Original subtitles

- Godmorgen. - Hvad kan jeg hjælpe med?

- Hvor meget kan jeg få for det? - Lad os se.

Sådan. Værsågod.

Ikke mere?

Tak. Flot.

De er kvinderne, der vækker Jonass til live.

- Vicky Maler. - Næste, tak.

- Elsie Schöne. - Kun Schön, tak.

Selvfølgelig. Deres navne vil altid blive forbundet med dette varehus.

Uanset hvor mange generationer af ekspeditricer, der kommer efter.

Emmy Labusch.

Iris Scholl. Emma Schmidt. Erika Kempe.

Dette varehus bliver mere for Dem end en arbejdsplads.

Friedel Dudek. Anna Tennenbaum.

Esther Stern. Hildegard Rahn.

De er Jonass' hjerte, dette varehus.

Jonass, huset med de smukke ting -

- skal være Deres hjem. Velkommen.

DRØMMENES HUS

"Jonass skal være deres hjem" ...

Uden trapper fra 1. til 2. sal kan vi slet ikke åbne.

Jeg aner ikke, hvordan jeg skal betale kvinderne. Jeg ... jeg ...

- Bedre? - Ja.

- Ja, bedre. - Må jeg tage en til?

Ja, bedre.

Kom ind.

Nå ja ... Må jeg præsentere min gamle kammerat, Gerd Helbig.

Min bestyrer, Ilsa Schnabel.

Jeg har tilbudt ham stillingen som varehusdetektiv.

Han er god. Kom indenfor.

De kan begynde i morgen tidlig, når ekspeditricerne sætter på plads.

De fleste butikstyve er som bekendt ikke kunder.

Konfekture ... Jamen dog.

Vi gik ind og sagde: "Vi er ekspeditricer i Jonass."

- Fastansatte med månedsløn. - Så er huslejen jo klaret, Vicky.

- Tak, fordi I skifter til nathold. - Tak Gertie. Jeg var imod.

Der kan du se, suresen. Og nu er der kage.

Bare så du ved det: Ingen har noget at gøre i sengen ud over os fire.

Herrebesøg skal gavne husholdningen.

Som Rudi. Hans onkel er kulhandler. Og symaskinen er fra Popo-Adi.

Han hedder egentlig Adolph, men han vil altid gøre det bagfra.

Det passer.

Rene kærlighedsforhold kan kvinder som os ikke tillade os. Forstået?

Det skåler vi på i snaps.

- Hvem er det? - Aner det ikke. Rudi igen?

Nej.

Det er Harry.

Jeg ville kondolere. Med hensyn til Doris.

Vi skulle lige til at skåle for hende. Kom indenfor.

Af med skoene.

- For Doris. - Doris.

Har De en groschen, frue?

Kondolerer, fru Gödde. Det må være hårdt for Dem og Deres søn.

Det er Arthur Grünbergs skyld. Han ruinerede os.

- Tryk venligst det. - Naturligvis.

12 telefonapparater ...

Åh, det gør godt.

Ilsa ... Ilsa ...!

Undskyld, jeg forstyrrer jer midt i arbejdet.

Vil du ikke sidde?

Vejret ...

Mine ar klør forfærdeligt.

Pelsbutikken var mine forældres et og alt.

De håbede, at jeg ville ægte en købmand.

Men da jeg faldt for en mand, der levede for flyvning -

- var det også i orden, fordi de så, at jeg var lykkelig.

Men de havde aldrig troet, at denne mand en dag ville lukke pelsbutikken -

- og åbne et varehus, selv om han ingen forstand har på det.

- Hvad er der, Alice? Hvad vil du? - Vi betaler ikke vores regninger.

Du har tømt boksen. Mine smykker er væk. Sågar min mors øreringe.

De er bare stillet som sikkerhed. Du får dem tilbage.

- Vi taler om det i aften. - Bedrag mig, men ruinér os ikke.

Hvordan har du det?

Jeg er lidt fuld.

Jeg var bange for, at jeg ikke ville se dig igen.

Hvad?

- Jeg er inde. - Ikke i mig.

Det var for sjov.

Så slemt?

Horn ...!

Horn!

Det er en Steyr-Roth 8x19.

