Ikke Rubens.

Et forsøg værd. Solgt alligevel.

1000 pund.
Din andel er sendt.

Cecil.

Margot!

5,50.

Margot! Det er ikke ægte!

Vil du skænke mig en kop te?

- Tak.
- Lucian?

Lucian?

Tak.

Lucian? Værsgo.

Tak.

Jeg melder mig til tjeneste, frue.

- Så var du Bamse.
- Var jeg?

Davs.

- Bamse kan godt lide Annabel.
- Kan han? Hvem er Annabel?

- Hende der.
- Så har Bamse fortrinlig smag.

- Men han kan ikke få hende.
- Bare fordi han er bamse?

- Det er for tidligt, dit fjollehoved.
- Hvorfor det?

Det ved jeg ikke. Det siger mor bare.
Men de må gerne sidde sammen.

Lucian?

- Vi holder teselskab.
- Må jeg tale med dig?

- Naturligvis.
- Under fire øjne.

Udmærket.

Det gør ikke noget. Jeg kommer
tilbage om lidt. Farvel.

Nå... Så holder vi to bare teselskab.

- Hvor har du det fra?
- Det er indholdet, der er vigtigt.

Hvorfor viser du mig det?
Jeg mener det. Hvorfor?

Så du ikke gør dig
og os andre til grin!

Lucian!

Nå, der er du.

Jeg har en virkelig god nyhed. Jeg har
talt med Heddon. Nu skal du bare høre.

Maleriet viste sig at være forsikret.
Vi får en klækkelig sum for det.

Nok til Lucians bryllup og lidt gæld,
jeg har sat mig i -

- og måske sågar lidt til huset her.
Bare du ikke betaler din far tilbage.

Jeg troede, du ville blive glad.

- Kære ven...
- Jeg bliver ikke glad...

...så længe Billy stadig
er spærret inde.

Billy?

Nå ja...

Måske kan jeg gøre noget ved det.

Når jeg kommer tilbage,
kan vi måske tale om tingene.

Bella, min egen...
Du gav mig jo et chok.

Hvad skal man gøre, når man hører,
at ens kone har været utro -

- og hele byen ved alt om det?

Nu kan jeg godt se -

- at jeg måske gik lidt hårdere
til værks -

- end jeg havde nødig.

Ja...

- Det er ikke, som De tror.
- Så så...

- Det skal ikke bortforklares.
- Jeg gav ham et påskud.

De må ikke tage skylden.

De fleste mænd behøver ikke
et påskud.

Jeg kender de fleste slags mænd.
Skal jeg dække det til?

Ellers tak.

Så lad mig i det mindste
smøre salve på såret.

- De ved, De er stærkere end ham.
- Jeg tror ikke, mit ansigt er enigt.

Jeg taler ikke om den slags kræfter.

Enhver idiot kan bruge knytnæven.

Alle her forlader sig på Dem -

- når de søger råd, visdom
og undsætning.

Tak, mrs...

Claudine.

Claudine Pascal.

Claudine Pascal...

Tak.
Det er umådeligt søsterligt af Dem.

Det er et smukt ord.

Ja. Er det ikke?

- How do you do?
- How d'you do?

Ja.

My name is Alice.

My name is Alice.

No. Your name is Roberto.

Your name is Roberto?

No. My name is Roberto.

- Jeg er forvirret.
- Hvordan tror De, jeg har det?

De kan sende mig en udsøgt gave,
men ikke sige, hvad De hedder.

Jeg kunne slynge alt muligt ud,
uden at De ville fatte en brik.

Jeg kunne sige, at De ser
uforskammet godt ud.

Men De er bare en ung fløs.

Jeg ville ikke spilde tiden, hvis der
var gode engelske mænd på bedding.

Et øjeblik.

How d'you do?

Your name is Roberto.

Tak.

- Værsgo. Køb nogle cigaretter.
- Tak.

- Francesco!
- Signore?

Hvad fanden bestiller De her?

