All language subtitles for Hotel Portofino - S01E02 WEB.dan

Er vi så gode venner igen?

- Bella?
- Ja?

- Jeg sagde: Er vi gode venner igen?
- Ja...

Så sig det.

- Vi er gode venner igen.
- Godt.

Du ved, det piner mig
at være i unåde.

Er det nødvendigt?

Bella, min egen...

- Det var da dejligt, ikke?
- Jo.

- Hvorfor hænger du så med mulen?
- Jeg har meget i tankerne.

- Du kan godt spare dig.
- Jeg ved, du hader at tale om penge.

Nej, jeg hader alle genvordighederne
ved at fattes dem.

Men der er jo en ligetil løsning.

Cecil, det er altså ikke ligetil
at bede far om penge.

- Der har vi det igen!
- Han har været såre gavmild!

Må jeg være fri! Han har kun punget ud
med det, der står i ægtepagten.

- Men intet af det er gået til os.
- Jeg er sgu ikke skyld i arveskatten!

- Lucian får alligevel alt til sidst.
- Hvis han da vil tilbage...

Og hvem er skyld i det?

Din far... Du er hans et og alt.

Han vil dig kun det bedste.
Hæld du bare penge i huset.

- Jeg vil ikke gå tiggergang mere.
- Det er dårskab. Han er jo stenrig.

Er det dårskab ikke
at ville have gæld?

Du har allerede gæld.
Han har jo betalt for alt her i bulen.

- Jeg har lovet at betale ham tilbage.
- Det regner han ikke med.

Derfor agter jeg at gøre det.

Slug din stolthed, Bella.

Namaste.

- Hvabehar?
- Namaste. Udtaler jeg det forkert?

Nej, slet ikke.

Det er det første ord på hindi,
jeg har hørt længe.

Det første og det sidste.
Han lærte mig ikke mere.

Hvem, om jeg må spørge?

- Maharajaen af Jaipurs bror.
- Har De været i Jaipur?

- Niks. Han kom til min forestilling.
- I Amerika?

I Paris. Jeg har ikke været hjemme
siden krigen.

Det har jeg heller ikke.

- Hvad mener De om Italien?
- Eller hvad mener Italien om mig?

Italien ville gerne anholde mig
på stedet.

Men de har endnu ikke vedtaget
en lov imod mig.

- Det gør de nok om føje tid.
- Det var ham, der lærte mig det.

Maharajaens bror?

Han tilbød mig en perle
så stor som et æg.

Jeg kunne ikke efterkomme hans ønske,
så han lærte mig yoga i stedet.

Det var meget ærbart af Dem.

- Vil De være med?
- Det er ikke rigtig min kop te.

De lærer det hurtigt. Kom så.

Tag skoene af.

Løft armene op over hovedet
og bøj en smule bagover.

- Hvad er det? Callisthenics?
- Det er yoga, din torsk.

- Er der plads til et par stykker til?
- Jo flere, jo bedre.

- Rose?
- Rose, hvor er du?

Jeg må hellere lade være.

Jeg er her hver formiddag,
hvis De ombestemmer Dem.

Sådan. Jo før værelset er klar,
des bedre.

- Det er en bekymring mindre.
- Tager Drummond-Ward herfra?

Nej, men de vil gerne flytte værelse.
Jeg ved ikke helt hvorfor.

Jeg har aldrig set
så smukt et værelse.

Tak, Constance. Jeg håber,
at mr... og mrs. Wingfield er enige.

Ciao, Paola. Jeg har bedt Constance om
at hjælpe dig.

Tak, mrs. Ainsworth.

Paola kan ikke engelsk, men måske
forstår hun noget. Man ved aldrig.

- Man ved aldrig.
- Du kan engelsk.

- En smule. Il signor Lucian...
- Unge hr. Ainsworth?

- Han giver mig... lezioni...
- Timer.

- Engelsktimer.
- Jeg får også timer.

- Signor Lucian?
- Sì.

Sådan går det hver formiddag.

Jeg må hellere gå.

- Du ser svedt ud.
- Jeg har lige fået en yogatime.

Yoga?

Det er stående gymnastik.
Det er en gammel indisk tradition.

Lærer mr... Sengupta dig det?

Nej. Mrs. Turner.

Hun er sandelig alsidig.

Det ser sådan ud.

Med forlov -

- så håbede jeg faktisk,
med Deres billigelse, selvfølgelig -

- at Rose måtte tage med mig
en tur i byen.

