All language subtitles for The House of Promises - S01E03 (2022) WEB.dan

Hele pladsen er fuld. De tromler
os ned som en panserdivision.

Det er mit første fotografi.
I hvert fald af mig selv.

Vi ser smukke ud. Synes I ikke?

Er klokken ikke otte?
Hvor bliver han af?

- Løjtnant Grünberg, er alt vel?
- Jeg tør ikke komme ud.

Under krigen var De aldrig bange.

Der kunne heller ikke ske så meget.

Det ... det var Deres liv,
der var på spil.

Netop.

Kun mit.

- Den her uniform er for lille.
- Nej, nu kan man da se, du har babser.

- Vicki!
- Det gnaver i barmen.

Så ømme er mine bryster kun,
når der er småfolk på vej.

- Kom, vi begynder nu.
- Ikke cylinderhatten.

Det er da for meget.
Det er da ikke noget for de mennesker.

Så er det nu.

De ser fantastiske ud, mine damer.

Der kan du se.
Han så det også. Babserne.

Jeg ...

Jeg ville bare sige god fornøjelse,
før helvede bryder løs. Og tak.

- Klar?
- Ja.

- Klar?
- Ja!

Velkommen hjem.

Døren!

Harry?
Du kan da slet ikke se noget derfra.

Skoene.

Kan du ikke lade være med
at røre ved alting?

- Lizzy.
- Carl.

Du ser smuk ud.

Harry. Kom lige her, Harry.

- Det er min søn, Harry.
- Han er blevet stor.

Harry, det er min datter, Helene.
Min store stolthed. Hun læser medicin.

Hun er kommende forsker
og også glad for automobiler.

Og fik min første ægløsning som 14-årig.
Det glemte du at sige. Goddag.

- Skaffer du os noget at drikke?
- Ja.

Han går på konservatoriet.
Han studerer musik.

Smukt, ikke? Chokolade?

Godaften. Chokolade?

- Vil du have chokolade?
- Nej tak.

Jeg ville gerne have et stykke.
Måske det der.

Skat? Hvilken en kan du bedst lide?
Den eller den?

- Tag dem begge to.
- Du er så sød.

Her er elegant. Virkelig elegant.

Tak.

- Jeg har ikke meget med det at gøre.
- Jo, dit navn står over døren.

Mine forældres navn.
Alt det her kan Arthur takke dem for.

Og dig.
Du fik pelsforretningen gennem krigen.

Jeg får 20 mark for at være her.
Hvad med dig?

Jeg gør det her frivilligt.

Godt. Fortsat god dag.

Kære berlinere,
mine damer og herrer, kære børn -

- velkommen til senator dr. Oppener
og byrådsmedlem dr. Arndt -

- og bankdirektør Böhm.
Kære kunder, velkommen i Jonass.

Europas første kreditvarehus.

Det har været en lang vej.
I hjertet af Berlin -

- i Scheunenviertel, som man siger
huser byen fattigste borgere.

Men jeg kommer herfra,
jeg er født her, og jeg havde en drøm.

- Hvad er der?
- Jeg tror, at jeg er gravid.

... som alle kan handle i.
Et varehus for alle.

Varehuset Jonass er hermed åbnet.

DRØMMENES HUS

- Leder du efter din mor?
- Hannchen, hvad laver du dog?

Undskyld. Hun er så vild.
Og altid meget hurtigere end mor.

Det kender De sikkert godt.
Kom så, din laban. Vi går nu.

Forsigtig.

Du ville ligne en prinsesse i den kjole.

Kom.

Nå, hvad sagde hun?
Må du spille?

Jeg vidste det!
Du skal spille for ministeren.

Hvis jeg siger det på Eden, tror du så,
at vi får mere i løn, hvad?

- Har du købt hos Willy igen?
- Ja da, jeg har ingen guldske i røven.

- Du må få den.
- Hvad skal jeg i din røv?

Nej, alvorlig talt.
Ved Vicky egentlig, hvem du er?

Så bliver det en overraskelse,
når hun ser Harry Grünberg i avisen -

- som spiller for Stresemann.

Farven klæder Dem fremragende.

Sådan.

- Den får mig ikke til at se tyk ud?
- Nej, den er perfekt.

- Åbn tasken.
- Hvabehar?

- Hvorfor skulle jeg det?
- Åbn den.

- Hvem er De overhovedet?
- Detektiv. Åbn den.

Giv mig den.

