Original subtitles

ALAN FISCHER PSYKIATER

I dag i Oklahoma gennemføres henrettelsen af Edward Wayne Brady.

Det krævede blot en række mord, klare beviser, en tilståelse,

en jury og 11 år med retlig kævl at nå hertil.

Hvad er der galt med os? Hvorfor trækker den fyr stadig vejret?

Hvordan kan han stadig være i live?

Han er ventet. Luk ham ind.

James Martin. Jeg skal lave en psykiatrisk evaluering af Edward Wayne Brady.

Er du i besiddelse af alkohol, tobak, våben eller narkotika?

- Nej. - Kom ud af bilen med dit id-kort i hånden.

Herover, tak.

Vend dig om.

Én på vej ind. Læg nøgler og telefon i lugen.

Velkommen til det mindst lykkelige sted i verden.

Direktør Tom Moss. Tak, fordi du kom med så kort varsel.

- Jeg burde ikke være her. - Det er der ingen, der burde.

- Skriv under, så er vi færdige. - Sådan fungerer det ikke.

- Alle fortjener en upartisk vurdering. - Ikke alle. Kom med.

- Jeg hørte om dr. Fischer. Kendte du ham? - Ja. Han var min mentor.

Hans timing var elendig. Hver gang, det er Bradys tur, sker der noget.

Henrettelsen er klokken 23, men det er ikke offentligt.

Inden klokken 16 skal du beslutte, om vi skal overholde planen.

Er der et problem, skal du give mig besked.

Vi får brug for, at det kun er os to.

Helt i orden. Du skal tale med ham i et fællesrum.

Det er der, familier tager afsked, men han har ingen familie.

Så skal han i bad og føres til en celle ikke langt fra henrettelseskammeret.

Der tilbringer han sine sidste timer.

- Har du læst Fischers journal? - Ja.

Så ved du, at han er en mesterlig manipulator.

Han vil prøve at overbevise dig om, at han er sindssyg.

Så han ikke kan henrettes ifølge loven.

Når han er færdig med dig, vil du tro, du er morderen. Ikke ham.

- Tror du, det er skuespil? - Selvfølgelig. Åbn.

Fischer var uenig. Han var dog i tvivl, om årsagen var psykotisk eller psykogent.

Har hans hjerne mistet virkelighedssans, eller er det en emotionel stressfaktor?

I psykiatere er for kloge til jeres eget bedste. En radiotelefon, tak.

Brady ved, hvad der skal ske. Han leger med systemet.

Lader du ham lege med dig, vil han gøre det.

Folk lyver konstant for mig. Det er mit job at se sandheden bag løgnen.

Tag den. Får du brug for det, er der altid nogen, der lytter med.

Tak.

Godmorgen.

-Jeg er -Dr. James Ansel Martin.

Bedste elev fra University of Chicago. En kandidatgrad i biokemi.

Den næstbedste fra Johns Hopkins-hospital. Speciallæge i psykiatri.

Den yngste professor på Oklahoma University.

Ikke ligefrem Stanford, men vi er jo også i Oklahoma.

Guttmacher Award, forfatter, Den Amerikanske Psykiatriforening.

Har været forlovet, aldrig gift, ingen børn. Vil du tale med mig?

Jeg vil stille dig nogle spørgsmål. Jeg håber, du svarer.

Ved du, hvad de gør ved mig som det første, når jeg er erklæret død?

- Desværre ikke. - En obduktion.

Det virker underligt. At skære og veje organer.

De vil jo vide, hvad dødsårsagen er.

Det virker underligt. Hvorfor gider de?

- De vil vel se, at opgaven er løst. - Er det ikke barbarisk?

- Du ved vel, at dr. Fischer er død. - Han begik selvmord.

Jeg overtalte ham til det.

- Hvorfor gjorde du det? - Det tjente et formål. Du er her jo, ikke?

- Hvorfor mig? - Jeg kunne ikke lide ham.

- Kan du lide mig? - Nej, men

Jeg valgte dig, fordi du skal gøre noget for mig.

Du skal skrive min historie.

- Hvorfor dog det? - Fordi jeg vil have det.

Jeg forstår.

Nej, men det kommer du til.

Hvordan kan du være så sikker? Er du Gud?

Leg ikke med mig. Fortsætter du med dumme spørgsmål, stopper vi.

Det ville være en skam for dig, da min evaluering bliver begrænset.

- Skulle det skræmme mig? - Det burde det.

Det ville skræmme mig at være så tæt på døden

- Døden skræmmer mig ikke, James. - Hvorfor ikke?

Fordi jeg ikke kan dø.

Forstår du

Jeg er en dæmon.

- Har du et navn? - Skal jeg kalde dig James?

Jeg foretrækker dr. Martin.

Det er min titel. Det bevarer vores relation.

Det er fint. Så længe du anerkender min titel.

- Som er? - Fyrste.

- Det vil jeg ikke. - Okay.

Hvis vi anvender fornavn, må du vel også bruge mit.

- Edward? - Nej. Det er navnet på min værtskrop.

Min herre gav mig et navn på en 3.500 år gammel fønikisk dialekt.

Det nærmeste engelske ækvivalent er Nefariamus.

- Nefarious? - Det betyder "den afskyelige."

- Nefarious er ikke et rigtigt navn. - Siger hvem, James?

Petrus betyder "klippe" på latin. Det var intet navn, før tømreren gav ham det.

Det bliver et navn, når det bruges sådan. Navne er vigtige. De har magt.

De fortæller, hvem vi er.

Eller hvad? Jimmy?

- Jeg ville ikke fornærme dig. - Jo, du ville.

Hvad betyder lidt uhøflighed mellem venner?

Hvad er så sjovt?

- Jeg har en hemmelighed. - Vil du fortælle den?

- Du vil ikke kunne lide den. - Hvordan kan jeg vide det?

- Vil du virkelig vide det? - Det ville være gavnligt.

Okay, James.

Inden du går herfra i dag, vil du have begået tre mord.

- Det tror jeg ikke. - Dine tanker er irrelevante.

Det vil ske, fordi jeg siger det.

- Vil du ikke vide, hvem du vil myrde? - Nej, for jeg myrder ingen.

I stedet for at drøfte hypotetiske mord, der ikke vil ske,

vil jeg gerne drøfte mord, der har fundet sted.

- Mord, du har været indblandet i. - Som jeg begik.