Vi kan gå på stranden bagefter
og lære at male.

- Er det noget, I har drøftet?
- Nej, mama.

- De er velkommen til at gå med.
- Det er et krav.

Bliver det ikke håbløst varmt?

Der er altid en mild brise ved havet,
og der er meget skygge.

Du spilder din tid på Rose. Hun er
blottet for kunstnerisk begavelse.

Du siger altid, at jeg skal gribe alle
muligheder for at forbedre mig.

Udmærket.

Far?

- Det pjat må høre op før eller siden.
- Pjat ...?

Det der. Det er ikke noget værd.
Det har jeg fra en pålidelig kilde.

- Det er noget værd for mig.
- Vorherre bevares.

Jeg vil lære miss Drummond-Ward
at male. På stranden.

- Jeg troede, det ville glæde dig.
- Det er vel altid noget.

Du må ikke lade damen vente.

Kors!

- Hvad kommer du i mellemmadderne?
- La link... Nej, vent nu lidt.

Mrs. Ainsworth har skrevet det ned.

- La linkva...
- Lingua.

La lingua di vitello.

Og så man kan forstå det?

Kalvetunge.
Det er en lokal delikatesse.

- Glæder du dig til at gå på stranden?
- Jeg er der bare for at gå til hånde.

Måske får du lov til
at soppe lidt. Æg...

Mrs. Drummond-Ward
giver mig nok at gøre.

- Hun er en vaskeægte drage.
- Betty!

Det er hun. Sådan som hun
kyser det arme pigebarn!

Takker!

- Rose er meget smuk.
- Det er muligt, det lille fjog...

Hun turde ikke sige bøh til en gås.
Men jeg bør holde tand for tunge.

Tunge! Det var ikke engang for sjov!

Frue...

Rose bestemmer over os alle sammen,
før vi ser os om.

Gør Rose?

- Ved du ikke det? Hun og Lucian...
- Er de forelskede?

- Det kan de blive, når de er gift.
- Det er altså på plads?

Nej. Men det kommer det.
Før sommeren er omme.

I hvert fald hvis mr... Ainsworth
har noget at skulle have sagt.

LUKKET

- Telefon?
- No, no telefon.

Undskyld, telefono?

Signore?

- Har De brug for assistenza?
- Jeg leder efter en telefon.

En telefon. Vi er fattige italienere.
Vi måber over engelske opfindelser.

Sig De det til Marconi.

Scusi, signore?

Kom.

Denne vej.

- Mussolini. Han er storartet.
- Det må man sige.

Må vi ikke få ham til låns? Så han kan
sætte lidt skik på englænderne?

- Kom.
- Måske ikke...

Giv Dem god tid.

- Jeg ser, De har haft mig til bedste.
- Hvabehar ...?

- Ikke noget. Jeg betaler.
- Ikke tale om.

- Jeg insisterer.
- Det gør jeg også.

- Vincenzo Danioni, til tjeneste.
- Cecil Ainsworth.

- I lige måde.
- Værsgo.

- Er det omstillingen?
- Con chi desidera parlare?

Centralino.

Deres bror.

- Cecil? Er det dig?
- Det er mig!

- Helt fra Italien?
- Ja, Edmond. Helt fra Italien.

- Det var som pokker!
- Hvordan har huset det?

- Det ømmer sig lidt under presset.
- Og Margot?

Hun har det bedst til hest.

- Du har vel fået mit telegram?
- Jeg har det liggende foran mig.

- Så går jeg lige til sagen.
- Ja tak.

Har du stadig farfars Rubens?

Bar ungmø, spejl,
salonen i vestfløjen?

- Netop.
- Det samler støv med forfædrene.

Pak det sammen og send det herned,
så er du sød.

Hvorfor skulle jeg gøre det?

Fordi jeg måske kender en,
der vil købe det.

- For mere end fragten?
- Meget mere.

Nok til at holde skattefar væk.

Kun hvis det er en Rubens,
og det er det nok ikke.

- Vi får se.
- Vi har kun den gamles ord for det.

Ikke ret meget længere, forhåbentlig.

- Er suiten snart klar?
- Ja.

- Hvornår kommer Wingfield?
- Snart.

- Hvad var det?
- Lucian.

Lady Latchmere, kan min søn friste Dem
med sin strandudflugt?

- Nej, fy dog. Jeg tåler ikke sand.
- Vil De så med i kirke på søndag?

