All language subtitles for Hotel Portofino - S01E03 WEB.dan

Constance?
Du skal ud i udhuset.

- Tag varmt vand med. Og håndklæder.
- Hvad er der sket? Billy?

Skynd jer!

- Lucian?
- Anish? Er det dig?

- Ja.
- Gudskelov!

Sikke en lettelse.
Han er ilde tilredt.

Jeg skal standse blødningen.

Lucian?

Bare rolig.

Det er uvejret.

Sådan...

Hvordan har han det?

Hans tilstand er stabil, men han er
svag. Han har mistet meget blod.

- Tror du, han kommer sig?
- Hans syn har nok lidt skade.

- Billy? Hvem var de mænd?
- Jeg vil nødig nævne dem ved navn.

Vær varsom.

Han skal til læge.
Sig det til dem.

Han siger, at han skal til læge.
Det er vigtigt.

Billy!

Billy, kom her. Gå ind og vask dig.

Constance, er du sød at klæde dig på?
Jeg vil tale med jer på kontoret.

Du skylder mig en forklaring,
unge mand.

Har han sagt mere om,
hvordan det gik til?

- Det var Mussolinis bøller.
- I sådan en stille lille by?

Anish, de er alle vegne.

Kom.

Jeg beder om forladelse,
mrs. Ainsworth.

- Jeg har skuffet Dem.
- Jeg ved, du mente det godt.

- Men det må ikke gentage sig.
- Det gør det ikke.

Ingen må tro, at vi har valgt side.
Forstår du det?

Godt. Gå du bare.

- Undskyld, mor.
- Jeg tåler ikke synet af dig!

Jeg fattes ord, frue.

Det er ikke Deres skyld.

Hans brødre gav ham altid en ørefigen,
når han var uvorn.

Det er svært for mig alene. Jeg kan
ikke tumle en knægt på hans alder.

Billy gør Dem ære.
Han er bare eventyrlysten.

Frue...

- Constance, jeg vil gerne takke Dem.
- Det var da så lidt, mrs. Ainsworth.

- Vil De holde det for Dem selv?
- De kan stole på mig, frue.

- Er et teselskab nu også klogt?
- Det er en indtægtskilde til.

- Betty har for travlt.
- Jeg kan godt.

- Det kunne De ikke forleden.
- Jeg kan bidrage. Jeg er ikke Betty.

Men jeg kan lave småkager
og sirupskage.

Jeg er ikke så vis på, at bysbørnene
er modne til sirupskage, men tak.

- Jeg tager imod al hjælp med kyshånd.
- Er du sød at lede arbejdet?

- Ja.
- Tak. Og bed grev Albani om råd.

- Er det nu også nødvendigt?
- Ja, han vil inddrages.

Hans gejst for kager ligger vel i
at spise dem.

Måske var det ikke kage,
der vakte hans gejst.

I skulle besøge Palazzo Bianco.
Der er en enestående Caravaggio.

- Vi har desværre mange ærinder.
- Dogepaladset er værd at se.

Hvad er en doge?

- En slags folkevalgt konge.
- Havde Genua en konge?

Genua var den mest frygtede republik
i middelhavsområdet i sin vælde.

- Vi fik sanktjørgensfanen fra dem.
- Sludder og vrøvl.

Den er lige så engelsk
som et teselskab.

Gamle Josef Grøn skrev sågar en opera
om en af dogerne.

Min mand har en loge i operaen -

- og jeg har aldrig hørt tale
om en Josef Grøn.

- Giuseppe Verdi?
- Åh, det var spas.

Andiamo.

Men temmelig vandet, åbenbart.

Ainsworth, jeg ledte lige efter Dem.
Er der noget, jeg kan komme rundt på?

Ja... en hest?

Nej, en cykel. Jeg var i infanteriet,
ikke kavaleriet.

- Der misforstod jeg Dem.
- Der skal fut i bentøjet før kampen.

