All language subtitles for Kursk.2018.DKSubs.1080p.BluRay.x264-UNiTAiL

Og Misja Averin
sætter ny verdensrekord!

Mor! Mor!

Jeg klarede 57 sekunder.
– Flot.

Sengetid.
– Ikke i seng.

Klokken er mange. Misja.

Misja!

Det er ikke sjovt. Kom så her.
– Ikke i seng.

Mikhail, tag ham.

Ikke i seng. Ikke i seng.

Nej!

Kom her. Sofaen.

Sofa, sofa, sofa.

Nej!

Okay. Jeg gider ikke mere.

Giv mor et godnatkys.
Hun er træt.

Gå så i seng!
– Nej!

Har han ikke ringet?
– Nej.

Den skiderik.
– Tja. Der er jo kun gået en dag.

Ja, men alligevel.
– Han skulle have ringet nu, ikke?

Hej.

Godmorgen.

Jeg har ikke flere.
– Tak, Sergej. Det bliver han glad for.

Langsomt.

Sådan.
– Torpedo på plads.

Beklager, mine herrer.
Vi har intet modtaget fra Moskva.

Hvad skal vi så leve af?

Vidste jeg det,
ville jeg også leve af det.

Du stikker jo snart til søs
og får en bonus.

Som ikke bliver betalt.

Pavel!
Vi skal af sted. Kom op.

Sergej gav os 800.
– Hun har føjet mere til.

Hun har føjet mere til.

Hun sagde alt på listen,
ellers ville hun slå mig ihjel.

Yderligere fire kasser vodka,
fem ekstra kasser øl –

– 18 ruller crepe, balloner, champagne.

Hold da kæft.
Så aflys det.

Eller gift dig med mig i stedet.
– Hvem har vores penge?

Hvem har pengene?
– Anton.

Der er ikke nok. Langtfra.

Det skal nok gå. Oleg.

Jeg vil godt giftes med dig.
– Klap i.

Jeg bliver den perfekte kone.
– Klap i, Oleg.

Giv mig listen.

Vi skal have det her.

Her er pengene.
Der mangler lidt, men...

Glem det.
– Du får resten om en uge, senest to.

Kontant ved levering.
– Det er min bedste vens bryllup.

Jeg tror, vi er færdige her.
– Er du sikker?

Stensikker.
– Det er for meget.

Mikhail.
– Nej, Mikhail.

Kan du se det her?

Hvad med det?

Et ubådsur.

Er der andet, du skal bruge?
Sko, jakker?

Undertøj?

Hold da op. Det er fint.
– Rigtig lækkert.

Det ser godt ud.
– Det bliver hun glad for.

Det hjælper lidt.
– Må vi få noget vodka?

Det er mit ur, vi drikker.

Skal vi spise nu eller vente lidt?

Hvad er der sket med dit ur?
– Det er en lang historie.

Vi er alle lidt nøgne.
– Hvad er der sket med dem?

Vi har solgt urene.
– Hvorfor?

På grund af den her og den her
og den her –

– det hele!

Mener I det?
– Vi har købt det.

Tak.
– Det var så lidt.

Hvad sker der?
– Græder du?

Se! Han græder.

Han græder.
– Nej.

Hvad laver du?
Hold op med at græde.

Lad os få noget i skrutten.
– Ja, lad os spise. Oleg!

Hold op.
Ellers begynder jeg også bare at græde.

Oleg, styr dig. Hygger du dig?
– Bare til min kone. En til.

Jeg ved ikke, om det er stedets goldhed,
der fører os tættere sammen –

– men der er ingen tvivl om,
at vi er forenet.

Og i aften er Pavel og Daria forenet.

Og som Pavels bedste ven...

Hvem er det nu, der græder?
– Klap i.

Mig? Hvad har jeg sagt?

Lad mig som Pavels bedste ven
udbringe en skål –

– for Pavel og Daria
og det halve dusin børn –

– de får, som skal tage sig af mig,
deres onkel Anton, på mine gamle dage.

Skål!

Jeg vil gerne udbringe en skål
for Daria.

Som min skønne Tanja kan bevidne –

– er livet som flådekone ikke let.

Livet her i Nordflåden
er endnu sværere.

Forestil jer så at blive Pavels kone
oven i købet.

Forestil jer den pine.

Men vi klarer os.

Og når det ser allersortest ud –

– hvad gør vi så?

En sejlers bånd, en sejlers bånd

sammen står vi hånd i hånd.

En sejlers bånd, en sejlers bånd

sammen står vi hånd i hånd.

Og tænk og tænk
og tænk og tænk

nu skal vi ha' endnu en skænk.

En sejlers bånd, en sejlers bånd

sammen står vi hånd i hånd.

2, 3, 4, 5, 6...

... 18, 19, 20!

Rejs ham op.

Jeg kan godt...

Ti års lykke til jer.
– Det var tyve, ikke ti.

Kom med.
– Hvad?

Hvad laver du?

Vil du ind ved siden af?

Stop.

Kan du mærke ham?

Ja.

Sov godt, min elskede.

Sov godt, min evighed.

Godmorgen!

Godmorgen.

Godmorgen.

Klar til at tage på fisketur?
– Ja.

Hvad kommer der i fjernsynet?
– Nogle rigtig skrappe sager.

