All language subtitles for Folk og rovere i Kardemommeby (2022) WEB.dan

Kardemomme er en lille by så langt
borte, at næsten ingen kender den.

Vistnok kun dig og mig
og et par stykker til.

Kardemomme er en mærkelig by.

Der sker meget,
som ikke sker andre steder.

Her i Kardemomme
er der vældig godt at bo

alle har det dejligt
for her ta'r vi den med ro

skomageren laver dansesko
og bag'ren bager brød

og aftensolen maler byen rød

ja Kardemomme hvor vi bor
det er den bedste by på jord.

Nu igen?

Og politimester Bastian
er verdens allerbedste mand.

Den vil ikke flytte sig.
Og der er snart Kardemommefest.

Spænd vognen af. Så tager vi
alle fat og løfter æslet op i vognen.

I forkæler jo dyret.

- Nu er der fri bane.
- Så kører vi videre.

Jeg er politimester Bastian
jeg er en venlig mand

for det syn's jeg man skal være
hvis man kan

og jeg går omkring og passer på
at alle har det godt

for jeg syn's nu
det er flot at ha' det godt

for jeg syn's nu
det er flot at ha' det godt

jeg har lavet en Kardemommelov
som gælder hvor man går

og i Kardemommelommeloven står

man skal ikke plage andre
eller sætte livet til

og for øvrigt kan man gøre
hvad man vil

og for øvrigt kan man gøre
hvad man vil.

Tobias, alle er meget
spændte på vejrudsigten.

Tak, Remo.

Hallo, hallo!
Vejrudsigten for i eftermiddag:

- Dejligt sommervejr!
- Hurra!

- Perfekt til Kardemommefesten.
- Politimester!

Politimester! Det går ikke længere!
Røverne har røvet min butik i nat!

De har taget fire skinker,
to oksestege og bøffer...

Det var triste nyheder
på en så dejlig dag.

- Og så lige på dagen for festen.
- Noget må gøres!

Jeg skriver det op.
Det skal gå rigtigt for sig.

Først skrives det op,
og så tænkes der nøje over sagen.

Røverne...

- De skulle for længst være anholdt!
- Vær nu rar at høre her, pølsemager.

Har du nogensinde anholdt folk,
som har en løve?

Nej. Men jeg er ikke politimester.

Jeg er heller ikke politimester,
når løven først har spist mig.

- Undskyld. Det tænkte jeg ikke på.
- Men jeg vil fluks tænke over sagen.

Jeg tænker lige nu,
mens jeg går ned ad gaden.

Tænker, så det knager.
Går og tænker, tænker og går.

Uhadada hvor er jeg gal
jeg er så vred og sur

for her i Kardemomme
er der ingenting der dur

hvis alle bare var som jeg
så gik det nok til sidst

men ingen andre er som jeg
og det er meget trist.

Stille, Jesper.

Hør hvor fint jeg spiller
små og store triller

en og to og tre
og en og to og tre

tælle takten rigtigt
det er meget vigtigt

en og to og tre
og en og to og tre

hvis jeg bare prøver
øver mig og øver

en og to og tre
og en og to og tre

kan jeg sagtens lære
stykker der er svære

vent til jeg bli'r stor
så skal du bare se

en og to og tre.

- Kamomilla?
- Ja?

- Hvor spiller du godt.
- Det var sødt sagt.

Byorkestret skal spille til festen.
Glæder du dig?

- Jeg kommer ikke.
- Hvorfor ikke?

Tante Sofie siger,
at fest ikke er noget for små piger.

Måske kan du flygte,
uden tante Sofie ser dig.

- Jeg kan få dig ned fra balkonen.
- Nej! For pokker.

- Det tør jeg ikke.
- Så må vi finde på noget andet.

Tobias? Halløj?

- Tobias!
- Er det dig, Tommy?

Kamomilla må ikke tage til festen
for tante Sofie.

Det er rigtig synd.

Der må kunne lempes på reglerne.
Hun er så strid, den dame.

Jeg ved det! Vi må få én til
at få tante Sofie med til festen.

Hvis tante Sofie skal med,
kan Kamomilla ikke være alene hjemme.

- Og så kommer Kamomilla med.
- Det er virkelig snedigt.

Ja, det er snedigt. Men svært.

- For hvem tør invitere tante Sofie?
- Det er der ikke mange, som gør.

- Vi må finde den rette person.
- Det er det, det gælder om.

Måske skulle jeg selv forsøge?

Ja! Du er den helt rette person!

- Hvem er det?
- Det er bare mig.

- Nå. Er det dig?
- Ja.

Jeg kommer for at invitere dig
til Kardemommefesten.

Nej tak. Jeg skal ikke til nogen
fest. Jeg skal passe Kamomilla.

- Du kan da tage lille Kamomilla med.
- Nej. Hun er alt for lille til fest.

Hun er da stor nok.
Det er en børne-og familiefest.

Og jeg har lovet politimester Bastian
at synge en vise.

- Jaså. Har du det?
- Ja. Det har jeg lovet.

- Ja ja da. Så tager jeg med.
- Ja!

- Det var da hyggeligt.
- Vi må se.

Kamomilla?
Du må tage med til festen.

- Hurra!
- Ikke noget hurra her.

Gå op og vask dig.
Hr. Tobias, vi ses senere.

Hørte I det?

Hej!

