Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Jeg sender hjælp ud.
Jeg giver dig nogle instruktioner, før de når frem.
-Er du sammen med din kone nu? -Ja.
-Er hun vågen? -Nej!
-Jeg fandt hende i brusebadet. -Okay.
-Trækker hun vejret? -Nej. Hvad skal jeg gøre?
Jeg fortæller dig, hvordan du laver en brystkompression.
Pump brystet, mindst to gange i sekundet.
Tæl højt, så jeg kan tælle sammen med dig.
En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni.
-Hjælp mig. -Hjælpen er på vej.
-Bliv ved med at pumpe. -Kom nu!
-En, to, tre, fire. -Jeg gør det. Skat, kom nu.
Jeg gjorde mig klar til at gå ud, da telefonen ringede.
Et af mine børn tog telefonen og sagde: "Bedstefar er i telefonen."
Så jeg tog telefonen, og min far sagde:
"Stacy er død." Jeg sagde: "Hvad?" Han gentog: "Stacy er død."
Jeg skreg. Jeg brød ud i gråd.
Jeg følte, at jeg var oppe i skyerne og kiggede ind,
og at det her virkelig ikke skete.
Jeg kan huske, at min 11-årige datter holdt om mig, mens jeg skreg.
Jeg husker ikke så meget.
POLITIET SPØRGER ROBERT, HVAD DER SKETE
Stacys mand fortalte politiet, at hun ikke havde det godt,
og at hun ikke var stået op den morgen.
Han kørte børnene i skole,
og da han kom hjem om eftermiddagen, fandt han hende død.
De spurgte ham, om han ønskede en obduktion.
Han sagde, de var jøder,
og jøder obducerer ikke, og han ville ikke have en obduktion.
Men det er bare kutyme,
at når et ungt menneske dør uden en sygdomshistorie,
skal der foretages en obduktion. Det er obligatorisk.
RETSMEDICINEREN FASTSLÅR, AT DØDSÅRSAGEN ER UBESTEMT
Jeg var på endnu en dårlig internetdate.
Da jeg kom hjem, lå jeg i sengen og kiggede på min telefon.
Og jeg tænkte: "Gad vide, om de blev skilt."
Jeg googlede, og hendes nekrolog dukkede op, stort set med det samme.
STACY FELDMAN NEKROLOG
STACY MALMAN FELDMAN, DENVER. HUSTRU TIL ROBERT FELDMAN.
Jeg fik kvalme.
Jeg kiggede på datoen for hendes død,
og jeg indså, at det var omkring, da jeg talte med hende,
så jeg gik ind og kiggede på min e-mail til hende,
og jeg indså, at det var samme dag.
DEN 1. MARTS 2015
Jeg kunne ikke tro det.
Jeg fandt nummeret til drabsafdelingen,
og de var interesserede i at høre fra mig.
Jeg fortalte dem hele historien.
Han fortalte mig, at retsmedicineren havde erklæret hendes død ubestemt.
DØDSÅRSAG KAN IKKE FASTSLÅS
De fortsatte med at følge spor.
Jeg er researcher,
og da efterforskeren fortalte mig, at dødsårsagen var ubestemt,
ville jeg selv se på det.
Jeg forlod efterforskerens kontor
og gik til retsmedicineren og fik en kopi af obduktionen.
Jeg læste detaljerne, og der stod, at hun havde blå mærker i hovedet
og på overkroppen.
FIGUR 9: OMFATTENDE KVÆSTELSER
Hun blev fundet med tungen klemt sammen mellem tænderne.
Da jeg læste det, vidste jeg, at der var sket noget meget forkert.
MED MISTANKE OM AT STACY BLEV MYRDET KONTAKTER EFTERFORSKERE EN KIRURG
Jeg ville undersøge beviserne nøje,
lede efter spor, som måske ikke var blevet værdsat eller overset
under den indledende efterforskning.
Robert Feldman fortalte politiet, at han kom hjem,
og fandt sin kone nøgen i brusebadet.
Han vidste ikke, om hun var druknet, faldet, havde fået et hjerteanfald.
Efterforskerne og redderne
mente, der var noget usædvanligt ved hans opførsel.
-Er du sammen med din kone nu? -Ja.
-Er hun vågen? -Nej!
Jeg lyttede til opkaldet. Han lød overhysterisk. Dramatisk.
Kom nu, skat. Kom nu! Kom nu!
Bliver man fundet død i badekarret,
giver det mistanke om en iscenesættelse.
FAKTISKE POLITIBILLEDER
Da jeg kiggede på placeringen af Stacys skader,
var det ikke, hvad man ville forvente at se fra et fald i et badekar.
Der var for mange, alt for mange.
Der var såkaldte mønsteraftryk, mønsterafskrabninger.
Hvilket viser, at hun var påklædt, da disse skader blev påført.
Alligevel bliver hun fundet nøgen i badekarret.
Da jeg analyserede fotografierne fra badeværelset,
så jeg et aftryk af en slags.
Det er, hvad man forventer at se fra en skosål.
Hvorfor skulle ens støvler være i badekarret?
Den eneste grund er, hvis man forsøgte at trække nogen ned.
Hun havde skader i øjnene
fra øget tryk, som man ser ved strangulering,
mere end 50 i hvert øje.
Hun havde blå mærker på armene,
der viste, at hendes arme blev holdt nede,
mens hun blev overfaldet.
Dette var faktisk døden fra strangulering eller kvælning.
DØDSÅRSAGEN VAR KVÆLNING
Det stod klart for mig, at det var et iscenesat gerningssted,
og for det andet, at Stacy Feldman var blevet myrdet.
DRAB
DEN 13. FEBRUAR 2018,
ROBERT FELDMAN ANHOLDES FOR MORDET PÅ SIN KONE
FIRE ÅR SENERE BEGYNDER RETSSAGEN
Jeg gik i vidneskranken. De bad mig identificere Bob
og jeg pegede direkte på ham. Jeg sagde: "Han er lige der."
Jeg så ham i øjnene, og han stirrede tomt på mig.
Der var ingen følelser, ingenting.
Anklageren sagde, at Stacy konfronterede ham om affæren
og fortalte ham, at hun var færdig, og at ægteskabet var forbi.
Det er én ting at reagere og blive vred...
men der er den brik, den onde brik,
der gjorde ham i stand til at gøre hende fortræd og dræbe hende.
Dr. Smock påpegede hvert eneste mærke,
som hun havde på sin krop.
Han påpegede, at det var en voldelig død.
Hun kæmpede imod.
Det eneste, jeg kunne tænke på hele tiden, var:
"Hvad tænker Stacy? Tænker hun på mig?"
"Tænker hun på, at hun skal dø? Tænker hun på sine børn?"
DEN 19. APRIL 2022
ROBERT FELDMAN FINDES SKYLDIG I OVERLAGT MORD
HAN IDØMMES LIVSTID UDEN PRØVELØSLADELSE
Jeg anede ikke, hvordan jeg havde klaret de syv år,
mellem han dræbte hende og dommen,
på grund af forsinkelser, som hans advokat var i stand til at arrangere,
på grund af økonomiske forsinkelser,
på grund af covid, var vi i limbo i årevis.
Hver gang vi troede, at vi var tæt på,
fik vi forhåbninger og troede, at det ville få en ende,
og så blev vi knust igen.
Efter dommen var vi chokerede, vi var lamslåede,
vi var målløse.
Vi var opstemte.
Jeg følte mig fri. Jeg følte, jeg kunne trække vejret igen.
Tågen var lettet.
Jeg er meget taknemmelig for, at Susan McBride stod frem.
Det satte brikkerne sammen, så det gav mening.
Susan McBride er min helt. Det, hun gjorde, måden hun stod frem...
Jeg vil for evigt stå i gæld til hende og være taknemmelig.
Hele denne situation
og min oplevelse med Robert Feldman
fik mig til at se grundigt på mit liv. Jeg havde brug for forandring.
Så jeg flyttede til et område i det nordlige Toscana,
der hedder Lunigiana i Italien.
Jeg ønskede at leve et enklere liv et roligt sted,
hvor den slags ikke sker så tit.
Et sted, hvor jeg kunne tænke og planlægge næste kapitel i mit liv.
Jeg kan ikke sige, hvor mange gange om dagen jeg tænker på Stacy.
Hvor mange gange om dagen jeg har lyst til at ringe.
Jeg er ikke hel uden hende.
Det er sådan et hul i mit hjerte, i så mange menneskers hjerter.
Jeg hører hende. Det lyder sært, men hun havde en helt særlig latter.
Jeg hører den ofte.
Jeg er ked af, at der ikke var mere vi kunne gøre,
eller ikke vidste, vi kunne gøre.
Jeg ved ikke, hvad vi ville have gjort, men...
Jeg savner hende meget.
DEN 1. MARTS 2005
Robert lovede Stacy, at hun ville få alt, hvad hun ønskede sig.
HISTORIEN OM EN MAND
Han er en flot fyr, veluddannet.
De fik hinanden til at grine. Hun var glad, så jeg var glad.
...OG TO KVINDER
En aften ringede det på døren.
Der står en kvinde, som hun ikke kender.
Hun sagde, at hun ledte efter Stacys mand.
Min involvering i alt det, der skete...
Jeg vidste ikke, det kunne have en så ødelæggende virkning
på så mange menneskers liv.
Det var begyndelsen på helvede.
OG EN NAT, DER SKULLE ENDE I RÆDSEL
-Denver 911, hvad er adressen? -Hjælp mig!
-Hjælpen er på vej. -Vær sød at redde mig!
Kom og hjælp mig.
Min søster, Stacy, havde den bedste personlighed.
Hun var festens midtpunkt.
Hun ville virkelig have det sjovt.
Sjov er en underdrivelse.
Hun var der for at få folk til at smile og føle sig glade nær hende.
Hun ville gøre alt for at få en til at grine.
Det ligner en bordskåner.
Det var den slags ting, hun gjorde hele tiden. Kan du se det smil?
Det er på alle billeder. Det er smittende.
Jeg følte mig som en søster. Hendes utrolige familie,
tillod mig at føle mig som en søster.
Stacys livsdrøm var at få børn og blive mor.
Det måtte nærmest være hendes livsbane.
Jeg mener, hun var utrolig god til børn.
Lige efter college arbejdede hun med marketing.
Hvert eneste job, hun havde, var for en velgørenhedsorganisation.
Alt for at hjælpe den gode sag og hjælpe folk.
Hun mødte en fyr, som hun endte med at forelske sig i
og blive forlovet med.
Han var en vidunderlig mand, og da bryllupsdatoen kom tættere på,
var det tydeligt, at noget ikke var, som det skulle være.
Brylluppet blev aflyst.
Stacy var knust.
Hun troede, at dette var hendes livs kærlighed.
Hendes biologiske ur begyndte at tikke meget tidligt.
Det var ikke en del af hendes plan.
Hendes plan omfattede at blive gift før hun var 30,
at få børn, før hun var 30, og det var et hårdt slag.
MAJ 1998
Hun trængte til luftforandring...
Ville det ikke være sjovt at flytte til Boston og tage sig af sin niece?
Hun blev vores barnepige.
Det var magisk.
KORT TID EFTER MØDER STACY ROBERT FELDMAN
Da jeg mødte ham første gang, var det hjemme hos os.
Han hentede hende til en date.
Han var charmerende, sympatisk, og virkede forelsket i hende.
På papiret så han godt ud.
Han var en flot fyr, veluddannet.
De fik hinanden til at grine. Hun havde store forhåbninger.
Jeg tror, hun virkelig elskede tanken.
Hun mødte ham på det rigtige tidspunkt.
De tog til Boston på deres første date,
og kørte rundt og ledte efter et parkometer.
Han kendte et trick, som fik parkometeret til at springe op,
så man ikke behøvede at komme penge i.
Stacy tænkte: "Wow, er det ikke lidt sejt?"
Jeg tænkte: "Jeg synes slet ikke, det er sejt. Det er at stjæle."
Det kunne jeg ikke lide, og det var deres første date.
Han kom fra en jødisk familie, en tæt familie.
Hans forældre blev skilt, da han var barn.
Han havde lovet hende, at skilsmisse aldrig ville ske i deres fremtid,
på grund af det traume, det havde påført ham.
Stacys hjerte blev knust, da hendes første forlovelse blev brudt,
og hun var forsigtig.
Han ville være hendes for evigt.
Han lovede hende, at hun ville få alt, hvad hun ønskede sig.
Hun skulle være hjemmegående,
han ville forsørge familien,
hun skulle ikke arbejde.
Jeg anede ikke hvordan, for han havde aldrig rigtig haft et job.
Han var lidt af en svindler.
Han havde altid måder at snyde systemet på.
Jeg glemmer aldrig, hvad han gjorde, mens han var i Boston.
Han gik ind i en elektronikforretning
og tog et apparat ud af kassen,
fyldte kassen med tunge mursten,
returnerede kassen, og fik sine penge tilbage.
Han virkede som en snylter.
Jeg var ikke sikker på hans motivation til at finde noget
til at forsørge en familie, så jeg var en smule bekymret.
Når jeg ser tilbage på det, var de røde flag der.
En aften havde jeg inviteret Stacy og ham
til at gå ud at spise med os,
og Stacy ville virkelig gerne med ud, men han nægtede.
Han ville blive hjemme og lave mad.
Jeg vidste, at det betød for Stacy,
at han ville bruge alt i køkkenet,
og så efterlade opvasken til hende, fordi han aldrig ville vaske op.
Uanset hvad han ville have, fik han det.
Uanset hvad han sagde, fulgte vi alle hans regler.
Det handlede ikke om, hvad Stacy ville den aften,
det handlede kun om, hvad han ville.
AUGUST 2002
De besluttede at flytte til Denver i Colorado.
FLYTTEDAG!
Hvis han skulle være hendes drømmeprins,
og give hende, hvad hun ønskede i et ægteskab,
at være en hjemmegående mor, skulle Robert have et job.
Vi har masser af familie i Denver,
så Stacy tænkte, at han måske kunne følge med til Denver,
og så kunne slægtninge skaffe ham et job,
så han i det mindste havde arbejde og indkomst.
Stacy glædede sig. Hun var klar til at gå videre til næste fase.
Min mavefornemmelse var nok, at han ikke fortjente endnu
at tage dette skridt med hende og være med i hendes utrolige familie.
Jeg var bekymret for, at hvis han tog med, ville hun aldrig komme tilbage.
Omkring en uge før de skulle flytte, gik hun og jeg ud og spiste middag.
Det er sandsynligvis den eneste gang,
jeg nogensinde gik hende sådan på klingen.
Jeg sagde: "Er du sikker på, at du vil have ham til at tage med?
Du flytter til et nyt sted, du har så mange muligheder,
er du sikker på, det er det, du vil?"
Hun sagde til mig, og jeg vil aldrig glemme det:
"Susan, han fortalte mig, at han havde haft en hård barndom,
og han måtte passe på sig selv, og derfor er han nummer et i hans bog."
"Han vil altid være nummer et."
Jeg sagde: "Stacy, er det en person, du gerne vil giftes med?"
Hun gav det typiske svar, et skoleeksempel...
"Han vil forandre sig for mig."
Det var en af mine største fortrydelser.
Det er nok noget, vi alle fortryder,
at vi ikke vidste, hvad der skete.
Vi stykkede det ikke sammen.
I DENVER BEGYNDER ROBERTS OPFØRSEL AT ÆNDRE SIG
De flyttede ind sammen, de var ved at indrette køkkenet.
De havde et kæmpeskænderi om, hvor skraldespanden skulle være.
Han gjorde det klart, hvordan han ville have det.
Stacy havde sin egen mening.
Hun svarede igen, men han ville have det på en bestemt måde.
Når han ville have noget, ville han have det på sin måde.
Stacy endte med at forlade ham og flytte ind i mine forældres hus.
Robert undskyldte og lovede, at det ikke ville ske igen.
Jeg håbede, at det var det,
men det varede måske et par dage, og så fandt de sammen igen.
Stacy var bare for investeret på det tidspunkt,
og ledte efter sin "lykkeligt til deres dages ende".
FORÅR 2004
STACY RINGER TIL SINE KÆRE MED UVENTEDE NYHEDER
Da hun fortalte mig, at hun var forlovet...
sank mit hjerte.
Hun var begejstret, fordi det var hendes drøm
at blive gift og få børn, men mit hjerte sank bare.
Jeg var ikke glad på hendes vegne. Jeg lod som om.
Jeg delte aldrig mine sande følelser med hende om hendes fremtid.
Det er noget, jeg fortryder den dag i dag.
Det var et smukt bryllup,
og det faldt sammen med Oscar-uddelingen,
der blev sendt, det var omkring samme tid.
Han holdt en rigtig god tale.
Han brugte begreberne fra Oscar-uddelingen.
For eksempel producer... Instruktøren var hans et eller andet.
Han takkede folk og anerkendte dem,
folk i hans liv og hans familie, ved at give dem titler.
Vi antog alle, at hans hovedrolleindehaver,
den var lige til at tage, hovedrolleindehaver...
Det skete aldrig.
Han nævnte aldrig Stacy.
Det var ødelæggende og pinligt. Hun var ydmyget.
Det påvirkede hende direkte, ja, det var trist.
En hård start.
Kan du se hendes krone? Hun ville være prinsesse.
Det er hendes bryllupsdag.
Hendes smil er ikke det samme smil,
som vi så på tidligere billeder. Det undrer jeg mig over.
De blev gift i marts,
og den følgende juni fik de deres datter.
En smuk pige, og inden for to år efter fik de deres søn.
Det var hendes største glæde. Hun var den bedste mor nogensinde.
Stacy stoppede med at arbejde og begyndte at leve det liv,
som hun altid havde drømt om.
ROBERT BLIVER FAMILIENS ENESTE FORSØGER
Hans fik provision, så man skulle være motiveret og arbejde hårdt.
Det gjorde han ikke.
Hvis han var hjemme, kan jeg huske, at han sad.
Jeg ser ham for mig siddende på sofaen i badekåbe.
Han arbejdede aldrig.
Stacy begyndte at arbejde igen.
Hun fik et godt job igen i non-profit-branchen,
og hun klarede sig rigtig godt.
Hun gjorde det, fordi hun skulle forsørge sin familie.
Hendes drøm om at være hjemmegående mor blev knust.
Vi vidste, at han var et udskud og ikke ville forsørge dem,
men det var her, et helt andet kapitel startede.
MARTS 2008
En veninde og jeg tog til Denver for at fejre min fødselsdag.
Den dag vi ankom, skulle vi bruge hendes computer,
så vi satte os ved deres familiecomputer.
Vi flyttede bare musen,
og vi blev straks mødt med den åbne side af en dating-app.
Jan ringede til mig med det samme
og sagde, at hun havde set en datingside,
og at Stacys mand havde en profil.
Først var vi forvirrede, og vi så, at der var korrespondance,
og vi havde fået at vide, at han havde et møde den aften,
og at han ikke kom hjem til middag, men han havde en date den aften.
Jeg var chokeret. Jeg var bange.
Jeg forstod ikke, hvordan den kunne være åben på deres familiecomputer,
og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var virkelig oprørt.
Vi gjorde ingenting. Vi fortalte hende det ikke.
Ingen af os vidste, hvad vi skulle gøre. Vi gjorde ingenting.
Hvis vi skulle gøre det om igen, ville jeg have gjort det anderledes.
Hvad nu, hvis hun vendte sig mod os? Hvad nu, hvis hun tog afstand fra os?
Jeg talte med Stacy hver aften, efter hun havde lagt børnene i seng,
og der var en aften, hvor vi havde vores daglige samtale,
og det ringede på.
Hun ventede ikke nogen, så hun gik hen til døren.
Der stod en kvinde, hun ikke kendte.
Hun sagde, at hun ledte efter Stacys mand.
Det viser sig, det var en, han havde mødt på en hjemmeside,
og hun kom til døren og ledte efter ham.
Det kom frem, at han var seksuelt sammen med hende.
Stacy var chokeret og overrasket og væmmedes.
Det var der, kaosset begyndte.
Stacy betroede mig, at hun havde opdaget sin mands affære.
Han hævdede, at han var nødt til at få sex, hvor han kunne finde den.
Så ulykkelig og trist, som hun var,
var hun mere tilgivende, end hun nok burde have været.
Jeg talte med hende om det, og hun sagde ligeud:
"Jeg vil ikke være enlig mor."
"Jeg synes ikke, at vores samfund støtter enlige mødre."
Jeg tror, hun følte skam over den situation, hun befandt sig i.
Hun havde ingen venner, der var skilt.
Hun insisterede på, at de skulle gå i terapi.
Han begyndte på hendes opfordring,
og han ville ikke gøre det færdigt eller blive ved med at gå.
Der var altid et påskud.
Han kunne ikke lide personen, han havde ikke brug for hjælpen.
Han fandt på undskyldninger, men det var ondt, sårende.
Han fortalte hende, at han havde brug for, at hun tabte sig,
så han kunne blive tiltrukket af hende igen.
Det var chokerende, hvordan han talte til hende. Han var Grov. Led.
Jeg kunne ikke tro det. De prøvede alt.
Intet virkede. Intet hjalp. Det stoppede ikke.
Vi talte om, at hun skulle gå fra ham.
Jeg talte med hende om, hvad hun ville gøre ved det.
Vi havde lagt en plan om, at hun ville gå.
Men han sagde til hende: "Jeg vil aldrig skilles fra dig."
"Jeg lader dig aldrig blive skilt,
for jeg er et produkt af et brudt ægteskab,
og det gør jeg ikke mod mine børn."
Hun græd og græd.
Jeg lyttede til hende. Jeg sagde ikke meget, jeg lyttede til hende,
og jeg fik den her tanke og sagde til mig selv:
"Hvis hun ender med at dø, er det, fordi han slår hende ihjel."
FEBRUAR 2015
I DEN ANDEN ENDE AF BYEN LEDER EN ANDEN KVINDE EFTER KÆRLIGHEDEN
Jeg har været skilt i mange år.
Jeg havde brugt flere datingsites,
men havde ikke meget succes med noget.
Så jeg tænkte, at jeg ville prøve noget nyt og prøve Tinder-appen.
SUSAN STØDER PÅ PROFILEN AF EN MAND VED NAVN BOB WOLFE
Hans profilbillede, han havde et stort smil på læben.
Han grinede og lignede en glad person.
Så det var det, der tiltrak mig, og så swipede jeg til højre på Bob.
Vi begyndte en samtale om at mødes,
hvilket var det næste skridt.
Da vi først begyndte at e-maile,
skrev vi fem eller seks gange
og i et af hans svar bemærkede jeg, at navnet på hans e-mail var Mike.
Det tog mig et par minutter at lægge mærke til det,
men da jeg så det, sagde jeg:
"Sagde du ikke, at dit navn var Bob?"
Han sagde: "Jeg syntes, det ville være sjovt at have Mike i adressen,
men jo, jeg hedder Bob."
Det var det første røde flag. Jeg syntes, det var meget mærkeligt.
Så tænkte jeg, at det vel var plausibelt. Og jeg gik videre.
Vi mødtes til en kop kaffe. Vi talte om alt muligt.
Han havde sagt, at han var separeret. Det havde været i to år,
og de så begge to andre.
Jeg fortalte også om mit liv.
Jeg fortalte ham om min skilsmisse,
vi talte om vores karrierer, om vores børn,
hvad vi ledte efter med hensyn til forhold,
og vi talte om, hvad vi kunne lide.
Vi elskede begge at gå på antikvitetsjagt
og hænge ud i byen eller tage op i bjergene.
Bob og jeg klikkede virkelig.
Om torsdagen planlagde vi at mødes på en vinbar efter arbejde.
Der var snestorm den aften. Det var en rigtig snevejrsaften.
Han sagde: "Skal jeg ikke komme over til dig?"
Den aften stillede jeg en masse spørgsmål
om hans situation med hans kone.
Han forklarede mig, at grunden til, at han blev separeret fra hende,
var, at hun forsømte børnene.
Bob sagde: "Jeg tager børnene med på skiferie og i bjergene
på camping, og hun er virkelig ikke involveret."
"Det har jeg ikke meldt mig til."
Jeg tænkte, at Bob måtte være en virkelig hengiven far.
Vi endte med at gå i seng sammen den nat.
Jeg havde det godt med ham...
men et kvarter senere satte han sig op og sagde: "Jeg er nødt til at gå."
Så tænkte jeg: "Han lyver for mig. Han er gift."
Jeg begyndte at google Bob Wolfe, men der kom ikke noget frem.
NOGET GIK GALT VED VISNINGEN
Jeg besluttede at tjekke det telefonnummer, han gav mig.
Jeg fandt en LinkedIn-profil, og den havde et stort billede af ham.
Der stod Robert W. Feldman.
Jeg begyndte at google hans kone.
Jeg fandt ud af, at hun var leder af
for forældrerådet på en skole.
Så ikke alene var hun ikke en uengageret mor,
men hun var en virkelig hengiven mor, som arbejdede frivilligt.
Jeg var vred. Bob havde nedgjort hende og løjet for mig.
Hun havde ret til at vide det.
Jeg skrev en e-mail til hende. "Stacy, du kender mig ikke,
men jeg prøver at finde ud af, om du og Bob er separeret."
"Hvis I ikke er, er han dig utro."
Vi har været i seng sammen én gang, og så brændte han mig af."
Hun skrev tilbage kl. 8.30: "Nej, vi er ikke separeret.
Jeg er færdig med ham nu. Jeg har fået nok."
Jeg skrev: "Bliver du okay?"
Hun sagde: "Jeg har en støttende familie,
og masser af venner, jeg skal nok klare mig.
Jeg sætter virkelig pris på, at du tog kontakt."
Jeg skrev: "Jeg vil med glæde videresende e-mails,
hvis det hjælper dig i en skilsmissesituation
at have beviser."
Jeg videresendte straks alle e-mail.
Jeg fik ikke noget svar fra hende,
og jeg tænkte, hun måske havde hørt nok,
og ikke ville have mere med mig at gøre,
og det var fuldt forståeligt.
Hun behandlede mig flot.
Mange kvinder ville ikke have været så venlige og elskværdige.
Jeg kunne se, hvilken slags menneske hun var.
Det var en god samtale.
Jeg følte, at jeg havde gjort det rigtige.
Jeg vidste ikke, det kunne få en så ødelæggende virkning
på så mange menneskers liv.
6 TIMER SENERE
-Alarmcentralen. -Jeg har brug for hjælp.
-I må hjælpe mig. -Hvad er din adresse?
Min kone trækker ikke vejret. Jeg fandt hende i badet.
I må hjælpe mig!
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.