Original subtitles

Hvis det arbejde vi har tilf�rt bevidstheden at krigens �del�ggelse bagefter vil afskyeligg�re krig, vil denne anstrengelse ikke have v�ret forg�ves.

At f�re afrikanere til Amerika s�ede splittelsens f�rste fr�.

Tilh�ngerne af afskaffelse af d�dsstraf for slaver kr�vede, at slaverne blev frigivet.

I 1860 var en stor parlamentarisk leder, som vi vil kalde Austin Stoneman, p� vej ind i Repr�sentanternes Hus. Vi finder ham sammen med sin unge datter, Elsie, i hendes lejlighed i Washington.

Nogen tid senere. Elsie sammen med sine br�dre i familien Stonemans hjem p� landet i Pennsylvania.

K�re Ben. Trofast til mit l�fte kommer broder og jeg p� bes�g i Piedmont n�ste fredag. Vi gl�der os begge til at se dig igen og m�de dine Kith og Kin.

I Sydlandet. Piedmont, South Carolina i familien Camerons hjem, hvor livet g�r p� en stilfuld m�de, der snart vil v�re v�k.

Bennie Cameron, den �ldste s�n.

Margaret Cameron, en sydens datter, opdraget i den gamle skoles manere.

Moderen og den lille k�led�gge s�ster.

Den venlige herre p� Cameron Hall.

Fjendtligheder.

K�re Ben. Trofast til mit l�fte kommer broder og jeg p� bes�g i Piedmont n�ste fredag. Vi gl�der os begge til at se dig igen og m�de dine Kith og Kin.

Stoneman drengenes bes�g hos deres venner i syden.

Venner - De yngre s�nner. Nord og Syd.

Hvor har du den hat fra?

Over plantagen ud til bomuldsmarkerne.

Gennem K�rlighedsdalen.

Han finder sine dr�mmes ideal i billedet af Elsie Stoneman, sin vens s�ster, som han aldrig har set.

I slavernes omr�de. Den 2 timers middagspause i deres arbejdsdag fra seks til seks.

Den optr�kkende storm. De suver�ne staters magt, der opstod da Lord Cornwallis overgav sig til de enkelte kolonier i 1781, er truet af den nye administration .

Norden g�r til valg. Syden vil udtr�de.

Stoneman biblioteket i Washington, hvor hans datter aldrig kommer. Charles Sumner, leder af Senatet, r�dsl�r med lederen af Kongressen.

Lydia Brown, Stonemans husholderske.

Mulatten beruses af ambiti�se dr�mme efter Sumners retskendelser.

Den store leders svaghed, der vil �del�gge nationen.

G�sterne bliver kaldt til deres hjem i det nordlige. Vennerne lover at m�des igen.

Ung Stoneman afl�gger l�ftet, at han kun vil dr�mme om hende til de ses igen.

F�rste indkaldelse af 75.000 frivillige. Pr�sident Lincoln underskriver proklamationen.

Abraham Lincoln bruger for f�rste gang i historien sit kontor til at indkalde frivillige for at betvinge herred�mmet over den kommende nation p� bekostning af de enkelte stater.

Stoneman br�drene afrejser for at slutte sig til deres regiment.

Efter f�rste slag ved Bull Run. Piedmonts farvel-bal p� afrejseaftenen for kvoten af tropper til fronten.

Festligholdelse med gl�desblus i gaderne.

Mens ungdommen danser natten lang, sover barndommen og de gamle.

Konfederationens f�rste flag d�bes i h�der ved Bull Run.

Daggry. Tidspunktet for troppernes afrejse.

Samlingskaldet.

Deres statsflag. �nden fra Syden.

En moders gave til sagen - tre s�nner af sted til krigen.

P� vejen til sin tantes hjem i Washington fort�ller Elsie sin fader om sine br�dres afrejse til fronten.

To et halvt �r senere. Ben Cameron f�r i felten et brev hjemmefra.

