Original subtitles

NETFLIX PRÆSENTERER

Newport Beach alarmcentral.

Jeg skal bruge en ambulance. Nogen er blevet stukket ned.

-Det er en pige. -Kan du se blod?

Ja.

Jeg følte, jeg havde forårsaget det.

Det er det sidste, jeg ville ønske skulle ske.

Jeg er en journalist fra LA Times.

Jeg skrev serien Beskidte John og podcasten.

Det er et spørgsmål om liv eller død i de her historier.

Jeg mødte John på nettet.

Han fik mig til at føle mig dejlig. Det var den bedste følelse.

I hans profil stod der, han var en single læge.

Den perfekte mand.

John var meget tiltrækkende og charmerende.

Mange kvinder blev terroriseret. John Meehan overfaldte adskillige.

Han gik fra offer til offer,

tog, hvad han kunne, og fandt en ny.

Jeg vidste, han forsøgte at skade min mor.

Jeg hadede John.

Han knækkede mig.

Jeg var en god person.

Hej, mor.

Han vender sig imod en og ødelægger ens liv.

John er det farligste og mest udspekulerede individ,

jeg har retsforfuldt.

Vi anholdte ham, og i hans rygsæk

fandt vi en revolver og hundredevis af patroner.

Jeg vidste, John kunne slå ihjel.

Det, vi har lært af dette, er,

at monstre ikke altid ligner monstre.

DIRTY JOHN DEN BESKIDTE SANDHED

I 2014 var jeg single,

nød mit liv...

DEBRA NEWELL

var succesrig,

masser at tage mig til,

og havde familie, venner og arbejde.

Jeg er indendørsarkitekt.

Det har jeg været i 35 år.

Jeg elsker mit arbejde,

men jeg følte, at jeg manglede noget.

Og det var kærlighed.

En partner.

Jeg indså, jeg ønskede at blive elsket.

Jo ældre man bliver, desto færre mænd er tilgængelige,

som er raske og succesrige.

Jeg mødte John på nettet.

En ting, jeg kan huske om Johns profil, er,

at alt det, jeg ønskede mig i en mand,

stod i hans profil.

Jeg ønskede en mand, der gik i kirke,

en mand, der holder af sin familie,

succesrig og intelligent.

Jeg kiggede på hans profil og tænkte, John var et godt parti.

Han var læge,

og han så ægte ud.

Debra Newell vidste dog ikke,

at John Meehan havde begået overgreb mange gange.

CHRISTOPHER GOFFARD LA TIMES JOURNALIST

Han gik fra offer til offer,

tog det, han kunne, og fandt en ny.

Han terroriserede dem.

ANMODNING OM POLITITILHOLD FOR VOLD I HJEMMET

Jeg har aldrig haft held i kærlighed.

TERRA NEWELL DEBRAS DATTER

Jeg er beskyttende over for min mor.

Dem, hun var gift med før, udnyttede hende totalt.

Det endte dårligt mellem Debra Newell hendes ekskæreste.

Hun følte sig sårbar,

og John virkede som den perfekte mand.

Monstre ligner ikke altid monstre.

Han lignede en læge fra en tv-serie,

så hvis man skal lade, som om man er en læge,

hjælper det, hvis man ligner en skuespiller fra Greys hvide verden.

Det var en af årsagerne til, han var så farlig.

På vores første date talte John om alle sine successer

og hans familie.

En meget charmerende og intelligent mand.

Han spurgte meget ind til mit liv.

Det var næsten for utroligt.

Jeg tænkte, at jeg var ret vild med ham.

Vi endte med at tage hjem til mig.

Han gik direkte ind og lagde sig på min seng.

Jeg kiggede på ham og sagde: "Næ nej."

"Nu skal du gå."

Jeg fortalte ham, at jeg ikke var sådan.

Han var meget vedholdende.

Han blev ved med at bede mig om at lade ham blive.

Jeg var meget skuffet.

Næste dag ringede John og bad mig tilgive ham.

Så jeg tilgav ham.

"Lad os slå en streg over det."

"Lad os tage på endnu en date."

De første par uger var fantastiske.

Han gjorde alt rigtigt.

Han holdt mig hele tiden i hånden,

og nogle gange gik vi og snakkede i timevis.

Han fortalte mig, jeg var smuk, og at jeg var hans sjæleven.

Jeg nød at blive flirtet med.

Det var lidt som en hvirvelvind,

hvor han trak mig ind, og jeg kunne ikke gå væk igen.

Jeg var så overbevist om, at John var den ægte vare.

Den måde, han behandlede mig på og kiggede mig ind i øjnene,

og den måde, han lyttede på.

Min mor virkede meget glad,

men jeg ville have, at hun var på vagt,

og det hele skete så hurtigt.

Min søster var mistænksom, længe før jeg var.

Da jeg rapporterede om historien,

henvendte jeg mig til Debras datter Jacquelyn,

der tøvede med at tale med mig.

Hun var meget forsigtig.

JACQUELYN NEWELL ANMODEDE OM AT HOLDE HENDES IDENTITET HEMMELIG.

Da jeg mødte John Meehan...

JACQUELYN NEWELL DEBRAS DATTER

havde hans kittel huller.

Jeg synes, han virkede falsk.

Jeg havde bare en dårlig fornemmelse med ham.

Mine børn var vist meget beskyttende over for mig,

fordi jeg ser det gode i alle.

Vi er en meget tæt familie.

Så vi passer alle på hinanden.

John og jeg begyndte at gå ud sammen i begyndelsen af oktober,

og i slutningen af november var han mere eller mindre flyttet ind.

Jeg havde fundet et perfekt hjem i Balboa,

og tænkte, det ville være en god begyndelse.

Jeg var forelsket i John,

og ville gerne lære ham at kende.

Han talte aldrig om sin familie.

Det var meget underligt.

1964 50 ÅR TIDLIGERE

John voksede op i San Jose-området,

og det meste af det, jeg kender til den periode i hans liv,

fortalte hans søstre mig.

John havde en far, der flirtede med gangsterlivsstilen og dens principper.

Han lærte John at tænke,

at hvis nogen forråder dig, så giver du igen tofold.

Hvis de trodser dig, brækker man deres ben.

John fortalte mig, hele hans familie var død,

så bortset fra hans børn, var han helt alene.

John Meehan løj konstant om sin familie.

Han havde to søstre, der boede i Californien,

og han vendte sig voldsomt imod dem

ligesom han altid vendte sig mod alle.

Han var god til sport. Han spillede basketball i gymnasiet.

Han var flot og charmerende

og lærte tidligt at manipulere andre.

Det lod til at være hans smutvej gennem livet.

JOHN MEEHAN

Jeg var John Meehans bedste ven

fra 1974...

JOE LOEFFLER JOHNS BEDSTE VEN

til 1985.

John var meget fligtig og kløgtig,

han havde altid sine bøger i hånden

og sin basketball.

John inviterede mig aldrig hjem til ham.

Han altid aldrig særlig meget om sin familie.

Hans far og mor gennemgik en slem skilsmisse, da John var i gymnasiet.

Skilsmissen havde en voldsom effekt på familien,

og jeg tror altid, John Meehan skød skylden på sin mor

for familiens kollaps.

Det var begyndelsen af hans rejse til den mørke side.

John kom hen til mig og sagde,

at vi kunne tjene mange penge, hvis vi var gigoloer.

Vi skulle have sex med ældre kvinder,

så tjente vi et par hundrede dollar hver gang.

Dengang var det mange penge.

John prøvede altid på at tjene hurtige penge.

Ud over de andre kvinder, han så, havde han en fast kæreste.

Jeg mødte John Meehan, da jeg var 20 år og arbejdede i en bank...

ANGELA CONSTANT EKSKÆRESTE

i Los Gatos, Californien.

John sagde, han studerede på Stanford og arbejdede med kirurgisk teknologi.

John var meget flot og charmerende.

Jeg tror, John vidste, jeg var ung, naiv og lidt godtroende.

Han sagde, han ikke ville adskilt,

at han ikke ville være adskilt.

Jeg følte mig meget smigret af Johns opmærksomhed.

Jeg blev helt forelsket.

Da jeg boede sammen med John, gik han altid i en lægeuniform,

hele tiden døgnet rundt.

Han prøvede at komme ind på medicinstudiet, der var meget dyrt.

Han begyndte at sælge stoffer.

Kokain.

Han begyndte at sælge store mængder.

Når vi var ude, bippede hans personsøger, så smuttede vi.

Hvis vi var i biografen og den bippede, skulle vi af sted.

Han begyndte at føle sig stor.

Han begyndte at blære sig med, hvordan han blandede kokainen,

og det var halvt den kvalitet fra den han fik det.

Han så sedlerne. Det handlede om penge.

Hele natten lang kom folk forbi.

Klokken tre, fire, fem om natten.

Jeg så, hvordan John ændrede sig.

En dag ringede John.

"Tror du, du kan skaffe mine partnere noget kokain?"

Det var 3 kg.

Og jeg var bare dum, jeg var ikke den store pusher ligesom ham.

Så jeg sagde bare, at jeg kendte nogen.

Jeg tog hen og ordnede det.

Den nat kom der noget coke.

Vi festede og var unge og dumme.

Og døren... pludselig var der hul i den.

"Det er politiet, ned på gulvet."

Jeg var skræmt fra vid og sans.

De trak pudebetræk hen over vores hoveder

og førte dem til forskellige steder,

så ingen vidste, hvem der var stikkeren.

Jeg vidste det godt.

Jeg vidste, det var John.

KL. 19:00 3. MARTS, 1983

John og jeg organiserede en coke-handel,

og det var 3 kg.

Kokainen blev leveret,

og der kom et hul i døren.

Personerne i restauranten var alle ATF-agenter.

Det var nok den største narkotikaanholdelse i Santa Clara.

Jeg vidste, hvem der var stikkeren.

Jeg vidste, det var John.

Efter den dag

blev jeg ved med at spørge John, hvorfor han gjorde det. Vi var venner.

"Jeg var nødt til det."

"Jeg blev anholdt med 15 g coke, så jeg kunne ikke studere medicin."

"Man må ikke have begået forbrydelser."

"Jeg var nødt til det."

Så jeg skulle i fængsel.

CALIFORNIENS STAT MOD DEN ANKLAGEDE: JOSEPH

Han fik mig anholdt for selv at slippe.

Bare for at redde sig selv.

Jeg hadede ham.

John Meehan havde en måde at slippe for problemer på.

Han kom tit i problemer

og fandt en måde, at snige sig ud af dem på.

Han krydsede linjen fra trussel til handling.

Han var vist rastløs på en måde, som...

psykopater er det.

Vi var taget i biografen, så bippede hans personsøger,

og... vi måtte gå.

Han satte mig af derhjemme og kyssede mig godnat,

sagde han ikke havde lyst,

at han ville tilbringe resten af aftenen med mig,

men var nødt til at arbejde.

Så så jeg ham aldrig igen.

Jeg undrede mig over, om jeg havde gjort noget galt.

Om jeg ikke var hans type.

Jeg skød skylden på mig selv.

Hvad havde jeg gjort?

Jeg tror, John så mig som et offer,

fordi han vidste, jeg var meget usikker

og havde dårlig selvtillid.

John øvede sig på mig.

Han afprøvede sin... rutine på mig.

Han knuste mit hjerte.

Nogen kaldte ham en fusker...

LAURA RICHARDS ADFÆRDSANALYTIKER

men John var mere end det.

Han var et rovdyr.

Han dannede ikke rigtige forhold eller bånd til andre mennesker.

Han brugte folk.

Han havde mange af de rigtige træk for en psykopat.

Tidligt i 80'erne, da John var blevet anholdt for at sælge stoffer,

tog han til Arizona, hvor han gik på universitetet.

Da han dimitterede, tog han til Dayton, Ohio og læste jura.

Det var der, John Meehan mødte Tonia Bales.

1988 4 ÅR SENERE

Jeg arbejdede som sygeplejerske i en operationsstue.

TONIA BALES JOHNS FØRSTE KONE

Jeg var ude med nogle kolleger.

Jeg skulle på toilettet, men blev stoppet af John,

og vi faldt i snak.

Hans personlighed var rar, udadvendt og han smilede meget.

Han virkede interesseret og stillede mange spørgsmål.

Han fik ikke mit telefonnummer den aften, men han vidste, hvor jeg arbejdede henne,

så han ringede til operationsstuen næste aften

og fik kaldt mig hen.

Jeg var nok naiv. Han sagde alle de rigtige ting.

"Du er rigtig køn. Jeg vil gerne lære dig at kende,

har du lyst til at gå ud sammen?"

Jeg blev smigret.

Jeg tror, jeg forelskede mig i John, fordi han viste mig opmærksomhed,

og hans interesse for mig, og hvor dejligt det føltes.

Efter vi havde været sammen et år, trak han mig ind til sig

og sagde, han ville tilbringe resten af sit liv med mig,

og så gav han mig en smuk diamantring.

Det var fantastisk, og jeg sagde ja.

Brylluppet var et typisk katolsk Midwest-bryllup.

Der var ikke så mange gæster,

delvist fordi John ikke havde inviteret sin familie.

Han sagde, hans familie ville have gjort ham forlegen,

at hans far var alkoholiker, og hans forældre var skilt,

og at de ikke ville enes ved brylluppet, så de skulle ikke ødelægge vores dag.

John, hvordan har du det i aften?

Nej, jeg har det godt.

Hvad har du planlagt til resten af aftenen?

Resten af aftenen står på druk, fjolleri, plyndring, røveri både nær og fjernt.

Det lyder godt.

Jeg var så spændt på at se bryllupsvideoen,

men jeg bemærkede under receptionen,

hvor fyrene nok havde fået for meget at drikke,

begyndte en at kalde ham Beskidte John.

Lad mig lige sige det her.

John Meehans øgenavn er Beskidte John Meehan.

Hvorfor mon det?

Kan du huske, da du først fandt på navnet

og hvorfor?

Ja, men det kan jeg ikke fortælle om på kamera.

Jeg går ikke i bad.

Hans venner kalder ham Cruiseren.

Jeg spurgte John om "Beskidte John"-navnet,

men han sagde bare, de havde fået for meget at drikke.

De var bare tossede, det betød ingenting.

Det var ikke før vi havde været gift i nogle år...

I vielsesringen var der nogle små sten,

og en af de små sten var faldet ud,

så jeg tog den hen til en guldsmed for at lave den,

da guldsmeden sagde: "Du ved godt, den ikke er ægte, ikke?"

Og så blev jeg...

Jeg lod, som om at jeg gjorde.

Ja, jeg svarede ja.

For det var ydmygende.

Jeg fortalte ham aldrig, jeg vidste, den var falsk.

Jeg blev bare fanget i

at blive forelsket som voksen, og et lykkeligt liv sammen.

Tonia anede ikke, at sådan en person fandtes.

Hun kom fra en pæn familie og havde en god baggrund.

Hun er anæstesisygeplejerske.

John fulgte hende ind i faget.

Tonia fortalte mig, hun støttede ham økonomisk,

mens han læste til sygeplejer.

Jeg ville nok have sagt, at vi var lykkeligt gift.

Vi havde travlt med at arbejde.

Vi kom godt ud af det med hinanden, og skændtes sjældent.

John ville ikke have børn med det samme.

På et tidspunkt sagde han, han var klar,

så Emily blev født, da jeg var 30.

Det ligner, hun er blevet slået.

Som om hun er blevet slået i øjet.

Efter Emily var 14 måneder,

blev John ansat som anæstesisygeplejer

i Tennessee.

Hej, mor.

Jeg var helt utroligt glad.

Kort tid derefter planlagde vi at få endnu et barn til familien,

og han virkede meget spændt.

Jeg var meget glad, og var klar til at få et barn til.

Efter Abigail blev født, talte vi sammen efter julen,

og John fortalte mig, han ikke var glad.

Jeg spurgte, hvad der var galt. Jeg kunne ændre mig.

Han sagde, han ikke var glad for ægteskabet og ville skilles,

ANMODNING OM SKILSMISSE

JOHN MICHAEL MEEHAN MOD TONIA ANN MEEHAN

Jeg var helt knust.

Jeg giftede mig med ham for at være sammen for evigt.

Jeg mener helt sikkert...

EMILY MEEHAN JOHNS DATTER

at han forlod min familie.

Han foretog bevidst det valg.

Det gjorde mig ked af det...

ABIGAIL MEEHAN JOHNS DATTER

og jeg følte mig ikke elsket, som om jeg ikke var nok.

Da John og jeg blev skilt, sagde alle, at der var noget galt.

Min svigerbror sagde,

måske bør du opsøge hans mor eller familie.

Så han fandt hans mors telefonnummer på nettet.

Mine knæ rystede, da jeg ringede til hende

og sagde: "Hej, Dolores, jeg hedder Tonia og er gift med din søn."

Der blev stille i røret.

Så sagde hun, at hun vidste, jeg ville ringe en dag.

Så begyndte hun at fortælle,

at han havde været arresteret.

Hun spurgte, om han stadig tog stoffer. "Hvad for noget?"

SOLGTE OG TILBØD KOKAIN

Hun sagde, jeg skulle ringe til hans søstre. De gerne ville snakke.

Så ringede jeg til hans søstre.

De fortalte en masse historier om forsikringssvindel,

om at en ven kørte ham over med vilje,

han brækkede benet og fik penge for det.

Han havde kommet glas i sin mad på Taco Bell,

og lagde sag an imod dem.

Det passede ikke på den mand, jeg havde giftet mig med.

Så begyndte at lede.

Jeg fandt et billede af en læge på hospitalet,

og fandt vejanvisninger til et hotelværelse med en kvindes håndskrift,

og fandt helt bagerst på en hylde

en kasse med bedøvelsesmedicin:

Fentanyl og Midazolam.

På dette tidspunkt havde vi været gift i næsten ti år,

og jeg indså,

at hele mit ægteskab havde været en løgn.

Jeg havde været gift med John i næsten ti år,

og jeg indså,

at hele ægteskabet havde været en løgn.

John havde stærke bedøvelsesmidler.

Der var ingen grund til det.

Jeg er anæstesisygeplejerske.

Der er ingen grund til at tage medicin med hjem.

Jeg vidste, der var noget galt, men bare ikke hvad.

Jeg troede, han tog stofferne,

men så lærte jeg via hans familie,

at han sendte dem fra Ohio til Californien,

så hans bror kunne bruge dem.

BROR DAN, OPLYSNINGER OM FENTANYL

DET ER SYNTETISK MORFIN.

FOR MEGET PAPIRSPOR... ALT ER TILGÆNGELIGT...

Samtidig med at hans ægteskab med Tonia smuldrede,

døde hans bror i Santa Cruz...

SHERIF RETSMEDICINER NAVN: MEEHAN, DANIEL

af en overdosis.

LUNGEBETÆNDELSE DIAZEPAMFORGIFTNING

De ringede til mig og sagde, at broren var død

og jeg tænkte, at nu måtte det stoppe.

Jeg kan ikke sidde inde med de oplysninger.

Jeg aner ikke, hvad han laver, men jeg må anmelde det.

Så jeg gik til politiet og fortalte dem, hvad jeg vidste.

Politiet kom hjem til mig en dag

for at gennemsøge huset og lede efter stofferne

på et tidspunkt.

Og så fandt de det, et lille lager af stoffer.

Jeg tænkte, at vi var færdige, fordi vi fandt det.

Snart er det overstået, og han bliver arresteret.

Han har dræbt sin bror, eller hjalp med at dræbe sin bror,

og det skal vi nok få bevist.

Sådan gik det dog ikke.

Der var hans karriere helt ødelagt.

Han gik amok, stjal medicin og var farlig for patienterne.

Folk ringede til lægemiddelstyrelsen og han mistede sin licens.

Jeg tror, hans stofmisbrug eskalerede,

og til sidst ledte det til mere irrationel adfærd.

John flyttede til Indiana og begyndte at arbejde der,

og nogle af mine venner, der også var anæstesisygeplejerske,

advarede lægemiddelstyrelsen.

Der var en tid, hvor det blev meget skræmmende for mig.

John mente, det var mig,

der ringede til Indianas sygeplejeforening

og ødelagde hans karriere.

Han laver nogle skræmmende opkald til hende, som politiet vil have optaget.

FAKTISK LYDOPTAGELSE

Jeg har stærke beviser om,

at det var dig, der har ringet.

Jeg har aldrig ringet til Indianas sygeplejerskeforening.

Jeg smiler stort lige nu. Ved du, hvorfor?

-Fordi det bliver gjort. -Hvad bliver gjort?

Det forstår du, når tiden er inde.

Jeg sidder i Bermuda og drikker Cuba Libre med en 22-årig, når det sker.

-Hvor dejligt. -Bare husk det, Tonia.

Nyd din sidste tid på denne jord, ikke?

For det er sådan, det bliver.

Alle vil vide, det var det dig,

og du når ikke til Bermuda.

Jeg skal nok nå til Bermuda, Tonia.

Hvis du er I Bermuda, hvor skal børnene så være?

Sikkert hos dine forældre.

Nå.

Hvor de undrer sig over, hvad der skete med mor?

I denne periode bliver han efterforsket, og jeg må ikke sige noget.

Og jeg skal overlade mine børn til ham,

selvom jeg ved, han er på stoffer.

Jeg skal køre dem hen for at besøge ham

med den viden, jeg havde.

Det var noget af det sværeste, jeg har måttet gøre.

Men hvis ikke man har retskendelsen, der fornægter ham besøg,

skal man aflevere børnene.

Jeg kan huske orienteringsdagen, hvor vi skulle møde lærerne,

skulle min mor fortælle lærerne og fortælle mig,

at hvis en mand kommer, Emilys far,

må hun under ingen omstændigheder gå med ham.

Jeg troede altid, han ville kidnappe mig.

Jeg troede altid, han vente være derude,

lave en masse postyr og prøve at få fat på mig.

Efter jeg snakkede med narkotikapolitiet, tænkte jeg, de efter ham,

at de undersøgte det og at noget ville ske.

Men det lod til,

at der ikke skete noget, og det stod stille,

indtil efterforsker Luken fik sagen.

Da han kom ind, kunne jeg se det ændre sig.

Sagen var gået i stampe...

EFTERFORSKER DENNIS LUKEN

jeg kom til Warren Countys narkotikapoliti,

og min chef bad mig genåbne sagen i 2002.

Vi vidste, han stjal stoffer til at fodre sin afhængighed.

KETOROLAC THROMETALMOL, FENTANYLCITRAT, PETHIDIN

Han var lystløgner.

Han havde ingen samvittighed.

Han fortrød intet.

Det var det, der gjorde John så farlig.

Han havde et perfekt liv sammen med mig.

Han knuste virkelig mit hjerte,

og det gjorde mig deprimeret.

Som en god person, der prøver at gøre det rigtige

og have et godt liv.

Jeg var ikke nødvendigvis vred, jeg var knækket.

2014 14 ÅR SENERE

John Meehan flyttede fra stat til stat, by til by, amt til amt

i årtier.

Mange kvinder blev terroriseret.

Der er nok mange folk, der stadig frygter ham.

Endelig endte han i Newport Beach,

NEWPORT BEACH, CALIFORNIEN

Det var omkring Thanksgiving,

og jeg var flyttet til Balboa Island.

Jeg havde altid ønsket at bo ved havet.

John flyttede sine ting hjem til mig.

Det gik for hurtigt for mig, men det føltes dejligt med ham.

Det var den bedste følelse i verden.

Jeg tog hjem til min mor i Balboa.

Det var omkring Thanksgiving.

Jeg gik ind på min mors værelse

og så alle hans ting der,

og det virkede, som om han var flyttet ind.

Jeg så også en kasse i skabet.

Jeg lukkede hurtigt døren,

for jeg ville ikke have, at han så mig rode i hans ting.

På toppen af kassen var der et sygeplejercertifikat.

Han sagde, han var læge. Jeg brød mig ikke om, at blive løjet over for.

Så konfronterede jeg min mor,

og spurgte, hvorfor hun lod nogen flytte ind

som hun havde været sammen med i to måneder?

Jeg svarede Terra, at det var mit liv.

Lad mig dog leve det selv.

Så kom han op bag min mor og begyndte at råbe ad mig.

John sagde, hun ikke skulle snakke til sin mor sådan.

Hun sagde, han ikke engang var en læge, som han havde sagt.

Jeg så dit certifikat.

John anklagede mig for at ville holde min mor for mig selv,

og at jeg ikke ville have, at hun var glad,

og at jeg bare var jaloux.

Så sagde jeg til min mor, at jeg ikke forstod,

hvorfor hun bare lod ham tale til mig sådan.

Jeg kan ikke blive her, jeg går nu.

Så tog jeg mine ting og gik.

Terra gik.

Jeg udspurgte John, men han havde et svar til det hele.

JOHN M. MEEHAN BACHELOR I SYGEPLEJE

Han sagde, han ikke løj, at han var uddannet læge.

Det er i bund og grund det samme, men den ene er for sygeplejere,

og den anden er for læger.

Og så sagde han: "Men vi lægge begge folk til at sove."

John var meget overbevisende.

Jeg bliver ved med at sige det, men så god var han altså.

Jeg troede på ham.

Det virkede, som om John ville have mig væk og have mor til sig selv.

Min søster ringede til mig og sagde, hun havde haft et skænderi med John.

Det, at han udviste så meget autoritet,

når han ikke havde nogen ret til det,

var også rystende.

John prøvede at udøve sin kontrol over situationen.

Det var en meget svær tid i mit liv,

fordi... jeg elsker mine børn,

og jeg var forelsket i John.

Jeg besluttede mig for at tage til terapeut.

Fra Johns udgangspunkt var det, han fortalte terapeuten,

at mine børn var forkælede,

og at de havde brug for grænser.

Grænsen bestod i

at mine børn ikke kunne være med til Thanksgiving,

hvis de blev ved med at opføre sig sådan.

Mit hjerte var knust.

Det føltes, som om jeg blev sparket ud af hendes hjem.

Jeg talte ikke med min mor i et stykke tid.

Min mor valgte John over mig.

Når man vil kontrollere en person,

vil man ikke have døtre, søstre eller mødre

og andre folk, der blander sig i forholdet.

I de fleste af de sager ser man isolation.

De siger aldrig nej til kærligheden,

så de går ind i anden fase, hvor de isolerer sig.

Det er en meget subtil og nuanceret ting, der sker.

Jeg håbede på, at mine børn ville ombestemme sig.

Jeg prøvede stadig at gøre alt for at komme i kontakt med dem.

Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de ikke ville have, jeg var glad.

John Meehan havde øvet sig til rolle

i lang tid.

En erfaren fusker, der vidste, hvor folks knapper sidder,

og hvordan han skulle manipulere Debra.

Han tog mine biler og løb ærinder for mig.

Han hentede mit rensetøj,

handlede ind og gik i banken for mig.

Hvad som helst, alt det, jeg havde brug for, hjalp han med.

Der var så mange ting, der ikke gav mening,

og som var frygtelige ved ham.

Det gav ikke mening.

Hvis han så en mulighed, tog han den.

John begyndte at fortælle mig, måske omkring den tredje date,

at han elskede mig,

og jeg var hans sjæleven.

Han blev ved med at sige, at han ville giftes med mig.

Han ville blive gammel med mig og dø i mine arme.

Det gjorde han flere gange om dagen.

Jeg vidste, noget var forkert.

Jeg var ærligt talt deprimeret på det tidspunkt i mit liv.

John rev vores familie fra hinanden.

Jeg skulle til Las Vegas, hvor jeg skulle indrette en klub.

Design, møbler og alt det der.

Han kunne ikke lide, at jeg kørte i mørket,

og jeg så det, som om han ville beskytte mig.

Ikke kontrollerende.

Så han kørte mig hen på arbejdet.

Han foreslog, at vi giftede os der.

Jeg synes, det var for tidligt, jeg var ikke klar endnu.

Han blev ved med at sige: "Vær nu sød!"

"Gør det nu for mig. Hvad har du at miste?"

Jeg havde en klump i maven,

og jeg tænkte: "Hvad laver jeg?"

Vi har kun været sammen i et par måneder.

"Hvorfor gør jeg det? Folk flipper ud på mig."

John kørte mig hen til en masse job.

På en af vores ture, skulle jeg til Las Vegas.

Så spurgte han mig, om vi ikke skulle gifte os?

John Meehan og Debra Newell tog til Las Vegas,

og hun følte sig såbar,

og næsten alt det, han sagde for at tiltrække hende,

var en løgn.

Jeg tilspørger dig, vil du have John til din ægtemand?

Vil du elske og ære ham

og leve med ham i medgang og modgang,

indtil døden skiller jer ad?

Ja.

Kig på hinanden og tag hinandens hænder.

Kun to måneder efter de mødte bliver de gift i Las Vegas.

Det var hu hej vilde dyr.

Gentag efter mig, John.

-Jeg, John... -Jeg, John...

-...tager Debra... -...tager Debra...

-...til min hustru... -...til min hustru...

Jeg kan ikke forklare det, men jeg vidste, det var forkert.

Timingen var forkert.

Men jeg gjorde det alligevel.

Du godeste!

Tillykke.

Jeg fortalte det ikke til min familie.

Ingen vidste det.

Jeg hørte det først meget senere, at John havde giftet sig med min mor.

Jeg begyndte at stortude.

Det var frygteligt at finde ud af, at hun havde giftet sig med ham,

for det gjorde det kun sværere at afslutte det.

Det var der, hvor jeg virkelig begyndte at føle, vi var i fare.

2001 13 ÅR TIDLIGERE

Johan Meehan var en snedig og manipulerende person.

Antallet af personer, som han har gjort det samme imod

er forbløffende,

og jeg har vist kun hørt fra en håndfald af dem

sammenlignet med de ofre, der er derude,

som er for flove eller skammer sig eller for bange til at tale om det.

COLUMBUS, OHIO

Jeg mødte John på nettet.

I hans profil stod der "single"...

MEG MAGGART EKSKÆRESTE

at han var læge, en anæstesilæge.

Det var sådan en god profil.

Alt det, man vil have i en mand.

Jeg havde ikke høj selvtillid.

Jeg var fraskilt, havde to små børn,

Han fik mig til at føle mig som en prinsesse.

John Meehan brugte i høj grad datingsider som en fiskedam.

Han havde en særlig typologi og gik efter velhavende kvinder.

Han blev så afhængig af det,

ligesom han var afhængig af stofferne.

John ledte vist efter personer, der er helt ligesom mig,

der havde brug for ham og måske havde lidt penge selv.

Nogen, der kunne falde for hans charme.

Og det var mig.

Da John og jeg tog til Mexico, havde vi været sammen i tre måneder.

Han påstod, at han havde en konference dernede.

Han spurgte mig, om jeg ville med og være sammen med ham.

Jeg tænkte: "Nå da."

"Så nu tager den her smukke mand mig med på en rejse."

Dag et var fantastisk. Vejret var så smukt.

Hotellet var smukt.

Det ville blive fantastisk.

Lad mig fortælle jer om dag to.

John sagde, han skulle ud for en stund,

og at hans ryg gjorde ondt.

Nå.

Så kom han tilbage med et glas med stoffer,

viklede et bælte rundt om sin ankel

og kom stofferne med en kanyle

ind mellem sine tæer.

Så begyndte jeg at undre mig over, hvad mon der foregik.

Det føltes, som om jeg var i fare.

Hvad var han for en? Hvad havde han tænkt sig?

Jeg var bange, men jeg er også meget modig.

Han bad mig køre ham hen på hospitalet.

Han vidste, hvad han skulle sige for at komme på hospitalet

og få de nødvendige stoffer.

John Meehan havde været afhængig i årtier.

Det blev kun værre og værre.

Det var vanvittigt.

Der var noget galt.

Han må være narkoman.

Jeg ville hjem i sikkerhed.

Da jeg forlod Mexico, var John stadig på hospitalet.

Jeg kørte hjem, tog al min baggage ud,

og Johns rygsæk var i den.

Og hans taske var væltet,

og jeg fandt flere glas.

Jeg vidste ikke, hvad det var, men det var små glas.

Jeg synes, det lignede stoffer.

Jeg fandt også et visitkort med hans ekskones navn på.

Så ringede jeg til Tonia næste dag.

Jeg havde været separeret fra John i omkring et år,

boede i et nyt hus og fik pludselig et opkald fra en kvinde,

der sagde, hun havde rejst til Can-cun med John

og stillede mig en masse spørgsmål om ham.

Jeg fortalte hende, hun skulle kontakte Luken.

Syv dage senere efter jeg jeg sagen,

modtog jeg ved et tilfælde et opkald fra Meg.

Han sagde, der måtte være stoffer i Johns hjem.

Han var bange for, der kunne være våben i huset.

Han fortalte mig, de havde prøvet at få fat på John

i månedsvis.

Han spurgte mig, om jeg ville gå ind i huset og se, om der var stoffer.

Jeg havde en nøgle.

Jeg ledte huset igennem.

Jeg vidste John var i Mexico,

men blev ved med at tænke, han stod bag mig.

Jeg rystede helt indeni.

Så kiggede jeg op...

og der var en dør til loftet...

og den var ikke lukket ordentligt.

Det så ud til, at nogen havde været deroppe for nyligt.

Jeg var bange for at stikke hovedet op.

Jeg kiggede deroppe, og der var fyldt med tomme medicinglas.

FENTANYL, MIDAZOLAM

Der lå flasker i træningssko.

Der lå flasker overalt.

PETHIDIN

Jeg troede ikke mine egne øjne.

Det var altså sandt.

Og nu ville han slå mig ihjel,

fordi jeg hjalp politiet.

Jeg tror ikke, jeg nåede til fordøren, før jeg ringede til Dennis

og sagde: "Jeg har fundet det hele."

Han skulle bruge en dommerkendelse.

"Er du villig til at vidne foran en dommer?"

"Ja, hvis du vil have en dommerkendelse."

Da jeg gennemsøgte hans hus,

fandt jeg en 9mm Ruger.

Han havde ikke lov til at eje den, da han var prøveløsladt

fra da han havde truet Tonia.

Tonia, nyd din sidste tid på jorden, ikke?

Jeg tror, Johns forbrydelser og arrogance herom

var så ekstrem,

at efterforsker Luken ikke ville lade sagen eller ham her gå fri.

De trak hans prøveløsladelse tilbage og anholdte ham.

Jeg tog op til Montgomerys amtsfængsel for at forhøre ham.

John benægtede, at han stjal medicin fra hospitalerne.

Han sagde også på det tidspunkt,

at han kunne vise mig 400 måder at stjæle medicin på.

John havde alle de psykopatiske træk.

Det handlede om kontrol.

John var det mest farlige, forræderiske, udspekulerede og svindende individ,

jeg nogensinde har retsforfulgt i mine 40 år hos politiet.

Jeg var i retssalen, da John fik sin dom,

og han bad om tid til at finde pasning til sine to hunde,

og han skulle dømmes mandag morgen kl. 10:00.

MINIMUMSDOM: 1 ÅR 9 MÅNEDER

Så han var ude med kaution hele den tid.

Han måtte gøre noget.

Han ville have det sidste fix eller noget,

så ud af desperation kørte John ud til Saginaw i Michigan,

hvor han stjal anæstesipakker fra tre forskellige hospitaler.

Den mandag fik jeg et opkald fra Luken,

og han fortalte mig,

at John ikke viste sig til sin domfældelse,

og nogle gange tager de gidsler.

Hun skulle se at komme væk fra John.

Han sagde, jeg skulle hente børnene fra børnehaven og skolen

og så komme i skjul.

Jeg tænkte: "Åh nej, han kommer herover."

"Han kommer over til huset og gør noget ved mig."

Jeg fik et opkald fra Luken.

Han sagde, at John ikke mødte op til sin domfældelse,

og han sagde, jeg skulle hente børnene fra børnehave og skolen

og komme i skjul.

Og jeg tænkte: "Åh nej, han kommer herover."

"Han kommer over til huset og gør noget ved mig."

Jeg følte det indeni... Jeg var skræmt.

Jeg havde hele tiden tænkt, han ville forsøge

at komme efter os og få hævn over mor,

så jeg blev bange.

John vil have sit sidste fix.

Han tog han på tre forskellige hospitaler, hvor han havde arbejdet,

og hvor han kunne få anæstesipakker.

Den følgende morgen fandt rengøringsassistenten

på Comfort Suites i Michigan

på et værelse i en delvist bevidstløs tilstand,

og hun ringede efter en ambulance.

De måtte køre ham på hospitalet.

Han sprang ud af ambulancen og løb ind i et varehus,

klatrede op ad en elevatorskakt

og kæmpede som død og pine, da politiet prøvede at klatre op efter ham.

Han var ikke bange for at bruge vold. Han kunne dræbe.

MANDEN SPARKEDE ESCOTT PÅ KINDEN

En af betjentene fik fat på John,

og de faldt begge to 3-4 meter ned på elevatoren.

Da blev John arresteret

for at stjæle anæstesipakker.

Da jeg fandt ud af, han var anholdt i Michigan,

føltes det, som om kampesten blev løftet fra mine skuldre.

Og jeg tænkte, jeg kunne få lidt fred

i mindst 21 måneder eller to år.

Jeg kunne slappe af og behøvede ikke være nervøs.

John havde ingen tidligere forbrydelser.

Og i Ohio, hvis man gennemfører et helt behandlingsforløb,

skal man ikke i fængsel

og bliver ikke registreret.

John fandt altid en måde at slippe væk fra ting.

Sådan er vores kriminalret.

Alle tror, at alle kan rehabiliteres.

John var ikke en, man kunne rehabilitere.

Han var den værste slags.

BEORDRET TIL AT LØSLADE DEN ANKLAGEDE TIL BETJENT

Dennis Luken så noget, som mange i retssystemet ikke gjorde.

At John Meehan grundlæggende var et andet slags væsen

i forhold til mange af de mennesker, systemet er lavet til at håndtere.

Han havde brug for stofferne. Det var Johns besættelse.

Han måtte have stofferne.

Hvis det betød at stjæle, såre eller terrorisere nogen,

så gjorde John det.

DOMMERKENDELSE 1. JANUAR, 2002, JOHN MICHAEL MEEHAN

BUTLER COUNTY, OHIO

gik han amok.

John ringede til mig...

og sagde, jeg ville fortryde, jeg havde hjulpet Dennis Luken.

Han sagde, jeg var en hore og en kælling, og at jeg nok skulle betale for det.

Han vidste, hvor min familie var.

Jeg havde småbørn.

Truslerne lød ægte i hans stemme.

Hans stemme gik fra en sød fyr i Mexico

til... psykopat.

SYDCALIFORNIEN OHIO

Han sendte hende postkort,

hånede og chikanerede hende.

GÆT, HVEM DER ER PRØVELØSLADT?

"Hvordan har min stakkels lille Meg det?

Friheden er så skøn.

Men det kender du vel ikke til.

Kan du huske Cancun?"

Han underskrev med "D. Luken".

DU, SLADREHANK, JEG SAVNER DIG

KYS, D. LUKEN

Man kan ikke komme væk.

DU, SLADREHANK

VI SES SNART!

Man slipper først for John Meehan, når han er død.

Måske har man haft sine små sejre,

måske er nogle ting gået godt for en med loven eller i retten,

men man føler sig aldrig helt sikker.

John var ude af behandlingsklinikken.

Jeg står udenfor i mit søde lille nabolag,

meget rolige nabolag og gik tur med min hund,

så krydser jeg gaden...

En bil kørte imod mig.

Da jeg så bilen, vidste jeg, den sigtede imod mig.

Og den kørte rigtig hurtigt.

Jeg prøvede at slippe væk, men kunne ikke.

Jeg blev ramt.

Jeg vidste, det var John. Det var helt sikkert John.

Han vidste, jeg stod på dommerkendelsen.

Han mente, jeg havde ødelagt hans liv.

Han prøvede at dræbe mig.

Jeg havde det forfærdeligt.

Mit ben var brækket.

Næste dag ringede jeg til Dennis,

og Dennis fortalte mig, John havde et alibi.

Han ville have hævn.

Jeg vidste, at på et tidspunkt

ville han enten dræbe nogen eller nogen ville dræbe ham.

2015 13 ÅR SENERE

John Meehan undveg politiet år efter år.

Han frygtede ikke myndighederne og ingen respekt for loven.

Da han havde giftet sig med Debra Newell,

havde han flere polititilhold imod sig

fra flere kvinder.

Han var en kamæleon,

så han lavede sig om til den, folk havde brug for fra ham.

NEWPORT BEACH, CALIFORNIEN

John var den perfekte ægtefælle.

Han forgudede en,

og han sagde hele tiden:

"Du har det så godt, jeg er så god imod dig."

Og jeg tænkte, han havde ret.

Det var den hede... romance.

I løbet af den tid var John og Jacquelyn begyndt at hade hinanden.

Så John fortalte mig

jeg ikke måtte se min datter,

så jeg sneg mig ud og mødtes med hende.

Jeg kiggede mig over skulderen, uanset hvor jeg var

hele tiden, mens hun var sammen med ham.

Han var en tikkende bombe.

Jacquelyn vidste, han var ude på ballade,

og begyndte at undersøge hans fortid.

Jeg var fast besluttet på at få beviser på, at han løj,

så vi satte en sporingsenhed på Johns bil.

Jeg var nysgerrig om alt, hvad han lavede.

Jeg elskede det, da Jacquelyn sporede hans bil.

"I det mindste gjorde nogen det beskidte arbejde."

Han besøgte tre til fire lægeklinikker på en dag.

Nogle gange var han kun de steder

i 30 minutter.

Min teori var, at han hentede forskellig stoffer

hos forskellige læger.

Så tog han hjem, tændte fjernsynet, spillede videospil

eller sov i 14 til 16 timer.

Jacquelyn spurgte mig en gang om noget:

"Hvis du vidste, John... løj, ville du så stadig elske ham?"

Jeg sagde ja.

Vi var tænkte, at hun nok ikke ville tro på os,

fordi John var så god til at manipulere hende.

Min mor var meget forelsket i John. Hun troede, han var hendes sjæleven.

Der var dog små tegn hist og er på, at noget var galt.

John havde sat kameraer op i huset.

Der var et ved fordøren og et udenfor.

Det, John ikke indså, var, at jo, han holdt øje med mig,

men jeg kunne også se ham.

Så han tog på arbejde i sin kittel, og så kom han hjem en time senere,

når jeg var taget af sted,

og gik op på værelset og lagde sig,

tilbragte hele dagen med at spille videospil eller på sin computer.

Jeg havde ikke lyst til at tro på det,

men da indså jeg, at noget var galt.

En dag gik jeg ud til postkassen,

og der var et brev til John fra en mand fra fængslet.

Så jeg hentede brevet og læste det,

og der stod, at han glædede sig sådan på Johns vegne,

at han var lykkelig gift og havde et godt liv,

og hans liv havde taget en drejning.

Og da jeg læste det,

tænkte jeg, hvad foregår der?

Der var kameraer indenfor.

Han kan nærmest se mig overalt.

John går hen og tager brevet

og siger: "Du har begået en forbrydelse. Du har åbnet min post.

Jeg spørger ham, hvem ham fyren er?

"Hvor vover du at åbne min post?"

"Det var forkert af dig, jeg kan få dig arresteret."

Jeg kan huske, jeg tænkte:

"Åh nej, hvad jeg dog gjort?"

Jeg læste et brev fra en mand, der sad i fængsel.

John kommer og tager brevet,

men vendte det imod mig, og sagde: "Hvor vover du at åbne min post?"

Han skød skylden på mig, hvad jeg havde gjort,

og fik mig til at fremstå som den værste i verden.

Jeg spurgte ham, hvem det var? Det kunne han da godt fortælle mig.

Han sagde, at han sendte ham pakker.

Jeg sender pakker med hjælp til mange folk i fængslet.

Jeg tænkte, det var sødt af ham.

Det var meget svært at bo sammen med John.

Og man frygter på et tidspunkt, at man gør noget forkert,

selvom man ikke gør noget forkert.

Jeg... var så forvirret.

Han havde en meget sofistikeret måde at hjernevaske Debra på.

Det er altså en voksen kvinde,

der bliver splittet ad psykologisk.

Men Debra vidste inderst inde, at noget var galt.

Lidt efter lidt havde jeg min mistanke.

Jeg var også forelsket i ham,

så jeg ville ikke se sådan på ham.

Jeg ville kun se det gode.

Det var den slags, han specialiserede sig i

ved at lægge pres på folk og manipulere dem.

Især Jacquelyn havde sine bange anelser om ham

og satte en sporingsenhed på hans bil.

Mor og jeg holdt op med at tale sammen takket være John.

Jeg prøvede dog stadig at gøre, hvad jeg kunne for at spore John.

Jeg så, at John overvågede min mor.

Han fulgte efter hende, når hun var ude at spise.

Jeg fortalte hende det ikke, for hun skulle ikke vide,

at jeg holdt øje med ham.

En aften kunne jeg se på sporingsenheden,

at Johns bil holdt lige over for min bygning.

Han holdt øje med mig.

Jeg troede, jeg var blevet skør.

Jeg vidste ikke, hvad John Meehan havde tænkt sig at gøre,

men nogen måtte stoppe ham.

2013 2 ÅR TIDLIGERE

Jeg tænkte over, hvordan vi kunne få ham til at stoppe.

John var en meget ond person.

LAGUNA BEACH POLITI

Sagen blev lagt på mit bord,

den mistænkte hed John Meehan,

havde et forhold med en brasiliansk kvinde.

Hun hed Marileide Andersen.

Hun var en kendt forfatter i Brasilien.

Hun havde skrevet flere bøger.

Hun var multimillionær.

Hun fortalte mig, at hun havde fået en operation i hjernen i 2012.

Hun vågnede op næste måned helt omtåget.

Der stod en mand ved hendes seng, der havde kittel på,

og som sagde, han var hendes anæstesilæge.

Han var meget charmerende.

MARILEIDE ANDERSEN EKSKÆRESTE

Han var god til at tale

med præsentationen.

Jeg følte mig meget tryg med ham.

Efter de mødtes i hospitalet, fandt de sammen.

Marileide var meget sårbar,

var lige blevet opereret.

og var lige blevet skilt fra sin mand.

John og Marileides emailudvekslinger var meget flirtende

og meget kalkulerende på den måde, han gjorde kur til hende

for at udlede hendes mest intime oplysninger.

Hun begyndte at fortælle ham, hun havde en masse penge i Brasilien,

men ikke kunne tage dem med til USA.

BRASILIENS CENTRALBANK PREZADA SRA MARILEIDE

og han kunne tage hendes penge.

Hun ville overføre 37 millioner dollar

til John Meehans bankkonto.

Marileide kontakter sin ven,

og hendes ven siger, at hun har begået en frygtelig fejl.

"Uanset hvem han er, burde du aldrig have overført pengene."

Marileide begynder straks at prøve at stoppe overførslen.

Pengene kommer aldrig ind på hans konto.

Så bliver han meget vred og ubehøvlet over for mig.

Da deres forhold sluttede, begyndte han at afpresse penge fra hende.

Han fortalte hende, at hun nu skyldte ham 37.000 dollar,

som hun skulle betale ham, for at John skulle lade hende være.

Hvorend jeg kørte, fulgte han efter mig.

Jeg var nødt til at sove med en kniv ved min side for at beskytte mig.

Endelig tog Marileide kontakt til politiet,

fordi John havde brudt ind i hendes hjem.

ARRESTORDRE

Men han var så svær at finde.

Han blev til et spøgelse.

I løbet af efterforskningen

hørte vi fra Marileide, at han havde mange fysiske men.

Han gik til kiropraktor i Palm Desert.

Det var et skud i tågen, men vi tog hen til kiropraktoren

og sad i vores umærkede bil.

Og så kørte John ind på parkeringspladsen og stod ud af bilen.

Jeg gik hen til John og viste ham mit politiskilt.

Hver eneste ting, han sagde til mig, var en løgn.

Vi anholdte ham

for indbrud, afpresning og forfølgelse.

Inde i bilen fandt vi papirer

på en kontorbygning og en autocamper i Cathedral City.

Vi tog hen til autocamperen

og det lignede noget fra Breaking Bad.

Der var møgbeskidt.

En masse receptmedicin og kanyler.

Man kunne dårligt gå derinde,

men der var en fin computer

og baggrunden var hundredvis af billeder af kvinder.

Når jeg trykkede på billederne, genkendte jeg straks kvinderne

enten som Marileide eller tidligere kærester eller koner.

Hvorfor han efterlod alle de beviser,

er et af de uopklarede spørgsmål, jeg har om John Meehan.

Måske fordi han tørstede efter konfrontationen.

Måske fordi han beholdte dem som trofæer.

Jeg var meget bekymret.

I kontorbygningen var der et køleskab.

Forbrydere gemmer ting i deres fryser.

Jeg åbnede køleskabet, og der lå en rygsæk.

Jeg åbnede rygsækken, og indeni

lå der en revolver

og hundredvis af patroner,

en flaske med cyanidkapsler.

Det var det perfekte sæt til at myrde og kidnappe.

Vi måtte gøre alt for at få ham buret inde.

Da jeg så hans sæt, vidste jeg, at John kunne slå ihjel.

Da jeg så hans sæt,

vidste jeg, John kunne slå ihjel.

Juli i 2013

kontaktede jeg distriktsanklageren for vold i hjemmet,

der også sagde, at vi skulle gøre alt for at bure ham inde.

Men offeret Marileide Andersen

prøvede desperat at forlade USA,

fordi hun var så bange for ham.

Distriksanklageren troede ikke, hun ville være i USA

til at vidne, hvis vi ventede til vi kunne samle en jury.

Der var mange, der sagde,

at hvis jeg ikke rejste, ville han dræbe mig.

FOLKET MOD MEEHAN 2013

John erklærede sig skyldig i besiddelse,

FRYGTER FOR SIN SIKKERHED

Og han blev dømt til fængsel i blot to år.

To måneder derefter modtog jeg et opkald fra en vicepolitimester.

Han sagde, de havde en indsat, der havde bestilt et lejemord.

"Kender du nogen, der hedder Julia Bowman?"

Så sagde jeg, at det var mig.

MEEHANS SAG

der har bestilt et lejemord på Julia Bowman for 10.000 dollar.

Samtidig med, at det foregik,

følte min kæreste og jeg, at der var nogen, som fulgte efter os.

Flere gange så jeg den samme bil helt oppe bag min bil.

Og da jeg stod ud af min bil, stoppede bilen foran vores hus.

Vi begyndte at lægge våben rundt omkring i huset,

så vi kunne forsvare os selv.

Jeg havde nogle voldsomme drømme om, at John Meehan stod uden for mit hjem,

og han kom for at dræbe mig.

John var den sag, der altid ville hjemsøge mig,

og som aldrig forsvandt.

På dette tidspunkt vidste jeg, han ikke ville forblive i fængsel.

Det var ikke slut.

2015 2 ÅR SENERE

Det var kun to dage,

efter han blev løsladt for sidste gang,

at han fandt Debra Newell på OurTime, en datingside for folk over 50.

På det her tidspunkt er de gift,

men hun er nu mere isoleret fra sin familie end før.

Nogle af mine børn holdt op med at tale med mig.

Jeg begyndte at savne min familie så meget.

John prøvede virkelig at kontrollere mit liv og alt i det.

En aften skulle han opereres i ryggen dagen efter,

men den aften fik han tarmobstruktion

og endte på hospitalet,

og jeg havde hans telefon.

Jeg tænkte, at jeg lige ville kigge lidt i den.

Så så jeg en masse forskellige kvinder,

og jeg begyndte at tage billeder af hans telefon.

JEG SYNES OM DIG, INDTIL VIDERE

Jeg var helt knust,

og følte mig forrådt.

Jeg var bare...

Det var hårdt.

Jeg kørte ud til Balboa Island.

Jeg ville vide sandheden om, hvad der foregik med ham.

Hun ringede til mig og bad mig om at komme.

Hun troede på nogle af de ting, jeg fortalte hende,

og hun ville have hjælp.

Vi gik ind på hans kontor.

Der lå en bunke papirer på gulvet. Jeg tog nogle af dem.

Vi læste nogle af siderne og tænkte, at det var sygeligt.

Da vi fandt hans beskidte hemmeligheder, som han havde,

blev vi meget bekymrede.

Papirerne viste, at John havde flere navne,

forskellige sygesikringsnummer,

JOHN 79797 KODEORD

Og der stod en masse forskellige...

Jeg tror, der var syv eller ni polititilhold imod ham.

Fra forfølgelse til kvælning til stofmisbrug.

Der var bare... så mange ting.

Der var en sag med en kvinde fra Laguna Beach, Marileide Andersen,

FOLKET MOD MEEHAN 2013

og havde gjort hendes liv til et helvede.

Da tænkte jeg, at jeg måtte være hans seneste offer.

Jeg var helt chokeret.

Der var også noter skrevet om semiautomatiske våben,

som han prøvede at få fat på.

5/6 PATROL, MAGASIN 30 SKUD

Han havde koder til spyware og brugernavne.

Han havde beviserne liggende på sit kontor.

EFTERFORSKNINGSRAPPORT

Nærmest, som om han var stolt af det.

Han...

var bare en skidt fyr.

Jeg tænkte, at han var en fusker.

Jeg vidste, han gik efter pengene.

Han prøvede at rippe hende for alle hendes penge.

Han gjorde en masse skødesløse ting,

som står i modsætning til billedet af den geniale forbryder.

Jeg mistænkte ham for at kunne lide at spille spillet,

at han nød suset ved at udfordre skæbnen.

DATO: 10/08/2014

Jeg indså også, at John lige var kommet ud af fængsel

to dage inden jeg mødte ham på nettet.

Vores første date, da John lagde sig på min seng,

sagde han, at det føltes så rart.

Jeg så det bare som en seng,

men jeg tror ikke, han havde noget sted at tage hen.

John Meehan gik bevidst efter disse kvinder.

Han valgte dem ud, der er der ingen tvivl om,

og han søgte at udnytte dem så meget, som han kunne.

HÆNDELSESRAPPORT MANGLENDE MEDICIN

Jeg overstregede navne på alle arresterende agenturer

eller efterforskere, der var involveret i hans sag,

og jeg ringede til Dennis Luken.

Jeg modtog et opkald fra Jacquelyn,

og jeg tænkte, at det ikke kunne være sandt.

Hvordan stopper vi ham fyren?

Nu sker det igen.

Jeg blev ved med at sige,

de skulle informere politiet og kommunikere.

BEDRAGERI FOR FOR AT OPNÅ FARLIGE STOFFER

Han advarede mig.

Han sagde, jeg skulle gøre alt, hvad jeg kunne

for at få min mor væk fra den mand,

for det han ville være det værste, der kunne ske for min familie.

Nu var der ingen vej tilbage

med papirerne,

brevet

og hans telefon.

MOD JOHN MEEHAN DEN ANKLAGEDE

Han var tydeligvis ikke den, jeg havde giftet mig med.

Faktisk vidste jeg ikke, om noget af det var sandt.

Så derefter var jeg bange.

Jeg var chokeret,

men mere end noget andet var jeg bekymret for hendes sikkerhed.

Jeg flyttede straks væk fra Balboa.

Jeg løb rundt og samlede mine ting

og flyttede væk.

Nu var der ingen vej tilbage.

John var ikke den, jeg giftede mig med.

Jeg løb omkring og samlede mine ting

og flyttede væk.

Jeg vidste, jeg måtte gøre ende på ægteskabet,

så jeg kontaktede en advokat for at annullere ægteskabet.

GARANTI KLIENTEN, DEBRA NEWELL

Vi afgjorde, at han var farlig,

og vi ændrede også mit testamente

og forsikrede os, at han vidste, at mine børn får mine penge.

JACQUELYN NEWELL TERRA NEWELL

DEBRA NEWELL 9. MARTS, 2015

Jeg var bekymret for, at John ville myrde mig

for at at få pengene, fordi jeg giftede mig med ham.

John var på hospitalet på dette tidspunkt, og han bliver en helt anden.

Han bliver ekstremt faretruende

og begynder at fornærme hende via beskeder og email.

Hun ser en side af ham, jeg ikke tror, hun har set før.

John sendte modbydelige beskeder til mig.

DU SKYLDER MIG EN HALV MILLION

at jeg stjal hans penge.

Han vendte tingene på hovedet,

FÅ HOVEDET UD

John gik fra at være en ekstremt kærlige og vidunderlig mand,

JEG HAR DIG, SKAT.

Nu siger jeg det ligeud, han fremstod som en ond person.

NU ER JEG IKKE FLINK LÆNGERE.

Det var en besked til min mor om, at nu var det alvor.

Det vidste jeg godt, længe før han sendte beskeden.

Jeg var chokeret.

Jeg forstod ikke, hvad der skete.

Psykopater og narcisister har den opfattelse,

at man enten dominerer eller bliver domineret.

Hvis du udfordrer dem eller deres selvopfattelse

eller det billede, de viser af sig selv,

kommer de efter en.

De tager hævn,

og de gør det på de mest uhellige måder.

Jeg mødtes med en privatdetektiv,

og han sagde, man skulle tænke ligesom dem.

Han sagde, jeg altid skulle vende mig imod døren.

Hvorend du er, så læg mærke til dine omgivelser.

Måske følger nogen efter dig.

Når man parkerer, skal man parkere et lyst sted,

og tænk på verden som et sted fyldt med mistænksomme personer.

Jeg kunne ikke tage på arbejde.

Jeg boede på et hotel, forskellige hoteller tæt på mit kontor

og få min assistent... og sørge for, ingen fulgte efter hende...

møde mig.

Jeg skulle også forklæde mig,

og han sagde, man ikke skulle være iøjnefaldende.

Jeg fik mig en mørk paryk.

Jeg købte almindeligt tøj.

Man må ikke blive genkendt, men bare forsvinde i mængden.

Det var noget, jeg skulle gøre.

Jeg tog en lang, sort paryk på,

ændrede min makeup.

Da ændrede mit liv sig.

Jeg mente, at min mor var i fare.

På dette tidspunkt

vidste jeg, at en af os ville ende med at dø,

og han var sådan en farlig person.

LAGUNA BEACH POLITI

En af de ting, jeg læste,

var, at John havde hyret en lejemorder til at dræbe en efterforsker,

så jeg tænkte, det ikke var til at sige, hvem han kendte,

der kunne gøre den slags for ham.

Jeg vidste ikke, hvornår han kom ud af hospitalet.

Jeg kiggede mig konstant over skulderen.

Der var gået 23 dage, og jeg havde tabt mig 6 kg.

Jeg kunne ikke spise eller sove.

Pludselig ringede John til mig.

Hans tone havde ændret sig, og han sagde: "Jeg har brug for dig."

"Jeg kan forklare det hele."

"Jeg lover dig, at de beskyldninger ikke er mig."

"Ja, jeg var i fængsel, men jeg var uskyldig."

"Jeg kunne ikke fortælle dig det, for jeg var så forelsket i dig."

"Jeg troede ikke, du ville være sammen med mig."

Vedrørende de forfærdelige beskeder, sagde han,

at han var på stoffer,

og havde så mange stoffer i systemet, at han ikke kunne tænke.

Han sagde, han ikke havde nogen, og ingen steder at tage hen.

Jeg tog hen på hospitalet og kiggede ham ind i øjnene,

og spurgte ham, hvorfor han gjorde det?

Hvorfor han var så uærlig? Om det hele var en løgn?

Og jeg gik ind på hans værelse,

og han græd og græd

og blev ved med at trygle mig om at tilgive ham.

"Jeg er så ked af det. Du aner ikke, hvor meget jeg elsker dig."

Jeg begyndte at føle medlidenhed.

Han blev ved med at sige,

at jeg ikke måtte give op.

Jeg er det bedste, der er sket for dig.

Og han sagde, han ville skaffe en advokat

og bevise, at han ikke havde gjort noget af det.

Og jeg tænkte, at hvis han var uskyldig,

og hvis de andre aliaser ikke var ham,

hvordan kan jeg så efterlade ham sådan her?

Jeg var den eneste,

der var villig til at tilgive ham.

Debra forstod, at 95 procent af hans adfærd var dårlig,

men der var stadig fem procent,

som han kunne forhandle med og vinde en fordel med.

Og vi må huske, at det i gennemsnit tager en kvinde syv gange

at forlade hendes overgrebsmand.

Man holder ikke bare op med at elske nogen, når man har været forelsket.

Det er ikke så nemt.

På den ene side elsker jeg denne mand, og han er alt det, jeg drømmer om.

På den anden side er der beviserne.

Der er hovedet, og så er der hjertet,

og de arbejder ikke så godt sammen.

Til sidst er han i stand til at overbevise hende om, at anklagerne er løgn,

og at i nogle tilfælde er navnet på papirerne

en anden John Meehan,

og han fortæller hende, at hvis hun er tålmodig,

kan han bevise, at han er blev fejlagtigt anklaget i alle sager.

Jeg finder sammen med John igen,

men ville ikke have, at nogen vidste noget om det.

Det var slemt.

Jeg vidste, hun var tilbage sammen med John,

for hun holdt op med at fortælle familien, hvor hun var.

Jeg hadede John så meget.

Jeg vidste, han ville skade min mor og familien.

Da jeg fandt sammen med John igen, blev alting gradvist værre.

John prøvede at isolere mig igen.

Han kunne virkelig ikke fordrage Jacquelyn.

Han så mig som en trussel, og jeg så ham som en trussel.

Han sagde, hvis jeg tog hen og snakkede med hende,

ville han sørge for, at hun blev smidt i havet

og aldrig komme ud igen.

Jeg var bange.

Jeg vidste, det kunne ende med, at han gik fra forstanden.

Jeg tænkte,

at jeg måtte væk fra ham. Det var dråben.

Men jeg kunne ikke bare gå min vej.

For mig var han for farlig.

Så jeg planlagde min flugt.

En af de ting, jeg gjorde, var, at købe et hjemme i Las Vegas,

og det var ikke færdigt,

så jeg bad John

om at tage derud og sørge for at sætte huset i stand.

Imens ville jeg arbejde og rejse,

men han skulle være derude.

Sådan fik jeg frihed.

Adskillelsespunktet, når der har været overgreb,

falder meget ofte sammen med mord,

så når den ene forlader den anden, er risikoen højst.

Det forstod Debra godt,

og vi må forstå,

at ofrene er de bedste til at vurdere faren.

John kom tilbage fra Las Vegas.

Jeg havde gemt penge,

fordi jeg mente for det første, at det var mine,

men dernæst,

hvis han havde penge,

ville han have flere valgmuligheder.

Jeg tænkte, at hvis jeg kunne afskære ham,

så får han svært ved at hyre folk

og overvåge.

Men så fandt han pengene og kom hen til mig

og spurgte: "Hvad er det her?"

"Hvad laver du?"

Og kiggede på ham og sagde: "Det er mine penge."

"Det er teknisk set vores penge."

Han begyndte at mobbe mig,

og han ville have mig til at slå ham.

Han sagde, hvis du slår mig, så rejser du dig aldrig igen.

Jeg havde gemt penge.

Jeg gemte dem i den nederste skuffe i mit garderobeskab.

Han tog pengene frem.

Han spurgte, hvorfor jeg gemte penge.

Jeg fortalte ham, jeg ville forlade ham.

Jeg tog min kuffert,

gik ud af døren, kørte hen til Jacquelyn

og så satte vi os ind i bilen og tog til Las Vegas

for at få så meget ud af det hus, der var mit.

Hele vejen til Las Vegas modtog hun truende beskeder fra ham.

HOLD NU OP!!! JEG ER SÅ TRÆT AF DINE LØGNE OG DIN FAMILIE.

FÅ DIG EN ADVOKAT

LAD OS SE, HVAD DU KAN.

Det gik ned ad bakke, og han mistede kontrollen.

Lastbilen er fyldt...

Jeg har efterladt alt Johns bras.

Alle dine ting. Dine ure er her, John.

Bare rolig.

Godt, jeg har filmet det hele.

De fik alle mors ting ud af huset,

og filmede det hele,

så han ikke kunne bruge det imod dem.

Har du dine nøgler? Har du din telefon?

Jeg har det hele.

-Lad os køre. -Ja.

Debra og Jacquelyn rydder huset i Henderson, Nevada.

John sender hende en række truende

og hånende beskeder.

Han vil have halvdelen af hendes ting.

DET ER MINE PENGE... HALVDELEN.

HVAD MON EN DOMMER SIGER, NÅR HAN HØRER OM DET?

handlede om, at han ville ødelægge mig og min familie.

"Det er større end dig."

Det hele eskalerede

til et punkt, hvor jeg havde en af mine biler parkeret på arbejdet,

selvom jeg ikke var på job.

Han kom ind i min bil, startede den og sat ild til den.

Da John brændte min bil,

sagde privatdetektiven, at det var blevet alvorligt,

og han synes, jeg skulle få mig en livvagt.

Det gjorde jeg ikke.

Jeg tænkte, jeg bare skulle være meget forsigtig.

John Meehan var i frit fald. Han var narkoman.

Han havde tabt sig meget.

Han var en anden John Meehan.

Han ville have, at Debra Newell vidste, hvad han var i stand til,

og hun skulle bare makke ret, ellers ventede der sig.

Jeg tog hen på fire politistationer

og sagde: "Hjælp mig. Han er en ond mand."

"Jeg frygter for mit liv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre."

De sagde, de ikke kunne hjælpe mig. Du er ikke markeret.

Og nogle af dem blev irriteret på mig.

De her aggressive individer får lov at slippe af sted med det,

og det bliver værre endnu, det forøges, det eskalerer

og så kommer folk til skade eller bliver dræbt.

Jeg kom hjem.

Der holdt en sølvfarvet bil på parkeringspladsen.

John kiggede op.

Jeg så hans ansigt fra lyset på hans telefon.

Han var overrasket over at se mig der.

Jacquelyn kom løbende ind ad døren den aften,

og hun sagde: "Mor, John er udenfor."

"Hvad er han?"

"Jeg ved, det er ham. John er udenfor."

"Nej, John kan ikke være her. Hvordan er han kommet herhen?"

Han kom for at gøre noget slemt.

Han havde mistet kontrollen.

Han havde ikke sin bil mere. Det var en lejebil.

Han kom hele vejen fra Las Vegas af en årsag.

Han mente, at Debra var ved at vinde, hvor vovede hun?

Hvor vovede hun vinde kontrollen fra ham?

Og så blev det en katten efter musen-situation,

hvor han for enhver pris ville ødelægge alt omkring sig,

så hun kunne lide.

Hendes akilleshæl var hendes børn,

så det var dem, han gik efter.

Han er en psykopat.

Han vender sig imod en og ødelægger ens liv.

Jacquelyn ringede til mig.

Hun sagde, hun havde set John ved sin lejlighed,

at han holdt i en sølvfarvet bil,

og at jeg skulle holde øje med den.

Jeg tænkte, han ville komme efter enten min søster eller mig.

Jeg troede, det ville være mig, for han hadede mig mere end andre i familien.

D. 20. august tog jeg på arbejde.

Jeg ankom omkring kl. 7:00

og arbejdede indtil kl. 13:00.

Så tog jeg hjem.

Da jeg kørte ind i garagen, så jeg

en bil, der var baglæns parkeret.

Så så jeg en fyr med et dækjern,

så jeg stod ud af min bil, gik væk

og så tog ham fyren fat omkring mig.

Han kiggede mig ind i øjnene og sagde: "Kan du huske mig?"

Det var John.

Jeg vidste, jeg var i fare. Han ville prøve at dræbe mig.

Han skubbede mig hen imod sin bil.

Bagagerummet var åbent.

Jeg så en mand med en kniv,

SKYLAR SEPULVEDA VIDNE

og en kvinde, der skreg.

Han satte hånden for min mund for at stoppe mig fra at skrige.

Jeg skreg og råbte efter hjælp.

Han løftede en kniv og stak ned igen og igen.

Jeg bed ham så hårdt, jeg kunne.

Jeg sparkede og kæmpede.

Jeg sagde ring til politiet

og sig, at nogen bliver stukket ned.

Du har ringet til alarmcentralen.

Der er en mand med en kniv og en pige, der skriger.

Jeg skyndte mig ud ad døren for at hjælpe hende.

Jeg blev skubbet ned på jorden.

Mens han var nede på knæ og prøvede at stikke mig,

han smed kniven,

og den landede lige til højre for mig.

Jeg havde ikke tid til at tænke.

Jeg tog bare kniven og begyndte at angribe ham med den.

Jeg blev skubbet ned på jorden.

Mens han var nede på knæ og prøvede at stikke mig,

han smed kniven,

og den landede lige til lige til højre for mig.

Jeg havde ikke tid til at tænke.

Jeg tog bare kniven og begyndte at angribe ham med den.

Det var enten ham eller mig.

Jeg stak ham med al min styrke.

Jeg kæmpede for livet.

Han begyndte at vælte hen over mig,

og han gispede.

Jeg stak ham en gang, lige her,

og så lige i øjet.

Så begyndte jeg at skrige.

Jeg så John ligge med ansigtet nedad, efter hun havde stukket ham,

og hun var i chok og havde et anfald.

Det billede bil altid være i mit sind.

Jeg skal bruge en ambulance og politiet med det samme.

Hvad er der sket?

Nogen er blevet stukket ned, han angreb en pige.

Det var en pige og hendes hund og en fyr på jorden.

Jeg ved ikke, hvad der skete.

-Kan du se blod? -Ja.

Ja.

Terra var helt hysterisk, da det skete.

Hun skreg og græd,

og hylede om, hvor meget hun vidste, det ville ske,

og hvordan hun vidste, hun var i fare for ham.

Kom herned.

Jeg fortalte hende, hun skulle gå væk fra ham.

Han rejser sig og angriber mig.

Jeg må væk fra ham.

Jeg vidste, han ville myrde mig.

Klokken er omkring 17:25, og jeg bliver ringet op.

Det var Terra, der skreg: "Mor, jeg har dræbt din mand."

"Hvad? Hvor er du henne?"

Jeg husker bare, jeg satte mig ind i bilen,

og jeg ankom til stedet, men kunne ikke komme hen til min datter.

Kender du hende?

-Hun er min datter. -Nå, vent lidt.

Hun er ved at blive behandlet af lægerne.

Jeg følte, at det var min skyld.

Det var det sidste, jeg ville have skete.

Jeg skulle blive bag politiafspæringen,

og hun havde brug for mig mere end nogensinde før.

Hun troede, hun havde dræbt ham. Jeg ved det ikke.

Jeg stod på den anden side af gaden ved supermarkedet,

og jeg smed vist alt, jeg havde i hænderne,

så løb jeg ud af fordøren.

Den ene ambulance kørte den ene vej, mens den anden kørte den anden vej,

og jeg vidste ikke, hvilken en jeg skulle følge.

Da jeg kom hen på hospitalet,

blev jeg forhørt i timevis.

Jeg ville bare se min mor.

Hun sad i sengen,

men jeg måtte ikke se hende, fordi det var en forbrydelse,

og det var først kl. 22:30 at jeg måtte se hende.

Det var... rigtig hårdt.

Der gik rygte om, at John var lagt i respirator,

men jeg skulle hen og identificere ham.

Det føltes så...

surrealistisk.

Jeg så John med respirator på.

Mit hoved var fyldt med følelser.

Vrede...

"Hvordan kunne du gøre det? Hvorfor?"

"Hvorfor gjorde du det imod min datter, mit kød og blod?"

Og jeg tænkte, at han var så ond.

Han var så frygtelig.

Jeg var på arbejde, da jeg fik at vide, han lå i respirator.

Debra havde allerede tilladet hans søster at trække stikket.

John blev stukket ned d. 20. august,

og fire dage efter, d. 24. august, blev respiratoren slukket.

Retsmedicinerens rapport nævnte 13 stiksår på hans krop

og et dødeligt stik igennem hans øje og ind i hjernen.

Jeg havde længe forudsagt,

at det ville ende med en katastrofe.

John ville enten blive dræbt af nogens mand, bror eller far.

Jeg havde ikke forestillet mig, han ville blive dræbt

af en pige på 155 cm, det kæmpede for sit liv.

Det var skæbnens ironi.

Hvorfor gik John efter Terra til sidst?

Jeg tror, John Meehan ville dræbe Terra Newell

og sende en besked til moderen Debra.

Det, der reddede hende, var adrenalinens gave,

hurtige reflekser,

og så gjorde hun, hvad mange sikkerhedseksperter siger, man skal:

Hold dig fra bilen.

Kæmp, spark, skrig og gør, hvad end du kan.

Jeg er ikke et offer, jeg er en overlever.

Jeg tror, John ville have myrdet igen.

Jeg tror, han ville have gjort hvad som helst mod hvem som helst.

ORANGE COUNTY OBDUKTIONSRAPPORT

Jeg var glad, da John døde, for der var så mange ofre,

der ikke længere var under hans magt og kontrol.

Da jeg hørte, John var død,

var det den bedste og den værste dag i mit liv.

Jeg forstod ikke, hvor glad jeg var,

for at nogen ikke bare var død, men var blevet dræbt.

Da jeg blev ringet op om, at han var blevet dræbt,

var det en kæmpemæssig lettelse,

og jeg ville ikke sige det om nogen anden,

men han skulle bare dø.

Der er hele tiden folk, som emailer mig og sender beskeder,

og der er mange kvinder derude, det er så trist.

Det bedste råd, jeg kan give dem, er at være forsigtig.

Kig efter tegnene.

Hold jer fra dem.

Hold dig tæt med familien.

Pointen med sagen er, at Debra kunne være hvem som helst.

Men nogle af de råd, jeg ville give,

er, at vær meget langsom, når du inviterer folk ind i dit liv.

Den vigtigste regel er at stole på sine instinkter.

Det er det, der holder en sikker.

Der er midler, og der er folk, der kan hjælpe,

og hvis man kontakter politiet,

findes der resurser.

Det er en forbrydelse,

og man skal være sin egen fortaler.

Selvfølgelig ville jeg ønske, at det ikke var sket,

men uden ham ville jeg ikke have Emily og Abby,

og de er det bedste, der er sket for mig.

Hej, mor.

Han kunne når som helst have stoppet

og sagt: "Jeg er færdig med det liv."

De piger er det vigtigste.

John Meehan var en psykopat, men han vidste, hvad der var forkert,

og det valgte han.

Han valgte sig selv, han valgte stofferne og kvinder

over sine børn.

Det kan ingen benægte.

Og det gør ondt.

Det, der overraskede mig mest, var antallet af hans ofre,

og jeg forventer når som helst at modtage emails eller opkald fra nogen,

der leverer endnu en gyserhistorie eller endnu en brik til puslespillet.

John Meehan var i vores liv i to år,

og det var de to værste år af mit liv.

Jeg var meget lettet over,

at han ikke var en trussel imod nogen mere.

I sidste ende bragte det min familie tæt sammen.

Vi er meget tættere, end vi var før.

Vi heler stadig, og det kommer til at tage tid.

Det gør, at jeg er forsigtig med at møde andre...

mænd,

og jeg har indset, at der findes godt og ondt i verden.

Heldigvis vandt de gode denne gang.

John Meehans kaldenavn var Beskidte John Meehan.

BESKIDTE JOHN DEN BESKIDTE SANDHED

Tekster: Bent Holshagen Hemmingsen