All language subtitles for House of Promises.S02E06

Frøken Mahler ...

De er altså ugift.

Og har en datter født uden for
ægteskab. Født 29. maj 1929.

Ja. Hanni.

I fødselsattesten står der:
"Ukendt fader".

Hvem er denne ukendte far? Vi ville
gerne afkræve ham underholdsbidrag.

Det ville jeg også gerne, tro mig.

Men jeg var ikke helt ædru.

De siger altså, at De ikke ved,
hvem der er far til Deres barn?

Navn, adresse, særlige kendetegn?

Overvej det i ro og mag.

Jeg tror, at han var blond.

Jeg har en svaghed
for blonde fyre med blå øjne.

Her står, at De arbejder for en jøde.

Kunne det tænkes,
at De har en svaghed for jøder?

DRØMMENES HUS

Hr. Traub, er der sket noget?

De skulle modtage brevet her med posten,
men jeg skylder Dem en forklaring.

Den nye regering holder konstant
øje med os, hr. Grünberg.

Ja, det kan jeg tænke mig.

Og hvor vil De hen med det?

Pantebrevet til Deres filial
udløber om få uger.

Vi vil ikke kunne forlænge det.
De skylder os knap en kvart million.

- Men det er ...
- Jeg er ked af det, hr. Grünberg.

- Er der noget, jeg kan ...
- De kan intet stille op.

Det kan jeg desværre heller ikke.

Jeg er bange for,
at det er slut med Jonass.

Familien Tietz har forladt landet
for længst.

Hvis jeg var Dem,
ville jeg gøre præcis det samme.

Rejs.

Begynd på en frisk et andet sted.

Det gør mig ondt.

De vil bore i spørgsmålet om faderskab,
indtil det er afklaret.

Bare lad dem prøve.
Ingen ved, at Harry er faderen.

Hvad hvis de finder ham?

Ja, så går jeg op på kontoret og siger:
"Hov, jeg er far til ungen der."

"Det er mit ansvar."

Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?

Ingenting. Det er derfor, jeg er her.
Og jeg rejser ingen steder.

Du kunne være sammen med Bill i England.

- Jeg kan jo ikke et ord engelsk.
- Sandt nok.

De sagde,
at jeg ikke skulle være bekymret.

At De ikke ville afskedige nogen.

Jeg beklager, frøken Vicky.
Må jeg have lov at forklare Dem det?

Noget må jo ændre sig her i landet.
Vi havde ingen mad, intet arbejde...

- Nu har mine kolleger intet at spise.
- Jøderne bragte os i den situation.

Mine kolleger har aldrig gjort nogen her
noget. De gav mig Deres ord, hr. Helbig.

- Er han også en?
- Ja da, det kan man da høre.

Undskyld?
Hvad er der med ham Grünberg?

- Han er jøde.
- Og hvad så?

Han laver jo god musik.
Hvad han tror på er da ligegyldigt.

Så enkelt er det ikke længere,
unge mand.

- Var det ikke ham? Grünberg?
- Tror du?

Bare lad dem fjerne mine plader,
jeg bliver ved med at lave musik.

- Jeg finder mig ikke i det.
- Ikke vække hende, Harry.

Hende fra socialforvaltningen tror ikke
på mig. Hun helmer ikke, så hvad gør vi?

Du sagde, at Helbig kender
ham lokalgruppelederen.

Ja, og hvad så?

Vil Helbig ikke gerne ud med dig?

Det gør jeg ikke.
Jeg går ikke ud med ham.

- Det kan jeg ikke efter det, han ...
- Hvad skal vi ellers gøre?

Gør det for Hanni.

Der er ikke mere, vi kan stille op.

Vi kan ikke indfri lånet.

Jonass er ikke vores ejendom længere,
men bankens.

Det samme gælder filialen.

- Og ...?
- Huset og vores private formue ...

Det tager de også.

Traub synes,
at vi bør rejse som familien Tietz.

Den understreger den smalle talje
og de lange ben. Som skabt til Dem.

Den er godt nok smuk.

- Det er også den allersidste.
- Så var jeg heldig. Jeg tager den.

Jeg ... jeg er ked af,
at jeg brød mit ord.

Må jeg have lov til
at gøre det godt igen?

Men det er Deres yndlingsfrakke,
fru Grünberg.

- Vi må sælge alt.
- Ja.

Det nytter ikke, frøken Hirsch.