- I kirke? I Italien?
- Jeg troede...

Troen er min lise,
men kun den rette art.

- Om forladelse.
- Røgelse og paveri...

- Enhver ven i nøden, siger jeg bare.
- Er De almindelig kirkegænger?

Intet ved mig er almindeligt, søde.
Men det hjælper altid at skrifte.

- Det er ham, Plum Wingfield.
- Hvem er det?

- Tilhører han Suffolk-slægten?
- Jeg ved kun, at han spiller tennis.

Han var tæt på
at vinde Davis Cup sidste år.

Så siger vi det.
Rose, agter du at gå ud i det?

- Det havde jeg tænkt mig.
- Vi venter på, du skifter.

- Hvordan var rejsen?
- Behagelig.

Varm og lang? Mrs. Wingfield?
Deres nøgle.

Med forlov, det er en stor fornøjelse
at have en tennisstjerne boende.

- Min søn er helt bidt af det.
- Fornøjelsen er min.

- Et øjeblik...
- Må jeg ...?

- Nå ja. Vinderketsjeren.
- Mange tak.

- Hvorfra i landet kommer han?
- Det væsentlige er, hvor han vil hen.

- Cecil?
- Nå, der er du, min ven.

Det er signor Danioni.

Det er en ære, signora Ainsworth.

- Må jeg låne min mand et øjeblik?
- Værsgo.

Scusi.

- Hvad bestiller han her?
- Han har hjulpet mig.

- Vi skal da være gæstfri.
- Gæstfri?

Te, mellemmadder,
lidt af Bettys kage.

- Så han er englænder en eftermiddag.
- Har han bedt om noget?

Ikke en krumme. Hvorfor hvisker du?
Han lod mig ringe hjem gratis.

- Du ved vel, at han er ...?
- Hvad?

Han er fascist, Cecil.

- Hellere dem end de røde banditter.
- Vi aftalte at holde os fra politik.

- Måske kan han gøre nytte.
- Lady Latchmere ser ham måske.

Lady Latchmere... De to har nok
mere til fælles, end du tror.

- Er jeg så tilgivet?
- Naturligvis.

- Bella, min egen?
- Ja?

Vil du sende Albani ud til os?
Det fremmer måske samtalen.

Ja.

Om forladelse.

Rose... Mrs. Drummond-Ward...

Det er ret udbredt.

Un gelato per la bambina.

- Vil De have en gelato?
- Nej.

Det er smukt.

Jeg går fra mørke til lys.
Så ender man med noget temmelig sart.

- Nå, sådan.
- Det er da nydeligt.

Tak.

Hvad bestiller de?

De dykker efter kammuslinger
eller søpindsvin.

- Er det Billy?
- Billy?

Jeg spekulerede over,
hvad han bestilte i eftermiddag.

Lucian, tager du mig med ud at svømme?

Jeg er optaget lige nu.

- Skal vi så ikke soppe i stedet?
- Jo.

Kom.
Så går vi i vandet.

Vi stikker bare tæerne i.

Der er en lille fisk.

Nel mezzo del cammin
di nostra... pita?

- Di nostra vita. Vores liv.
- Åh, min ven.

- Bliv endelig siddende.
- Gør De os selskab?

Desværre ikke. Jeg ville bare se til,
at De ikke manglede noget.

- Som altid.
- Danioni er begejstret for sconesene.

- Hvad hedder de?
- Fat rascals, mener jeg.

- Det kunne ikke passe bedre.
- De er virkelig lækre.

- Det glæder mig.
- Danioni mener, vi kan tjene på det.

- Eftermiddagste til de lokale.
- Jeg er enig.

Betty har desværre for travlt
med alle gæsterne -

- men jeg skal nok rose hende.

Jeg ved ikke, hvad der går af hende.

- Nå, hvor var vi?
- Dante...

Må jeg låne den?

- Naturligvis.
- Tak.

Kors...

Der er ikke så meget at se endnu.

Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det
bare halvt så godt.

De må gerne prøve, hvis De vil.

Stil det fra Dem.

Tag den.

Sæt nogle streger.

- Se, hvad Rose har fundet!
- Har hun det?

Det må være en formue værd.
Er du klar igen?

- Ih, du milde.
- Hvad er der?

- Tror De, hun skal hjælpes væk?
- Uha, nej da.

Om lidt sælger hun billetter.

Bellissima signorina, buongiorno.

Hvad skal jeg gøre for at få lidt
af Deres tid? Sig mig det.