Nå ja. Jeg er bange for, at vi ikke
ligger inde med en på hotellet.

- Vil De prøve at skaffe en?
- Jeg kan da prøve.

Tak skal De have.

- Skal jeg kigge efter en tandem?
- Nej, jeg vil gerne ud af skudlinjen.

Undskyld, min ven. Jeg kommer nu.

Davs.

- Jeg havde hørt, at du nok sad her.
- I skammekrogen, unge hr. Lucian.

Det skal du ikke tage så tungt.
Ved du, hvor jeg kan finde en cykel?

Jeg beklager, men det
tror jeg ikke, jeg gør.

- Og jeg har fået en del i opdrag.
- Du skal nok få noget for det.

- Måske kender jeg en og anden.
- Sådan skal det lyde.

- Goddag, mr... Wingfield.
- Der er vel ingen breve?

- Desværre ikke. Venter De et?
- Et brev hjemmefra.

- Er du klar?
- Goddag, mrs. Wingfield.

- Søde Luce, der er brev til dig.
- Herligt.

Og et, to, tre til far.

- Har du noget imod at give ham dem?
- Ikke spor.

Du har ikke din ring på.

- Er alt, som det skal være?
- Ja, hvorfor spørger du?

- Du har ikke måttet sælge den?
- Sikke en livlig fantasi du har.

Det er varmt. Mine hænder svulmer op.

Jeg lagde vist to og to sammen
og fik fem.

Ja, du fik fem.
Du skal ikke bekymre dig.

Jeg går ind til papa med dem.

- Jeg vil håbe, det er godt nyt.
- Mama bad mig give dig dem.

Tak.

Du behøver ikke blive hængende.

- Deres Nåde?
- Åh, brevene. Mange tak.

Deres breve. Avisen.
Og der er et til dig.

Til mig?

- Det er stemplet her.
- Åbner du det?

- Det er fra lady Caroline!
- Hvad står der?

Alice, vi kan ikke
holde spændingen ud!

Kære mrs. Mays-Smith,
tilgiv mig dette sendrægtige svar -

- med tak for visitten i forrige uge.

Hvert ord er ikke nødig.

- Vi bydes på et måltid.
- Os alle?

Dig, søde Melissa, din tante, mama,
papa, Drummond-Ward og Albani.

- Kender jeg disse mennesker?
- Det er jarlen af Harbornes datter.

- Nå da.
- Grevinden glæder sig.

Ser man det.

- Hvornår finder det sted?
- D. 21.

- Det er på torsdag.
- Det må du hellere sige til Betty.

Skal vi ikke finde ud af,
hvad vi skal have på?

- Grev Albani...
- Værsgo.

- Har vi Dem at takke for al den fryd?
- Hvad skyldes den?

- Lady Caroline byder på et måltid.
- Så er det hende, De skal takke.

Uanset hvem det er,
har den pågældende vakt stor glæde.

- Så er jeg også glad.
- Deres breve.

- Er der langt?
- Kun en kort køretur op i bakkerne.

Man kan ikke forvente, at jeg skal
ture rundt efter mørkets frembrud.

Må jeg have lov til at køre med
og tilbyde Dem beskyttelse?

Det er pænt af Dem. Mange tak.

Kan jeg være tryg hos ham?
De ved, hvad man siger om italienere.

- Det er jeg ikke vis på, jeg gør.
- De er berygtede, har jeg hørt.

- For hvad?
- Skal jeg skære det ud i pap?

Carlo er både meget beleven
og meget korrekt.

Det er i hvert fald min erfaring.

- Findes der en grevinde Albani?
- Han er enkemand.

Det forklarer sagen. Mange tak.

De skylder 20.530 lire.

Om en uge går vi rettens vej.

Pokker tage det! Paola!

- Hvor har du den fra?
- Mr. Wingfield.

Som tak, fordi Billy har
fundet ham en cykel.

