All language subtitles for Hotel Portofino - S01E05 WEB.dan

Mr. Wingfield?

- De går da ikke uden at sige farvel?
- Jeg troede, at alle sov.

- Vil De ikke have morgenmad?
- Jeg må af sted.

Kan De ikke vente et øjeblik?

Vil De ikke afsende et brev
for mig i Milano?

Værsgo. Der er til portoen.

Harrogate. Det er en dejlig by.

- Ja, det må man sige.
- Ønsk mig held og lykke.

God vind.

Åh nej! Nu igen.

- Kan De ikke lade os være i fred?
- Og godmorgen til Dem.

- Den herre er fra arbejdstilsynet.
- Hvad er der nu?

Det er et brev -

- der giver ham lov til at inspicere
arbejdsvilkårene i huset.

- Klokken syv om morgenen?
- Der er ingen tid at spilde.

Kæreste Henry.

Din Bella.

Det er bare pandekagedej.
Der er ikke noget lusk ved det.

Jeg blæser på, om De får ordrer
fra selveste kongen af Italien!

De åbner ikke den låge!

Hvis mine boller ikke hæver,
kan De bare vente Dem! Capisce?

Condizioni antigieniche?
Uhygiejniske forhold?

Man kan spise aftensmad
af Bettys gulv.

- Jeg har ikke skrevet rapporten.
- De har underskrevet den.

- Hvad betyder det?
- At De har fjorten dage.

- Til hvad?
- Til at rette op eller lukke.

Det er da grotesk!

Ainsworth!

Hvor er det? Ainsworth, hvor er De?

- Ainsworth, hvor er det?
- Hvad er der dog, menneske?

- Slyngler! Hvor er det?
- Hvor er hvad?

Hvor har De gjort af det?

Maleriet er borte! I må da ikke
bare stå der! Tilkald politiet!

Ja...

- Er De vis på, det er blevet stjålet?
- Det er ikke spadseret herfra, så ja!

- Hvor dum tror De, jeg er?
- Har De ledt?

- Jeg siger jo, at det er væk!
- Hvordan kan det bare forsvinde?

Hvor skulle jeg vide det fra?
Jeg har ikke stjålet det!

- Men De skulle jo passe på det.
- Hvad mener De med det?

Jeg mener det,
De vælger at lægge i det.

- Tag det roligt.
- Hvad er Deres råd?

Gør, som mr... Turner siger.
Tilkald politiet. Subito.

Stands! I går ingen vegne.

Lad mig slå én ting fast.
Ingen går ind på deres værelser igen.

- Det er en ordre.
- Skal vi blive her?

- I nattøj?
- Danioni har ret.

- Så kan man ikke lave narrestreger.
- Hvad er det, De antyder?

- Ingen antyder noget.
- Er alle til stede?

Mr. og mrs. Wingfield er her ikke.

- Han tog af sted tidligt i morges.
- Nå?

Han skal spille tennis.
Han kommer tilbage.

- Måske ikke.
- Hans kone er her.

- Er De vis på det?
- Jeg så hende i går før sengetid.

- Det siger du ikke.
- Alice, vil du se til mrs. Wingfield?

Constance, vil De hente Billy?
Han skal på politistationen.

Vil I andre ikke have morgenmad?
Det hjælper måske på humøret.

Mr. Turner?

- Hvad sker der?
- Vi skal servere. Alle er stået op.

Det er klart med al den ballade.

Lyden af den mandspersons stemme!
Det kan vække de døde!

- Paola, morgenmad. Hvor har du været?
- Ude.

- Der er bud efter dig.
- Fra hvem?

- Fruen. Hun vil tilkalde politiet.
- Politiet? Hvorfor det?

- Maleriet er borte.
- Det var ikke mig.

Det er der ingen, der siger.
De skal bare ransage hotellet.

- Du skal ikke være bange, dit fjog.
- Du skal hente dem, ikke melde dig.

- Her er han, mrs. Ainsworth.
- Tak. Billy, du skal løbe et ærinde.

Signor Danioni viser vej.

- Er det William Scanlon?
- Ja, det er Billy.

Dav, Billy.

