Original subtitles

- Hvordan går det, mrs. Duke? - Det klør.

Det er et godt tegn. Det betyder, at det er ved at læges.

- Har du fået en ansigtsløftning? - Nej, aldrig.

Så var det måske på høje tid.

Endelig hjemme igen.

Om jeg begriber, hvad en 80-årig kvinde vil med en ansigtsløftning.

Vil hun ligne en på 70?

Sikke en forbedring.

Kvinder!

- Har vi hørt fra Pecks? - Ja. De kommer alle sammen.

De tager dem med storm.

- Er alt, som De ønsker det? - Ja, det er perfekt.

- Du ser sandelig elegant ud. - Jeg har gjort mit bedste.

Det er du sluppet godt fra.

Godaften.

Hvor ser de dog unge ud. Der er ikke én, som er over 50.

Miss Duke?

Miss Duke?

Bernard

De har haft et slagtilfælde. Heldigvis et mind re et.

Lægerne siger, at De snart er oppe igen.

Hvor er de?

- Hvem? - Gæsterne

Mor sagde

- Hvad har Deres mor sagt? - Om hvad?

De ville fortælle mig noget, som Deres mor havde sagt.

Bliver jeg rask igen?

Miss Duke.

Selv med halvanden milliard dollars på bankbogen -

- kan man ikke købe sig til udødelighed.

TO MÅNEDER SENERE

Jeg kan selv gå.

- Skal jeg kvittere for hende? - Tror du, jeg er en forsendelse?

- Velkommen hjem. - Tak.

- Velkommen hjem, miss Duke. - Tak.

- Miss Duke. - Væk.

- Er du sød - Selvfølgelig.

Hjælp miss Duke op, miss Payette. Jeg kommer lige om lidt.

Hold fast i min arm, miss Duke.

- Hvem fanden er du? - Sygeplejersken. Tammy Payette.

- Bernard! - Jeg kommer nu.

Ikke flere hospitalssenge.

- Jeg er træt af at ligge i sengen. - De har da kun gode sengeminder.

- Da var jeg ikke klædt sådan på. - Næ, De var vist slet ikke påklædt.

- Ih, du milde. - Det er en rotterede.

- Jeg burde lige se på hende. - Vil De gerne ses på?

Hun kan nøjes med at se på skiltet: "Vil ikke forstyrres!"

- Jeg er dødtræt af sygeplejersker. - Vent til hun falder til ro.

Og får noget mere smagfuldt på.

Lad mig nu se.

Hvilken af dem foretrækker De? Blå eller pink?

- Så nu er det altså os to. - De har oplevet det, der var værre.

Det har vi vist begge to, Bernard.

Nu skal De vist hvile lidt.

Miss Payette bliver her hos Dem. Og jeg er dernede.

- Kan De nu opføre Dem ordentligt. - Vi skal nok klare os fint.

- Når skal vi det? - Jeg er lige nedenunder.

- Skal jeg massere Deres fødder? - Nej.

- Skal jeg vaske Dem? - Nej, for pokker.

- Hvad har miss Duke så lyst til? - Miss Duke vil bare være i fred.

- Men - I fred!

Så sætterjeg mig ud på gangen.

Tja, far. Her ligger vi så.

Men det har været alle tiders oplevelse, ikke?

Ja, du er en sød, lille pige, er du.

Er hun ikke en sød, lille pige? Nå, skal du have hende?

Pas nu godt på hovedet.

Sådan.

Hun er fars lille pige. Prøv at se, hvor smuk hun er.

Der har vi ham.

Jeg er verdens lykkeligste mand. Jeg er blevet far.

Lille Doris Duke kommer lige fra himlen. Hun er velskabt.

- Velskabt og uhyrligt rig. - Hvordan har moderen det?

Min datters fødsel er dagens nyhed. D-O-R-I-S. Doris Duke.

Læg hende ind i børneværelset.

- Det irriterer dig, ikke, mor? - Jeg ved ikke, hvad du taler om.

Min lille halvsøster. Dit livs dyreste fejltrin.

- Du ved, hvad Doris betyder for dig. - Jeg bærer ikke nag til hende.

Det er dig, jeg bærer nag til. Der røg min arv.

- Han tilbød at adoptere dig. - Jeg er tilfreds med at være Inman.

Men det giver 100 millioner dollars.

Som et gyldent vandfald.

Se bare her.

Vi er sent på den, Buck.

Hvor ser du smuk ud, mor. Far sagde, at du fik den pels.

Lad være at nusse mor.

Mor kan ikke lide at kramme.

Men du er min lille prinsesse.

Ved du, hvor meget jeg elsker dig?

- Så meget! - Jeg elsker også dig, far.

- Jeg vil giftes med en som dig. - Nej, jeg er for fed.

Jeg er ligeglad.

- Jeg hører, du har fyret din lærer. - Han lærte mig ikke noget nyt.

Og jeg kan lide at have flere lærere, for jeg lærer noget nyt af dem alle.

- Hvorfor må jeg ikke gå i skole? - Bakterier og bortførere.

- Herhjemme er du i sikkerhed. - Men jeg vil gerne møde andre børn.

- Jeg vil have nogle venner. - Åh, lille skat.

- Du skal passe godt på. - På hvad?

Hvem du gifter dig med og vælger som venner.

Nogle mennesker vil prøve at narre dig.

- Hvorfor? - Fordi du bliver meget rig en dag.

Og nogle mennesker vil lade som om de elsker dig.

- Men de elsker mig slet ikke? - Nej, de elsker det, du har.

Af og til vil man gerne tro dem, men lad være med det.

Så sparer du dig selv en masse ulykke.

Elsker mor os?

Lad basunerne lyde. Prinsessen er kommet.

- Kan du så få den pelskåbe af! - Men, Nanaline...

Du kan få en ordentlig vinterfrakke.

Vi må hellere gøre, som hun siger.

Men du er fars lille prinsesse.

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker også dig.

Alt ordner sig.

Det betyder ikke noget.

Kom nu.

Far! Far!

Hvad er der i vejen, far?

- Ring efter dr. Shephard. - Hjælp ham! Far!

Jeg har sat mine penge i en trust.

- Til fordel for hvem? - Duke University.

- Javel, ja. - Og for Doris.

Selvfølgelig. Hvad med Walker og mig?

Der bliver sørget for dig.

Din søn er en drukkenbolt og en ødeland.

- Hvorfor skulle han have noget? - Fordi han er min søn.

Hvis du påtvinger mig den knægt, så ryger I begge ud af testamentet.

Det kan sagtens klares.

Jeg kan smide dig ud, hvis det passer mig.

Dit lede svin.

Hvad laver du her?

Far!

Så, så, min lille Doris. Du skal ikke græde, lille skat.

- Far elsker dig. Glem ikke det. - Det gør jeg heller ikke.

Pas godt på. Lov mig, at du passer godt på.

- På hvad? - Dem alle sammen.

Du må ikke forlade mig, far.

Jeg forlader dig aldrig, min ven.

Mr. Duke har brug for frisk luft. Luk vinduerne op og sluk for varmen.

- Hvabehar? - I Syden skal syge have frisk luft.

- Hent min nye pels. - Så gerne.

Din far er død.

Luk vinduerne og skru op for varmen.

Pas nu godt på. Lov mig, at du passer godt på.

Far elsker dig.

Nu skal jeg.

Hos Miss Duke.

Javel, mr. Douglas. Jeg skal sige, at De er i telefonen.

Miss Duke kan desværre ikke komme til telefonen lige nu.

Hun har det udmærket. Hun takker for Deres interesse.

Det skal jeg nok. Mr. Douglas, jeg holder meget af Deres film.

Farvel.

Når telefonen ringer, er det kun mig, der må tage den.

Alle beslutninger træffes af mig.

Og De foretager Dem intet uden at rådføre Dem med mig først.

Javel.

Jeg genoptager mine daglige gøremål.

Jeg gennemgår altid mine forvalteres udgifter.

Hver eneste dollar, de bruger.

September. Det er da helt forkert.

- Nej, det er ej. - Ræk mig min kalender.

- Hvor er alle månederne blevet af? - De har haft tre slagtilfælde i år.

Det sidste var for ganske nylig. De får 15 forskellige slags medicin.

Jeg ville heller ikke kunne huske.

Men jeg skal huske. Hvilke beslutninger har jeg truffet?

Hvis der er noget, får De nok besked.

- Ræk mig telefonen. - Her er ikke nogen telefon.

Selvfølgelig er her en telefon. Hvor er den?

- Jeg har fjernet den. - Hvorfor?

Den ville bare forstyrre Dem. Burde De ikke hvile Dem?

Nej, jeg burde ikke.

Jeg burde nyde min have og spise frokost med mine venner.

- Jeg vil have min telefon tilbage. - Som De vil.

- Hvad er der i vejen med mig? - De presser Dem selv for hårdt.

- Jeg er træt af at tage piller. - De vil da gerne være rask, ikke?

Sådan skal det være.

Lad mig ordne det, Myra.

- Miss Duke var god til orkideer. - Er!

- Hun lever jo endnu. - Ikke meget længere.

Hun bliver stedse svagere.

- Ved hun selv, hvor syg hun er? - Nej. Og det skal hun heller ikke.

Jeg ser helst, at hun får en fredfyldt bortgang.

- Godmorgen, Myra. - Har vi en aftale, dr. Caulfield?

- Miss Duke bad mig ringe efter ham. - Undskyld mig, Bernard.

- Hvorfor er jeg ikke informeret? - Hvorfor skulle De informeres?

Vi tales ved.

Hvordan har min yndlingspatient det?

Jeg venter på Godot, Paul.

- Miss Duke er ikke sig selv i dag. - Det var alt, tak.

Javel.

Hvorfor fyrer du ham ikke bare?

Det har jeg skam tit overvejet.

Vi er et sært makkerpar.

Til tider kunne jeg slå ham ihjel, men han er meget omsorgsfuld.

Var det det, du ville tale om?

Da jeg vågnede i morges, vidste jeg ikke, hvor jeg var.

Jeg kunne ikke huske, hvem jeg var.

Det er ikke første gang, det sker.

Jeg er bange, Paul. Jeg er bange for at dø.

Eller fare vild...

...så jeg ikke kan finde hjem.

- Hvordan har hun det, doktor? - Hun bliver overmedicineret.

Siger hun det? Hun har jo haft tre slagtilfælde.

- Hvor kommer pillerne fra? - Hun har jo flere læger.

- Er det i orden, at jeg tjekker det? - Ja, det kan vel ikke skade.

Nej, vel.

- Paul Caulfield er en anset læge. - Ja, uden tvivl.

Men jeg hørte, at miss Duke talte om at investere i et af hans projekter.

Det kan man vel nok kalde modstridende interesser.

- Miss Duke skal ikke udnyttes. - Selvfølgelig ikke.

- Jeg har opsagt den "ansete" læge. - Har du?

Jeg har fuldmagt i lægeanliggender. og jeg bliver eksekutor af hendes bo.

- Har hun sagt det til dig? - Sådan bliver det.

Jeg kommer til at bestyre Duke Foundation.

Jeg kan hyre og fyre bestyrelsesmedlemmer.

Du kan godt udfærdige papirerne, så skriver miss Duke dem under.

- Jeg må først tale med miss Duke. - Jeg kan få dig ind i bestyrelsen.

Hvabehar?

Hvert bestyrelsesmedlem får cirka 500.000 $ i gage om året.

En halv million.

Fondet kan helt sikkert have gavn af dine evner.

- Jeg skal stadig tale med miss Duke. - Ja, selvfølgelig.

- Hvad har du gjort? - Jeg har opsagt ham.

Jeg mener ikke, at dr. Caulfield tjente Deres interesser.

Med hvilken ret har du truffet den beslutning?

Inden De blev indlagt, gav De mig fuldmagt i lægelige anliggender.

- Det husker jeg ikke noget om. - Netop derfor har jeg fuldmagten.

Hvem skal tage sig af Dem, hvis jeg ikke gør det?

Hvem and re er der, miss Duke?

Men hør dog på mig.

Jeg afgør, hvad der gavner dig bedst.

Jeg bestemmer, hvilke huse vi skal sælge.

Doris er parat til at gå rettens vej med det.

- Hvabehar? - Herligt!

- Deres datter vil sagsøge Dem. - Hun er ti år. Jeg er hendes mor.

Und skyld mig.

Jeg har en frokostaftale.

Du klarer det flot. Din far ville være stolt af dig.

Farvel, mor.

Du ved da, at jeg elsker dig, Doris.

Nej, det ved jeg ikke noget om.

Far elskede Duke Farms, så jeg sælger det ikke.

Du har lov til at bo, hvor du vil, men du kan ikke sælge noget.

Hvad skal det sige, unge dame?

Jeg ved skam godt, at jeg var et "uheld", mor.

Jeg ved, at du gerne havde set, at Walker arvede alt.

Det kan jeg ikke bebrejde dig.

Men jeg vil ikke bare være dit uheld.

Og det må du acceptere. Ellers mødes vi i retten.

- Hvad er det? - Post, unge frøken.

- Hvis post? - Deres post.

- Er alle de breve til mig? - Ja.

Men de er ikke værd at læse.

- Jeg vil læse dem alle sammen. - Men Deres far forbød...

Vi bør ikke censurere Doris' post.

Lad hende se, hvilken mennesker, der er interesseret i hende.

Bær dem ind i dagligstuen.

Har alle de mennesker skrevet til mig?

Hvad står der, Doris?

Han vil slå mig ihjel, medmindre jeg giver ham 1.000 $.

- Doris? - De vil rive mit fine tøj af mig...

- Måske skulle jeg fjerne dem nu. - Nej, lad hende se virkeligheden.

Hendes far kan ikke beskytte hende.

Lad hende læse i fred.

Her ser De Duke Mansion.

James Buchanan Duke grundlagde Amerikansk Tobakskompagni.

Duke døde for to år siden, så datteren bor her med sin mor.

Doris er verdens rigeste pige.

Året er 1936. Depressionen ligger bag os.

New Yorks gader vrimler med folk, der fejrer nytårsaften.

Der er kun kort tid til at kuglen på Times Square falder.

Mens festen fortsætter udenfor, smiler Doris Duke til kameraet, -

- mens perlen af Manhattans elite skåler nytåret ind.

Hun er omgivet af unge beundrere. Hun rammes nok snart af Amors pil.

Held og lykke.

Und skyld mig.

Miss Duke? En rose fra min rosenhave på bord 12.

Tak.

- Jeg hedder James Cromwell. - Jeg ved, hvem De er.

- Hvilken del af mig kender De? - Hvabehar?

Den flotte James, sporty James eller den vanvittigt rige James.

- Nå, så du er rig, James. - Min far er. Men han er gammel.

- Hvilken James foretrækker du? - Hvilken James vil du vise mig?

- Må jeg bede om denne dans? - Med fornøjelse.

Bare rolig. Jeg danser som Fred Astaire.

- Du er faktisk ganske smuk. - Hvorfor skal mænd altid sige det?

- Fordi kvinder gerne vil høre det. - Kvinder som min mor.

- Men jeg er ikke som min mor. - Du er ikke som andre kvinder.

- Jeg hører, du er politisk aktiv. - Nå, så du forhører dig om mig.

Alle taler jo om dig, Jimmy. Man siger, at du er ambitiøs.

- Er du det? - Jeg vil ikke kun være en rig knægt.

Mange af dem er fede og fordrukne. Jeg vil præstere noget.

- Og jeg ved hvordan. - Politik?

Jeg kunne komme i Kongressen. Og måske en skønne dag...

- Lad mig gætte. - Det ligger langt ude i fremtiden.

Lige nu er jeg ved at fryse ihjel, og det kunne ødelægge mine planer.

Har du da flere planer?

Lige i øjeblikket...

- Du ser en del til James Cromwell. - Vi er blevet gode venner.

Jaså.

- Er du tiltrukket af ham? - Hvorfor spørger du?

- Det gælder din fremtid. - Både min og din fremtid er sikret.

Du bør aldrig gå ud med en mand mere end én gang.

- Hvabehar? - Verden er fuld af lykkejægere.

Du sparer dig selv en masse kvaler ved at holde dig på afstand af dem.

Mr. Cromwell er ikke ude efter mine penge. Han er selv rig.

Din far har fyldt dig med eventyr.

Men selv små prinsesser 0 . må blive voksne en dag.

- Se realiteterne i øjnene. - Og hvad er realiteterne?

Ingen mand vil nogensinde se andet i dig end din fars formue.

Verdens rigeste pige.

Jeg har altid vidst, at du ikke brød dig om mig, mor.

Men jeg vidste ikke, at du mente, jeg er umulig at elske.

Så går det løs.

For fotograferne...

- Mrs. Cromwell, formoder jeg. - I egen høje person.

- Ja? - Det er purseren.

Vent her.

- Hvad drejer det sig om? - Lad os tale under fire øjne.

- Hvad vil De? - Deres check for rejsen blev afvist.

- Hvabehar? - Ikke noget. Jeg betaler i morgen.

Banken har spærret Deres konto.

- Hvad er det, han siger? - Det er bøvl med banken.

- Men kaptajnen vil... - Min hustru betaler det i morgen.

- Men... - Miss Duke ordner det.

Javel ja. Så må De undskylde forstyrrelsen.

Miss Duke?

Hvad er det her for noget, Jimmy?

- Vi mistede alt under depressionen. - Alt?

Det lykkedes at beholde husene, men de er belånt til over skorstenen.

Så du har kun giftet dig med mig for at redde din families ejendom.

- Det er vores bryllupsnat. - Hvad er det, du gør?

- Jeg går lige til sagen. - Der er lukket for det varme vand!

- Men, skat... - Gå ad helvede til!

Taxi!

- Smil, skat. - Du er bedre til skuespil end jeg.

- Ikke nu, skat. - Så venter vi til senere. Smil.

USA's "kongepar" er i London på deres bryllupsrejse jorden rundt.

Det smilende par bor på Savoy Hotel.

Jeg har modtaget en regning i dag.

For en overdådig reception i forbindelse med din valgkampagne.

- Og den skal jeg så betale. - Vi er jo gift.

Vi er ikke rigtig gift, Jimmy.

Vi har bare overstået en ceremoni.

Dit soveværelse er derinde. Vær sød at give dem drikkepenge.

Und skyld mig.

Deres mand og min ekskone nyder hinandens selskab.

Min mand nyder ofte andres selskab. Især skuespillerinders.

Hun er en god skuespiller.

- Alec Cunningham-Reid. - Doris Duke.

- Jeg har hørt om Dem. - Og jeg om Dem.

- Parlamentsmed lem og lykkejæger. - Korrekt.

- Jeg fik kun 100.000 af min ekskone. - Så De er en elendig lykkejæger.

- Men jeg lyver ikke om det. - Det var da rart.

- Hvor meget får han? - Hvorfor skulle vi skilles?

- Miss Duke... - Mrs. Cromwell.

Som englænder er jeg vant til at gøre gode miner til slet spil.

Og jeg kan se, når andre gør det.

De ser ikke ud til at være et særlig lykkeligt par.

- Han kalder mig Den Kolde Diamant. - Er De det?

Det håber jeg sandelig ikke.

- Vi rejser i morgen. - Jeg kommer til at savne dig.

- Gør du det? - Ja. Hvorfor skulle jeg ikke det?

Jeg er en gift kvinde. Og du har dit omdømme at tænke på.

Dit ægteskab er en farce. Mit omdømme er stærkt overdrevet.

Du er altfor god til ham, Doris.

Enhver mand ville være glad for at have dig i sit liv.

Jeg vil gerne have dig i mit liv.

Bliv hos mig.

Jeg ville skam gerne.

- Men det går ikke. - Hvorfor ikke?

- Det ville ikke være rigtigt. - For mig eller dig?

For os begge.

Jeg ville gerne forelske mig i dig, men tiden er ikke til det nu.

Men tak, fordi du ville have mig.

Når vi kommer til New York, skaljeg i gang med valgkampagnen.

- Først skal vi til Waldorf... - Jeg tager ikke med.

Du kan føre din valgkamp, men jeg tager ikke med dig.

Og jeg betaler ikke for det.

- Doris... - Det er forbi.

Og vi har hver sin kahyt på vej hjem.

Men bare rolig. Jeg har betalt for din.

Er der ikke en, der tager den?

Skal jeg gøre det hele her?

Vi troede, at kun De måtte tage telefonen.

- Hvem er det? - New York Post til miss Duke.

- Hvad skal jeg sige? - Jeg taler med dem. Luk døren.

De taler med mr. Lafferty. Jeg er miss Dukes assistent.

Det er bare et ondsindet rygte.

Miss Duke drikker te i haven med sine gode venner.

Nej, hun vil ikke forstyrres, men hun er sund og rask.

Jeg er ligeglad, hvad De skriver.

Skriv, hvad De vil. Det gør De jo alligevel. Farvel.

TESTAMENTE

- Hvad har du købt til mig? - Miss Duke?

- Du ser sandelig brødebetynget ud. - Hvad laver De dog hernede?

- Det er trods alt mit hus, Bernard. - Selvfølgelig.

- Det er rart, at De er i vigør igen. - Det er måske så meget sagt.

Nå, hvad har du så købt til mig? Eller hvad har jeg købt til dig?

Lad mig se.

Jeg kan lide at være punktlig.

Nydeligt. Ikke lige min smag, men åbenbart Deres.

- Nu skal jeg sørge for frokosten. - Hvor længe har du arbejdet her?

- Seks og et halvt år. - Engang sad du uden for min dør.

- Ja, frue. - Du ventede i timevis.

Indtil jeg havde spist op og ringede efter dig.

Senere behøvede jeg ikke at ringe. Du vidste, hvornår jeg var færdig.

Du kendte alle mine behov.

- Det var det, De betalte mig for. - Jeg har betalt mange butlere.

Nu sørger jeg for frokost, og så følger jeg Dem ovenpå.

Og når De er kommet til kræfter, tager vi til Deres hus på Hawaii.

Ja, det ville være rart.

- Blev du brændt af dem? - Jeg svømmede lige ind i dem.

Det er den tid på året nu.

Det der hjælper ikke noget.

Har du lagt mærke til, at der ikke er and re i vandet?

- Ja, nu ser jeg det. - Det er som regel et tegn.

Det skyldes enten brandmænd eller hajer.

Så foretrækker jeg brand mændene.

- Må jeg? - Ja, endelig.

- Hvad er det? - Lokal naturmedicin.

- Føles det bedre? - Ja, meget bedre. Tak.

- Jeg tror også, jeg blev brændt her. - Tror?

- Hellere være på den sikre side. - Ja, det må man vel hellere.

Men ikke for sikker.

- Er det godt nok? - Næsten.

Jeg burde vist præsentere mig. Doris Duke.

- Duke Kahanamoku. - Er du ...?

Du er min store helt.

- Du skulle have vundet guld ved OL. - Det er rigeligt at være din helt.

- Hvorfor er du kommet til Hawaii? - For skønhedens og fredens skyld.

Jeg vil leve i pagt med naturen.

- Men du holder den ude med mure. - Nej, murene skal skabe tryghed.

- Føler du dig tryg med mig her? - Ja, selvfølgelig.

Du føler dig tryg, fordi du tror, at du er tryg.

Vore tanker bliver vores virkelighed.

Vi skaber vores egen himmelske lykke.

- Ellers vores eget helvede. - Der er folk, som vil udnytte en.

- Vi kan ikke styre alle situationer. - Det må nogen have lært dig.

- Sæt, din læremester tog fejl. - Min far tog aldrig fejl.

Tjah, det er dit liv. Byg bare mure om det, hvis du vil.

Men det er næppe klogt at bygge en mur omkring dit hjerte.

Lahi-lahi.

Krigen i Europa griber om sig, så Roosevelt har indkaldt til møde.

Hvad er hun?

- Men det er ikke hans barn. - Han er stadig Deres mand.

- Derfor regnes barnet for hans. - Så lader jeg mig skille.

Men han kan hævde, barnet er hans. Og så får han del i barnets arv.

Hvis De hævder, at barnet ikke er hans, -

- kan han sagsøge Dem for at ødelægge hans ry og karriere.

Han har ikke nogen karriere.

Deres mand er villig til skilsmisse, hvis han får syv millioner dollars.

Han kan få en million.

Få det bragt i orden.

Hvis barnet ligner dig, kan han ikke sige, det er hans.

Jeg har set verden, Doris.

Jeg rejste meget, da jeg deltog i OL, men jeg vendte tilbage hertil.

På Hawaii betyder hudfarve intet.

Her er folk ligeglade med, hvad vi foretager os sammen.

Men sådan er det ikke i den store verden.

I den verden er du berømt.

Det kan blive farligt for dig at føde mit barn.

Jeg er ligeglad.

For to uger siden blev Jesse Thornton lynchet i Crenshaw i Kentucky.

To dage før blev Elbert Williams lynchet i Brownsville i Tennessee.

De var begge sorte.

De så ud som jeg.

Deres eneste forbrydelse var, at de beundrede en hvid kvinde.

Dem, der slog dem ihjel, -

- får at vide, at jeg har dyrket sex med verdens rigeste, hvide kvinde.

Jeg elsker dig virkelig.

Du er den eneste, der ikke har krævet noget af mig.

Jeg har alt, hvad jeg ønsker mig.

- Tilgiv mig. - Hvilket?

Doris!

Doris!

- Nej, lad mig være. - Lad være at stritte imod.

Lad mig være.

Hvorfor stoppede du mig?

Hvad skal vi dog gøre?

Åh nej.

Hun vejer kun 1400 gram.

Jeg har allerede navngivet hende.

Arden.

Arden er et smukt navn.

Det betyder "et mytisk tilflugtssted".

Undskyld.

Det gør mig meget ondt.

Det gør mig meget, meget ondt.

MELD DIG TIL HÆREN

KØB KRIGSOBLIGATION ER

Hvor er hun, Joseph?

Goddag, mor. Hvordan har du det?

Jeg har det altid godt.

- Hvorfor er her så koldt? - Vi rationerer. Der er jo krig.

Derfor behøver du vel ikke fryse.

Jeg har ikke set den kåbe, siden den dag far døde.

Hvad er det, du vil, Doris?

- Jeg vil kondolere med Walkers død. - Skidt med det.

Skidt med det? Han var din søn, mor.

- Han døde af druk. Det var ventet. - Jeg kan ikke tro mine egne ører.

Jeg er kommet, fordi jeg mente, at vi kunne støtte hinanden.

- Støtte hinanden? - Ja.

Jeg mistede min lille datter. Og jeg sørger over hende hver dag.

Og da jeg hørte om Walker, tænkte jeg, at du og jeg måske...

- Jeg har ikke brug for din medynk. - Det er ikke det, jeg siger.

- Jeg er lejer i mit eget hjem. - Lejer? Du nyder alle rettigheder.

Dronningen har talt. Længe leve dronningen.

- Jeg bryder mig ikke om dit blik. - Hvad ser du da idet?

En datter, som altid har ment, at det var mig, der burde være død.

Far var den eneste, der elskede mig. Du har aldrig elsket mig.

Og hvad ser du så i mig? En, som er kold, uforsonlig og ukærlig?

- Du ser dig selv. - Nej!

Du tror, du er din fars datter, men du er min.

- Du bliver ligesom jeg. - Det passer ikke!

Kig dig i spejlet, min pige, så er det mig, du ser.

Jeg vil ikke ende som hende.

Transportmidlet er ligegyldigt.

Jeg behøver ikke sejle med Queen Mary, men jeg skal til Europa.

Der er overhovedet ikke nogen transportmidler til rådighed.

Så henter vi yachten fra Hawaii. Den kan klare turen over Atlanten.

Den er inddraget af flåden.

- Du kan sælge krigsobligationer. - Det er ikke nok.

Se på mig.

Se på mig!

- Hvad ser du? - Det er ikke min opgave.

Det vil jeg blæse på.

Jeg er født med mere, end noget menneske fortjener.

Hvis jeg ikke kan udrette noget med alt det, jeg har fået, -

- hvad er mit liv så værd?

De har brug for frivillige i London.

Vil du ikke nok hjælpe mig med at komme derover?

I fortjener ros for jeres offervilje. London er et stort hospital.

Selv om I ikke er sygeplejersker, er der brug for jeres hjælp.

Nogle af mændene har mistet arme eller ben. Nogle er blinde.

Nogle er døende. I er deres forbindelse til hjemmet.

Nogle af jer har meldt jer af pligtfølelse eller omsorg.

Men uanset hvad I har forventet, så venter der jer et stort chok.

Alle i London bærer ar af krigen.

Nogle ar er mere synlige end andre. Nogle ligger dybt l sjælen.

Jeg har set de ar i sjælen på sårede, der kommer hjem fra fronten.

Det er ar, som ikke kan opereres væk eller dækkes med bandager.

Jeg tænker hele tiden på...

...far.

Kan du huske, dengang garagen brændte ned?

Du havde ret. Det var mig. Det må du undskylde.

Men det vidste han jo godt.

- Sådan er fædre. - Ja.

Skriv...og tak dem.

Skriv, at de har gjort det godt.

Skriv, at jeg elsker dem.

Skal jeg skrive mere?

Jason?

Jeg læste Deres artikel i Tribune. Den var gribende, miss Duke.

En ung mand døde i dag. Døden havde kredset om ham.

Den havde fulgt ham i månedsvis som en besat jæger.

Men dette er Jasons historie, og der ska! døden ikke være med.

Det handler om Jasons liv.

Hans sidste ord var, at hans forældre havde gjort det godt.

- Hvor er det så? - Hvilket?

Bernard.

- Bernard! - Hvad er der i vejen?

- Billedet af Jason og drengene. - Hun tror, at jeg har taget det.

- Har du det? - Det har altid stået ved min seng.

- Tag det roligt, Doris. - Miss Duke, tak!

- Har De set billedet? - Nej.

Miss Payette kender intet til billedets forsvinden.

De kan ryste puderne senere.

- Hun har hugget det. - Hvad skal hun med det gamle foto?

I er alle ude på at gøre mig fortræd.

Vi har flyttet hospitalssengen herind udelukkende for at gøre Dem fortræd.

Vi finder os i Deres ævl, fornærmelser og paranoia -

- udelukkende for at gøre Dem fortræd.

- Men hvor er det? - Vi har måttet flytte rundt på det.

Der skulle gøres plads til sengen, udstyret og medicinen.

Jeg skal nok finde billedet.

- Lover du det? - Selvfølgelig.

Men nu er det tid til Deres vitaminer.

- Er det nødvendigt? - Ja.

Det var godt.

Sørg for, at hun får sine vitaminer.

Og hvis du stjæler mere derinde, så bliver du fyret. Er det forstået?

- Ja. - Se at få hende klædt på.

- Kom indenfor, mine herrer. - Rart at se dig, Bernard.

Kom indenfor og sid ned.

Tag endelig en kop kaffe. Miss Duke kommer lige straks.

Vi har gæster.

- Og du skal være en god pige. - Hvem er det?

- Vi skal underskrive noget. - Skal vi det? Hvilket?

- Dit testamente. Husker du ikke det? - Nej.

Vi talte om det i går aftes.

Du skal bare skrive under, så ordner alt sig til det bedste.

- Bare skrive under... - De skal nok vise dig hvor.

- Og husk, vi talte om det i går. - Ja, hvis du siger det.

Det gør jeg. Kom så.

Så er vi her, mine herrer.

Godmorgen, miss Duke.

Vi er meget beærede over, at De har tillid til os.

Mr. Kaplan notar-bekræfter det hele.

Dokumentet udnævner mr. Lafferty til eksekutor af Deres bo.

- De skal bare underskrive her. - Ja, selvfølgelig...

Lige her.

Og her.

- Hvem er de mennesker? - Det kan De vel huske.

Jeg spørger bare, hvem de mennesker er.

Det er navnene på bestyrelsen i Deres fond.

Ja, selvfølgelig.

- Jeg vil kastes for hajerne. - Hvabehar?

Det er naturens orden.

Lad være med at begrave mig, hvor mit kød ikke gør nogen nytte.

Og for Guds skyld, ingen ligbrænding. Beg rav mig ude på havet.

Så gerne.

- Jeg orker ikke at underskrive mere. - Vi er også færdige.

Tak, mine herrer. Det var alt. Vær venlig at vise mr. Kaplan ud.

Farvel, miss Duke.

Peter!

Kør hende op på værelset.

Så kører vi tilbage, miss Duke.

Miss Duke?

Kan De høre mig, miss Duke?

Tammy kommer snart tilbage.

Hør godt efter.

De skal ikke tage flere af de piller. De har slet ikke godt af dem.

- Hvad? - Jeg kan komme slemt i knibe.

Forstår De, hvad jeg siger?

Lad dem ikke give Dem flere piller.

- Alt skal nok ordne sig nu. - Tak.

Hjælp!

Jeg er heroppe. Hjælp mig!

Hjælp!

Hjælp mig dog!

Du godeste.

Få mig ud herfra. Få fat i en ambulance.

- Vi må få fat i en læge. - Jeg vil på hospitalet.

Hun skal nok komme på hospitalet, men nu skal hun først i seng.

- Jeg kan klare det. - Nej.

- Rør mig ikke. - Vent udenfor!

- Du sagde, jeg skulle på hospitalet. - Det er der ingen grund til.

- De kan ikke gøre mere for Dem. - Jeg tror dig ikke.

Jeg har ikke i sinde at dø.

- Hvad er det, du siger, Doris? - Du skal ikke kalde mig Doris.

Jeg har underskrevet det, har jeg ikke?

Jo, De har udnævnt mig til eksekutor af Deres bo.

Tak, miss Duke.

Hvorfor skulle jeg dog gøre det?

Det er da ganske logisk. De har jo ikke andre.

Kun dig.

Ja.

Jeg vil ikke have mere ballade. Er det forstået?

Jeg er jo ikke Gud.

Det er De!

Kom indenfor, hr. doktor.

Denne vej.

- Det er lægen. - Og advokaten?

Nej, kun lægen.

- Hvor skal De hen? - Jeg har fået fri resten af dagen.

- Hvorfor? - Det ved jeg ikke.

Det er første gang, jeg ser en butler spille læge.

Hun har haft mange smerter, siden hun faldt.

Har De smerter, miss Duke?

Ja...

Det skulle lindre det hele.

Peter, du skal købe en Louis Vuitton-taske til miss Duke.

- Jeg er ikke stikirenddreng. - Du gør bare, som der bliver sagt.

Medmindre du vil afskediges.

Skal miss Duke da på hospitalet?

Tasken er ikke til rejsebrug, den er til hendes aske.

- Hvad laver du? - Åh, jeg troede, at det var Bernard.

- Hvad laver du, Myra? - Han har makuleret nogle papirer.

- Ja, det ved jeg. Men hvorfor? - Det er juridiske dokumenter.

- Jeg prøver at redde nogle af dem. - Men sæt, han opdager dig.

Tror du virkelig, at miss Duke ville udnævne Bernard til sin eksekutor?

Han får fem millioner dollars. Plus 500.000 om året fra fondet.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Måske tilkalde politiet.

Og sige hvad? At en ældre dame er ved at dø under lægeopsyn?

Bernard slår hende ihjel. Det ved vi jo begge to.

FORTSÆTTES

Danske tekster Aage Brock