Bare lidt.

To glas limonade.
Et til mig og et til dig.

Jeg må sige, at det lyder lovende.

- Kan De komme med kunder i næste uge?
- Ja, bestemt. Det skal jeg nok.

- Hvor kommer de fra?
- Fra byrådet.

Byrådet?
Hvad med det lokale aristokrati?

- Det skal jeg nok sørge for.
- Arrivederci.

De bryder Dem vist ikke om ham?

- Var det så tydeligt?
- Nej. Deres manerer var upåklagelige.

Italien ville være et paradis
med færre smålige skrankepaver.

- De gør klogt i at tåle ham.
- Af politiske årsager?

Mænd som Danioni elsker
at stikke andre en kæp i hjulet.

Det er ved at gå op for mig.

- Hvad med torsdag?
- Torsdag?

- Teselskab. Danioni skaffer kunder.
- Det er for formasteligt, Cecil.

- Sludder. Hvad mener De?
- Det bliver et tilløbsstykke.

Vi foregiver at afsky englændere,
men higer efter at være som jer.

- Det anede mig. Hvad med et glas?
- Ja, måske lidt senere.

- Har jeg sagt noget forkert?
- Nej, det er en dejlig idé.

- Jeg vil hjertens gerne bistå Dem.
- Deres hjælp er altid velkommen.

Måske kan mrs. Mays-Smith og jeg
udarbejde et sortiment sammen?

Det er alle tiders.
Det vil glæde hende.

En skønsom forening af italiensk gusto
og engelsk finesse.

Formidabelt. Nu må jeg desværre gå.

Det er lidt underligt der, men det
er flot. Perspektivet er fuldendt.

Bliv sådan ved.
Så mestrer du det inden længe.

- Åh nej!
- Det var ærgerligt.

- Den er ødelagt!
- Hvad er der?

- Maling, mama. Det kan ikke komme af.
- Jeg sagde jo, du skulle passe på.

- Det var min skyld.
- Det kan ikke komme af.

Det skal nok komme af.
Vi skal bare duppe det.

Nu dupper jeg det.
Det er også på undertrøjen.

Jeg tror, jeg dåner!

- Vi må hellere gå.
- Så gerne...

Straks.

- Sikke en ståhej over lidt maling.
- Hun virkede meget ked af det.

- Hvem går i silke på stranden?
- Hun ville tage sig bedst muligt ud.

- Nu får jeg høvl.
- Rose tilgiver Dem.

Af min far.

Det er hurtigere at gå til fods
end at vente.

- Kan De tage resten?
- Sagtens.

Det gjorde åbenbart ikke
den store lykke?

Det ville være synd at sige.

Vi må bare få Paola til at trylle.

- Hvad er det, du foreslår?
- Bare at hun gør kjolen ren.

- Har far sagt noget?
- Nej. Han drikker med greven.

Det er mit held.

- Du skal ikke tænke på, hvad han vil.
- Sig du det til ham.

Det væsentlige er, om du og Rose tror,
I kan finde lykken sammen.

Tror du, det kan tænkes?

Det er svært at gøre indtryk,
når moderen vogter over os som en høg.

Ja, hun er temmelig vanskelig
at ryste af sig, ikke?

Må jeg se?

Jeg har svært ved at forestille mig
hende og far som par.

- Det var de for unge til at være.
- Var de ikke forlovet?

- Ikke formelt, nej.
- Det troede jeg ellers.

Jeg troede, det var derfor, far var så
opsat på at splejse os sammen.

- Jeg er ikke helt med.
- Han vil rette på fordums fejltrin.

De forenede ikke husene via giftermål,
så nu prøver de med Rose og mig.

Det har han ikke sagt noget
til mig om.

Jeg synes, du skal give dig
god tid med Rose.

Hov, se nu bare.

Hun er kunstnerisk anlagt.
Det er da altid noget.

- Gør dig nu lidt umage, min egen.
- Lad nu være, kære ven.

- Bare gør gode miner.
- Kan vi tale om det senere?

Det er min opskrift ligesom den.

Tak. Nydeligt.

Vil De have en cocktail?

Sikke de rige kan.

Jeg gav gerne højre klunke
for sådan en fornem sjus.

Undskyld, med forlov?

- Jeg forstyrrer vel ikke?
- Ikke spor.

- Lucian Ainsworth.
- Plum Wingfield.

- Det er min kone, Lizzie.
- Jeg så Dem i Queen's.