- Det var ham, der stjal cyklen.
- Jeg ville bare låne den.

- Undskyld, det hørte jeg ikke.
- Jeg ville bare låne den.

Han færdes i forbryderkredse.

Sådan er han. Han går ingen steder.

Find nøglen til udhuset!
Vi spærrer ham inde der.

Billy?

Lad være med at gøre modstand!
De skyldige flygter.

- Francesco, De går til politiet!
- Hvad har han gjort?

Betty, overlad det til mig.

Mr. Turner!

- Luk mig ud!
- Klap i!

- Sikke dog han kan råbe.
- Og sparke.

- Knægten er fortvivlet.
- Snarere panikslagen.

- Må Anish ikke tilse ham?
- Du er altså for blødsøden.

Jeg har ondt i siden!
Jeg kan ikke få vejret!

Årh, så pyt da.
Men lad det gå lidt villigt.

- Han trækker vejret med møje.
- Kan du give ham noget?

- Måske noget beroligende.
- Det vil jeg ikke have.

Måske noget mod smerten.
Jeg har ikke noget med.

Jeg har aspirin på kontoret.
Jeg løber ind efter det.

- Hos lady Latchmere. Under sengen.
- Pamfletterne? Er du fra forstanden?

- Ingen leder der.
- Politiet gør!

Nøglerne ligger på mit værelse.

Jeg nåede ikke at lægge dem på plads.

- Bare de opklarer det. Jeg sagde...
- Jeg hørte godt, hvad du sagde.

- Hvad er der i vejen?
- Hold dig fra mig!

Du må ikke lade det gå ud over mig.
Det er først nu, du kender dets værdi.

Hvis en af os skulle være vred,
skulle det da være mig.

Sådan noget kan ødelægge hotellet.

Du er helt blæst, hvad?

- Har De talt med Ottonello?
- Han er på vej.

- Har De fortalt ham det hele?
- Det overlader jeg til Dem.

- Sagde De under sengen?
- Ja.

- Hvad mener du med, du så hende?
- Det, jeg sagde.

Du fik besked på at blive der.

Jeg vil så nødig have besked
på noget.

Tak.

- Du kan godt spare dig, Claudine.
- Med hvad, Jack?

Med at lege dronningen af Saba.
Vi ved begge to, du er bundskrab.

Og du bliver bare her!

Ellers ...?

Ellers...

- Fjern så den lab.
- Du taler mig efter munden.

Uanset hvad jeg siger. Er du med?

Uanset hvad du siger, Jack.

- En kurre på tråden?
- At dømme efter hans optræden.

- Afstemmer de deres forklaringer?
- Det kan De måske godt have ret i.

- Har De talt med mrs. Turner?
- Jeg er først lige blevet vækket.

Men De så hende i går aftes
lige før sengetid?

Det kan jeg ikke huske.

Mrs. Wingfield, jeg vil nødig
male fanden på væggen -

- men sammenfaldet mellem Deres mands
afrejse og maleriets forsvinden -

- har allerede vakt opsigt.

- Hvad vil De sige?
- Ingenting, kære frue.

Men hvis De ved noget -

- der kan bidrage til at fastslå
og tidsfæste begivenhedernes gang -

- gør De klogt i at sige det.

Jeg vil så nødig se
en idrætsstjerne som Deres mand -

- blive sølet ind
i et morads som dette -

- med al den omtale, det afføder.

Morgenmaden er klar.

Storartet.

Jeg beder gæsterne
samles i spisestuen.

Naturligvis, min ven.

- Sikke en redelighed.
- Det må man sige.

- Du er forbavsende rolig, Cecil.
- Det nytter ikke at miste fatningen.

- Tror I, det er blevet stjålet?
- Vi ved vist ikke, hvad vi skal tro.

Eller hvem vi skal tro.

- Er det møntet på mig?
- Det var godt gættet.

- Påstår De, at jeg lyver?
- De er en smule gerrig med sandheden.

Kom an, Ainsworth! Ud med det!

Jeg mener snarere, det påhviler Dem
at fortælle, hvad De ved.

Maleriet var i kassen,
da De gav mig den.

Jeg så Dem og Francesco
sømme den til.