- Du kan ikke bare stoppe!
- Jeg fulgte bare efter jer.

Op i toppen.

Kære alle sammen. Velkommen til vores
store børne-og familieforestilling.

Først vil vor gode ven Tobias
synge sin sang om vejret.

Når en sommer går mod høst
og det blæser koldt mod øst

bli'r det vådt og regnfuldt vejr
her og der og hist og her

og i Kardemommeby
søger alle læ og ly

hvis de ikke har
en regnvejrsparaply.

- Sikke sjovt de har det.
- Vi har det da også sjovt.

Ikke nær så sjovt.

Og nu, kære venner,
nu kommer noget helt enestående.

Den talende kamel!

Jeg går og pukler
mellem syd og nord

med peber og kanel.

Den taler!

Som den talende kamel

og det at tale lærte jeg som lille
af en dromedar

som havde lært det af sin mor

som havde lært det af sin far.

Ved I, hvad vi kunne gøre?

I nat, når festen er forbi,
kunne vi røve kamelen.

Ja. Nej. Stop.
Hvad skal vi med en kamel?

Når vi er ude at røve, kan vi ride
på den og slippe for de tunge sække.

- Så kan vi røve mere hver gang.
- Vi kan da ikke røve med en kamel.

Hvordan skulle vi få den kamel ud
og ind gennem pølsemagerens dør?

Nå ja. Det...

Tak fra mig!

- Tak skal du have. Og nu...
- Bastian!

En lille pause.

- Må jeg ikke ride på kamelen?
- Sæt dig ned på din plads.

Kære frøken Sofie. Sangerinden er
så hæs, at hun ikke kan synge.

Vil du ikke synge
en lille sang for os i stedet?

- Nej!
- Hvad sker der?

- Ingenting. Skal vi røve noget?
- Vent lidt.

- Vær nu sød at synge, frøken Sofie.
- Jeg kender kun én sang.

- Den passer ikke ind her.
- Jo, her passer alle sange ind.

- Vær nu sød at synge.
- Det ville være så pænt af dig.

- Nuvel. Så synger jeg.
- Tusind tak.

Sangen passer ikke ind her,
men det er I selv ude om.

Denne vej.

Nu har jeg været så heldig at få
frøken Sofie til at synge en sang.

Hun siger, sangen ikke passer
ind her, men det tror jeg, den gør.

Uhadada hvor er jeg vred
jeg er så gal og sur

for her i Kardemomme
er der ingenting der dur

hvis alle bare var som jeg
så gik det nok til sidst

men ingen andre er som jeg
og det er meget trist

den gode mester Bastian
er bare rar og mild

men det er ikke det
vi har en panserbasse til

en god betjent skal være streng
og bruge magt og lov

og sætte folk i fængsel
hvis de går og laver sjov

og sporvognsfører Syversen
han synger og er glad

han triller og han traller
i vor egen gode stad

han burde ikke synge
i en så alvorlig stund

men bare passe på sin vogn
og ellers holde mund

og drengene i vores by
er frække hver og en

og Bastian han sover tungt
og hører ingenting

når røverne går ud på rov
og lusker rundt omkring

men prøver de at røve mig
så råber jeg kom an

og gi'r dem én på kassen
og en endefuld per mand.

- Av!
- Av!

Sådan lød den sang.

Tusind tak. Det var...

Det var... en morsom vise.

Og nu afslutter vores orkester
denne enestående forestilling -

- med en polkagalop.

Og nu går vi til byens park,
hvor der er karruseller og lykkehjul.

Kom! Vi lister os på tå.

- Er der fri bane?
- Jeg kan ikke se nogen.

Kom frit frem.

Hvor er det trist, at vi aldrig
kan være med til festen i parken.

Ja, det er sørgeligt.

De får sikkert også dejlig mad.

- Vi har det godt, som vi har det.
- Ja.

Nå, vi må afsted.

En anden kedelig ting er,
at vi aldrig kan køre i sporvogn.

- Jonatan, jeg har en rigtig god idé.
- Hvad?

Her sidder vi,
og sporvognsføreren er i parken.

Og dér står sporvognen.
Helt alene.

- Ja. Jeg forstår, hvad du mener.
- Vi røver sporvognen!

- Kom, Kasper!
- Tror I, vi kan styre den?

Vi drejer lidt her
og ringer lidt der, og så kører den.

Du klarede det, Jesper!

Jeg vil med!

Næste station er...
Det bestemmer jeg!

- Vi suser derudad!
- I skulle se udsigten heroppefra!

Billetkontrol.
Nej, det var for sjov.

Sjovt, du siger det. Jeg tog også
en lille tur med karrusellen.

Men Søren... sen!
Hvor er sporvognen blevet af?

- Sporvognen?
- Jeg stillede den her. Den er væk.

Sporvognen er blevet stjålet!
Hr. Politimester! Sporvognen!

- Den er blevet stjålet!
- Det kan da ikke passe.

Den stod der.
Du kan selv se, den ikke står der.

- Det er mystisk.
- Ja, det er det.

Nemlig. Aha.

Sporvognsfører? Kan den også køre,
hvor der ikke er skinner?

Ja ja. Nej. Nej, politimester.
Det er umuligt.

Så må den befinde sig et sted
mellem her og byporten.

Ja! Det må den.

Der er den!
Vi har fundet sporvognen igen!

