Original subtitles

Et sted langt inden i bjergene ved Pitt Lake i British Columbia -

- findes en kilde med rent guld, der er milliarder værd.

Et sted i området er der en flod med guldklumper. Slumachs guld.

Da Slumach blev hængt, nedkaldte han en forbandelse.

Når jeg dør, dør minerne.

En dødsdom over enhver, der vil finde guldet.

Jo mere man undersøger forbandelsen -

- desto mere virkelig bliver den.

I denne sæson ...

At finde guldet og løse mysteriet kræver, at man har det rette hold.

- Er det nu? - Så er det nu.

Hvor finder man ellers en bjergbestiger, en jæger -

- en UFC-kæmper og en kulturarvsobservatør?

I kan finde dem her nu.

Jeg stopper ikke, før vi finder guldet.

Hvis nogen finder det, bliver det i år.

- Kan I høre det? Her er det. - Jeg er spændt.

Hvis der er guld hernede, har vi løst legenden. Lad os grave et hul.

Jeg har set minen. Jeg har set guldet.

Vis mig først en klump på størrelse med en valnød.

Jeg slår benene væk under dem!

For at finde sandheden bag legenden ...

Slumachs familie? Han er begravet her.

Forbandelsen er ægte. Hvis man er grådig, får man problemer.

Man skal være opmærksom.

- Adam! - Man risikerer at dø.

Jeg ved ikke, hvor meget mere jeg kan presse mig selv.

Det her sted er forbandet.

Vi har fundet den!

Og nu til kapitel to.

Det er fantastisk. Jeg holder et stykke historie i hånden.

Jeg har tænkt på det, siden vi tog af sted sidste sæson.

Der må være noget andet her. Jeg overser noget.

- I sidste sæson ... - Det gik op for mig.

- Noget var skjult indeni. - I rammen?

Et skjult kort ...

- Det er som en kriminalroman. - Det er der, vi skal hen!

... førte holdet langt ind i Upper Pit og hjertet af Slumach-legenden.

Kan I se det? Kan I ikke se, hvad jeg taler om?

Deroppe. Det kan være minen.

Grotte betyder mine. Minen betyder Slumach.

Vi taler ikke om en legende mere, men om fakta.

- Her er helleristninger. - Det ligner markører.

Det er en ruteangivelse. En rute til Slumachs guld.

Viser det næste skridt og næste sted?

Det ved jeg ikke, men vores mål er at finde ud af det.

Jeg har set på dette kort og på det her sted -

- men der er nogle sære linjer her i marginen.

Det er næppe bare kruseduller. Det virker meget geografisk.

Og nogle prikker på toppen her. For mig er det her ...

Det er en rute, vejledning. Det kan være endnu et kort.

Jeg tror, at vi muligvis har overset nøglen -

- lige for øjnene af os. I marginen.

Kortet synes at fortælle mig mere og mere hen ad vejen.

Jeg bemærkede, at han har noteret ting i marginen.

Der står noget om et "muligt Jackson-kort".

Walter Jackson var en tidlig, amerikansk guldgraver -

- som ifølge forlydender fandt Slumachs guld.

Han kan ikke få alt med og begraver noget under en teltformet sten -

- ved en bæk, der forsvandt under tre spidse bjergtinder.

Jackson nåede senere til San Francisco -

- hvor han blev syg og skrev et brev på sit dødsleje -

- med ledetråde til Slumachs guld.

Vi kender til Jacksons brev.

Alle har set det. Det står i alle bøgerne om Slumachs guld.

Et kort havde jeg aldrig hørt om.

Er det Jacksons kort, kan det være Jacksons rute.

Hvis det er et ægte Jackson-kort -

- har vi fundet noget, ingen har set før.

Se her. Det er gaven, der bliver ved med at give.

Dette kort kan vise, hvor Jackson gemte sit guld -

- og hvor Slumach fandt sit. Det er den manglende brik i puslespillet.

Der er rygter om et kort. Jeg har ikke set det.

Kortet er tydeligvis tegnet i hånden -

- og det ser ud, som om nogen kommer med en rutevejledning.

- Vi ved ikke, hvem der tegnede det. - "En mulig kopi af Jacksons kort."

- "Stammer fra ... Murray"? - Hvem er Murray?

Det var en af de første, der ledte efter guldet.

Hugh Murray er en af legendens mest troværdige kilder.

I 1912 blev den nyskabende guldgraver Hugh Murray -

- kontaktet af tre rige forretningsmænd.

I deres besiddelse havde de Jacksons brev ... og et kort.

Mændene betalte Murray for at finde Slumachs guld.

Han fandt det ikke, men nogle siger, han var tæt på.

Det var i 1912 -

- tre år før andre veldokumenterede omtaler af Jacksons brev.

Han var der altså, før rovdriften på legenden begyndte.

Senere mente man, at kortet var væk eller ødelagt.

Dengang ville folk slå ihjel for sådan et kort. Det er guld.

Den slags tager man med sig i graven. Derfor forsvandt kortet.

Murray er den nærmeste forbindelse til Jackson, jeg har hørt om.

Hvad hvis det her er et ægte Jackson-kort?

Kortet ville være et udråbstegn i forhold til brevet.

Er det kortet, og stemmer det med brevet -

- kan vi bruge begge og se, hvordan det ser ud på vores kort.

Hvis kortet fører til Slumachs forsvundne mine -

- og det sted, hvor Jackson gemte guldet -

- kan det være nøglen til at åbne legenden.

Man kan prøve at sammenligne de her ...

Vi kan sammenligne linjerne med en dal, en kløft eller ...

Det er et gæt. Vi ved ikke, hvor det er, eller hvor langt vi skal gå.

Fra legenden opstod, har alting handlet om toppen af Pitt Lake -

- men det her er svært.

Problemet er, at det er en krusedulle på et stykke papir.

Jeg håber, den svarer til, hvor vi skal begynde.

Vi har højden og så en lige linje -

- til et bjergrigt område eller en bæk. Det her er en kløft.

Der er dusinvis af bække, der flyder ned fra bjergene -

- så vi må bruge alle ledetråde for at finde den rette.

Det må være sandrevlerne. Her forgrener floden sig.

Denne lige linje kunne være Corbold Creek.

Corbold Canyon har altid været udgangspunktet.

Det er et kendt vartegn, hvor alle guldgravere begyndte deres rejse.

Den er først bred, men bliver smallere opad og bliver til en kløft.

Vi taler om enorme stenblokke og kilometerlange blokmarker.

Det lyder godt.

Vi er de eneste i moderne tid, der har en kopi af Jacksons kort.

Jeg er ligeglad med, hvor vi skal hen. Vi skal af sted.

Vi har fundet den første mission.

- Det bliver snart farligt! - Har vi vand og alting?

Vi har vand, brændstof og kaffe.

- Har vi vand? - Brændstof.

Og kaffe.

Hvad gør mennesket ikke for guld?

Det her er ikke kun kruseduller. Måske fører det os til guldet.

- Altid guldet. - Det er derfor, vi er her.

Derude vokser vi sammen som en familie.

Jeg har ikke brug for kompas eller kort. Adam fører os dertil.

- Fik du sovet? - Nej, jeg var oppe hele natten.

Jeg er lidt presset over at lede holdet ud i det ukendte.

Jeg har kun et par kruseduller på et kort at følge, så held og lykke.

Holdet drager nordpå langs skovvejene til Corbold Creek -

- for at finde en rute, der matcher kortet -

- og en vej ind i Corbold Canyon.

Det her er det område, som guldgraverne passerede.

Der er mange gamle tømmerveje, der afkorter tiden -

- og den strækning, man skal tilbagelægge gennem skoven.

- Den vej eller den her vej? - Den vej.

- Er du sikker? - Ja, det her er forgreningen.

- Ti kilometer den vej. - Har du et kort?

Vi er der. Og vi skal derop.

Hvis man når det højeste punkt på tømmervejen -

- mod Corbold Creek, sparer man en masse tid.

Denne labyrint af tømmerveje er kun første skridt mod kløften.

Er det her?

Hvis én ting går galt på turen, kan den ende med det samme.

Bare jeg har tolket ruten rigtigt.

Fedt. Det er godt at være tilbage i skoven.

- Hvordan ser mit hår ud? - Flot.

- Jeg har noget hårspray. - Er ATV'erne sikre her?

Frygter du, en bjørn stjæler din?

Lad os gøre det.

Vi kan godt komme igennem her.

Vi har et kort, der nok er over 100 år gammelt -

- og sikkert tegnet på en serviet. Hvad har vi ellers?

Der er mange variabler, der kan lede os på vildspor.

Vi må finde bækken og følge den. Forhåbentlig leder den os på sporet.

- Hold da op. - Det her er Corbold Creek.

Fedt.

Vi er nok her, hvor Corbold Creek deler sig i to.

- Der er forgreningen. - Javel. Kom så.

Den knap 5 km lange tur langs åen -

- fører holdet nordpå mod Corbold Canyon.

Vi går ind i skoven her.

- Rolig nu, Adam. - Okay.

Vi er inden i en gammel skov.

Det er nogle gamle skildvagter.

Vil man finde noget, der har været forsvundet i århundreder -

- rækker det ikke at følge i deres spor -

- man må forsøge at se, hvad de ledte efter.

En menneskeskabt sti.

Man forvandles til dem, når man vandrer gennem området.

- Det er sejt. - Mange har gået her.

Se her.

Vi så et træ, der var skåret i.

- Det er noget af en markør. - Hvorfor gjorde de det?

Vi vidste straks, at mærket var lavet af en indfødt.

Det er ikke hugget, men skrællet af, så træet kan komme sig.

Det mærke er et tegn.

Mærket i træet siger mig, at nogen har markeret en sti.

Det er et budskab om, at det er den rigtige vej.

- Hvorfor de har markeret ruten? - Det finder vi ud af.

Når man er så langt ude i skoven, har man en grund til alt, man gør.

Vi kan ikke tage let på noget.

Det er meget muligt, at vi følger Walter Jackson.

Den samme handelsrute, Slumach tog.

Se her. Det er lavet med en økse.

Dette snit er ikke lavet på en måde, så træet kan hele.

Det var ikke en indfødt. Jeg er helt sikker.

- Nej, intet. - Det var værd at tjekke.

- Hvad reagerer den på? - Lige i midten.

- Kan du trække den op? - Til venstre.

Det må have været dernede længe, hvis det ligger så dybt.

- Den bevæger sig stadig. - Sådan.

Ser man det!

Langt inden i bjergene over Pitt Lake ...

... angiver en ny ledetråd måske Walter Jacksons rute til guldet.

Sådan.

Ser man det! Det er en lille fælde, der blev brugt til at skaffe mad.

Noget at spise.

De mærkede træer angav ophængningssteder for udstyr -

- som blev brugt af jægere i hele British Columbia.

- Hvor gammel kan den være? - Den kan være 80-100 år gammel.

Det kan have været en guldgraver eller en jæger. Det ved vi ikke.

Når man begynder at finde den slags, ved man, at man er på rette vej.

Lad os fortsætte.

Holdet følger et håndtegnet kort -

- som de tror, viser Walter Jacksons rute til guldet.

Det kan være den vej, Jackson tog, men der er ingen sikre beviser.

Vi skal til Corbold Canyon.

Kortet sammen med kryptiske spor fra Jacksons brev -

- giver en rutebeskrivelse, der kan føre til Slumachs guldåre.

Har du styr på det, Adam?

Mange forskellige kløfter fører til Corbold Creek -

- så hvilken er den rigtige?

Jeg tror, vi kan gå igennem her. Ja, lige her.

Ifølge brevet klatrede han op ad en stejl bakkekam -

- og så ned på en kløft, der var omkring 2,5 km lang.

Vi kommer gennem skoven. Pludselig kan jeg se -

- en åbning mellem træerne. Det kan være den rigtige vej.

Det må være her.

Omgivelserne er præcis som det, Walter Jackson beskrev i brevet.

Den er i hvert fald 2,5 km lang.

Her er intet andet, der ligner den her. Det må være her.

Godt så.

Det er ét at læse et brev -

- og noget andet at følge i fodsporene på det beskrevne.

- Der er en bjørnehømhøm. - Ja, jeg trådte i den.

Men se nu der. Lige der! Den store, rustrøde sten!

Man kan se sulfider.

Når man ser jernrøde sten, der ligner Mars ...

Det er der, det sorte sand og kvartsen i guld kommer fra.

Der kan sagtens være en åre i.

Hvis Jackson havde set den sten, var han gået direkte hen til den.

Vi skal stadig over.

Man kan høre vandet nedenunder.

Der er langt ned, hvis man er usikker på underlaget, især en blokmark.

Den tungeste sendes af sted. Falder de igennem, går man ingen vegne.

Jeg kan ikke lide det. Det ser farligt ud. Se det der.

I værste fald drukner man, når man ryger ned.

- Okay, kom så. - Jeg falder igennem først.

Det er den slags is, man ikke har lyst til at gå på.

- Der er langt ned. - Jeg kan ikke lide det.

Kanten ser fast ud, men ærlig talt så ved man aldrig.

- Kan I se det store hul? - Ih ---!

Se lige den krabat.

Se der!

Geologien svarer til kortet.

Vi finder allerede enorme blokke af det materiale, vi leder efter.

- Det er sejt. - Fedt!

Adam fandt det herovre. Det er kvarts blandet med jernet.

Kvarts findes overalt på Jorden -

- men når det først bliver påvirket af metalsulfider -

- begynder det at skifte farve. Jeg er spændt.

Sådan.

Ja, fuld af kvarts. Det er det, vi gerne vil finde her.

Den slags rosenkvarts og den slags rust -

- er fundet i nogle af de rigeste guldårer, jeg har set.

Vi havde fat i noget. Vi måtte fortsætte med at følge kortet opad.

- Okay, kom så. - Det lyder godt.

For at nå gennem Corbold Canyon skal de vandre 2,5 km -

- over stenblokke og kuperet terræn, før det bliver mørkt.

Løse sten.

Man kan ikke bare gå. Man må hoppe fra sten til sten.

- Bare gå videre. - Guldgravning kræver udholdenhed.

Gudfaderbevares, jeg besvimer snart.

Pyt med terrænet. Man finder intet, hvis man ikke fortsætter.

Det ligner en slags sti.

Hvis man var Walter Jackson -

- og stod med det her kort, hvor ville man så gå hen?

Jeg går i midten. Taylor, du tager flanken.

- Se her. - Det er vanvittigt!

- Hold da op. Se, hvor høj den er. - Det er utroligt.

Hvad fanden er det?

Det ved jeg ikke, men vi skal nok længere ind.

- Er du okay, Adam? - I skal se det her! Her er det!

Hold da op.

Det er vanvittigt.

Den enorme klippeblok dukkede pludselig op. "Hvor kom du fra?"

Det så malplaceret ud.

Man kan se en åbning på den anden side.

- Hvad fanden er det? - Det ved jeg ikke.

- Går du igennem? - Ja, vi skal længere ind.

- Du er skør. - Giv dig god tid, Adam.

Vær forsigtig. Det er utroligt, at han kan komme igennem.

Han træner vist ikke.

- Er du okay, Adam? - I skal se det her! Her er det!

Én vej ind, én vej ud.

- Det føles uhyggeligt herinde. - Det har bare at være det værd.

Hvorfor klatrer du igennem de her små huller, Adam?

Okay ... Hvad fanden?

Nogen havde en lejr her. Der er gryder og pander.

- Vi har nogle dyreknogler her. - Se, hvad der fangede det.

Jackson nævner i sit brev, at han løb tør for mad.

Efter to måneders søgen efter guldet -

- levede han mest af fersk kød fra dyr, han fangede i området.

Økse, hammer, kogegrejer. Sært, at vi ikke fandt et gevær.

Den er stadig skarp.

Det ser ud, som om tilflugtsstedet bare er forladt.

De pakkede ikke sammen, men forlod det bare.

Han har ikke været pelsjæger.

Det er en, der har brug for føde, mens de har gang i noget.

Disse fælder er over 100 år gamle.

- Så 1901? 1904? - Sagtens.

Endnu et bevis, der passer til det, han beskriver i brevet.

Hvis det er Walter Jacksons lejr, bør der være guldgraverudstyr.

Hakke, vaskepander, skovle.

Næste skridt er at finde tegn på guldgravning.

Se her.

Hvis han skjulte noget, er det dernede.

Hvem vil ned i hullet?

Det er lige Adam. Det er ikke noget for mig.

- Jeg ser på det. - På vej ind!

Det er et perfekt ly.

Man kan opbevare ting og holde sig tør i månedsvis.

- Er der noget derinde? - Hugget brænde.

Det her er ... 100 år gammelt brænde.

Masser af murmeldyrbæ. Det er en septiktank til murmeldyr.

Jeg leder efter værktøj og tegn på minedrift.

Jeg vil bekræfte, at Walter Jackson var her for at lede efter guld.

- Du må trække mig ud. - Kom her. Kom nu.

Vi følger i nogens spor, men finder ingen tegn på guldgravning.

Okay, vi har været her længe nok. Vi må slå lejr.

- Okay, lad os komme af sted. - Okay.

- Hvor er den anden? - Den er der.

Én ting går mig virkelig på. Pelsjægere efterlader ikke fælderne.

I er vist færdige.

Jeg vil gerne prøve metaldetektoren igen.

Der må være noget andet her.

Der er et meget specielt stisystem her mellem stenene.

Hvis noget faldt ud, håber jeg, det ligger langs denne sti.

Her har vi endnu en sten. Det er fint.

Se her. Okay.

Hvad fanden?

Der må være noget her.

Jep. Det er det, vi leder efter. Fedt.

Du godeste.

Det er en minearbejders hakke.

Det betyder guldgravning. Jackson kan have været her.

Det er de beviser, vi leder efter. Bare vent, til de ser det.

Adam!

I jagten på Slumachs guld -

- følger Taylor, Don, Adam og Kru et 100 år gammelt kort -

- som menes at vise Walter Jacksons rute -

- til den legendariske guldåre.

Det er stort, at Kru fandt hakken.

Det giver os det bedste bevis på, at vi er på rette vej.

Hvis det er Jacksons hakke, har vi aldrig fundet et lignende spor.

Hvilke andre spor fra Jacksons brev kan vi finde?

Prikkerne er vigtige markører.

Vi finder kun ud af, hvad de betyder, hvis vi leder efter dem.

Vi delte os. Taylor og Don går mod nord, og Kru og jeg går mod vest.

Der må være mere her.

Taylor og jeg holdt øjnene åbne for tegn på guldgravning.

Se lige de spor!

Det er svært at sige, hvad det er. Vandet får dem til at se større ud.

Hvis vi kommer rundt om kanten, bliver vi måske klogere.

Upper Pitt er fantastisk. Her er brune bjørne, gråbjørne, wapitier.

- Tay, kan du se noget? - Ja, der.

Se der. Man kan se mærker efter kløer. Jeg tror, at det er en bjørn.

Først på sæsonen begynder de at forlade deres hi. De er sultne.

- De flår også i træstammerne. - Ja, de leder efter myrer.

Når en bjørn forlader sin hule, står alt på menuen.

Kan du se alt det græs herinde? Det er der, de spiser.

Det er derfor, vi kan se sporene og tegnene.

Vi er på vej ind i en bjørnebuffet.

Man skal tage det alvorligt uden at flippe ud.

Vi er ikke alene, Taylor. Hold øjnene åbne.

- Hørte du det? - Ja.

Hvor kom det fra? Oppe i træet. I toppen.

Du milde Moses!

Kan du mærke vinden? Vi har den i ryggen.

Han kan lugte os. Jeg tror, det er dig, han kan lugte, ikke mig.

- Nej, det er vist dig. - Nej.

At se en bjørn minder mig om bjørnens ånd og styrke.

Det ligner en to-tre år gammel sort bjørn.

Bjørnemor er måske stadig i nærheden.

Vi må holde øjnene åbne her. Lad os fortsætte.

Lad os gå.

Tre kilometer mod vest -

- fører Jacksons kort Adam og Kru længere ud i uudforsket terræn.

Vi har gået over 1,5 km. Det begynder at give mening.

Vi var oppe på et plateau og kiggede ned og så kløften.

Der er en brusende bæk ved siden af os. Men når man ser sig omkring -

- kan man ikke se, hvor bækken kommer fra.

En bæk, der forsvinder, er et spor fra Jacksons brev.

Ifølge legenden har bækken intet udløb.

Hvor er udløbet? Hvor kommer bækken fra?

Det var det, han mente med "bæk, der forsvinder".

Ifølge brevet begravede han guldet for foden -

- af den teltformede sten, der vender mod bækken.

Det må være den.

Når man kommer over højderyggen, er den det første, man ser.

Og bækken er lige der.

Den teltformede sten er et vigtigt vartegn -

- i jagten på Slumachs guld.

Den er virkelig formet som et telt.

Det er den mest teltformede sten, jeg nogensinde har set.

Lige i øjet. Start den.

Det kan ikke blive bedre.

Det er, hvad brevet beskrev: Den teltformede sten.

Ifølge legenden er der et mærke indhugget i den.

Jeg ved ikke, hvad det betyder. Måske ovenpå?

Du er gedebukken. Hop op.

Jeg kan ikke se, at der er hugget noget ud af stenen.

Ville det ikke bare være rart ...?

Jeg har noget herovre.

- Har du fundet noget? - Mindst fire udslag.

- Okay. - Og bækken er derovre.

Vi må fjerne lidt af krattet her -

- for det her er lige for foden af den teltformede sten.

Det giver mening. Giv mig den.

- Kan du se? - Hvad?

Hold da op.

Der er noget her.

Der har vi det igen.

Hør her! Hør lige det der, mand!

- Seriøst? - Hør her!

- Lyt igen. - Hør her!

Jeg har aldrig hørt den gøre sådan.

Hold da op.

Den enorme teltformede sten -

- er et vigtigt spor fra guldgraveren Walter Jackson.

Ifølge et brev, han skrev på sit dødsleje -

- gemte han noget af Slumachs guld her.

- Det må være tæt på. Lyt igen. - Hør her!

Hør lige det!

Hvad fanden? Frem med skovlen. Kom så!

Detektoren registrerer noget, og det er ikke bare et søm.

Det er sgu en 60 gange 60 cm stor kasse.

Ja, ikke? Det er et stort udslag.

Det er den perfekte størrelse for en rygsæk fuld af guld.

- Se, hvor let det er at grave. - Jeg ville ikke sige "let".

Det er jo ikke tætpakket jord.

Det er nemt, hvis man ser på.

Du har musklerne, så brug dem.

Steder, hvor folk har gravet før -

- er jorden bare mere løs end den omgivende jord.

Det her var som pottejord.

- Jorden er løs. - Ja, ikke?

Jeg blev bare mere og mere sikker på, at der var noget.

Jeg kan mærke noget hårdt her.

Hver gang man rammer noget fast, tænker man straks: "Der er det."

Det er der.

Der er mange sten under jorden. Jeg har løsnet den.

Jord, sten, jord, sten. Jordlag og stenlag.

Den reagerer ikke på den.

Hans metaldetektor opfanger noget -

- men det var ikke vedholdende nok på samme sted.

Noget fik den til at reagere. Det var 60 gange 60 cm stort.

Det ligger dybt nede. Vi skal grave.

Kru tror altid, han kan være tæt på den store åre.

Efter 21 år er jeg lidt mere realistisk.

Det må være dybere. Vi kan ikke bare give op.

Jeg begynder at tro, at det ikke er her.

Vi har en bæk og et kæmpestort vartegn her.

Tror du, at alt det er et tilfælde?

Før man lader sig rive med, må man sige: "Vent lidt."

Lad os gå tilbage til brevet og dobbelttjekke alt.

Der burde være tre bjergtinder, der vogter over stenen.

Jeg må kigge mig omkring.

Hvis der er guld nedenunder, har vi løst en legende.

- Lad os grave et hul. - Du graver, jeg kigger.

Rimeligt nok. Og jeg beholder guldet, hvis jeg finder det.

Det er en aftale. Du kan beholde guldet.

Kru kan grave, men jeg vil lede efter flere tegn.

Jacksons brev beskriver tre spidse bjergtoppe -

- der våger over stenen som skildvagter.

De er måske rundt om hjørnet eller oppe på en bakke.

Jeg er for enden af dalen. Der er intet her.

Jeg kan ikke se de tre bjergtinder.

Der er mange ledetråde her, som passer til legenden.

Bortset fra tre bjergtoppe.

Ved foden af den teltformede sten ...

På jagt efter det flygtige hit.

... graver Kru mere og mere langsomt.

En ting er, at detektoren står på den højeste mulige følsomhed.

Den lyste op som et juletræ.

Problemet er, at nogle gange kommer der fejlmålinger.

Jeg tror, den registrerer nogle hårde sten. Hjerteskærende.

Det hele stemte, geografien, den teltformede sten og bækken.

Og det eneste, vi fik med, var en rusten klump sten.

Jeg er virkelig skuffet.

- Kan du se sporene her? - Ja.

Østpå leder Don og Taylor efter det område -

- der er markeret på den nordlige del af Jacksons kort.

Der har været nogen heroppe. For længe siden.

- Her er ikke rart at gå. - Se under mosset. Bare lidt.

- Det er meget tørt. - Ja.

Det er et stort område, og stien synes at dele sig -

- så jeg tager venstre side.

Okay, jeg går til højre her.

Jeg fandt en lille hule eller en åbning i klippen.

Jeg vil se, om der er noget herinde.

Nogle gange gemmer folk ting i små sprækker -

- og det kan måske afsløre, hvem der har været her.

Men der ser ikke ud til at være noget her.

Kun mos og sten.

- Taylor? - Ja.

Du aner ikke, hvad jeg har fundet. En gammel afmærkning af en jordlod.

R-W-H. Den må være fra sidst i 1800-tallet.

- Det er perfekt. - Der er noget i det her område.

Mos.

Jeg klatrer lidt længere op og ser en stor kampesten, der skråner.

Don! Kom og se det her!

- Don? - Ja.

- Kom og se her. - Et øjeblik, Tay.

- Hvad har du fundet? - Ser det bekendt ud?

- En cirkel med en prik. - Du milde Moses!

Det var uventet. Det er ikke en helleristning, men et mærke.

- Den har været her længe. - Tror du, den er indfødt?

Det ved jeg ikke. Vi må se nærmere på det.

Det er ikke den samme farve, som vi brugte.

Den er påført anderledes. Den er meget lys.

Lys betyder gammel.

Den sidder på en klippe, der vender mod nord. Den er beskyttet.

- Hvilken vej går vi ned? - Ned og ind.

- Den her vej? - Ja.

- Eller den næste. - Okay, det er fint nok.

Efter alt det har vi intet. Jeg håber, at Don og Taylor er heldigere.

- Hej. Vi overlevede. - Velkommen tilbage.

- Hvad har I her? - En markør til.

- Det er løgn! - Se, hvor afbleget den er.

- Er det den oprindelige befolkning? - Nej.

Vi har set den markør før.

Det er en hule!

- Kan cirklen stå for en hule? - Eller markerer den et sted?

Alt er skjult. Det er kodet.

Det hele begynder at opbygge et større billede.

Den ved hulen var mindre. Den her er større.

Jeg troede, det var en fiasko, men nu har de fundet noget. Det er stort.

Det er helt klart en markør, men for hvad?

Når jeg lukker øjnene, ser jeg kun den cirkel og prik.

Markøren må betyde noget. Det er den anden.

Vi så den samme cirkel med en prik indeni -

- begge steder midt ude i ingenting.

Jeg vil finde ud af, hvad det betyder. Vi må til bunds i det.

Der er en grund til, at den er placeret her.

Fører den os i den retning eller i den modsatte retning?

Der må være noget. Vi kan ikke være nået så langt ...

Jeg flyttede nogle sten herovre og fandt en markering af en jordlod.

Ja. Den er herovre.

Det betyder, at det her er en jordlod.

Står der noget om det i Jacksons brev?

Der er minedrift i området. Det kan være Jackson.

Det er nok meget tidligere end Jackson.

- Det må være 200-300 år gammelt. - Det er fra før jordlodden.

Nogen har været her, set markøren og har gjort krav på jordlodden.

Hvis mærket er ældre end Jackson, hvis spor følger de så egentlig?

Nogen har markeret deres område.

Nogen har givet instrukser for længe siden.

Men hvorfor?

Hvad fører den til? Hvad er det, markøren markerer?

- Det må betyde noget. - Den er i hvert fald gammel.

Vi må tale med en ekspert. Jeg kender den rette fyr til det her.

Nu har vi fundet en række markører.

Hvordan passer det ind i legenden? Og hvad betyder det?

Jeg kender kun én person, som kan kaste lys over det.

Rob Nicholson.

Forfatteren og Slumach-historikeren Rob Nicholson -

- har viet sit liv til at løse mysteriet om Slumachs guld.

Rob Nicholson er en legende i legenden. Ham skal vi tale med.

Se, hvad vi har fundet.

Taylor bemærkede nogle mærker på klippevæggen.

Hvad kan du sige om det her? Det er ikke lavet af indfødte.

Det ser meget bekendt ud. Jeg har prøvet at bevise det i en evighed.

Det ligner en spansk markering af en mine.

Jeg tror, at Slumach faktisk fandt spansk guld.

I næste afsnit ...

Er halvdelen sandt, kan vi omskrive historien.

- Hvad er det? - Et adgang forbudt-tegn.

Det er skræmmende.

- Lad os komme væk. - Hvad har vi her?

Hvis vi finder helleristningen, finder vi guldet.

Vi er midt ude i ingenmandsland. Nogen kan være død her.

Tekster: Line Hansen Iyuno