- I 23. De slog en australier. Tom...
- Todd Phillips.

Ja, ham. 6-2, 6-4, 6-2,
hvis jeg husker ret.

6-3 i 3., men hvad er én kamp
blandt venner?

- Der var nærmest ingen forbiere.
- Nu er det lige omvendt.

- Hvad bringer Dem hertil?
- Jeg var i Monte Carlo.

- Han tabte i første runde.
- Jeg skal til Milano.

- Turneringen begynder på mandag.
- Så vi rejser hjem på tirsdag.

Hvor er her smukt.

Kan jeg friste med en lille en senere?

Kun dig. Ikke mig, søde.

- Jeg tror, jeg betakker mig.
- Måske i morgen?

Ja, måske.

Det kan vente.

Hvad? Hvad kan vente?

- Historien om farfars Rubens.
- Ejer Deres farfar en Rubens?

Ikke mere. Han takkede af
samtidig med Hendes Majestæt.

- Hvor er det så nu?
- Derhjemme, vil jeg tro.

Og De er vis på, det er en Rubens?

Jeg forestillede mig,
at De kunne fortælle mig det.

A domani.

Du er en fryd for øjet.

Melissa, har du fundet hende?

Melissa, hent hende så! Jeg holder
det ikke ud! Nu pakker jeg!

- Er der noget i vejen?
- Min tante er ganske utilfreds.

Lad mig se, hvad jeg kan gøre.

Uspiseligt... Jeg havde
nær brækket en tand.

Det er jeg forfærdeligt ked af.
Jeg får en ny bakke sendt herop.

- Melissa?
- Ja?

Er du sød at se efter?

- Hårdhændet.
- Gjorde det ondt?

- Ja, jeg trænger vist til en til.
- Ja, tante.

- Godmorgen.
- Er der noget i vejen?

- Hvorfor spørger du?
- Fordi der ikke er morgenmad.

Jeg taler lige med Betty.

- Hvad i alverden foregår der?
- Åh, mrs. Ainsworth!

- Hun siger ikke ét fornuftigt ord.
- Betty?

- Kun det bedste er godt nok.
- Det er ikke hendes skyld.

- Ti dog stille!
- Hun kan ikke lave mad af ingenting.

Der er ikke noget mad.
Vi har intet fået.

- Hverken brød, smør, mælk eller æg.
- Spisekammeret er tomt.

- Åh, Billy!
- Du er en knag!

Det var alt, hvad jeg kunne få.
Ingen ville sælge mig noget.

- Jeg må tigge og bede.
- Det må bero på en misforståelse.

Om forladelse, men det tror jeg næppe.

De smækkede døren i for næsen af mig.

Bare rolig. Jeg taber ikke fatningen.

I hvert fald ikke før messen.

- Kirke er ikke Deres kop te?
- Jeg knæler kun for mammons alter.

Sådan har jeg det også.

Kunne De tænke Dem en køretur?

- Hvorfor ikke?
- Strålende.

- Jeg beklager det sene varsel.
- Jeg nyder at være spontan.

Jeg troede ikke,
at kirke var noget for dig.

Lucian er jo blevet så kritisk.

Han siger, Gud døde i skyttegravene.
Mange mener det samme.

- Var De ved fronten?
- I det indiske lægekorps.

Tror De, at Gud var en af dem,
der ikke kom hjem fra krigen?

Englands Gud, måske. Ikke min.

Davs.

Med sådan nogle havde spaghettierne
klaret sig bedre i krigen.

- Var De ved fronten?
- Ikke i seneste runde.

Min sidste krig var i Afrika
før århundredeskiftet.

- Hvad med Dem?
- Nej.

Hvad maleriet angår, så har jeg revet
det ud af en af Lucians kunstbøger.

- Det er ikke Rubens.
- Men det er derhenad.

Venus med spejl. Det er et yndet motiv
i renæssancekunsten.

- Det skal nok være rigtigt.
- Hedder Deres Rubens noget?

- Nej, og den er heller ikke signeret.
- Det er ikke usædvanligt for den tid.

Og der kommer folk som Dem
ind i billedet.

Det kræver, at min mand ser på det.

- Det siger sig selv. Det er på vej.
- De mener det søreme alvorligt.

Det gør jeg altid,
når der er penge at hente.

Gør De ikke?

Hvis det ikke er det, De siger,
får vi vores sag for begge to.

Bare rolig, gamle jas.