Vent.
– Langsomt.

Jeg har den.
– Vi klarede det.

Er de startet op?
– Nej.

Aleksej, hvad så?

Du må se at komme i form igen.
– Klap i.

Aleksej, hvordan går det?
– Fint.

Vi var lige der. I Moskva.

Se!

Lad musikken køre!

Fedt!

Pavel!
Er du stadig gift? Efter 24 timer?

Så langt, så godt.
– Vær glad for, hun er så tolerant.

Er det så "den fede dame"?
– Ja. Den sveder.

Er den vred?

130 grader.
Inden for sikkerhedsmarginen.

Ikke vred, men irriteret.

Reaktorer på tre fjerdedele kraft.
Temperatur og tryk normalt.

Bagbords og styrbords
turbinegeneratorer kører.

Hovedmotorer klar.

Fremdriftsbesætning klar.
Afgangs– og havnestationstjek?

Fuldført og klarmeldt til manøvre.
– Holde øje med hydrauliksystemet agter.

Instrumenttjek?
– Udført og korrekt.

Kursk sejler.
– Skynd dig.

Vent på mig!

De sejler!

Ikke for længe.

Først op på bakken.

Han er på vej.
– Vær forsigtig.

Admiralen på broen!
– Fortsæt.

Kaffe.

Send fregatterne op
og udsend nord 16,5.

Javel.

Behøver jeg gøre alting selv?
– Nej, hr. admiral.

Et storslået syn, ikke sandt?

For tyve år siden,
til denne type øvelse –

– havde vi tre gange så mange skibe.

Nu ligger halvdelen af dem
og ruster op i tørdokken.

To tredjedele af vores ubåde
er ved at blive skrottet.

Kan De huske Kutuzov?
Min første kommando.

Den har fået skrottet sine missiler –

– og leverer kød og grøntsager
til vores base i Poljarny.

Hvis amerikanerne angriber,
kan Kutuzov affyre kål mod dem.

Men dog imponerende. Mere end nok til
at sende et budskab til vores fjender.

Nu skal vi bare finde ud af,
hvem vores fjender er.

Kommandør Russell.

Viceflagofficer, ubåde.

Tak.

Hvad med den russiske flådeøvelse?
– 57 overfladeskibe og tre ubåde.

En Oscar II, Kursk,
forlod Vidjajevo 0720.

Sonisk?
– Tavs og usynlig.

Oscar–klassen.

Rusland har gudskelov ikke råd til
at bygge flere af den slags.

Vi kunne i det mindste høre typhoonerne,
så vi ikke ramlede ind i dem.

Utroligt, at russerne holdt
en af dem hvert eneste år.

Godmorgen.

Er admiral Grudzinskij på stedet?
– Til søs, har kommandoen.

De kender ham da, ikke?
– Jeg har truffet ham.

Vi fiskede...

... og drak.
Alt for meget i mit tilfælde.

Nå, admiral Grudzinskij.

Hvad har du så i kikkerten?

Dybdestyrer, kom til 28 meter.

Styr kurs 085.
Når den er trimmet, så øg til 20 knob.

28 meter, 085 og 20 knob.

Våben?
– 24 SS–16–missiler.

21 L–55–torpedoer
og en HP træningstorpedo.

Den fede dame? Status?
– Stabil.

Jeg hader de HP'er.
De er billige og farlige.

135.

Jeg har ikke noget ur.

Det bliver godt
at komme af med den.

Alle ret!

Stå rør!

Øvelsen består af tre faser.

Affyring af prøvemissil,
affyring af prøvetorpedo –

– og retur til basen uopdaget.
Reaktorstatus?

Begge reaktorer fungerer.
– Bevæbning?

Vores prøvetorpedo er stabil –

– men har en let øget kernetemperatur.

Mulig brintoveriltelæk.
– Noteret.

Vi skiller os af med den, så snart vi
har bemyndigelse til affyring.

Ellers noget?
Træd af.

Rør frit.

Gør klar til ladning.

Temperaturøgning.
142 og stigende.

Vigtig meddelelse til kommandorum.
Jeg skal tale med kaptajnen.

Her er kaptajnen.

Vores testtorpedo er vred.
142 grader og stigende.

148.

148.

Anmoder om tilladelse til at affyre
før bemyndiget vindue.

Er vi stadig under afbrydelsestærsklen?
– Ja, hr. kaptajn.

Vi er syv minutter
fra vores affyringsvindue.

Og vi er ikke i position.
Anmodning afslået.

Javel.

Efter bogen.

152.

Bed en bøn.
– Jeg er ikke religiøs...

Luk rummet.
Luk alle luger.

Alle døre lukket.
– Luk forreste skot.

Luk vandtætte døre.
Alle ventiler lukket.

Kommandorum, her er rum 7.

Rum 7 kalder kommandorum.

Hvorfor svarer de ikke?
– Fordi de er døde.

Hvorfor dykker vi ikke ud?
– Stille!

Kommandorum, her er rum 7.

Kommandorum, her er rum 7.

Der er brand i torpedorummet.

Detoneringstemperatur?

Jeg tror, sprænghovederne eksploderer
ved 180 grader.

Hvor meget?
– 180 grader.

Den sprænger skalaen.

Hvad gør vi?
– Som vi har trænet. Luk rum...