- Hvad skal det betyde?
- Fætre besøger hinanden.

Ja, hvorfor ikke?

Jeg ventede visit
fra den britiske konsul -

- men ikke fra Cecil Ainsworth.

- Nu har De muntret Dem nok.
- Jeg er overrasket over at se Dem.

Ikke så overrasket som mig over,
at vi har en spion i huset.

Vil De være venner igen?

Måske var tonen lidt for grov,
sidst vi talte sammen.

Jeg kom måske til at beskylde Dem
for en ting eller to i affekt, som...

Mener De de vamle små hentydninger?

Som vi nu begge to godt ved -

- ikke helt har noget
på sig, tydeligvis.

- De vil altså bede om forladelse?
- Jeg kan gøre mere end det.

I lyset af Deres kendskab
til mine sager...

...får De det for straks at bringe
en politiudredning til ophør.

Og sikre, at Billy Scanlon
bliver løsladt.

Samt som undgældelse
for eventuel tort og svie.

Og det...

...kan vi bare kalde et tegn
på god vilje...

...køter og køter imellem.

- Skal vi ikke tage et glas?
- Bestemt.

I... you... he...

Et øjeblik, mr... Albani. Mor?

Mor?

My name is Roberto.

- Mor?
- Ja, hvad er der?

- Hvad er der sket?
- Ikke noget. Det er bare en skramme.

- Hvad er der?
- Jeg skal vise dig noget.

- Hvad er det, min ven?
- Jeg synes, du skal se det.

- Breve?
- Til miss March.

- Har du taget dem?
- På hendes kammer.

- Hvad bestilte du dog derinde?
- Hun er lusket. Det er beviset.

- Læg dem på plads med det samme.
- Vil du ikke læse dem?

- Vil du ikke vide, hvem hun er?
- Det ved jeg allerede.

Det kan enhver se.
Hun er pligtopfyldende, sød og ærlig.

Og mor til et uægte barn på 15 år!

- Hvor fejlede jeg med dig?
- Med mig?

Hvordan kan min datter
være så usøsterlig?

- Jeg troede, du skulle male.
- Jeg har ikke rigtig lyst.

- Det er vores sidste dag i morgen.
- Allerede?

- De tre uger er bare fløjet.
- Det må man sige.

Vi kommer måske ikke til
at tale sammen igen.

- Det håber jeg da.
- Jeg ville takke dig for din omsorg.

- Det fik mig til at føle mig hjemme.
- Det har været en fornøjelse.

Og jeg ville give dig det.
Jeg har lavet det i det skjulte.

- Det er ikke særlig godt.
- Det er alle tiders.

- Det behøver du ikke sige.
- Jeg mener det. Det er alle tiders.

Du har lavet det til mig, selv om du
ikke bryder dig om at male.

Jeg har forsøgt.
Det har jeg virkelig.

På at holde af det for din skyld.
Men jeg ser ikke det i det, du ser.

Det er bare farver og former for mig.

- Det er godt, du er ærlig.
- Du er ikke ked af det?

Nej. Jeg ville være
mere ked af det -

- hvis du foregav at kunne lide det
for at stille mig tilfreds.

Det er lige det.

Jeg bestiller ikke andet. End at prøve
at stille andre tilfredse.

- Mener du din mor?
- Og alle andre.

Jeg prøver at være spændende,
men er det ikke.

- Jo, du er. Hvordan kan du sige det?
- Jeg er ikke dum.

Jeg ved godt, det ikke er indtagende
ikke at være sig selv tro.

- Jeg kan ikke se det for mig.
- Hvad?

- De to som turtelduer.
- De ville få kønne børn.

Det ville vi også.

- Hun er ikke skabt for ham.
- Er man skabt for en bestemt?

Det siger sig selv.

Medmindre man ikke tør vedstå sig,
hvem man er, og hvad man føler.

- Er det så åbenlyst?
- For mig er det.

- Men du siger ikke noget?
- Det kommer ikke andre ved.