Det undrer mig bare,
at det absolut skulle flyttes i aftes.

Da De havde vist det til alt og alle -

- var jeg bedst egnet til
at passe på det.

Jeg er vis på,
De anså det for rigtigt.

Jeg rustede Claudine til at passe
på det, mens jeg gik herned.

En af os var hos maleriet,
indtil jeg i morges så, at det var væk.

- Var det bare gået op i røg?
- Det er meget morsomt, Ainsworth.

- Jeg tror ikke på trylleri.
- Det gør jeg heller ikke.

- Hvad er der så sket?
- Det har jeg sagt.

Jeg tror, mr... Turner lyver
for at skjule sin forsømmelighed.

- Er det betimeligt og tilstedeligt?
- Bevis det, kammerat.

Det kan Deres kone nok.

Stemmer det ikke, mrs. Turner?
Måske skal jeg spørge mrs. Wingfield.

Jeg hørte Dem jo sige, at De talte
med hende lige før sengetid.

Jeg forlod måske værelset
en kort stund.

- Claudine!
- Det er jo sandt.

- Jeg bad om et møde på badeværelset.
- Hvorfor dog det?

- Så hun kunne gøre sig sengeklar.
- Hvor længe varede det rendezvous?

Omkring tyve minutter.

Imens var mrs. Turner
ikke hos maleriet -

- og De, mrs. Wingfield,
var ikke hos Deres mand.

Det kan jeg ikke benægte,
men døren var låst, da jeg gik.

- Leder du efter ro og fred?
- Mere eller mindre.

Det forstår jeg godt.

Jeg troede, at min far og mr... Turner
ville komme i håndgemæng.

Er alt, som det skal være?

Hvad er der i vejen?

Du reddede mit liv. Vi har da ikke
hemmeligheder for hinanden.

- Jeg har dummet mig.
- Det er der ikke noget nyt i.

Alvorligt talt, Lucian.
Jeg er i fedtefadet.

Så lad mig hjælpe dig ud af det.

Jeg er ikke sikker på,
der er noget at gøre.

- Politiet er kommet.
- Omsider.

Må jeg bede om opmærksomheden?

Grev Albani, vil De ikke
oversætte for os?

- Så gerne.
- Tak.

Værsgo.

Mine damer og herrer, goddag.

Jeg er politimester Ottonello
fra politiet her i byen.

Jeg er inspektør Giovanni Ottonello
fra byens politi.

Jeg og mine mænd er kommet for
at ransage hotellet og jeres værelser.

Mine mænd og jeg er her for
at ransage hotellet og jeres værelser.

Jeg forlanger,
at I samarbejder fuldt ud.

Jeg beder om fuldt samarbejde.

- Glimrende.
- Godt.

Der er næppe noget at bekymre sig om
for godtfolk som jer.

Ja... I to lukker vinduet.

I to kommer med mig. Vi tales ved.

- Mama?
- Ja?

- Hvad er der?
- Vi er i knibe.

- Hvordan kunne du være så dum?
- Han vidste ikke, de ville havne der.

Det gælder jer begge. Hvordan kunne I
liste socialistisk propaganda herind?

Jeg ville vide noget om lokalpolitik.
Måske kunne det begejstre mig.

- Luciano!
- Lucian kom ikke med pamfletterne.

Det er min skyld.
Jeg kan kun bede om forladelse.

Skidt nu med hvordan vi er havnet
i suppedasen. Lad os komme ud af den.

- Kan vi ikke hente dem?
- De leder efter maleriet.

Politiet er alle vegne.

- Hvad nu hvis de finder maleriet?
- Tyven er nok over alle bjerge.

- Jeg så Wingfield luske rundt i går.
- Skal vi så ikke bare sige sandheden?

Så lukker Danioni hotellet.

- Jeg tager skylden.
- I bedste fald bliver du udvist.

- I værste fald kommer du i fængsel.
- Billy må tage skylden.

Det var ham, der gemte dem.

Jeg må advare lady Latchmere.
Hun vil ikke have tilsmudset sit navn.

- Søde ven...
- Mor!

Mor?

Mor?

Ja.

- Det giver mening.
- Betty tilgiver os aldrig.