Hvorfor rejser I ikke?

Til for eksempel New York.

- Jeg har kontakter, så I er ikke alene.
- Det har vi også allerede overvejet.

Og?

New York?
Måske kunne vi starte på en frisk der.

Alt her er bankens ejendom, Arthur.
Vi har ikke engang råd til overfarten.

Alt ... alt vel?

- Jeg håber, at De kunne lide filmen.
- Ja, jeg har bare haft en rædsom uge.

- Hvad er der dog sket?
- Jeg måtte op på socialforvaltningen.

- For at oplyse, hvem Hannis far er.
- Og?

Sagsbehandleren insinuerede,
at hendes far var jøde.

- Er han da det?
- Selvfølgelig ikke. Hvad tror De selv?

Hvad kan jeg gøre, Gerd?

- Hvordan gik det?
- Han lovede at tale med forvaltningen.

Der kan du se.

Tak.

Hvis de stopper med at bore i det,
kan jeg måske se Hanni igen.

Far, far!
Hvor har du været i al den tid, far?

Min skat.

- Frøken Hirsch, kan vi sætte os lidt?
- Ja.

Pelsene og smykkerne ...

Folk sælger alt nu,
men man får ingenting for det.

Ikke engang for minken?

Ja ...

Jeg kan ikke betale Dem længere,
frøken Hirsch.

Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have
stillet op uden Dem i alle de år.

Jeg skylder Dem meget.

Jeg bliver alligevel.

Godt stød.

"Billard er kunsten at tænke frem."

Ikke mit citat, men en nobelprisvinders.
Desværre en jøde.

- Hvem taler jeg om?
- Jeg kan ikke huske jøders navne.

Et nummer ville da faktisk også
være nok til dem, ikke?

Hvad med Dem, hr. Helbig?
Ved De det?

- Jeg tror, at det var Albert Einstein.
- De er god til at huske jødiske navne.

Gid jeg havde set Grünbergs ansigt,
da han fik brevet.

Kom, Helbig. Lad os se, hvor dygtig
De er til at tænke frem. Værsgo.

- Skal vi måske være dus? Heinrich.
- Gerd.

Jeg tænkte, at vi kunne smide Grünberg
ud fra Jonass sammen.

Han har jo intet at gøre der,
nu da banken har opsagt lånet.

Glimrende, så siger vi det.
Værsgo.

Sådan, Gerd.

- Nazisterne kommer!
- Gertie!

Max.

Skynd jer.

En, to, tre, fire.

Fire øl.

Nødder smukt til skue,
anbragt med dygtighed

men de er ej fra træer, nej,
materialet det er blødt

Elfriede, min pige,
hun er så gudeskøn ...

Hvad er der i vejen?

Jeg ...

Jeg ... jeg må advare Dem.

Mod hvad?

Brunner. Han siger ...

De ... Jeg skal afskedige Dem.

Jeg er ked af det.

Efter alt, hvad De har gjort for mig.

Jeg kan ...

Gerd.

Tak, fordi du fortæller mig det.

Det sætter jeg pris på.

Jeg har hørt, at her spiller en jøde.

Han er ikke jøde.

Øllen her vil du ikke have mere, vel?

Elsie!

Elsie!

Elsie?

Elsie!

De tog hende med. De må hjælpe mig.

SA-mændene slæbte af med Elsie.
Hvad har de gjort ved hende?

Hvad har de gjort ved hende?

Jeg skal nok tage mig af det.
De skal ikke være bekymret.

Ja. Det skal nok gå.

Kom, Lizzy. Jeg skal vise dig noget.

Det er der endnu.

Jeg var så lille dengang,
men jeg vidste præcis, hvad jeg ville.

- Det har ikke ændret sig.
- Carl ...

Har du tænkt over det med Italien?

Jeg kan ikke.

- Jeg er ked af det.
- Det er jeg også, lille Lizzy.

Det er jeg også.

Farvel, Carl.

Lev vel, Lizzy.

Lige straks er jeg hos dig, Lenchen.

Heil Hitler!

- Hr. Grünberg.
- Mine herrer.

De ejer ikke Jonass længere,
hr. Grünberg.

Det er bankens nu, så jeg skal bede Dem
forlade varehuset øjeblikkeligt.

Lad os gå.

Da vi ... da vi åbnede varehuset her ...

... lovede jeg Dem,
at det skulle blive Deres hjem.