...og du har f�et oversk�g - du godeste. Jeg d�r, d�r, d�r af l�ngsel efter at se dig. N�, jeg vokser ogs�. De siger at jeg er en stor pige. Du vil ikke kunne kende mig. xxxxx (kys) Din lille store s�ster

Nyt fra fronten. Lilles�ster b�rer sin sidste gode kjole for at h�jtideligg�re l�sningen af brevet fra hendes broder.

Piedmont rystet af krigen. En irregul�r styrke af guerillaer angriber byen.

Den hvide slubbert af en kaptajn p�virker den sorte milits til at f�lge sine ordre.

Et kompagni af Konfederationens tropper bliver informeret om overfaldet.

Konfederatisterne kommer til unds�tning.

Efter redningen.

Breve hjemmefra v�kker s�de dr�mme for "den lille Oberst"

P� slagmarken. Krigen kr�ver sin bitre, ubrugelige ofre. Tro mod deres l�fter m�des vennerne igen.

Nyheden om den yngste Camerons d�d.

Andre l�ser ogs� krigens s�rgelige sider.

Det sidste af deres k�reste ejendele, der s�lges for den fejlslagne sag.

Elsie Stoneman er sygeplejerske p� milit�re hospitaler.

Mens kvinderne og b�rnene gr�der, marcherer en stor sejrherrer mod havet.

Krigens brand mod Atlantas bryst. Bombardementet og flugten.

Den anden af Camerons s�nners d�d.

Konfederationens sidste gr� dage. Ved frontlinierne ved Petersburg er br�ndt majs deres eneste rationer.

Et st�rkt tiltr�ngt forsyningstog til konfederatisterne er f�rt af en gal vej og afsk�ret hinsides Unionens linier.

General Lee giver ordre til et fors�g p� at bryde igennem og redde toget. Et bombardement og en bev�gelse p� flanken p�begyndes for at d�kke angrebet.

Aktionen f�r daggry med artilleriduel i det fjerne.

"Den lille Oberst" modtager sine ordre til at angribe p� et angivet tidspunkt.

De fjendtlige h�res forskansninger ligge kun hundrede meter fra hinanden.

De skjulte batterier.

Felt artilleriet.

Mortererne.

"Den lille Oberst" leder det endelige desperate anslag mod kaptajn Phil Stonemans unionsstyrke.

De to forskansningslinier er taget, men kun br�kdel af hans regiment er tilbage til at forts�tte fremrykningen.

Alt h�b er ude. "Den lille Oberst" hviler f�r sidste udfald for at hj�lpe en falden fjende.

Unionisterne hylder den heroiske d�d.

I d�dens r�de bane indtager andre deres pladser og slaget forts�tter ind i natten.

Krig er fred.

Nordens sejr.

Nyheden om deres anden s�ns d�d og den �ldste n�sten d�d p� et hospital i Washington.

Krigen avler had.

Kvindens del.

"Den lille Oberst" p� milit�rhospitalet anbragt p� patienternes kontor, hvor Elsie Stoneman er sygeplejerske.

...mit �nske, at du bruger din indflydelse p� alle m�der, for at hj�lpe min kostskolekammerat, Oberst Ben Cameron, som er blevet indlagt p� dit hospital. K�rlig hilsen Din broder Phil

Selv om vi aldrig har m�dtes, har jeg b�ret rundt p� dig gennem lang, lang tid.

Moder Cameron kommer fra Piedmont for at bes�ge sin slagne, �ldste s�n.

Jeg g�r ind i det rum til min s�n. De kan skyde mig, hvis De vil.

Milit�rkirurgen fort�ller om en hemmelig indflydelse for at f� Oberst Cameron d�mt til at blive h�ngt som guerilla.

Vi vil bede om n�de fra Det store Hjerte.

Moderens appel.

Hr. Lincoln har givet mig dit liv.

Mens hendes s�n bedres, drager Mrs. Cameron tilbage til Piedmont for at tage sig af den svagelige fader.

Hjemme igen med de gode nyheder.

Appomattox Retten, om aftenen den 9. April, 1865 overgiver general Robert Lee, C.S.A. til general U.S. Grant, U.S.A.

Afslutningen p� staternes selvst�ndighed. Daniel Websters �nd kalder Amerika: "Frihed og union, et og udeleligt, nu og altid"

Samme dag tr�der Oberst Cameron af og tager hjem.

Festen for den hjemvendte broder. Br�ndt majs og s�d kartoffelkaffe.

"Sydens hermelin" lavet af r� bomuld til den s�rlige lejlighed.

Hjemkomsten.

Den radikale leders protest mod Lincolns overb�renhedspolitik overfor Sydstaterne.

Deres ledere skal h�nges og deres stater behandles som overvundne provinser.

Jeg vil behandle dem som om de aldrig har v�ret v�k.

Syden g�r under Lincolns opdragende h�nd i gang med ar genopbygge sig.

Og so, da de frygtelige dage var ovre og den helende fredstid var kommet - kom sk�bnenatten den 14. April 1865

Til teateret.

En gallaforestilling for at fejre Lees overgivelse overv�ret af pr�sidenten med sin stab. De unge Stonemans er til stede.

Stykket er: Vor amerikanske kusine. I hovedrollen: Laura Keene.

Klokken 20:30 Pr�sidenten og fru Lincoln med selskabs ankomst.

Hr. Lincolns personlige livvagt indtager sin post udenfor pr�sidentens loge.

For at se lidt af forestillingen forlader livvagten sin post.

Klokken 22:13 Akt III, scene 2

John Wilkes Booth

S�ledes altid for tyranner.

Attentatet berettes for Stoneman.

De er nu den mest magtfulde i Amerika.

Nyheden modtages i Syden.

Mord p� pr�sident Lincoln og mordfors�g p� minister Seward.

Vores bedste ven er v�k. Hvad vil der ske os nu.

En Nations F�dsel. Anden del. Genopbygningen. Smerten som Syden t�lte at en nation ville f�des. Krigens r�dsel slutter ikke med fjendtlighedernes oph�r.

Dette er en historisk pr�sentation af borgerkrigen og genopbygningsperioden og er ikke tilt�nkt at afspejle nogen race eller folk i dag.

Uddrag fra Woodrow Wilsons: "Det amerikanske folks historie":

... Eventyrere sv�rmede fra nord, b�de fjender fra den ene race som fra den anden for at bedrage, forbl�nde og udnytte negerne.

...I landsbyerne sad negrene p� kontorerne, m�nd, der ikke kendte til ud�velse af autoritet undtaget uforskammethed.

...Kongressens lederes politiske arbejde.. en veritabelt udsmidning at Sydens civilisation.

...i deres beslutsomhed til at "s�tte det hvide Syd under det sort Syds h�l." Woodrow Wilson.

De hvide m�nd var styrede af ren selvopholdelsesdrift

...indtil der til sidst var opst�et et stort Ku Klux Klan,

et sandt Sydens Rige, for at beskytte de sydlige lande. Woodrow Wilson.

Den ukronede konge. Nationens ud�vende Hus har skiftet fra Det hvide Hus til dette s�re hus p� Capitol Hill.

Stonemans protege, Silas Lynch, de sortes mulatleder.

Skrab ikke for mig. Du er enhver mands lige her.

Den stor radikale erkl�rer at alle sorte skal opdrages til fuld lighed med de hvide.

Senator Sumner kommer. Han er tvunget til at erkende mulattens forslag.

Senatoren tilskynder til en mindre farlig politik om udvidelsen af magt til den befriede race.

Jeg vil g�re denne mand, Silas Lynch, som et symbol p� sin race til enhver hvid mands ligemand.

Sprede for vinden. Syg i sin datters lejlighed sender Stoneman Lynch sydp� for at hj�lpe de politiske lykkeriddere med at organisere og bruge de sorte v�lgeres magt.

Lynch g�r Piedmont til sit hovedkvarter.

G�ringen begynder. Det sorte parti fester. Det medf�rer at negrene forlader arbejdet.

Freedmans kontor. Negrene f�r gratis forsyninger. Et gener�st Nords velg�renhed misbrugt til at vildf�re de uvidende.

Fortovet tilh�rer os lige s� meget som til Dem, Oberst Cameron.

P� sin l�ges r�d s�ger Stoneman mod et mildere klima og i �nsket om at se sin politik udf�rt, rejser han til South Carolina.

Deres ankomst til Piedmont. P�virket af sine b�rn har han valgt Camerons hjemby for sit ophold.

Du lave, elendige affald nordfra, pr�v ikke at spille vigtig over for mig.

De frie niggere fra nord er s� sk�re.

Lynchs andet m�de med "Den lille Oberst". De sortes nedladenhed.

Lynch, en forr�der mod sin hvide herre og endnu mere forr�der mod sit eget folk, som han planl�gger at lede ved p� en ond m�de at opbygge en magtfuld trone til sig selv.

Sydens enheds Sammenslutning m�des f�r valget.

Stoneman er �resg�st.

Indskrivning af negres valgret. Fribrev til alle sorte.

Hvis jeg ikke f�r nok fribreve til at fylde min spand, vil jeg ikke have den overhovedet.

K�rlighedens strejf er stadig h�rt iblandet landets elendighed.

K�rligheden er modtaget.

Bitre minder vil ikke tillade Sydens stakkels forsl�ede hjerte at glemme.

Stadigt et Nord og et Syd. Stolthed k�mper med k�rlighed om hjertets erobring.

Jeg f�lger dig sikkert hjem.

Valgdag. Alle sorte f�r en stemmeseddel, mens de ledende hvide er frataget stemmeretten.

Der gives tilbage. Negerne og de politiske plattenslagere fejer hen over staten.

Silas Lynch bliver valgt til underguvern�r.

Sejren fejres ved valget.

Tilskynder af Stonemans radikale doktriner, sigter Lynchs k�rlighed h�jt.

"Den lille Oberst" sammenk�der en serie kr�nkelser der er sket.

Sagen blev pr�vet ved en neger underdommer og kendelsen gik imod de hvide ved neger juryen.

Selv mens han taler, bliver deres egen trofaste tjener straffet for ikke at stemme med Unionssammenslutningen og de politiske plattenslagere.

Den trofaste sj�l sikrer sig Dr. Camerons sympati.

Nejet i Masters Hall. Negerpartiet ved magten i statens Repr�sentanternes Hus. 101 sorte mod 23 hvide i samlingen 1871

Historisk h�ndelse fra den f�rste lovgivende samling under genopbygningen.

Det �rede medlem fra Ulster.

Ordf�reren bestemmer at alle medlemmer skal have sko p�.

Det er foresl�et og vedtaget at alle hvide skal hilse p� negerofficerer p� gaden.

Den hj�lpel�se hvide minoritet.

Hvide bes�gende p� tilh�rerpladserne.

Behandling af et lovforslag om blandings�gteskaber mellem sorte og hvide.

Senere. Den �kle h�st begynder.

I sj�lesorg over nedg�relsen og sit folks ruin.

Inspirationen.

Resultatet. Ku Klux Klan, organisationen, der redede syden fra det sorte styres anarki, men ikke uden udgydelse af mere blod end det ved Gettysburg, if�lge dommer Tourgee.

Deres f�rste bes�g hos en neger uromager og ladeafbr�nder.

Lynchs st�tter scorer f�rst blod mod Ku Klux Klan.

Den nye opstand i Syden.

Vi skal knuse det hvide Syd under det sorte Syds h�l.

Din k�reste tilh�rer denne morderiske bande af lovl�se.

M�destedet. Bekr�ftet i sin mistanke bryder hun i loyalitet til sin fader forlovelsen.

Men frygt ikke at jeg vil forr�de dig.

Over 400.000 Ku Klux dragter lavet af kvinder fra Syden og ikke een tillid svigtet.

Lilles�ster tr�ster den utr�stelige k�reste.

Ser du, jeg er kaptajn nu og jeg vil gerne giftes -

Vent fr�ken. Jeg g�r ikke noget.

Bliv v�k eller jeg springer!

For hende, der havde l�rt r�dslens h�rde lektie, skal vi ikke smertes over, at hun fandt d�den perleport s�dere.

Og ingen s�rgede mere end disse.

S�nnens indl�g mod faderens radikale politik.

Gus gemmer sig i hvide-arm-Joes bev�rtning.

Byfolk melder sig i efters�gningen af den anklagede Gus, for at han kan f� en fair retssag i det usynlige riges dunkle haller.

Retssagen.

Skyldig.

P� Underguvern�rens trappetrin. Svaret til de sorte og plattenslagerne,

Morgen.

Lynch accepterer udfordringen ved at beordre forst�rkninger til negermilitsen til at v�re p� gaderne.

Ved at involvere Lynch i opstandens begyndelse, tager Stoneman midlertidigt bort for at undg� konsekvenserne.

Klanerne forbereder sig p� handling.

Br�dre, dette flag b�rer de r�de st�nk af en sydens kvindes liv, et uvurderligt offer p� en kr�nket civilisations alter.

Her l�fter jeg det gamle symbol p� en uovervundet race af m�nd, det br�ndende kors fra gamle Skotlands bakker. Jeg slukker flammerne i det s�deste blod der nogensinde er faldet i tidens strande.

Befalingen sendt til Titanen blandt de tilst�dende lande om at afv�bne alle sorte den nat.

Spioner afsendt for at finde hvide i besiddelse af Ku Klux dragter. Straffen er d�den.

Endelig gl�des Lynch over at f� h�vn over Cameron House.

Anmoder Elsie Stoneman om at f� hendes fader til at blande sig.

De trofaste sj�le handler.

Er jeg din ligemand, kaptajn, lissom enhver hvid mand?

Elsie erfarer at hendes broder har dr�bt en neger under redningen af Dr. Cameron.

Afventende sin faders forventede ankomst.

Den selskabsl�ven i det nye aristokrati.

Den lille hytte, beboet af to Unions veteraner bliver deres tilflugtssted.

De tidligere fjender fra Nord og Syd er forenede i f�lles forsvar af deres ariske f�dselsrettigheder.

Da Elsies fader ikke kommer tilbage og uvidende om Lynchs planer med hende, g�r hun til mulatten efter hj�lp.

Lynch frier.

Lynch svarer p� hendes trussel om pisk for den forn�rmelse.

Se! Mit folk fylder gaderne. Med dem vil jeg bygge et sort rige og som dronning skal du v�re ved min side.

Klanerne samles.

Beruset af vin og magt beordrer Lynch sine h�ndlangere at ile med at forberede et tvangs�gteskab.

Jeg vil giftes med en hvid kvinde.

Samlet i fuld styrke rider klanerne af sted p� deres aftalte mission.

Og imens, andre sk�bner -

Damen, jeg vil giftes med er Deres datter.

Byen overgivet til gale negere, der er hentet til byen af Lynch og Stoneman for at skr�mme de hvide.

Hvide forkl�dte spioner.

Unionsveteranerne n�gter at tillade Dr. Cameron at overgive sig.

Mens hj�lpel�se hvide ser til.

Ku Klux sympatis�rer ofre for den sorte hob.

Nyt om faren for det lille selskab i den belejrede hytte.

Afv�bning af de sorte.

Klanfolkenes parade.

Det n�ste valg.

Epilog. Dobbelt bryllupsrejse ved kysten.

T�r vi dr�mme om en gylden dag, hvor den dyriske krig ikke skal styre mere. Men i stedet - den milde prins i den Broderlige k�rligheds Hal i Fredens By.

Frihed og enhed. Eet og uadskilleligt, nu og altid!

Dansk tekst: Thomas Richardt