Agterud! Til rum 9.

Pavel og Anton er ude foran.

Gå til rum 9.

Lad ham ligge.
Gå til rum 9.

Af sted!

Anton!

Rum 5, her er rum 7.

Rum 5.

Rum 5, rum 7 her.

Mikhail, de er døde.
– Rum 5, her er rum 7.

Lad os nu komme væk.

Her er 5. Mikhail?
– Anton, vi er i rum 7.

Hvad er jeres status?

Reaktoren nedsmelter.
Nødkølingen fungerer ikke.

Kom ud derfra.
– Nej, ellers ender det som i Tjernobyl.

Vi er nødt til at aktivere kølingen.
– Hvad med vandstanden?

Den stiger... hurtigt.

Mikhail?

Sig til Vera, at jeg elsker hende.
Farvel.

Farvel.

Af sted!

Hen til rum 9.

Er her nogen?

Løb!

Peter?

Kom nu!

Af sted.

Leo, kom nu.

Du rører mig ikke!

Vågn op!

Hjælp mig.

Kom så! Af sted!

Ved vi, hvad der er sket?
– Ikke med sikkerhed.

Hvorfor er vi så i live?
– Fordi vi er i agterenden.

Eksplosionerne indtraf for,
så skotterne beskyttede os her agter.

Hvad gør vi?

Lad os bruge lugen
og komme væk i en helvedes fart.

Vi tager vand ind.
– Nej, én ting ad gangen.

Vi stabiliserer rummet,
gør status over aktiverne –

– og så vurderer vi
vores flugtmuligheder.

Er det forstået?
– Javel!

Udmærket.

Maxim og Niko, I lukker rummet ned,
og så blæser I hovedrørene.

Og så tjekker I alt fra for til agter.
– Javel.

Boris, du tager dig af pumpen.
Og Sasja? Hvor er du?

Hent hammeren.
De skal vide, vi er i live.

Fire gentagne slag
hver hele time.

Fire slag.

5, 4, 3, 2, 1.

Giv mig en forstørrelse af Barentshavet
nordøst for Murmansk.

Og lad mig se skibsaktiviteten nu.

Og giv mig et bedre satellitbillede
end det der.

Ja, zoom ind på det. Hvad er det?
– Hvad har vi?

De russiske fregatter sejler i gitre.
Resten af flåden sejler i korte cirkler.

Seismisk aktivitet?

En lille, en stor.
3,9 på Richterskalaen.

Klokken 1128 med to minutters mellemrum.

Du almægtige.

De har mistet en ubåd.

Giv mig Norsars seismiske målinger
for Barentshavet.

David, bed amerikanerne sende
satellitfotos af Vidjajevo –

– og de andre sekundære havne
i Murmansk.

Bruce, ring hovedkvarteret
for den russiske Nordflåde op.

Hvem?
– Admiral Grudzinskij.

Skal jeg cleare det
med NATO–hovedkvarteret?

Så havde jeg bedt dig om det.
– Javel.

Admiral på broen.
– Fortsæt.

Rapport?
– To akustiske hændelser.

Hvor store?
– Uvist. Vores instrumenter satte ud.

Giv mig position og båd.

Kursk?
– Klargør Dronov.

Forstået?

Hvad er det, vi kan høre?

En eksplosion, så endnu en –

– som egentlig er flere eksplosioner,
der indtraf næsten samtidigt.

Granit–missiler?
– Det er nok snarere torpedoer.

Noget nyt fra Nordflåden?
– Ikke endnu. De har ikke svaret.

Overlevende?

Der var to eksplosioner, meget store.

Amerikanske satellitdata viser, at
russernes redningsfartøj ligger stille.

Mor.

Gode eller dårlige?

De er små, men de er gode.

Læg dem i kurven.

De er meget små.

Babychampignoner.

Vi kan komme dem i suppen.

Kom.

Vandet stiger hurtigt.

Det står halvanden meter højt.

Vi prøver at ordne det.
– Ræk mig skruenøglen.

Flere klude.
– Kom med klude.

Giv ham klude.
– Fart på!

Hent klamperne.

Niko, kom nu.
– Jeg har klamperne.

Boris, hvordan går det med pumpen?

Vi skal bruge pumpen nu.
– Jeg er i gang.

Vi kobler den til reservebatterierne.

Så er den tændt.
Tag mælken. Se, om den suger.

Giv mig mælken.
– Tjek, om den suger.

Det bremser det,
men det stopper det ikke.

Boris, sørg for, at pumpen kører.
Der trænger stadig vand ind.

Niko, find nogle tæpper,
så vi kan holde varmen.

Javel.

Klargør også iltgeneratoren.

Lad være med at aktivere den, før jeg
har gennemgået proceduren med dig.

Leo?

Hvad er der i vejen?

Du skal nok klare den.
– Jeg er ikke bange.

Hør på mig.

Forestil dig, at du der deroppe,
og dine venner er fanget hernede.

Du ville gøre alt for at redde dem.

Intet ville være uoverkommeligt.
– Intet.

Alt det, vi ville gøre for dem –

– vil de også gøre for os.

Ja.
– Tror du på det?

Okay?
– Javel.

Nogen lyd?

Den... virker ikke.

Vi får det ordnet.
Vi er lige ved at være der.

Du almægtige.