- Fantastisk arbejde, politimester.
- Jeg passer bare mit job.

Her i Kardemommeby
har alle folk det godt

her er ingen biler
men min sporvogn kører flot

linje et har altid plads
og går fra øst til vest

mit liv som sporvognsfører
er en fest.

Tænk at have det
så sjovt på arbejdet.

Godmorgen, drenge.

- Skal vi til festen?
- Jeg kan ikke finde mine bukser.

- Måske har løven spist dem.
- Hvad leder vi efter?

- Hvor er nu min sok?
- Hvor er nu min stok?

Hvor er spilledåsen
som kan spille Mallebrok?

- Hvor er Jespers hat?
- Hvor er dit og dat?

Hvor er pungen
som jeg havde fire kroner i?

Jeg er sikker på
jeg havde den i går

- hvor er kop og krus?
- Hvor er skrå og snus?

Hvor er strømpesokkehullet
under venstre fus?

Hvor er nål og tråd?
Og min hat af strå?

Hvor er stropperne
i bukserne jeg havde på?

Jeg er sikker på
du havde dem i går.

- Her er kun rod.
- Jeg kan ikke finde noget.

Hvor er poserne med abrikoserne?

Hvor er syltetøj
og dåsen med ansjoserne?

- Hvor er kosteskaft?
- Hvor er hostesaft?

Og de lysegrønne hjemmesokkers
strømpeskaft?

Jeg er sikker på
jeg havde det i går.

Har en af jer
taget mine underbukser på?

Nej.

- Hvor er sæk og spand?
- Hvor er spæk og and?

- Hvor er Kasper?
- Hvor er Jesper?

Hvor er Jonatan?

- Hvor er stol og bord?
- Hvor er syd og nord?

Hvor er pengene
vi stjal fra vores oldemor?

Jeg er sikker på
vi havde dem i fjor

jeg er sikker på
vi havde dem i fjor.

Av, min bagdel.

Det er umuligt at finde noget her.
Mine sokker er og bliver borte.

- Løven har nok spist dem.
- I giver altid løven skylden.

Løven er et nyttigt dyr.

Hverken politimesteren eller andre
tør komme, så længe den er her.

Jeg synes, det var meget dårligt
af løven at bide mig i storetåen.

Det er ikke rart at blive spist af.

Det var uheldigt,
at løven var ekstra sulten den dag.

Det er ikke rart at være sulten.

Skal vi ikke snart spise?
Vi har ikke fået aftensmad.

Nej, for ingen vil lave mad.

Jonatan kan gøre det.
Han laver aldrig noget.

Hvad nytter det at være røver, hvis
man skal pukle? Jeg lavede mad i går.

- Så må Jesper lave mad.
- Det er uretfærdigt.

Jeg spiser mindre
end jer to tilsammen!

Jeg vil også være med.

Hej, løve!

- Jeg laver ikke mad.
- Så får vi ikke noget at spise.

- Det er ærgerligt.
- Altid det samme vrøvl.

Ingen vil rydde op,
og ingen vil lave mad.

Ved I hvad? Vi burde have en,
som kunne rydde op efter os.

Ja! En rigtig hushjælp, så vi ikke
behøver lave noget selv.

- Det burde vi have.
- Men ingen vil være her hos os.

- Men måske kunne vi røve én.
- Røve?

- Én, som er god til at passe løver.
- Som kan holde hus.

- Og lave god mad.
- Jeg ved, hvem det skal være.

Vi røver frøken Sofie. Hun skulle
være utrolig god til at holde orden.

- Men er hun ikke meget vred?
- Er vi røvere bange for en dame?

- Nej.
- Bestemt ikke.

- Remo? Kan du se stjernen der?
- Ja. Hvad er der med den?

- Det er en ønskestjerne.
- Jeg ønsker at blive klog som dig.

- Det bliver du nok alligevel.
- Tror du det?

Du kan overtage min plads i tårnet
og passe vejret i Kardemommeby.

Nej, det går nok ikke.
Jeg har ikke skæg.

Det får du,
inden du bliver gammel ligesom mig.

- Hvor gammel er du egentlig?
- I morgen bliver jeg 75 år.

Så forstår jeg godt,
du har så langt et skæg.

75 år i byen.
Hvor har jeg dog været heldig.

For Kardemommeby
er et fantastisk sted.

Jeg ville ikke bo i nogen anden by.

Her har vi det godt,
både store og små.

- Godnat, Tobias.
- Godnat, Remo.

- Vi ses i morgen.
- Vi ses i morgen.

Kom, Bobby.
Nu går vi hjem og lægger os.

Vi lister os afsted på tå
når vi skal ud at røve

en dame ta'r vi med os hjem
for det kan vi behøve

- og hun skal gøre fint i stand.
- Og lave mad til alle mand

godt vil vi ha' det så længe vi kan
både Kasper og Jesper og Jonatan.

Nu kommer der andre boller på suppen!

Og hun skal vaske løvens tæer
og ordne vores sager

og hun skal stege flæskesvær
og hun skal bage kager

og hun skal være havemand...

Shh! Pølsemageren.

Karbonader.

Og hente øl og sodavand

for nu skal vi være så dovne vi kan
både Kasper og Jesper og Jonatan.

Hvad? Røverne!

Det er her.
Derinde bor frøken Sofie.

- Røverne er her. Kom.
- Vent.

- Nøgler.
- Her.