Sì, signore.

- De skåner ham nok.
- Det kan vi ikke vide.

Måske har han fortjent det. Han har
taget nøglerne til alle værelserne.

Vi kan ikke kaste ham for løverne.
Vi må skaffe ham en sagfører.

- Jeg spørger far.
- Har han sagt noget?

- Jeg har ikke talt med ham i dag.
- Han opfører sig besynderligt.

Må jeg tale med Dem udenfor?

- Scusi.
- Ha bisogno di respirare. Subito.

- Værsgo. Det er en ømtålelig sag.
- Så må De straks komme til sagen.

Ransagningen af hotellet -

- kan føre til fundet af politisk
materiale under Deres seng.

- Under min seng?
- Ja, desværre.

- Hvilken slags materiale?
- Pamfletter.

Hvad står der i dem?

Der er nedværdigende udsagn
om en vis signor Mussolini.

Det er jo helt storartet.

- Hvem er rebellen i vor midte?
- Det må jeg ikke sige.

Så hævder jeg, at de tilhører mig.

- Hvabehar? Er det nu klogt?
- De kan bare komme an.

Enhver kan se, at den rædsomme karl er
en gorilla. Jeg tåler ikke en tyran.

- Jeg kunne ikke være mere enig.
- Lord Latchmere trynede min Ernest.

Han truede med at slå hånden af ham,
hvis han ikke gik i hæren.

Cecil var meget hård ved Lucian.
De stakkels drenge.

Jeg ville ønske, jeg havde forsvaret
Ernest mere imod ham.

Vi har ikke været på talefod siden,
og vi kommer det nok aldrig.

Nu må De hellere løbe. De har jo
hænderne fulde med vigtige gøremål.

Respirare.

- Nå? Var der noget?
- Ingenting.

- Er du sikker?
- Se selv efter.

- Er der gevinst?
- Vis ham det.

- Hvad er det?
- Vi fandt dem hos William Scanlon.

Hvad skal jeg med nøgler?
Er der spor af maleriet?

- Han spørger, om du fandt maleriet.
- Nej.

Nej?

Hvad er det for et gedemarked?
Den gik ikke i England.

- Billy, hvad har du gjort?
- Ikke en disse.

Sæt noget af det til livs.

Jeg er ikke sulten.

- Hvor længe skal jeg være her?
- Det ved jeg ikke.

- Det var sgu da bare en cykel.
- De vil da blæse på den dumme cykel.

- Hvad er det så?
- Maleriet.

- Hvad har det med mig at gøre?
- Det forsvandt fra Turners værelse.

Og?

De har fundet ekstranøglerne
på dit værelse!

- Åh, Billy!
- Det er ikke, som du tror.

Jeg ved ikke en døjt om det maleri.

Jeg sværger ved mine brødres grave.

Jeg sværger.

Jeg tror dig.

I modsætning til de fleste andre.
Men hvad med de nøgler?

Jeg glemte at lægge dem på plads.
Jeg gjorde en ven en tjeneste.

Hvem?

Jeg sladrer ikke.

Sikke en smuk kvinde.

Jeg beklager ulejligheden.

Det er mig, der skal bede Dem tilgive
mine landsmænd deres grove metoder.

Vi takker for Deres hjælp
og glimrende engelskkundskaber.

Men Roberto mestrer så lidt af det.

Ja... Han er ung og hovmodig.

Vi taler om dig.

Han mener ikke,
jeg kan lære ham noget.

- Måske skulle jeg gøre et forsøg.
- På at lære ham engelsk?

- Sikke en storartet tanke.
- Bare til husbehov.

- Vi står til Deres rådighed.
- Herligt.

Constance?

Tak.

Du er virkelig smuk i dag, Constanza.

Det er dit træk.

- Signor Danioni, er der noget nyt?
- Vi må desværre vente lidt endnu.

- Hvorfor dog?
- Kom med mig.

Han er i sit es, når han bestemmer.

- Når han truer folk, mener De.
- De lyder oprørt.

Jeg afskyr folk,
der udnytter andres ulykke.

Prøver han at udnytte Dem?