Det er værre.

Meget værre end ventet.

Det kan ingen have overlevet.

Det er Kursk. Der er sket noget.

Hvad?
– Undskyld.

Ilina.

Hej, mor.

Anastasija, hvad har du hørt?
– De har mistet kontakten med dem.

Hvornår? Hvor længe er det siden?
– Det ved jeg ikke.

Jeg har hørt, der er brand om bord.
– Hvem har sagt det?

Dasja.
– Danils søster siger, at alt er vel.

Er de spærret inde?
– Hvem ved?

Hvad gør vi?

Find Vadim. Jeg kontakter
hovedkvarteret. Vi mødes hos Vera.

Bare rolig. Vi skal nok finde ud af,
hvad der er sket.

Er der sket noget med Kursk?
– Det kender jeg ikke noget til.

Har De hørt noget?
Kan De fortælle mig det?

Jeg ved ikke noget. Selvom jeg gjorde,
måtte jeg ikke fortælle det. Beklager.

Kaptajn Timosjenko!

Kaptajn!
– Ja.

Vi har hørt,
at der er sket noget med Kursk.

Jeg er bare blevet kaldt til møde her,
så De må have mig undskyldt.

Gud forbyde, at flåden skulle
fortælle os, hvad der sker.

Det er noget fis.
– Hvad skal vi gøre?

Vi lader flåden gøre deres arbejde.

Altså, de vil jo gøre alt
for at få dem hjem.

Men vi må vide, hvad der foregår.

For 30 år siden, da Anton var
meget yngre, end Misja er nu –

– arbejdede Antons far på Kijev.

Der udbrød brand på ubåden,
og den lå på havets bund i tre uger.

Jeg anede intet.

Flåden beskyttede mig,
mens man reddede Vadim.

Deres kammerater gør deres pligt.

Jeres pligt er at vente og håbe.

Ja.

Kaffe?

Jeg fik ikke sagt farvel til Anton,
da han tog af sted.

Jeg var vred, fordi...

Han havde lovet at reparere
den knuste rude ved køkkenvasken...

Jeg fik ikke engang kysset ham farvel.

Måske var det
vores sidste øjeblik sammen.

Og jeg snerrede ad ham.

Han vidste, du elskede ham.

"Vidste"?
– Ved.

Du må være stærk.

Vi må være stærke.

Vi har ikke noget valg.

Hr. kaptajn!

Misja, sæt dig derhen.

Jeg hedder Tanya Averin.
– Jeg kender godt Mikhail.

Det her er vores eneste
redningsfartøj, ikke?

Hvis de var i live,
ville De være på vej derud nu.

Det gør mig ondt.

Det gør mig virkelig ondt.

Jeg har den.

Ingen ilt.

Hovedilten er væk.

Vi må starte iltgeneratoren.

Oleg.

Vi skal bruge patronerne
til at antænde generatoren.

Oleg.
– Jeg ved det godt.

Satans.
– Hvad er der galt?

Vi har ingen patroner.
– Hvad?

Er du sikker?
– Vi har ledt overalt.

Der må være nogen et sted.

Der er patroner i rum 8
i den nedre sektion.

Jeg gav dem selv til Timur.

Rum 8 står under vand.

Vi kan ikke komme derned.

Fandens også. Boris.

Boris, få pumpen i gang.

Jeg hjælper dig.

Klar.

Nødstrøm.

Flådekommando, sluk motorer.
– Lydtest bekræftet.

Vi skal være sikre på, vi kan høre.

Sluk motorerne. Forstået.

15 sekunder.

5.

4.

3.

2.
Så er klokken hel.

Er De sikker på, at der er lyd?

Ja. Vi kan høre støj
fra havet og strømninger.

Intet.

Mikhail!

Klokken er hel.
Vi missede det.

Hvad?
– Vi missede det. Vi skal jo banke.

Undskyld. Jeg solgte mit ur.

Ja!

Kontakt Rudnitskij nu!

Tanja Averin?
Jeg hedder Kulkin.

Man har hørt bankelyde fra Kursk.

Tak.

Marina!

Daria!

Hvad er der?
– De har hørt bankelyde.

Er du sikker?
– Ja. De er i live.

De har hørt bankelyde.

Redningsfartøjet er på vej derud.
– Tanja, er du sikker?

Ja.
De er i live!

Vis mig billeder fra Vidjajevo og hold
øje med området nordøst for Murmansk.

Kursk er forlist.

Et skib forlod Vidjajevo for to timer
siden med en redningsubåd på dæk.

Der er overlevende.
– Hvilken redningsubåd?

Russerne havde tre redningsubåde.
Mir blev solgt til et amerikansk firma –

– der bruger den til at fragte
rige turister ned for at se Titanic –

– for 25.000 per snude. A–32 ligger
i Sortehavet med stabilisatorproblemer.

Så er der kun Priz. En rustbunke,
jeg aldrig ville sætte mine ben på.

Har russerne bedt om vores hjælp?

Jeg har ringet flere gange til
admiral Grudzinskij i Nordflåden.

Ingen svar, men han er ikke dum.
– Kursk rummer mange hemmeligheder.

Kryptografi, fremdrift, våbensystemer.
Det får vi ikke lov til at nærme os.