Jeg tager den.

Følg med.

- Jeg stjal smøger for øjnene af ham.
- Ja, og han var fuld for øjnene af dig.

Hvis jeg skal spise dem alene,
hæver jeg som Gerties gærdej.

Vicky ...

- Jeg sagde, du skulle gå til Irmchen.
- Jeg vil ikke have slanger stukket op.

At få andet stukket op var ikke
et problem. Virkede det i det mindste?

- Tag hen til hende, Vicky.
- Frøken Schön.

Hr. von Trudewind.
Nu skal jeg straks være der.

Hold den. Han har været her tre gange
for at købe en gravkrans til sin kone.

Jeg tvivler på,
at hun er død tre gange.

- Hvad kan jeg gøre for Dem i dag?
- Det sædvanlige.

Liljer? Med hvide roser?

Godaften, smukke dame.

- Chokolade eller vanilje?
- Ikke i dag.

- Er du ikke sulten?
- Jeg er træt.

Jeg tænkte, at vi kunne tage på
Romanisches Café og ud at danse.

- Jeg skal hjem. Beklager. I morgen?
- Ja, i morgen er også fin.

Du bor da i dén retning.

- Fru Taube?
- Hvem har sendt dig?

Elsie Schön.

Har du penge med?

Udmærket. Så kom.

- Hvor meget er du gået over tid?
- Fire uger.

Jeg kan ikke se igennem skørtet, søde.

- Er det første gang?
- Ja.

Det er det ikke for mig,
så bare rolig.

Det kommer til at gøre lidt ondt nu.

Men ikke så ondt,
som hvis jeg lader det blive derinde.

Kender du faderen?

Har han arbejde?

Irmi!

Gå ud. Ud.

Forsvind! Ud! Gå ud! Ud! Ud!

- Hvorfor har du ikke sagt noget?
- Hvad skulle jeg dog have sagt?

"Tillykke, du skal være far"?

- Jeg skulle have passet på.
- Det skulle vi begge to.

Jeg skaffer dig en rigtig læge.
Jeg har mødt en medicinstuderende.

Måske kender hun en.

Jeg vil ikke have,
at du skal være alene om det.

Det vil jeg heller ikke.

Hvad laver du her?

Jeg er bange for
at glemme hendes ansigt.

Men jeg kan høre hendes latter.

Carl har inviteret os til middag
i morgen aften.

- Han ville blive glad, hvis du kom.
- Kommer Helene også?

- Det tror jeg.
- Fint.

Sucki, kom her. Dygtig pige. Kom her.

Ja, se. Dygtig. God pige. Se.

- Alice, du lærer hende at tigge.
- Gør det en forskel med en mere?

Carl har inviteret ud i morgen.
Til middag. På Savoy.

Hvor fint.

- Du skal ikke grine ad ham.
- Det er svært.

- Han reddede os.
- Vi gjorde forretninger.

Nå, du mener de forretninger,
ingen andre ville gøre med dig?

Jeg synes,
at vi skylder ham det.

- To timer, så skal jeg være i Jonass.
- Tag dig sammen, det er bare en middag.

Arthur. Storartet. Fortryllende.

Lizzy, hvor er det dejligt at se dig.

Også Harry. Må jeg præsentere
Arthur Grünberg fra varehuset Jonass.

Lizzy, hans hustru.
Arthur, vi er partnere.

Nå. Sid ned, alle sammen.

- Må jeg tale med dig om lidt?
- Ja, gerne.

Alle gæster herinde er inviteret,
så det er bare os.

Det er da fantastisk. Kom nu, Arthur.

Det sker kun én gang i hele Berlin.

Sådan. Værsgo og spis.

Hvis det fortsætter sådan,
bliver tjenestefolk overflødige.

Men sig det endelig ikke
til jeres frøken Hirsch.

Der kommer han endelig.
Kom, vi tager lige et billede.

- Det er da ikke nødvendigt lige nu.
- Lad nu være.

Så kan du vise dine børnebørn de
skøre ting, der fandtes, da vi var unge.

- Børnene i midten.
- Jeg skal nette mig først.

Nå, den unge dame skal på wc.
Jamen så skynd dig.

- Det skal jeg også.
- Skal den unge herre også pudre næsen?

Så tager vi bare et af os tre.

Ja, smukt. Vent.

- Sådan.
- Mange tak.

Sig ikke,
at du deltager frivilligt igen.

Jeg er her på grund af dig.
Jeg leder efter en læge. Til en abort.

- Jeg tænkte, du måske kendte en.
- Til hvem?

Ja, det kommer heller ikke mig ved,
men det er ulovligt.

Hvilket er dybt uretfærdigt, for når
læger risikerer deres autorisation -

- laver ingen dem, så kvinderne går til
kvaksalvere og risikerer varige mén ...

- Har du en? Eller ej?
- En kvinde.

Men du skal være klar over,
at der også er en risiko hos hende.

Hvad vil det sige?

Betændelse. Feber. Goldhed.

Det burde være lykkedes os
at smyge os uden om fotografiet.

Jeg kan stadig huske,
hvordan jeg tiggede Deres far om et lån.

Til min første forretning.
Ved I, hvad han sagde?

Han sagde: "Carl, så kan jeg lige så
godt smide pengene ud ad vinduet."

Ja, det sagde han. Nej, nej, nej,
gamle Jonass kunne ikke lide mig.

Jeg var jo kun isenkræmmerens søn.

Ingen lufthelt.

Men nu sidder vi
hyggeligt sammen her alle sammen.

Og ingen behøver at bekymre sig
om et eller andet lån.

Det er da skønt!

Og det må vi fejre. Skål på Jonass.

Hav en god dag.

Hr. Grünberg.

Et æble? To pfennig.

Du er unge Gödde, ikke?
Er de vaskede?

- Knægt ...
- Jødesvin!

De har min far på samvittigheden.

Halløj.

Jeg har fundet en.

En kvindelig læge på Kurfürstendamm.

Men det er alligevel farligt.
Det er muligt, at du bagefter ikke ...

- At vi ... at vi ikke kan få børn.
- Harry, jeg kan ikke beholde det.

- Hvad hvis du alligevel kunne?
- Hvad mener du?

Jeg ved ikke ...

Undskyld. Jeg tager med,
hvis du gerne vil have det.

Det burde være nok.

- Ellers andet?
- Nej tak, jeg skal gå lige straks.

Min pause er slut.

Ups.
Hr. von Trudewind var rundhåndet i dag.

- Hvem?
- Min enkemand.

Vil du have?

Hvad er der?

- Hvornår gør du det? Skal jeg gå med?
- I morgen. Eller i overmorgen.

Har du penge?

- Hvad hvis jeg ikke går derhen?
- Hvad?

Hvor mange gravide ekspeditricer
er der i Jonass? De vil ikke have dem.

Nu går det jo først rigtig løs.

SÅDAN SER DINE KUNDER DIG

- Hvad siger du så?
- Du ligner en prinsesse.

- Køber vi den?
- Måske en anden gang.

De kunne betale på afbetaling.

Hvad siger du til, at jeg giver dukken
en anden kjole på og gemmer den der?

Så kan din mor altid
tage den på for dig her.

- Jeg hænger den op for Dem.
- Tak.

Kom, Hannchen.

- Farvel, Hannchen.
- Farvel.

I dag vil jeg opleve noget,
i dag er verden bare enkel

for jeg er tæt på dig som aldrig før.

Alt lægger jeg her foran dig,
alt det skal vi sammen nyde

alt, min kære, du bestemmer her.

Ser du træerne,
drømmene blafrer i vinden

stiger op, som var det agt.

Vi ser på hinanden,
blikke kan mere, end vi tror.

Du spejler det i mig, himlen er her,
her ved porten, og jeg fjols så det ej.

Den står åben, vær stille,
for den vil hviske os noget.

I dag vil jeg opleve noget,
i dag er verden bare enkel

jeg er så tæt på dig som aldrig før.

To Halb und Halb.

... alt, min kære,
nej, jeg tænker på dig

I dag vil vi opleve,
at sådan er vor verden

altid vis-a-vis med dig.

Alt lægger den her foran os,
alt det har vi lov at nyde

alt, min kære. Nu eller aldrig.

- Hvad er der sket?
- Ikke noget. Der er ikke sket noget.

Jeg ... I går spurgte du, hvad der
ville ske, hvis jeg beholdt det.

- Ja?
- Ja, hvad ville der så ske?

Så ville vi få det sammen.

Virkelig? Er du sikker?

Ja.

Franz. Kurt. Günther.

Günther? Vil du kalde vores datter det?
Hvorfor vil du dog det?

Du er sikker i din sag.

Hvor er her skønt.

- Jeg kom her tit som barn.
- Hvad?

Hvordan kommer man her som barn?
Hvor boede du?

Hallo, jeg spurgte dig om noget.
Eller er det meget hemmeligt?

Jeg skal jo fortælle vores datter,
hvor hendes far voksede op.

Du kan fortælle hende,
at han løb på skøjter her som barn.

Og at hendes faster druknede her
for øjnene af ham.

Jeg havde en søster.
Hun døde, da vi var små.

Du er nødt til at vide, hvem hun var.
Og hvem jeg er.

Jeg hedder Harry Grünberg.

Vicky ...

Vicky ... Jeg ville fortælle dig det,
men jeg kunne ...

Vicky, jeg var bange for at miste dig.

Jeg var bange for,
at du ville forlade mig.

- Du er rig. Jeg ville aldrig ...
- Jeg er ikke rig.

Jeg er musiker. Jeg bliver aldrig rig.

Jeg er anderledes. Om et år bliver
jeg myndig, og så kan vi blive gift.

Jeg vil lave det, jeg elsker.
Sammen med den kvinde, jeg elsker.

- Det er din familie.
- Du er min familie. I er det vigtigste.

Vicky, Grünberg er bare et navn.
Ikke andet.

Hvem kommer dog der?
Så tidligt?

Her. Det var derfor, vi var der.
Dét er hans pris.

Jeg skulle have valgt en anden hat.

Han giver os penge, og vi gør ham
salonfæhig. Har du lovet ham det?

Han står der med kagen og kniven.
Det er hele hensigten.

Siger du ikke, at alle bør kunne
hæve sig over deres klassebaggrund?

Ikke på min bekostning.

Det er ikke enhver den lykke forundt
at kunne gifte sig til en formue.

Carl har arbejdet enormt hårdt.

- Tror du, at jeg er lykkelig?
- Hvorfor ikke?

Du er berømt, du har en hustru,
der finansierer alt, en elskerinde ...

Hvad har jeg?

Hvis du mangler noget,
så få det et andet sted.

Gå dog i seng med Goldmann.
Hvis du får noget der, er jeg fri.

Det må gøre så ondt hver dag at mærke,
at du er afhængig af mig.

Jeg tror ...

- Jeg tror, at det er snittet.
- Snittet ...

- Måske har De et telt i min størrelse.
- Lad nu være, fru Benz.

De er smuk. Når kjolens snit er rigtigt,
vil De føle Dem godt tilpas.

Efter 30 års slid har jeg endelig råd
til sådan en, og så ser jeg sådan ud.

Vi får nye varer i næste uge. En hel
ny kollektion. Der er nok noget.

- De er vidunderlig, frøken Vicky.
- Vi finder ud af det.

Har De tid et øjeblik?

Naturligvis. Hvad kan jeg gøre for Dem?

Jeg leder efter en kjole til min kone.

- Jeg henter lige fru Schnabel.
- Hun har ikke tid.

- Hvad har De i tankerne?
- Sort.

- Er der nogen anledning?
- Nej, jeg ... Jo, måske. Jeg ...

Undskyld, det var en dum idé.

Kan De huske, hvad hun havde på
første gang, De dansede med hende?

Det er længe siden.

- De burde begge to være en mulighed.
- Jeg kan ret godt lide den der.

- Skal jeg fremvise den for Dem?
- Vil De?

Overbevist.

Kunne De bringe den hjem til hende?

- Hjem til Dem?
- Ja.

- Ja?
- Hr. Grünberg har sendt mig.

- Hvabehar?
- En pakke til hr. Grünbergs kone.

Nå?

Deres mand har sendt en pakke
med en frøken.

Undskyld mig et øjeblik.

- Hvad har han sendt?
- En kjole, frue.

Åbn den dog.

- Har han selv udvalgt den?
- Ja.

- Må jeg have lov?
- Ja.

Man kan kende en kvindes smag på,
hvordan hun klæder en anden kvinde på.

- Jeg må tilbage.
- De skal have drikkepenge.

Harry, henter du lige min pung til mig?

- Harry.
- Mor.

- Kan du ikke selv gøre det?
- Er du sød at give hende en mark?

Harry.

Vicky.

- Undskyld. Jeg var nødt til det.
- Ja, det ved jeg godt.

- Ændrer det noget imellem os?
- Nej. Jeg må tilbage.

Ses vi i morgen?

Tekster: Helle Hessellund Klausen
Subline