Tak. Den er til kælderen, -

- den er til bagermesteren,
den er til pølsemageren...

Den er til loftet, den er til...
Den her!

Kom indenfor.

Politimester!

Et øjeblik.

- Røverne er her! De røver!
- Det kan ikke være muligt.

- Jo! Nu skal vi endelig fange dem.
- På med uniformen, Bastian.

Se der, drenge.
Se, hvor ryddeligt her er.

Sådan skal vi have det
hjemme hos os.

Hvad var det for en lyd?

Det er bare frøken Sofie,
som snorker.

Perfekt. Vi hægter bare hængekøjen
af krogen.

Så tager vi hele køjen
med Sofie i.

Forsigtig!

Nej, nej, nej!
Ud denne vej.

Shh! Kom nu her.

Du står vagt ved bagdøren,
du kravler ind ad vinduet, -

- og jeg stormer ind ad døren.
Vi fanger dem fra tre sider.

- Forsigtig.
- Ja ja.

En, to...

- Se der.
- Mine pølser.

- Røverne gemmer sig bag disken.
- Kom frit frem. Vi har set jer.

En skam, at det ikke var de
tre røvere. Så havde vi fanget dem.

Ja, det havde vi.

Så må du anholde hunden i stedet.

Ja, det må jeg vel.
Kom så her.

Ingen røvere skal slippe væk
her i byen.

Hvad i alverden?

Jeg må sige det
til politimesteren.

Forsigtig.

- Hun er ganske tung.
- Det må man ikke sige.

Vi hænger hende op i køkkenet.
Så er hun klar, når hun vågner.

Det var det.

Det bliver spændende,
når hun vågner!

Godmorgen.

En, to. En, to. En, to. En, to.

- Shh! Er hun vågen?
- Det virker sådan.

Hvem i alverden
bor i det her rodehus?

Kære frøken Sofie, det gør vi.

Ja, det kan jeg tænke mig.
Træd frem og hils pænt på.

- Jeg hedder Kasper.
- Hils pænere.

- Jeg hilser, som jeg vil.
- Tal aldrig sådan til en dame.

- Jeg taler som...
- Næste mand!

- Jeg hedder Jesper.
- Se nu bare der. Det var bedre.

- Og jeg hedder Jonatan.
- Lad mig se dine ører.

- Det er mine egne ører.
- Ja, føj! Føj, hvor er de sorte.

- De er ikke blevet vasket i årevis.
- Han vasker dem, når han vil.

Det ses. Hvordan og hvorfor
er jeg i dette hus?

Jo, ser De...
Vi har røvet Dem.

- Jaså. Var det særlig pænt af jer?
- Vi skal bruge en til at holde hus.

- Og lave god mad til os.
- Og holde orden.

- Hvad vil I selv gøre?
- Vi gør lige, hvad vi har lyst til.

- Nå, så det gør I?
- Ja.

- Det er en svinesti!
- Svinestien er i husets anden ende.

- Hvor mange svin er der?
- Ét.

Ét svin der. Plus tre her.
Det bliver fire.

- Hvad mener hun?
- Hun mener os.

Åh fy og føj åh fy og føj
åh hvilket roderi

her er så ækelt og beskidt
som i en svinesti

men nu skal Jesper hænge i
og gøre pænt i stand

og siden skal han komme ud
og hjælpe Jonatan.

- Nej!
- Jo!

Og Kasper hugger brænde
fyrer op og koger vand

for der skal bruges vaskevand
i balje og i spand

når Jonatan er sort som kul
og Jesper blå som blæk

så er det klart at der skal
vaskes af og vaskes væk.

- Nej!
- Jo! Det skal der.

Én skal ha' vasket ørerne
én skal ha' vasket tæer

én skal ha' vasket hals og hår
og fingrene især

og strækker sæben ikke til
så ta'r Sofie fat

med skurepulver sandpapir
benzin og sygevat.

- Nej!
- Jo, det gør jeg.

Så åbner vi
Sofies eget hjemmevaskeri

nu skal det være slut med
jeres lemmedaskeri

for jeg vil ikke finde mig i
dovenskab og leg

og alle gør som jeg har sagt
for nu bestemmer jeg.

- Nej!
- Jo!

Sådan. Her er vaskefadet.

- Jeg vil ikke vaske mig.
- Så får du ingen mad.

Du kan ikke
sidde til bords sådan der.

Føj! Lad mig se din nakke.

Det tænkte jeg nok.
Du har værsgo at vaske dig.

Og så går jeg ud og laver mad.

Hej, løve...

Gå væk, kattedyr.

Aldrig har vi røvet noget så dumt.

Det var Kasper,
som ville have et kvindemenneske.

Det var Jonatan,
som ville røve en.

- Ikke frøken Sofie.
- Nej, det var Kaspers idé.

Ja.

- Jeg ville ønske, vi var alene igen.
- Vi kunne bede hende om at gå.

- Jeg tør ikke.
- Det her ordner jeg. Se nu her.

- Kære frøken Sofie?
- Ja?

Vil De ikke være så venlig
at rejse hjem igen?

Nej. Når jeg først er her,
vil jeg være her.

Hun vil ikke.

Du fredsens!
Der kommer nogen derude.

Stakkels os!

VOGT DEM FOR LØVEN

Ja ja, jeg skal nok.

