Original subtitles

Far?

Det er Margaret.

- Hallo? - Han er død.

- Han er død, sagde jeg. - Det er jeg ked af at høre.

Det vil jeg håbe, du og din klynkende mand.

- Daniel Walsh. - Læg på.

I kommer til at betale for det, I gjorde.

DØDENS ANSIGT

Daniel? Hvad er der sket?

Jeg har ikke råd til huslejen. Ikke uden far.

Skal vi tage en kop te i stedet?

Clarence!

Patrick. Jeg fik din besked. Hvad er problemet?

Margaret ser ikke fornuftigt på den her historie med Daniel Walsh.

Måske hører hun på det, når det kommer fra en anden.

- Lidt opbakning? Vis mig vejen. - Tak, Clarence.

Margaret?

- Jeg har hørt, at Walsh truer dig. - Det er intet. Han er ked af det.

Jeg synes alligevel, vi bør ringe til politiet.

Absolut ikke. Jeg vil ikke grave i fortiden.

- Og jeg vil ikke skræmmes af ham. - Han er jo farlig.

Vær ikke så fej, Patrick. Han er et ynkeligt drukkenbolt.

Bed Thomas køre bilen frem.

Jeg er enig med Patrick. Du udsætter dig selv for i fare.

Du leger med ilden.

- Undskyld, det er længe siden. - Du har åbenbart haft travlt.

Det er op til dig.

Du vil måske komme til en fotoshooting.

Noget lidt anderledes denne gang. Nogle af dem.

Fotos i franske undertøj, måske?

Med alle disse modeller, hvorfor bryde sig om en som mig?

- Du har meget at tilbyde. - Ikke her.

Jeg skal organisere velgørenheds jagten.

- Hvis du ikke ombestemmer dig. - Jeg kommer måske forbi senere.

Jeg skal bruge dine mål. Til din dragt.

- Han fik endelig sin vilje. - Ville han dø?

Han talte i vildelse, fader. Han har plaget sig i flere uger.

Han vidste ikke, hvad han sagde.

Der er ingen synd at ville gøre en ende på ens lidelser.

- Er det hans sabel? - Ja. Han efterlod den til mig.

Han kæmpede i to krige.

Og så at blive dræbt sådan...

Hvorfor?

Indtil vi ved, hvad Walsh er ude på -

-burde du måske overveje den sommerskole vi snakkede om.

- Du bruger det som en undskyldning. - Nej, jeg vil bare beskytte dig.

Jeg tror, det ville være godt for dig.

- Jeg har vigtigere ting at gøre. - Jaså?

I din alder, læste jeg Rousseau og Derrida.

Du var virkelig et virkeligt geni.

Det sagde jeg ikke, men hvis du spilder din tid, er det ikke...

Fortsæt. Sig det bare.

Lucia, det var ikke sådan ment. Jeg tænkte ikke klart.

Du er den bedste sakristan vi har haft.

- Også da jeg drak vinen? - Vi har alle vore svagheder.

Lov, du ikke besøger dem. Hvis du laver ballade bliver du anholdt.

Jeg vil vide, hvorfor hun gjorde det, det skylder jeg min far.

Tror du stadig, at det ikke var en ulykke?

Hendes mand sagde, at din far trådte ud i vejen.

Den forbandede lille lort lyver.

- Hvorfor vill hun dræbe ham? - Det ved jeg ikke.

Men far var sikker på, at hun så ham og øgede farten.

Altså, virkelig!

Fader, har du fået dine billetter til morgendagens jagt?

Ja, men biskoppen har meldt mig til et kursus i Directa-dekretalen.

Betydningen af cølibat. Fascinerende ting.

Synd, at kommissær Valentine ikke får nogen konkurrence.

- Kommer kommissæren også? - Alle andre er chanceløse. Vi ses.

Men når jeg tænker over det... kunne jeg blæse på cølibatet.

- Kurset. - Naturligvis. Vi ses i morgen.

VELGØRENHEDS JAGT

- Thomas. Jeg kan lide masken. - Tørstig?

- Beklager, Sid, ikke når du skører. - Fedt...

På Kemblefords ornitologisk forenings vegne -

-vil jeg takke jer for jeres donationer.

Om lidt indleder vi velgørenheds jagten.

Hvert hold skal samle så mange farvede fjer, de kan finde.

For hver fjer får I en ledetråd til, hvor påfuglreden findes -

-af en af mine fjedrede medhjælpere.