- Har du prøvet at fortælle ham det?
- Uha, nej! Og det gør jeg aldrig.

Jeg mener ikke, hvad du føler for ham,
men hvad du føler i almindelighed.

Hvorfor ødelægge mit bedste venskab?

Det er ikke meget værd,
hvis det kan ødelægge det.

Vil du bare lade det tære på dig?

Kan jeg gøre andet?

Det er sørgeligt.

Jeg har affundet mig med det.

Jeg forstår dig godt. Jeg har for vane
at elske på forbudt område.

Nu spidser du ører, kammerat. Jeg har
betalt for at få dig ud, din møghund.

Jeg kan hurtigt få dig ind igen.

Jeg har krammet på Danioni
og dermed krammet på dig.

Så når jeg kalder, så kommer du.

- Er du med?
- Ja, mr... Ainsworth.

Godt.

Smut så med dig.

- Husk at se Dem for.
- Jeg er så klodset.

- Den fortabte søn vender hjem.
- Åh, Billy!

Jeg har været så bekymret!
Du har tabt dig.

- Jeg har været væk et døgn, mor.
- Kom, så får du en mellemmad.

- Blev han løsladt mod kaution?
- Han blev ikke sigtet.

De troede på mig. Han havde intet
med tyveriet af maleriet at gøre.

- Hvad med cyklen?
- Jeg fik dem til at se bort fra det.

Den er kommet tilbage til sin ejer,
og der er betalt en sum i leje.

Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal takke Dem.

Bare sørg for,
at knægten holder sin sti ren.

Det er jo sagen.
Jeg har hænderne fulde her.

Det skal De ikke tænke på.
Vi finder ud af det.

Måske er det bedst,
at jeg følger ham hjem.

Det vil sige, at jeg tager min afsked.

Det kommer ikke på tale. Vi ville være
på herrens mark uden Dem.

Tak, mrs. Ainsworth.

- Jeg må hellere lave den mellemmad.
- Velkommen hjem, Billy.

Bella!

Jeg skal tale med dig!
Bella, vent nu lidt, for pokker!

- Cecil?
- Julia?

Du har sandelig travlt.
Har du kreditorerne i hælene?

- Ih, hvor er det morsomt, Julia.
- Det var bare lidt spas.

Den er på din bekostning.
Skal vi ...?

Hellere end gerne.

- Det er et ømtåleligt øjeblik.
- Det kan jeg se.

Ud.

- Har du været glad for besøget?
- Sådan da.

Jeg havde gerne set og hørt mindre
til visse andre gæster.

Jeg er ked af, at du ikke har
brudt dig om selskabet.

Og mere til dig.

- Måske kan vi finde ud af noget.
- Hvad?

I de 18 timer vi har tilbage?

Jeg agter at være mere
i London fremover.

Er der noget, der har forandret sig?

Min situation.

Og så skal vi jo holde bryllup.

Har du råd til det?

Ja.

Åh, Cecil.

Du aner ikke, hvor længe jeg
har ventet på, at du sagde ja.

Og... vil du?

Det kan du lige tro, ja.

- Leger du skjul?
- Det kan man godt sige.

- Hvem prøver du at undgå?
- Mest mig selv.

Hold dog op med at være så ynkelig!

- Jeg skal vise dig noget.
- Skal du?

Hermed varsles forlovelsen -

- mellem Lucian, søn af ærværdige
mr... og mrs. Ainsworth i Italien -

- og Rose, datter
af mr... og mrs. Drummond-Ward i London.

Hvad siger du så?

Skal vi ikke spadsere ned
til telegrafen i morgen?

Det kræver naturligvis,
at du får det lange ben foran.

- Naturligvis.
- Bliver det vanskeligt?

- Jeg...
- Vorherre bevares!

- Er det Rose, du prøver at undgå?
- Næh...

- Hvad er der så i vejen?
- Jeg er ikke vis på...

- Ikke vis på hvad?
- At Rose og jeg er... i forståelse.