- Luk op, i lovens navn!
- Hvad er det for et postyr?

- Det var godt, vi fandt dig.
- Jaså?

Vi kommer for at befri dig.

- Fra røverne.
- Hvorfor det?

Fordi de røvede dig.
Men kom trygt med os.

Nej tak. Jeg vil hellere være her.
Jeg kan lide at få orden på sagerne.

- Mener du det?
- Men hvad med den farlige løve?

Den er ikke farlig.

Men vi bliver nødt til
at anholde røverne.

Jeg skal nok få skik på røverne.

Jeg giver dem spader
og sætter dem til at pukle.

De skal dyrke grøntsager
og kardemommefrø og blive pæne folk.

Ja ja.
Så har vi ikke mere at gøre her.

- Nej. Det har vi jo ikke.
- Farvel. Er det ikke godt?

Hørte I, hvad hun sagde?
'Jeg giver dem spader.'

'Dyrke grøntsager og kardemommefrø!'

- Jeg vil ikke pukle!
- Vi må gøre noget.

- Jeg tror, jeg har en plan.
- Hvad er planen?

I nat,
når frøken Sofie er faldet i søvn...

røver vi hende tilbage til,
hvor vi røvede hende fra.

- Det er en vældig god plan.
- Jonatan, du er søreme snedig!

I nat skal det ske.

Ind!

- Stakkels dem, hvis de kommer igen.
- Pølsemageren.

Så får vi dem alle tre.

- Gik det efter planen?
- Ja. Frøken Sofie vågnede ikke.

- Hvor er vi snedige.
- Meget.

Nu skal vi hjem og drysse om
og gå og nyde lykken

og blæse på Sofie
som nu snorker i sit køkken

og vi skal aldrig bruge vand
hvis ikke der bli'r ildebrand

ja nu skal vi være så dovne vi kan
både Kasper og Jesper og Jonatan.

Ja! Hvis I ser mig børste tænder,
så kast mig for løven.

Nej, sådan kan vi ikke bo.

Og vi skal aldrig vaske op
for det behøves ikke

for vand i balje spand og kop
skal bruges til at drikke

og skrubbe svamp og sæbevand
er ikke for en røvermand

nu skal vi være så dovne vi kan
både Kasper og Jesper og Jonatan.

Alt ved det gamle.

- Hvad er der galt, Remo?
- Min hund er blevet væk.

- Den var væk hele dagen i går.
- En lille, brun hund?

Bastian? Vil du hente fangen?
Remo spørger efter ham.

- Nå, den fange.
- Bobby!

- Jeg troede, du var løbet væk.
- Nej, han blev bare anholdt.

- Han var ude at røve pølser i nat.
- Fy, Bobby. Passer det?

- Bobby vil aldrig gøre det igen.
- Så slipper han for denne gang.

Tusind tak.

Politimester?
Skal jeg fortælle dig en hemmelighed?

- Gamle Tobias bliver 75 år i dag.
- Det kan da ikke passe!

- Jo, det sagde han selv.
- Så må vi da gøre noget ekstra.

- Byorkestret kan spille en march.
- Vi må næsten digte en sang også.

- Frøken Sofie, er du her?
- Jeg er der, hvor jeg er.

Ja. Det er du.
Tobias bliver 75 år i dag.

- Ikke mere?
- Tobias er en meget rar mand.

- Vi bør give ham en gave.
- Måske et dyr, han kan snakke med?

- Så bliver han ikke så ensom.
- Det var ingen dum idé.

Jeg så nogle blomster uden for byen,
vi kan plukke. Til Tobias.

- Ja. Så lad gå.
- Ja!

- Hvad hvis røverne kommer?
- De er vist ikke så farlige.

- Det siger tante Sofie.
- For hende er ingen farlig.

Der var én!

Kom!

Vent.

- Jeg tror, det er røvernes hus.
- Jeg har hørt, de har en løve.

Løve, nu skal du altså lægge dig.
Hør så.

- Løven er vist sulten.
- Vi må ud at røve i nat.

Ja, vi er også løbet tør for
lidt af hvert.

Først tager vi bageren
og så pølsemageren.

Hurra for pølsemageren!

Vi må advare dem.

Vi vil bringe en hyldest på vers
hurra hurra

til en mand som bli'r 75
hurra hurra

til den gamle Tobias som bor
ja som bor

i et tårn mellem himmel og jord
himmel og jord

han har lutter gode venner
og er flink mod folk han kender

og mod alle som bor hvor han bor
hurra hurra.

Kære Tobias. Du er den bedste og
rareste og klogeste i Kardemommeby.

Derfor har vi købt en gave til dig.
Den er fra os alle sammen.

Hele banden!

Tænk, at de huskede min fødselsdag.

- Den bliver du glad for.
- Den kan snakke og synge.

Hej, Langskæg.

Måske kan vi få den til
at synge et lille vers om sig selv.

En, to, tre, fire.

Jeg er en papegøje fra Amerika
min far var papegøjefiskepakker

jeg sagde ingenting
men min mor sagde nu og da

han lærer nok at tale
når han snakker

nu synger jeg
åh falderi åh faldera

hvis nogen spø'r mig
hvor jeg kommer fra

så svarer jeg
åh falderi åh ha ha ha

jeg er en papegøje fra Amerika

jeg bo'de i en skov
til jeg blev konfirmer't

så blev jeg
fanget af en fuglefanger

han lærte mig at synge
da han selv var for genert

og siden blev jeg operettesanger

nu synger jeg
åh falderi åh faldera

hvis nogen spø'r mig
hvor jeg kommer fra.

Vi var ude ved røvernes hus.

De sagde, de manglede brød.

Og lidt af hvert.
Så brølede løven...

- Hvad er deres plan?
- Den ene sagde, de vil røve i nat.

- Først bageren og så pølsemageren.
- 'Først bageren og så pølsemageren'?

- 'Hurra for pølsemageren, ' sagde de.
- Jaså. Sagde de det?

Nu fanger vi dem endelig.

Så svarer jeg åh falderi ha ha ha
jeg er en papegøje fra Amerika.

Mange tak.

Ville det ikke være praktisk
at have politimesteren med?

- Ham behøver vi ikke.
- Vi er tre, og røverne er tre.

Du, købmand Berg,
fanger den største.

Jeg fanger den mellemste,
og du fanger den mindste.

Er alle med på den?
Vi gemmer os i baglokalet.

Vi må være stille
og liste let på tå

så vi kan sætte røverne
bag hængelås og slå

de går og handler ilde
med vores nattefred

for de er meget vilde
og har en løve med

vi lister os afsted på tå
når vi skal ud at røve

vi røver bare det vi må
og det vi nu behøver

nu ligger mørket over land
i byen sover alle mand

vi drager af gårde
med sæk og med spand

både Kasper og Jesper og Jonatan

og de har stjålet pølser
og fars og flæsk hos mig

og skinkemad og finkemad
og dejlig oksesteg

det kan man ikke glemme
og man er meget vred

for røverne er slemme
og har en løve med

hos byens slagter ta'r vi kun
et enkelt fad med finker

en oksesteg på tyve pund
lidt fars og nogle skinker

til løven røver vi en gris
en lille én naturligvis

ellers så nøj's vi med pølse og and
både Kasper og Jesper og Jonatan

de har stjålet kager
og mel i min butik

og tusind sukkerkugler
og en masse andet slik

jeg ville helst fortrænge
når den slags finder sted

for de er meget frække
og har en løve med

hos byens bager går vi ind
men røver kun lidt smuler

Shh! Bageren har glemt at låse døren.

Lidt brød lidt mel en slikkepind
og tusind sukkerkugler

det hænder dog at Jonatan
vil ha' en honningkagemand

ellers så tager vi kun en tår vand
både Kasper og Jesper og Jonatan.

- Nu er I fanget!
- Alle sammen!

Vi løber!

Løb...

Det var synd.

- Lige nu vi skulle have det så godt.
- Vi skulle have taget løven med.

- Overgiver I jer frivilligt?
- Skal vi overgive os?

Det bliver vi vel nødt til.

Jeg ved, hvad vi gør. Jeg binder
jer to sammen med røverne.

En foran og en bag.
Så kan røverne ikke flygte.

- Det var snedigt.
- Og så afsted til politistationen.

Er der noget at røve?

Hvem er det?

- Det er de tre røvere.
- Hvad? Hvad vil I her?

Det er bageren, som banker på.
Vi har fanget røverne.

- Er der fem?
- Nej, der er kun tre.

De to andre er pølsemageren
og købmand Berg.

Ja, det kan jeg godt se nu.
Ja ja. Goddag, pølsemager.

- Goddag, købmand Berg.
- Nej, jeg er her.

Ja, der er Berg!
Goddag, købmand Berg.

Eller snarere godnat.
For det er jo nat.

Velkommen, alle sammen.
Værsgo at tage... tovet af.

Så finder jeg forhørsprotokollen.

Nå, så det er de tre røvere.
Det må jeg skrive op.

- Og hvad hedder du?
- Kasper.

- Jesper her.
- Jeg hedder Jonatan.

- Og hvad har I gjort galt?
- Vi har...

Vi var bare ude at gå aftentur.

Men det var koldt,
og vi frøs om fingrene.

Og så tænkte vi, at bageren
nok lige havde bagt brød.

Og der måtte være varmt
i bageriet.

- Så vi ville bare varme os lidt.
- Det lyder da meget forståeligt.

- Netop.
- Jamen det er ikke sandt.

Den store havde puttet fire grovbrød,
en kage og tre franskbrød i sækken.

Det var ikke godt.
Hvad har du at sige til det?

Det var bare et uheld.
For der var så mørkt i bageriet.

Jeg gik med sækken åben
og kom til at gå ind i en hylde, -

- hvor der stod grovbrød, franskbrød
og kage, som faldt ned i sækken.

Jamen det...
Det lyder da rimeligt nok.

Men det er ikke sandt.
De brød lå ikke på samme hylde.

Ikke det? Det var værre. Så I har
altså røvet brød hos bageren?

- Ja. Det har vi vel.
- Vent lidt. Kan du gentage?

- Ja. Det har vi vel.
- 'Det har vi vel.'

- Har I ellers taget noget?
- Nej, det har vi ikke.

Stå stille.

Se her.
En stor plade mælkechokolade!

Den er til løven.
Den elsker mælkechokolade.

Det er fint at være god mod dyr.
Men det er nu ikke pænt at stjæle.

Det ved jeg godt. Og jeg ville
betale bageren, når hun kom.

- Men hun kom så hurtigt.
- Ja, denne gang.

Men I har røvet her mange gange før,
så nu må jeg anholde jer.

- Det bliver fængsel i 48 dage.
- Øj, det var længe.

Ja. Men I får et hyggeligt værelse.

Her skal I bo.

- Får vi også mad?
- Ja da. Tre gange om dagen.

Så gør det ikke så meget.

Godnat.

- Vi flygter.
- Hvad så med maden?

Vi flygter først efter maden.

- Goddag. Har I sovet godt?
- Ja, vældig godt.

- Det er gode senge.
- Og vi har fået dejlig morgenmad.

Det var godt.
Her kommer blomster til jer.

Det er bare margueritter
og lidt småblomster til at hygge.

- Smagte maden jer?
- Ja, meget.

- Tusind tak for mad, fru Bastian.
- Velbekomme. Nu rydder jeg af.

- Vil I hjælpe med at rede senge?
- Rede senge?

- Hjælpe til...
- Drenge. Det må vi gøre.

- Ja!
- Med stor glæde.

Vi holder ro og orden
i Kardemommeby

men Kasper og Jesper og Jonatan
har stjålet mad på ny

nu sidder de som fanger her
på grund af ran og rov

og skønt de volder lidt besvær
så har vi det skam sjovt

lidt sorte og beskidte
det er de alle tre

men børste og kam og lidt sæbevand
vil rette op på det

når de får vasket håret rent
og strenger sig lidt an

så bli'r de pæne alle tre
og særligt Jonatan.

Kære politimester,
det behøves slet ikke.

- Vi har det godt sådan her.
- En sæbevask vil være godt.

Det er unødvendigt.

Vi lader det stå.
Så kan I vaske jer, når I får lyst.

- Måske kommer barber Sørensen.
- Det behøves ikke.

Sig til, hvis I skal bruge mere vand.

- Mange tak.
- Mange tak.

Vi har det jo i grunden
hyggeligt her.

Jeg får næsten lyst til
at vaske mig lidt.

- Også mig.
- Det er noget pjat med det vaskeri.

Men siden fru Bastian
er så rar, så...

at vaske sig godt
er slet ikke godt

børsten er rædsom
og vandet er så vådt

skrubbe og børste og sæbevand

er ikke skabt for en røvermand

hr. Bastians fængsel
er fint som et hotel

så vi vil vaske os lidt alligevel

nu vil vi være så pæne vi kan

i huset hos hr. Og fru Bastian.

- Jeg synes, det var dejligt.
- Og jeg hører vist bedre nu.

- Hallo!
- Hallo. Her er jeg.

Med kam og børste og alt,
der skal til.

Vi tager... dig først!

Jeg klipper og barberer
og friserer dagen lang

og har jeg tid så dyrker jeg
musik og visesang

i Kardemomme byorkester
er jeg førstemand

og spiller på min kære klarinet
så tit jeg kan.

Og færdig!

Og når Tobias kommer her
med skægget fuldt af fedt

så ta'r jeg ham ved næsen
mens jeg vasker skægget lidt

og mens det tørrer ta'r jeg mig
et lille frikvarter

og finder klarinetten frem
og spiller denne her.

Nu er det dig.

At spille er min største lyst
lad bare skægget stå

jeg spiller alle stjerner ned
jeg spiller himlen blå

og får jeg ikke mad i dag
så spiller jeg mig mæt

fordi det er min største lyst
at spille klarinet.

- Sådan.
- Du spiller også godt.

- Hvem gør ellers?
- Det gør vi.

Vi var gademusikanter,
før vi blev røvere.

- Så spil!
- Jeg kan ikke spille på den der.

- Jeg kan spille fagot.
- Jesper spiller fløjte.

Jonatan spiller på tromme
eller slår på hvad som helst.

Jamen...
ham der er da ikke en af jer.

- Jo, det er Jesper.
- Det er mig.

- Han er bare blevet vasket.
- Og klippet. Tak for nu!

- Vi har det så godt her hos jer.
- Godt.

Der er bare én ting, der nager mig.
Mens vi har det godt her, -

- ligger den stakkels løve
hjemme i huset og sulter.

- Vil du ikke anholde den?
- En løve er en løve.

Den må hellere blive i røverhuset,
til I er tilbage.

Men du må gå ud og fodre den
hver dag.

Jeg har ikke mad til den.

- Vi kan røve noget.
- Nej nej, ikke flere røverier.

Vi finder noget løvemad
hos bageren og pølsemageren.

Måske har de kødben og gammelt brød.
Og måske en smule mælkechokolade.

Skal du ikke låse os inde?

- Skal du ikke ud at fodre løven?
- Jo. Selvfølgelig.

- Jamen så gør jeg det.
- God tur.

- Løven bliver glad.
- Ja, det gør den.

Jaså. Ude at gå tur?

Tusind tak!

Skal vi se,
om bageren er færdig med bollerne?

- Må Bobby godt blive her?
- Ja.

- Vi er straks tilbage.
- Vi ses, Langskæg.

Den papegøje altså...

Åh nej!

Hej med dig, min ven.
Hvor er du fin. Sit!

Det er lidt synd for dig,
at du ikke blev anholdt.

Men sådan er det.
Du må være her så længe.

Vi kommer snart hjem alle tre.
Så kan vi øve mere.

Jeg må tilbage til fængslet.
Ellers bliver Bastian ked af det.