- Du er dømt for seks mord. Er der flere? - Ja. Utallige.

Jeg har været i gang længere, end det, I kalder historie.

Vi holder os til Edward Wayne Brady.

Elleve. Dømt for seks, mistænkt for ét. Fire kunne de ikke regne ud.

- Hvad synes du om det? - Igen et dumt spørgsmål.

Hvad tror du? Jeg er ekstatisk.

Men det er Edward ikke.

Hvorfor er Edward ikke så lykkelig som dig?

Fordi det sker, at jeg tvinger ham til at gøre ting, han ikke vil.

Hvis Edward ikke vil gøre det, hvorfor gør han det så?

Tror du på, man kan blive besat af dæmoner?

- At et væsen styrer tanker og handlinger? - Nej.

- Så vil du ikke tro på mig. - Det vigtige er, hvad du tror.

Dæmoner tror ikke, James. Vi har viden. Vi ved ting.

Okay. Hvornår besatte du Edward?

Sådan fungerer det ikke. Man besætter ikke bare. Det kræver et "ja."

- Så en proces? Hvordan? - Det er kompliceret.

- Jeg er klogere, end du tror. - Nå, så du er klogere, end jeg tror.

Okay, James. Vi tilbyder fristelser,

som gradvist øges i varighed, intensitet og moralsk uretfærdighed.

Fraværet af dåb lader os sætte ind, længe før man udvikler fornuft.

I en alder af fem kan tyveri af en legetøjsbil gøre meget.

For en otteårig giver bedstes ouijabræt direkte adgang til hans beslutninger.

Vi begyndte at kontrollere ham, uden han stillede spørgsmål.

Tilstrækkeligt mange ja'er giver adgang til fysiske og psykiske processer.

Lyder det rimeligt, James?

- Det virker tilfældigt. Ufokuseret. - Det vil vi have jer til at tro.

Vi har et fokus ud over jeres fatteevne.

Alle rundt om ham, venner og familie, mærkede ingen forandring.

Politiet troede, det var Eddie.

Vi ved præcis, hvad vi gør. Også når vi opnår nyt kontrolstadie.

- Stadie? - Kontrol over kroppen sker i stadier.

Alle stadier har et navn og egenskaber.

Såsom?

Fristelser, tvangstanker, hjemsøgelse, besættelse og underkastelse.

-Og Edward Wayne Brady -Total underkastelse. Derfor er vi her.

- Vi ejer ham. - "Vi"?

Vi er underjordiske. Mine herre er gavmild med legetøj til sine børn.

Underkastelse med "U".

Ved du, at dr. Fischer konkluderede, at du var

- non compos mentis? - Komplet vanvittig? Ja.

Så hvorfor drev du ham, teoretisk set, til selvmord?

Kunne han ikke have opnået det, du forsøger på nu?

- Som er...? - At spille gal for at undgå henrettelse.

Din tåbe.

Jeg tror, du misforstår.

Jeg vil henrettes.

- Du sagde, du ikke kunne dø. - Det kan jeg heller ikke.

Men det kan han.

Vi har ikke brug for ham længere. Vi er færdige med ham.

Nu skal han til helvede.

Dr. James Martin her. Er en fængselspræst tilgængelig?

- Ja, han er lige kommet. - Send ham ind, tak.

Hvad har du gang i, James?

Teologi er ikke mit fag, så jeg må hellere få professionel hjælp.

- Du begår en fejl. - Truer du mig?

- Ja. - Hvad har du tænkt dig at gøre?

Er jeg bare et menneske, så ikke meget. Men er jeg den, jeg siger...

Det ville være meget skræmmende...

- Men jeg er ateist. - Uvidende kødsæk.

Tror du, ateisme kan beskytte dig?

"Jeg tror ikke på engle eller dæmoner, himmel eller helvede,

så du kan ikke skade mig."

Helvede er fuld af skrald, der har tænkt som dig.

Der ævler løs om, hvordan de tror, universet fungerer.

De overvejer aldrig, at de kan tage fejl.

- Du skulle se dem nu, James. - Edward, forstår du, hvorfor jeg er her?

Forstår du, at jeg har magten til at redde dig?

Jeg forstår, James, at du absolut ingen magt ville have over mig,

hvis du ikke havde fået den nedefra.

Sikkert et tilfælde, Jimmy.

Nej! Ingen vil have dig her, præst! Ingen har brug for dig!

Tværtimod. Jeg sendte bud efter ham.

- Tak, fordi du kom. - Fader Louis. Louis eller bare Lou.

Dr. James Martin. Har du...?

- Har du mødt ham før? - Nej.

Jeg har forsøgt, men han har altid nægtet spirituel vejledning.

Hvad vil du, søn af Gud? Vil du plage mig, inden min tid er inde?

- Han påstår, han er en dæmon. - Er du kommet for at hovere?

Desværre lader jeg mig ikke uddrive så nemt.

Hans fornuft har altid været betvivlet, ikke?

Film og tv har desværre proppet os med metaforiske billeder,

der ikke skal tolkes bogstaveligt.

Jeg vil ikke skade dig, Edward. Jeg vil hjælpe dig.

For at lette dit sind og sørge for, at du har det godt.

Jeg har aldrig mødt en dæmon.

Jeg har aldrig deltaget i en eksorcisme.

Meget af det, der plager os, er vores frygt eller kaotiske tanker.

Så...

Du...

Tror du ikke, det er muligt, at man kan blive besat af en dæmon?

Vores forståelse har udviklet sig længere end det.

Det er jeg glad for, du siger.

Nu har jeg det...

Nu har jeg det meget bedre.

Og Lou...

Jeg tog fejl om dig.

Jeg skulle have ladet dig besøge mig tidligere.

Men jeg er glad for, at du kom.

Jeg er glad for, at vi alle kan enes.

- Skal jeg blive? - Nej. Vi er færdige.

Men får du brug for mig...

...er jeg her for dig.

- Du er vel tilgængelig, Lou? - Helt indtil din...

Helt indtil hvad, Lou? Indtil de steger mig?

- Gud velsigne dig. - Er du tilgængelig frem til stegningen?

Lou! Hvornår, Lou?

Hvornår?

Forstår du nu, at fader Lou har bekræftet, at dæmoner ikke findes?

Troede du, den posør kunne hjælpe dig? Jeg er her stadig.

- Du er irrationel. - Jeg er det mest rationelle, der findes.

Så vis mig noget, så jeg kan tro på dig. Bevis, at du er en dæmon.

Okay.

Okay, James.

Luk mig ind.

- Lad mig komme ind i dig. - Det har jeg ikke tænkt mig.

Hvorfor ikke? Er du ikke ateist? Hvad er du bange for?

- Jeg leger ikke den leg med dig. - Det gør du allerede. Luk mig ind.

Nej.

Så er du en posør som ham.

Bange for at udfordre, om din egen tro holder.

Okay så. Men så vil jeg have et ønske i bytte.

Jeg begynder at kunne lide dig, James.

- Aftale. - Okay.

Gør det. Indtag mig.

Du har min fulde og uigenkaldelige tilladelse.

Her er jeg.

Hvad venter du på?

Kom. Jeg venter stadig.

Der sker ikke noget.

- Ja... - Vær ikke så triumferende.

Du tror, du har vundet, men jeg fik præcis, hvad jeg ville.

Du skulle bevise, at du er en dæmon, men du har bare spildt min tid.

Min tur. Jeg vil tale med Edward.

Edward Wayne Brady.

Han er vred.

Han er... vred.

Han siger, han vil gøre slemme ting mod dig.

- Det er jeg ked af at høre. - Du bør lytte, når han siger den slags.

Han mener det.

Han gør...

...slemme ting. Tvinger...

Han tvinger mig til ting, jeg ikke vil.

Hvem taler jeg med?

- Edward. - Edward.

Nævnte dr. Fischer idéen om dissociativ lidelse for dig?

Ja.

Sagde han, at nogle traumeofre kan udvikle flere personligheder som forsvar?

Det har jeg ikke! Det har jeg sagt til dem, at jeg ikke har.

Hvem er så Nefarious?

Jeg...

Det vil jeg ikke tale om.

Han...

...gør slemme ting mod mig. Han tvinger mig til at gøre slemme ting.

- Jeg kan ikke stoppe ham. - Hvorfor ikke?

Fordi han ejer mig.

Kunne du lide dr. Fischer?

Han var rar.

Vidste du, at dr. Fischer ikke troede på, at Nefarious fandtes?

Jeg forsøgte at fortælle ham det, men han ville ikke lytte.

Nogle gange har kloge mennesker svært ved at tro på det, alle andre ved.

Hvor er Nefarious nu?

- Han lytter. - Lytter han altid?

Nogle gange...

...lader han mig være alene, så jeg kan opleve smerte.

- Det forstår jeg ikke. - Han gør slemme ting,

som jeg så straffes for.

De indsatte slår mig...

eller jeg sættes i isoleringscelle.

Han kan lide, når det sker.

Okay. Nu har vi talt meget om ham...

- Jeg vil vide mere om dig. Er det okay? - Ja.

Hvordan vil du beskrive din barndom?

Hvad?

Han siger, at du vil slå mig ihjel. At du ikke vil forhindre det.

Det har jeg ikke besluttet endnu. Det er derfor, vi taler sammen.

Men Edward, du har dræbt en række mennesker.

Nej! Han tvang mig. Jeg gjorde ikke noget...

- Tror du virkelig på det? - Ja! Han er ond.

- Hvad med dig? - Ja.

Ond. Jeg har gjort ting, jeg ikke er...

stolt over. Men jeg...

Men i det mindste...

...dræbte jeg ikke min mor.

- Hvordan har Clara det? - Jeg var ikke færdig med Edward.

Men jeg lader dig ikke tale mere med ham.

Hvordan har hun det?

Du ved så meget om mig, så du ved sikkert også, at min mor er død.

Jeg ville egentlig gemme det til senere.

Men der er ikke meget tid. Kan du huske, du sagde, du aldrig ville dræbe nogen?

Du lyver.

- Jeg dræbte ikke min mor. - Jo.

For ti år siden ville det være et overlagt mord.

Hun boede i Oregon. Alt skete efter loven.

Aha, loven...

Loven, ja. En værdig død. Dødshjælp. Assisteret selvmord.

- Lyder det bedre end mord? - Hun led.

Og hun var døende.

Det skadede vel ikke, at du arvede 3,6 millioner dollars?

Men jeg forstår det, James. Hun var gammel og til besvær.

Hospitalsbesøg og timerne ved hendes seng, hvor du sagde, du elskede hende.

Tog det på dine kræfter?

Og hun skulle jo alligevel dø. Jeg havde gjort det samme.

Hvor vil du hen med det?

Jeg sagde, at inden du tager herfra i dag, vil du have begået tre drab.

Du har allerede begået ét, så det går fremad.

Jeg dræbte ikke min mor.

Stressen tager livet af dig, James.

Tag bare en pause.

Jeg er her, når du kommer tilbage. Jeg skal vist ingen steder.

- Det tog ikke lang tid. - Det var min beslutning, ikke din.

Hvis du siger det.

- Runde to! - Jeg vidste ikke, det var en kamp.

Derfor taber du.

Jeg beklager, at jeg optrådte uprofessionelt.

Men lad os få noget på det rene.

Mit privatliv står ikke til debat og er irrelevant for mit besøg i dag.

Jeg er her kun af én grund.

En dommer har beordret mig til at evaluere, om du kan henrettes.

Henrettelsen er planlagt til kl. 23 i aften.

Jeg skal lave evalueringen. Med eller uden din hjælp.

- Er det forstået? - I den grad.

Og James...

Vi har talt nok om din mor.

- Har du gjort ting, du ikke husker? - Nej.

Kan du med nemhed udføre opgaver, selvom du mangler erfaringen?

Tror du, jeg bare er en af Edwards personligheder?

- Dissociativ identitetsforstyrrelse. - Du tager fejl.

Det ville jeg forvente at høre fra én med den sygdom.

Ville man også vide, at der er fem typer identitetsforstyrrelser

i manualen over psykiske tilstande sammen med dissociativ amnesi,

dissociativ fuga og depersonalisation. Ville man vide det, James?

Men du tror stadig, at du er en dæmon.

En dæmon, der ikke kunne besætte mig, da den fik chancen?

En dæmon, der forstår værdien i tålmodighed.

Jeg vil vide, hvorfor du, ifølge dig, har sendt bud efter mig.

Du skal fortælle min historie, James. Du skal skrive bogen om mig.

Kan du fornemme ironien?

Den overbeviste ateist, der skriver dæmonens manifest.

- Dit selvbedrag er enestående. - I lige måde.

For din art i almindelighed. Men især dig.

Hvorfor? Fordi vi er uvidende sammenlignet med dig?

Fordi I er underlegne skabninger.

- Så du er en overlegen skabning? - Ja.

Men det kræver en skaber. Mener du, der findes en skaber?

Desværre for os begge eksisterer han.

Det havde jeg ikke regnet med.

- I hvert fald ikke fra dig. - Hvorfor ikke?

Teologi fra en dæmon?

Jeg ved mere om teologi end noget andet menneske, der har levet.

Okay. Så svar på det her:

Du gør oprør mod et angiveligt almægtigt væsen.

Lad os bare se bort fra det problem.

Så taber du. Og derefter...

- Hvad? - Du hører kun din side af historien.

Vores oprør udrettede noget, du aldrig vil forstå.

Så forklar mig det. Anvend din djævelske intelligens til at forenkle det for mig.

- Perler for svin, Jimmy. - Men jeg skal skrive din bog?

Så må du overbevise mig om, at du ved, hvad du taler om.

Jeg ved, hvad du prøver på. Jeg skal tale videre

i håbet om, at du kan finde en tråd, som du kan hive i, så alt går op.

Ja, men taler du sandt, finder jeg ikke en tråd.

Eller hvad?

Jeg bruger små ord. Følg nu med.

Da alt blev skabt, da vi blev skabt, længe før jeres såkaldte univers fandtes,

- betragtede vi os som vores eget væsen. - "Os." Englene?

Jeg foragter det ord, men ja.

Åndelige væsner med en vilje.

Vi blev hurtigt opmærksomme på en anden meget stærk vilje,

som vi indså, at vi stammede fra.

- Gud? - Fjenden.

Min herre forstod, at fri vilje gav os ret til selvbestemmelse,

og at fri vilje og lyster gav os ret til at være frie.

Men fjenden krævede taknemmelighed og underkastelse, fordi han havde skabt os.

Med andre ord var vi slaver. Af hans vilje.

- Det virker uretfærdigt. - Enormt uretfærdigt.

Hvorfor give fri vilje, hvis man ikke må bruge den? Han gjorde os til slaver.

Hvis vi gjorde oprør, ville han fordømme os for evigt. Ingen andre chancer.

Så meget for kærlighed og nåde.

Så er helvede en tilstand eller et fysisk sted?

Ja.

- Hvilken? - Dem begge.

Det er tydeligt for dem, der har været der.

Længe var det bare himmel og helvede. Bevæbnede fjender i total opposition.

Så blev I skabt.

Min herre forstod øjeblikkeligt de langsigtede konsekvenser.

I stedet for at tilgive os, ville fjenden give jer vores plads i hans rige.

Jeres skabelse var et slag i ansigtet på os.

Men min herre forstod også, at kunne han få mennesker til at være ulydige...

...ville jeres skæbne afspejle vores. Og I skuffede ikke.

Så kom ukrudtet blandt hveden. Ånd blev til stof, kødet blev til et kar,

og viljen begyndte at lyste efter synd og urenhed.

Og mennesket, skabt som naturens konge, blev dens slave.

En besejret og lænket mester.

Og synden bragte ham og hans efterkommere til os.

Da indledte vi vores evige mission...

...for at knuse jer.

Han skabte jer i sit billede.

Men vi genskabte jer I vores.

Er det alt?

Er det din plan? At skabe noget for bare at knuse os?

Nej. Vores plan er at skade ham. At straffe ham.

Det gør vi ved at knuse det, han elsker, hvilket er jer.

I er bare et middel.

Hvad laver du, James?

- Jeg tror, vi er færdige. - Det kan vi ikke være.

Du har alle kendetegn på tro.

Jeg er overbevist om, du selv tror på det, du siger.

Det var jeg ikke til en start, men det er jeg nu.

- Du erklærer mig sindssyg. - Som Fischer sagde. "Mentalt uduelig."

Som da forbrydelserne blev begået. Du bør ikke henrettes.

- Det kan du ikke. - Jo.

Og det kommer jeg til.

Jeg siger, hvad vi begge to ved: Jeg er ikke sindssyg.

Beklager. Du har været meget igennem og søger sikkert en udvej,

men jeg kan ikke sige, at du er rask.

Det ville være mord.

Hvorfor? Fordi jeg ikke har 3,6 millioner dollars? Er det derfor?

- Vi er færdige. - Er vi det, James?

- Du kommer til at begå tre mord i dag. - Det kommer ikke til at ske.

Hvad laver Melanie i dag? Altså...

Hvad laver hun lige nu?

Hun aner vel ikke, at du overvejer at slå op med hende?

Du gør det ikke, før du har mødt en ny, vel?

Men du har allerede udset dig én. Jeg kan lugte det herfra.

Hun tror, hun gør det for at bevare forholdet.

Hun vil have et barn med dig, James. Men du er ikke klar, er du?

Du er jo kun 35.

Forestil dig glæden i din lille Askepots hjerte, når hun indser,

at hun forgæves dræbte barnet i sin mave.

Jeg ved ikke, hvad du tror, du ved,

men enhver beslutning var hendes valg.

- Vi ved bedre, James. - Stop.

Bør du ikke være der for at holde hendes hånd?

Du kan ringe til vagten, foretage et opkald og sætte en stopper for det hele.

Bed hende om tilgivelse og sig, at du vil leve resten af livet med hende.

At du vil gifte dig med hende og holde barnet. Det kan du sige til hende.

Dit liv kan handle om opofrelser, og du kan lege terapeut resten af livet.

- Det går ikke. - Hvorfor ikke?

Det er kompliceret.

Sådan skal det være, James. Sådan.

- Du forstår det ikke. - Jo, jeg tror, jeg forstår.

- Det er endnu et simpelt problem. - Sådan er det ikke.

Jeg holder af det, men er ikke klar til at blive far.

Det er hendes krop, hendes valg.

"Gør hvad du vil skal være hele Loven."

Din arrogante satan...

Hvor vover du at dømme mig? Jeg kan leve mit liv, som jeg vil.

Ja, James! Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

- Men det er stadig mord. - Siger hvem?

Hele skabelsen, James.

Skaberen skaber, vi destruerer, og vi gør det hele igennem jer.

Det har vi altid gjort. Har du glemt din historie, Jimmy?

I tidernes morgen blev ærkedæmonen Molok fejret ved at kaste spædbørn på bål.

Til trommer for at overdøve skrigene.

Senere rejste de en bronzestatue med udstrakte arme og brændende ild.

Når de kastede spædbørn i de hænder, vred de sig af smerte af den varme metal,

men så rullede de sig frivilligt ind i flammerne.

- Hvad har det med mig at gøre? - Ikke noget, James.

Nu er præsterne i operationsdragt, og mordene finder sted i livmoderen.

Man hører ingen skrig, og resterne smides i krematorier.

Nej, James. Der findes slet intet parallel til dig.

Kan du forestille dig den smerte, tømreren føler,

når vi flår et barn i stykker i morens livmoder?

Det gør vi, James. Du og vi.

Vi gør det sammen.

- Du er syg. - Ja.

Det er måske det sødeste, du nogensinde har sagt til mig, James.

Kan du føle det. James?

Nu begynder det.

Din ufødte søn ligger nu på vores alter.

Her kommer han.

Om fem, fire, tre...

...to...

Et!

Og hele helvede jubler, James!

Det var to, James.

Åbn!

Hallo. Hvor kan jeg ringe?

- Det kræver en tilladelse. Det tager tid. - Det har jeg ikke.

- Må jeg låne din mobil? - Vi har dem ikke på os.

Jeg ville ikke spørge, hvis det ikke var vigtigt. Jeg beder dig.

Du kan ringe på de indsattes telefon, men alle samtaler optages.

- Det er lige meget. Den vej? - Ja.

Hej, det er mig. De har lige sendt bud efter mig.

Jeg ville bare høre din stemme, men du må være optaget.

Jeg elsker dig.

Kvindeklinikken. Hvad kan jeg hjælpe med?

Samtalen kommer fra en indsat i Oklahomas delstatsfængsel.

Det passer ikke. Jeg er psykiater, der behandler en indsat.

- Jeg søger Melanie Carter? - Er du hendes læge?

Nej, jeg... Jeg er en ven. Må jeg tale med hende?

Hun er desværre lige blevet opereret. Der går en time, inden hun er frisk.

Køkkenet vil vide dit sidste måltid.

Maden skal være i køkkenet eller kunne bestilles og må ikke overstige 25 dollars.

Må jeg få en dobbelt cheeseburger med bacon?

Gennemstegt. Med pommes frites.

Og må jeg få...

...en chokolademilkshake?

Ekstra tyk, tak.

Og lav nu ingen fejl.

Det er vigtigt for mig. Vær sød.

Undskyld mig.

Jeg har ombestemt mig. Jeg vil ikke have noget. Er ikke sulten.

Er du sikker?

Ja, jeg er sikker.

Det trækker op til storm.

Jeg forstår ikke.

Han har siddet i isolation og har ikke haft kontakt med nogen.

Han har manipuleret med dig. Se på dig. Du skælver.

Her. Værsgo.

Jeg køber en pakke dagen før en henrettelse.

Jeg lover mig selv,

at hvis der er nogen tilbage til fyraften, ryger de i skraldespanden.

- Er der nogensinde nogen tilbage? - Aldrig.

Den er næsten 16.

Jeg ved, at du passer dit job, men du må hjælpe mig.

Jeg skal vide besked.

Du gør det ikke nemt for mig.

Og du er vist heller ikke for glad.

Jeg kan give dig en time mere.

Men så skal du også træffe en beslutning.

Hvordan kunne du vide, at min kæreste fik en abort?

Jeg er jo en dæmon, husker du nok?

Hvordan kunne du vide det?

Jeg valgte dig, James.

Jeg har studeret og analyseret dig,

- i jagt på dine svagheder. - Fra en celle?

Dæmoner kan kun være ét sted ad gangen, men vi kan være, hvor vi vil.

- Jeg er normalt hos Edward, ellers dig. - Jeg tror ikke på dig.

Så fortæl mig, hvordan jeg gjorde det. Hvordan jeg kunne vide det.

Det kan jeg ikke. Jeg ved heller ikke, hvordan en illusionist arbejder.

Jeg vil indrømme noget. Jeg er ikke en dæmon, James.

Bare en mand, der ikke vil henrettes. Jeg troede, jeg kunne narre dig.

Så du er rask? Det har du altid været, og nu skal jeg godkende din henrettelse,

så du får det, du altid har villet? Hvor belejligt.

- Jeg erkender, det kan virke sådan. - Okay.

Godt. Jeg underskriver det nu.

- Men du må svare på ét sidste spørgsmål. - Gerne, James.

Giv mig en rigtig og rationel forklaring på,

hvordan du kunne vide, at min kæreste skulle have en provokeret abort.

En provokeret ab...

Jeg ved det ikke, Jim. Måske er jeg god til at gætte.

- Jeg tror ikke på dig. - Du lytter ikke.

Du tror ikke på, at jeg er en dæmon. Sig, hvad du vil høre.

- Sandheden. - Du vil ikke høre sandheden.

- Opfatter du mig som ond, James? - Ond er ikke en klinisk diagnose.

Godt og ondt er sociale konstruktioner, subjektive værdier.

Tror du, mine ofre så mig som ond?

Hvorfor er det vigtigt, om jeg opfatter dig som ond?

Legio nomen mihi est, quia multi sumus.

Bær over med mig, mit latinske er rustent.

"Legion er mit navn, thi vi er mange."

Det handler ikke bare om dig eller Edward.

Det handler om alle. Hele menneskeheden.

Alle os mod alle jer.

Hvis det er sådan, går det ikke godt for din side.

- Tror du virkelig på det, James? - Ja.

Vi har aldrig være mere fri. Læsefærdigheden har aldrig været højere.

Vi arbejder på at bekæmpe racisme, intolerance og kønsulighed.

Man kan elske, hvem man vil. Være, hvem man vil, og gøre, hvad man vil.

Mangfoldighed er ikke længere en drøm. Hadefuld tale tolereres ikke længere.

Og politisk begynder vi at handle moralsk.

James. Jeg tror, jeg elsker dig.

Den gennemsnitlige gymnasieelev læser på et sjetteklasses niveau.

Basketballspillere tjener 30 millioner om året

i sko lavet af folk med slavelignende forhold.

Lad os få noget på det rene. Lige nu er der 40 millioner slaver i verden.

Det er flere, end romerne havde. Og vil du vide det bedste?

Halvdelen af dem er sexslaver, James.

Og apropos hadefulde ytringer...

Vil du høre noget ironisk?

Det er ikke noget, vi fandt på. Det gjorde I selv.

- Nogle gange overrasker I endda os. - Hvad er så sjovt?

Pointen er, at I er færdige. Det er ovre. Vi gjorde det lige for snuden af jer.

Nu er det onde overalt, og alle er ligeglade.

- Jeg er uenig. - Det viser, at vi har opnået vores mål.

Med film, tv og medier

har vi gjort jer følelsesløse og ændret jeres verdensbillede,

så I ikke kan genkende ondskab.

Og I mærker det ikke, når I gør det.

Hvad angår vindere og tabere... Det afgøres, når man dør.

De nøjagtige tal er en hemmelighed,

men flere af jer ender hos min herre end hos fjenden.

Mange flere, Jimmy.

- De tester generatoren. - Hvorfor?

"Old Sparky" drives jo ikke af batterier.

Jeg troede, man fik en injektion.

Ni delstater har stadig stole som et alternativ. Ingen vælger den.

- Foruden dig. - Foruden mig.

- Hvorfor? Hvorfor stolen? - Jeg er bange for nåle, James.

Hvorfor tror du? Det er min afskedsgave til Edward.

En bølge af strøm vil få hans krop til at kæmpe for at vride sig fri af stolen.

Han tisser og kaster op på samme tid.

En kvalmende stank af brændt kød spreder sig i rummet.

Hans øjeæbler smelter, når blodet i hans kranie koger. Hans hoved bryder i brand.

Det bedste ved det er, at han ikke dør i første forsøg, så han får en omgang til.

Jeg kan ikke forestille mig en mere passende introduktion til fordømmelse.

Det er så afskyeligt, at det er vidunderligt, James.

Kun korsfæstelse er værre, men det var jo ikke en mulighed.

Edward.

Edward, hør på mig.

Du begår en fejl. Du leger en leg. Taber du, går det, som du beskrev.

Nej!

Jeg har ikke...

Jeg har ikke gjort noget!

Vær sød! Hjælp mig!

Jeg prøver, Edward. Men du må fortælle sandheden.

Det tillader de ikke!

- Tving ham væk. - Han vil ikke!

Hvordan kan jeg tvinge ham væk? Kan jeg gøre noget for at tvinge ham?

- Ja. - Ja?

Ja.

Men du må...

...blive...

Rigtig godt, James.

Men desværre har Edward brudt en af vores regler.

Hvad laver du?

Lad være. De sender mig til sygeafdelingen.

- Så er vores samtale ovre. Vil du det? - Du skal ikke gøre skade på dig selv.

Okay. Se her, James.

Det var bedre.

Du sveder meget. Forsøger du at kæmpe imod smerten?

Jeg tror, du misfortolker Edwards uvillige kropsreaktion.

Jeg mærker smerten, men i modsætning til ham kan jeg lide den.

Det er vist på tide, vi taler om, hvad vi vil have dig til.

- Du vil have mig til at skrive din bog. - Du har faktisk allerede skrevet den.

- Det er sort snak. - Alt vil blive klart for dig.

- Men du må gå med til at hjælpe os. - Hvorfor skulle jeg gøre det?

Hvad får jeg ud af det?

Jeg kan tilbyde alt, min herre giver dem, der tjener os.

Okay. Lad mig lige forstå.

En ukendt psykiater uden agenter, kontakter og uden omtale

skal på en måde udgive en bog, som han ikke husker at have skrevet,

der vil forandre hele verden?

Bogen bliver et internationalt fænomen, James.

- Hvorfor? - Den fortæller folk, hvad de vil høre.

Min død bliver for mig, hvad tømrerens død og opstandelse blev for ham.

Du vil vidne min død, og når jeg vender tilbage, bliver du min apostel.

Din fortælling bliver for vores bevægelse, hvad den usle bog blev for hans.

- Hvilken bog kan opnå den effekt? - Det mørke evangelium.

Vores historie. Vores sandhed. Vores cri de coeur til menneskeheden.

Vores indbydelse til at frastøde Sinaipagten og smide kæderne for altid.

At forkaste idéen om synd, så man kan opnå sit fulde potentiale.

- Skulle din fjende lade det ske? - Ja. Det må han.

Han gav mennesker fri vilje, fordi han ville have sine skabningers kærlighed.

Men er mennesker ikke frie, har kærlighed ingen værdi.

På hans selviske og patetiske måde var han dødsdømt fra begyndelsen.

Men hvis han er Gud, skulle han vel have vidst det?

Jo. Derfor snød han.

Min herre har alle tænkelige redskaber til at destruere fjendens skabelse.

Vi fejlede på grund af tømreren. Han var en torn i øjet.

Vores største trussel.

Vi troede, verden ville blive vores for altid, hvis vi eliminerede ham.

Vi forudså ikke konsekvenserne.

Korset var vores største fejl...

...og vi troede, vi havde tabt.

Indtil min herre indså, at mennesket stadig vil være sin egen gud

og ikke tjene andre end sig selv.

Men tømreren forlanger, som en pris for hans lidelser,

at man falder på knæ og dyrker ham.

- Præcis som hans far? - Ja.

Men det mørke evangelium kommer til at rette op på vores fejl

ved at eliminere fjenden og ophøje herren til hans retmæssige plads.

Og James... Hvis du tjener som vores budbringer,

tilbyder min herre dig hele verden og alt i den,

præcis som han tilbød tømreren.

Men tømreren sagde nej.

Tømreren sagde aldrig, at min herre ikke havde ret til at tilbyde det.

Han afviste bare tilbuddet.

Tag ikke fejl, James. Du er ikke en tømrer.

Fængselsdirektøren vil se dig.

- Jeg er ikke færdig. - Det er ikke et forslag.

Du skal se noget.

Vi fandt det, da vi ryddede hans celle.

- Du har vist en fan. - Hvordan har han gjort det?

Der er ting, jeg ikke engang kender til.

Han gjorde det samme med sine ofre.

Og der er mere...

JEG, NEFARIOUS AF DR. JAMES MARTIN

- Har du ikke noget med det at gøre? - Selvfølgelig ikke. Hvordan skulle jeg...?

Han talte om, at jeg skulle skrive en bog.

Jeg sagde, jeg ikke er forfatter, men han sagde, den allerede var blevet skrevet.

Jeg troede, det var sludder.

Bare rolig. Det får en ende, når hans liv får en ende.

Jeg er glad for, det er sket. Nu er du indblandet.

- Hvad mener du? - Hvis du mener, han ikke kan henrettes,

er han ikke længere dødsdømt. Han vil tilbringe tid på psykiatrisk,

men han kommer tilbage til den almindelige fængselsafdeling,

hvor han vil tilbringe en evighed med at tænke på dig.

Og en nat

vil han stå for fodenden af din seng og kigge på dig.

Og jeg tror ikke, det bliver kønt.

Jeg må stille ham et spørgsmål til.

- Beslutter du dig så? - Ja. Derefter...

...får du min endelige afgørelse.

Hvad fanden er det her?

Det er ikke sødt at snage i andres ting.

Du lyver. Du har studeret mig og lært alt om mig og mit liv.

Hvor længe har det stået på?

- Siden du var barn. - Umuligt.

Det er mit første billede af dig, Jimmy.

Jeg elsker de her stunder.

- Du er vanvittig. - Det kan han ikke være. Ikke i dag.

Er det din officielle diagnose?

Jeg må vide det. Planlagde du at dræbe mig.

- Skulle jeg være dit næste offer? - Hvorfor skulle jeg gøre det?

- Du er min bedste ven. - Tror du, det skræmmer mig?

- Tænder det dig? - Nej.

Jeg tænder på det her.

Tilbage! Jeg slår ham ihjel!

Edward, slip ham. Ingen gør dig noget.

Tak for det, direktør. Det er en enorm trøst.

Jeg har et spørgsmål til dig, Jimmy.

Hvad tænker du nu?

Svar!

Jeg tænker...

- ...at jeg kommer til at dø. - Kvælning virker altid.

Det er vores favoritmetode.

Den intime relation mellem morder og offer.

Jeg kan mærke alle bevægelser i din krop.

Jeg kan mærke din puls igennem kæden.

Og vil du vide det bedste, Jimmy? Når jeg ser ind i dine øjne,

kan jeg se det præcise øjeblik, det pirrende øjeblik,

hvor sjælen forlader kroppen.

Græd for mig, Jimmy. Bed for dit liv.

Bed, Jimmy!

Edward...

Jeg vil ikke dø.

Hvorfor skulle jeg dræbe dig, James?

Det har bragt os tættere på hinanden, ikke?

Synes du ikke det?

Nej!

- Okay, så er det nok! - Nej.

Op med dig.

Edward er sindssyg, James! Det ved du!

Du ved, det er forkert.

Det er forkert. Det er mord, James.

Jeg eksisterer jo kun i hans fantasi. Ikke sandt, Jimmy?

"Jeg finder den anklagede, Edward Wayne Brady,

egnet til henrettelse."

Det var den tredje, James.

- Præcis, som jeg sagde. - Ja, ja. Ud med ham.

Du skal være der, James. Du skal se, hvad du har gjort.

Du skal være der, James!

Bliver du?

Er du sikker?

Jeg vil se det til ende.

Gør, hvad du vil, men du bør tage hjem. Vi tager den herfra.

Jeg må vide, om min beslutning er den rette.

Når man har 23 timer i døgnet for sig selv til at tænke over, hvad man har gjort...

Nogle gange er den henrettede ikke den samme, som da han kom.

Og det føles ikke rart.

Men sådan er det ikke i dette tilfælde.

- Hvad sker der nu? - Jeg passer mit arbejde.

- Jeg mente... - Han får ny frisure.

Barberen barberer hans hoved og lægge.

- Hvorfor? - Kontakten.

Det er der, elektroderne skal sidde.

Hår yder modstand, og vi skal have ren kontakt.

Dem får du mere brug for end mig.

Bare lidt på toppen og kort i siderne. Jeg har store planer i aften.

Ja, det har jeg hørt.

Der er kun én mulighed.

Nul millimeter. Over det hele.

Du har ikke gjort noget, der ikke kan tilgives.

Tror du.

"Hver morgen skriger nye enker, nye forældreløse græder,

nye sorger slår himlen i dens ansigt."

Forsøger du at imponere Styles?

Det er ikke dig. Det er Shakespeare.

Ja, det er hans ord.

Men bedrifterne var mine.

Selv hvis det er rigtigt...

...er det intet at være stolt over.

Han er klar. Få ham væk.

Rolig nu. Hvorfor haster det?

Ingen vil savne dig.

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Hvad...?

Hvad med mit måltid?

Hvad med mit måltid?

Du ville jo ikke have noget.

Hvad? Nej, det sagde jeg ikke.

Det sagde jeg ikke. Jeg vil have det.

Jeg sagde ikke...

Må jeg få jeres opmærksomhed.

Vidner mindes om, at følelsesudbrud under en henrettelse ikke er tilladt.

Det er forbudt at råbe uanstændigheder, og der må ikke hånes eller jubles.

I beordres til at udvise en værdighed, der er passende til denne alvorlige stund.

Får I kvalme, eller bliver I svimle, så tag hovedet mellem benene.

Når jeg låser døren, kan den ikke åbnes, før processen er fuldendt.

Hvis nogen har tvivl om det, I kommer til at bevidne,

skal I gå herfra nu.

Edward Wayne Brady. I henhold til loven oplæser jeg nu din dødsdom.

Nej! Kan vi ikke... Kan vi ikke vente lidt?

"Den 2. november i år udstedte Oklahomas højesteret

en henrettelsesudsættelse for Edward Wayne Brady,

så den dømtes psykiske tilstand kunne evalueres.

En sådan evaluering er nu gennemført, og en retsevne er blevet fastsat

af en medicinsk ekspert, der har godkendt henrettelsen.

I henhold til loven og juryens afgørelse

dømmes den tiltalte til døden i den elektriske stol.

Tidspunktet for henrettelsen af Edward Wayne Brady er som planlagt

den 14. november klokken 23.

Fuldfør dette, og underret herom, når denne skrivelse er blevet gennemført."

Underskrevet af guvernør Jennings. Ønsker den dømte at se dommen?

Nej. Jeg stoler på dig.

Jeg vil takke dig.

Jeg er politibetjent John Russo.

Jeg brugte seks elendige år af mit liv på at jagte den satan.

I aften klokken 23... Jeg har ventet på det her øjeblik.

Efter i aften...

...kan jeg igen fokusere på andre ting.

Tredive sekunder. Åbn celle ét.

Edward Wayne Brady. Rejs dig for at komme i lænker.

Du har fået tilladelse til selv at gå.

Nægter du, bliver du båret. Gør du modstand, bliver du sprayet.

Er det forstået?

Tiden er inde.

Nu går vi.

Nej...

Vi vi ikke...? Vær sød.

Bare...

Kan vi ikke...?

Nej! Vær sød!

Hvorfor gør du det imod mig? Fortæl sandheden.

Fortæl sandheden!

Det var ikke mig!

Vær sød! Hjælp mig!

Ja, guvernør. Jeg forstår.

Benådning er afvist. Gør jer klar.

Edward Wayne Brady. Har du nogen sidste ord?

Hvad svarer du, James?

Tager du imod min herres tilbud?

Mene mene tekel upharsin.

- Hvad fanden snakker han om? - Det ved jeg sgu ikke.

Fuld effekt på generatoren.

Tænd strømmen.

- Der er stadig aktivitet. - Okay. Træd tilbage.

Tænd igen.

- Han er død. - Sluk for generatoren.

Notér, at døden indtræf kl. 23.02.

Kør kroppen til obduktion. Skriv rapport.

Vidnerne må nu gå. I andre vender tilbage til jeres opgaver.

Nu er alle verdens svin steget i graderne.

Er du okay?

Du skulle have taget imod mit tilbud, James.

Nej, nej!

- Hjælp mig. - Rolig nu. Det er ovre.

10-32 i tilskuerrummet.

Rolig nu. Smid våbnet.

- Han lader mig ikke gøre det. - Hvem?

Ham.

Kom nu. Det har været en lang dag. Giv ham pistolen tilbage.

- Jeg tog fejl. - Tilbage. Giv ham plads.

Jeg tog fejl om alt.

- Rolig nu. - Jeg tog fejl om alt.

Stop.

Gør det ikke. Kom nu.

Gud...

...hjælp mig.

Vær sød...

Tag ham! Tag pistolen!

Hold ham fast. Tag pistolen.

Jeg har pistolen. Vi fik ham. Hold ham fast.

ET ÅR SENERE

Om fem, fire, tre...

I dag skal jeg have en samtale, jeg aldrig havde forestillet mig.

Slet ikke med min næste gæst. Dr. James Martin.

Tak, Glenn.

Du var den psykiater, styrelsen havde udvalgt,

der deltog i henrettelsen af Edward Wayne Brady.

Det er korrekt.

Og takket være din evaluering blev han i sidste ende henrettet.

Min psykiatriske evaluering var sidste skridt,

der førte til hans henrettelse.

Og nu har du skrevet en bog.

Tja, hr. Brady, eller...

...det væsen, der påstod at besætte hr. Brady, skrev det første manuskript.

Jeg læste det, og min første tanke var "væsen?"

Hr. Brady påstod at være besat af en dæmon.

- Du er psykiater. Troede du på ham? - Nej.

Men...

- Nu tror jeg på ham. - Hvad har ændret sig?

Væsnet var i en kort periode i mig.

"Væsen." Det hører jeg kristne sige.

"Væsen. Falden ånd. Uren ånd. Dæmon."

- Det påstod han at være. - Så...

Lad mig lige forstå. Du var i vidnerummet,

og du forsøgte at begå selvmord.

Det var ikke mit valg.

I det øjeblik...

...blev jeg...

...besat af et væsen...

...så mægtigt og ondt...

...at det ikke kan beskrives.

Jeg havde kontrol over mit sind, men væsnet styrede min krop.

Så mod min vilje...

...tog jeg betjentens våben...

...holdt den mod min hage og trykkede på aftrækkeren.

Men den gik ikke af.

Hvordan forklarer du det?

Det kan jeg ikke.

Ifølge teknikerne trykkede jeg på aftrækkeren tre gange.

De kunne se det, fordi der var

tre adskilte og tydelige mærker fra slagstiften bag på patronen.

Og da de senere afprøvede den,

samme pistol og samme patroner...

Da virkede den.

En troende... Ikke en psykiater eller en forsker...

En troende ville sige, at du oplevede et møde. Guddommeligt eller dæmonisk.

- Ja. - Hvorfor skulle dette dæmoniske...

væsen ønske dig død?

Som straf for, at jeg ikke gjorde, som han ville.

Så...

Du er et komplekst menneske.

Hvad sker der med en ateist, der møder dæmonisk ondskab?

Man bliver skadet.

Men den samme dæmon, der skadede dig...

havde skrevet en bog, som du nu vil udgive.

Ja.

Eller nej. Jeg...

Han ville skrive den som en indbydelse til at følge hans herre ind i mørket.

Men jeg skrev den om.

Jeg skrev den om som en advarsel.

Jeg afslører hans plan og beder mennesket om ikke at følge den.

- Så du opfylder ikke hans vilje? - Nej. Bestemt ikke.

Tror du, det kommer til at fungere? Tror du, nogen vil tro på dig?

- Det vil tiden vise. - Tror du selv på det?

Er du troende?

Jeg ved ikke, om jeg vil gå så langt.

Jeg har vel svært ved at acceptere idéen om, at...

Jeg ved det ikke.

- Det skal nok komme. - Det virker du ret sikker på.

Du er et logisk tænkende menneske.

Du stiller logiske spørgsmål.

Jeg vil sige, at du er særligt kvalificeret

til at skelne mellem psykisk sygdom og besættelse.

I hvert fald hvis du er kompetent. Det går jeg ud fra, du er?

- Det vil jeg gerne mene. - Det tror jeg, du er.

Trods dæmonens sidste ord til dig, som jeg kommer til at ødelægge:

"Mene mene tekel upharsin."

"Du er vejet på v ægten og fundet for let."

Når jeg ser tilbage...

tror jeg, han talte om os alle.

Der findes en stor kamp, om vi indser det eller ej.

En kamp mellem godt og ondt. Og...

Vi er alle deltagere.

Om vi vil det eller ej.

Det tror jeg på, men det er utroligt at høre fra en ikketroende.

Tak.

Vi har talt med dr. James Martin, forfatter til bogen Nefarious' ondskab .

I finder den der, hvor I køber bøger.

- Tak. - Tak.

- Godt interview. - Mange tak.

Værsgo.

Hej, James.

Har du savnet mig?

Tekster af: Christian Vinther junefirst