Original subtitles

Ikke røre.

Det er ikke din.

Jeg tog dit væsen med.

Der er rosenvandsvafler med kanel og ingefær.

-Cornelia lavede dem... -Tror du, jeg lader mig bestikke?

Du har ikke spist i tre dage.

Fordi du bedøvede mig.

Du var fra forstanden.

Jeg vil ikke være din fange.

Vær nu ikke latterlig. Spis, så taler vi.

Jeg har fået nok af dine ordre, Marin.

Din bror er...

en sodomit.

Han er ikke som de fleste andre husbonder.

Så du vidste det?

I vidste det alle. I har holdt mig for nar.

Jeg har været holdt for nar, siden jeg ankom.

Vi har aldrig hånet dig.

I vidste, han ikke kunne elske mig.

-Han holder af dig. -Som et kæledyr.

Som hunden, Rezecki, men mindre.

Det er jo sandt.

Han holder mindre af mig end hunden.

Jeg tilgiver ikke dette... trick.

Du vidste, hvordan det ville være.

Hvordan kan jeg være lykkelig med en mand, der skal brænde i helvede?

Din fader efterlod dig i bekneb.

Det var af venlighed, vi bragte dig hertil.

Du var blevet en bondes kone.

Som måske havde elsket mig.

Og om ti år,

når dine hænder er slidt af børn, der skal brødfødes?

Jeg ville have været en ordentlig kvinde.

Du kan være ordentlig uden at avle møgunger.

Hvad laver du?

Der er intet for mig her. Det har der aldrig været.

Det var en fejl at komme.

Hvad fortæller du dem i Assendelft?

Ord er som vand. En dråbe kan drukne os alle.

Du er vel ligeglad med mig,

men hvad med Otto og Cornelia?

De er ikke mit ansvar.

Men du er husets frue.

Hvis ansvar tror du, de er?

Jeg kan fortælle dem sandheden.

Ved du, hvad de gør ved mænd som min bror?

De drukner dem.

Den hellige magistrat binder lod om deres nakker

og skubber dem i vandet.

Du sender ham til sin død.

Er det, hvad du ønsker?

Værsgo. Spred dine vinger!

Frue!

Hvad vil de stille op?

Smide mig ud?

Det er dit hjem nu, frue.

Hvordan kan et hus med hemmeligheder kaldes et hjem?

Hvad er der for dig i Assendelft?

Det siges, at der er flere køer end mennesker.

Hvad har jeg her?

En ven, frue.

Og flere end en.

Cornelia...

har Marin nogensinde elsket nogen?

Jeg fandt noget.

Et brev på Marins værelse.

Hvilket slags brev?

Det ved du vist godt.

Du vil vel have, at jeg bliver?

Afpresser du mig, frue?

Ja.

Det gør jeg vist.

Hvem skrev det?

Sværger du, frue?

Sværger du aldrig at sige det til en anden?

Hvorfor tror du, at Agnes Meermans hader Marin så meget?

Siger du...

Marin stjal hendes mands hjerte.

Frans?

Fru Marin var blot et barn,

da hun mødte ham.

Han var herrens ven,

omkring 18.

Marin var nok elleve.

Hun så ham først på Skt. Nikolaus dag.

Der var musik og dans.

Hun troede, han var en prins.

Så flot.

Han spiser for meget nu, men dengang...

Du var knap nok et barn!

Hvordan ved du alt det?

Nøglehuller, frue.

Jeg stykkede det sammen.

Da hun var femten,

rejste herren med skib til Batavia.

Frans blev her.

Han blev nemt søsyg.

Hun måtte ikke møde ham uden en anstandsdame.

Da Marin 20 år gammel,

og herren var vendt hjem som en rig mand,

kom Frans herhjem og friede til hende.

Og Johannes?

Afviste ham prompte.

Men hvorfor?

Han havde elsket hende nok til at vente fem år.

Meermans var en flot mand, men havde et dårligt omdømme.

Fandt Marin ud af, hvad Johannes havde gjort?

Omsider.

Men da var Frans gift med Agnes.

Så han er gift med Agnes, men elsker Marin?

Han sender hende gaver hver Skt. Nikolaus dag,

den dag, de mødtes.

Han skriver aldrig sit navn på, men vi ved, det er fra ham.

Et kærestebrev...

det er noget andet.

Et kærestebrev er farligt.

Lad, som om du aldrig har set det.

Peebo.

Gæt, hvem der har rosiner fra køkkenet.

Peebo.

Hvor er du, Peebo?

Peebo.

Peebo, hvor...

Åh nej, åh nej.

Peebo.

Peebo! Peebo!

Hallo? Vent!

Vent!

Åben! Skt. Georgs milits.

Intet, slet intet.

Nej, der er ingen her.

Jeg vil bare tale med dig. Hvad laver I?

Der er bud efter dig i huset.

Hvad taler du om?

Vi undrede os over, hvor du var henne, frue.

Fru Marin var bekymret.

Jeg ledte efter Peebo.

Min parakit.

Han er sluppet ud.

Vi hjælper ham med at finde ham.

"Vintergrøn for tidlige venner.

Pileurt for genoprettelse.

Jeg ville købe dig en ny fugl, men..."

Den ville blegne til sammenligning.

Tror du, jeg kan købes med et nyt skab,

kjoler eller blomster?

Jeg prøver ikke at købe dig.

Nej, det har du jo gjort.

Vidste hun,

min mor, da hun solgte mig?

Vær nu sød, Nella.

Fejlen er min, bebrejd nu ikke andre.

Fejlen er min, bebrejd nu ikke andre.

Hvis de finder ud af det, drukner de dig.

Jeg sejlet hele livet, jeg er ikke bange.

Men hvad med mig?

Du druknede i Assendelft.

Her er du sikker, varm og tør.

Jeg ønskede kærlighed.

Ikke sikkerhed.

Det gjorde jeg også.

Altid.

Kan du se?

Sandheden er...

at du og jeg...

er mere ens end forskellige.

Marin, Cornelia og Otto, de ønsker kærligheden,

men skatter sikkerheden højere.

Du og jeg...

vores hjerter er bygget anderledes.

Hvad har gjort dig til den, du er?

Tror du?

Intet har gjort noget ved mig.

Det var i min sjæl fra begyndelsen.

De kunne skære mig op

fra top til tå og stadig ikke få det ud.

Her.

De er dine. En forsoningsgave, intet andet.

Hvis du ønsker at forlade, så stopper jeg dig ikke.

Otto følger dig tilbage til Assendelft

med nok til at betale din families gæld.

Ægteskabet kan annulleres.

Du vil være fri til at ægte en anden.

Hvad med de andre?

De er ikke din bekymring.

Og hvad med dig?

Jeg ønsker, at du bliver.

Hvis jeg bliver...

vil det ikke være, fordi du gav mig blomster.

Men fordi det er mit hjem.

Og fordi du lover at fortælle mig sandheden

om alt fra nu af.

Alt... Johannes.

Ikke flere hemmeligheder.

Det lover jeg.

Jeg spurgte Otto, frue.

Han sagde, han ikke åbnede vinduet, og det var ikke mig.

Det troede jeg heller ikke.

Måske flyver han hjem igen.

Nej.

Her, frue.

Hvad er det?

Var det Jack, der leverede den?

Den lå her, da jeg vaskede dørtrinene.

Hvad er der i?

Nogle ting til mit skab.

Du må gerne gå... Cornelia.

"Tingene kan forandre sig."

Cornelia!

Er du sikker på, du ikke så, hvem der leverede pakken?

Nej, frue. Det sagde jeg jo.

Nu er det november!

Til december er det for sent.

Til december er det for sent.

For ikke at nævne, at fugten på lageret ødelægger sukkeret.

Hvad med fugten i mine knogler, når jeg sejler i det vejr?

Du sagde jo, de skulle sælge det udenlands. Du må af sted.

Hvis jeg tager af sted, kommer Otto med.

Vinteren er på vej,

skal vi tre kvinder selv slæbe brænde?

Så må jeg tage en anden med.

Hvis du tænker på det.

Nella.

Havde du...

held med din parakit?

Hvor skal du hen?

Til Venedig.

For at sælge Agnes' sukker.

Det ville være bedst.

For hvem?

For os alle.

Har du vareprøver?

Mit ord er nok.

Hvorfor tager du hende ikke med?

Hun ville være i vejen.

Pas på hende, mens jeg er væk.

Farvel.

Du satte blomsterne i håret.

For genoprettelsen.

Ville du ikke se Venedig?

Jeg har været der, frue.

En gang er nok til at se dogens palads.

Han kunne have tage mig med.

Hvad prøver du at gøre imod os?

Hvem har fortalt dig om os?

Ingen.

Nej... du forstår ikke.

Hunde og møbler, det forstår jeg.

Men Jack Philips?

Hvad laver du? Nej, Marin.

Det skulle du ikke have gjort.

Du skal ikke lege med ilden, Petronella.

Ellers brænder du sammen med os andre.

En druknet.

De dukker op til overfladen på denne årstid.

"Kære frue, jeg takker dig for din seneste pakke.

Var det dig, der sendte dukken tilbage til dørtrinet?

I så fald, så beklager jeg, at dit eminente arbejde

blev kastet på gaden.

Men dine hensigter forbliver mystiske,

og visse folk er nervøse.

Hvis du er en ven, ikke fjende, så send mig et tegn...

et verkeersspel bræt,

som englænderne kalder Backgammon,

da mit brev er uden den slags forlystelser."

Ødelæg dem alle, knus dem... dem alle.

Smid dem ud alle sammen.

Åh!

Nej.

Stop.

Godt, lad os gå.

Hvad laver du, frue?

Hvad laver de?

De har bandlyst dem.

Honningkager?

Honningmænd, dukker,

alt, der har menneskeform.

Arnoud var så vred, jeg troede, han ville lægge et æg.

Men hvorfor?

Borgmestrene.

Det har med katolikkerne at gøre.

Falske gudebilleder, hvem ved?

Jeg tror bare, de prøver at vise os, hvem der bestemmer.

Men jeg ler sidst.

Se?

Jeg har lavet heste og hunde.

Hvor skulle du hen, frue?

Hvad laver du her?

Ud med dig.

-Gå så! -Vent.

Vent.

Jeg kommer med en pakke.

Jeg har noget til dig, frue.

Du har ikke lov til at være her.

-Johannes sagde... -Du piber som en mus.

Jeg må se ham. Er han hjemme igen?

-Johannes! -Han er her ikke.

Du er nødt til at gå.

Så det er sandt.

Han er taget til Venedig.

Du troede ham vel ikke,

da han sagde, det var for arbejdet.

-Hvor vover du! -Jeg kender ham, frue,

bedre end dig.

Ingen arbejder i Venedig.

Måske i Milano.

Men i Venedig er det mørke kanaler og kurtisaner

og små, smukke drenge som møl til de klareste flammer.

Hvad sker der? Hvorfor står hoveddøren åben?

Ud med dig!

Skrub af!

Hvor mange gange skal jeg sige, du skal holde dig væk?

Gør det rent.

Din bror ville ligge med en hund, hvis prisen var den rette.

Jeg sagde, gør det rent.

Man siger, han også ligger med dig, at han er den eneste mand, der vil.

Sikke en sølle fornærmelse.

Hvor modig er du egentlig, Jack?

Tør du lade mit blod spilde?

Er det, hvad du ønsker?

Kælling.

Han sagde, jeg ikke måtte arbejde for ham mere.

Hvis idé var det?

Så det handler om det.

Dit barn!

Fortæl mig, hvad det koster at holde dig væk.

Jeg vil ikke have dine penge.

Jeg skal vise dig, hvad det koster at blande sig.

Otto, han har en kniv.

Gå din vej,

inden jeg dræber dig.

Han klæder dig som en herre, men sandheden er,

at du blot er en vildmand.

Ved du, hvad han siger om dig?

Han vil slippe af med dig, vildmand.

Han sælger dig til højstbydende.

Du er intet for ham... dreng.

Du er intet for ham... dreng.

Gå så.

Beviser!

Otto, Otto!

Åh...

Åh nej.

Åh nej, vær sød.

Stakkels tøs.

Hvil i fred.

Hvad hvis Jack melder mig?

I hørte det, han sagde om mordforsøg.

med en kniv og et sår som bevis.

Militsen arresterer mig.

Når de spørger Jack, hvorfor han var her?

Han ville underskrive sin dødsdom, hvis han fortalte dem.

Engelsk, en sodomit...

en forhenværende skuespiller i teatret?

Det er vel de tre ting, borgmestrene hader mest.

Han har ingen penge,

men har brug for dem.

Folk finder på hvad som helst, når de er desperate.

Herren reddede mig og lærte mig alt.

Det er sådan, jeg takker ham.

Du havde ingen gæld at betale.

Han ansatte mig, frue.

Du har ikke dræbt nogen.

Drengen er i live.

Johannes er mere bekymret om hunden end dig.

Jeg har sat dig i fare.

Jeg har sat jer alle i fare.

Jeg bekymrer mig for Otto, frue.

Så må besøge ham.

Læser du nu mine tanker?

"Majroen trives ikke i tulipanens bed.

Hver kvinde er sin egen fremtids arkitekt.

Jeg kæmper for at bryde frem, alting kan ændre sig.

Majroen trives ikke i tulipanens bed.

Så er det nok. Hvem er du?

Hvad vil du mig?

Er du en spion?

Hvad vil du med Agnes Meermans?"

Jeg ved, du er derinde.

Du kommer ud før eller siden.

-Jeg kan vente. -Ingen grund til at råbe.

Man kan høre dig i Antwerpen.

-Jeg må se dukkemageren. -Hvem?

Ingen har været i den bygning i over en uge.

Men i går var hun...

Hvad hedder du?

Måske har jeg noget til dig.

Petronella Brandt.

Den lå på dørtrinet der.

Nå... hvad har du så der?

Cornelia.

"Lad ikke søde våben gå bort."

"Windelbreke."

Frue! Herren er vendt hjem.

Han spørger allerede, hvor Rezecki er.

-Har du ikke fortalt ham det? -Rezecki!

Jeg kunne ikke. Det måtte være dig.

Vær nu sød.

Rezecki!

Johannes.

Du er hjemme i sikkerhed.

Nød du Venedig?

Venedig var, som Venedig er. De lokale klapper aldrig i

og for meget dans til mine knæ.

Det er godt at se dig.

Rezecki! Hvorfor er pejsen ikke tændt?

Huset er hundekoldt.

Otto!

Godmorgen, Otto.

Er der noget galt?

Hvor meget solgte du i Venedig, min bror.

Det gik langsomt.

Jeg sagde jo, jeg skulle vente indtil det nye år.

Så ville det nok være bedre at bygge sådan et gigantisk bål,

når sukkeret er solgt.

Provoker mig ikke, Marin.

Du tvang mig jo til at sejle

til Italien midt om vinteren.

Du er provokatøren, ikke mig.

Og tal ikke om dette hjem. som om det er dit.

Nu tilhører det Petronella.

Så må hun få det.

Jeg har spildt rigeligt af mit liv på at holde din sti ren.

Vi er blot gidsler for dine behov, det er vi alle.

Føler du dig som et gidsel, Otto?

Nej, herre.

Hvad forventede du, han ville sige?

Kig dig omkring, Marin!

Amsterdam er som en skruetvinge.

Det eneste sted, vi er frie, er i dette hus.

Du.

Du er fri.

Du holder os her, men gider knap nok

at skjule dine gerninger.

Er det den skrøne, du fortæller dig selv?

Marin, min sjæls rådgiver,

jeg giftede mig på en løgn.

Jeg gjorde det for dig.

Du er ligeglad med os!

Meermans sukker er vores fremtid.

Jeg lod dig leve dit liv uden kompromisser.

Hvad sker der, når borgmestrene

finder ud af, hvad er du?

Jeg er en rig mand, Marin.

Jeg fylder deres munde med guld.

Nej, Johannes. Det er mig, der slider over regnskabet.

Det er mig.

Det er en trist historie, hovedbogen fortæller.

Åh, Marin.

Du tror, fordi du har kort på væggen,

nogle bøger og et par dyrekranier,

at du kender min virksomhed bedre end jeg?

-Stop! -Du skulle bare gifte dig.

-Gifte dig til rigdom. -Hold så op!

Men det kunne du ikke. Vi prøvede endda.

-Alle lavets mænd i Amsterdam... -Rezecki er død!

Hvad?

Rezecki.

Hun er død, Johannes.

Er det sandt?

Åh ja.

Det er din egen skyld.

Din englænder kom forbi i går.

Dit bordelmøl.

Dit bordelmøl.

Han stak en kniv igennem hendes hoved

lige her i din egen gang.

Jeg advarede dig jo.

Igen og igen.

Havde det ikke været for Otto.

Hvad gjorde du ved ham?

Det var ikke med vilje.

Hvad gjorde du?

Han viste nåde.

Din kønne engelske knægt rejste sig og gik.

"Kære hr. Windelbreke,

jeg skriver, fordi jeg må spørge til en af dine tidligere lærlinge.

Hun er en kvinde, som er høj og med lyst hår,

og stirrer på mig, som om hun ser min sjæl.

Hun har sneget sig ind i mit liv,

og de dukker, hun sender, bliver mere og mere uhyggelige.

Hvordan blev hun din lærling, og hvorfor forlod hun?"

Fandt du ham?

Hvem?

Vær nu sød, Johannes. Du lovede.

Ikke flere løgne... vel?

Du tog hen for at finde Jack, ikke?

Det er svært at fortælle sandheden, når hele ens liv

er bygget på løgne og tavshed.

Ingen har været interesseret i at høre om det før nu.

Det er ikke det ægteskab, du forestillede dig, vel?

Det var tåbeligt at forestille mig noget som helst.

Hvad er der tilbage uden forestillingsevne?

I er jo ikke tåber.

Hvor meget sukker fik du solgt i Venedig?

Hvad foregår der, Johannes?

Hvorfor vil du ikke sælge deres sukker?

Kig på mig.

Sandheden.

Sandheden?

Fordi Frans hader mig og gerne vil ødelægge mig.

Og Agnes hader Marin.

Da de ikke havde arv, havde de ingen magt.

Men når de fik pengene fra sukkeret,

er der intet i Amsterdam, der kan stoppe dem.

Hvorfor så sige ja til at sælge det?

Fordi ingen andre ville.

Du kan ikke holde dem tilbage for evigt.

Det ved jeg godt.

Sandheden.

Nu kender du den.

Du sagde noget tidligere, der ikke var sandt.

Hvad var det?

At vores ægteskab var en løgn.

Er det ikke?

Det er ikke en løgn.

Bare anderledes.

Åh, Nella.

Jeg forventede ikke den kvinde, du viste dig at være.

Heller ikke jeg.

Fortæl mig, Johannes.

Hvordan ender det?

Det skal jeg fortælle dig.

Til januar er jeg væk igen.

Og denne gang skal jeg tjene dem penge,

og alt bliver godt.

Mine varer sælger altid, når jeg ønsker det.

Det lover jeg.

Hvad med dig?

Jeg tager konsekvenserne.

Der må være en anden måde.

Her...

Lad mig vise dig noget.

Rezecki.

Jeg har aldrig set noget lignende.

Hvem i alverden kunne lave sådan en?

Jeg har selv undret mig i ugevis.

-Vær sød at vågne, frue! -Hvad er det?

Hvad er der galt, Cornelia?

Er det Johannes?

Nej, frue.

Det er Otto.

Han er væk.

Hvorfor stak han af sådan?

Jeg tjekker havnen først.

Så fængslerne, hvis han er blevet arresteret.

Cornelia!

Cornelia!

Jeg kan ikke tænde brændet.

Jeg sagde, der ikke ville ske noget.

Hvorfor lyttede han ikke?

Det er bedre, han er væk.

Ved at forlade, beskyttede han os.

Tænk, hvad der ville ske for en mand som Otto,

hvis borgmestrene fik fat på ham.

Du vidste, han ville forlade...

gjorde du ikke?

Lad os bare sige, han så fornuften i det.

Sendte du ham væk, frue?

Jeg foreslog det.

Ja.

Vi ved alle, hvordan dine forslag virker.

Hvad hvis militsen kom efter Otto?

De finder ham vel ikke...

gør de?

-Frans. -Hvor er Johannes?

Johannes?

-Han er på børsen. -Nej, der har jeg været.

Og hos selskabet. Og på flere bodegaer.

Jeg holder ikke min broder i snor.

Desværre for os alle.

I går aftes besøgte jeg lageret

for selv at se, hvor meget sukker, der var solgt.

Ikke et sukkerkorn har rykket sig.

Ikke så meget som et enkelt korn sukker.

Men værre endnu.

Vores formue...

hele vores formue står og mugner i mørket.

Jeg rørte det.

Noget var blevet til en grød.

Nej, Frans. Det er ikke muligt.

Johannes ville ikke lade det ske.

Jeg så det med mine egne øjne.

Det ville være en god nok årsag

til at ruinere Johannes' Brandt.

Men det er ikke det værste.

Der er meget værre.

Ved du, hvad vi så...

trykt op mod væggen?

Vi så hans djævelskab.

Hvad taler du om?

Åh hold op, Marin. Du har altid kendt til det.

Det må du have.

Men du, vidste du det?

Hvordan han tilbringer sin tid

op ad lagerets vægge?

Den slags glemmer man aldrig.

Ja, nu ved du det.

Og snart vil hele verden vide det,

hvordan din mand nyder sine fæle fornøjelser...

med en dreng.

Og værre endnu...

værre endnu...

drengen siger, han angreb ham.

Nej.

Du tager fejl, det er ikke muligt.

Frans.

Frans, vær sød.

Du er hans ven.

Lad være med at straffe ham.

Du ved, hvordan det ender.

Venskabet døde for flere år siden.

Vores sukker er ligeså forladt som hans sjæl.

Johannes Brandt er en orm i byens frugt.

Jeg må gøre min pligt som borger.

Du ruinerer os, Frans.

Vend dig bort.

Vi må kunne finde en aftale.

Vi skal nok sælge dit sukker,

-det bliver enden på det. -Nej.

Jeg er en anden mand nu.

Jeg tror ikke på det.

Kan det være sandt?

Han kan da ikke have været sådan en tåbe.

-Rolig, frue. -Hørte du ham ikke?

Han går direkte til borgmestrene.

Så bliver hans arrogance en gave.

Johannes har stadig få timer at flygte i.

Først Otto, nu herren?

Vi kan ikke bo her alene, os tre.

Jeg ved ikke hvordan, men vi finder en måde

at sælge sukkeret og købe hans tavshed.

Det hele kan ikke have rådnet.

Intet holder ham tavs.

Og hvad ved du om at sælge sukker?

Kender du alle køberne i Europa og udenfor?

Kender du alle køberne i Europa og udenfor?

De milanesiske bagere,

kokkene i London?

Taler du fem sprog?

Jeg søger den lyse side, Marin.

Der må findes en i alt dette mørke.

Du må af sted.

Du må af sted nu.

Hvad er der galt, Nella?

Frans og Agnes så dig.

De så dig... Johannes.

I lagerbygningen med en ung mand.

Var det Jack?

Hvor kunne du...

efter han havde forrådt dig?

Det var ikke Jack Philips, der forrådte mig, Nella.

Det er denne by.

Naboer, der udspionerer naboer, og fletter reb til at binde os alle.

De kan ikke binde dig...

hvis du ikke er her.

Hvor tager du hen?

Jeg har venner i mange lande.

Hvad åbner den?

Lageret.

Her er en liste, jeg har arbejdet på.

Folk, der kan være interesseret i sukkeret.

Giv den til Marin.

Hun har altid villet styre forretningen, nu får hun lov.

Men det er ikke så enkelt, som hun tror.

Kommer du nogensinde tilbage?

Amsterdam er en by som ingen anden, men den har aldrig været mit hjem.

Hvor er dit hjem så?

Hvor end jeg kan være tryg.

Det er svært at finde for en mand som mig.

Jeg vil savne dig.

Jeg vil også savne dig.

Mere end jeg troede.

Hvor er Marin? Marin!

Hun siger, hun er for syg til at komme.

Johannes!

Tag mig med dig.

Mener du det?

En mand, der rejser med sin kone...

tiltrækker ikke blikke.

De har brug for dig her... Nella.

Otto, Cornelia, selv Marin.

Mere end du ved.

Her.

Lov mig, at du kommer tilbage.

Ingen løgne, vel?

Jeg kan ikke ændre den, jeg er.

Måske en dag.

En tredje nøgle.

-Hvad skete der? -Militsen kom efter hende i aftes.

-Du sagde, hun var væk. -Hvorfor er du her så?

-Jeg troede, hun var vendt tilbage. -Det gjorde de også.

De forlod tomhændede, men...

de ryddede stedet.

Hvor er du blevet af?

Jeg har brug for din hjælp.

Marin, du har vel ikke...

Marin.

Marin.

Hvad er der galt?

Intet, gå din vej.

Marin.

-Nu kommer jeg ind. -Nej, lad være.

Hvad i englenes navne!

Gå din vej.

Hvad har du i hånden?

Jeg sagde, du skulle gå.

Hvad er det?

-Marin. -Nej.

Nej! Du har ingen ret.

-Du forstår intet. -Jeg forstår alt.

Johannes kommer i sikkerhed.

Selv hvis de fanger ham, har jeg en liste med navne.

Vi sælger sukkeret, og alt bliver godt igen.

Du er en tåbelig pige.

Kan du ikke se?

Det handler ikke om ham.

Hvad kan jeg ikke se?

Ser du det nu?

Du godeste, Marin.

Hvad har du gjort?

Oversættelse af: Bent Holshagen Hemmingsen