Vi får se. Klargør LR5 til flytransport.
Og giv mig en liste –

– over dykkerrigge og mætningsdykkere
fra Nordsøen til Finlands kyst.

Vent her.

Hej.

Nej.
– Hvorfor ikke?

Nej, siger jeg jo.

I skal vide, at jeg vil gøre alt for at
dele al tilgængelig information med jer.

Når det er sagt, må I forstå,
at der af sikkerhedshensyn –

– vil være visse oplysninger,
som vi ikke kan videregive.

Den russiske flåde,
og navnlig Nordflåden –

– har en lang og stolt tradition med at
forsvare vores land og tapre søfolk...

Hr. kaptajn?

Undskyld, jeg afbryder.
Men vi har hørt –

– at der kommer bankelyde
inde fra Kursk.

Er det sandt?

Det kan jeg ikke udtale mig om.

Jeg kan kun sige,
at den russiske flåde –

– navnlig Nordflåden...

Han må ikke sige noget.

Undskyld, hr. kaptajn, men vi er
altså kommet for at få oplysninger.

Kan De ikke sige noget?

Om bankelydene?
– Ved De noget om deres tilstand?

Hvor meget luft de har?
– Hvad gør man for at redde dem?

Sig det! Hvor lang tid har de?
– Giv os et eller andet.

Jeg beklager.
Jeg beklager oprigtigt.

Jeg beklager,
men jeg kan ikke sige mere.

Fortæl det så!
Hvornår kommer de hjem?

Kom nu!

Det var forkert af jer.

De vil have, at I stoler på dem.

Hvad hvis jeg ikke gør?
– Det burde du!

Undskyld.

Misja?

Er far død?

Det ved jeg ikke.

Du tror, han er død.

Jeg håber, han er uskadt.

Det gør jeg også.

Niko.

Niko.

Vågn op.

Kan du høre mig?
Du er nødt til at holde dig vågen.

Jeg må ned gennem lugen i dørken.
– Det går ikke.

Det skal det.
Vi har brug for ilt.

Du klarer den ikke.

Leo! Hvilket skab lagde han dem i?
– Jeg gik, før han lagde dem væk.

Du ved det ikke?
– Den nedre sektion.

Det kommer til at tage tid at finde dem.
Nogen må tage med.

Sasja! Sasja!

Hjælp mig med at hente iltpatronerne.

Leo, skynd dig.

Det er en vanvittig plan.
Der er alt for langt.

Kom med din arm.

Jeg hjælper ham.

Få ham op af vandet!
Skaf nogle tæpper.

Hjælp mig!

Kom!

Mikhail, se på mig.

Få ham op.
– Kom så.

Hold ud, Sasja!

Kom nu.

Sasja.
– Du er okay.

Se på mig.
– Hvor er patronerne?

To æsker med ti patroner i hver.

En i brug, 19 tilbage.

Hvor helvede blev I af?

Fortæl mig lige det.

Jeg glemte mine badebukser dernede.
Henter I dem lige?

Pas på!

Forsigtig.

Fem mand på bagbordsside.

Strømmen er lige over én knob.

Batteriniveau 85%.

Afbryd ved 25%.

Leo. Kom i gang.
– Javel.

Forsigtig.
– Jeg ved det godt.

Forsigtig med den her.
– Jeg ved det godt.

Hør på mig.
Har du trænet i det her?

I teorien.
Men jeg havde den korte tørn.

Det har du altså ikke.

Ingen vand på den her.
Hører du? Ingen vand.

Ved kontakt med vand eksploderer den.
Forstår du det?

Stor brand.
Og hvad sker der så?

Ingen ilt.
– Præcis. Og det skulle nødig ske.

Hold altid i den her ende.

Tag patronen.

Sæt den i.

Tryk den ned og lås den fast.

Vi kommer ind lige bag reaktorerne.

Så lader vi strømmen skubbe os bagud
mod agternødlugen.

Hvad er det?

De er her!

Det er dem.

Stille!

Lad os lytte.

Og vente.

Den vil ikke.
– Vi er i position.

Den slutter ikke tæt.
– Hvorfor ikke? Batterier på 25%.

23...

Jeg bliver, til det lykkes.
– Hvis vi dør, dør de.

Vi lader op og vender tilbage.

Blæser ballasttanke.
– Blæser ballasttanke om 3, 2, 1...

Fuld kraft frem.

Hårdt bagbord.
– Jeg kan ikke holde den.

Pas på!

De ramte roret.

De går op.
– Nej!

De går op.
– Dumme svin!

Kom tilbage.

Kom tilbage!

Kom tilbage!

Stille!

Stille!

Hør efter.

De gør et nyt forsøg.
Stol på mig.

Hvad hvis de stadig ikke
kan koble sig på?

Vi svømmer op til overfladen.

De er lige oven over os.
– Du har set redningsskibet, ikke?

Vi må tage af sted nu!
– Redningsskibet har intet trykkammer.

Du dør af dykkersyge,
og det ved du godt.

Hvis du gør det, dør du.

Vi venter.

Vi kan ikke vente.
Vi har ventet længe nok.

Til helvede med at vente.

Hvad skete der?

Hvorfor kunne I ikke koble jer på?
– Det ved jeg ikke.

Den her skal udskiftes årligt.
Guderne må vide, hvor gammel den er.

Halen er beskadiget.
– Så reparér den.

Udskift batterierne
og lad os prøve igen. Hurtigt.

Vi har kun ét sæt.
Det tager 12 timer at oplade dem.

Ingen ekstra batterier?

Vi fik besked på at sælge dem
sammen med Mir.

De er nede ved Titanic.

Altså...

En lille isbjørn går hen til sin mor
og siger: "Jeg er en isbjørn, ikke?"

Og hun svarer: "Jo, selvfølgelig."

Den lille isbjørn siger: "Okay, tak."

Næste dag spørger den lille isbjørn
igen sin mor:

"Jeg skal lige forstå det."

"Du er en isbjørn, ikke?
Hun svarer: "Jo, selvfølgelig."

Så siger den lille isbjørn:
"Far er også en isbjørn, ikke?"

Og hun svarer: "Jo, selvfølgelig."

Så siger den lille isbjørn:

"Fint. Jeg skulle bare lige høre."

Næste dag går den lille isbjørn igen
hen til sin mor og siger:

"Jeg skal bare være helt sikker."

"Du er en isbjørn, ikke?"
Og moderen svarer: "Jo."

"Og far er en isbjørn, ikke?"
Og hun svarer: "Jo."

"Så er jeg jo også en isbjørn, ikke?"
Og hun svarer: "Jo."

Så siger den lille isbjørn:

"Hvordan kan det så være, jeg..."
– ... skidefryser!

Undskyld, Oleg.
– Hvordan kan det være, jeg skidefryser?

Det er sgu koldt.

Hvorfor tager det så lang tid?

Og kraven?

Vi håber, at olien trænger ind,
når vi opvarmer den –

– og blødgør den nok til,
at den slutter tæt.

Ikke ligefrem betryggende.

Fortsæt.

Batterierne er næsten opladet!

Leo. Bank.

Hvad siger jeg til Moskva?
– Jeg siger det selv.

Det er admiral Grudzinskij
fra Nordflåden.

Jeg skal tale
med kommandør David Russell.

Den britiske flåde.
– Jeg stiller Dem igennem.

Andrej.

David, der er gået alt for lang tid.
– Bestemt.

Hvad kan jeg gøre for dig?
– Du har set Priz.

Og Mikhail Rudnitskij?

Den er ikke bygget til Barentshavet,
men til at fragte tømmer.

Hvor mange overlevende?
– Det er uvist.

Måske 20–25.

Hvor slemt er det?

Rummene bag reaktorerne virker intakte.
Men alt andet er væk.

Er der nogen chance for,
dine overordnede vil lukke os ind?

Først efter tilstrækkeligt
mange forsøg –

– på at udrette det umulige
med det utilstrækkelige.

Forstået.

Sig til, hvis jeg kan gøre noget.
– Der er en ting.

Vi tilbyder derfor straks
at sende LR5 –

– vores mest avancerede redningsubåd, og
alt andet, russerne måtte have brug for.

Da russerne tilsyneladende ikke
kan nå ned til de overlevende –

– strømmer tilbuddene om hjælp ind
fra alle hold.

Storbritannien, Frankrig, Norge og USA –

– tilbyder både teknisk hjælp
og redningsubåde.

Vi tilbyder derfor straks
at sende LR5 –

– vores mest avancerede redningsubåd, og
alt andet, russerne måtte have brug for.

Det kan udvikle sig
til et enestående samarbejde –

– der for en stund fortrænger al
koldkrigssnak. Men helt uforklarligt –

– er der endnu ikke noget klart svar
fra hverken Kreml –

– eller admiralerne i Nordflåden.

Vi mener, at hændelsen skyldes
en kollision med et udenlandsk fartøj.

Da ubåde er så lydløse, som de er,
er det en konstant fare –

– der naturligvis er blevet forværret
af NATOs aggressivitet.

Hvad med tilbuddene om hjælp?
Tager De imod dem?

Det kan jeg ikke sige på stående fod.

Se efter. Boris, tjek batterierne.
– Javel.

Batterierne er døde.
Så er pumpen stoppet.

Så stiger vandet snart.
Hvad skal vi gøre?

Tag det med ro. Fald ned.
Spar på kræfterne og ilten.

Hold jer vågne.

Maxim, hvad laver du?
– Vi er nødt til at komme væk.

Det skulle vi have gjort for længst.

Maxim, kom ned derfra.

Maxim!

Hvad laver du?
– Kom ned!

Kom så ned!

Jeg vil leve.
– Hold så op!

Hold så op!

Kom så ned.

Maxim, vi drukner. Kom nu!

Derfor mener jeg, at vi skal tage imod
briternes og nordmændenes tilbud.

Der er kun overlevende i agtersektionen.

Vi kan begrænse udenlandske dykkere
og redningsubåde til det område.

Ja. De mænd kendte risikoen,
men gjorde deres koner også det?

De har Deres ordrer.
Ingen udenlandsk indblanding.

Udmærket.
Det er forstået.

Marina!

Lad os gå derned.
– Hvor er Vera?

Hun møder os der. Marina?

Jeg kommer nu.
– Skynd dig.

Mine damer og herrer,
Admiral Petrenko.

Jeg ved,
det er en vanskelig tid for Dem.

Både jeg og præsidenten
forsikrer Dem for –

– at vi gør alt,
hvad der står i vor magt –

– for at redde de mænd,
der stadig er på Kursk.

Jeg vil nu nævne de skibe,
der er i området.

Flagskibet Peter Den store –

– redningsskibet Mikhail Rudnitskij...

Hr. admiral.

Hvad er besætningens status?

Kommunikerer De med dem?
– Og hvem er i live?

Ja, hvem er i live?

Er de kvæstede?

Og hvad med hjælp udefra?
Har De taget imod den?

Hvis jeg må fortsætte,
skal jeg nok orientere Dem.

Vi overvejer tilbuddene om assistance.
Men vi ved følgende:

Kursk er intakt og ligger på havbunden.

Den ligger i en vanskelig position –

– på 500 meters dybde –

– hvor sigtbarheden er næsten lig nul.

I en meget stejl vinkel.
– Hvad?

Barentshavet er slet ikke så dybt,
og sigtbarheden er klar som glas.

Vores redningsmandskab...
– Barentshavet er ikke så dybt.

Og sigtbarheden er slet ikke,
som De siger.

Er De ekspert i undervandsredning?
– Nej.

Så overlad det til dem, der er.
– Jeg er ikke ekspert.

Men jeg er heller ikke dum.
Det er ingen af os.

Ingen af os.

De bør ikke lyve.

De lyver for os.
– Hvor vover De?

Det spørger jeg også Dem om.
Vi har børn her.

Vi har mænd.

Deres mænd og sønner er søfolk
i den russiske flåde.

De har hver især aflagt ed på
at forsvare deres land med deres liv.

Redningsfolkene på stedet
gør deres yderste.

De er veludrustede
med den seneste teknologi –

– der kan måle sig med eller sågar
overgår det, udlandet har at tilbyde.

Det er noget sludder, og det ved alle.

Sæt Dem og hør efter.

Vrede og disrespekt tjener intet formål.
– Sæt dig ned.

Min mand gjorde tjeneste i Nordflåden.

Vi opfostrede vores søn til at være
i flåden. Til hvad nytte?

For at dø? Til ingen verdens nytte?
– Fald ned. Ellers bliver De bortvist.

Fortæl så, om de stadig er i live,
eller hvor længe det varer, før de dør.

Fald til ro.
Ellers bliver De fjernet.

Hun har jo ret!
– Fald ned.

De bliver fjernet.
– Der er ikke tid til det her.

De ønsker, at vores mænd dør –

– til ingen verdens nytte.

Til helvede med Dem!
Må De brænde op i Helvede!

Dem og Deres admiraler.
Og Deres bureaukrater!

Gå ad helvede til!
Det er der, vi er nu.

Og vores familier og børn.
Vi vil bare have retfærdighed.

Hvad gjorde De ved hende?

Lad hende være.

Skam Dem!

David?

Jeg vil gerne tage imod dit tilbud
om assistance.

Hvad har ændret sig?
– Det ved jeg ikke. Mig?

Jeg får fat i dykkere fra en af de
norske borerigge på Åsgard–feltet.

De kan støde til i Trondheim. Derfra
er der 11 timer til ulykkesstedet.

Det er kommandør David Russel.
Han leder opgaven.

Mig en fornøjelse.
Jeg værdsætter Deres indsats.

Før I går ind i kammeret,
skal I skrive under på –

– at I vil dykke
uden redningsbåd med trykkammer –

– og at I ikke holder Stolt Corporation
ansvarlige for skader eller dødsfald –

– som følge af radioaktiv stråling
eller våben.

Ingen admiral Petrenko?
– Han har sendt mig.

De har altså overtaget min kommando?
– Ja. Over redningsoperationen.

Og senere, overdragelse
af kommandoen over Nordflåden.

Her er kommandør David Russel fra den
britiske flåde om bord på Seaway Eagle.

Vi er her på admiral Grudzinskijs
anmodning.

Anmoder om tilladelse til
at nærme os ulykkesstedet.

Hold nuværende kurs
og afvent yderligere instrukser.

Stands maskinerne.

Mikhail.

Hvad er der?
– Jeg skal bruge en pen.

Jeg har en pen.

Hvad er der? Sig det.

Hvor gammel var du,
da din far døde?

Jeg var tre år.
Det ved du jo godt.

Hvad kan...
Hvad kan du huske om ham?

Vær ærlig.

Intet.

Intet...

Misja...

... kommer kun til at få
et svagt minde om mig.

Babyen...

... får slet ikke noget.

Nej, det passer ikke.

Jeg kan mærke min far.

Jeg ved, min mor elskede ham,
og at han elskede mig.

På en eller anden måde
har han altid været en del af mig.

Det er jeg nødt til at fortælle ham.

Tak.

Det er Graham Mann,
leder af dykkerteamet.

Admiral Einar Skorgen,
NATO–kommandør Nordnorge.

Takket være ham er dette muligt.

Her er en liste over ting,
vi må tage os af.

Såsom Deres undersøgelser
og fotografier af ulykkesstedet.

Vi skal også bruge oplysninger
om lugen.

Hver ting til sin tid.

Hr. admiral, tiden er netop afgørende.

Javist.

Vi må sende vores fjernstyrede ubåd ned
for at måle stråling, undersøge stedet.

Der må foreligge en misforståelse
med hensyn til dette møde.

De russiske redningsfartøjer
er på stedet og fungerer upåklageligt.

I morgen beslutter vi, om De og
Deres mænd kan deltage i operationen.

Hvorfor fanden
er vi så taget helt herud?

Hr. admiral,
vi har dykkerne og udstyret –

– til at få mændene op
på ganske få timer.

Deres tilstand er uvis.
Jeg beder Dem tage imod vores hjælp.

Hvis der er overlevende,
kan vi få dem op meget hurtigt.

Jeg mener, vi har udtrykt os klart.

Når vi træder sammen igen, og
Deres hjælp er påkrævet, får De besked.

Vi ser frem til at høre fra Dem.

Hvorfor forhaler de det?
– De beskytter deres hemmeligheder.

Og prøver at undgå national ydmygelse.

Er det ikke ydmygende at miste Kursk?
– Ikke hvis de kan give os skylden.

En kollision, eller at vi intet gør?
– Måske begge dele.

Hvad så? Venter vi?

Vi venter.
– Og mændene på bunden?

De venter også.

Jeg kan ikke holde den.
– Den glipper. Lad os prøve igen.

Vender om.

Kommer tilbage. Markerer.

Batteriniveau 25%.
– Vi bliver.

Batteriniveau 12%.

Batteriniveau 9%.
– Pres den ned!

8%.

Hold den!

Hold den i ro!

Du bevæger den.
– 7%. Vi er nødt til at afbryde.

Afbryd!

Blæser ballasttanke.
Stiger op.

Stiger op.
– Kan I høre bankelyde?

Nej. Ingen bankelyde.

Send briterne ind ved daggry.

Sir! Vi skal af sted i morgen tidlig.

Sørg for, at dykkerne
er forberedt og klar.

Min ven.
Du må ikke forlade mig.

Bliv hos mig.

Hvad helvede er det her?
I guder.

Jeg ved ikke med jer –

– men jeg er ikke parat til at dø.

Godmorgen, Kursk.
– Godmorgen.

Der er morgenmad om lidt.

Leo, hjælp mig.

Vågn op, folkens.

Vis mig, hvad I har, og lad os stable
et lækkert morgenbord på benene.

Kom nu, Sasja.

Hvad har du?
– Tun.

Lækkert. Fisk.

Har du kød?
– Boller?

Pizzakiks?

Kiks?

Hvad har I?

Sasja.
– Det er aldrig godt nok.

Sikket tilfælde.
– En tun.

Kan I tænke på mad nu?

Det smager godt.

Omsider gør flåden noget rigtigt.

Niko. Hvor er den?

Nej. Gå væk.
– Hvor er den?

Rigtig morgenmad!

Jeg har mere.

Må jeg få en slurk?

Man får varmen.

Det er rigtig godt.

Maxim, se der.

Der er det hele.

Vil vi overhovedet op?
– Nej!

Ikke endnu.
Vi er ikke færdige her.

Skal jeg fortælle den om isbjørnen igen?
– Ja.

Denne gang klapper du i, Boris.

Den lille isbjørn går hen til sin mor
og siger:

Nej, tag en slurk i stedet.

Leo, ikke for at give dig skylden,
din lille lort...

Leo, pas på!

Vågn op!

Væk ham!

Hvor lang tid har vi igen?
– Et par minutter.

Det har været en ære...

... at tjene med hver og en af jer.

En sejlers bånd, en sejlers bånd

sammen står vi hånd i hånd.

En sejlers bånd, en sejlers bånd

sammen står vi hånd i hånd.

Og tænk og tænk
og tænk og tænk

nu skal vi ha' endnu en skænk.

En sejlers bånd, en sejlers bånd

sammen står vi hånd i hånd.

Hr. kommandør!

Vi er klar.

Af sted.
Sørg for at tjekke ilten.

Er dykkerne klar?
– Forberedt til 106 meter.

Lad os komme af sted.

Vi må sikre os,
at slusekammeret ikke er oversvømmet.

Modtaget.

Vi må åbne for trykventilerne og se,
om der er noget sug.

Slusekammeret er oversvømmet.

Ingen overlevende.

Min Mikhail sagde, at dem,
der står til søs, forandres for altid.

Han sagde, at det er derfor,
de er anderledes end os andre.

Havet knytter dem sammen.

Derfor redder søfolk hinanden.

Selv i krigstid.

Jeg ved ikke, om vi er i krig.

Mændene på Kursk kan ikke sige,
hvad de mener.

Men før min mand døde,
skrev han et brev til mig.

Til vores søn.

Og til vores ufødte barn.

"Ingen lever for evigt."

"Men jeg ønskede mere."

"Jeg ønskede at give dig mere."

"Flere børn."

"Elsk vores søn og den lille –

– for os begge to."

"Fortæl dem om og om igen –

– at jeg elsker dem,
som jeg har elsket dig."

"Find en anden mand at elske –

– men elsk også mig."

"Thi skønt jeg blot er
et øjeblik for dig –

– er du min evighed."

Misja Averin!

Flot klaret... det i kirken.

Jeg har noget til dig.

Det var din fars.

Tak.

Tak.

Mor?

Mændene på Kursk
efterlod sig 71 børn.

Oversat af Kai–Asle Sønstabø
Dansk Video Tekst