Vi skal nok finde ud af
at slå mønt på det.

Lady Caroline?

- Sikke noget!
- Måske så hun Dem ikke.

- Måske valgte hun at lade være.
- Hvad griner du af?

- Jeg fik en kold skulder.
- Af lady Caroline Haig.

- Bør jeg vide, hvem det er?
- Jarlen af Harbornes datter.

- De bor i den store villa i bakkerne.
- Vi aflagde visit, da de kom.

- Jeg håber ikke, det skyldes mig.
- Der må være en forklaring.

- Buongiorno.
- Er der sket noget?

- Vi talte om Haig.
- De kender lady Caroline.

- Jeg læste sammen med hendes onkel.
- Lige et øjeblik.

Signore? Må jeg tale med Dem?

Jeg går ud fra, jeg kan takke Dem
for dagens dejlige overraskelse.

- Jeg er ikke helt med.
- Det tror jeg nu nok.

De sagde jo selv,
at intet går Deres næse forbi.

Nå, sådan. Det kan godt være,
jeg har sagt det.

Måske kan vi finde en løsning.

Jeg kan ikke drive hotellet
uden varer og god vilje.

- Min kone...
- Ved Deres kone, at De afpresser mig?

Må jeg være fri!
Det er sådan et grimt ord.

Vi går ikke ind for afpresning.

Ser man det. Hvad går De så ind for?

Furbizia. At være snu.

Det giver os mad på bordet
og kjoler til vores koner.

Fine kjoler. Zaffiro?

- Ja, safirer.
- Zaffiro.

Det er lige noget for min kone.

Pas på, Connie. Ellers niver de dig.
Men jeg tror nu, de er døde.

- Godt, det gode humør er tilbage.
- Tak. Jeg er ganske mig selv igen.

- Man har haft travlt.
- Det er Billy.

- Har han fanget det hele selv?
- Han kender nogle knægte på havnen.

- De hjælper hinanden.
- Tak ham. Det bliver et skønt måltid.

- Det siger jeg videre til ham.
- Vi får varer igen i morgen.

- Det er jeg glad for at høre.
- Han er da tudegrim, ikke?

- Det talte vi også lige om.
- Han ligner min onkel Albert.

- Bare smagen er bedre end udseendet.
- Men hvad stiller jeg op med ham?

- Paola, kender du den slags fisk?
- Ja, det er en guldmakrel.

Den smager godt i en fiskestuvning.

- Vi sælger det som en bid af Italien.
- Ja.

- På gensyn.
- Hvad gør man så med den?

Skønt.

Godaften.

- Uha, nej. Ellers tak.
- Glimrende.

- Lever den?
- Nej.

Nå, men skik følge...

Det er slet ikke så ringe.
Det kan godt spises.

Nå, så går jeg til ro.

- Buona notte, Elisabetta.
- Du klarede den med glans i dag.

Forstår du det?

Tak.

Godnat.

Gudfader!

Du forskrækkede mig.

Se de tre høveder.

Ækle fascistsvin!

- Hvad vil I?
- Se de svinepelse.

- Efter dem! Løb!
- Snup dem!

Hvor skal I hen? Stands! Hvis jeg
får fat på jer, slår jeg jer ihjel.

Jeg smadrer jer!

Kære mor. Jeg har meget at sige.

Jeg har serveret på stranden
og set byen.

Den ligner et postkort.

Italien er helt anderledes
end de nordlige lande.

Solen er dobbelt så stor,
og havet er som et varmt bad.

Der vokser citroner alle vegne.
Det er svært at beskrive indtrykkene.

Jeg har det allerede anderledes.
Jeg trækker vejret lettere.

Alle er så søde og langmodige,
især mrs. Ainsworth.

Betty er, nøjagtig som du sagde.
Varm og munter sine sorger til trods.

Billy er hende en trøst,
men også en bekymring.

De er gode mennesker og står mig
mere nær, end jeg ville have troet.

Kære Henry.

Jeg har så meget at sige.

Hvem skal jeg nu betro mig til?

Cecil?

Er det dig?

Billy!

Om forladelse. Jeg anede ikke mine
levende råd. De må ikke være vred.

- Hvad i alverden ...!
- Han er kommet til skade.

Det var fascisterne, frue. De har
banket ham sønder og sammen.

Du godeste! Billy!

Åh, Billy!

Han skal have hjælp.
Vi må skaffe ham hjælp.

Tekster: Lise Jensen
Dansk Video Tekst