- Hvad i alverden mener du med det?
- At vi ikke er skabt for hinanden.

Vi har giftet os med den familie
i mange slægtled.

- Jeg mener følelsesmæssigt.
- Hør godt efter.

Alt det kvindagtige vås må høre op.

Du fik en fæl oplevelse og skramme,
men krigen har været ovre i otte år!

- Ja.
- Så tag dig dog sammen!

Du er i live. Du kan bruge hovedet,
trække vejret og gå på benene.

- Mange var ikke nær så heldige.
- Tror du ikke, det tynger mig?

Så træd ud i solen, menneske!
Slå dig løs!

Du kan få en smuk pige
fra en fortrinlig familie -

- og et hus i London
og 1500 om året.

En rigtig mand ville slå til,
ikke sidde og tænke på sine følelser.

Det kommer i avisen i næste uge,
og så gør du din pligt.

Ja, far.

Ligesom jeg gjorde.

- Jeg spekulerede på, hvor du var.
- Også dig?

- Er der noget i vejen?
- Min far har stillet et ultimatum.

Tillykke...

Jeg har ikke talt med hende endnu.

- Hvornår gør du det?
- Bare nu. Hvilket et?

- Det der.
- Tak.

- Ville du noget?
- Ikke noget vigtigt.

- Er du sikker?
- Det kan vente.

Kom her.

Det er åndssvagt, ikke?

Længes du nogensinde efter vores tid
sammen i Frankrig efter krigen?

- På rekreationshjemmet i Marseille?
- Vi var glade for, det var forbi.

- Og for at være sluppet med livet.
- Livet var lettere dengang.

Og sødere.

Tak.

ILIADEN

- Jeg skal pakke.
- Det må vente.

- Hvorfor er du så gådefuld?
- Fordi jeg skal tale med dig.

Du sagde, du havde svært ved
at være dig selv tro.

- Sådan har jeg det også.
- Har du det?

Ja. Jeg har altid prøvet at leve op
til andres forventninger -

- og derfor har jeg ikke holdt
særlig meget af mig selv.

I vores tid sammen her har du
da virket så sikker på alt.

- Måske er det Italien...
- Hvorfor siger du det?

Fordi vi har mere til fælles,
end du tror.

Du kan sagtens være dig selv
i mit selskab.

Nej, Lucian...

- Det behøver du ikke.
- Jeg vil gerne.

Jeg synes, du er vidunderlig, Rose,
sådan som du er.

Vil du gifte dig med mig?

Julia, kom herhen.

- Hvor er det lykkelige par?
- Hun er her.

Kom, Rose. Hvor er Lucian? Sig ikke,
at han allerede er stukket af.

- Jeg er her, far.
- Har alle noget vådt med bobler?

- Ja.
- Storartet. Vil I hæve glasset?

Jeg vil gerne udbringe en skål
for Lucian og Rose.

- Lucian og Rose!
- Bravi, bravi!

- Nej, der er brug for dig.
- Jeg følger efter hende.

- Du går rundt med glassene.
- Mange tak.

Ja... Det er smukt. Tak.

- Bryllupper er dejlige, ikke?
- Jeg har aldrig været til et.

Der er kun et, der tæller.

- Du må da have nogle bejlere.
- Sikke et spørgsmål!

Jeg synes bare, der er meget,
jeg skal nå inden da.

Gør du? Jeg er meget glad for dig
og ønsker dig al mulig lykke.

Jeg vil være forfatter.

Forfatter?

Det må du selv om.

Ja, det må jeg.

- Det er sødt, at de fejrer min sejr.
- Du er tilbage. Du vandt altså?

Jeg tabte til en franskmand
i tredje runde.

- Du virker ikke nedslået.
- Jeg havde sat penge på den anden.

- Vi klarer den altså?
- Ja, min ven.

- Jeg har en endnu bedre nyhed.
- Har du?

Jeg har haft det lidt underligt,
og det er nok for tidligt -

- men jeg tror måske, jeg er...

Hold da kaje!

- Wingfield, De er tilbage.
- Det ser sådan ud.

- Har De hørt, hvad der er sket?
- Lidt af det.

- Ved han, at han var mistænkt?
- Mistænkt?

- For tyveriet af maleriet, menneske.
- Jeg skulle lige til at sige det.

Visse mennesker ville stille Dem
for retten in absentia.

Jeg sagde: Han er englænder
og sportshelt.

Plum Wingfield er hævet
over enhver mistanke.

- Constance?
- Om forladelse, mrs. Ainsworth.

- Hvad er der? De er helt fortvivlet.
- Jeg har mistet noget nært og kært.

Er det dem, du leder efter?

- Har De læst dem?
- Nej, men andre har.

Men De ved alt.

Jeg har fået kendskab
til Deres sorger.

- Så er jeg vel afskediget.
- Afskediget?

Jeg skal da vel ikke passe Lottie?

Ingen kan passe et barn
bedre end en mor.

En mor uden en ægtemand.

Som har gjort sit bedste for ikke
at blive mærket af det.

- Men som har forladt sit barn.
- Men har ham i sit hjerte.

Constance?

Det er min Larry. Lawrence.

Han var min yngste.
Han døde af influenza.

- Han ville snart være fyldt 14.
- Var det derfor, I kom hertil?

Ja.
Vi ville begynde på en frisk.

- Jeg troede, De ville se ned på mig.
- Jeg har lært ikke at se ned på folk.

Jeg mener, at alle skal have mulighed
for at råde bod.

Indtil de har bevist,
at de er uværdige.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
- Hvad med at fortælle om drengen?

Er det ikke dejligt?

- Min bror er en lykkens pamfilius.
- Miss Drummond-Ward er henrivende.

- De rejser i morgen?
- Klokken ni.

Jeg glæder mig til et snarligt gensyn.
Med både Dem og Roberto.

Inden De går, vil jeg gerne
udrede en misforståelse.

Jeg håber, De ombestemmer Dem.

- Det er meget smukt.
- Ligesom Dem, Alice.

- Grev Albani...
- Jeg er nødt til at sige sandheden.

- Men hvad med Roberto?
- Jeg taler på egne vegne.

- Ham kan De vente længe på.
- Men De sagde...

Det var løgn.

- Det kan ikke være rigtigt!
- Hvorfor det?

Alice, jeg er en erfaren
og holden mand.

Jeg vil gerne sørge for Dem
og Deres barn.

- Hvad skulle jeg bestille i Torino?
- Lære at gøre modstand.

- Mr. Sengupta?
- Mrs. Drummond-Ward... Rose...

- Jeg vidste ikke, vi skulle følges.
- Det skal vi heller ikke.

Jeg skal til Torino.

Der er brug for mig der.

- Det var udelukkende derfor.
- Ja.

- Kommer der nye gæster?
- Ja, et selskab på otte fra Zürich.

- Zürich?
- Vi har nogle dage til at blive klar.

Det har sandelig været
begivenhedsrigt.

- Vi gør vores bedste.
- Vi er så glade for Hotel Portofino.

Tak.

Jeg fortæller alle mine venner om det
og dets forfinede værtinde.

- Tak.
- Ser jeg Dem mon igen?

- Man ved aldrig i min alder.
- Mon dog?

- Du skriver til mig, ikke?
- Jo.

Tak.

Lady Latchmere,
tak for Deres forståelse.

Det var herligt. Som at være med
i en Agatha Christie-roman.

Persongalleriet er for aparte
selv for hende.

Sludder og vrøvl.
Vi lever i 1920'erne. Kusk?

Arrivederci!

Arrivederci.

Jeg forestillede mig...

...at vi kunne blive venner igen.

Jeg vil ikke være venner. Jeg vil
aldrig nogensinde have dine penge.

Hvis du nogensinde
lægger hånd på mig igen...

Jeg har levet efter dine regler
længe nok.

Det er på høje tid, at jeg selv
begynder at lave dem.

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst