All language subtitles for The House of Promises - S02E01 (2022) WEB.dan

Således lægger silkestoffet sig
i en flydende silhuet -

- som draperes i siden
i fejende folder.

Passende dertil danner rammen ...
kraven en blomstret ramme -

- af fint farveafstemte ... fint
farvegraduerede blomsterblade -

- som i manchetterne ...

Som finale, mine damer og herrer -

- præsenterer Jonass
eksklusive kreationer fra Paris.

Her en kjole i beige råsilke,
som gør kjolen silkeblød at bære.

Og på denne model henrykkes vi
især over de overdådige pufærmer.

Kan De se denne blanding
af fornem elegance og legesyge?

Det bliver topmålet af chikt
i den kommende sæson.

Så hvis De allerede nu vil bære
morgendagens modehits fra Paris -

- London og New York,
mine damer og herrer -

- så er og bliver
Jonass stedet at gå til.

Og det er et løfte.

Moar!

DRØMMENES HUS

"Afdelingsleder".

Det var kanon. De flåede kjolerne
af mannequinerne.

Den lå i øvrigt her.

Hvad er det?

- En gave.
- Fra hvem?

- Der skal frasorteres efterårsvarer.
- Nu? Jeg ville ellers hjem.

- Så i morgen som det første.
- Du er stadig en af os, kammerat.

- Nå ...?
- Det virker ligesom velkendt.

Der.

Fru Grünberg, hr. Grünberg ...
Velkommen tilbage til Berlin.

Det er denne vej.

Vent. Den tager jeg.

Deroppe.
Følg venligst mig.

Når du har din pladekontrakt, flytter vi
til Grunewald. Tæt på dine forældre.

Jeg kan knap vente.

"Fru dr.med. Helene Grünberg" ...

"Charité byder Dem
hjerteligt velkommen."

Nå, hvad er der mon i?

En fortryllet bille.

Ikke en frø?

- Nu åbner jeg den altså.
- Nej!

Skal jeg prøve?

- Kom her.
- Willi kan godt.

Min far lavede en magen til til min mor.
Han var nemlig også snedker. Åbn hånden.

Nu bliver det for romantisk for mig.
Hej med jer.

- En ring, mor.
- Nej, altså ...!

Et glas til? En lille fad? På vej.

- Hvad er der?
- Jeg tror, han frier til Vicky.

Ej, hvor dejligt.

- Undskyld, må jeg ...?
- Øjeblik.

- Hvad har De bestilt?
- En Halb & Halb.

- Det tror jeg altså ikke, De må.
- Det tror jeg.

Det er nemlig min biks.

- Tak.
- Jeg be'r.

Er det til Electrola?

Kan du lide den?

Hvis folk skal kaste sig ud
ad vinduerne, er den lige sagen.

Tak.

Harry?

Hvad så nu?

Jeg spiller den for dem.

Og hvis de ikke er idioter, får jeg
pladekontrakten. Forhåbentlig.

Det er ikke det, jeg mener.
Hvornår opsøger du hende?

I morgen.

Så finder jeg ud af,
hvorfor hun aldrig skrev tilbage.

Du får din datter at se.
Det er da noget.

Og gør os nu den tjeneste at spille
noget, der ikke driver os til selvmord.

OPHØRSUDSALG

Værsgo.

Mange tak.
Held og lykke, fru Schnabel.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Sagde du så ja, fru afdelingsleder?
- Jeg må jo først spørge dig.

Wilhelm fandt virkelig
et velvalgt tidspunkt.

Nu vi har penge, kunne vi få peppet
Trudewinds lejlighed lidt op.

Her bliver stille uden jer.

Trudis ånd og jeg vil savne jer.

Vi ser efter noget her i gaden,
Elsie. Hanni skal jo kunne gå herhen.

Hør, Elsie ... Hvis jeg siger ja,
lader jeg dig ikke alene. Aldrig.

På æresord.

Lad os nu tælle op i stedet
for at drille mig.

Kan nogen tælle op?

- Helmi!
- Hej, søde. Nå, der er du omsider.

Godmorgen.
Hvordan går det?

- Se ikke sådan ud. Vi går i gang nu.
- Efterårsvarerne.

- Nå ja, det er rigtigt.
- Nogen har vist festet længe i går.

Nå, vi går i gang. Ikke, Iris?

Hr. Grünberg.

- Beklager, men De må betale kontant.
- Jamen det er Jonass da kendt for.

Hr. Grünberg, herren
forstår ikke, det er slut med afdrag.

Vores ovn er røget, og hans mor er syg.
Men jeg har ikke penge nok.

Det gør mig ondt,
men vi har ikke givet kredit længe.

Jeg har altid betalt. Vi har brug for
en ovn. Jeg har pengene i næste måned.

Så kom igen i næste måned.

Hans mor har brug for den nu.
Næste måned er det måske for sent.

Hør her. Hvis De får den på afbetaling,
står der hundrede andre her i morgen.

Og ingen af dem kan betale.
Det har jeg ikke råd til.

- Det gør mig virkelig ondt.
- Jeg har altid betalt.

Jeg beder Dem, hr. Grünberg.

Hans mor dør!

- Jeg ville give dig dem her tilbage.
- Du har ikke læst dem, vel?

Hvad er der med dig?

Jeg har ikke tid til at læse.

Du er hellere sammen
med de brune bøller, hvad?

Gerd, sådan er du jo ikke.
Hvad vil du med dem?

Nogen må jo gøre noget.
Det kan ikke blive ved sådan.

Hvis Brecht ikke er noget for dig,
har jeg andet, du kan låne.

- Tænk, at du stadig vil ham.
- Slet ikke. Jeg er bare bekymret.

Jonass skulle være et varehus
for folk her i Scheunenviertel.

Så de kunne få råd til noget -

- der kunne give dem glæde. Og nu ...

Nu sælger jeg dem end ikke en ovn,
når de fryser.

Arthur, der er arbejdsløse overalt.

Alle lider under den økonomiske krise,
bare ikke hos os.

- Hos Jonass arbejder folk stadig.
- Ja ...

Og ved ikke, hvem de skal betjene.
Der er flere ekspeditricer end kunder.

Hellere få kunder, der køber,
end mange, der bare oser.

Eller køber og ikke betaler.

Vi ville det begge to, Arthur.
Og vi har overlevet trods krisen.

Jonass blomstrer.

Gør det dig ikke lidt stolt?

Det ville jeg gerne være.

Synd.

- Stop. Vent ...
- Ingen opdager noget.

- Kom nu.
- Stille.

Hurtigt.

Erika?

Gerd. Du opfanger da også alt, hvad?

- Det er jeg nødt til at melde.
- Der kan du se.

Netop derfor vil du nå langt hos os.
Du har principper. Disciplin.

I modsætning til mig.

Men jeg forstår godt, du må melde det.

Det er så i orden.
Men det må ikke gentage sig.

Aldrig mere. Det lover jeg.

Ses vi i aften?

- Det ved jeg ikke endnu.
- Hvad skal det betyde?

Kammeraterne, Gerd ...

Du har virkelig gjort indtryk på dem.
Jeg blev spurgt om, hvem du er.

- Tak.
- Det var så lidt.

- Jeg håber, det kan komme af.
- Det gør jeg også.

Ellers har de en husholdningsafdeling.

Jaså?

Skal De også hente Deres pige?

Det gør vi alle her.
Det er nærmest vores venteværelse.

Man siger, at her arbejder
byens smukkeste kvinder.

- Siger man det?
- Ja. Og jeg har den allersmukkeste.

- Tillykke.
- Tak.

Der kommer hun. Fortsat god dag.
Og held og lykke med jakken.

Alle stoffer ekstra nedsat!

- Godaften.
- Godaften.

Jeg laver te til dig.

- Øjeblik, så skal jeg være der.
- Giv dig bare tid, far.

Lenchen ...!

Lenchen,
hvorfor har du ikke sagt, I kom?

Så var det jo ikke nogen overraskelse.

Lenchen ... Jeg havde
hentet jer i lufthavnen.

- Sikkert med fuld musik.
- For min skyld et helt orkester.

Lenchen, min Lenchen ...!

New York, hvad?
Mange tak.

- Nå ... Hvad laver I så her?
- Fra mandag arbejder jeg hos Charité.

- Min Lenchen er læge.
- På afdeling for patologi.

- Jaså.
- Der mukker patienterne ikke så meget.

Ja ...

Jeg har regnet det igennem.

Min og din indkomst til sammen. En lille
lejlighed med et værelse til Hanni.

Det kan vi fint klare.

Vi kunne nyindrette den.
Sådan rigtig chikt.

- Og selv hvis du ikke arbejder ...
- Jeg vil da blive ved.

Det har jeg heller ikke spor imod.
Men du skal ikke.

Det eneste, du skal ... er at sige ja.

Helmi. Punktlig som altid.

Den dame ...
Må jeg invitere Dem ud?

Hvad havde du da forventet?

Ikke, at hun var sammen med sådan en.
"Jeg har den smukkeste af dem alle" ...

Nu ved du i det mindste,
hvorfor hun aldrig svarede.

Og den lille?
Hvordan ser hun ud?

Bedårende.
Hun er jo min datter.

Hun minder mig om min søster.

Min far blev henrykt over, at vi er
tilbage. Det bliver din garanteret også.

På ham. Fortsæt!

Vi hjælper det tyske folk
på benene igen, hvad, Gerd?

Så du det, Gerd? Bliv ved.

- Skål for kampen.
- For den tyske kampånd.

Udenfor! Der er en rød.
Et kommunistsvin!

Ham får vi fat i. Af sted.

Vent. Jeg er straks tilbage.

- Hvad er der?
- Harry er tilbage.

Kom med.

- Arthur. Kom, jeg har en overraskelse.
- Hvad har du?

- Hvad er der med dig?
- Vi har en gæst.

Harry! Sikken overraskelse.
Min dreng! Jamen altså ...

Du ser godt ud. Du ser rigtig godt ud.
Hvor længe bliver du?

- Vi bor her nu.
- Helene arbejder på Charité.

Dejligt.

Og hvad med musikken?
Har du din plade ude?

Nej.

Men han får snart en kontrakt.
Han skal hen til Electrola i morgen.

Du må komme forbi bagefter
og aflægge rapport.

- Helene og jeg har en aftale.
- Okay.

Men jeg har hørt,
at det går godt med Jonass.

Tillykke med det.

Her til aften stod han foran Jonass,
da Wilhelm hentede mig.

Hvordan har du det?

Hvad gør jeg, hvis han vil se Hanni?

Måske er han bare på besøg
og er snart væk igen.

Nazisterne kommer!

Vicky, kom. Vicky!

Gertie, Fritze kommer.

Se efter. Der, der og der.

Hvor er det røde svin?

Altså, jeg kan kun se brune.

Og jeg ser snart en flækket læbe.

Slå kvinder ... Det kan I, hvad?

Han er her ikke.

Der var du heldig.

Afgang!

Ud.

- Harry ser godt ud.
- Ja.

Det går an.

Han virker så voksen.

En smule tilbageholdende.

- Næsten lidt kølig.
- Han har været væk i tre år.

Så ændrer man sig.

New York ...

Tror du, han er lykkelig?

Har vi gjort ham ulykkelig?

Jeg tror aldrig, han tilgiver mig,
at jeg pressede ham til det ægteskab.

Vi gifter os for at redde hans varehus.

Og det eneste, han spørger mig om,
er, om jeg har en plade ude.

Og det værste er,
at jeg ikke kan fortænke ham i det mere.

Jeg laver musik,
som jeg intet tjener på.

Jeg taler om pladekontrakter,
jeg ikke har endnu.

Men det laver jeg om på i morgen.
Jeg får den forbandede kontrakt i hus.

Hvad?

Harry, hvis nogen er kommet videre,
er det dig. Og nu ...

Nu er du det mest interessante
menneske, jeg kender.

Og min bedste ven.

Og hvis jeg skulle ønske mig
en mand, var det dig.

Det er jeg sikker på,
at Vicky snart er enig i igen.

Jeg ved, jeg så kommer til
at savne dig meget.

- Helene ...
- Det er fint sådan.

Vi skal begge to være lykkelige.

- Hvem har vi der?
- Helmi!

Kom her.

Hej med jer.

Vicky!

Dav.

Dav.

- Jeg er tilbage.
- Det kan jeg se.

- Hvorfor har du ikke ...?
- Jeg er sammen med en.

Det ved jeg.

- Hvorfor er du kommet tilbage?
- Lene har fået en stilling på Charité.

Og jeg har et møde i dag
om en pladekontrakt.

Og jeg ville se dig.

Og vores datter.

Kan du sige mig, hvad hun hedder?

Hanni.

Hanni?

Smukt.

- Jeg må ind nu.
- Ja, selvfølgelig.

Kan vi måske ses senere?

Så kan du fortælle mig mere om hende.

- På Romanisches Café, som tidligere.
- Det tror jeg ikke er en god idé.

Jeg venter der alligevel.
Hvis du skulle ombestemme dig.

Frøken Scholl.

- Købte kunden i går ovnen?
- Nej, hr. Grünberg.

Da vi ville stille ovnen tilbage,
gik kunden ind foran og ridsede den.

Nu kan vi ikke sælge den. Beklager.

- Hvor er ovnen nu?
- Ved de andre ukurante varer.

De er ved at blive kørt væk, tror jeg.

Tak.

For pokker, altså.

Godmorgen.

Stop engang.
Hør, Eddie ...

- Er alt det ting, vi ikke kan sælge?
- Javel, hr. Grünberg.

- Lad mig lige kigge i den.
- Luk den op.

Kogegrej.

Ifølge listen er emaljen beskadiget
på dem alle sammen.

Den er jo helt fin.

- Hvad sker der nu med det?
- Det ryger som altid til skrot.

Få tingesten der op.

Alt det der. Hvorfor skal vi smide alt
det ud? Fordi det ikke er helt hvidt?

Hvad skulle vi ellers gøre?
Give det bort?

Hvorfor skal vores kunder
betale for noget, andre får gratis?

Nej, vi sælger det. Men nedsat.
Til reduceret pris grundet småfejl.

Arthur, Jonass sælger ikke ting,
der er i stykker.

Måske ikke det her.
Men måske et andet.

- Et andet ...?
- Et mindre.

Uden al luksussen,
uden modeopvisninger, uden ...

Folk fryser.
Ovnen her er helt i orden.

Den har et par skrammer,
men den kan varme.

Et lille varehus
for folk i Scheunenviertel -

- hvor de kan købe det,
de har allermest brug for.

Hvad siger du?

Ja?

- Jeg skal tale med hr. Beierle.
- Og hvem må jeg sige, det er?

Harry Grünberg.
Jeg har en aftale.

Om at aflægge prøve?
Det kan godt tage noget tid.

Tak.

Ja. Smukke jugendstilvinduer. Og den
repræsentative trappe hele vejen op.

Hvad er prisen?

Som sagt er det det, jeg kan tilbyde.
Og der er flere interesserede.

Harry Grünberg?
Nu er det Deres tur.

- Og De spiller hvad ...?
- Jazz.

Herligt.

Jeg var i New York i tre år og spillede
med Duke Ellington og Ella Smith.

De spiller normalt i Cotton Club.
Kender De Cotton Club?

Spørger jeg folk, om de kender Duke
Ellington, hvad tror De så, de svarer?

Netop.

Men spørger jeg, hvem de der er,
så ved selv børnene det.

Comedian Harmonists ...
30 titler om året.

- Som sagt var jeg i New York ...
- Hans Albers.

"Flieger, grüß mir die Sonne".

Jeg troede,
Electrola også var kendt for jazz.

De seneste år
har meget ændret sig, unge mand.

Folk vil ikke høre negermusik mere.
Nu vil de have tyske schlagere.

Man kan diskutere, om det er godt,
men sådan er det altså.

Har De schlagere med?

Godt, så behøver De
ikke aflægge prøve.

Farvel.

Farvel.

Harry?

- Harry Grünberg.
- Max.

Du er tilbage.

Ja. Jeg vil gifte mig med dig.

Tekster: Jesper Dannow
Subline