Professor Egghead og kaptajn Birdbrain?

Skal han være sådan her hele dagen?

Du må hellere se efter bilen.

Hent en maske, hvis I ikke har en.

Slap af. Han er her ikke. Han ligger nok fuld i en rendesten.

Se bare. Så skamløst.

Lucia, du går rundt og ligner en butikspige.

Er du bange for, at jeg stjæler dine ideer?

- Du skulle læse. Du har skole. - Jeg går ikke.

Jeg lærer ikke noget, så hvad nytter det?

Søde mor, det er for svært.

Du går nu, færdig, slut. Gå ind med dig nu.

Tak.

Thomas.

- Har du overvejet at stå model? - Slip mig.

Tænk, hvis jeg fortæller din mor om din loverboy.

Hej.

Er alt i orden?

Ja tak, fader. Jeg kan bare ikke forsamlinger.

Jeg vidste ikke, du var så begavet.

- De fleste synes, de er underlige. - Underlige... og fantastiske.

- Kan du lide jazz? - Jeg lærer det.

Jeg kan lide al musik... undtagen når den myrdes på et kirkeorgel.

Det var bedre.

Vær forsigtig med, hvem du ansætter.

Han gramsede på hende. Jeg håber, du vil gøre noget.

Jeg så, hvordan du kiggede på hende. Min egen datter.

Du mener vel ikke... hun er jo kun et barn, for pokker.

- Margaret... - Hvis du kommer for tæt på hende...

Endelig! Lidt civiliseret selskab.

- Du har vist fået en ny ven. - Hr. Gillespie her kan lide jazz.

Sikke et åndssvagt navn til en hund.

Kommissær, vinder dit hold?

Som respekteret borger er det vigtigt at støtte velgørenhed.

- Jagten er sekundært. - Enig. Indsamlingen er vigtigst.

- Absolut. Jeg konkurrerer ikke. - Heller ikke mig.

- Det giver en anden chancen. - Det er en kristen ting.

Nuvel...

Hvad er der?

- Jeg kan ikke se noget. - Sæt den på. Vi begynder snart.

Lige et øjeblik, Thomas. Fra og med i dag er du ikke ansat her længere.

- Hvad? Nej. - Ses senere, så får du betaling.

- Men lady Margaret... - Rør mig ikke!

- Undskyld, jeg har brug for jobbet. - Jeg har truffet min beslutning.

Fem minutter tilbage.

Barnemad.

Ikke en til.

Jeg troede ikke, at du mente det, du sagde om indsamlingen.

- Jeg giver bare de andre en chance. - Vi har jo ikke engang nogle fjer.

Måske burde du stille vinglasset væk et øjeblik.

Sikken en klog hund.

Tak.

Undskyld.

- Fader Brown, hvad har du gang i? - Værsgo.

- Og hvor har du været? - Hvad laver du, fader?

Godt. Værsgo.

Så kører vi.

DEN VEJ TIL JAGT

Tillykke! Jeg var ved at tro, at ingen ville finde mig. Værsgo!

- I er et geni, fader. - "I vantro."

Jeg tvivlede ikke et sekund på dig.

Vi deler naturligvis prisen med det andet hold.

Patrick?

Er det dig, Patrick? Du skal jo hjælpe gæsterne.

Patrick? Pat ...?

Kaptajnen?

Ingen må forlade området. Sørg for, at alle går ind.

- Stakkels Clarence. - Hvorfor vil man dræbe ham?

Kommissær... jeg tror, jeg var der tiltænkte offer.

Vi havde de samme masker. Walsh må have troet, kaptajnen var mig.

- Daniel Walsh? - Han truede os i går.

Vi vil have politibeskyttelse, til galningen er fanget.

Nej! Jeg nægter at være fange i mit eget hus.

Kom nu, Patrick, vis lidt rygrad.

Dræbt af en økse. Eller et sværd eller noget.

- Lady Felicia? - Jeg tror, jeg så morderen.

Han bar en skrækkelig ravn maske, ligesom døden.

- Det lyder som en af vejledere. - Nej, han havde ingen frakke på.

- Daniel. - Den drukkenbolt. Jeg vidste det.

Hvad tror du, hr. Gillespie?

Nej. Ikke lige der.

Hvis Danny ville dræbe nogen, ville det være lady Margaret.

- Han var mest vred på hende. - Må han have et godt alibi.

Jeg har kendt Daniel i årevis. Han ville ikke gøre en flue fortræd.

Det her er ingen godtejagt, men rigtig detektivarbejde.

Meddel alle enheder, at Daniel Walsh skal anholdes for mord.

- Jeg syntes nok, jeg hørte jazz. - Sch! Jeg gemmer mig.

Jeg kan, som sagt, ikke lide forsamlinger.

- Hvordan føler du dig? - Jeg er ikke sur, hvis du tror det.

- Jeg troede, at I var i familie. - Vi var hans eneste slægtninge.

- Ikke din yndlingsperson altså? - Jeg kunne ikke udstå ham.

Fader? Kommissæren vil have, at gæsterne samles i salonen.

Undskyld. Jeg gik forkert.

Drej til højre efter korridoren. Venstre, mener jeg.

Har du ingen skam?

Jeg vil ikke lade som om, bare fordi han er død.

- Lucia... - Han gav mig kuldegysninger.

Undskyld.

- Vi er lige slemme. - Jeg er slet ikke som dig.

- Er du sikker på, at du klarer dig? - Ja, efter en martini eller to.

Jeg tænder et lys for kaptajnen. Vi ses ved messen, fader.

Tænk, at jeg så morderen i øjnene. Det kunne godt have været mig.

Det tvivler jeg på. Morderen ville vist lægge et falsk spor.

Men hvilket er jeg ikke sikker på.

Identiske masker. Meget mærkeligt.

Nu tager vi hjem, Sid.

Jeg har ledt efter dig hele morgenen.

Jeg er virkelig ked af det.

Jeg vidste intet. Ingen fortæller mig noget.

- Lod din mor dig ud? - Jeg skal egentlig læse.

Kom nu, Thomas, det var ikke min skyld.

Jaså? Hvis du ikke havde optrådt som en tøjte, havde ingen bemærket det.

- Du mener ikke det der. - Din mor har ret om dig.

Du er virkelig dum.

Jeg har været overalt, men ingen har set Daniel. Han er vist smuttet.

- Vi må finde ham før dem. - Noget nyt?

Lady Margaret købte maskerne og insisterede på, at de var identiske.

De var medhjælpere, så hun ville vel, at de så ens ud.

Eller også ville hun have, at manden lignede det tiltænkte offer.

For at mistænke Daniel, mener du?

Tror du, at...

- Tror du, at hun er morderen? - Det tror jeg ikke noget endnu.

- Jeg satser alligevel på Daniel. - Du har jo aldrig vundet noget.

- Er alt i orden? - Jeg har bare meget at organisere.

Begravelsen skal drøftes og så har vi tjener situationen.

Kokken turde ikke blive hos os.

- Kom nu, Margaret. Tag dig et hvil. - Jeg klarer mig. Jeg har bare...

- Patrick ...! - Det er Walsh.

Gør noget.

- Den er død. - Du må konfrontere ham.

- Jeg kan ikke. - Han dræber os, Patrick.

- Lås dig inde på værelset. Hurtigt! - Vær forsigtig.

Lad os være i fred!

- Professor? - Walsh var her.

Her er ikke nogen, så han må være skredet.

Han tabte den her.

Margaret? Det er mig. Du kan komme ned nu. Fader Brown er her.

Åh, fader ...!

- Hvor er Lucia? - Hun er ved sine studier.

- Slap han væk? - Ja.

- Har du ringet til politiet? - Han afskar kablet.

- Du skal hen på stationen. - Ja, jeg skal nok det.

- Kan du blive og passe på min kone? - Naturligvis.

- Jeg ser mig omkring i haven. - Walsh er der måske stadig.

Fader, det må du ikke. Det er for farligt. Fader!

Jeg tror, jeg går i seng. Jeg føler en migræne på vej.

Hvor skal du hen? Du kan bevogte hoveddøren.

Der er ingen fare. Alle andre døre er låst. Jeg skynder mig.

Jeg var ved at blive urolig. Fandt du noget?

Kun en whiskyflaske. Daniels slags.

- Kommer du med ind? - Nej, hun tror, jeg tager sølvtøjet.

Lady Margaret?

Lady Margaret?

To mord på to dage?

- Godt, vi ved, hvem der er skyldig. - Jeg ville ikke være så sikker.

Alle beviser peger mod Walsh.

- Ved du hvad nr.9 på puden betyder? - Vi arbejder på det.

Du ...! Du skulle have passet på hende!

- Hold op! - Jamen professor...

Jeg er ked af det. Det er jeg virkelig.

Jeg ved, at du er oprevet, men du må berolige dig.

Jeg troede ikke, Daniel ville komme tilbage, mens vi var her.

Synd, vi ikke nåede at se os mere omkring.

- Jeg tror, jeg tager tilbage. - De leder stadig området igennem.

- I morgen tidlig så. - Jeg går med dig denne gang.

- Tror du, Daniel er uskyldig? - Det ved jeg ikke længere.

- For mange ubesvarede spørgsmål. - Som nummer 9?

Vordan kom morderen ind gennem den aflåste bagdør?

- Thomas. - Thomas?

Han har nøgler fra alle steder, han har arbejdet. Han sælger dem.

- Hvor finder jeg ham? - På The Red Lion sandsynligvis.

Jeg kommer forbi i morgen tidlig.

Sid. Det var virkelig ikke din skyld.

Jeg hørte om din mor. Jeg kan ikke sige, at jeg er ked af det.

Alle ved, at hun dræbte Daniels far.

- Du ved, det var et uheld. - Hun styrede lige på ham.

Undskyld, fader. Men den der familie fortjener alt, hvad de får.

Du har haft nogle problemer med dem.

Jeg hørte, at du blev sparket ud uden varsel.

Det var kaptajnens værk. Den elendige skiderik var jaloux.

- På dig og Lucia? - Besat.

Han kunne ikke udholde tanken om, at en anden... Du ved.

- Sagde hun noget til sin mor? - Næppe. Hun hadede hende.

Moderen behandlede hende som en fange og holdt hende tit indendøre.

Jamen så...

- Sikke mange nøgler. - Ja.

Vær forsigtig. Hvis nogen ser det, kan man måske tro noget forkert.

Om hvad?

Har du ikke hørt, at morderen havde en nøgle til bagdøren?

Jeg var her. Jeg har et alibi.

Jeg har aldrig haft en nøgle, men ved du hvem der havde det?

Hun sneg sig tit ud om natten for at se mig, gennem bagdøren.

Du synes nok, at jeg er ond.

Og det er jeg nok.

Tilgiv mig.

- Lucia. - Fader.

Jeg må tilstå noget.

Jeg kan ikke sige det. Gud vil hade mig.

Nej, Gud vil tilgive dig.

Min mors død...

Jeg føler ingenting. Hverken sorg eller chok.

- Bare en slags lettelse. - Var det det, du ville tilstå?

Ja.

Hvorfor tror du, du har det sådan?

For at være ærlig... jeg tror ikke, hun nogensinde elskede mig.

Hun skammede sig over mig.

Men jeg burde stadig føle noget. Det er ikke normalt.

Der er noget galt med mig.

- Der mangler noget. - Slet ikke.

Du forstår det ikke, fader. Min hjerne virker ikke som den skal.

Jeg er måske ikke intelligent nok til at forstå alvoren.

Tror du virkelig på det?

Lige siden jeg var lille, har folk sagt, hvor... hvor tungnem, jeg er.

- På hvilken måde? - Jeg har aldrig kunne læse så godt.

Jeg blander bogstaver og tal sammen.

Jeg kan ikke engang skelne mellem venstre og højre.

Lucia, at du tænker bare anderledes end andre mennesker -

-fordi du tiltrækkes af verdens visuelle skønhed -

-det gør dig ikke mindre klog, tværtimod. Se bare dine kreationer.

- Det handler ikke om intelligens. - Det er præcis det, der gør.

De er begavede og indsigtsfulde. En, der kan gøre det, du gør -

-er sandelig en meget begavet person.

Er du der, fader? Jeg har lige det. Stakkels lady Margaret.

- Har du en anelse om, hvem det var? - Nej, desværre.

Alle ved, det var ham Daniel Walsh.

Hvis det var ham, føler jeg mig delvis ansvarlig.

Jeg vidste, at han ville besøge dem, men hindrede ham ikke.

Gid jeg kunne finde ud af, hvad nummer ni betyder.

- Hvis vi slår pjalterne sammen. - Godt så. Lad os se, hvad vi har.

Tænk på hvad som helst, der indeholder en nier.

- Ni kredse. Den niende indsigt. - Ni damer, der danser.

Det niende korstog. "Den niende port".

- Den niende Legion. - Ni, ni, ni!

Jeg synes, ensomhed og tanker er de bedste sengekammerater.

Selvfølgelig. Dumt af mig, fader.

- Jeg lader jer være. - Også mig. Undskyld, fader.

- Forstyre fader på den måde...! - Jeg gav ham moralsk støtte.

Til forskel fra andre.

Den 9. Symfoni.

Det niende bud. Helvedets ni kredse.

VELGØRENHEDS JAGT

Selvfølgelig!

Fader?

- Professor. - Er det Walsh?

- Hvad skete der? Så du nogen? - Han har været død i flere dage.

Det virker jo vanvittigt. Jeg var sikker på, at han...

- Har du kontaktet politiet? - Nej.

Jeg troede virkelig, at han var morderen.

Det var det, alle skulle tro. Han blev narret.

Hvorfor?

Han kom her for at få svar.

Og mødte døden.

Hvis han var død og gemt, havde han intet alibi.

Stakkels sjæl.

Hans sjæl bliver reddet.

Hvad angår morderens...

Du tror da ikke. Har du mistet al fornuft?

Jeg kom for at få dig til fornuft.

- Men fader, du tænker ikke klart. - Professor, jeg beder dig...

Jeg var på vej til politistationen, da min kone blev dræbt. Det ved du.

Du havde tid nok til at komme tilbage og løbe gennem skoven.

Du vidste, at jeg søgte i haven og at Sid vogtede entréen.

Og du vidste, at din kone sov i soveværelset.

Og så slog jeg hende ihjel? Tror du virkelig jeg gjorde det?

Professor, du behøver ikke lade som om mere.

- Patrick! - Det er Walsh.

Jeg burde have indset det.

Lås dig ind på værelset. Hurtigt!

Mens lady Margaret låste sig inde -

-lagde du Lucias dukke i bilen.

Er det her bare intuition og gætterier?

Tallet på min billet, men det vender forkert.

Som p'et, der stod skrevet med blod på hendes pude.

Patrick.

Hun kunne ikke se forskel på venstre og højre.

- Som Lucia. - Ja, hun fik det fra hende.

Hun fortjente det hele. Hun og kaptajnen.

I Guds navn, kender du ingen anger?

De ydmygede mig. Hotelrejser, regninger, tilmed i vores egen seng.

- Men hvad havde Daniel gjort? - Han var en syndebuk.

Er et liv så lidt værd? Se på ham. Se på ham!

Du kan ikke ændre det gjorte, men du kan red dig selv.

Er du klar til at angre?

Jeg venter, fader.

Jeg kan ikke bare meddele dig syndernes forladelse.

Du må virkelig angre det, du har gjort.

Nej, hvad jeg skal...

er at holde dig på knæ.

Tror du virkelig, at du har ret til at tage et liv?

Mennesker er primitive og overmenneskelige.

Mit intellekt placerer mig tydeligt i den sidste kategori.

Nej, du er blevet vildledt.

Det er medfølelse og menneskelighed, der skiller os ad.

Så jeg beder dig... lad mig hjælpe dig.

Du er en klog mand, fader, men du har undervurderet mig groft.

Og på grund af det, skal du betale din pris.

Og hvilket pris skal du betale, når du står foran Gud?

Som Nietzsche sagde: "Gud er død."

Nej, nej, nej.

- Jeg hørte hr. Lidespies brokkeri. - Tak.

Det du sagde om mor...

- Hvis vi var ens. - Hvorfor var hun så streng mod dig?

Hun ville måske have, du skulle overvinde noget, hun ikke kunne.

Ikke at føle skammen, hun altid følte.

Så hun elskede mig virkelig?

Nej, Lucia!

- Han fortjener ikke at leve. - Men det gør du absolut.

Utroligt. I ser ud til at efterlade spor af lig efter jer.

Det kalder jeg dødens ansigt.

- I fik i hvert fald den skyldige. - Ja.

- Tror du, at mor var en morder? - Mener du Daniels far?

Folk tror, hun styrede direkte mod ham.

Hun havde ikke kun en læse-og indlærings svaghed som dig.

Hun kunne ikke skelne mellem venstre og højre.

Tror du, at hun trykkede gaspedalen i stedet for bremsen?

Hun havde i hvert fald ingen grund til at myrde ham.

Hun var ikke som din far.

Fader, jeg hørte, hvad der skete.

- Jeg er glad for, at du er okay. - Også mig.

Daniel.

Tekster: Www.sdimedia.com