Hav det godt.

Hej hej!

Hjælp! Brand!

Brand! Hjælp!

Brand! Hjælp os! Det brænder!

Det brænder i tårnet!

- Hov hov! Hvad skal du der?
- Det brænder!

Vi må have en stige.

Den er for kort!
Hent Kasper og Jonatan i fængslet.

Kasper og Jonatan, kom!
Det brænder i tårnhuset!

Stol på os, Bastian.
Kom!

Åh nej.

- Min stakkels papegøje.
- Stakkels Bobby.

- De brænder inde!
- Så er det nu.

- Kom så, Jesper!
- Bare de klarer det.

- Tag imod!
- Bare det ikke er for sent.

- Forsigtig!
- Nu er både Kasper og Jesper oppe.

Godt, Kasper!

Sænk papegøjen ned.
Jeg må finde hunden!

Uh! Jeg har højdeskræk!

- Jeg redder dig.
- Forsigtig.

- Åh nej!
- Kom.

- Bravo!
- Værsgo.

- Tusind tak.
- Åh, Langskæg.

- De fik også Bobby ud!
- Hejs den hurtigt ned.

Den kan glide ud af rebet.
Giv den til mig.

Forsigtig!

Bobby!

Kasper, kom ned!
Ellers brænder du inde!

Vi må slukke branden!
Send spande med vand op!

Undskyld.

- Vi må lave en lang kæde.
- Kom ind på række!

- Her kommer den næste.
- Sådan, ja. Kom så!

- Min plan virker!
- Snart får du også skæg.

Flere spande!

Tag imod.

Kasper?

- Branden er slukket!
- Ja!

Tre gange tre hurraråb
for de tre røvere!

Hurra, hurra, hurra! Hurra,
hurra, hurra! Hurra, hurra, hurra!

Du er den dygtigste brandmand,
jeg nogensinde har set.

Apropos brandmand. Vi har brug for
en brandmester i byen.

Hvad med Kasper som brandmester?
Vi vil have Kasper som brandmester.

- Kunne du have lyst til det?
- Det har jeg altid drømt om.

Så er den i vinkel. Fra og med i dag
er Kasper Kardemommebys brandmester.

- Vi må nok gå tilbage til fængslet.
- Ja.

Nej nej.
I skal gå lige, hvorhen I vil.

- I er ikke anholdt mere. I er fri.
- Er vi helt fri?

- Helt fri.
- Må vi gå på gaden ligesom de andre?

- Helt ligesom vi andre.
- Skal vi prøve?

Kom, så spadserer vi en tur.

- Hej.
- Hej hej.

- Det her er lidt underligt.
- Er det sådan at være almindelig?

Kasper! Der er frøken Sofie.

- Vi går den her vej.
- Nej, vent lidt.

Vi må være høflige.
Måske er hun ikke længere vred.

Goddag, frøken Sofie. Goddag.
Jeg beklager, at vi røvede dig.

- Det var ikke smart gjort.
- Ja ja.

Jeg kunne nu godt lide det.
Og I var meget modige i dag.

- Vi kan være meget modigere.
- Kasper kan.

- I dag er han blevet brandmester.
- Det egner han sig godt til.

Kære frøken Sofie.
Jeg har tænkt meget over en ting.

Specielt i dag.
Kunne du tænke dig at...

Ja. Ja, det kunne jeg tænke mig.

- Det kunne jeg.
- Ja! Så bliver det sådan.

- Kasper er en modig mand.
- Og noget så heldig.

Halløj! Hej med jer!

Hej. Undskyld, jeg forstyrrer.
Vil en af jer være bager hos mig?

Folk spiser så meget brød,
at jeg ikke kan bage nok til alle.

- Jonatan er utrolig glad for kager.
- Skal jeg, Jonatan, være bager?

- Hvis du har lyst?
- Det har jeg altid drømt om.

Du får god løn
og må spise så mange kager, du vil.

Må jeg få lov til
at begynde med det samme?

- Det må du!
- Tillykke, Jonatan.

Tillykke. Det var en god nyhed.

Ja, nu er Kasper blevet brandmester,
og Jonatan er blevet bager.

- Hvad skal der blive af mig?
- Hvad drømmer du om at være?

- Det tør jeg ikke sige højt.
- Sig det bare. Måske kan det ordnes.

Jesper, hvad siger du?

Jeg har altid drømt om
at blive... cirkusdirektør.

Det er da en fin ting!

Det er da en skam, at en by som
Kardemomme ikke har et godt cirkus.

- Ja, det er en skam.
- Og jeg har allerede en løve.

Vi kan være cirkusmusikanter.

Tre, fire.

Vi vil synge en sang med humør
hurra hurra

for de tre som var røvere før
hurra hurra

de er fri alle tre som vi ser

så her er ingen røvere mer'

de gik modigt gennem røgen
for at frelse papegøjen

de skal ha' et hurra eller fler'
hurra hurra.

Giv plads! Her kommer jeg!

Vores brandmester er så reel
hurra hurra

og han ejer en brændende sjæl
hurra hurra

vi får cirkus med flot direktør

og en løve med vældige kløer

og hr. Jonatan bli'r bager
og skal bage peberkager

med den rigtige smag og kulør
hurra hurra.

Så siger vi farvel til
alle i den lille by.

Måske vender vi tilbage
en anden god gang.

Oversættelse: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service