Kære mrs. Ainsworth,
De ringeagter vores venskab -

- når De vælger ikke
at betro Dem til mig.

Han truer med at lukke hotellet.
Han kom med en sundhedsinspektør.

Der står i hans rapport, at vi laver
mad under uhygiejniske forhold.

- Det er noget vås.
- Det sagde jeg også til ham.

De må ikke fortvivle. Når man har
et problem, finder man en løsning.

Hvordan løser jeg et problem,
der ikke findes?

Det er ikke det problem,
han ønsker løst.

Er der en anden tvist -

- mellem Dem og mr... Danioni,
som De ikke har fortalt om?

Jeg taler med ham.

Mange tak.

- Bare jeg ikke har voldt problemer.
- Du er ikke problemet.

Jeg vil nødig lave rav i dit forhold,
når du har afhjulpet knasterne i mit.

Du fik altså afhjulpet knasterne?

Ja.

To gange, faktisk.

Undskyld.

- Jeg ved ikke, hvad der går af mig.
- Du er som et helt nyt menneske.

- Gav ransagningen slet ingenting?
- Han vil vide, om I har fundet noget.

- Ingenting.
- Slet ingenting?

Ingen skjulte overraskelser, signora.
Deres gæster er blottet for synd.

Siger De, at De slet ikke aner,
hvordan det maleri blev fjernet?

- Nej.
- Hvad med fingeraftryk?

- Mener De på dørhåndtaget?
- Ja!

- Det er blevet tørret af.
- Hvad sker der så nu?

Vi får knægten til at tilstå.

- Han skal have en sagfører.
- Jeg har sendt bud efter Bruzzone.

- Hvor længe skal det vare endnu?
- Det her?

Nej, hele denne situation.

Det ved jeg ikke.
Måske til de finder maleriet.

Måske til ransagningen er færdig.

- Alt efter hvad der sker først.
- Jeg keder mig.

- Jeg er nødt til snart at bevæge mig.
- Kan du ikke bare vente lidt endnu?

Der er du jo.

- Lucian bad om lov til at tegne mig.
- Herligt.

Det er ikke det bedste, du har lavet.

Der er noget ved Rose,
jeg har svært ved at få greb om.

- Man spekulerer nok på, hvor jeg er.
- Ja...

- Nå...
- Kære ven...

Du skal bare vide,
at ransagningen ikke gav noget.

- Slet ingenting?
- Ikke spor.

Sikke en lettelse!

- Hvor i alverden er de så?
- Det ved jeg ikke. Ikke på hotellet.

- Jeg er ked af, det gik ud over jer.
- Jeg er også ked af det.

Hvorfor?

Hvis du nogensinde
har følt dig presset -

- så må det her tage den tid,
det tager.

- Signor Bruzzone?
- Det er Billys sagfører.

Det er Gianluca Bruzzone. Min far har
bedt mig optræde som oversætter.

- Det er et held, De kan engelsk.
- Det er lidt rustent.

- Jeg går med og hjælper Bruzzone.
- Jeg går med for Billys skyld.

- Jeg gør dig selskab.
- Han er snart tilbage. Det lover jeg.

Det er bare en skrækkelig fejltagelse.

- Sikke noget vås!
- Har De mere på hjerte?

- Det er helt hen i vejret.
- Hvad?

At lille Billy Scanlon skulle
være en anden forbryderkonge.

Det er
den eneste troværdige forklaring.

- Ikke ligefrem, du gamle.
- Har De en anden?

- Det vil jeg mene.
- Så sig frem.

De stod selv bag tyveriet af maleriet.
Jeg ved ikke hvordan, kun hvorfor.

For at frarane mig min andel.

- Gentag det, og jeg slår Dem ihjel.
- D'herrer, det må høre op!

De får aldrig Deres 50.000 igen.
Vi kan kalde det forsikring.

- Det er kun en brøkdel af det værd.
- Hvabehar? En ægte Rubens?

- De hører fra mine sagførere.
- De hører fra mine først.

Kom, Claudine. Jeg sagde kom.
Vi skal af sted.

- Jeg skal ingen vegne med dig.
- Claudine!

- Claudine!
- Fingrene væk!