Det løfte kan jeg
ikke længere holde i dag.

Vi vil gerne takke Dem.

For Deres utrættelige indsats.

For Deres engagement.

Og for Deres hjertelighed.

De har gjort Jonass til det,
som det er i dag.

Vi står i dyb gæld til Dem.

Tak.

Mange tak.

Kom, stil jer op.

Elsie?

- Gertie.
- Jeg troede ...

Jeg er så bekymret for hende.

Elsie?

"Indbydelse. Taget på Jonass, onsdag.
Festlig påklædning udbedes."

- Nyhedsoverblikket.
- Harry.

Som reaktion på boykotten
af jødiske virksomheder -

- sælger mange jødiske medborgere
deres forretninger og forlader riget.

- Er du sulten?
- Ja.

- Den er ikke fra Harry?
- Nej, det er for farligt.

Vi vil jo ikke engang have,
at han ser Hanni.

Det stinker af frieri, det ved du godt.

- Hvem kunne fri ud over Harry?
- Hvem hun nu ellers flirter med.

Helbig.

- Er du sikker?
- Ja, hvem skal det dog ellers være?

Han ville helt sikkert adoptere Hanni.
Så kan der ikke ske hende noget.

Ja, men at leve helt dit liv med en,
du ikke elsker ...? Ikke tale om.

Kærlighed og ægteskab er to forskellige
ting. Jeg ville helt sikkert gøre det.

Må jeg bede om en dans?

Jeg havde overvejet
at slæbe et klaver herop.

Det blev nu alligevel kun en plade.

Vicky.

Jeg elsker dig.

Og jeg elsker vores datter.

Men jeg udgør en for stor fare
for hende her.

Vi vil aldrig kunne være en familie.

Mine forældre forlader Tyskland.

De rejser til Amerika,
og de vil have mig med.

Men jeg sagde, at jeg først skulle
spørge en, om hun ville med.

Om hun vil ledsage mig.

Vicky, skal Hanni, du og jeg
rejse til Amerika sammen?

Men jeg kan ikke rejse, så længe jeg
ikke ved, hvad der er sket med Elsie.

Der går et fly til London i overmorgen.
Derfra sejler der et skib til Amerika.

Der vil være nok pladser til os.
Og til Elsie.

Hvad hvis hun ikke
er kommet hjem til den tid?

Helbig lovede det. Så er hun det.

Jeg ville bare fortælle Dem,
at Deres veninde kommer hjem.

- Hvornår?
- Tidligt i overmorgen.

Jeg lovede det jo.

Tak.

Jeg er Dem så taknemmelig.

Gerd, jeg ved godt,
at De havde ønsket Dem noget andet.

Jeg er ked af,
at jeg ikke kan give Dem det.

Held og lykke, frøken Vicky.

- Ilsa.
- Arthur.

Jeg har hørt, hvad der er sket.

- Og så?
- Helbig har brug for hjælp.

Han har bedt mig om
at overtage ledelsen.

Tillykke.

Det var derfor, jeg ville tale med dig,
for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Du kunne køre forretningerne videre
i vores ånd.

Når hele det her mareridt er ovre,
overtager du ledelsen igen.

Hvad siger du til det?

Undskyld, De har besøg.

- Besøg? Jeg hørte slet ikke dørklokken.
- Det skulle De heller ikke.

- Mor og far ...
- Harry.

Jeg sagde jo, at jeg først tog med,
hvis en helt særlig person kom med.

- Hvornår kommer tante Elsie?
- Lige straks. Bare rolig.

Og så kører vi ud i lufthavnen.
Der venter far.

- Og farfar og...
- Farmor.

Hun skal nok komme. Bare rolig.

Ligner flyet det her?

- Tante Elsie er kommet!
- Jeg kommer lige straks igen.

Elsie?

Elsie?

Hvad har de gjort ved dig?

Kan du høre mig, Elsie? Hører du mig?

Jeg har dig. Jeg er hos dig.

- Velkommen ombord, sir.
- Tak.

Nyd flyveturen.

- Kom.
- Harry ...

Flyv uden mig.

Harry!

Jeg går ikke fra dig.
Jeg har dig. Jeg har dig.

Jeg går ikke fra dig.

- Mor.
- Min skat.

- Vicky ... Vicky!
- Far!

Elsie ...

Tekster: Helle Hessellund Klausen
Subline