Et officersvåben.

- Gå ud ad bagdøren. - Jeg lader høre fra mig.

Hvad kan jeg gøre for Dem, frue?

Carl.

Alice Grünberg.

- Jeg tænkte, du nok kunne hjælpe mig. - Hvad er der sket her?

Den er åbenbart gået i stykker.

Ja ... Ja, jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

En kop kaffe eller ...?

- Og hvem er det? - Sucki.

- En hund. - Ja. En tilløber.

Skal jeg bede om forskud? Helmi smider mig ud, hvis jeg ikke betaler husleje.

"Værsgo, frøken Vicky. Deres forskud er på vej."

"Vil De gerne have det forfra eller bagfra?"

Jeg har jo sagt, du har brug for en kavalér. Ellers klarer du den ikke.

Kavalér? Kald det dog, hvad det er, Elsie. Det er prostitution.

Er det ikke ydmygende at blive betalt for det?

Det ville det være, hvis jeg skulle betale.

Mænd drager ud og invaliderer hinanden og får endda en orden for det.

Og så er det uanstændigt, at kvinder giver dem fornøjelse? Pladder.

Erika, forfra eller bagfra?

Spørg dog Harry, om han vil hjælpe dig. Han går da i seng med dig.

Du har jo ikke spurgt ham.

Skyd!

Fremad!

Op med jer! Skyd!

Det er nogle galninge, der gerne leger krig.

Uddanner I soldater her? I strid med Versaillestraktaten.

- Jeg lejer bare jorden ud. - Og yder dem støtte.

Jeg troede, at du hadede krig.

Men jeg elsker mænd i uniform. Det er vel ikke derfor, du er her?

Jeg skal bruge trapper.

Personligt ville jeg sige: heldige asen.

To frithængende trapper, der kan føre kunderne op på 2. sal.

- Er der ikke nok på 1.? - Jeg mangler penge, Stefan.

Forbandede gamle jøde. I glemmer ingen, der står i gæld til jer.

Trapperne står på banegården, klar til indbygning. De skal bare betales først.

Mor ...! Arthur mangler penge.

Har vi flere?

- Arthur. - Eugenie.

- Hvor meget? - De har ingen penge selv?

- Det sagde de? - Ja.

Du har reddet sønnens liv.

Av! Av! Hør lige ...

- Hvad sagde de virkelig? - De inviterede på dyreryg. I næste uge.

- Og? - Så giver de mig pengene.

Og ...?

De stillede én betingelse.

At jeg trækker i min gamle uniform.

- Den kan du da ikke passe mere. - Hvabehar?

Kom her, du!

Stof herover. Bagest til højre delikatesser.

Søde sager her. Delikatesser. Hatte ovenpå.

- I KaDeWe har de elevatorer. - Ja, og vi har kun trapper til 1. sal.

- De må godt snart komme. - Det må vores løn også.

Og kunderne.

Hovsa.

Alt i orden?

Jeg hedder Vicky.

En velsignet buongiorno, hr. Grünberg. Hvad er nu det for et spektakel?

Her. Se engang.

Du milde, altså.

Godmorgen, de damer og herrer.

Dette er et konservatorium, hr. Grünberg. Ikke en bule.

Men nu, De sidder der ...

Så lægger vi ud med Beethoven.

C-mol.

- Er de til mig? - Nej, jeg skal hen til min bedstemor.

Jeg tænkte, vi måske kunne gå en lille tur.

- Gå en tur? - Eller vil du hellere ...

- Er du træt efter arbejdet? - Det er fint at gå en tur.

Og skal jeg nu fortælle dig om mit liv?

Nej. Det interesserer mig ikke.

- Heldigt. - Nu interesserer det mig alligevel.

For sent.

Stakkels Doris. Elsie siger, hun elskede ham.

En mand med marmorgulve. Fattig og rig går aldrig godt.

Hvor er jeg glad for, du ikke har nogen marmorgulve.

Du har jo din musik.

Hvad er der med den? Jeg troede, du kunne lide den.

Nu må jeg sige dig en ting, Harry. Det med os to ... Det går aldrig godt.

Du lever for musikken, og jeg er fuldstændig tonedøv.

Det tror jeg ikke på.

Jeg er tonedøv.

- Alle kan synge. - Bliv stående. Jeg vil bevise det.

Her.

Hvis jeg måtte ønske noget

ville jeg komme i forlegenhed

for hvad skulle jeg da ønske mig?

At have det skidt eller godt?

Hvis jeg måtte ønske noget

ville jeg gerne være en smule lykkelig

for hvis jeg var for lykkelig

ville jeg savne at være trist.

Dejligt. Dejligt. Dejligt.

Hvad betaler du folk i Jonass? For eksempel en ekspeditrice?

- Dejligt, din arv nu interesserer dig. - Hvor længe skal de knokle hver dag?

Kører det ikke rigtig med musikken?

Skal vi prøve den nye elektriske brødrister?

Jeg kan sige, at en ekspeditrice tjener en brøkdel af dit konservatoriegebyr.

Det omvendte ville være mere retfærdigt.

- Har I fået jeres løn? - Næh. Heller ikke jer?

- Jeg har kun råd til agurker. - Göddes var de bedste, og han er død.

Ja, her står: "Den ansete Heinrich Gödde blev fundet hængt i sin butik."

Enken siger, det var af frygt for det nye Jonass-varehus.

"Grünberg drev min mand i døden."

"Den jødiske storkapitalist Arthur Grünberg efterlader lig i sit kølvand."

"Jonass driver erhvervsdrivende i døden." Hvad er det for en sprøjte?

Han ligger i vores kælder.

Min far er bedemand. Han har nok at se til.

Godaften.

Ja, hvad tror du? Tænk, at du har bemærket det.

- Arthur. - Du husker vel Carl.

- Han glemmer ikke sin største triumf. - Du overvurderer din betydning.

Jeg tænkte nu på Lizzy. Du hapsede hende for næsten af mig, gamle røver.

- Nå, skidt ... Kom. - Hvad vil du?

- Jeg inviterede Carl til te. - Det var mig en fornøjelse, Lizzy.

Men nu må jeg hellere gå. Din gemal er nok træt oven på en hård dag.

Hensynsfuld som altid. Må jeg følge dig ud?

Gør endelig det.

- På snarligt gensyn, Lizzy. - På gensyn.

Har du set Sucki? Den flintrer rundt igen, hvad?

Arthur ... Dig får vi også på benene igen.

Sig, hvad du skal bruge. Jeg yder dig lånet.

Frøken Hirsch.

- Hvad nu? Vi drak bare te. - Gør aldrig sådan noget igen.

Arthur Grünberg. Baronessen og baronen venter mig.

- Baronen og baronessen er bortrejst. - Undskyld? Hvor længe?

Det ved jeg ikke, hr. Grünberg. På ubestemt tid, tror jeg.

Jeg troede, han ikke var som andre jøder.

Det kommer du nok over, mor.

Avisen overdriver sikkert.

- Hele min krop værker, og du vil danse? - Nu handler det ikke om at danse.

Vi er ekspeditricer i Jonass.

Vi skal ikke på tesalon efter 11 timers arbejde.

Din løn slår ikke til. Det gør den aldrig for kvinder.

Men ellers havde vi jo heller ikke brug for dem her.

Og vi ekspederer ikke endnu. Vi sætter på plads, og det giver endnu mindre.

Frøken Schön ...!

- Willy. - Elsie.

Elsie, Elsie, Elsie. Fantastisk.

Ikke sandt? Den er fra dig.

Er den det?

Må jeg invitere Dem og Deres veninde til at sidde ved mit bord?

Jeg er meget sulten.

Og bestiller altid for meget.

Tak.

Jeg kan ikke.

Gå.

- Hvad har vi så mere? En tærte. - Lækkert.

En lille tærte.

- Det giver 20 pfennig pr. lig. - Tak. Jeg mangler til huslejen.

Far kan simpelthen ikke følge med.

Værsgo.

Der er mange, hvad?

Vores berømthed.

Det er Gödde fra avisen.

Vicky.

Og hvis du skal knække dig.

- Emmi, kom lige. - Hvad?

"Kære Vroni. Jeg vil ikke stå i vejen for din lykke. Jeg håber -

- Werner er god ved dig og vores dreng. Din Heinrich."

Så var det jo slet ikke Arthur Grünbergs skyld.

Godnat.

Godnat ...

- Lizzy! - Kom nu.

Værsgo. Lizzy. Arthur.

Hvorfor lumre indendørs i det dejlige vejr?

Så har Lizzy også noget at se på, mens vi taler forretninger, ikke?

Jeg henter et glas til dig.

Vær så artig.

Banken ville selvsagt også yde mig lånet.

- Det vigtige er betingelserne. - Hos mig får du pengene uden videre.

- Med dags varsel. - Og til gengæld?

Ti procent.

Lizzy.

Hvad siger De til at sove den ud på personaletoilettet?

Lyder det godt?

Øjeblik.

Hvad er Deres navn?

- Gerd. - Gerd?

Gerd, De sladrer ikke om mig, vel?

Det juks skal være væk i morgen. Forstået?

- Så er der sild. - Vicky laver hjemmearbejde her.

Fordi Helmi ikke tager imod naturalier mere.

- Elsie, var Helmut der? - Nej.

Helmuts kone tager seks uger på kurophold i Gastein.

Helmut er usædvanlig generøs. Desværre er jeg ikke hans type.

- Jeg skal nok få til huslejen. - Det vil jeg gerne se.

- Har du det hele? - Ja.

Er du sikker med hensyn til huslejen?

Ja da.

Alt vel? Du ser bleg ud.

Kom.

Efter Dem.

Banke, banke på. Hvem ser jeg der?

Årh hvad, Helmut. Det er Helmut.

Frøken Vicky. Mig en fornøjelse.

Nå, mine damer. Fra nu af er det mig, der giver.

Se så lige her engang.

En, to, tre.

Helmut, Helmut, Helmut ...!

En gang til.

Og en gang til.

Den. Og den går til ...

... dig.

Tak.

Frøken Vicky, jeg ...

Frøken Vicky, jeg ville spørge om ... Frøken Vicky.

Her er jo livsfarligt. Jeg ville høre, om De ville spise aftensmad med mig.

Jeg har travlt frem til Jonass' åbning.

- Derefter, måske ... - Ja, derefter. De lyver charmerende.

Jeg frygter bare, at Deres Jonass aldrig åbner.

En ven af mig, en fabrikant, henter sine varer igen.

Grünberg er fallit. Han har ingen penge.

Jeg vil prøve lykken igen. Kom.

Vent et øjeblik. Jeg er straks tilbage.

- Helmut, jeg vil have den rosa bamse. - Må vi lige have lov?

Jeg vil have bamsen.

De sagde, det var vores hjem.

- Ja. - Er Jonass mit hjem, hr. Grünberg?

Jeg må vide det. Jeg forsøger at holde mig oven vande.

Jeg forsøger at være et anstændigt menneske. Og det er ikke helt ligetil.

Den eneste grund til, at jeg ikke har givet op, er Deres varehus.

Åbner De Jonass?

Ja, det gør jeg.

Det lover jeg Dem.

De ser ud til at være kendt her. Hvor finder jeg bordtelefonerne?

Det har man af ikke at betale sine regninger.

Tag alt med, folkens.

Hvad kan han stille op med de ti procent?

Tag imod Goldmanns tilbud.

Tak, fordi De kom.

Tag bare for Dem. Det hele er til Dem.

Den her cheddar bør De prøve. Det siges, den smager som sperm.

Kan De lide sperm?

Undskyld.

Jeg vil gerne gå nu.

Hvad? Nej nej, ikke endnu.

Jeg be'r Dem. Ikke endnu.

Jeg har gjort mig så megen umage.

Bliv lidt endnu.

Jeg be'r Dem.

Jeg ved, der engang vil ske et mirakel

og en duft af kærlighed undslipper ruinerne.

Jeg ved, der engang vil ske et mirakel

og det, der skete, bliver usket igen.

Berlin, min skat, ved du, hvad der sker?

Hvilket beat i dine gyder gennemtrænger hjerterne

Berlin, Berlin, din kærlighed gør ondt

i dag går du med hjem, i morgen siger du nej igen.

Max, tager du lige over?

- Er der sket noget? - Jonass åbner.

Tekster: Jesper Dannow Subline