Rejs hjem til din kone, Jack.

Din dumme luder.
Hvem skal så betale for dig?

- Jeg har selv penge.
- Du er n...

- ...nul og niks.
- Mangler der ikke et ord, Jack?

Hun er ikke mindre værd som menneske,
fordi De ikke evner at agte hende.

En herre skal måles på sin optræden,
og Deres er jo ganske forskrækkelig.

Francesco, hjælp mr... Turner
med at pakke.

- Pas godt på. Sagen er ikke afgjort.
- Og følg ham ud herfra.

- Slet ikke afgjort.
- Det vil De nok sande, at den er.

- Kære ven...
- Tak.

Jeg ser, De holder af de gode ting
i livet, signor Danioni.

- De er ret sjældne. Hvor er de fra?
- London.

- De elsker englænderne højt, ikke?
- Gør De ikke?

Og dog har De lært deres sprog.

Engang overvejede jeg at rejse
til Amerika, men så...

Så bør De øve Dem noget mere.

Især med tanke på hvordan det går her.

- Stavo pensando...
- Næh nej. Engelsk, tak.

Vil jeg mon kunne lide England?

Menneskene og vejret er for kolde
for en herre med Deres sindelag.

Men kvinderne kan godt være varmere.

Der er noget beundringsværdigt
ved deres kultur.

De er ikke tynget af den overtro,
der holder vort folk i sit jerngreb.

Engelsk imperialisme...

Og de elsker Italien.
Mere end mange syditalienere.

Fanden tage de sydbønder.

Hvorfor vil De fordrive
englænderne herfra?

- Hvem siger, at jeg vil det?
- Vil De ikke lukke hotellet?

Nej. Det vil jeg ikke.

Det var en lettelse. Jeg har anbefalet
det til senator Cavanna.

- Måske er det hele en misforståelse.
- Måske.

Ja...

Vil De ikke sige
til signora Ainsworth...

...at denne plage...

...er havnet på sin plads.

Vil De ikke selv fortælle hende det?
Hun bliver glad for at høre det.

Gerne.

Arrivederci.

Arrivederci.

- Der kommer han.
- Hvordan har Billy det?

Han er bange. Min far gør sit bedste
for at beskytte ham.

- Jeg beklager, jeg bragte jer i fare.
- Og vores nærmeste.

- Jeg kunne ikke vide, at...
- ...hotellet ville blive ransaget?

- Jeg henter pamfletterne i aften.
- Jeg har dem ikke.

- Hvem har dem så?
- Det ved vi ikke.

- Det må jeg hellere fortælle Billy.
- Min far kan give ham en besked.

Han er derinde.

- Tager du stadig af sted?
- I morgen. Måske i overmorgen.

Det er jeg nødt til.

Jamen så addio.

- Arrivederci.
- På gensyn.

Er de prisen værd?

Vil du virkelig forlade din familie
og dine venner -

- og bringe dig selv i fare?

I griner, når de spankulerer rundt
i deres idiotiske uniformer.

Men de prøver at fremme
det værste i os.

Grådighed, egoisme og had.

De lader hånt om alt det, der gør os
enestående og elskelige som mennesker.

De forstår kun
pøbelvældets tankegang.

Der er ikke plads til os
i deres verden.

Jeg er taknemmelig, signor Danioni.

Jeg er meget lettet.

Jeg kan ikke byde på en bid mad,
for Betty er fortvivlet -

- og kan ikke passe sin dont.
Så køkkenet er lukket.

Men min mand vil sikkert med glæde
drikke et glas med Dem på terrassen.

Så gerne.

Det er, som om et åg er blevet løftet.

- Det glæder mig.
- Jeg siger det til Betty.

- Mrs. Ainsworth...
- Kald mig bare Bella.

Naturligvis. Bella.

- Det er svært at sige det her.
- Sig bare frem. Vi er venner.

I dag formåede jeg at afhjælpe
Deres vanskeligheder med Danioni.

Tak.

- I morgen vender de måske tilbage.
- Hvorfor?

Om føje tid er sommeren forbi,
og jeg vender tilbage til Rom.

Ja, men De kommer igen.

Til næste år. Måske.

- Deres mand må tage vare på Dem.
- Nå ja.

Og dog bad De mig om hjælp, ikke ham.

Nu skal De høre. Jeg kender
tusind mænd som Danioni.

De føler, man skylder dem noget,
og de vil bare rage det til sig.

- Men De har holdt ham stangen.
- Nej.

Jeg har spillet venskabelig og smigret
og truet ham lidt.

Men han vender tilbage.

Medmindre De gør Dem fri
af hans magt over Dem.

De behøver ikke betro Dem til mig.
Jeg vil faktisk helst være fri.

Men mit råd er,
at uanset hvad De frygter -

- kan det ikke være værre end at lade
Danioni bide Dem igen og igen -

- som en bidsk køter.

Der er også det.

Hvor har De det fra?

En herre bør altid holde et vågent øje
med sin kones affærer.

Din Bella.

Hvor er Deres vrede?

- Min vrede?
- Ja.

Hvis jeg havde mistet noget
så dyrebart og smukt -

- ville jeg være edderspændt rasende.

At jeg ikke råber og skriger og kommer
med falbelader som jer italienerne -

- betyder ikke, at jeg ikke er vred.

Det ligger altså og ulmer.

Min far lærte mig at tøjle min vrede,
fordi andre ikke tøjler deres dumhed.

Men den går snart i udbrud
ligesom Vesuv.

De ved vel, hvad man siger om hævn?

Fortæl mig det.
Hvem vil De hævne Dem på?

Signor Turner?
Deres engelske tennismester?

Nå nej, arme William Scanlon.

Han er oplagt.

Har knægten sagt noget?

Nej, han opretholder omertà.
Han holder tand for tunge.

Men politiet følger vel stadig op
på hans forbindelser?

Ja, og på mr... Wingfield.

Bare for at sikre, at han ikke
skjuler noget i Milano.

- Hvad med Turner?
- Toldvæsnet har hans navn.

De kan vel følge hans aktiviteter?

Hvis han prøver at sælge maleriet,
hører de om det.

Davs.
Kan vi hjælpe med noget?

Undskyld, jeg forstyrrer. Men hvornår
skulle jeg ellers levere det tilbage?

- Hvor har De fundet det?
- Under lady Latchmeres seng.

- Hvordan vidste De det?
- Billy fortalte det.

- Det var uklogt, så jeg flyttede det.
- Hvorhen?

Et sted, ingen mand
ville lede efter det.

Vi var ved at gå fra koncepterne!

Undskyld, at jeg ikke sagde det før.
Jeg ville skåne Billy.

- De skal ikke undskylde.
- De er min skytsengel.

Jeg kunne kysse Dem.

Tak.

- Ottonello mener, de finder maleriet.
- Jeg beder til, at han har ret.

Jeg nænner ikke at sige, at han jager
vildgæs, som amerikanerne siger.

Hov hov, Danioni!
Hvad mener De med det?

Han spilder jo sin tid.

Spar mig for ordkløveriet.
Hvor De vil hen?

- Vi ved begge to, hvad der er sket.
- Jeg gør sgu ikke.

- Skal jeg sige det?
- Spyt ud!

De ved udmærket godt,
hvad der er blevet af maleriet.

Beskidte køter!

De skal ikke besudle min gæstfrihed
med Deres vamle små hentydninger.

Når De ved så meget,
er De måske indblandet.

Jeg burde melde Dem til politiet,
men de er vel også indblandet.

Fanden tage Italien.

Jeg indberetter Dem
til det britiske konsulat i Genua.

Det kan godt være, jeg er en køter.
Men i Italien har vi en talemåde.

Cane non mangia cane.
Hunde æder ikke andre hunde.

Paola?

Paola...

Hvad er der i vejen?

Du har bare at holde dig væk.

Paola, jeg har brug for dig.

Hvorfor gør du det så svært for mig?

Jeg forstår ingenting.
Hvorfor, Paola?

Du bliver aldrig min.

Gå.

Nu!

Gå!

Cecil, jeg skal fortælle dig noget.

Det kan du godt spare dig.

Åh nej...

Jeg ved alt.

Nej, min ven... Hør her...

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst