All language subtitles for huset på christianshavn S04E01 (del 19).da

(telefonen ringer)

Hallo. Ja, det er hos Hos mig.

Hvad fanden er det nu, jeg hedder?
Olsen. Ja, det er rigtigt.

Er det dig, Emma?
Jeg lå lige og

Jeg sad og spekulerede på, om jeg
skulle smutte over dynke drøbelen.

Skal jeg holde mig væk?
Det kan du da ikke byde en stamgæst.

Nå

Na Na, for fanden.

Der sidder et spindelvæv oppe i en
krog, som har irriteret mig længe.

Så får jeg jo fat i en klud. Da jeg
jokker op på skamlen, skrider den.

Så nu ligger jeg her
med brækket ben.

Der er vist
også røget et par ribben.

Om det gør ondt? Ja.
Vil du høre, hvor ondt det gør?

Avl!

Det kunne jeg sgu godt høre.
Det lød fandeme ikke godt.

Hun er ikke hjemme.

Jeg ville overlade hende nøglen
til Rottehulet, mens jeg er væk.

Ja, gu skal jeg væk. Jeg har
lige ringet efter en kranvogn.

Hvor længe det varer? Aner det ikke.
Jeg har aldrig brækket benet før.

Om jeg har tænkt at lukke? Ja, hvem
skulle passe Rottehullet for mig?

Dig?

Av! Av, av!

Du må ikke sige vittigheder,
jeg kan ikke tale at grine.

(ambulance høres)

Nu kommer undsætningen.
Farvel, du gamle.

Hun var et usædvanlig
venligt og hjælpsomt menneske.

Så er det godt, Meyer.
Det er ikke nogen begravelse.

Hvis min gamle mor havde levet,
ville mor og Emma forstå hinanden.

- Hold så kæft, Meyer.
- Du ejer ikke følelser i livet.

- Men jeg tilgiver dig.
- Det er også et hårdt slag for mig.

Men lad os nu ikke skændes om det.

Skal vi ikke gå over
og tage en trøstebajer hos Em

Ved l hvad, jeg har jo sagt,
at I ikke må komme med chokolade.

Det er jo ikke
ligefrem slankekost, vel?

Det smager alt for godt, det skidt.

- Hvordan har lille Meyer det?
- Han ser mindst ti år ældre ud.

- Det har han altid gjort.
- Du skulle se ham.

Midt i han fejer, stopper han op
og står og stirrer frem for sig.

Han kan slet ikke tage sig sammen.
Gården flyder.

- Det har den altid gjort.
- Men han fejer foran Rottehullet.

Så må der være noget galt med ham.
Stakkels lille Meyer.

Men Clausen,
han tager det vel ikke så tungt?

Han fabler om, hvor hyggeligt
det var at kunne stikke derover.

Der kan man bare se.
Og din egen mand?

Jeg er bekymret for Olsen. Han
er ved at holde op med at drikke.

Du altforbarmende!
Hvorfor tror du det?

I går aftes sætter jeg en øl
foran ham til aftensmaden.

Så ser han så underligt på mig og
siger:" Du har vel ikke en hvidtøl?"

Jeg siger halvt i sjov: "Vi har ikke
hvidtøl. Du kan få kærnemælk."

- Drak han det?
- Han levnede ikke en dråbe.

Og senere på aften, så kan
du lige tro. Nu skal du høre

(orgelmusik)

Nu fik du jo ingen øl til maden.

Så kunne du ikke
drikke en sammen med mig?

Næh Ellers tak, du.

Jeg skal bare have en kop te
eller sådan noget.

Han er flink og høflig,
det er slet ikke det.

Men der er ikke noget,
der interesserer ham mere.

Det skal nu nok gå.
Vil du ikke have en lade?

- Det er likør. Grand Marnier.
- Nej. Jeg vil hellere have nougat.

Bare jeg dog havde ladet
de spindelvæv hænge.

Det hænger der for resten endnu.
Sikke en redelighed.

Meyer fejer,
Olsen drikker ikke.

Jeg er ikke begejstret for at skulle
holde lukket. Bare man kunne

Hvad hvis du fik nøglen, så kunne
du passe Rottehullet så længe.

Det kan du sagtens klare, du.
Priserne står på tavlen.

Så ville vi alle sammen
få fred i vores små sjæle.

Det var måske en løsning,
men mon jeg kan overkomme det?

Jeg skal jo være der hele tiden. Så
skulle man næsten få en til at

Hvis jeg nu spurgte fru Clausen,
om hun ville være med.

Hun trænger ganske givet
til at komme lidt væk fra varanen.

En mægtig idé. Den må vi
næsten fejre med en lille lade.

Det er forfærdeligt. Når jeg bliver
glad, bliver jeg så hundesulten.

Tag nu en.

- Men én ting mål love mig.
- Hvad?

l holder gulerødderne væk
fra mine spindelvæv.

- Hvad fanden!
- Dav med jer. Kom indenfor.

- Vil det sige ...?
- At vi passer butikken.

- Hvorfor har I ikke fortalt noget?
- Det skulle være en overraskelse.

- Det tørjeg fandeme nok antyde.
- Værsgo. Sid ned.

Ih tak.
Tak, det er alt for elskværdigt.

- Det sædvanlige.
- Det sædvanlige?

Tre kolde og så en lille sn

- Ja, altså tre kolde, tak.
- Så gerne.

Jamen Olsen,
vi plejer da at få en

Var der mere?

Næh. Jeg vil bare bede
om en tempereret i stedet for.

Værsgo.

- Værsgo.
- Tak.

- Man må vel se at komme videre.
- Jeg kan ikke sidde her hele dagen.

- Det hænder jo, der kommer kunder.
- Åh nej. Nu skulle vi jo hygge os.

Fortæl en af dine historier. Den om
manden, der kom for tidligt hjem.

Men så havde han glemt
sin nøgle og Hvordan er det så?

Så opdager han, at vinduet
til soveværelset står på klem.

Så ser han
Næh, først så hører han

- Så er det afgang, Meyer.
- Jamen pointen, Olsen.

Ja, ja. Jeg har sgu travlt.

Tak for besøget.

- Hallo, frøken?
- Ja.

- Kan man få lidt at spise her?
- Nej.

Det var en skam. Jeg har ikke
fået en krumme siden i går aftes.

- Er der et sted her i nærheden?
- Det nærmeste må være pølsevognen.

Jeg kunne måske fikse lidt. Kan
De lide frikadeller med spidskål?

Jeg er lige
ved at få tårer i øjnene.

Jeg er tilbage om fem minutter.

Det skal lige varmes lidt. Clausen
har ikke godt af at spise for meget.

Et sådant øjeblik
virker ord fattige.

Jeg kan kun sige,
at jeg er dybt bevæget.

Er en liden dessert
inden for mulighedernes rækkevidde?

Jeg kunne fremtrylle
et stykke blåbærtærte.

Hjemmebagt selvfølgelig.

Det bliver i hvert fald ikke
sidste gang, jeg kommer her.

Hvad sagde jeg, gutter?
Man kan altid regne med Børge.

- Skål.
- Skål.

Værsgo.

Tak, frøken.
Den klarer vi selv.

Skal vi overraske vores maver
med en lille en til det tredje ben?

De er vildt begejstret. En sagde:
"Hils kokken." Så sagde en anden:

"Du mener mesterkokken."

Det er ved at blive
alle tiders spisested.

Jeg bliver så træt
af at rende frem og tilbage.

Du kan bare lade være
med at lave så god mad.

Vi kunne lige så godt
bruge Emmas køkken.

- Du siger noget.
- Du langer bare maden ud her.

Så kunne jeg også
gøre meget mere ud af det.

Det minder mig om, da jeg var i
køkkenet hos en ambassadesekretær.

- Lav nogle franske retter.
- Clausen er meget patriotisk.

Vi sætter en annonce i avisen.
"Nyåbnet spiserestaurant."

- Speciale: Fransk landkøkken.
- Det er for meget.

Nej. Hvorfor det?
Sådan en mesterkok som dig.

- Hvad hedder hakkebøf på fransk?
- Bøf a la ak.

Der åbner et nyt spisested
på Christianshavn.

Speciale: Fransk landkøkken.

Skal vi mødes i den nye, der åbner
i dag? Jørgensen skal også derud.

Det må være lige her i nærheden.

- Hvordan går det?
- Alt er under kontrol.

Det går for langsomt. Der skal
temperament til, så går det hurtigt.

- Er der ikke noget, der brænder på?
- Nej. Det er, som det skal være.

Den berømte madskribent sidder
og stikker i maden og skriver ned.

Lad ham skrive, hvad han vil.
Jeg ved, hvad jeg gør.

Send du ham bare herud, så
giver jeg ham et lille kursus i

Der er temperament på pigen her.
De er klar. Skynd dig lidt. Hurtigt.

- Det bord er reserveret.
- Det er vores bord.

Vi har så mange bestillinger.
Hvor kan jeg anbringe jer?

Hjørnebordet Nej.
Bare I havde bestilt bord.

Bestille bord.
For at købe tre bajere!

Hvis det bare er for en kort
bemærkning, så værsgo. Tag plads.

Meget elskværdigt.
Tusind tak.

Det kalder jeg en klam modtagelse.
Og jeg havde glædet mig sådan.

Skal vi ikke hellere gå?

Vi skal netop bliver her. Den slags
kan man ikke byde stamgæster.

Hvem siger,
du skal bestemme alting?

- Det er der ingen, der siger. Hvem?
- Jeg spurgte først.

- Jeg bliver altid trådt på.
- Hvem siger, jeg skal bestemme?

Det gør du nemlig selv.
Du siger, vi skal blive siddende.

Man skulle tro,
du var folketingsmand.

- Jeg skal sgu ikke holde på dig.
- Jeg bliver her også.

Jeg bliver her,
fordi jeg selv har bestemt det.

Det her er en strid
om kejserens skæg.

- En eller anden kejser.
- Er det ham Haile Selassi?

Jeg er ikke rigtig med.

Apropos skæg, har I set ham,
der sidder ovre ved tyveknægten?

- Det er ikke Haile Selassi.
- Det er en kendt madskribent.

Hvad er det, han kalder sig?
Monsieur Bourgogne.

- Lad os få tre til.
- Det kan ikke lade sig gøre.

- Bordet er jo reserveret.
- Vi er sgu ikke så længe om det.

- Jeg tror også, jeg vil gå.
- I er et par kønne kammerater!

- Hvad?
- Smil. Bare smil.

- Hvad er meningen?
- Monsieur Bourgogne er her.

- Han ligner ikke Haile Selassi.
- Han skal ikke skrive noget skidt.

Hvorfor ikke? Så kunne man
få lov til at være her i fred.

I vil da ikke gøre
Emma ked af det, vel?

Skal vi godvilligt lade os smide ud?

Jeg følger jer pænt til døren.
Tak for besøget.

Det var kun synd,
! ikke kunne blive lidt længere.

Kom nu godt hjem.
Og kom snart igen.

- Der går nok seks uger.
- Vi bestiller bord med det samme.

Au revoir, madame.
Tres humble serviteur.

Kom, drenge, skal vi gå
i Chez Olsen eller Chez Clausen?

"Betegnelsen fransk landkøkken
er ikke helt ved siden af."

Det er søreme store ord i hans mund.

De er ikke store nok
for fru Clausens ører.

Så må hun høre efter
med et halvt øre næste gang.

Jeg bliver sulten af at læse om alt
det mad. Skal vi ikke tage en lade?

Tag nu en til.

Nå, vi må videre.
Nu kommer der noget om dig.

"Betjeningen var mere end perfekt.
Den var henrivende -"

"- kvindelig og demokratisk."

Det er lige før, jeg rødmer.

"Der kom tre arbejdsklædte
herrer lige ind fra gaden."

Hvor fanden skulle de
ellers komme ind fra?

"Da de går, bliver de fulgt til dørs
med samme elskværdighed -"

"- som hvis det var champagne,
de havde nydt."

Du har fået taget på det.
Nu kan jeg se, du rødmer.

- Det skal du ikke være flov over.
- Det var Olsen, Clausen og Meyer.

Så meget desto bedre. Det var
for deres skyld, ! overtog biksen.

Det undrer mig bare,
at de gik efter en enkelt bajer.

- Jeg smed dem ud.
- Smed dem ud?

Ja. På en pæn måde.
Der var jo ikke så mange borde.

Og de var reserveret alle sammen.

Jaså.
Men de tog det altså roligt?

Ja Nej.

Du siger både ja og nej.
Kan jeg selv vælge?

Ja Det vil sige nej.

Der ståri Bibelen, din tale
skal være ja, ja og nej, nej.

Men jeg har nu altid
sat pris på nogle fyldeord.

De vil ikke sætte deres ben
i værtshuset, før du kommer tilbage.

- Sådan ligger landet altså.
- Det lyder ikke så godt.

Olsen har ikke talt til mig siden.
Clausen hilser ikke.

- Meyer fejer, når han ser mig.
- Det kan man kalde affejende.

Jeg kan ikke have
hånd i hanke med det -

- når jeg ligger med fod i hanke.

Det er fantastisk, så vittig man
bliver af at få brækket benet.

De dukker såmænd nok op igen.

- Emma! Hvor ligger du, Emma?
- I må altså ikke.

Vi skal bare hen på 413.
Emma!

- Du er beruset.
- Nej. Tag det nu roligt.

Damen har nok fået podagra.
Og fruen har fået pip.

- Clausen, hold det her.
- Næh, en sød lille fugl.

Nå, der ligger hun jo.
Emma! Lad mig.

Modtag vor hjerteligste
hyldest og deltagelse.

- Her lugter.
- Jeg skal hjem.

- Nej. Bliv nu lidt.
- Vi skal have det som i gamle dage.

Lad nu mig. Sørg for bajerne.

Vi må huske lyset.
Min gamle mor elskede levende lys.

- Kom nu med bajerne.
- Tænk på de andre patienter.

Der er også bajere til dem.
Tag en med selv.

Så er det din, Emma.
Hvad skulle vi gøre uden dig?

- Jeg er helt rørt.
- Nu skal vi have lidt musik.

Nej, vi skal sgu have en sang.

Nej, hør nu

I den store tavse nat
står jeg her ved skibets rat

under himlens stjernehær
ene og forladt

hils fra mig derhjemme

hils min far og mor

hils de grønne bøge

hils den blanke fjor

hvis vi havde vinger

fløj vi hjem til dig

til de lyse nætter

hils dem
hils fra mig

Bravo, bravo.

Kan I den her:
| en seng på hospitalet?

Jo, jo. Giv den, Meyer.

- | en seng på hospitalet
- Hvad foregår her?

Vi underholder patienterne. Må jeg
præsentere trioen: Ham, dig og mig.

- Besøgstiden er forbi.
- Vi har krav på ti minutter til.

- Kan I så komme ud.
- Det kan vi. Men det kan De ikke.

- Bare gå til hende, Olsen.
- Lad os gå.

Vi skal kunne komme her i fremtiden.
Vi kommer hver dag og synger.

Skål!

- Er de herrer Deres bekendte?
- Ja.

Det tror jeg nok svagt,
jeg tør antyde.

Jeg har kendt dem,
lige siden de var ædru.

- Vi kan ikke tolerere folk, der
- Rolig, rolig.

Den ordner jeg.
Hør nu her, drenge.

Modtag min dybtfølte tak
for jeres fortræffelige præstation.

Men for fremtiden
må ! holde jer herfra.

Allerhøjst komme enkeltvis
og uden klapbord.

Da have vi ej længere

Så vil Olsens kone sørge for, jeres
stambord er reserveret til jer.

- Vi sætter ikke vores ben
- Drik, lige hvad I vil.

Ala maison, som man siger. lndtil
jeg får gipsen sparket af mig.

- Det var kongeligt og stort.
- Gud velsigne dig, Emma.

Vi lader os overtale. Vi klapper i
og går derhen med det samme.

Så går de gamle hjem

Danske tekster:
Tina Schäfer - SubLine