- Hvad laver I?
- Vil De holde dem?

- Det bliver nettet.
- Nettet?

Til tennis.
Har De aldrig hørt om tennis?

- Ikke så vidt jeg ved.
- Wimbledon! Nej?

Eller tager De fusen på mig
ligesom med stavningen?

På æresord.

Så er der måske noget,
jeg kan lære Dem.

Er du klar? Ræk ud sådan.

Kom så.

En gang til. Anden serv.

- Flot. Du er stærk i armen.
- Vi trækker lige nogle streger.

- Kom så. Nu er det Deres tur.
- Jeg får ikke løn for tant og fjas.

- Sludder og vrøvl. Kom nu.
- Så pyt da.

- Er De klar?
- Jeg kan prøve.

Så server De.

Godt...

Smukt! Fortrinlig duel.

Åh, Alice,
du har så mange fine kjoler.

- Den er fin.
- Hvad skal vi sige til lady Caroline?

Tror du, huset er afsindigt stort?
Måske møder jeg en deroppe.

Sikke en sød lille kjole.

Det er Lotties.

Man holder den ikke på den måde.

Hold om skaftet. Tomlen fremad.

Og så en fin bue og helt igennem.

Sådan.

Hvad med den?

Alice?

- Jeg ligner en oldsag i den.
- Den er da fin.

- Den.
- Den er fin.

Skal vi prøve?

Se ham!

- Kors, hvor solen bager.
- Er det ikke pragtfuldt?

- Pelham omkommer i den varme.
- Kun dårer og englændere er ude.

Jeg må være begge dele. Jeg bliver rød
som en reje, hvis jeg ikke passer på.

- Kan De ikke mærke det?
- Jo, hvis jeg er ude for længe.

- Bliver De ...?
- Mørkere?

- Alle skifter farve i solen, søde.
- Gør det noget, jeg spørger?

Man har stillet mig værre spørgsmål.

Jeg tror, jeg går lidt rundt.
Måske tager jeg et glas.

Gå De bare. Jeg kommer lidt senere.

Ciao.

- De er signora Turner.
- Jeg har set Dem på hotellet.

Roberto Albani.

Jamen goddag, Roberto Albani.

Mit engelsk er... småt.

Bare rolig, søde.
Vi behøver ikke snakke.

- Kunne De tænke Dem ...?
- Det kan De tro.

- Han forstod ikke dit italiensk.
- Jeg kunne have talt kinesisk.

Godt, du ved, hvordan man peger.

Grazie.

Se de højrøvede unge fløse.

- Hvad glor du på?
- Du, sortsmudsker!

- Er alt i orden?
- Lad være. Det nytter ikke noget.

Kom her.

Bare gå videre.

Vi må ikke gøre sagen værre.
Undlad øjenkontakt.

Løb.

Af sted!

D'herrer?

- Kan jeg hjælpe med noget?
- Vi har ikke brug for hjælp.

De gør jer ikke noget ved højlys dag.
De ydmyger jer nok bare.

Denne vej.

- Hotellet er dernede.
- Ved De, at vi bor der?

- Englænderne bor der.
- Jeg er ikke englænder.

Så opfører De Dem bare som en.

Mine venner traf Dem der i morges.
Ingen i Portofino ligner Dem.

- Hvordan har han det?
- Skidt.

- Er han blevet tilset igen?
- Lægerne tilser os ikke.

- Hvem er I?
- Dem, der slås.

DET FØRER TIL DØDEN

- Vi har set gruen, når mænd slås.
- Hvad gør I så, når de henter jer?

- Der er ingen fascister i England.
- Vel er der så.

De er bare ikke trukket
i skjorten endnu.

Uha...

Anish?

Så valgte Den Skønne Helena en prins -

- som hed Me...

Menelaos.

Broren til...

...Agamemnon...

...som regerede i M...

Mykene. Det går glimrende.

- Jeg vidste ikke, du havde selskab.
- Vi læser Homer.

- Børneudgaven.
- Ville du noget?

- Det kan vente.
- Kom bare.

Kan du fortælle mig, hvor det er?

L'Ancora. Det er en taverna i byen.

Vi slås for fædrelandet.

Vi bygger et nyt Italien.
Vi forsvarer social retfærdighed.

Det er temmelig barnligt, ikke?
Og meget mystifistisk.

- Du agter da ikke at tage derhen?
- Gør du nar, fordi jeg vil oplyses?

- Affærdiger du Mussolini som en spøg?
- Alle politikere er rædsomme.

Undskyld. Det er ikke
et skænderi værd.

Men det skader vel ikke at sætte sig
lidt ind i, hvad der foregår?

Det gør ikke noget. Det er mig,
der bør undskylde mit dilettanteri.

- Jeg forstyrrede jer. De må ikke gå.
- De undrer sig nok over, hvor jeg er.

- Mens vi skændes om bagateller.
- Det virkede ikke som en bagatel.

Min bror siger, at der bor
en lille fascist i os alle sammen.

- Han lyder klog.
- Egentlig ikke.

Han udvandrede til Canada,
men kan ikke tåle kulde.

Har De en stor familie?

Ikke længere. Der er kun min mor
derhjemme og lille Tommy.

Det må have været svært for hende,
da De rejste.

- Hvad med Dem, mr... Sengupta?
- Jeg har ikke set familien i ti år.

- Ti år?
- Han skulle dannes som englænder.

- Hvor lang tid tog det?
- Det fortæller jeg, når jeg ved det.

- Hvor har De været?
- Om forladelse, frue.

Jeg må have brugt klokken
tusind gange!

Gå op til mrs. Turner med dem.
Hun vil ikke bruge badeværelset.

Stil det der, tak.

Kan De hjælpe mig, søde?
Jeg har sand alle vegne.

Det gør ikke noget.

Det er ikke forbudt at kigge.
De har ikke set hud som min før, vel?

Jeg forestiller mig, at Den Skønne
Helena lignede Dem en hel del.

Hvem er Den Skønne Helena?

En kvinde i min bog.

Der blev udkæmpet krige om hende.

Jeg skal nok bestræbe mig på
ikke at begynde en til.

Krige skader forretningen.

Han er englænder.

Han har sagt, han vil det være

og det gør ham sandelig ære

at han er englænder

at han er englænder.

Lady Latchmere?

- Jeg så Dem slet ikke.
- Jeg skal klæde om til måltidet.

- Det får altid et smil frem.
- Det må man sige.

Italienerne gav os opera. Vi fik det
ud af det. Vi er et pudsigt folkefærd.

Men vi har jo Elgar.

Jeg så "H.M.S. Pinafore"
på Savoy før krigen.

Gjorde De?

Med Ernest.

Ernest?

Min yngste søn.

Jamen dog. Hvor er han flot.

Ja, det er han. Eller var.

Han trådte på en landmine.

Et sted ved navn Mont Sorrel.

Han døde for ni år siden i morgen.

Han var kun lige ankommet.

Udødelig er den, man elsker -

- thi kærligheden dør aldrig.

Det er en smuk måde
at udtrykke det på.

Det er ikke mine ord.

Det er min yndlingsdigters. Værsgo.

Emily Dickinson.

Er den til mig? Mange tak.
Det er sødt af Dem.

Og...

Tak, fordi De lyttede.

Hvordan har din ven det?

Jeg har lovet mrs. Ainsworth
at blande mig udenom.

Vil du ikke gerne have det at vide?

Jeg fik nys om ham i eftermiddags.
De tror måske, han mister øjet.

- Er du snart færdig, Billy?
- Ja, mrs. Mays-Smith.

Mr. Sengupta...

Ned med politikernes snak.

Jeg sender Francesco herop
efter det hele senere.

- Det behøver De ikke.
- Tag dem, søde barn.

- Vil De hellere have en af dem?
- Jeg kan ikke bruge dem.

Det er nemt. Nu skal De se.

Sæt Dem ned.

Glem alt om, at de slås om mig. De kan
guddødme selv begynde en krig.

- Ingen lægger mærke til mig.
- Det er, fordi De skjuler Dem.

De må ikke være bange for at vise dem,
hvad De har, og hvad De vil.

Det vil ikke hue mrs. Mays-Smith.

Det er ikke hende, vi prøver
at gøre lykke hos.

- Tillader De?
- Tak.

- Tak.
- Er De nu alene igen?

Det ser sådan ud.

De ser anderledes ud.

Hvordan udtaler man det?

- Lad mig se... Bietola di Ferrara.
- Det lyder virkelig vanskeligt.

- Stil det derhen.
- Er hun ny?

Det er Constance.

- Et øjeblik.
- Cecil, hvor skal du hen?

Det er en overraskelse.

Det er solen... Hvad nu?
Nej, ved du nu hvad!

Buongiorno.

En særlig forsendelse?

Der har vi det.

Vær varsom med det.

Kom med mig. Avanti.

Et øjeblik.

- Der er De jo.
- Jeg så vognen fra vinduet.

- Er det kommet godt frem?
- Ja, men der er teselskab.

- Gå De bare.
- Vi kan løfte sløret i morgen.

- Det er afgjort værd at vente på.
- Det må vi håbe.

Var der andet?

Nå ja. Det er sgu typisk
for jer italienere.

- Har De fået noget tilsendt?
- Det stemmer.

- Fra England?
- Det kommer næppe Dem ved.

Alting vedkommer byrådet.

Politi, tilladelser,
told på udenlandske varer...

Der er intet af interesse
for Dem her. Mere te?

- Er det hele væk?
- De slugte det råt.

- Jeg måtte tigge om byens agurker.
- Grev Albani spiste mindst syv.

Jeg elsker en mand med god appetit.

- Så er der noget at gribe fat i.
- Betty!

Det er svært at se ham for sig med det
magre pigebarn. Har du ikke set det?

- Set hvad?
- Han er lun på mrs. Mays-Smith.

- Hun er meget yngre!
- Ja, men han er skam et godt parti.

Han kan sikkert male et smil
på hendes sure fjæs.

- Hvad er der sket med Lotties far?
- Det samme som med alle de andre.

Krigen?

Han fik sprængt det halve ansigt af.

Det var nådigt,
at han ikke overlevede.

Nå, lad det så gå lidt villigt!
Sæt dem på fadene.

Intet er så trist som
en kold fat rascal.

- Det har du ret i.
- Kom så, Billy.

Paola, er du klar?

Af sted.

- Scusatemi un attimo.
- Prego.

Signor Danioni, De leder da vel ikke
efter noget mere at stjæle?

Må jeg være fri!
Ved De hvad?

Jeg synes, vi skal være venner.

- Venner afpresser ikke hinanden.
- Det ord igen...

De har givet mig en gave til min kone.

Jeg har givet Dem kunder.

Sådan er livet blandt venner.

- Dare e ricevere.
- Nøjagtig.

At give og tage.

Nogle har mere at give af end andre.

Men sådan er det.

På gensyn.

- Undskyld. Min kone holdt teselskab.
- Det gør ikke spor.

Jeg har rigeligt at gribe og gøre i.

Nu indtræffer sandhedens time.

Der er hun.

Første indtryk?

Det er mindre,
end jeg havde regnet med.

- Er det et problem?
- Man køber ikke kunst i metermål.

- Nå?
- Jeg er jo ikke ekspert...

- Hvad fornemmer De?
- Det er bestemt hans stil.

Men han havde jo et værksted,
der spyttede dem ud i snesevis.

Nogle malede han selv, andre malede
han lidt af, nogle malede hans svende.

Det er snarere Rubens' skole
end Rubens.

Men...

Det kunne gå for at være hans.

- Ja, det kunne.
- Hvad koster en bekræftelse?

Nogle hundred dollars.

Nej, jeg mener, hvad koster det
at sikre en bekræftelse af ægtheden?

40 procent, hvis hun giver 100.000.
1 procent mindre for hver 2000 under.

- Skal vi ikke begynde ved 25?
- 30.

Top. Det siger sig selv -

- at jeg vil have bekræftelsen
på skrift og en udbetaling forlods.

Det siger sig selv.

Det er en aftale.

Jeg beder Francesco
låse af til i morgen.

- Har du det bedre, min pige?
- Lidt bedre.

- Godt nok til at gå med?
- Jeg ødelægger det bare for dig.

Så siger vi det.

Men jeg må sige, at jeg er
skuffet over dig, Rose.

- Om forladelse, mama.
- Jeg bad dig vogte dig for solen.

Du ender med at ligne en herfra.

- Er du vis på, det ikke gør noget?
- Jeg gentager: Det gør ikke noget.

Ainsworth siger, Harborne har et hus
i London, som er propfuldt af kunst.

Han lyder som et godt parti.

Lad nu være, min snut.
Du må ikke være sur.

- Jeg vil hellere være her hos dig.
- Jeg har knap set dig.

- Jeg skal passe min forretning.
- Nej, du skal passe mig.

- Vil du ikke ses med mig?
- Hold nu op, Claudine.

Pigebarnet har hovedpine.
Der er kun plads til én.

- Har jeg måske ikke taget dig med?
- Men hvorfor?

Pas på.

Værsgo.

- Bare jeg kunne danse sådan.
- Kan De ikke se, jeg lever af det?

- Lever De af at danse?
- Blandt andet. Mit navn er kendt.

- Claudine Pascal.
- Det lyder så fransk.

Louella May Dobbs
duede jo ikke i Paris.

Madame?

- Hvor er Deres mand?
- Han er gået i seng.

- Han er kedelig, når han skal spille.
- Så pyt da. Kom.

Rose?

- Din mor sagde, du havde hovedpine.
- Jeg har det meget bedre nu.

Kom og vær med, søde.
Her er der ingen, der siger nej.

Grazie.

Glimrende.

Champagne!

Og til Dem.

Kom så.

Rose?

Skal vi ...?

Kom. Til sengs.

- Bare lidt mere.
- Til sengs.

Tak.

Det var spændende. Mange tak.

Det mest spændende er indeni.

Rose!

Det kan man da kalde et gilde!

- Det var temmelig uheldigt.
- Sagde min mor noget?

Hun sagde, at vi nok skulle gå til ro.

- Jeg kan ikke sove. Jeg er lysvågen.
- Det er jeg også.

- Hvad synes du?
- At det er langt at gå til fods.

Måske behøver vi ikke gå.

Tænk, at min datter opfører sig
på så skændig maner -

- for øjnene af det modsatte køn
og for øjnene af Bella Ainsworth!

Vent du bare, til jeg skriver til far
og fortæller ham om det!

Jeg tror, det er her.

Vent lige. Jeg har pamfletten.

Buongiorno.

De undertrykker deres brødre
og medmennesker med vold -

- og kalder
deres modstandere forrædere.

Det er dem, der er Italiens fjender.

Det er dem, ikke os, der vil afskaffe
den frihed og de rettigheder -

- som vores forgængere erobrede ved
grundlæggelsen af den italienske stat.

Jeg siger, at det er dem, ikke os -

- der er sandhedens, retfærdighedens
og den ansvarlige borgers fjender -

- for det er dem, ikke os, der sylter
folket ind i slesk underdanighed -

- med løgn og hokuspokus
fra kongen og den katolske kirke.

Politiet!

Luk op!

Kom!

Kom!

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst